Issuu on Google+

LANGAGER TIDENDE DECEMBER 2012

Sex p책 dagsordenen

s. 4

Didaktisk design

s.14

Sidste nyt fra elevr책det s.19

Lille menneske

s. 20


Kolofon

Ansvarshavende redaktør: Bent Vandborg Sørensen Ansvarshavende redaktør: Jens Frostholm vandborg@aarhus.dk jfro@aarhus.dk

Redaktionelle redaktører: Redaktionel redaktør: Camilla Fabricius cafa@aarhus.dk

Layout: Layout:

Huset Venture Huset Venture grafisk@husetventure.dk grafisk@husetventure.dk

Tegner: Alexander Mariager Nielsen Oplag: 550 stk. Oplag:

Nyt fra skolelederen Julen står for døren, og lige om hjørnet banker 2013 på. Et tidspunkt på året, hvor vi alle ser tilbage på året, der rinder ud. Jeg er sikker på, at både elever og medarbejdere er enige i, at der i løbet af året er sket mange gode og positive ting på Langagerskolen. Jeg vil benytte denne plads i skolebladet til at sige en stor tak til Marianne Banner. Marianne har været formand for skolebestyrelsen ved Langagerskolen gennem næsten 10 år. I disse 10 år har Marianne ydet en kæmpe indsats for skolens elever og altid gået forrest, når der var behov herfor. Tak for det, Marianne. Også en stor tak til de øvrige medlemmer, der har valgt at stoppe nu. Vi har nu konstitueret ny skolebestyrelse, hvor Mette Vinkler er ny formand og Birgitte Bjørn Jensen er næstformand. Begge har siddet i bestyrelsen i flere år, og begge har et stort kendskab til bestyrelsesarbejdet. Herudover har bestyrelsen fået 3 nye medlemmer Merete Frandsen, Rasmus Klim Christensen og Peter Jørgensen, så vi er sikret en god balance mellem nye og mere erfarne medlemmer. Jeg glæder mig over, at vi er i stand til at mobilisere 7 forældrevalgte medlemmer i bestyrelsen, hvilket ikke er alle skoler forundt. For Langagerskolen betyder det meget, at der er denne store opbakning, og i fortsættelse heraf vil jeg håbe, at I forældre fortsat vil støtte op om jeres bestyrelse og om Langagerskolen som helhed. Langagerskolen har altid ambitioner om at være ”spydspids på det specialpædagogiske område”. Vi vil gerne dele vores viden med de andre skoler i Aarhus Kommune, så også andre aarhusianske børn og unge kan få glæde af vores specielle og brede viden. Langagerskolen er allerede inddraget i projektet ”fællesskaber for alle”, hvor nogle af skolens lærere og pædagoger skal ud og bidrage med egne erfaringer fra hverdagen på Langagerskolen. Et projekt, som vi glæder os meget til og forventer os meget af. Også i år har vi måttet tilpasse os på det økonomiske og personalemæssige område. Baggrunden er, at vi i indeværende år har færre elever end sidste år, men som altid har jeg oplevet en stor grad af fleksibilitet og en stor grad af engagement hos alle på skolen. Det er af stor betydning for kvaliteten af vores skole, at der eksisterer et godt samarbejde mellem de forskellige medarbejdere og mellem medarbejderne og ledelsen. En stor tak til jer alle for jeres store indsats. Jeg vil hermed ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

400 stk.

Har du en god idé?

Alle er meget velkomne til at Skolebladet skrive til Langager Langager Tidende. Tidende har nu fået faste deadlin

Jens Frostholm Skoleleder

2

LANGAGER TIDENDE


TekniskAdministrativtPersonale (TAP) på Langagerskolen TAPérne på Langagerskolen har til huse i administrationsbygningen på Bøgeskov Høvej og er altid klar med en hjælpende hånd. TAPérne ledes af administrativ leder Jens Larsen og dækker følgende arbejdsområder: • Reception • Økonomi • Elev- og kursusadministratioen • Befordring • Løn- og personaleadministration • HR • Kommunikation • EDB/IKT-området • Teknisk serviceleder.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.: • Budgetlægning, bogføring, budgetkontrol • Ansættelser, ny løn-området • Rådgivning og vejledning indenfor diverse områder • Elev ind- og udskrivning • Konferenceindkaldelser og -referater •Receptionsfunktion og post • Ledelsessekretariat • Befordringsområdet • Intern og ekstern kommunikation • Det samlede IKT-område • Bygningsadministration.

I receptionen og administrationen møder du:

Jens Larsen Administrativ leder

Birthe Jensen Receptionen

Hanne Brændbyge Økonomi- og kursusadm.

Marianne Toftdal Elev- og kursusadm.

Bodil Nielsen Løn- og personaleadm. Befordring

Karsten Nielsen Løn- og personaleadm. VISO

Rikke Stensgaard Løn- og personaleadm. HR

Per Gjørling EDB/IKT-området

Teknisk personale

Fotografen er på vej

Johnny S. Kristensen Tek. serviceleder

Birsen Metin Køkkenassistent

Tage Oehlenschlæger Tek. Servicemedarbejder

Henning Strøm Tek. Servicemedarbejder

LANGAGER TIDENDE

3


Har I lyst til en anderledes jul?

Skøn-herlig og alternativ juleferie for familier på kontanthjælp Hvis man har et familiemedlem med autisme kan­­ julen være en rigtig svær tid at komme igennem. ­ ­ Måske fordi man ikke kan deltage i resten af f­amiliens fælles jul fordi der er for mange mennesker eller fordi familien har nogle juletraditioner man slet ikke kan holde ud. Julen kan være en tid med ekstra stress og travlhed. For familier hvor et eller flere børn har autisme kan det virke næsten uover­ skueligt at få købt gaver, mad og kalenderpakker. At pakke gaver ind, hente juletræ og samtidig

skulle være social og overskuds­ agtig og pynte op og lege pebernød. Landsforeningen Autisme har lavet et nyt og meget julet feriekoncept. Vi inviterer 16 familier på en alternativ jule­ferie fra den 23.-27. december. Alternativ jule­ferie fordi man ikke selv skal lave mad og købe gaver, pynte op og tage sig af familie eller gæster, men i stedet kan vælge at bruge sin tid sammen med familien eller, at deltage i arrangementer på familiens helt egne ­præmisser og gå til og fra som det passer familien bedst.

Betingelser: Det er Arbejdsmarkedets Feriefond der har bevilliget penge til afholdelsen af den alternative jule­ferie. Det betyder, at det kun er familier der lever af kontanthjælp der kan deltage. I Landsforeningen Autisme ved vi godt, at familier der lever af pension eller S.U. også kan have brug for en betalt juleferie, desværre har vi ingen indflydelse på kriterierne vedr. indkomstforhold. Man skal være medlem af Landsforeningen Autisme.


Hvor: Juleferien holdes på Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142, 9690 Fjerritslev. du kan læse mere på: www.slettestrand.dk (alle henvendelser vedr. juleferien skal ske til Landsforeningen Autisme).

Værelser: Hver familie bliver indlogeret i en dejlig ferielejlighed med plads til 2, 4 eller 6 personer. Lejlighederne har tv, stue og køkken samt bad og toilet. Lejlighederne vender ud mod hyggelige fællesarealer.

Aktiviteter: På Feriecenter Slettestrand er der indendørs swimmingpool, sauna, billiard, bordtennis, spinning og motionsrum. Rundt om feriecenteret er der skov og naturlegepladser og man kan hurtigt gå lige ned til vesterhavet. Der bliver mu-

lighed for at deltage i fællesaktiviteter som juleklip, legoværksted, gløgg og æbleskiver, biograf, fædregruppe samt fællesspisning og julefest i den udstrækning familien har overskud og lyst.

nose) og gerne også hvorfor man ønsker at deltage i vores alternative jul. Familiens indkomstforhold skal beskrives og disse skal dokumenteres f.eks. ved kopi af lønseddel.

Pris:

Spørgsmål:

Vi forventer at hele juleferien kan holdes inden for den bevilligede ramme; Offentlig transport mellem feriecentret og hjemmet, aktiviteter samt alle måltider. Hvis nogen i familien har specielle præferencer til mad eller følger diæter skal man selv medbringe eller købe dette.

Praktiske spørgsmål samt spørgsmål til aktiviteter, om feriecentret, forberedelse eller til andre dele af arrangementet kan sendes til Heidi Thamestrup: heidi@autismeforening.dk eller ring: 26201658.

Hvordan søger man: Man skriver en kort ansøgning til: kontor@autismeforening.dk Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af familiens medlemmer (alder, navn, evt. diag-

Ansøgningsfrist: Familierne vil umiddelbart efter vi har modtaget ansøgningen få besked om deltagelse. Det kan derfor betale sig at sende en kort ansøgning nu. Senest den 2. december modtager alle familierne detaljerede praktiske informationer vedr. juleferien per mail.

Ferielejlighed 4-5 personer – 52 m2

Ferielejlighed 6 personer – 65 m2

Indgang til køkken med køle/fryseskab, fire kogeplader, stor ovn, opvaskemaskine, kaffemaskine m.m.

Denne ferielejligheds type er en ny type, som udlejes fra 3. maj 2010. Perfekt til børnefamilier på 5-6 personer.

1. Soverum med to enkeltsenge eller en enkeltseng og en køjeseng.

Beskrevet fra venstre mod højre: Indgang til køkken med køle/fryseskab, fire kogeplader, stor ovn, opvaskemaskine, kaffemaskine, el-koger m.m. 1. soverum med to enkeltsenge eller en enkeltseng og en køjeseng.

Opholds/spisestue med bordplads til fem personer, sofa­ gruppe med sovesofa, TV med DVD, trådløst internet m.m. Badeværelse med håndvask og bruseniche. 2. Soverum med dobbeltseng. Udgang til møbleret terrasse.

Der tages forbehold for mindre ændringer i den faktiske indretning, f.eks. placering af skabe, stole etc.

Opholds/spisestue med bordplads til seks personer, sofa­gruppe TV med DVD, trådløst internet m.m. Badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche. 2. soverum med dobbeltseng. 3. soverum med dobbeltseng. I forbindelse med 3. soverum, udestue med sovesofa.

Der tages forbehold for ændringer i forhold til den faktiske indretning, såsom placering af stole, skabe etc.

LANGAGER TIDENDE

5


Sex på dagsordenen Af seksualvejleder Thue Sommer, Langagerskolen En mandag i oktober sidder 12 forventningsfulde elever fra Langagerskolen rundt om det store bord, klar til at høre hvad Sarah Demsitz vil fortælle dem om sex. Sarah er en af de unge fra Sex og Samfund, der tager på besøg på skoler og taler med elever om forskellige emner der hører under seksualitet. Derved er Sarah med til at fremme Sex og Samfunds mål i forhold til at øge menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Sarah startede med at præsentere de fremmødte elever for Sex og Samfunds anonyme rådgivningshjemmeside: SEXLINIEN. Hun opfordrede eleverne til at bruge siden, hvis de havde spørgsmål om deres krop, følelser, prævention, sexsygdomme eller andet. Alle spørgsmål bliver besvaret og man kan være anonym. Udover at kunne stille spørgsmål byder hjemmesiden på mange informationer om forskellige emner som fx at kysse, hvornår er man klar til at gå i seng med en anden, er hår på kroppen hot eller not!!

Efter præsentationen af hjemmesiden forelagde Sarah nogle fælles regler for dagens tid sammen med hende: mobiltelefoner bliver i lommen, der findes ingen dumme spørgsmål, der er ingen tvang til at skulle sige noget – det er ok blot at lytte, vi behandler hinanden ordentligt, vi griner ikke af hinanden, vi snakker ikke om eget privatliv, vi siger ikke grimme ting om andre mennesker.

HPVMAND

Søg på Sexlinien.dk

6

LANGAGER TIDENDE

Eleverne kom med gode bud på de forskellige svarmuligheder og var enige om, at svarmulighed nr. 3 ikke var en særlig god måde at vise det på.

Gode regler og endelig kunne Sarah gå i gang med nogle af de emner eleverne var spændte på. Det første emne handlede om KÆRESTER. Sarah stillede spørgsmål til eleverne som fx: Hvorfor har man en kæreste? Hvad laver man med en kæreste? Hvor finder man en kæreste? Har udseendet betydning? Skal man kysse sin kæreste? Hvordan slår man op? Kan man finde en kæreste på nettet? Er det vigtigt at have en kæreste? Hvad er forskellen på en kæreste og en ven? Elever bød ind med svar på de mange spørgsmål og var enige om at venner var mere vigtige end kærester, for venner kan holde i længere tid end kærester ☺ Herefter blev eleverne præsenteret for 3 dilemmaer, hvor der til hvert dilemma var 4 svarmulighe-

SEXLINIEN OM OS

der. Eleverne blev delt i 4 grupper. Hver gruppe skulle forholde sig til én svarmulighed og begrunde hvorfor svarmuligheden var god. Her præsenteres det kun første dilemma.

UNGE SEX

WCD

Efter en tiltrængt pause med en sodavand og frisk luft fortsatte Sarah med emnet PRÆVENTION (beskyttelse) og fortalte om hvem der bruger de forskellige slags prævention, hvad de forskellige slags prævention beskytter imod,

*

RÅDGIVNING


hvordan det bruges (dette blev demonstreret på en flamingodildo), hvordan og hvor man skaffer det, samt hvad de forskellige produkter koster. Eleverne fik alle et kondom med hjem. Flere elever undrede sig over hvor pakkerne med kondomer var placeret i dagligvarebutikker – så måske vil det

være en god idé at vise det næste gang de er med på indkøbsturen! Dagens sidste emne handlede om SEXSYGDOMME. Her fortalte Sarah om, hvordan sexsygdomme smitter ved enten slimhindekontakt eller hudkontakt. Hun kom ind på hvilke symptomer (tegn) der

kommer med de forskellige sexsygdomme, hvordan man testes for en sexsygdom og hvordan en sexsygdom behandles. Også til dette emne havde eleverne gode relevante spørgsmål. Eleverne og Sarah tog pænt afsked med hinanden efter et par lange men oplysende timer om sex.

Sex og Samfund har igennem det sidste år samarbejdet med TrygFonden om udvikling af bedre seksualundervisning på specialskoler. Målet er at sikre alle børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. I den forbindelse har Sex og Samfund indgået en samarbejdsaftale med bl.a. Langagerskolen. Sex og Samfund har bl.a. andet modtaget undervisning af Lang­agerskolens seksualvejleder Thue Sommer, interviewet udvalgte medarbejdere og elever fra Langagerskolen. I aftalen indgik et elevarrangement og forældrearrangement afholdt af Sex og Samfund på Langagerskolen.

Dilemma 1 Nana er forelsket i en dreng fra en anden klasse, men er usikker på, om han også kan lide hende. Hvad skal hun gøre? 1. Skrive til ham at hun er for­ elsket i ham? 2.  Spørge om de skal være ­kærester? 3. Kramme og kysse ham så tit som muligt? 4.  Noget andet – hvad kunne det være? / Ved ikke?

LANGAGER TIDENDE

7


Af seksualvejleder Thue Sommer, Langagerskolen 12 elever fra Langagerskolen havde i skoletiden en dag i oktober besøg af Sarah fra Sex og Samfund. (Læs artikel andet sted i bladet). De 12 elevers forældre fik samme aften mulighed for at høre et oplæg fra Dan, der også kommer fra Sex og Samfund.

Han fortalte om de hyppigst stillede spørgsmål fra børn og unge, så forældrene fik en fornemmelse af, hvad deres barn/unge måske også gik rundt og var fyldt af. Spørgsmålene til rådgiverne på Sexlinien handler typisk om normalitet, kærester, prævention, sexsygdomme, teknik (i forhold til samleje) og rigtig mange spørgsmål om: Hvad er….?

Aftenens program omhandlede emner som: Unge & sex, den trygge dialog, normer, 1. gang/ grænser, sexsygdomme & prævention.

Det viser, at trods dét, at de unge ofte taler meget om seksualitet, er de i virkeligheden utrolig usikre om mange ting relateret til emnet.

Første emne blev indledt som en quiz, hvor forældrene skulle gætte på spørgsmål som: Hvad er gennemsnitsalderen for unges seksuelle debut? Hvor mange bruger kondom første gang? Hvor mange 15-19 årige i fast forhold vurderer deres sexliv som værende (overvejende) positiv? OSV. Konklusionen hos forældrene var, at de korrekte quizsvar var positive, set i forhold til hvad de gik rundt og troede var rigtigt.

Dan talte om, at det er den voksnes ansvar at skabe den trygge dialog i forbindelse med seksualitet. Det er vigtigt, man er sin voksenrolle bevidst og det kan enten være som oplyser, hvor barnet/ den unge kan få konkrete oplysninger og svar på spørgsmål. oplysningerne kan enten være verbale eller eventuelt skriftlige, hvis dette giver mere mening.

Dan fra Sex og Samfund præsenterede forældrene for Sex og Samfunds anonyme rådgivningshjemmeside: SEXLINIEN.

En anden rolle kan også være at man er mere vejledende, hvor man stiller åbne spørgsmål, er anerkendende og derved er med til at gøre barnet/den unge mere aktiv.

SEXLINIEN OM OS

HPVMAND

Søg på Sexlinien.dk

8

LANGAGER TIDENDE

UNGE SEX

WCD

SEX

SAMFUND

Sex på dagsordenen – også for forældre

Omkring emnet NORMER blev forældrene præsenteret for et dilemma med 4 svarmuligheder. Forældrene blev delt i 4 grupper. Hver gruppe skulle forholde sig til én svarmulighed og begrunde hvorfor svarmuligheden var god. Endelig gav Dan oplysninger om de almindeligste former for prævention samt de mest udbredte former for sexsygdomme. Der var i løbet af aftenen spørgsmål fra forældrene, som Sex og Samfund havde svært ved at svare på. Det var i forhold til vores elevers særlige måde at forstå og bearbejde indtryk og oplevelser på samt vores elevers særlige måde at handle ud fra deres viden på. Det kunne fx være spørgsmål som hvad man som forældre kunne gøre, når ens barn kom ud i følelsesmæssige ekstremer under puberteten og gang på gang var nødt til at afprøve forskellige (voldsomme) ting, eller hvordan

*

RÅDGIVNING


man lærer en impulsstyret dreng, at han ikke skal sende 73 SMS´er til en pige, når han vil fortælle hende den samme ting hver gang. På trods af at Sex og Samfund ved

meget om, hvordan det seksuelle udfolder sig hos mennesker uden handicap har de stadig meget at lære om mennesker med ASF og ADHD. Her findes der efter min

mening en stor viden hos med­ arbejdere på Langagerskolen. Men det var alligevel en hyggelig aften

Dilemma

Sex og Samfund har igennem det sidste år samarbejdet med TrygFonden om udvikling af bedre seksualundervisning på specialskoler. Målet er at sikre alle børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. I den forbindelse har Sex og Samfund indgået en samarbejdsaftale med bl.a. Langagerskolen. Sex og Samfund har bl.a. andet modtaget undervisning af Lang­ agerskolens seksualvejleder Thue Sommer, interviewet udvalgte medarbejdere og elever fra Langagerskolen. I aftalen indgik et elevarrangement og forældrearrangement afholdt af Sex og Samfund på Langagerskolen.

Josefines mor går ind på Jose­ fines værelse. Hun ser at Jose­ fine sidder og ser porno på computeren. Moderen skynder sig ud og lukker døren. Hvad skal hun gøre? 1. Hun skal tale med Josefine? Hvad skal hun sige? 2.  Hun skal fortælle Josefine, at det er slut med at være på nettet, hvis hun skal se den slags. 3. Hun skal ignorere det der er sket og ikke sige noget. 4. Andre muligheder?

LANGAGER TIDENDE

9


JULEKLIP

10

LANGAGER TIDENDE


JULEQUIZ 1. I hvilket land opfandt man det flettede julehjerte? Danmark, Tyskland, England 2. Hvad hed julemanden oprindeligt? Santa Knud, Sankt Knud, Sankt Nicolaus? 3. Hvad er Lametta? En spansk juleret, kobbertråde til julepynt, navnet på en nisse? 4. Det første julemærke så dagens lys i 1904, men hvor stammer det fra? Tyskland, England, Danmark? 5. Hvilket træ bliver oftest brugt som juletræ? Nordmannsgran, Rødgran, Sølvgran? 6. Hvor ser man oftest juletræet Serbergran? I potter udendørs, som pynt i butiksvinduer, som juletræ hos russerne? 7.  Hvad betyder ordet ”engel” oprindeligt? Flyvende pige, Guds børn, Sendebud? 8. Danskerne har ikke altid drukket gløgg i julen. Hvem lærte vi det af? Svenskerne, tyskerne, englænderne? 9. Den første adventskrans i Danmark kom op at hænge i Åbenråkirke. Men hvornår? 1880, 1905, 1915? 10. Tivoli i København har et stort julemarked hvert år. Hvornår åbnede Tivolis julemarked første gang? 1895, 1951, 1994 11. Hvorfra stammer verset ”Jeg glæder mig i denne tid…”? H.C. Andersens juledigt, Peters Jul, sangen Højt fra træets grønne top? 12. Hvor mange gange har hele Danmark været dækket af sne fra 1900-2000? 33 gange, 21 gange, 7 gange? 13. Hvad er det vi fejrer juleaften? At vi får julegaver, at Jesus blev født, at Jesus fløj til himmels?

SVAR:   1. (Danmark er det rigtige svar)   2. (Sankt Nicolaus er det rigtige svar)   3. (Kobbertråde til julepynt er det rigtige svar)   4. (Danmark er det rigtige svar)   5. (Rødgran er det rigtige svar)   6. (I potter udendørs er det rigtige svar)   7. (Sendebud er det rigtige svar)   8. (Svenskerne er det rigtige svar).   9. (1915 er det rigtige svar) 10. (1994 er det rigtige svar) 11. (Peters Jul er det rigtige svar) 12. (7 gange er det rigtige svar) 13. (At Jesus blev født er det rigtige svar)


Opslagstavlen alt mellem himmel og jord

Glædelig ju og godt nytå Jens Frostho Skoleleder

Mette Vinkle

Skolebestyrelsesforma

d Mindeor

Hej mit navn er Frederik jeg er for nyligt begyndt at lave videoer til Youtube. Nogle af de spil som jeg vil optage og uploade er bland andet: World of warcraft, Minecraft og Happy Wheels. Derfor vil jeg bede jer derude hjælpe mig med at blive lidt bedre kendt på Youtube så vær venlig at ”subscribe” mig og ”like” mine videoer vis du kan lide dem. Mit Youtube navn er: MicroMan217 Hilsen Frederik fra Team I1 :)

12

LANGAGER TIDENDE

en rskolen d e g a g n a g Ha i på L sorg, at v rneneuropsykolo o r to s d e ygd Det var m keden om, at bø ere tids s g n s læ e r o b e modtog r død eft n i 1994 e le n o k e s s r s e e g tJ me anga gelbrech at ved L eleverne s t n g li a r v æ le s ver – Hanne b olens ele des hjer te. k s t a t, ed g tydeli ds i hen rbejde m la a p m r a to s s t d nne v havde en ar et tæt og go anne. Ha op H v r s fo e d g eur dnin Ligele stor bety enfor det børnen f a e r vn ld foræ til stor ga iden ind v n r e id to v s f e denn delse a ligt ud af g a d e lt e og d get. anne me H e n v a s tteam Vi vil alle Konsulen – e n g e ns v agerskole g n a L å P


lig jul nytår ostholm

Ellen

a Abr aha

F1

eder

Vinkler

sesformand

n 29.9.12 kolen de anne En ykolog H m. ds sygdo r g det va i 1994 o – d ADHD erne me

Julehjerterne rundt om i bladet er lavet af Katrine fra A. Katrine er rigtig dygtig til at flette julehjerter og har hvert år sit eget fletteværksted. Katrine tegner og regner selv sine skabeloner ud. Tak til Katrine for de mange smukke hjerter.

nes d elever e m e jd e ar i besid Hanne v e k sykologis eneurop e. for os all stor gavn

et. lentteam

Forsiden af denne udgave af Langager Tidende er tegnet af Katrine A2

LANGAGER TIDENDE

13


D

idaktisk design og mobil læring

- Begrebet didaktisk design kan være medvirkende til at udvide den traditionelle didaktiske og pædagogiske tænkning, hvor digitale medier og disses læringspotentialer udnyttes i læreprocesser der er IT-baserede. Computere af den ene og anden slags, smartphones og interaktive tavler er alle medvirkende til, at læreren designer læringsforløb og produkter, der gennemføres i undervisningen. QR-koder placeret rundt på skolen kombinerer leg, læring og bevægelse med en smartphone eller iPad som værktøjet, der muliggør en anden type undervisning, og dermed en anden læringsstil. En ny tilgang til undervisningen og tilrettelæggelsen affordrer en ny tilgang til didaktisk tænkning hos den lærer og den pædagog, der planlægger undervisningen. Indtænkes ny teknologi i undervisningen bør det ske med fokus på en aktiv udnyttelse af de ressourcer og det potentiale, den enkelte teknologi indeholder, så denne kan udforskes. Didaktisk design sætter fokus på eleven i højere grad end tidligere. Eleven medinddrages som aktør i undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. Udgangspunktet er som tidligere nævnt ændring i vores brug af Internettet. Vi er gået fra, hvad der er blevet betegnet web 1.0 til web 2.0. Web 1.0

14

LANGAGER TIDENDE

er kendetegnet ved, at brugeren i langt højere grad er en del af den kommunikative proces, der indtræffer ved brug af Internettet. Groft sagt har web 1.0 været præget af envejskommunikation: At levere information, hvor web 2.0 præget af tovejskommunikation, og engagerer til information og deltagelse. Forskellige websteder som Google.dk, Facebook.com, Youtube. com og andre bliver mere og mere individuelt orienterede mod brugeren og dennes behov. Også eleverne bliver nu selv skaberne af indholdet snarere end modtagere af indhold. Dermed bliver eleverne i højere grad meddesignere og medaktører af egen læreproces, hvilket kan give rigtig god mening, når det er børn med ADHD og ASF, der skal undervi-

ses, idet netop elevernes specielle eller særlige interesser og motivation er centrale når eleverne skal lære. Anvendelen af iPads kan være medvirkende til at vi gør muligheden for at medinddrage eleverne mere tilgængelig. Når eleverne eksempelvis laver bøger, er der mulighed for, at det er om et selvvalgt emne. Der er mulighed for at arbejde dynamisk med egen handicapforståelse ved at producere en bog, som så endvidere kan deles og vises til forældre mm. Selv elever uden decideret skriftsprog har mulighed for at udtrykke sig via skriftsproget. Hermed kan vi være medvirkende til at elever som hidtil har haft vanskeligt ved at producere nu vil være i stand til at lave produkter som har en meget høj kvalitet.


Eleven indtaler tekst direkte til Dragon Dictation. Det kan være længere eller kortere tekststykker. Der er også mulighed for at Twitte, eller poste indlæg og beskeder direkte som SMS eller på Facebook.

Eleven får teksten læst op i ­AppWriter, dansk og gennemlytter for sproglige eller semantiske fejl. Det er muligt at redigere.

Der er mange gode apps derude – og mange dårlige. En af de udfordringer vi har når vi vælger at inddrage apps der ikke er designet til brug i undervisningen, er at sikre os at vi kender indholdet og dermed kan korrigere så vi imødekommer de læringsforudsætninger eleven møder os med. Af de tre ovenstående apps er det kun Dragon Dictation der ikke er designet til bug i undervisningen. Og kun AppWriter har det specialpædagogiske undervisningsområde som målgruppe – dog ikke specifikt Langagerskolens målgruppe, men børn, unge og voksne med læse- / skrivevanskeligheder. Applikation revolutionen har tæppebombet os med muligheder for at inddrage nye dimensioner og modaliteter i vores undervisning og pædagogiske aktivitet. Og det er nemt at miste overblikket over alle de nye muligheder der er blevet præsenteret for os – i skrivende er der flere end 600.000 applikationer til Apples IOS-system alene og over 1.100.000 på de fire største platforme (IOS, Android,

Windows 8 og Blackberry). Hvis vi udvikler vores kompetencer for at vurdere digitale læremidler er vi godt stillet – også når vi skal vurdere apps som ikke er designet til brug i undervisningen. Pa www.laeremiddeltjek.dk/ (Nationalt Videncenter for Læremidler) har man udviklet en model for at vurdere læremidler. Hermed får vi et vurderingsværktøj til at støtte os til. For selv om den specialiserede skole har en lang tradition for selv at fremstille læremidler og undervisningsmaterialer, har de færreste af os en egentlig uddannelse i dette.

Endelig sættes teksten ind i Book Creator sammen med indtalte lydfiler, billeder eller videofiler. Alt sammen i hvad der bliver elevens egen interaktive bog.

Læremiddeltjek.dk kan være en hjælp når vi udvælger, vurderer eller selv fremstiller læremidler til brug i undervisningen eller den pædagogiske aktivitet.

LANGAGER TIDENDE

15


Blockland er et legospil hvor næsten alt er firkantet. Det er ret sjovt.

Fejl Plasering ikoner Hvis du nu kommer til at plasere noget sammen. Kommer der nogen af de her ikoner frem

Din Usynlige Klods sidder fast i et eller andet (Fek.s En væg)

Too Far

Buried Du er for langt væk til at kunne plaser klodsen Buried betyder at klodsen hænger alt helt nede i jorden Hvis du kan se dette billede er det sådan min figur ser ud i spillet. (Soldaten i Grøn) Våbnene og motorcyklen kan downloades på RtBForums eller blockland forums. Den gratis version er en Demo. Den Fulde version skal man købe. (Jeg måtte bruge en kode fra nettet for at kunne låse op for spillet)

Blockland: Spillet hvor men bygger ting

Too Loud

Float Musik Klodserne laver for meget larm for tæt på hindanen Dette ikon hopper op hvis du prøver at plaser en klods i luften

Unstable

Bricks Flood

Et Ikon der hopper op Hvis du plaser klodserne sådan her

Terænnet er alt får ustabilt til at kunne placere klodser på.

Forskel På Roblox og Blockland Brick Limit

Dette betyder at du har plaseret så mange klodser som man kan i serveren

Et billede af titanic i blockland. Overlap Spillet handler for det meste om at bygge huse. biler. tårne. højhuse. bygninger. byer. Og alt muligt andet. Gode ider til at starte med at bygge: Det er vist bedst at du starter med en Stor plastik plade til at starte med at bygge et hus.

16

LANGAGER TIDENDE

Men kan ikke overlappe klodser på hindanden

Stuck

På Disse billeder kan du se en smule forskel på figurene. Mange folk siger at Blockland ligner Roblox og Minecraft rigtig meget. Der er mange forskælelle på ting i Roblox og Blockland. Knupperne i Roblox: De er ikke runde (efter opdateringer) men der står R (Roblox) i stedet for L (Lego) Knupperne i Blockland: I


Blockland er de firkantet lige som Figurene og andre ting.

Figurene i Blockland:

Blå betyder at trøje og bukser kan være bagved

Man kan lave sin egen figur i spillet. Ligesom dem her.

Demo Inkluderet på den officielle Blockland hjemmeside er en gratis download af demo-version af Blockland. Mens tillader spillere at opleve mange funktioner fra den fulde version af Blockland, spillere begrænset til lastning standard bygger og kan ikke indlæse nogen tredje del tilføjelser eller redninger. Nogle sparer der kommer med spillet er under demo mursten grænsen og give nye spillere at udforske nogle af Blockland funktioner, bygger såsom »Demo House ’’ Demo Blockland Sign ’og’ Demo Pong ’for eksempel er tilgængelige som demo eksempler military og bogstaver. Inkluderet i demoen er en tutorial, hvor spillerne kan lære det

Det var det meste jeg kunne skrive om. Så er der ikke mere jeg kan komme i tanke om. Skrevet af Yakup Merkit D2

grundlæggende i Blockland. Du kan også hoppe ind på flere pre-skabte kort til dig at udforske og opbygge i. demo heller ikke tillade online spil, begrænser spillere til single-player spil. Det er dog muligt at deltage LAN-servere skabt af ejerne af den fulde version. Pr. August 9, 2012, med udgivelsen af ​​skygger og shaders blev mursten grænsen fjernet, så spillerne nu kan bygge med mængden af ​​mursten, de ønsker, men er begrænset til at bruge add-ons, eller gemmer der er i spillet som standard. Den demo-version er opgraderet til den fulde version, når en unik aktiveringsnøgle købes fra Blockland hjemmeside og autentificeres gennem spillet.

http://blockland.us/Download.html LANGAGER TIDENDE

17


18

LANGAGER TIDENDE


Sidste nyt fra elevrådet På sidste elevrådsmøde gennemgik vi nogle af de fokuspunkter, vi kunne tænke os at arbejde med i dette skoleår. Et af dem er, at starte et samarbejde mellem elevrådsrepræsentanterne og nogle af personalet på skolen. Vi synes det er relevant, at eleverne på Lanagerskolen, igennem deres elevrådsrepræsentanter, kan få svar eller indflydelse på nogle af de ting der foregår på skolen. Derfor er der nu lavet et samarbejdsudvalg indenfor: •  IT-udvalg – Per (IT ansvarlig på skolen) og Ellena. Har du f.eks spørgsmål til Hot-spot eller andet så kontakt Ellena i Team F

•   Idræt og fodboldudvalg – Johnny (pedel), Kristian (personale i team D) og Mikkel. Synes du f.eks der skal noget fornyelse til i Idrætssalen, så kom med ideer til Mikkel i Team F

•   Musik udvalg – Peter Tyberg (personale i team K) og Nicolai. Spiller du f.eks med nogle trommestikker der er bedre end dem vi har i Musik, så fortæl det til Nicolaj i Team N

•   Kunst og kreative ting på skolen – Kia og Anna har nogle gode ideer til, hvordan skolen kan blive et mere hyggeligt sted at gå i skole. De vil gerne modtage ideer hvis du har nogle. Anna vil f.eks gerne arbejde for at vi får et skolebibliotek. Så kontakt Kia eller Anna i team F

Så har du spørgsmål eller ideer til noget på skolen, så kontakt endelig din elevrådsrepræsentant

LANGAGER TIDENDE

19


Lille menneske – hvad nu! Mette Vinklers bog anmeldes af Birgitte Bjørn, der er bibliotekar, skribent for Autismeforeningen, medlem af skolebestyrelsen og mor til to drenge med ASF- og ADHD-problematikker. ”LILLE MENNESKE – HVAD NU!” er en stærk bog, som kommer ind under huden på én. Bogen er

oprindeligt baseret på dagbogsnotater med barske men réelle skildringer af to børn med de for-

holdsvis usynlige handicap autisme og Tourettes Syndrom. 

Af Mette Vinkler: Bogen er en hjertevarm, personlig beretning om en familie i særlige vanskeligheder. For når et eller flere børn i en familie har det svært og opfører sig anderledes samt har andre behov end det gængse, vil en hel familie blive anderledes. Det anderledes kan blive smukt, selvom vejen kan synes lang og udfordringerne uoverstigelige. Ærlighed, anerkendelse og kærlighed har været og er, min vej frem til at lære at se og forstå. For først i det øjeblik jeg selv forstår, kan jeg rumme og efterfølgende forsøge at få andre til at forstå. Bogen kan købes via hjemmesiden www.atfavne.dk

20

LANGAGER TIDENDE


Kampen for barnets bedste Som læser får man en god fornemmelse af, hvor belastende livet med to handicappede børn er, hvor svært det kan være at rumme børnene og konstant må være på og skulle klare alverdens situationer. Digtene i bogen understøtter historien – og sætter det anderledes familieliv i relief, nogle gange i forhold til almindelige familier og deres rimelig ukomplicerede liv. Forfatteren formår at skabe en flot balance, hvor hun refererer og reflekterer, uden at kamme over, blive brokkende eller have ondt af sig selv.

Det kan lykkes……. Det gør ligeledes bogen stærk, at der trods modgang og håbløshed ses en positiv indfaldsvinkel, en tro på, at med en aktiv indsats kan alle i familien opnå en tilfredsstillende tilværelse – omend den adskiller sig en del fra almindelige familiers pga. mange begrænsninger. Der lægges dog ikke skjul på, at det er en lang og sej kamp at opnå de gode livsbetingelser, og det anføres indirekte, at det offentlige system, specielt dets manglende faglighed, ofte er en stopklods for et godt liv for både børn og forældre.

Manglende støtte og ansvarsforflygtigelse Forfatteren evner at lave en god beskrivelse af både ASF problematikker, skoleproblematikker og alle systemets svagheder samt forældrenes konstante kamp for at skabe en livsduelig hverdag for deres børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser, ASF. Bogen indeholder også et efterord med gode facts om autisme samt en ordliste.

Guide til pårørende Bogen er specielt egnet til de forældre, som står med et barn, som udviser speciel og bekymrende adfærd, som kan tyde på en mulig udviklingsforstyrrelse og til forældre med nydiagnosticerede børn. Her kan bogens beskrivelser bruges til at se og forstå barnet bedre. Det kan måske være med til at sikre barnet den rigtige støtte. Tidlig og korrekt indsats betyder rigtig meget for barnets selvværd og trivsel og ikke mindst identitet.   Men bogen kan også læses af andre personer med ASF inde på livet, enten det så er som pårørende eller fagperson. Forfatterens stærke ønske er at oplyse omver-

denen om det usynlige handicap ASF for at skabe en øget forståelse. Det bliver opfyldt med denne bog, som oveni har nogle billeder på omslaget med en dækkende symbolik. Bogen kan bestilles som såvel bog som pdf-fil på www.atfavne. dk – forlaget Kanne.

LANGAGER TIDENDE

21


Yakups pølsehorn (16 stk) Du skal bruge:

Efter 1 time skal pølsehornene laves.

1 pakke gær • Margarine • Hvedemel Æg • Salt • Sukker • Kalkun eller kyllinge pølser Sådan gør du: 2½ dl lunkent vand 50 g gær Røres sammen i en skål 1 tsk sukker tilsættes 1 tsk Salt tilsættes 7½ dl mel tilsættes Dejen røres sammen med El Pisker Dejen Kommes i køleskabet (ca. 1 time)

Del dejen i 2 lige store stykker Rul dejen ud på et bord (En kagerulle) Skær dejen i 8 stykker. Skær pølserne over i 2 lige store dele Læg pølsen på dejen Rul dem sammen (Se Billedet) Pølsehornene pensles med æg (eller mælk) Bag dem i oven ved 200 Grader i 15 minutter. Velbekomme. Håber de smager godt Venlig hilsen. Yakup Merkit D2

Jeppes chokoladekage Dej:

Glasur:

• 9 spsk. Kakao • 3 spsk. Kakao • 375 gram hvedemel • 375 gram flormelis • 450 gram sukker • 3 tsk kanel • 1,5 tsk natron • 3 spsk blødt smør • 1,5 tsk bagepulver • 0,75 dl. Kogende mælk / vand • 3 æg • 3,75 dl mælk/vand • 375 gram smeltet smør • 175 gram chokolade • Revet appelsinskal fra 1,5 appelsin

22

LANGAGER TIDENDE

Indkøbsseddel til chokoladekage: • 4 liter skummetmælk • 3 æg • 175 gram chokolade • 2 appelsiner • 375 gram smør (stor pakke) • Minimum 450 gram sukker


Alexander

Langager Tidendes nye tegner! Hejsa, mit navn er Alexander! Jeg er så heldig at have fået jobbet som tegner for Langager Tidende! (Jeg har lagt mærke til, at der ikke har været nogle tegnere endnu *hi hi*) og på denne side vil jeg gerne introducere mig selv og mine tegninger! Så… mine damer og herrer, læn jer tilbage og læs lidt om det her. Så, som sagt før, er mit navn Alexander, du har måske set nogle artikler, jeg har lavet i bladet. Men nu har jeg fået jobbet som tegner. Jeg er meget glad for at få lov at tegne til dette blad, men før du faktisk ser på nogle af mine tegninger, vil jeg fortælle jer hvad jeg tegner. Det første jeg tegner til bladet er nogle temategninger, der er omkring på siderne. I denne udgave er det jul, jeg tegner. Dette er både i Anders And og Manga-stil, de to stile, jeg tegner. Det andet er en tegneserie-stribe ved navn ”Livet på Langager”, dette er en tegneserie, der vil komme til at ligne serier som ”Garfield”, de korte Anders And-striber eller ”Donnesburry” i design, men tegnestilen er Manga. Og så er der forsider, som er… tja… forsider! Jeg glæder mig til at tegne til Langager Tidende, og jeg håber i også gør det! Så vi ses snart… måske på næste side… måske på næste side igen… måske på forrige side? Hvem ved… men i ser mig i hvert fald snart lige her i Langager Tidende! Glædelige, tegnene hilsner fra Alexander fra K2!

LANGAGER TIDENDE

23


Alexander Mariager Nielsen K2

Julegudstjenesten den 21. december klokken 9.00 for hele Langagerskolen. Juleferie 22-12-2012 - 02-01-2013 Vinterferie 09-02-2013 - 17-02-2013 Påskeferie 23-03-2013 - 01-04-2013 St. Bededag 26-04-2013 1. maj – skolefri 01-05-2013 Kr. Himmelfartsdag 09-05-2013 Skolefridag 10-05-2013 Pinseferie 18-05-2013 - 20-05-2013 Grundlovsdag – skolefri 05-06-2013 Sommerferie starter 29-06-2013

Bøgeskov Høvej 10 • 8260 Viby J • Tlf. 86 28 73 55 E-mail: langagerskolen@mbu.aarhus.dk • www.langagerskolen.dk

Huset Venture • Tlf. 86 28 35 55 • www.husetventure.dk

Feriekalender for skoleåret 2012/2013


Langagerskolen Julen 2012 blad