__MAIN_TEXT__

Page 1

#1 / 2016


Hvem sagde ? Kære Læser Vi har nu fornøjelsen af at præsentere det første magasin, der udelukkende bringer succeshistorier fra erhvervslivet i landdistrikterne. Der er nemlig rigtig mange succeshistorier, som bare venter på at blive fortalt. Måske har du også selv en god erhvervshistorie? Så skriv endelig til os, vi samler løbende på materiale, da det er planen, at udgive magasinet ca. 2 gange årligt – næste gang allerede i forsommeren. Vi håber, at du finder magasinet både underholdende og inspirerende og vi hører gerne dine kommentarer.

God læselyst Thomas Rosenkrands

Redaktion Skribent Thomas Rosenkrands Grafisk layout & digital publikation Tina Hartmeyer www.vaekstidurup.dk www.hvem-sagde.dk


INDHOLD 4

Hvem sagde Udkants-Danmark?

6

Fleksibilitet gav ny virksomhed - og mindre stress i familien

8

Når vækst, fusion og god ledelse er sund fornuft

10

UTOPI?

12

Keep it simple

14

I Kina spiser de hunde

18

Hvem sagde JOBSKABELSE?

20

Erhvervsnetværket Vækst i Durup


” Hvem sagde Udkants-Danmark? Hvem sagde Udkants-Danmark? Det spurgte vi os selv den 16. april sidste år, hvor scenen var sat til en spændende konference om innovation, vækst og udvikling. Hvad svaret var, kommer vi tilbage til… Først lidt om selve konferencen. Det hele blev indledt af det lokale erhvervsnetværk ’Vækst i Durup’, som på konferencens tidspunkt havde eksisteret i ca. et halvt år. Siden er det gået stærkt for netværket. Dels med at få fortalt de gode erhvervshistorier, som Vækst i Durup har fået ud i et oplag på over 100 artikler og indslag til flere end 1 million læsere og lyttere i 2015. Og dels med et øget aktivitetsniveau, hvor der i netværkets første år er genereret ekstra omsætning på i hvert fald en kvart million og genereret nye forretningsområder. Samtidig har Vækst i Durup inspireret til, at man også andre steder forsøger med samme virkningsfulde netværksmodel. Således har Skiveegnens Erhvervs- & Turistcenter (SET) i gang med et ambitiøst netværksprojekt, der løber frem til og med næste år. I Skrivende stund er der etableret et

’søsternetværk’ i nabobyen Glyngøre og i Thise – og 2 mere er på vej i henholdsvis Jebjerg og Roslev. Har det så flyttet noget, det erhvervsnetværk? Ja, det begynder at flytte på holdningerne til erhvervslivet i Durup. Og hvorfor det er vigtigt, vender vi tilbage til. Efter Vækst i Durups indlæg på konferencen var emnet ’Iværksætteri med (Ud)kant’. Tidligere direktør for SET Jens Enevold Kristensen fortalte om vigtigheden af at have fokus på de små virksomheder også – for man er tilbøjelig til at gemme betydningen af alle de små virksomheder og samtidig ligeså tilbøjelig til at blive vældig afhængig af de store virksomheder. Jens rammer hovedet på sømmet med sine betragtninger. For vi er rigtig gode til at fortælle hinanden om, hvor træls det er, at de store virksomheder lukker eller skærer ned, mens vi samtidig negligerer betydningen af alle de nye virksomheder, der skabes. I Durup er holdningen, at det bare går ned ad bakke for erhvervslivet. Og det er da også rigtigt, at møbelindustrien kun er en brøkdel af, hvad den var en gang. Men man glemmer, at der skudt mange nye virksomheder

E in o D


op de seneste år – nogle er forsat meget små, mens andre har en håndfuld eller flere ansatte. Moralen er, at det kan være meget bedre for et område at have 50 virksomheder, der kun beskæftiger ejeren, frem for en enkelt virksomhed, der beskæftiger 50. Tankevækkende, ikke sandt?

En konference om nnovation, vækst og udvikling også i udkanten af Danmark

Efter Jens kom ekspert i deleøkonomi Claus Skytte på banen. Og han slog i den grad benenes væk under forsamlingen med sine betragtninger om en IT-fremtid, der er truende nær og som godt kan ende med menneskehedens udryddelse. Faktisk er sandsynligheden ifølge Claus 50:50.

Nu talte Claus ikke kun om dommedagsprofetier. Han udrullede samtidig et væld af muligheder for at tjene endog rigtig mange penge – hvis man ellers kommer ind i kampen og handler NU. Lokalt har vi et godt eksempel i Jebjerg, hvor By Bit driver en deleøkonomisk virksomhed, der lever af at dele drømmen om et kongeligt veldækket bord – for lidt royal har man vel lov at være. Et andet eksempel er mulighederne i crowfunding – hvorfor skal det ikke være folk i Durup, der er ’verdensmestre’ i dette og kan tjene penge på at hjælpe andre med at realisere deres projekter? Det er fortsat i sin vorden og potentialet er astronomisk. Argumentet om at komme ind i kampen og handle NU, var også et vigtigt budskab fra duoen Nicolaj og Søren. De sluttede konference med at give os alle et innovativt los bagi. Og hvad kan man så lære af det?

Faktisk oplever man først, hvad det var de sagde, når man rent faktisk gør noget i stedet for kun at tale eller drømme om det. Vore handlinger er nemlig med til at flytte holdninger – både vore egne og andres. Og mange gange sker der det, at en handling åbner nye muligheder. Nå, men tilbage til overskriften. Hvem var det så, der sagde Udkants-Danmark? Det er jo nok mest dem, der bor længst væk fra ’UdkantsDanmark’ og samtidig ved mindst om dette område af landet. Uvidenhed og manglende indsigt er dog inden hindring for at udbrede sig om ’Udkants-Danmark’. Vi har den seneste tid oplevet flere ganske fordomsfulde indlæg i den offentlige debat – ikke mindst i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser. Og desværre for os i ’Udkanten’, er fordommene ret bastante og ikke lige sådan at ændre på. Mange ’byboere’ tror, at livet i landdistrikterne forudsætter at du enten er ’Bonderøven’ fra TV eller bare elsker stanken af nylig spredt gylle. Os der bor her ved godt, at virkeligheden ser ganske anderledes ud. Rigtig mange af os lever faktisk i små bysamfund, hvor der både er skole, børnehave, virksomheder og indkøbsmuligheder. Vi bor nok generelt i lidt større huse, fordi priserne er lidt mere overkommelige i forhold til København. Men ellers lever vi ganske almindelige og helt civiliserede liv med Volvo, villa og vovhund. Men vi ved godt, at vi alt for længe har fundet os i at blive talt ned – og i øvrigt også har bidraget ved at fokusere på alt det negative. Men det er slut nu. Planlægning og gennemførelsen af konferencen viste ganske tydeligt, at der er et stort behov for at få synliggjort alle de erhvervssuccesser, der foregår lige for snuden af os. I dette magasin vil vi fortælle disse succeshistorier. Denne gang får du fem fantastisk fortællinger om erhvervssucces i det såkaldte ’Udkants-Danmark’.


Fleksibilitet gav ny virksomhed - og mindre stress i familien Iværksætteri er ofte forbundet med hårdt slid og mange afsavn. Men behøver det altid at være sådan? Nuvel, det hårde slid kommer vi nok aldrig helt udenom, hvis vi vil have succes med det vi laver – hvad enten det er som selvstændig eller lønmodtager. Til gengæld har Kirsten Helbæk vist vejen til en større fleksibilitet for både kunderne og sit eget familieliv – på en gang.

’Et arbejdsliv som butiksansat havde jeg svært ved at få til at passe med min rolle i familien’, begynder hun og forklarer, at hendes mand samtidig ofte var på landevejen i forbindelse med sit arbejde som landbrugsassurandør. ’Især var det svært at få hverdagen til at hænge sammen med lukketider på arbejdet og i institutionerne. Det er nok en kontant stressfaktor i en småbørnsfamilie, når arbejdstider og lukketider ikke hænger sammen’.

Min fleksibil derimod ska tiden være mine kolleg i branchen


Kirsten Helbæk blev uddannet optiker i 2002 i Brande Optik. Siden dengang har hun arbejdet hos forskellige optikere i 10 år. Det har givet hende en masse erfaring og spændende oplevelser. Blandt andet arbejdede hun i Grønland i 6 måneder. Selvom Kirsten Helbæk forsat brændte for sit fag, og i bund og grund var glad for sit arbejde, så valgte hun at tage konsekvensen af et stressende liv. Derfor kvittede hun sit job som butiksansat optiker i oktober 2012. Og ambitionen var egentlig at trække stikket helt ud. Men der gik ikke længe, før hun fik ideen til Helbæk Optik.

’I min tid i butikkerne oplevede jeg, at det for nogle kunder var en stor udfordring at komme hen til butikken, og det ville jeg gerne litet gøre noget ved’, forklarer al hele hun med passion i stemmen. ’Nogle var helt langt foran afhængige af en ledsager, ger mens det for andre var udmattende at skulle afsted. Derfor kom jeg på ideen med den mobile optiker’.

For Kirsten Helbæk var tanken om egen virksomhed heller ikke helt fremmed. Hendes mor var nemlig privatpraktiserende tandteknikker med klinik på privatadressen. Den gode idé blandet med ’disponeringen’ for egen virksomhed betød,

at Kirsten Helbæk knap et år senere havde anskaffet sig en bil, der var fuldt indrettet som en rullende optiker. Herefter kastede hun sig ud i den nye rolle som selvstændig og hun gav sig til at tilbyde optikerbesøg ved hoveddøren på eksempelvis ældrecentre og hos travle børnefamilier. I den rullende optiker kunne kunden lige fra begyndelsen få foretaget synstest under forhold, der var mindst lige så komfortable som hos den stationære optiker. ’Det har hele tiden været vigtigt for mig, at mit faglige produkt er mindst lige så godt som øvrige optikeres’ forklarer hun og viser det faste udvalg på 150 brillestel, som den rullende optiker også rummer. ’Min fleksibilitet derimod skal hele tiden være langt foran mine kolleger i branchen. Derfor har jeg også mulighed for at tage udstyr med ind, hvis kunden eksempelvis er dårligt gående’. Her godt 2 år efter opstarten, kan hun se tilbage på en fin begyndelse på sin nye tilværelse som selvstændig, hvor hun har givet både sine kunder, sin familie og ikke mindst sig selv en kærkommen fleksibilitet i en travl hverdag.

Du kan læse mere om Helbæk optik på www.helbaekoptik.dk.


Gert Nygaard Laursen har været selvstændig i mindre end 3 år, men har allerede prøvet mere end de fleste andre: En hastig vækst, en vellykket fusion og en succesfuld overgang fra ’enmandshær’ til ejer leder. Det hele begyndte i juni 2013, da Gert Nygaard Laursen efter nogle år som ansat i vindmøllebranchen, fik lyst til at starte sin egen virksomhed. ’Jeg havde hørt fra flere sider, at jeg bare skulle se at kaste mig ud i det, så skulle opgaverne nok komme’, begynder han. ’Og man må sige, at folk fik ret!’.


GNL Service ApS, som virksomheden kom til at hedde, oplevede hurtigt et behov for flere ressourcer end Gert Nygaard Laursen selv kunne lægge i det. Derfor gik der ikke længe før virksomheden også havde ansatte. Men det stoppede ikke her. Gert Nygaard Laursen forklarer: ’Allerede et års tid efter etableringen kunne jeg se, at potentialet var noget større end jeg alene kunne udnytte. Derfor var jeg hurtigt interesseret i et forpligtende samarbejde med andre i branchen’. Hos Salling El Service i nabobyen Roslev var indehaveren Nikolaj Feldager Lauritsen i samme situation med den del af virksomheden, der servicerede vindmøllebranchen. Derfor gik der ikke længe før de to indehavere gik sammen og dermed styrkede deres samlede ressourcer for servicering af vindmøllebranchen. Rent juridisk er GNL Service nu det selskab, hvor alle vindmølleaktiviteter fra begge virksomheder varetages. Det blev i juni sidste år ændret fra ApS til A/S og ejes i dag af Gert Nygaard Laursen og Nikolaj Feldager Lauritsen. Det, der for små 3 år siden kun beskæftigede Gert Nygaard Laursen selv er derfor i dag en virksomhed med 5 ansatte og fortsatte vækstambitioner. Det med vækstambitionerne vender vi tilbage til om lidt. Først skal vi omkring et emne, som mange selvstændige slås med: Hvordan håndterer vi ansatte – og ikke mindst et stigende antal ansatte – uden at miste fokus på det gode håndværk?

For grundlæggeren af GNL Service blev de øgede krav til ledelse ikke noget problem. ’Hos GNL Service betyder ’den sunde fornuft’ rigtig meget i alt, hvad vi gør. Og det gælder også i forhold til ledelse, som hos os handler om at skabe de bedst mulige resultater sammen med folkene. Er din ledelse baseret på sund fornuft, så kan meget lade sig gøre’, understreger han. Slutteligt skal vi tilbage til GNL Services vækstambitioner. Igen forklarer Gert Nygaard Laursen: ’Når man som vi opererer i et stort geografisk område og kan servicere de fleste vindmølletyper, er potentialet meget stort’. Og et kig på virksomhedens hjemmeside afslører blandt andet et helt arsenal af vindmølletyper, som den har licens til at servicere. Det store potentiale betyder også, at GNL Service er på udkig efter større lokaler: ’Vi ville egentlig helst udnytte noget af det eksisterende ledige, der findes i området, da det er lidt træls at se flere gode bygninger stå tomme. Men vores særlige behov for adgangsveje, og højt til loftet inden døre, betyder, at vi nok ender med at bygge nyt. For vi må også erkende, at der ikke er meget sund fornuft i at fragte store vindmøllevinger rundt i Durups gader’, slutter han. Du kan læse mere om virksomheden på www.gnlservice.dk/


Ren utopi at etablere butik i Roslev? Allan Bøgild har gjort noget, som kun de færreste drømmer om og endnu færre tror på. Han har købt en tidligere bankbygning og etableret sin IT-forretning i landsbyen Roslev. Og selvom Roslev er den største landsby i området og priserne på husene er lave, så var der ikke mange, der troede på, at der var basis for en IT-forretning. Allan har demonstreret det modsatte. Men lad os lige starte ved begyndelsen – for Allan Bøgilds virksomhed. I 2009 besluttede han sig for at etablerede sin egen virksomhed på hjemadressen i

Jebjerg, hvorfra han tilbød at sælge og reparere IT-udstyr. Med i rygsækken havde blandt andet en datamatikeruddannelse.

Om etableringen siger Allan: ’Det var fra dag 1 vigtig for mig at tingene bare fungerede for kunden. Jeg har derfor siden starten leveret pc’er ”Klar til brug” – et koncept jeg har fastholdt og udviklet på lige siden. Det vil sige, at et nyt produkt skal være klar til brug ved levering og at et repareret produkt skal have løst det problem, som kunden kom med. Funktionalitet og god service har derfor fra begyndelsen af været helt afgørende for min forretning’.

Allan Bogild Pedersen etablerede Bogild IT fra hjemadressen i 2009.

Siden efteråret 2014 har Bogild IT haft adresse på Rybjergvej 1, Roslev. Allan priroiterer kundeservice og kundevenlige åbningstider, derfor er telefonen åben alle hverdage fra 8.00-20.00 og butikken har åbent alle hverdage fra kl. 15.00-18.00. Se mere på www.bogildit.dk


Allerede ved etableringen havde Allan et klart princip pm, at han selv skulle finansiere sin forretning – et princip han har fuldt lige siden. I øvrigt et princip som blev afgørende for, at han overhovedet etablerede sin forretning.

I 2014 fandt han så det helt rigtige sted og indgik en købsaftale med ejerne af den tidligere bankbygning lige overfor Super Brugsen i Roslev. ’Det var en perfekt placering og indretningen var også særdeles velegnet – blandt andet var der store bankbokse, som jeg hver dag bruger til at låse mine computere inde’, forklarer Allan, mens han viser rundt i butikken.

’Jeg får ofte spørgsmålet: ’Hvornår flytter du til Skive?’. Og det handler meget om, at folk simpelthen ikke tror på, at man kan have en IT forretning i Roslev. Måske lidt ligeMåske lidt som humlebien, der jo ligesom egentlig ikke burde kunne flyve, men gør humlebien det alligevel’, fortsætter han eftertænksomt.

Det har nu aldrig været i Allan Bøgilds overvejelser at flytte til Skive. Men hans forretning voksede i løbet af få år sig så stor, at han begyndte at kigge sig om efter noget større i lokalområdet.

...

En af forklaringerne på virksomhedens succes er Allans fokus på løbende forbedringer.

’Jeg bruger meget tid på at følge og analysere udviklingen i min virksomhed og se, hvor jeg kan gøre tingene endnu bedre. Min forretningsfilosofi er, at vi hele tiden skal forbedre os – det er betingelsen for succes’, slutter Allan Bøgild.


For tømmermester Franck Andersen har de sidste 2 år været særdeles vanskelige, men også lærerige. Han viste allerede ved etableringen af sin første virksomhed, at han forstår at skabe lokale arbejdspladser. For inden længe havde han ansvaret for op imod 20 mennesker. ’Jeg vil gerne gøre noget godt for andre. Det er nok bare sådan jeg er’, begynder Franck Andersen, som fortsætter med at fortælle, at hans store interesse for andre mennesker, også er hans udfordring. ’Jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen var alt for god af mig og tillod alt for meget. Det var lettest for mig bare at fokusere på det faglige – og på at få fordelt opgaverne. Le-

delse var noget jeg skulle lære og vænne mig til. Netop behovet for ledelse voksede i takt med, at virksomheden voksede og mange ting bliver mere komplekse. ’Man hører jo om de der håndværksmestre, som har en fantastisk forretning, når de kun er dem selv og måske et par stykker mere. Og at de løber ind i problemer, når deres virksomhed vokser for hurtigt. Pludselig var jeg en af dem’, forklarer han.

Der er

jeg har

den hå

måde .

Selvom det gik stærk fra starten, så satte arbejdet med opsætning af solceller ekstra fart i forretningen og væksten. Og det var dette projekt, som mere end noget andet, gav Franck Andersen en brat opvågning.


’Vi puklede i perioder nærmest dag og nat og var ofte på Sjælland for at levere solcelleanlæg. Ofte havde jeg ’sendt’ mig selv afsendt, med det resultat, at fokus på daglig ledelse blev endnu sværere – på trods af at behovet hele tiden voksede’. Da solcelleeventyret var på sit højeste skete der noget uventet.

...

’Det havde jeg ikke lige set komme. For når du har alt fokus på forretningen og er vant med, at hjemmefronten bare kører, så regner man jo med, at det er ens ’helle’, hvor man kan lade op. Pludselig var det også væk!’.

Tilskudsmulighederne blev ændret og der var desuden økonomiske problemer hos leverandøren. De ændrede tilskudsmuligheder reducerede efterspørgslen markant, mens de økonomiske vanskelighed hos leverandøren potentielt kunne ruinere Francks virksomhed.

’I løbet af 2014 kunne vi se, at den var helt gal. Vi gjorde derfor, hvad vi kunne for at finde en løsning, hvor virksomheden kunne rekonstrueres. Men trods en lang og ihærdig indsats lykkes det ikke. Vi besluttede derfor at stoppe aktitre ting viteterne i virksomheden og samtidig ’svare enhver sit’ r lært på i videst muligt omfang.

årde

meste havde lidt under det store pres, og det endte med at familien blev opløst.

Franck Andersen forklarer, at det lykkes at få holdt langt de flere kreditorer skadesfri forud for den forestående konkurs. Men en ulykke kommer sjældent alene… Franck Andersen arbejdede videre med de sunde aktiviteter i et nyt selskab og med en ny ejer. Og da det så fornuftigt ud og tingene begyndte at udvikle sig i positiv retning, gik det op for Franck, at der var store problemer andre steder i hans liv. Hans nær-

Opløsningen af familien blev kulminationen på en meget vanskelig tid og Franck Andersen måtte noget uvant sygemelde sig. Nu et lille års tid efter den mest turbulente tid i Franck Andersens liv, ser situationen atter lys ud. Og det skyldes ikke mindst at både lokale kræfter og Francks nærmeste var med til at give ham troen på, at det nok skulle lykkes af komme ud på den anden siden af krisen. Derfor har Franck en masse mennesker, som han skylder en stor tak for støtten undervejs: Lokale samarbejdspartnere, familien og virksomhedens nye ejer. Krisen har samtidig lært Franck at træffe en række bevidste valg: ’Der er tre ting jeg har lært på den hårde måde: Hav fokus på de opgaver, du kan tjene på, vær nærværende i alt hvad du gør og


være tydelig i din ledelse’, forklarer han og fortsætter: ’Perleisolering er en effektiv og ganske simpel metode, både for os og for kunderne – og for miljøet. Tømrerarbejdet er derimod lidt mere kompliceret at få en god forretning ud af, når virksomheden samtidig vokser. Derfor har firmaets nye ejer og jeg besluttet, at vi vil fokusere på Perleisolering – tømrerarbejdet vil derimod blive et supplement til Perleisolering og være en afdeling i virksomheden’.

blandt andet lokale tømrervirksomheder – igen med henblik på, at Perleisolering holder sig til det, virksomheden er blevet eksperter i og køber andre ind til andre opgaver.

Han forklarer desuden, at Perleisolering generelt arbejder for et øget samarbejde med

Du kan besøge Francks virksomhed her www.perleisolering.dk

Afslutningsvis fortæller Franck Andersen, at han fortsat vil arbejde for vækst og udvikling lokalt og at det derfor glæder ham, at Perleisolering allerede har opgaver, som kan beskæftige 6-8 mand i et år frem – og at der løbende kommer flere ordrer ind.


SOCIALE MEDIER Ved du, hvad du går glip af? Engang var sociale medier ”noget med det der Facebook” og blev af mange nok betragtet som et modefænomen.

Virkeligheden i 2016 er, at sociale medier har indvirkning i vores liv og større rækkevidde end vi regner med. Denne aften om sociale medier er en gennemgang af

Mandag, d. 7. marts 2016 Kl. 19.00-21.30

forskellige platforme, så du som virksomhedsejer kan træffe en kvalificeret beslutning om din virksomheds tilstedeværelse på sociale medier som Faebook, LinkedIn,

Rådhuset,

Instagram og Twitter.

Vel mødt til en hyggelig aften. Arrangementet er gratis for medlemmer af VID. Er du ikke medlem, er du velkommen alligevel, så koster kaffen kr. 30,-

VI SES!

Tilmeld dig på www.vaekstidurup.dk

Tina Hartmeyer Tina Hartmeyer Com Futurist & Digital kommunikatør


I Kina spiser de hunde – og handler med Durup! Det med Kina vender vi tilbage til.

Først starter vi ved begyndelsen for virksomheden Cp Sourcing. Da indehaveren Per Veile for godt 11 år siden grundlagde sin virksomhed, var 3D print mest noget, man så på det store lærred, når Tom Cruise gav den som uovervindelig superagent i Mission Impossible. Men meget er sket siden dengang.

’Det har indtil for få år siden været både dyrt og tidskrævende at produktudvikle’, begynder Per Veile. ’Først skulle der laves en skitse. Dernæst en prototype, som kunne tage mange timer at producere. Og var der blot en lille ting, der skulle ændres, kunne du snildt risikere, at det var en ommer med prototypen. I dag kan man på

baggrund af en 3D tegning printe en meget nøjagtig prototype i mange forskellige materialer – og skal noget ændres, ændrer du blot på tegningen og printer en ny prototype. Han anslår, at virksomheder med den nye teknologi kan reducere omkostningerne til produktudvikling med helt op til 75%, når man sammenligne med tiden før 3D teknologien. At 3D print er en rigtig god idé i produktudvikling bekræftes af virksomheden SabetoFLEX ApS, som for ganske nylig har fået 3D printet et element hos Cp Sourcing. ’Vi har fået 3D printet en plastikform, som vi skulle teste’, begynder administrerende direktør Per Poulsen’. ’Og på denne måde kan vi både hurtigt, billigt og simpelt får testet om formen passer. Det er en velegnet


metode til at gå lynhurtigt fra teori til praksis’, forklarer han. Per Poulsen ser store muligheder i 3D teknologien og forventer at den bliver en helt naturlig del af arbejdet med fremtidig produktudvikling hos SabetoFlex. Hos Cp Sourcing har man taget konsekvensen af udviklingen i 3D teknologien og har i dag eget 3D værksted. Her råder virksomheden over både en scanner og hele syv printere i forskellige størrelser og printegenskaber. Den største kan foruden større plastelementer også printe eksempelvis stolestel, som er en af de mange opgaver, virksomheden udfører. Samtidig betyder de to senest indkøbte printere, at Cp Sourcing nu kan 3D printe i nye plasttyper og tilmed i en detaljeringsgrad, der er endnu mere præcis.

’Jeg tror, at det er afgørende, at vi er med på de teknologiske noder – både som virksomhed og som lokalsamfund’, forklarer Per Veile, som samtidig er meget engageret i udviklingen af det lokale erhvervsliv i Durup. ’Nogle betragte det som ’Mission Impossible’ at skabe udvikling i landsbyerne. Altså bogstaveligt talt umuligt uden en superagent. Men i mine øjne handler det om at gribe de muligheder, der opstår. Som nu for os, at kunne tilbyde 3D print af alt fra små beslag og til større stolestel’. Han fortæller videre, at det også handler om at prioritere. For som uddannet værktøjsmager får han af og til spørgsmålet ’Hvorfor laver du ikke bare selv de ting, der skal ordnes i stedet for at betale andre for

at gøre det?’. Og jo, det kunne han godt gøre, men så går tiden fra de opgaver, som han og firmaet skal tjene penge på. Omsat til udviklingssnak handler det om at lægge sine kræfter der, hvor potentielt er størst – hvad enten det er i virksomheden eller i lokalsamfundet. Cp Sourcing arbejder udelukkende som underleverandør og beskæftiger i dag 4 mand på hovedkontoret i Durup og ligeledes 4 ansatte på kontoret i Kina. Netop Kina har en afgørende betydning virksomheden. ’I forhold til produktudvikling spiller det ingen rolle, hvor du sidder i Verden – og hvorfor så ikke Durup?’ siger Per Veile med et smil. ’Til gengæld er produktionsomkostninger typisk meget mindre i Kina sammenlignet med Danmark. Derfor er der afgørende for vores forretning, at vi er tilstede i Kina og har et bredt netværk af samarbejdspartnere derovre’. Han forklarer i den forbindelse, at han eller broderen Claus ofte selv er i Kina. Og det er de blandt andet for at følge kvaliteten af de varer, som Cp Sourcing laver for kunderne – og så selvfølgelig pleje de mange gode forretningsforbindelser. ’Vores slogan lyder ’You name it, we make it’. Og så kunne vi passende tilføje, at det vi leverer er kinesisk know-how i dansk kvalitet’, slutter Per Veile, som faktisk klarer interviewet med Hvem Sagde, mens han er på forretningsrejse i Kina.

Besøg CP Spourcing på www.cp-sourcing.dk


Hvem sagde

Vi har valgt 4 forskellige vinkler på jobskabelse - hver med sin spændende oplægsholder: Jobskabelse ved at tage ansvar for eget liv og skabe sit eget job. Det er lokale Tina Hartmeyer, der fortæller om at gå fra at være fleksjobber til at springe ud som selvstændig og arbejde for at skabe sit eget job. Hun kalder sig 'Direktøren for det hele', fordi det hende, der står med det fulde ansvar - både for virksomheden og for resten af hendes tilværelse. Jobskabelse gennem gazellevækst. Cykelpartner.dk er en lokal virksomhed, der efterhånden har vundet så mange priser for både service og vækst, at der snart ikke er plads til flere på reolen. Indehaver Michael Givskov fortæller om, hvad der skal til for at få succes med e-handlen. Jobskabelse via iværksætterkultur. 'Du skal uddanne dig for at SKABE et job, ikke kun for at FÅ et job'. Citatet stammer fra Uffe Elbæk, som formentlig ikke behøver den store præsentation. Før Uffe kom i Folketin-

get havde han i mange år arbejdet med iværksætteri og ledelse - blandt andet var han med til at starte 'Kaospiloterne', som i den grad er et eksempel, der understøtter hans citat. Jobskabelse gennem social ansvarlighed er en stadig vigtigere del af jobskabelsen. Den Sociale Kapitalfond arbejder med udvikling af socialøkonomiske virksomheder eller projekter. Direktør og forretningsudvikler Ulrik Haumann fortæller om, hvordan fonden arbejder. Og så skal vi lige huske at sige, at det ikke kun er dit intellekt, der forkæles på denne dag. Det lokale cateringfirma Slagteren & Kokken leverer igen en lækker frokost.


PROGRAM 10.00

Velkommen til konferencen om jobskabelse Skive Kommunes borgmester Peder Chr. Kirkegaard

10.15

Direktøren for det hele – fra fleksjob til livsstilsiværksætter Selvstændig erhvervsdrivende Tina Hartmeyer

11.00

Vækstvirksomhed – E-handel og hvordan gør man det? Indehaver af den prisvindende gazellevirksomhed Cykelpartner.dk Michael Gibskov

12.00

Lækker frokost leveret af den lokale ’Slagteren & Kokken’

12.45

Du skal uddanne dig for at SKABE et job, ikke kun for at FÅ et job! Grundlægger af kaospiloterne, politisk leder for Alternativet og meget andet Uffe Elbæk

13.45

Jobskabelse gennem social ansvarlighed Direktør og forretningsudvikler hos Den Sociale Kapitalfond Ulrik Haumann

14.45

Opsamling og tak for i dag Dagens konferencier Thomas Rosenkrands, direktør, forfatter, journalist m. v.

15.00

Slut på dagens konference – grab-and-go sandwich til turen hjem.


Erhvervsnetværket ”Vækst i Durup” tæller 23 engagerede virksomheder, som sammen arbejder med at skabe vækst i vores lokalsamfund: Flere arbejdspladser, flere iværksættere og flere tilflyttere – og øget omsætning for de virksomheder, der allerede er på egnen. Vores vigtigste fokus er at fortælle vidt og bredt om mulighederne i vores lokalområde – og selvfølgelig især om de virksomheder, der er med i netværket. Det gør vi igennem intensiv kontakt til den lokale presse, sociale medier, samt radio. Samtidig har vi en mission om at skabe endnu mere aktivitet på egnen – blandt andet igennem arrangementer for erhvervslivet.


Anker Sørensen Tømrer- og Maskinsnedkeri

CP Sourcing ApS CS Ejendomme A/S Dagli'Brugsen Durup Durup Autoservice I/S Durup Borger- og Erhvervsforening Duruo Idræts- og Svømmehal

Durup Sparekasse Fonden Flügger Farver og AUBO køkken & bad Frisør Frk. Filtenborg Færch Køl GNL Service ApS Klinik Midtmors

Magnus Olesen Perleisolering Rengøringsgrossisten Revision Limfjord Salling Palle- og Emballagehandel Slagteren & Kokken Skive Go Kart & Paintball Sparekassen Balling Tina Hartmeyer Com TR Consult Ulriks Autoværksted A/S

Profile for Hvem sagde

Hvem sagde - Magasin 1E1S  

Hvem sagde - Magasin 1E1S  

Profile for hvemsagde
Advertisement