Page 22

Ny i branchen

Crowdfunding åbner op for investeringer i ejendomsmarkedet På et år har investeringsplatformen Brickshare givet 300 personer adgang til at investere i fast ejendom gennem crowdfunding. Målet er at give alle mulighed for at investere i ejendomme, fortæller stifteren, Junaid Ahmad. Tekst: Cecilie Borgen Justesen. Foto: Julie Polar de Greeve.

F

lere skal have mulighed for at investere i boligudlejning, eksempelvis ved delvist ejerskab af ejerlejligheder i København, fortæller Junaid Ahmad, som står bag investeringsplatformen Brickshare. Siden marts 2017 har platformen gennem crowdfunding givet danskere adgang til at investere i udlejningsboliger i København. ”Vi vil gøre det nemt og mere tilgængeligt for alle at investere i fast ejendom. Vi vil demokratisere boligmarkedet, sådan at alle også har mulighed for at investere i fast ejendom”, forklarer Junaid Ahmad – og fortsætter: ”Vi er en forvalter og en projektudbyder, som er en helt traditionel forretning, hvor vi udbyder nogle projekter gennem vores platform, som folk har mulighed for at investere i. Vi står for forvaltningen af aktiverne som en helt almindelig forvalter, herunder både compliance, det regulatoriske og den daglige

drift. Vi skiller os nok ud ved, at vi startede et sted med få midler, hvor andre forvaltere starter en fond med 300 millioner kroner”. I skrivende stund har virksomheden aktiver fordelt på københavnske ejerlejligheder på hver cirka 100 kvadratmeter på Nørrebro, Ørestad, Sydhavnen og Valby. På sigt er ambitionen at sprede deres portefølje både nationalt og internationalt.

Udvikler selv ”maskinrummet” På nuværende tidspunkt kan man investere fra 10.000 kroner, og det hele foregår online. Virksomheden har et hold af softwareudviklere til at designe teknologien bag platformen, som blandt andet screener investorerne. Junaid Ahmad forklarer, at virksomheden i øjeblikket arbejder på at udvikle platformens funktioner og koncepter. ”Ejendomme er som udgangspunkt en illikvid investering, og vi arbejder på at kunne stille en ”buy-back-garanti”, så kunden kan købes ud igen til markedspris”, uddyber

”... Vi vil demokratisere boligmarkedet, sådan at alle også har mulighed for at investere i fast ejendom”. Stifter af Brickshare Junaid Ahmad.

han og løfter samtidig sløret for, at de med tiden vil tilbyde delvist køb af ejerlejligheders friværdier mod en mindre ejerandel af lejligheden og forkøbsret ved et salg. Brickshare meldte sig i februar 2018 ind i Ejendomsforeningen Danmark. Det var adgangen til ressourcer i form af juridisk rådgivning og muligheden for at deltage i foreningens kurser, der talte som en motivation for at melde sig ind.

Idéen opstod ud fra egne frustrationer Junaid Ahmad fortæller, at Brickshare opstod ud fra hans egne frustrationer over, at det ikke var nemmere for almindelige danskere at investere i boligudlejning. Han kiggede dengang mod andre lande og faldt i den forbindelse over en tilsvarende platform i London. ”Vi vil gerne være den primære platform, som kan give alle adgang til at investere i fast ejendom. Inden for de kommende to til tre år forventer vi at have en likvid markedsplads, altså en slags Nasdaq for boligudlejning”, fortæller han. Junaid Ahmad har tidligere arbejdet med forretningsudvikling, innovation samt risk & compliance i Danske Bank. Han fik idéen til Brickshare for to år siden, og siden da er den danske investeringsfond SEED Capital kommet med om bord. cbj@ejendomsforeningen.dk

22

Huset maj 2018

Huset 4 2018: Fremtidens shoppingcenter  
Huset 4 2018: Fremtidens shoppingcenter