Page 1

Anne-Sofie Pørksen - team f2

LANGAGER TIDENDE December 2013


Nyt fra skolelederen

Den søde juletid kommer nærmere og nærmere – tiden med ste­ arinlys, juleknas og hygge. Igen i år er skolens smukke juletræ med til at minde os om den dejlige juletid, som venter lige om lidt. På Langagerskolen er – som alle andre skoler i Danmark – travlt optaget af skolereformen. Vi kan vist godt sige, at vi er ”reform­ ramte”.

Ansvarshavende redaktør: Jens Frostholm jfro@aarhus.dk

Redaktionel redaktør: Ansvarshavende redaktør: Camilla Fabricius Bent Vandborg Sørensen cafa@aarhus.dk vandborg@aarhus.dk

Layout: Huset Venture redaktører: Redaktionelle grafisk@husetventure.dk Camilla Fabricius Oplag: cafa@aarhus.dk 350 stk.

Layout:

Har du en god idé? Skolebladet Huset Venture Langager Tidende grafinu har sk@husetventure.dk fået faste deadlines, og næste deadline er mandag den 2. juni 2014. Oplag: Alle er meget velkomne til at 550 stk.til Langager Tidende. skrive

Har du en god idé?

Hovedpunkterne er: • Alle elever skal blive så dygtige, som de kan • Den sociale baggrund skal mindskes • Eleverne skal have høj trivsel, og skolen skal fremstå professionel og opleves sådan • Eleverne skal have en længere skoledag Reformen betyder, at tiden fra jul og frem til sommerferien hovedsageligt vil gå med at forbe­rede gennemførelsen, og i an­ den halvdel af året skal vi så have reformen ”ind under huden” med det særkende, som det vil komme til udtryk hos os. Et stort stykke arbejde forestår, men ved fælles hjælp er jeg sikker på, at vi nok skal klare opgaven og komme styrket ud på den anden side. Skolebestyrelsen har besluttet at indkalde til et orienterende dia­ logmøde om den nye skolere­form. Jeg håber, at mange forældre vil møde op, så vi kan få drøftet den faktiske udmøntning af refor­ men her på Langagerskolen. Mødet afholdes den 29. januar 2014 kl. 19 på skolen. Som skoleleder er jeg naturligvis meget optaget af, hvorledes vi kan bevare og udbygge vores helhedstilbud. Måske kan vi ud­ vikle helhedstilbuddet, så det kan give vore ungen mennesker på Langagerskolen nogle nye aktivitetsmuligheder, og måske kan vi ­ i dialog med elever og forældre ­ arbejde med større fleksibili­ tet i f.eks. åbningstiden. Mit håb er, at vi kan fastholde den store opbakning til helhedstilbuddet (skole og SFO) som en bærende kraft på Langager­skolen. Som mange nok har bemærket, har vi ryddet ”højen” overfor skolen, så den nu fremstår ”plan” og brugbar. Hensigten er, at området skal benyttes til ude aktiviteter til gavn for vore elever. Ikke mindst kravet i reformen om 45 minutters daglig ”bevægel­ se” til eleverne gør, at vi har store forventninger til de mulighe­ der, som det nye areal giver os. Jeg vil ønske elever, forældre, medarbejdere og venner af skolen en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Skolebladet Langager Tiden­ de har nu fået faste deadlin

Jens Frostholm Skoleleder

2

LANGAGER TIDENDE


Ny formand for skolebestyrelsen

Det er med en vis ydmyghed, jeg tiltræder som formand for Lang­ agerskolens bestyrelse. Jeg over­ tager posten efter to ret markante personligheder, Mette Vinkler og Marianne Banner, der begge har båret faklen med stor ildhu og integritet. Jeg er bevidst om det ansvar bestyrelsesformanden har i relation til at sætte vores skole og dens særlige forhold og behov på landkortet. Mine personlige forudsætninger for at påtage mig hvervet, er en opvækst som ”søn af huset” på et opholdssted for udsatte børn og unge, som mine forældre drev. De første 20 år af mit liv har handlet om at drive skole med fokus på at hjælpe børn så godt som muligt og skabe de bedst mulige ram­ mer for det. Selvom der er langt fra den lille integrerede skole til Langagerskolen i folkeskoleregi og med 150 børn, så er nogle af principperne ens, blandt andet

den passion, der driver medarbej­ derne. I dag arbejder jeg som jurist på Videncentret for Landbrug, bor i Malling og er far til Anna Sophia i B2. Anna Sophia er en rigtig dej­ lig pige med helt klassisk autisme, et godt selvværd og et lyst sind. Hun profiterer i høj grad af Lang­ agerskolens struktur og over­ skuelighed. Vi er meget bevidste om, hvor vigtigt det er for vores familie, at skolen giver den stabi­ litet i vores hverdag, som gør, at vi har en glad og veltilpas unge. Det er min ambition, at være en synlig formand, både indadtil og udadtil, der kan være med til at sikre, at Langagerskolen også i fremtiden er med blandt de bed­ ste tilbud i landet til børn og unge med ASF og svær ADHD. Derfor er du også altid velkommen til at sende mig en e-mail på rasmus@ agertoften5.dk, eller via skole­ intra, hvis der er noget, du mener

bestyrelsen bør informeres om, eller arbejde særligt med. Skolen står overfor en tid med forandringer i forhold til folke­ skolereformen, der ikke er tænkt i forhold til vores skole og de behov, vi har. Skolens ledelse arbejder tæt sammen med både personalet og bestyrelsen på at tilpasse reformen så den bliver til gavn for Langagerskolen. I den proces udgør vi forældre en helt central medspiller i forhold til at forme den skole, der giver det bedst mulige tilbud til vores børn. Det har jeg tænkt mig at gå forrest omkring, så håber jeg, I andre vil slutte op om mig. P.s.: Jeg har lovet lige at nævne, at vi holder et forældremøde om­ kring skolereformen og dens be­ tydning for vores skole den 29. januar 2014 fra kl. 19-21, som vi glæder os rigtig meget til at se dig til.

LANGAGER TIDENDE

3


Valg til Langagerskolens elevråd

Elevrådet består af 7 medlemmer og 2 personaler, og alle er fra 5 -10 kl. Elevrådet på Langagerskolen blev sammensat i dette skoleår

I elevrådet sidder: Jeg hedder Niels og jeg er 14 år (født i 1999). Jeg går nu i Team F og har tidligere gået i Team D. Jeg har gået på Langagerskolen i fire (4)år og er glad for at gå på Skolen. Jeg er helt vild med Apple produkter og ved en masse om Apple og IT. Jeg er også interesseret i Biler især Audi. Jeg bor i 8260 Viby J sammen med min familie. I min fritid går jeg til svømning. Jeg har mange gode ideer til hvordan man f.eks. kan udvikle skolens hjemmeside og gør intra mere bru­ gervenligt. Jeg kunne godt tænke mig et aktivitets­ center, hvor eleverne kan spille Pool, spille spil og Raceautomat. Hej jeg hedder Oliver, jeg er 13 år gammel, og går i A2. Jeg håber at jeg opnår noget med min tid i elev­ rådet, og at jeg og de andre fra rå­ det får lavet nogle gode projekter. Men jeg har jo kun et år, hvis ikke mindre, så jeg håber at I vil komme og snakke, hvis I har nogle gode ideer jeg kan tage med i elevrådet.

4

LANGAGER TIDENDE

Jeg hedder Anna, og jeg går i Team F. Jeg er 13 år. Mine interesser er bøger, skrivning, computer, fantasy­ litteratur og film. I elevrådet vil jeg gerne arbejde for, at skolen fungerer optimalt, og at alle elever har det godt. Jeg har tænkt mig at arbejde på, at vi får et skolebibliotek, og at skolens internet/hotspot kommer til at virke. Derudover ønsker jeg, at alle elever trives. Jeg har aldrig selv oplevet mobning på Langagerskolen, men det er altid vigtigt at forebygge. Mit navn er Anne-Sofie jeg er 12 år gammel. Jeg går i F2 og er meget bogligt interesseret. Da jeg hørte, at jeg kunne komme med i Elevrådet var jeg straks vågen, det har jeg al­ tid gerne ville, mest fordi jeg synes at der mangler handling! Jeg står meget for handling, og derfor meldte jeg mig med det samme. Hvilken handling tænker du jo nok. Ja jeg vil kæmpe for elevernes taleret, og love højt og helligt, at jeg vil tænke på eleverne og deres rettig­ heder hvis man kan sige det sådan. Og du er ALTID velkommen til at komme med spørgsmål


Mit navn er Laura Kessel. Jeg er 15 år gammel og jeg er i elev­ rådet. Der er ikke så meget at fortælle om mig, men jeg tegner og går til karate i min fritid. I elevrådet vil jeg blandt andet: 1. Begynde på at skabe et lille skolebibliotek 2. Få mere kommunikation, mellem elever og elev­ rådet. 3. Og at få lavet et fritidsrum for eleverne, hvor de kan være når der ikke er undervisning. My name is Cirkeline Rebecca Pørk­ sen, jeg er 15 år, går i 9 og er i spas­ ser Teamet F(-antastiske) <- F’erne. Jeg er Asperger, har ADHD, Astma og en del mere. I min fritid bruger jeg min tid meget på min familie, hunde og mine in­ teresser (som jeg har ret mange af) F.eks. Læse bø­ ger/facts på nettet/Blade (M-blade, Videnskab), Mu­ sik (Eminem, ACDC, Whitesnake, Celine Dion osv.) Tegne, Anime/Manga, Dyr og meget mere. Men for det meste ryger tiden på at se film med min familie (Helst Action/Thriller). Eller så bruger jeg min tid på at spille over Pc (Steam), Ps3, eller Psp, jeg elsker at spille Counter strike source, Black ops, Half life, Sky­ rim, Fallout, Assassins Creed, Minecraft, L4D, Team Fortreass og mange andre spil ^^ Jeg er i elevrådet fordi jeg vil kæmpe for eleverne på skolen, for at vi får den støtte vi har brug for, og så at I personligt kan få følelsen at blive accepteret og er velkommen på skolen. Jeg vil især kæmpe for retfærdighed, og jeg vil med glæde tag imod ideer til skolen hvis i har nogen. I kan altid komme og spørger mig eller få en af jeres voksne til at kontakte mig (:

Jeg er Nicolai Tobiesen og er 14 år. Jeg kommer fra Team K. Jeg bor i Skanderborg 8660. Jeg elsker fod­ bold, at spille og se det, og er nok også lidt af en nørd til det ; )). Jeg spiller guitar i min fritid, og er tit sammen med mine venner både i skolen og når jeg har fri. Jeg er glad for at sidde i elevrådet på min skole.

samt personaler Kim fra team H og Hanne fra team F. Elevrådet er et demokratisk råd, hvor eleverne har mulighed for at have medindflydelse. Alle skoler har et elevråd. Elevrådet består af elever der er blevet valgt af alle de andre elever på skolen. Når man bliver valgt til elevrådet, er det ens opgave at tænke på at alle elever på skolen har en chance for at have medindflydelse på nogle ting/emner hvor det er muligt.

Elevrådet på Langagerskolen har i de sidste år bl.a. arbejdet med: • Mobning • Miljø på skolen • Emne om vold • Ønsker fra elever • Lavet fodboldturnering • Vælge vinder af jule-tegne-konkurrence • Haft medindflydelse på mange beslutninger. • Været på tur til rådhuset med andre elevråd fra Århus

LANGAGER TIDENDE

5


Langagerskolen er VISO-leverandør Af Lisbeth Hovmand-Olsen

– Psykolog med speciale i børneneuropsykologi og supervision Langagerskolens VISO-koordinator

Hvad er VISO? Allerførst: VISO er navnet på den nationale videns­ og specialrådgiv­ nigsorganisation, som tilbyder lan­ dets kommuner og borgere gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplice­ rede enkeltsager, hvor en kommune ikke kan forven­ tes at have den nødvendige ekspertise til rådighed selv. Ydelsen handler bl.a. om specialrådgivning og/eller udredning vedr. børn, unge og voksne med forskellige typer af vanskeligheder og funktionsforstyrrelser og kan gives såvel på det spe­ cial­pædagogiske som det sociale område. VISO blev etableret som et tilbud til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt, og den ekspertise, der var samlet her, blev spredt. Alle er velkomne til at henvende sig til VISO, der vurderer, hvorvidt der er grundlag for at oprette en sag. Er der det, og det er en borger, eks.en forælder, der henvender sig om sit barn, vil VISO søge at ind­ drage kommunen (dvs. PPR/Pæ­ dagogisk Psykologisk Rådgivning eller den sociale sagsbehandler) som rekvirent for ydelsen. Hensig­ ten med ydelsen er naturligvis, at der tilbydes borgeren kvalificeret faglig bistand, men også at kom­ munen skal kunne tilegne sig den

6

LANGAGER TIDENDE

fornødne viden, så den på sigt kan overtage specialrådgivningen selv. Kommunen er under hele forløbet ansvarlig for sagsbehandlingen og de initiativer,der skal tages. VISO´s leverance hviler på konsultativ ba­ sis, dvs. den er alene vejledende/

Langagerskolen har været leveran­ dør til VISO siden opstarten i 2007. Det er skolens team af konsulen­ ter, der inddrages som de faglige specialister for VISO. Skolen beta­ les for ydelsen, hvilket er en ikke uvæsentlig del af det økonomiske grundlag for konsulentteamets funktion.

Hvad betyder og indebærer det at være leverandør til VISO?

rådgivende og kan anbefale nogle tiltag, men ikke bestemme, at de rent faktisk føres ud i livet. VISO råder over et større netværk af leverandører/specialister, som er vurderet kompetente til at arbejde med de konkrete problemstillinger. Leverandørerne er fagfolk, der kan have deres faglige baggrund i en ansættelse i kommunale, regionale eller private tilbud/organisationer.

Når man er leverandør til VISO er det på baggrund af den sær­ lige viden, man repræsenterer på sit område. Leverandørerne kaldes netop specialister, fordi man forventes både at have særlig viden og meget erfaring inden for det pågældende fag­ lige felt. Leverandørerne er na­ turligvis blevet godkendt forud for deres opstart som leveran­ dører. På det seneste er der fra VISO´s side taget initiativ tll, at der for alle i leverandørnetvær­ ket udarbejdes en deklaration, der i detaljer beskriver den pågældende organisations opbygning, metoder og kompeten­ cesikring. Langagerskolen indgik i samarbejde med VISO om at lave en deklaration i foråret 2013. Specialist – betegnelsen kan af­ spejle, at der forventes en konkret videns formidling som faktuelt kan løse enhver form for problemstil­ ling, så et problem ophører med at være et problem. Så enkelt er der imidlertid ikke inden for det spe­


cialpædagogiske og/eller sociale felt (og i øvrigt heller ikke inden for mange andre områder). Når man arbejder med en VISO-opgave, er der af rekvirenten formuleret en/ flere problemstillinger, der ønskes hjælp til. Erfaringen viser imidler­ tid, at der ligeså vel er behov for, at man arbejder med den proces, hvori man indgår som part, og hvor netop samarbejdet mellem alle involverede må vægtes højt, for at man kan bygge en vej frem imod en konstruktiv udvikling i pro­ blemstillingen. Som specialist på konsulentvilkår er man hvervet til at sætte en videns- og udviklings­ proces i gang, som henvender skal kunne arbejde videre med selv, når man som leverandøren har trukket sig tilbage igen. Leverandørerne/ specialisterne er ikke sagsbehand­ lere som sådan, og en VISO-leve­ rance (hvilket merkantilt udtrykK!) er ikke en foranstaltning, som en kommune har ret til at få tilbudt, hver gang et bestemt problem op­ står. VISO-leverancen skal gerne efterlade rekvirenten, og sagens parter i det hele taget, klogere og mere kompetente, når de trækker sig igen. Et stort fagligt ansvar for VISO-specialisten såvel som for re­ kvirenten! Som støtte til specialisterne, men også med henblik på vidensopsam­ ling, inviterer VISO til netværksmø­ der med jævne mellemrum – eller: Det har været sådan hidtil, men der er ikke nogen automatik i det, så det er lidt uvist, hvordan det vil blive fremover. Netværksmøderne har gennem årene haft et afgrænset emne og formål. De første par år drejede de sig om konsulentfunk­ tionen og måder, man kan arbejde på samt konkrete oplæg om, hvor­ dan der var blevet arbejdet i forbin­ delse med nogle mere afgrænsede problemstillinger. Sidenhen var der netværksmøder omkring det,

der kan kaldes social isolation, og som beskriver det forhold, at man­ ge VISO-sager omhandler skolefra­ vær – hvad dækker dette begreb, hvordan kan man opsamle mere viden om en problemstilling, som fylder mere og mere, men som er meget lidt belyst i faglitteraturen? Det seneste netværksmøde drejede sig om inklusionen, som medfører, at flere og flere elever med særli­ ge behov bliver placeret inden for folkeskolens almindelige rammer. Spørgsmål til diskussion var bl.a. hvordan vi som specialister kan forholde os til de fordringer, der opstår, når elever med særlige for­ udsætninger skal kunne rummes på almindelige vilkår i den almin­ delige skole? Hvordan kan man få initiativerne til at hænge sammen for barn og forældre samt medar­ bejdere, så der skabes udvikling for barnet/den unge? Hvad ønsker kommunerne af os som specialister for, at de kan bruge vores rådgiv­ ning? Hvilke dilemmaer opstår, når der skal tages hensyn til elevernes særlige forudsætninger og behov i det normale skolesystem?

Langagerskolens bidrag til VISO Langagerskolens Konsulentteam har gennem årene arbejdet med mange forskelligartede typer af problemstillinger, dog fortrinsvist med børn og unge med en spe­ cifik eller gennemgribende udvik­ lingsforstyrrelse, dvs især ADHD og/eller en Autisme Spektrum For­ styrrelse. Men der har også været opgaver, hvor der ikke i forvejen er stillet nogen diagnose på borge­ ren, hvilket der heller ikke bliver, selvom Lang­agerskolens konsulen­ ter kommer på sagen. Som VISOleverandør har man ikke til opgave at stille diagnoser. Man arbejder ud fra de oplysninger, der bliver bragt til veje i forbindelse med, at der

rejses en VISO-sag. Nogle oplys­ ninger ligger skriftligt på forhånd, andre anskaffes, og nye opstår i samarbejdet mellem sagens parter. Opgaverne i VISO kan have til for­ mål at vejlede og rådgive kommu­ nens sociale og/eller pædagogiske medarbejdere på en skole, i SFO el­ ler på en boinstitution. For at kunne yde denne service, er der ofte be­ hov for en udredning af problema­ tikkerne i sagen. Derfor arbejdes der som udgangspunkt som regel med en undersøgelsesfase eller en forudsætningsanalyse: Hvad drejer problematikken sig egentlig om? En ting er, at der eksempelvis er tale om en ASF eller ADHD proble­ matik, men det vigtige er lige såvel at få afklaret, hvordan sagens par­ ter forstår de informationer, der er til rådighed, hvordan der arbejdes med dem og ikke mindst, hvordan der samarbejdes om dem. En ud­ redning forstås i den psykologiske/ lægelige verden ofte som en mere snæver undersøgelse af en enkelt persons forudsætninger, men det er vigtigt/nødvendigt at gøre sig klart, at der lige såvel/samtidig kan være behov for en pædagogisk ud­ redning. Vigtige elementer i denne udredning og i det sagsforløb, der sættes i gang, er hvordan de pro­ fessionelle arbejder, og hvordan de inddrager forældrene og andre instanser omkring barnet/den unge som værdifulde samarbejdspart­ nere. Langagerskolen har i de forløbne 6½ år arbejdet med mere end hun­ drede problemstillinger. På den baggrund har vi fået meget erfa­ ring og viden om, hvordan der ar­ bejdes med specialundervisning og rådgivning rundt omkring i landet. Vi har taget meget erfaring med os hjem til vores egen pæda­ gogiske dagligdag, sådan at forstå at vi både bliver klogere på udvik­ lingsforstyrrelser, pædagogik og

LANGAGER TIDENDE

7


skolehjemsamarbejde i det hele taget, men det giver også en spej­ ling af, hvordan vi selv arbejder. Vi er blevet klogere på meget, fået mere viden om specialpædagogik på godt og ondt, men vi er bestemt også blevet mere bevidste om, hvad vi rent faktisk kan og værdien af det. Det er måske lidt udansk at være ”selvfede” og sige, at vi kan og gør noget, som mange andre ikke kan/gør, men i kombination med en tilpas ydmyghed er denne bevidsthed en ressource, som kan bruges i indsatsen fremover både in- og eksternt. Som leverandører fra Langager­ skolen arbejder vi ofte, men ikke altid som små tværfaglige teams, typisk bestående af en pædagogisk konsulent og psykolog. Hensigten med dette er at kunne tilbyde en kvalificeret indsats, hvor viden på mange niveauer er til stede sam­ tidig: Vi skal kunne tolke og forstå borgerens særlige forudsætninger, og vi skal kunne omsætte denne indsigt til pædagogisk meningsgi­ vende praksis i barnets/den unges hverdagsmiljøer, og vi skal kunne formidle, at der skabes rammer for en sammenhæng mellem disse miljøer (skolen/SFO, hjem, aflast­ ning og evnt bo – institution). Det er ikke mindst vigtigt, at både sko­ le- og hjem mm. oplever sig som værdsatte samarbejdspartnere, der kan enes om og ønsker at skabe fælles mål og bruge samme typer af metoder til at understøtte bar­ nets/den unges udvikling. Hvad er der i spil, og som vi bidra­

ger med, når arbejdet lykkes for os som leverandører? Hvad er det vi bygger vores indsats på? Det er eksempelvis vores individuelle forståelse af hver enkelt af vores målgruppes forudsætninger: Vi tænker bag om adfærden, vi tæn­ ker ”isbjerg”1, vi tænker samarbej­ de på tværs af faglighederne med udgangspunkt i en fælles overord­ net metodeforståelse, og vi tænker ligeværdigt forældresamarbejde – alt sammen meget værdifulde elementer, der skaber den helheds­ skabende kraft, der er så vigtig. De nævnte elementer er de pædago­ giske grundpiller, som er udviklet gennem skolens mangeårige ar­ bejde med elever med ADHD og Autisme, et arbejde der er udviklet i et værdifuldt og ressourcefyldt samarbejde med elevernes foræl­ dre.

Hvilke typer af arbejds­opgaver bliver vi inddraget i? Der har været tale om mange for­ skellige typer af problemstillinger. Typisk ønskes der råd- og vejled­ ning, så undervisning af et barnet/ den unge kan gennemføres mere hensigtsmæssigt. Ofte ses der ad­ færdsproblemer, der bevirker, at undervisning kan være svær at gennemføre, eller at barnets/den unges samvær med andre ople­ ves konfliktfyldt; problemerne har i ikke så få tilfælde udviklet sig, så eleven har et stort skolefravær el­ ler slet ikke kommer i skole læn­ gere. Nogle taler ikke i skolen, og endnu andre fremviser seksualise­

ret adfærd, som medarbejdere ikke føler sig kompetente til at arbejde med. Som oven for beskrevet er der typisk mange ”problemer i pro­ blemet”, som meget ofte grund­ læggende handler om, at vi som fagpersoner og forældre har svært ved at forstå tænkningen bag en given adfærd og derfor finder det vanskeligt at stille noget op med den. Erfaringen er imidlertid, at når en problemstilling fokuseres og der tales om den, opstår der en dy­ bere indsigt, som skaber grundlag for en mere hensigtsmæssig ind­ sats til glæde for barnet/den unge. Som VISO-leverandører er vi med til at betræde en sti, men vi går som tidligerre nævnt ikke med hele vejen. I forbindelse med at en op­ gave afsluttes, udfærdiges der en skriftlig rapport, som beskriver ind­ satsen, og som diskuteres på et af­ sluttende møde. Hvad nåede man, hvordan kan der arbejdes videre? Normalt afsluttes rapporten med en række anbefalinger, som rekvi­ renten kan læne sig op af i deres fremtidige virke, såfremt de ønsker det.

1  Isbjerget er en metafor for, at en specifik adfærd kan gøres til genstand for direkte observation, men den bestemmes af de mere usynlige kræfter, der ligger til grund herfor. I forbindelse med specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser drejer ”det usynlige” sig om forskellige kognitive og socialkognitive funktioner, som skal medinddrages i analysen af den konkrete adfærd, og når denne skal forstås og eventuelt ændres. En person med ADHD og ASF har således en anderledes læringsstil og afledt heraf anderledes pædagogiske behov end de fleste andre. Analogien er naturligvis baseret på det konkrete isbjerg, men den er i relation til Autisme oprindeligt brugt af Schopler, der udviklede TEACCH-filosofien i 1960’erne. Han skabte billedet som et mod­ spil mod den daværende fremherskende psykoanalytiske tilgang til forståelse af den menneskelige psyke. Freud brugte således isbjergmodellen til at beskrive, at menneskets bevidsthed fylder ganske lidt, men formes af de ubevidste drifter, der ligger under overfladen og ikke kan gøres til genstand for direkte observation, men ikke desto mindre bestemmer menneskets adfærd.

8

LANGAGER TIDENDE


Mit liv med 2 vulkaner Af Mette Vinkler Vore to drenge med Tourettes syndrom, ADHD og infantil autisme har svært ved at være sammen, de stresser og trigger hinanden som to små vulkaner. I perioder skulle der være en aflaster til hvert barn, så børnene ikke kom i nærheden af hinanden, når vi skulle hjemmefra Mor til to drenge på 11 og 13 år, der har diagnoserne Tourettes syndrom, ADHD og infantil autis­ me. For 13 år siden blev jeg mor for første gang, og jeg har været i krig lige siden. Det er i hvert fald sådan, det føles. Følelsen af at være ladt i stikken og ikke blive hørt er overvældende. Men pårø­ rende SKAL høres, for mennesker giver op, når de står alene, ikke høres og ikke får den rette hjælp.

Fuldtidsarbejde Jeg fik et fuldtidsarbejde ud over mit almindelige arbejde, da jeg blev mor. Jeg blev stille og roligt ”slugt” som pårørende til to børn med særlige vanskeligheder. Jeg skal være børnenes talerør og be­ skytter, offentlig arbejdsgiver til hjælpere i hjemmet, rådgiver for pædagoger og lærere og penne­ fører for sagsbehandlere. Jeg skal samarbejde med socialforvaltnin­ gen, skoler, SFO, aflastningsper­ soner -institutioner, venner og familie. Jeg skal arbejde benhårdt for at få den rette hjælp til mine børn, og nogle gange lykkes det.

Netværk Da jeg forstod min situation som mor, var jeg overbevidst om, at det ville lykkes netop mig at bibe­ holde kontakten til andre – ven­ ner, familie etc. Jeg ville det af hele mit hjerte, men kræfterne var der ikke. I dag føler jeg tomheden, når helligdage melder deres an­ komst, og vi er alene. Heldigvis findes der også guldmennesker i

min familie. Men ingen kan rum­ me hele familien på én gang, og jeg ved ikke, om det nogensinde vil ske. Den helt nære familie kan heller ikke altid være sammen i fridagene, for at holde drengene adskilt må en af os tage i som­ merhus med en af drengene.

Børnene blev mit eneste liv På et tidspunkt i processen blev jeg træt, og det føltes, som om jeg selv forsvandt. Alt drejede sig om, at børnene skulle trives, og hvordan jeg skulle få dem bedst igennem den næste time eller weekend. I dag kæmper jeg fort­ sat, men ud fra en mere realistisk model, da kræfterne desværre ikke er til mere. Samfundet er som et tungt tog, der kører videre, mens du og din familie er blevet sat af et sted på ru­ ten. Det føles tomt og ensomt. Mange af dem, der burde sam­ arbejde med dig eller støtte dig, svigter: Kommunen, dagplejen, daginsti­ tutionen, skolen, venner og må­ ske din familie.

handles ordentligt og med re­ spekt som pårørende, når jeg er sammen med mennesker, der ved, hvad de taler om og som har evnen til at lytte og favne. I det øjeblik du som pårørende stiller krav overfor uerfarne, udygtige eller økonomisk presse­ de samarbejdspartere, bliver du en belastning. Jeg må som pårø­ rende acceptere, at andre oplever mig som en belastning. I de 13 år, jeg har haft børn, er det kun sket en enkelt gang, at en sags­ behandler har set mig i øjnene og spurgt, hvordan hun kunne hjælpe mig. Det gik ikke op for mig i øjeblikket, hvor unikt dette spørgsmål var.

Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et b­ estemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham, der hvor han er, og begynde der

Guldmenneskene Lykken er enorm, når du møder de enkelte – guldmenneskene. De mennesker, som bakker dig op og som også synes, at alle har ret til at være en del af vores samfund. At alle skal behandles med re­ spekt og har krav på livskvalitet. Det er min oplevelse, at jeg be­

SØREN KIERKEGAARD OM HJÆLPEKUNST

Aflastning

På et tidspunkt var vores hjem blevet en banegård. Vi havde fire aflastningspersoner ansat. Når jeg skulle hjemmefra, skulle der være en aflaster til hvert barn, og jeg skulle lægge strukturen, så børnene ikke kom i nærheden af hinanden. Det var et puslespil at få dagene til at nå sammen og jeg var ved at drukne i persona­ letrivsel, møder, struktur, afbud, planlægning og lønsedler. Jeg

LANGAGER TIDENDE

9


prøvede forgæves at få kommu­ nen til at forstå, at der var brug for uddannede voksne som aflast­ ningspersoner. Jeg måtte i stedet træffe en svær beslutning – nem­ lig at aflastning ikke skulle være i vores hjem længere. I dag bor den ene af mine drenge på institution hver anden uge. Jeg er nødt til at tilgive mig selv, at det ikke kan være anderledes, men det er en sorg at slippe et vidunderligt barn på denne måde. Jeg kan kun takke for, at der også findes guldmenne­ sker på den aflastningsinstitution, der hver anden uge overtager.

Selvmord Da en af mine drenge, i en alder af 7 år, forsøgte at tage sit eget liv, gik det for alvor op for mig, hvor

10

LANGAGER TIDENDE

stor en opgave jeg står med, og hvilket ansvar jeg bærer på mine skuldre. Jeg forventede, at det offentlige ville træde til, da situa­ tionens alvor var åbenlys. Jeg fik at vide på psykiatrisk skadestue, at man ikke kan indlægge så små børn akut, hvorfor vi måtte hen­ vende os til socialforvaltningen, indtil indlæggelse kunne blive til virkelighed. Havde min søn været 13 år, sagde de – så havde det væ­ ret en anden sag. Men det var han ikke!

Pårørende som ressource Pårørende skal bakkes op og støt­ tes. Vi er en kæmpe ressource, og vi skal både bruges og høres, men ikke misbruges! Vi skal have et valg, og vi bør have ret til et valg.

Vi har brug for få ilttilførsel i form af aflastning, støtte, kurser og an­ det, hvis vi skal kunne blive ved. Heldigvis har vi hinanden, hvorfor sorgen kan lettes, men ikke løs­ nes, da følelserne kommer til at stå i vejen.

For nogle år tilbage forsøgte jeg at skrive ned hvem, der ville tage sig af mine børn, hvis jeg pludseligt skulle dø. Efter mange overvejelser og tårer stod der kun ”kommunen” på papiret.


Helhedstilbuddets ­betydning for eleven med en udviklingsforstyrrelse Af Birgitte Bjørn Skolebestyrelsesmedlem At have autisme er et alvorligt handicap, da det både nedsæt­ ter et barns funktionsevne og er livsvarigt. Et barn med autisme opfatter og sanser verden på en helt speciel måde. Og informatio­ nerne bearbejdes helt specielt. Almindelige lyde, lys og lugte kan opleves gennemtrængende og barnet ser alle detaljer. Men det værste af alt er, at barnet med autisme oftest ikke af sig selv er i stand til at gøre alle de ting, som almindelige børn gør som at lege med jævnaldrende, spille bræt­ spil, vente på tur, forstå beske­ der, vide hvad han/hun skal gøre i bestemte sociale situationer osv. Og barnet er sjældent i stand til at give udtryk for, at det har brug for hjælp hertil.

menhæng i skoledagen og hver­ dagen og en fælles kultur for skole- og fritidstilbud. • Sikre at samarbejdet mellem skole- og fritidstilbuddet med­ virker til, at de forskellige per­ sonalegrupper får et indgående kendskab til hinandens arbejds­ områder med henblik på etable­ ring af blandt andet en koordi­ neret rådgivning og vejledning til forældre. • At lærere og socialpædagoger i fællesskab – for hvert barn – ud­ vikler en individuel elevplan (in­ klusiv handleplan med fastlagte mål) som er bestemmende for indholdet i helhedstilbuddet. Der er en fælles overordnet le­ delse af tilbuddene, og lærere og socialpædagoger har ansvaret for

hver sin del af det samlede tilbud, men arbejdet foregår tværfag­ ligt. Når et team har akut behov for support i forbindelse med en enkelt elev eller brug for support til temaet, er der også mulighed for hurtigt at trække på special­ skolens konsulenter og få stoppet et problem, førend det eskalerer. Konsulentkorpset kan også i et vist omfang yde hjælp til foræl­ dre.

Hvordan fungerede skiftet fra folkeskole til specialskolens helhedstilbud? Da min søn skiftede fra en folke­ skole til en specialskole, kunne vi hurtigt konstatere forandrin­ ger. Vores dreng virkede mere afslappet, lettet, som en tung

Hvad er et helhedstilbud? Et helhedstilbud er et skoletil­ bud, hvor skole- og fritidsdelen er udformet og tilrettelagt ud fra en fælles forståelse af, hvad der bedst tjener det pågældende barns behov og forudsætninger. På en specialskole for elever med autisme og svær ADHD vil der ty­ pisk være fokus på elevens behov for både målrettet og intensiv so­ cial træning, læs: behandling og faglig undervisning. Skoledagen vil typisk veksle mellem lektioner i socialfag, hvilepauser og fagfag dagen lang. Formålet med helhedstilbuddet er: • Sikre at der er helhed og sam­

LANGAGER TIDENDE

11


byrde var fjernet fra ham, og han var mindre hudløs og gla­ dere. Og nu ville han pludselig gerne i skole. En af helhedstilbuddets store styrker ligger i, at barnet både mødes af nogle støttepersoner med stor specialpædagogisk vi­ den og med tid til at være der for barnet og hjælpe barnet dér, hvor det har det svært. Deres dybe indsigt i barnets problemer og behov og den anerkendende måde, som de møder barnet på, bevirker, at barnet nu oplever at føle sig forstået. Barnet kan derved bedre slappe lidt af, og niveauet af den iboende stress bliver lavere. Presset aftager. Da min dreng fik større personligt overskud, blev han i bedre stand

jekter både i skolen og herhjem­ me. Men det er ikke tilstrækkeligt, at et skoletilbud har ansatte med gode specialkompetencer. Kom­ petencerne kan ikke stå alene, hvis elevens behov skal imøde­ kommes. Det ved specialskoler­ ne gennem mange års erfaring, og i deres helhedstilbud ind­ tænkes også rammer, struktur, støttesystemer, specialpæda­ gogisk materiale og vidtgående specialundervisning, undervis­ ningsform, anerkendende til­ gang mv. Min søn, som ikke kan hånd­ tere mange mennesker omkring sig, nød at skifte til et oversku­ eligt miljø i en lille gruppe med 6 elever, og det passede ham godt at skifte mel­ lem fællesundervis­ ning sammen med et par andre elever og eneundervis­ ning. Det var en stor hjælp at få en visuel dagsplan, så det var til at se en struktur på skoledagen og få visuelle oplæg til lektielæsning. Men det min søn, som er hårdt ramt af sanse­ forstyrrelser profi­ terede mest af, var, at det var muligt at tilrettelægge efter hans sindstilstand. Lektioner kunne af­ passes efter hans behov, og de lektier, han ikke overkom den ene dag, kunne vente til næste dag. Hvor min søn tidligere stod på sidelinen sammen med almin­ delige børn, var han nu sammen med ligestillede. I et oplæg, som han har holdt, har han beskre­

Inklusion er egentlig en sjov ting. Eftersom ordet indbyder til at man skal tro, at Autisten bliver en del af et fællesskab. Men følelsen af fællesskab vil da være større i en specialklasse eller på en specialskole, idet at alle børnene har en fælles dæmon at slås med (læs: noget tilfælles, samme skæbne, samme identitet). I en almindelig klasse som en inkluderet Autist vil han jo komme til at stå som en outsider. Ham som ikke lige passer ind, ham det tager lidt længere tid at forklare tingene, og ham der opfører sig anderledes end alle andre

til at koncentrere sig og kunne indlære. Min drengs selvværd steg også og sammen med det større det mentale overskud, fik han lyst til at starte på nye pro­

12

LANGAGER TIDENDE

vet, hvad skoleplaceringen og inklusion betyder i forhold til ens identitet:

Helhedstilbuddets betydning for forældrene Som forældre betød skiftet fra folkeskole til helhedstilbuddet på en specialskole meget. Vi led alle i familien under fejlplaceringen. Det var en lettelse nu ikke længe­ re at skulle forklare om autisme. Det var lettelse ikke hele tiden at skulle rette tilværelsen ind for at kompensere for barnets dårlige skolegang. Det var en stor lettel­ se at se sit barn få det bedre, se det udvikle sig socialt og fagligt. Vi fik fjernet noget ansvar og fik i tilbud mulighed for hele tiden at have en tæt kontakt og dialog omkring vores dreng. Ovenstående kan folkeskolen ikke tilbyde. Den har ikke forud­ sætningerne. Og politikere og folkeskolens ledelse har typisk gode intentioner men mangler indsigt og ydmyghed overfor den komplekse opgave.


SKOLESKEMA TILTIL PIKTOGRAM TAVLER SKOLESKEMA PIKTOGRAM TAVLER

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Du printer skoleskemaet ud. Laminere skemaet. Sætter skemaet på en magnettavle, med lidt smelte lim. (Det er nemt at fjerne igen.) De ovenstående fag, printer du ud. Laminere fag mærkerne. Limer små magneter på hver bagside. (Evt. lidt smelte lim (så kan magneterne genbruges nogle gange.) Nu kan du skifte rundt på fagene, efter løbende rettelser, i skemaet. På den måde, skal du ikke igen og igen, lave et nyt skema 

LANGAGER TIDENDE

13


Opslagstavlen alt mellem himmel og jord

To drenge bliver sendt op på skoleinspektørens kontor. Inspektøren spørger den første: - Når hvad har du så gjort galt? - Jeg smed bare sten i vandet! - Det er der da ikke noget galt i, du kan gå min ven. Den næste dreng kommer ind i inspektøren spørger - Hvad har du så gjort galt? - Det er mig der er Sten!

14

LANGAGER TIDENDE


Stefan Haraldsson - team n2

Lille Ole kommer hjem fra skolen det er første skoledag. Hans mor spørger: ­ Hvordan gik det? ­ Ikke så godt, jeg skal derhen igen i morgen.

Glædelig jul og godt nytår Jens Frostholm Skoleleder

Rasmus Klim Christensen Skolebestyrelsesformand

De fire stadier i livet som mand: 1) Du tror på Julemanden. 2) Du tror ikke på Julemanden. 3) Du er Julemanden. 4) Du ligner Julemanden.

Nå, hvordan går det så i skolen Lasse? spørger Mor. ­ Det går fremad, min lærer siger at hvis alle børn var som mig kunne de godt lukke skolen!

LANGAGER TIDENDE

15


Søvnvanskeligheder hos børn og unge med ASF og/eller ADHD – Hvad kan vi gøre? Af Lissen Tønnies Psykolog Langagerskolen Der findes en del forskning og litteratur, der beskriver søvnvanskeligheder hos børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og/eller ADHD. I denne artikel beskrives handlemuligheder for forældre og andre omsorgspersoner.

Søvn Både vores hjerne og vores krop har brug for søvn. For lidt og/eller for dårlig søvn kan føre til forrin­ gede muligheder for indlæring, svækket koncentration, aggressi­ vitet, irritabilitet, stress, angst og depression. Det kan ligeledes føre til kropslig uro, mindsket vækst, forringet opbygning og regenere­ ring af væv, øget risiko for over­ vægt og nedsat immunforsvar. God1 og nok (se skema) søvn er altså med til at fremme sundhed og trivsel. Anbefalinger, søvn2 Alder

Søvn (timer/døgn)

1-4 uger

15-18

1-12 mdr.

14-15

1-3 år

12-14

3-6 år

10-12

7-12 år

9-11

13-18 år

8-10

Voksne

7-8

Søvnvanskeligheder hos børn og unge med ASF og/eller ADHD En del forskning peger på, at en stor andel af børn med ASF og/ eller ADHD på et eller andet tids­ punkt har søvnvanskeligheder. Ofte drejer det sig om indsov­ nings-vanskeligheder og mange opvågninger. 3 4 Årsagerne hertil kan være man­

16

LANGAGER TIDENDE

ge – måske er der f.eks. tale om sensoriske forskelligheder, uro i kroppen, fødevareallergi, øget stressniveau, bekymringer eller anderledes melatoninprodukti­ on? Ofte er der sikkert tale om en kombination af årsager, og uanset er det altid vigtigt at finde frem til disse for at kunne målrette be­ handlingen. Søvnvanskeligheder er uden tvivl en belastning for barnet eller den unge med ASF og/eller ADHD, og det er ligeledes også en belast­ ning for resten af familien. Hvad kan man som forældre og/eller anden omsorgsperson gøre, når barnet eller den unge har søvn­ vanskeligheder?

Tiltag ved søvnvanskeligheder Som forældre til et barn med søvnvanskeligheder har man al­ tid mulighed for at henvende sig til egen læge, der vil kunne yde rådgivning eller hjælpe med en eventuel viderehenvisning. Man har dog som forældre også selv nogle direkte handlemuligheder i forhold til indsatsen – særligt, hvis man ønsker anden behand­ ling end medicinsk.

Som udgangspunkt bør man, som nævnt, altid starte med at under­ søge årsagen til søvnvanskelig­ hederne. Man bør ligeledes starte med en registrering af søvnen – f.eks. for at undersøge, hvor stort problemet egentligt er, om der er tale om indsovningsvanskelighe­ der, opvågninger eller andet. Til­ tagene afhænger altid af, hvilke(t) problem(er), der bliver beskrevet. Registreringerne kan f.eks. foreta­ ges vha. en såkaldt søvndagbog. Der findes flere eksempler på så­ danne på nettet (som oftest skal disse dog tilpasses den enkelte)5. I forbindelse med behandling af søvnvanskeligheder taler man ofte om såkaldt ”søvnhygiejne”. Dette begreb dækker over gode råd til, hvad man generelt bør hhv. tilstræbe og undgå i forbin­ delse med søvn. Disse råd er vist her i boksene6: Tilstræb: • Motion i løbet af dagen • Naturligt dagslys I løbet af dagen • Frisk luft • Sund kost • Gear ned inden sengetid og tøm hovedet for tanker • Stille, køligt, mørkt og udluf­ tet værelse • God madras, pude og dyne


Undgå: • Brug af skærme 1 time inden sengetid • Eftermiddagslur • At være overmæt eller sulten ved sengetid • At drikke Cola, kaffe eller an­ dre koffeinholdige drikke i ti­ merne inden sengetid • At tage computere, tablets og mobiltelefoner med i seng • Negative associationer med senge – f.eks. straf • For megen vågentid i sengen • Motion 2-3 timer før sengetid Udover at følge ovenstående råd om ”søvnhygiejne” kan man af­ prøve forskellige strategier. Ek­ sempler på sådanne strategier ses i boksen: Det er vigtigt, at man sørger for kun at lave én eller få ændringer ad gangen – ellers ved man ikke, hvilke(n) ændring(er), der har el­ ler ikke har positiv effekt.

Medicinsk behandling Brugen af medicin i forbindelse med behandling af søvnvanske­ ligheder er beskrevet mange an­ dre steder i litteraturen7 og vil kun lige kort blive nævnt her. Brugen af medicin bør altid være en sid­ ste udvej – det vil sige, at det an­ befales, at man altid forinden bru­ gen af medicin i forbindelse med behandlingen af søvnvanskelig­ heder forsøger sig med en mere adfærdsbaseret tilgang som f.eks. de tiltag, der er beskrevet i denne artikel. Dermed siges det ikke, at

Strategier • Tilstræbe sengetid, når bar­ net er træt. Sengetiden flyt­ tes så efterfølgende gradvist frem • Lave rutiner omkring senge­ tid – enkle, men med plads til fleksibilitet • Tilstræbe fast sengetid og tidspunkt for vækning hver dag – også i weekend og feri­ er! Dette kan så igen slækkes ved stabil døgnrytme over længere tid • Snakke om problemer og planer i god tid før sengetid – f.eks. have fast ”snakketid” om eftermiddagen. • Tage højde for sensoriske for­ skelligheder – f.eks. ved brug af kugle-/kædedyne, mind­ sket støj (fra f.eks. opvaske­ maskine eller vaskemaskine), ingen kraftige dufte) mm. • Benytte afslapningsteknikker, f.eks. massage, stilletid, musik man aldrig bør give sit barn el­ ler unge menneske medicin, som f.eks. Melatonin. Det er altid en vurderingssag ud fra hvert enkelt individ og hver enkelt familie.

Motivation og belønning Forudsætningen for en positiv effekt af tiltagene er, at barnet/ den unge også er motiveret for at forbedre sin søvn og/eller ændre sine søvnvaner. For at sikre sig, at barnet/den unge også er mo­ tiveret, kan man i mange tilfælde (alt efter alder, kognitive niveau mm.) tage en snak med barnet/

den unge omkring vigtigheden af søvnen, og hvilke fordele, der kan være for den enkelte ved at få en ændret søvnrytme og/eller bedre søvn. Man kan ikke altid forvente, at barnet/den unge selv opfatter de af andre beskrevne vanske­ ligheder som netop sådan, altså vanskeligheder. Generelt ved vi, at brugen af be­ lønning ofte har positiv effekt i arbejdet med og omkring børn og unge med ASF og/eller ADHD. Derfor vil det i forbindelse med tiltag omkring søvnen ligeledes være relevant med brugen af be­ lønningssystemer. Det er her, som i andre tilfælde, vigtigt, at barnet/ den unge så vidt muligt selv er med til at udforme belønningssy­ stemet, således, at motivationen øges, og barnet/den unge også får ”ejerskab” over indsatsen.

Sammenfatning God og nok søvn er med til at fremme sundhed og trivsel. I den­ ne artikel er der blevet beskrevet flere forskellige tiltag i forbindel­ se med søvnvanskeligheder hos børn og unge med ASF og/eller ADHD – herunder god søvnhygi­ ejne. Vigtigheden af en undersø­ gelse af årsagen til og registrerin­ ger af søvnvanskelighederne er ligeledes blevet fremhævet. Sam­ tidig er det blevet understreget, at man så vidt muligt bør sikre sig, at barnet/den unge ligeledes er motiveret for at forbedre søvnen – ellers kan det blive nok så meget ”op ad bakke” for forældrene og andre omsorgspersoner.

1 http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-foregar-en-god-nats-sovn 2 http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/Boern-og-Unge/PA/ST/Soevn.aspx 3 “Sleep Problems in Children with Autism”. Gail Williams, P.; Sears, LL.; Allard, A.. J. Sleep Res. 2004, 13(3) 4 ”Sleep Patterns of Children with Pervasive Developmental Disorders”. R. Homonichl et al. J, of Autism and Developmental Disorders, Vol. 34, No 1, 2004 5 Eksempler på søvndagbøger: http://www.boerneklinikkenaalborg.dk/uploads/ADHD/RI.1850_S%C3%B8vnpjece_4.pdf eller http://www.sovbedre.nu/ s%C3%B8vndagbog.asp eller http://www.dansknarkolepsiforening.dk/cm42 6 http://www.boerneklinikkenaalborg.dk/uploads/ADHD/RI.1850_S%C3%B8vnpjece_4.pdf 7 ”Autisme og søvnforstyrrelser” af Meta Jørgensen. Findes på Socialstyrelsens hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk/handicap/autisme

LANGAGER TIDENDE

17


At bruge tablet eller smartphone som støttesystem og skema Af Christian Møller Nielsen Konsulentteamet, Langagerskolen

På de forskellige applikationsmarkeder findes i dag mange forskellige bud på skemaer, støttesystemer eller andre apps som gerne vil være støttende di­ gitale værktøjer. Nogle kræver et månedsabonne­ ment, andre koster i anskaffelse men mange er gra­ tis. Hvad kan de og hvordan bruger vi dem? Når vi vælger at udskifte pap, papir og velcro med iPad, smartphones og apps, vælger vi også at lægge en del af vores overblik i hænderne på en teknologi, som vi kan have svær ved overskue. Ironisk nok, har det måske aldrig været mere enkelt at anvende tek­ nologi end nu. Men da der samtidig er et kæmpeud­ valg af apps og enheder, at vælge imellem – hvad gør vi så? Hvilken løsning vælger vi? Tablet eller smartphone? Android, IOS eller Windows – eller no­ get fjerde? Valget af enhed er bestemmende for hvilken appli­ kationsløsning der kan vælges efterfølgende. Der er stadig klart flest muligheder hvis man vælger en iPad eller iPhone. Det er også uden sammenligning den dyreste løsning, og konkurrenterne ånder Ap­ ples produkter lige i nakken. Den vigtigste beslutning vi skal træffe når vi vælger en digital løsning, er, hvad vi vil have støtte til. Det hele, med billeder, kun tekst? Skal andre kunne kig­ ge med?

Og hvordan skaber vi et fælles overblik. Hvordan kan vi sikre os at det er de rigtige løsninger der ligger i skemaet? Hvordan samarbejder forældre og skole? Hvordan med aflastere og bedsteforældre – kan de kigge med? Alt sammen spørgsmål, som de perso­ ner der skal samarbejde om skemaet må sætte sig ned og finde svar på. Der findes en del forskellige løsninger som kan være medvirkende til at skabe et større overblik. Eller til at lette tilgange til overblikket, og dermed frigøre energi og ressourcer til noget andet. Der findes deciderede skemaapps som kan det de fleste kender fra papirskemaet, derudover er der apps som laver lister med eller uden påmindelser og apps som er planlægningsværktøjer men som også kan anvendes som kalender. Der er fem apps der fortjener lidt mere spalteplads end de andre. Det er Trello, Google Kalender, Påmin­ delser, Mobilize­Me og Autiplan.

Trello: – en app designet til projektstyring. Den har to eller flere kolonner hvor aktiviteten placeres i den første: To­ Do. Aktiviteterne er ’fliser’ som trækkes videre over i andre kolonner. Man skal have lyst til at arbejde med denne app hvis man vil bruge den rigtigt. Den giver mulighed for at flere kan dele ’Trello’er’ – altså være flere brugere om samme ’Trello’. Der er mulighed for at sætte klokkeslæt på enkelte begivenheder, vedhæfte filer, kommentere eller skrive be­ skeder mm. Trello er gratis, og kan anvendes til Android, IOS og på en computer. trello.com

18

LANGAGER TIDENDE


Google kalender: – kendes af de fleste. Igen en app som kan anvendes på alle platforme og kan deles af flere bru­ gere. Hvor Trello har en meget skarp grafisk profil, er Google ka­ lender en klassisk kalenderapp – og dermed måske nem­ mere for nogle at tilgå. Der er mulighed for at hente forskellige andre apps som så anvender Google kalenderen. Dermed kan den enkelte bruge en app som måske er mere individuel. Det er gratis at oprette en Gmail som kræves for at anven­ de mange af de funktioner der tilbydes af Google – herun­ der kalenderfunktionen. gmail.com

Påmindelser: – er igen en gratis app. Den er standard på iPhone og iPad, men findes i mange andre afskygninger på andre enheder. I al sin enkelthed er der tale om en app som minder én om hvad der skal ske, og brugeren af ap­ pen skal selv slå fra/til. Det er muligt via iCloud ’fjernstyre’ appen. Mange andre apps kan det samme som Påmindelser – dog er denne app meget nem at bruge. icloud.com

Mobilize-Me: – skal også med. Appen er gratis, men ko­ ster i abonnement. Kort fortalt og groft generaliserende er Mobilize­Me det velkendte Picto Selector/ Boardmaker i en digital version. Appen har igen mulighed for at tilknytte flere brugere som kan være med i at skabe overblik for den enkelte. Appen er i skrivende stund under opdatering til en mere brugervenlig version, men kan sagtens bruges som den er. Hvor de tre andre apps her i oversigten er rettet mod mere eller mindre sikre læsere, er Mobilize­Me rettet mod de der i højere grad har behov for symboler/ikoner/bille­ der at støtte sig til. mobilize­me.org Autiplan: – er et hollandsk produkt som er oversat til dansk. Den minder meget om Mobilize­me, men kræver en konstant onlineforbindelse. Men igen er der tale om et abonnement som kan anvendes på både IOS og Android – tablet og smartphone. Autiplan kræver ingen app, men kun en browser for at kunne afvikles autiplan.dk

LANGAGER TIDENDE

19


Center for Læring Af Morten Lindelof

Lærer, Langagerskolen I foråret 2013 besluttede Aarhus Kommune i samarbejde med Center for Læring at frikøbe 32 lærere fra kommunens ca. 50 fol­ keskoler. Lærerne skulle frikøbes fra deres normale praksis med 20% af en fuldtidsstilling. Denne ene arbejdsdag skulle flyttes til Center for Lærings lokaler på Sø­ dalskolen i Brabrand. En yderlige­ re formålsbeskrivelse kan ses på http://www.aarhus.dk/paed-it Der blev oprettet henholdsvis et mandags-, tirsdags-, onsdags- og torsdagshold med 8 lærere på hver. Fagene dansk, matematik, engelsk og billedkunst skulle være repræsenteret på hvert hold. De 32 lærere skulle være med til at øge bevidstheden om IT i under­ visningen. Skolerne skulle kunne rette henvendelse til de 32 for at få hjælp til en konkret problem­

It-undervisning på Langagerskolen

20

LANGAGER TIDENDE

stilling omhandlende brugen af og en øget implementering af IT i undervisningen. Jeg blev af Langagerskolens le­ delse spurgt, om det kunne være noget for mig at være med i kom­ munens projekt. Det vil jeg selv­ følgelig gerne takke mange gange for. Jeg blev udvalgt af kommu­ nen til at deltage og sidder nu hver onsdag på Center for Læ­ ring sammen med 7 andre. Der er lærere fra Skåde, Skødstrup, Fjordsgade, Lisbjerg, Center-10, Sabro og Ellekær skoler. Et stort geografisk område med 8 meget forskellige skoler. Opstarten i august var præget af lige dele spænding og uvished: ”Det er dejligt at blive anerkendt for, at man gør et godt stykke ar­ bejde”, ”gad vide, hvad det hele går ud på”, og ”kan jeg mon leve

op til de forventninger, min egen ledelse og kommunen stiller”. Vores første opgave fælles for alle fire hold var at udarbejde et kompetencekatalog, hvor vi skul­ le sætte ord på, hvad vi hver især mente, vi var dygtige til. En me­ get kompleks opgave i Jantelo­ vens land! Kataloget skal bruges af ledelsen på kommunens skoler, således at de kan bede om støtte til et konkret projekt på skolen. Eksempler kunne være, hvordan skolens personale kan anvende IT i forbindelse med mødeaktivitet, hvordan IT kan inddrages i klas­ sens emneuge, eller hvordan IT og bevægelse kan kombineres. Intet projekt er for lille, og alt er interessant. Fokus skal blot være på en øget inddragelse af IT for elevernes skyld. Kompetenceka­ taloget er i skrivende stund ved


at få sin endelige form og skulle ifølge planen blive offentliggjort inden jul. Det har været en lang proces, og vi har løbende tilpas­ set katalogets indhold. Ved siden af arbejdet med kom­ petencekataloget har vi skul­ let overveje, hvilke aktiviteter vi kunne forestille os at sætte i gang på egen skole. Igen har der været mange typer af projekter i spil: Opsætning af klasseblogs, øget inddragelse af forældreintra, sparring med kolleger i forhold til digitale læremidler. Det har været meget lærerigt at skulle forholde sig til sine egne projekter på et overordnet plan og skulle evalu­ ere dem sammen med resten af onsdagsholdet. Vi har også kigget på de digitale læremidler, Aarhus Kommune har indkøbt via en fælles indkøbsord­ ning. Gyldendal, Alinea og andre forlag udvikler mange forskellige digitale læremidler, og kunsten er at bringe dem i spil for vores elever, hvor det giver mening. Meget af det, der bliver udbudt, har rigtig høj kvalitet og kan også indgå i den daglige undervisning på Langagerskolen. Digitale læremidler er som ud­ gangspunkt udviklet til brug i nor­ malskolerne og nogle af materia­ lerne er sat sammen på en sådan måde, at det kan være vanskeligt kun at beskæftige sig med en lille del af materialet. Disse værktøjer kan være svære at inddrage på Langagerskolen, men langt ho­ vedparten af det indkøbte, kan umiddelbart implementeres. Ved at have fået tid til at sætte mig og kigge på en lang række af de materialer, der er blevet sendt på markedet, er det gået op for mig, at der findes rigtig meget godt, der kun venter på at blive an­ vendt. Det seneste, vi har kastet os over,

er udvikling af test. Som lærer kan man hurtigt få nok af at skulle te­ ste: ”Jeg kender udmærket mine elevers faglige niveau”, ”det en­ der med, at jeg underviser for testens skyld og ikke elevernes”, ”Langagerskolens elever og na­ tionale test passer ikke sammen” etc. Det giver dog et interessant indblik i, hvor mange tankerækker en testudvikler skal igennem, før­ end en test sendes på markedet. Og en gang imellem er der bare nogle opgaver, der skal løses, for­ di chefen har bestemt det! Det første, der slog mig ved hele projektet var, at det tager ud­ gangspunkt i et ønske om forbedring. Ellers er det almindeligt, at projekter bliver søsat, fordi no­ get ikke virker. I dette projekt er grundtanken derimod, at vi skal understøtte og være med til at optimere det, der allerede virker. Om 6 måneder bliver folkesko­ lereformen virkelighed. Et af de områder, der er prioriteret i refor­ men, er IT. Lærere, ledere, elever, forældre og forskere er alle enige om, at inddragelsen af IT er es­ sentielt. Først og fremmest fordi det i fremtidens samfund er vig­ tigt, at alle kan anvende IT. Men også fordi elevernes motivation

øges, hvis IT inddrages, hvor det er relevant. iPads, Smartphones og compute­ re rummer en lang række mulig­ heder, der kun venter på at blive afprøvet og benyttet. Det har al­ drig været lettere for eleverne selv at producere en bog eller lave en film. Geometriske figurer kan nemt konstrueres, spejles og drejes ved hjælp af computeren. Sociale anvisninger kan hurtigt gøres personlige og fængende med et billede eller en video. En instruktionsvideo, der demon­ strerer, hvordan man regner med 10’er overgange, kan ses flere gange af eleven. Filer kan sendes til hjemmet, så forældrene lettere kan følge med og støtte op om undervisningen. I forhold til elever, kolleger, ledel­ se og forældre ligger der et stort, uforløst potentiale indenfor im­ plementeringen af IT i skolen. Et potentiale Aarhus Kommune har gjort en stor indsats for at bringe i spil. Jeg glæder mig over at være en del af projektet og vil gerne op­ fordre mine kolleger til at bruge os. Så bliver det daglige arbejde lettere for læreren og bedre for eleverne.

LANGAGER TIDENDE

21


” Jeg hedder Steffen,

og jeg går i 10. klasse

Praktikdag Jeg hedder Steffen og jeg går i 10. klasse. En af mine interesser er at fotografere store skibe. Det har jeg interesseret mig for i mange år. Mange af mine billeder lægger jeg ud på Internettet og så kommente­ res de af andre fotografer. Derfor var det ekstra interessant for mig at have en praktikdag på Fornæs Skibsophug i Grenaa. Jeg var der en dag lige inden efterårs­ ferien. Fornæs er nordeuropas største skrotplads for skibe. De ”klippes” i stykker og alt metal genanven­ des. Men redningsbåde, motorer, brandslukningsudstyr, møbler osv. sættes i lagerhaller og sælges via

22

LANGAGER TIDENDE

Internettet. Kunderne er fra hele verden. På Fornæs arbejder 46 mennesker i alt. I sommer 2013 blev der ud­ bygget og indviet en ny opslæb­ ningsrampe, som kostede 20 mio. kr. Så nu kan Fornæs selv trække skibe op på land i stedet for at skulle leje flydekranen Samson fra Aarhus Havn hver gang.

Billederne er taget på havneområdet og i lagerhallen.


Pebernødder 250 g smør 250 g sukker 1 tsk. stødt ingefær 1 tsk. kanel 1 tsk. hvid peber 1 tsk. kardemomme 1 tsk. bagepulver 1 tsk. natron 1 dl piskefløde 500 g mel Smør og sukker piskes sammen med en el-mikser, til sukkeret er pisket godt ud. Piskefløden piskes i (laveste hastighed i starten!!). Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det så i dejen, til der fåes en nogenlunde fast dej. Ælt det sammen med hænderne. Tril dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lillefinger. Skær dem i små stykker (ca. 1 cm.) lange og tryk dem let sammen i toppen. Sæt på bageplader – de flyder ikke meget ud, så de kan sættes nogenlunde tæt. Bages i ca. 10 minutter ved 200 grader, de skal ikke blive alt for brune og pas på at de ikke får for meget under bunden.

Brunkager ca. 100 stk INGREDIENSER 250 g smør 125 g brun farin 250 g sirup 1 tsk. stødt nellike 1 tsk. stødt ingefær 1 spsk. stødt kardemomme 1 spsk. stødt kanel 50 g smuttede mandler, finthakkede 1 tsk. fintrevet økologisk appelsinskal 1½ tsk. potaske 1 spsk. lunet vand ½ kg mel Opskrift – sådan laver du brunkager 1. Kom smør, farin og sirup i en gryde, og smelt det over middel varme. Lad det forsigtigt komme op til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Rør nellike, ingefær, kardemomme, kanel, mandler og ap­ pelsinskal i sukkermassen. 2. Opløs potasken i lidt lunet vand, og rør det i sukkermassen. Tilsæt mel, og rør, til dejen er blank. Lad den køle lidt af, og rul den i tykke pølser. Pak dem i plastfolie, og frys dem til næste dag (eller i et par uger, hvis du er i god tid). 3. Tag dejen direkte fra fryseren, og skær den i tynde skiver. Bag brunkagerne på bageplade med bage­ papir ved 200° i 5-7 minutter. Lad brunkagerne køle af på bagepladen.

LANGAGER TIDENDE

23


Cirkus B Lavet i efteråret 2013 af B1: Alen, Anna Sophia, Camilla, Emil, Filippa, Mohammad og Gitte Nørkjær, lærer i B1

24

LANGAGER TIDENDE


Klovnen satte sig op på ryggen af elefanten, og han fik styret elefanten ud af teltet, og så red de en tur hen til zoologisk have.

Der var engang et cirkus, som lå i et land, der hed Viby. Landet Viby lå på den fremmed planet Cluton, hvor der var en masse dejlige blomster. Cirkus B var ejet af en dame, som hed Gitte, og hun var også cir­ kussets direktør. En dag skete der det mærkelige, at der kom nogle amerikanere fra planeten Jorden, og de ville gerne ind og se en cirkusforestilling. Det var heldigt, for netop den dag var Cirkus B klar med en ny cirkus­ forestilling. Amerikanerne glædede sig rigtig meget. Kl. 10 skul­ le cirkusforestillingen begynde, men solen gik plud­ selig ned, selvom det var midt om formiddagen, og alting blev mørkt. Artisterne i cirkus B blev først me­ get forskrækkede og bange, for de troede der kom spøgelser, men det var bare en hest og en elefant, der var sluppet løs. Hesten og elefanten var kommet ind i manegen og var gået hen for at spise cirkusdi­ rektørens hat. Da de havde spist hatten, gik de to dyr videre ind i omklædningsrummet, hvor de gik hen og pyntede sig med artisternes tøj. Mens de to dyr stod og prøvede at tage et tørklæde på, kom der en klovn med båtnæse.

Tilbage i cirkus stod amerikanerne og talte med arti­ sterne. De foreslog, at der blev sat lys op, så forestil­ lingen kunne begynde. Og det gjorde de så. Første nummer i forestillingen var nogle artister, der kørte på cykel på en line. Det andet nummer var en cirkus­ prinsesse, som red på en pony, der meget lignede en My Little Pony. Ponyen var både sød og fræk, den løb rundt og tog noget af børnenes slik, og så sagde cirkusprinsessen ” hov hov, det må man ikke!”.

LANGAGER TIDENDE

25


Da cirkusprinsessens nummer var ved at være slut, så kom klovnen og elefanten tilbage, og så faldt klovnen ned fra elefanten, og han landede lige på næsen, så der lød et kæmp båt, og alle tilskuerne måtte holde sig for ørene. Klovnen gik hen til ponyen og tog al det slik, som den havde taget fra børnene, og så gav han det til­ bage til børnene. Så tænkte alle børnene, at det var en god dag. Så kom der et nummer med en mand, der var klædt ud som Zorro. Han red på en hvid hest, og han fik hesten til at springe igennem en stor ring med ild i. Hesten landede ovenpå elefanten, og den red videre hen over et langt stykke med ild på, og det var rigtig farligt.  Det næste nummer hed ”Den ildslugende gris”. Hvor en klog gris var lige ved at sluge en tændt ligh­ ter, men grisen klarede det godt og pustede ilden ud igennem trynen.

Bagefter grisens nummer kom der en lille pingvin ind i et stort bassin med vand i. Pingvinen svøm­ mede meget hurtigt i vandet, så den kunne komme op i luften og lave saltomortaler, og så svømmede den videre igennem vandet og spyede vand op i et slags springvand.

26

LANGAGER TIDENDE

Der var også et nummer med pandaer fra Kina. Det var 3 små pandaunger, der spillede på musikinstru­ menter, imens deres mor dirigerede musikken med en dirigentstok i munden, det lød meget smukt.

Efter pandaerne kom endelig det store løvenummer, der var med 5 løveunger, 3 voksne hunner og 1 han­ løve.

Løverne var meget dygtige, de kunne springe igen­ nem ringe med ild i og mange andre ting. Da num­ meret var slut, gik løverne hjem igen til zoologisk have.


Det næste nummer var med flodheste, det var en flodhestefamilie med en mor, en far og 2 flodheste­ unger. Flodhestene svømmede i vandbassinet og la­ vede smukke tricks. Flodhestene var pyntet med blå fjer, og de så meget flotte ud.

Så sagde cirkusdirektøren ”Tak for i dag, nu er cir­ kusforestillingen slut”. Direktøren sagde også, at hvis man godt kunne lide at se cirkus, så måtte man komme igen dagen efter, hvor der ville være en ny forestilling. Amerikanerne var meget glade, og de dansede af glæde, fordi de havde været de første, der så fore­ stillingen.

SLUT Vinder af tegnekonkurrencen Cirkeline Rebecca Pørksen - team f2

LANGAGER TIDENDE

27


Juleferie 21-12-2013 -01-01-2014 Forældremøde 29-01-2014 kl. 19-21 Vinterferie 08-02-2014 -16-02-2014 Påskeferie 12-04-2014 -21-04-2014 1. maj - skolefri 01-05-2014 St. Bededag 16-05-2014 Kr. Himmelfartsdag 29-05-2014 Skolefridag 30-05-2014 Grundlovsdag - skolefri 05-06-2014 Pinseferie 07-06-2014 -09-06-2014 Sommerferie 28-06-2014 -10-08-2014 Dagene inkl.

Bøgeskov Høvej 10 • 8260 Viby J • Tlf. 86 28 73 55 E-mail: langagerskolen@mbu.aarhus.dk • www.langagerskolen.dk

Huset Venture • Tlf. 86 28 35 55 • www.husetventure.dk

Feriekalender for skoleåret 2013/2014

Langager tidende  

Juleskoleblad 2013

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you