Page 1

li

ulig

heder for alle

id – alt

Nr. 13 oktober 201 0

Nuværende fleksjob røres ikke Mistede hånd – beholdt sit job Fremtidens virksomhed fylder ti år

ang årg 4.

ge m


Indhold

Fleksicurity nr. 13 oktober 2010 – magasin om det rummelige arbejdsmarked

Uafhængigt af myndigheder, interesse­ organisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året.

Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3.

3

Fleksjobbere i job kan slå koldt vand i blodet. . . . . . . . . . . . side 4.

4

Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard

Når livet ændrer sig på et splitsekund. . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8.

8

Redaktør: Claus Ormslev

Jubilæum i fremtidens virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12.

12

Center for Livsnavigation hjælper hele mennesket . . . . . . . side 14.

14

Meget havde set anderledes ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18.

18

I redaktionen: Mikael Hasle, Jeanett Dian Amonsen, Kjeld Søndergaard, Anne-Dorte Boa Kock

Nu smiler hun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20.

20

Fra fleksjob til selvstændig dyrlæge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22.

22

Cykler banede vej til arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26.

26

Virksomheder ruster sig til at tage imod socialt udsatte . side 28.

28

Grafisk produktion: Huset Venture Tlf. 8628 3555

Pejling 2011. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30.

30

Oplag: 7000

Hvem læser Fleksicurity . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32.

32

Sekretariat: Eva Maria Sloth

Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion 8738 2074 e-mail: redaktion@fleksicurity.dk Web: www.fleksicurity.dk

Claus Ormslev Redaktør

2

Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef

Mikael Hasle Journalist

Eva Maria Sloth Sekretær

Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør

Anne-Dorte Boa Kock Journalist/fotograf

Eva Krukow Grafiker

Fleksicurity nr. 13 2010


Godt, gammeldags, socialt arbejde G

odt, gammeldags, gedigent socialt arbejde handler om at genskabe balance i tilværelsen for et medmenneske. Vi kan alle komme ud for det: en ulykke, en kronisk sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse, dødsfald i familien, et handicappet barn – you name it. Livet er næsten aldrig bare en lige landevej, og pludselig er man i en situa­ tion, hvor man har brug for hjælp, brug for et andet menneskes opmærksomhed, brug for analytiske evner og viden om mulighe­ derne for hjælp. Man har kort sagt brug for velfærdssamfundets indsats, en indsats som, samtidig med at den er en støtte for den enkelte eller for familien, også er selve limen i samfundet – også kaldet sammen­ hængskraften. Den ubalance, som pludseligt rammer, kal­ des i socialt arbejde for en „social begiven­ hed“ og kendetegnet for en sådan er, at den skaber ubalance – forrykker ligevæg­ ten hos den ramte og forårsager utryghed og usikkerhed om fremtiden. Den sociale indsats går så ud på at genskabe balance eller ligevægt – måske ikke helt på hidtidigt niveau, men i det mindste en ligevægt, som er til at leve med.

Usikkerhed og uforudsigelighed omkring livets grundbehov – føde og klæder – er fa­ tal for et menneskes tilværelse. Man bliver i konkret forstand syg både i krop og psyke, og derfor må alt arbejde med at indrette velfærdssamfundets tilbud til mennesker, som rammes af en social begivenhed, gå ud på at mindske oplevelsen af usikkerhed og uforudsigelighed.

Men reformerne? De kommer nødvendigvis fra politisk hold. Fra Christiansborg. Nogle gange som en tyv om natten. Ikke fordi poli­ tikere af princip vil røve folks nattesøvn, men fordi sådan er nu de politiske realiteter.

Velfærdssamfundet står over for store udfor­ dringer i disse år. Den demografiske udvikling og en økonomisk krise kalder på politiske tiltag og reformer såvel som nye metodiske/ organisatoriske og teknologiske løsninger.

Loven om fleksjob er en af de første som står for tur. Og usikkerheden breder sig: „Bliver den helt afskaffet?“, „Hvordan kom­ mer det til at indvirke på mig?“, „Mister jeg mit arbejde?“. Tanker som disse myldrer frem i næsten 100.000 danskeres hjerner i disse måneder.

Den teknologiske udvikling skal markeds­ kræfterne nok håndtere hensigtsmæssigt. Er der et behov, der er økonomi i at dække, så sker udviklingen – om ikke af sig selv, så fordi „det kan betale sig“. Den metodisk/organisatoriske udvikling er også i et vist omfang markedsbåret, idet der dog her er stærkt brug kreativitet og entre­ prenørskab på såvel uddannelsessteder som i de etablerede institutioner indenfor velfærdsområdet.

Lovgivningen på velfærdsområdet står over for mange reformer i dette efterår og de kommende adskillige år.

Opfordringen til politikerne i denne situa­ tion, og i alle kommende reformarbejder, er, at I medvirker til at holde balancen for den enkelte, som er eller vil blive omfattet af reformen/-erne. At I undgår at skabe yder­ ligere ubalance men derimod medvirker – som godt, gedigent, socialt arbejde – til at fastholde eller i det mindste genskabe en ligevægt i det enkelte menneskes tilværelse. Det er godt for sammenhængskraften og for samfundet.

Fleksicurity nr. 13 2010

3


4

Fleksicurity nr. 13 2010


Beskæftigelsesministeren afliver frygt blandt fleksjobbere:

Fleksjobbere i job kan slå koldt vand i blodet

F

Tekst: Claus Ormslev Foto: Anne-Dorte Boa Kock

leksjobbere der er i job i dag kan slå koldt vand i blodet: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) understreger i et interview med Fleksicurity, at: – vi ikke har tradition for at lovgive med tilbagevirkende kraft. Og partierne bag det oprindelige fleksjob-forlig har ingen planer om at ændre på vilkårene for men­ nesker der allerede er i fleksjob!

Utryghed og uro hos fleksjobbere. Inger Støjbergs udtalelse skal ses i lyset af, at der hen over sommeren og det begyndende efterår har været bragt et væld af overskrifter i medierne, der kunne udløse utryghed og uro hos nuværende fleksjobbere. Og Fleksicuritys redaktion har måttet svare på en del spørgsmål fra frustrerede fleksjob­ bere, der var glade for deres job, men følte utryghed ved fremtidsperspektiverne.

Der har dels været tale om at fleksjob skulle gøres tidsbestemte, og at fleksjobbere med mellemrum skulle indkaldes til visitationssamtaler for at fast­ slå, om de måske havde fået det bedre og kunne varetage et job på normale vilkår.

Megaløn med tilskud Der har også været tale om, at loftet for hvor me­ get en fleksjobber kan få i offentligt tilskud skulle ændres. Overskrifter har talt om lønninger på den anden side af 700.000 kr. Reelt handler det kun om cirka fire procent af de fleksjobvisiterede – og der er vel at mærke tale om fleksjobbere der har været i fleksjob i en længere årrække. For allerede i 2006 blev der sat et loft over, hvor meget en fleksjobber maksimalt kan tjene. En ar­ bejdsgiver kan i dag højst få beregnet tilskud til en løn på ca. 445.000 kroner om året. Faktisk får 96 procent af fleksjobberne den over­ enskomstmæssige mindsteløn, da det er grundlaget for den refusion arbejdsgiveren får.

Fleksicurity nr. 13 2010

5


fakta Så mange er

i dag

flere end ventet

I fleksjob

53.071

17.100

På ledighedsydelse

14.581

10.100

På førtidspension

245.805

21.500

Så meget er det blevet dyrere:

8,6 milliarder kroner

Førtidspension

3,0 milliarder kroner

Fleksjob

4,5 milliarder kroner

Ledighedsydelse

1,1 milliarder kroner

En reform om kort tid MEN: Selv om tankerne fortsat er en del af arbej­ det med at udforme dels en ny finanslov og dels et nyt lovgrundlag for det rummelige arbejdsmarked, er der ingen planer om at ændre på vilkårene for nuværende fleksjobbere. Når et forlig om ændringer af lovgivningen for det rummelige arbejdsmarked er strikket sammen i løbet af efteråret, vil det få virkning når der skal oprettes nye fleks- eller skånejob. Her vil ændringerne kunne komme til at gælde for fleksjobbere på ledigheds­ ydelse, der skal visiteres til nyt fleksjob.

Der vil blive fokuseret kraftigt på en mere præcis visitation.

– Der vil blive fokuseret kraftigt på en mere præcis visitation – også når det gælder førtidspensionister, siger beskæftigelsesministeren.

De svageste først – Der er mange aspekter i dette. Men det er vigtigt at vi får skabt et system, der fungerer så optimalt, som det kan lade sig gøre. Som det er i dag, føler jeg mig ikke overbevist om, at lovgivningen kommer de svageste grupper til hjælp. Derimod har fleksjob udviklet sig til at være en gunstig ordning både for arbejdsgivere og lønmodtagere, siger beskæftigel­ sesministeren. Da lovgrundlaget senest blev ændret, var et af må­ lene blandt andet, at langt færre skulle „lande“ på

6

Fleksicurity nr. 13 2010

førtidspension. Men udviklingen har vist, at det er gået den stik modsatte vej.

For mange på pension Siden 2003 er der kommet yderligere 17.000 fleks­ jobbere og 10.000 flere på ledighedsydelse til. Samtidig er antallet af førtidspensionister steget med 21.500 personer. De tre ordninger koster til­ sammen 8,6 milliarder kroner mere end forligspar­ tierne havde forventet.

De tre ordninger koster tilsammen 8,6 milliarder kroner mere end forventet. Og alene den økonomiske byrde er nok til at få re­ geringen op i det røde felt. For det hænger dårligt sammen med de stramninger der generelt kan ven­ tes på en kommende finanslov. Inger Støjberg lægger ikke skjul på, at ikke mindst de mange førtidspensionister udgør et økonomisk problem. Set med ministerens øjne risikerer vi at


få skabt en stor gruppe af ikke mindst unge førtids­ pensionister med psykiatriske diagnoser, der aldrig kommer i berøring med arbejdsmarkedet. Blandt dem er mange udstyret med diagnosen ADHD. – Vi skal have det her til at fungere bedst muligt. Og vi skal bort fra, at mennesker bliver låst fast i et job uden for det ordinære arbejdsmarked.

Pension eller job på deltid – En måde at sikre det på kan være at gøre fleks­ job, skånejob og førtidspensioner tidsbegrænsede. I praksis vil det betyde, at jobcentrene skal have sagerne frem med nogle års mellemrum og vurdere, om den enkelte fleksjobber, skånejobber eller før­ tidspensionist fortsat hører hjemme i den ordning, hvor vedkommende er placeret, siger ministeren. Men allerede i dag har sagsbehandlerne i jobcentrene jo ikke mere end 12 minutter om dagen til at tale med klienterne i. De føler sig presset. Vil I tilføre kommunerne yderligere ressourcer for at gennemføre en grundigere visitation og en hyppigere gennemgang af sagerne? – Jeg er sikker på, at kommunerne nok skal finde ud af at få tid til disse opgaver, der også vil give dem bedre værktøjer. Det handler om afbureaukratise­ ring, og en grundig sagsbehandling kan erstatte nogle af de mere tidrøvende sagsbehandlinger.

Der bliver brug for seniorerne En anden del af det rummelige arbejdsmarked som ministeren vil se på handler om seniorerne. – Det her er en fælles opgave. Og den handler ikke kun om at fange unge der risikerer at falde uden for det ordinære arbejdsmarked. Den handler også om at få lavet nogle fornuftige seniorordninger så folk kan blive længere på arbejdsmarkedet – måske ved hjælp af nogle kompenserende ordninger. – For selv om det er svært at se i dag, hvor vi igen har en ledighed af en vis størrelse, vil vi om ganske få år stå med mangel på arbejdskraft alene af den grund, at et meget stort antal danskere – „de store årgange“ – vil forlade arbejdsmarkedet. Det vil ikke mindst blive synligt i det offentlige. – Allerede i dag står vi med ubesatte stillinger på trods af ledighed. Og det holder jo ikke, siger Inger Støjberg til Fleksicurity.

Allerede i dag står vi med ubesatte stillinger på trods af ledighed.

Fleksicurity nr. 13 2010

7


Når livet ændrer sig på et splitsekund

K

Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock

alenderen siger 3. juni 2010. I mor­ gen er det præcis seks år siden Niels Kristian Damsgaard kom ud for en arbejdsulykke, der var sekunder fra at koste ham livet. – Det vil være løgn at sige, at jeg ikke er påvirket, når datoen nærmer sig. Jeg sover dårligt og har mareridt. Men jeg har også ac­ cepteret at sådan vil det nok være mange år frem i tiden, siger maskinfører Niels Kristian Damsgaard.

Det vil være løgn at sige, at jeg ikke er påvirket, når datoen nærmer sig. Glad for at arbejde I dag sidder den 51-årige skibonit spillevende og spiser madpakke og drikker termokaffe med en kollega – midt i naturskønne Vestjyl­ land. Himlen er blå – dekoreret med enkelte

8

Fleksicurity nr. 13 2010

flødeskumsagtige cumulusskyer. Der er vind­ stille. Bag ham er der græsgrønt, så langt øjet rækker, og får med lam bevæger sig rundt som små uldtotter ude i horisonten. Sådan ser Niels Kristian Damsgaards arbejdsplads ud. Det er her han dagligt kører i traktor og fræser, renser og trimmer vildtvoksende læ­ hegn for ukrudt.

En morgen som alle andre En regnvåd sommermorgen for seks år si­ den står Niels Kristian Damsgaard op kl. fem om morgenen, præcis som han plejer. Aftenen inden har han hentet en helt ny demotraktor som skal afprøves på hans arbejdsplads, Rønbjerg Maskinstation, før et eventuelt køb. – Jeg har kørt traktor fra jeg var seks år gammel, og er lidt som barn igen, når der kommer noget nyt smart, gear. Jeg er vild med tekniske detaljer, og det er altid sjovt at afprøve det sidste nye inden for land­ brugsmaskiner og se, om det vitterligt kan det, producenten lover, siger Niels Kristian Damsgaard med et smil. Det forsvinder dog hurtigt når tankerne vender tilbage til ulyk­ ken den 4. juni 2004.

Ulykken Den morgen bakker Niels Kristian Damsgaard låne-traktoren ind i et af maskinhusene – så han i ly for regnen kan montere en fræser til dagens arbejde. Han tager tykke gummihand­ sker på, hopper ud af førerhuset og om bag køretøjet for at løsne trækbommen manuelt. En simpel manøvre han har gjort dagligt i mere end fyrre år og med lethed kan udføre i søvne. Det viser sig desværre, at den nye traktor er så avanceret, at konsollen hæver automatisk ved meget lav hastighed. Niels Kristian Damsgaard opdager det først da kanten på hans handske kommer i klemme mellem traktoren og konsollen. Han forsøger desperat at nå betjeningspanelet og hiver og flår i handsken for at trække hånden til sig. Liften stopper først i lodret position og Niels Kristian Damsgaard ser nærmest i slow-moti­ on sin hånd bliver suget ind i maskinen. Han når at tænke: „Der sker noget forfærdeligt nu – der sker noget forfærdeligt!“ Og så sker det. Lyden af knogler der bliver knust og et skrig så voldsomt at arbejdsgive­ ren, Jens Peter Poulsen, kommer løbende fra privaten – kun 100 meter fra maskinhuset. Han får hurtigt ringet efter en ambulance, og


Du har mistet en hånd. Men du kan heldigvis stadig holde om din hustru. 15 minutter senere står Falckreddere klar til at tage over. Niels Kristian Damsgaard bli­ ver i hast bragt til Viborg Sygehus, hvor han under fem timers operation, får amputeret højre hånd.

Håndfast overlæge – Til mit held, tror jeg, blev jeg opereret af en håndkirurg med en ret „håndfast“ livsindstil­ ling. Han var ellers på ferie, da ulykken skete, men blev kaldt hjem for at operere mig. Da­ gen efter operationen kom han marcherende ind på stuen i shorts, hev alle slanger ud og sagde: „Så kan du godt stå op! Du har mistet en hånd – du er jo ikke syg.“ Sådan! Sygeple­ jerskerne så helt chokerede ud – det samme gjorde min kone. Hans kontante facon var da

lidt overvældende, men han havde absolut gode intentioner og hjertet på rette sted. Han sagde for eksempel også: „Du har mistet en hånd. Men du kan heldigvis stadig holde om din hustru.“ Niels Kristian Damsgaard og hans familie havde lejet et sommerhus på Bornholm den efterfølgende uge. Den ferie var de naturlig­ vis parate til at annullere. – Lægen så fuldstændig undrende på mig: „Selvfølgelig skal I til Bornholm!“. Så flåede han forbindingen af min arm, hev fat i min kone og sagde: „Nu viser jeg dig lige, hvor­ dan du skifter forbinding, og så får I en stak morfinpiller med“. Det var lige voldsomt nok for min kone. Men af sted kom vi da til Born­ holm, selvom jeg var ret omtåget.

En håndsrækning fra arbejdsgiveren Dagen efter ulykken møder Niels Kristian Damsgaards arbejdsgiver op på hospitalet. „Du skal fortsat arbejde for mig, siger han. Vi bygger bare traktoren, om så du kan ma­ nøvrere den med én hånd. Vi skal nok finde ud af det.“ – De ord og det besøg af Jens Peter Poulsen har prentet sig dybt i min bevidsthed. Det har

haft en helt afgørende betydning for min he­ ling og mit gåpåmod, er jeg sikker på. Ikke nok med at miste en hånd – havde jeg også mistet mit job, så havde det hele set ander­ ledes ud i dag. Jeg havde ikke tacklet det på den måde, som jeg har gjort. Jeg har virkelig meget at takke ham for, siger Niels Kristian Damsgaard og kigger ned i bordet.

Familien lider – Min yngste søn på ni år var efter ulyk­ ken frygteligt bange for at miste mig. Året efter ulykken røg jeg af sted på hospitalet med blindtarmsbetændelse, og her kom den egentlige reaktion til udtryk. Det var dråben der fik bægeret til at flyde over for ham. En måned op til sommerferien valgte vi, på opfordring fra vores læge, at tage vores søn ud af skolen. Lægen sagde: „Blæs på skolen – det skal han hurtigt komme efter. Din dreng har brug for at være tæt på dig, og det er det vigtigste lige nu.“ Så han sad sammen med mig i traktoren hver eneste dag i et par måneder. I dag, hvor han er 15 år, ringer han til mig hver dag, når han kom­ mer fra skole. Han skal lige høre min stemme og have vished for, at alt er ok.

Fleksicurity nr. 13 2010

9


Med kloen kan Niels Kristian skifte gear i et specialbygget gearskifte

Smerter efter ulykken Niels Kristian Damsgaard arbejder i dag i et fleksjob fire dage om ugen. Om onsdagen går han til fysioterapeut for at rette op på de men som ulykken har medført. – Det værste er fantomsmerterne i den hånd jeg mangler, og så er kulde et problem for mig på grund af mit manglende blodomløb i højre arm. Jeg skal være meget opmærksom på at være varmt klædt på og træne. Og fan­ tomsmerterne dem tackler jeg bedst ved at lytte til musik. Det er den allerbedste måde, jeg kan flytte fokus, fortæller Niels Kristian Damsgaard.

Tab af identitet – Jeg er grundlæggende et positivt menne­ ske, og de sorte tanker får bare ikke lov at slå rod i mit sind. Jeg har så meget at være glad og taknemmelig over. En god familie, en god arbejdsgiver og venner der bare er der. Så derfor kan jeg sige helt ærligt, at det at miste min hånd ikke har ændret mit liv i så tragisk retning, som mange tror. Det svære for mig er nok i virkeligheden at jeg altid har været en handy-man. Det har været en del af min identitet at være dygtig til håndværk og til at bruge mine hænder. I dag må jeg des­ værre bede andre om hjælp. Det kan godt gøre lidt ondt.

En af Niels Kristians fem proteser ligner hans egen hånd til forveksling

– Det er tidskrævende og koster mange ti­ mers læsning på nettet at sætte sig ind i lov­ givningen. Du får intet foræret og er selv nødt til at søge oplysninger om dine rettigheder. Min første sagsbehandler var af gode grunde også på bar bund. Det er jo ikke hver dag, der er en i Skive, der mister en hånd. Men hun turde i det mindste handle og tage en beslutning. Det er mere end hvad man kan sige om de næste syv-otte sagsbehandlere, jeg har haft. De har været meget tunge at danse med og kommunesammenlægningen har bestemt heller ikke gjort sagsbehandlin­ gen mere effektiv. Der er helt basale hjæl­ pemidler, jeg har søgt om for seks år siden – og de ansøgninger er endnu ikke færdig­ behandlet. Det kan min arbejdsgiver og jeg ligesom ikke rigtigt vente på. Så må vi selv i gang med at flikke noget sammen der kan lette arbejdsdagen.

Håndtaske i blåt metal Niels Kristian Damsgaard er heldigvis stadig en handy-man inde i hovedet og har selv de­ signet aggregater til sine proteser. Han åbner med et bredt smil en blå værktøjskasse og siger: – Her er så min håndtaske, og vupti – på rad og række ligger fem forskellige „hæn­ der“, som kan skiftes ud efter behov.

Flere krigsinvalider = flere hjælpemidler – Da jeg mistede min hånd var udvalget af proteser meget lille. I dag er der langt større interesse for at udvikle og producere hjæl­ pemidler – måske på grund af de mange soldater der mister arme og ben under deres arbejde i krigszoner. Der er blandt andet ud­ viklet en arm og en hånd med elektroniske følere der bliver koblet til nervespidserne. En meget avanceret og dyr protese som vil være helt fantastisk at få bevilget. – Men lad os nu se, hvor længe sagsbehandlingen tager, siger Niels Kristian Damsgaard med et lille smil. – Det er dyrt at være handicappet – det vil jeg ikke lægge skjul på. Både tidsmæssigt og økonomisk. Jeg betaler meget af egen lomme, og kan godt synes, at det kræver lige lovlig meget tålmodighed at afvente den træge sagsbehandling. Men når det så er sagt – så vil jeg gerne pointere, at ulykken har givet mig utroligt mange positive oplevelser med andre mennesker. Hjælpsomhed og kolleger og en arbejdsgiver der aldrig lader mig i stikken. Jeg kan godt blive rørt over, at jeg ikke bare blev kasseret på arbejdsmarkedet, fordi jeg mistede en hånd. Jeg er stadig god til at køre traktor og passe mit arbejde – og det var der nogle, der troede på.

Tung sagsbehandling Niels Kristian Damsgaards liv som handicap­ pet har budt på både op og nedture med det offentlige.

10

Fleksicurity nr. 13 2010

Du skal fortsat arbejde for mig, siger han. Vi bygger bare traktoren om, så du kan manøvrere den med én hånd.


Fakta om Niels Kristian Damsgaard: • Bor i Skive med sin kone og to sønner • Mister højre hånd ved arbejdsulykke i 2004 • Byggede før ulykken mange modelbiler og traktorer i sin fritid • Arbejder i dag i hele Vestjylland for Hede Danmark A/S via Rønbjerg Maskinstation • Arbejder fire dage om ugen i fleksjob og går til fysioterapeut og genoptræning hver onsdag • Har otte fyldte ringbind stående om sin sag og kæmper fortsat med bevillinger til elementære hjælpemidler

Fleksicurity nr. 13 2010

11


Jubilæum i fremtidens virksomhed

D

Danmarks første og største socialøkonomiske virksomhed, Huset Venture, fyldte ti år den 16. september – beskæftigelsesminister Inger Støjberg deltog i jubilæet.

Tekst: Jeanett Dian Amonsen

en 16. september var der stor og festlig reception i Huset Venture, der holdt 10-års-jubilæum. Huset Venture er i dag den største socialøkonomiske virksomhed herhjemme. Virksomheden er vokset fra fem ansatte i 2001 til næsten 100 i dag. 85 % af de ansatte er mennesker, der på grund af ulykke, sygdom eller handicap ikke kan arbejde på fuld tid, men som alligevel indeholder masser af kreative ressourcer, fantasi, drivkraft og faglige kvalifikationer. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg holdt jubi­læumstale ved den velbesøgte reception. – Huset Venture er et stjerneeksempel på en virk­ somhed, der har formået at gå nye veje. Her tænker I på det de ansatte kan, og ikke det de ikke kan, og er dermed med til at gøre en stor forskel på det rum­ melige arbejdsmarked, sagde Inger Støjberg. Socialøkonomiske virksomheder er baseret på en social ide – og tænker derfor ikke kun på at tjene penge. Huset Venture var den første socialøkonomi­ ske virksomhed herhjemme og har som idegrund­ lag at fungere som en almindelig virksomhed på markedsvilkår OG skabe beskæftigelse til fleks- og skånejobbere. – Den socialøkonomiske virksomhed er en virk­ somhedsform, som vi kommer til at se mere og mere til. Det er virksomheden, der ikke kun tænker på at tjene penge, men også har et menneskeligt idegrundlag. Og det får kommerciel betydning i

12

Fleksicurity nr. 13 2010

fremtiden, hvor de værdier som virksomhederne signalerer, får betydning for deres evne til at sælge deres produkter, siger Steen Hildebrandt, profes­ sor i organisations- og ledelsesteori ved Handels­ højskolen, Århus Universitet. Ved receptionen deltog en lang række venner af huset, samarbejdspartnere og kunder. Også borg­ mester i Århus, Nicolai Wammen, deltog med en video-tale: – Vi er stolte i Århus over Huset Venture og jeg ønsker jer alle sammen tillykke med den store dag, sagde han blandt andet.

Det er virksom­ heden, der ikke kun tænker på at tjene penge, men også har et menneskeligt idegrundlag.


Klods Hans-prisen uddelt Hvert år hædrer Huset Venture med uddelingen af Klods Hans-prisen særlige initiativer i forhold til at bedre handicappedes vilkår. I år fik Rønbjerg Maskinstation den ærefulde pris for at beholde en medarbejder, der mistede en hånd ved en ar­ bejdsulykke. Læs hele historien på side 8.

10 års

jubilæum

er tale Ministeren hold

Steen Hil debrandt

Kagen skæres fo r af bestyrelse sformand Anne-Marie Mel dgaard, MF og direktør Niels Pe ter Jensen

Huset Ventur es medarbejder e

giver et numm er Fleksicurity nr. 13 2010

13


N TIO GA

R O LIVS F R E NA T N VI E C

14

Fleksicurity nr. 13 2010


Center for Livsnavigation hjælper hele mennesket Den officielle åbning fandt sted i juni, og centeret er allerede i fuldt sving med at opbygge lokalt netværk.

O

Tekst og foto: Mikael Hasle

nsdag den 23. juni var der officiel ind­ vielse og åbning af Center for Livsnavigation i Huset Ventures nye lokaler på Birkmosevej i Ringkøbing. Blandt de mange talere var professor Steen Hildebrandt fra Handels­ højskolen Århus Universitet, som er en af idemændene bag det nye center. Han sagde i sin tale, at der i Danmark er 500.000 men­ nesker, som på grund af læse-/skrivevanske­ ligheder reelt risikerer at blive rangeret ud på et sidespor i et stadig mere globaliseret og videnstungt Danmark.

Det drejer sig om, at mennesker skal kunne klare sig i deres eget liv.

Læse-/stavevanskeligheder er ikke det eneste problem Steen Hildebrandt gjorde opmærksom på, at livsnavigation ikke kun drejer sig om at overkomme læse-/stavevanskeligheder: – Det drejer sig om, at mennesker skal kun­ ne klare sig i deres eget liv – kunne læse brevene fra kommunen og banken, kunne styre økonomien og kunne leve et familieliv, fortalte Steen Hildebrandt og fortsatte: – Nu har it-teknologien gjort det muligt at kompensere for læse-/stavevanskeligheder, så det er et naturligt sted at starte, men vi skal omkring det hele menneske.

Virksomhederne henvender sig selv Center for Livsnavigation oplever allerede nu efterspørgsel fra det lokale erhvervsliv, som har set perspektiverne i, at medarbejdere med læse-/staveproblemer bliver udstyret med kompenserende software og lærer at bruge det. At sætte medarbejderne i stand til for eksempel at læse konstruktionsvejlednin­ ger og lignende vil ganske enkelt nedsætte

fejlhyppigheden, og for mange virksomheder er det af stor værdi, at alle medarbejdere er i stand til at deltage i den interne, skriftlige kommunikation. Og de medarbejdere som deltager i et kur­ susforløb på Center for Livsnavigation mø­ der et center, som ikke blot tager sig af det umiddelbare – nemlig den kompenserende software – men også hjælper med andre vanskeligheder.

Vi skal omkring det hele menneske. Symbiose I det daglige arbejde drager Center for Livsna­ vigation nemlig nytte af, at Huset Venture fungerer som anden aktør i Ringkøbing-

Fleksicurity nr. 13 2010

15


Man kan redde mange mennesker fra en social deroute, hvis man har ressourcer til individuel hjælp og støtte.

Skjern Kommune. Der har udviklet sig en slags symbiose, så de to enheder kan ud­ nytte hinandens ressourcer og kompeten­ cer, når der er behov for det i forhold til de enkelte borgere. Gani Jelliqi har 13 års erfaring som kom­ munal jobkonsulent og er daglig leder af Huset Ventures anden aktør-virksomhed, og Johnny Lorenzen er selvlært it-mand og står til daglig for undervisningen i Center for Livsnavigation. De to kan fortælle om en dagligdag, hvor den enkelte kursist op­ lever, at der tages vidtgående, individuelle hensyn, og hvor forløbet tilrettelægges ud fra kursistens konkrete virkelighed.

’Karl’ Gani Jelliqi og Johnny Lorenzen fortæller for eksempel om kursisten ’Karl’, som var arbejdsløs, og som var blevet henvist til et kursus i kompenserende software hos Cen­ ter for Livsnavigation. Det gik hurtigt op for Johnny Lorenzen, at ’Karl’ havde andre pro­ blemer end det med at læse og skrive. Han fik arrangeret, at ’Karl’ fik otte uger ekstra i huset – otte uger hvor han brugte den nye software på et kursus i at skrive cv og job­ ansøgninger. Samtidig tog centeret fat på ’Karl’s private problemer, som blandt andet omfattede en truende tvangsfjernelse af hans barn. Man sørgede for, at ’Karl’ fik en kommunal støt­ teperson, som skulle hjælpe ham og hans

16

Fleksicurity nr. 13 2010

kone med hverdagslivet – og langsomt be­ virkede det, at ’Karl’s livssyn vendte sig fra negativt til positivt. Han følte sig tryg i Center for Livsnaviga­ tion og derfor medvirkede han gerne i ar­ bejdet for at ’normalisere’ hans liv. Nu får han støtte til jobsøgning – blandt andet i form af opmuntring til at blive ved på trods af mange afslag. – Man kan redde mange mennesker fra en social deroute, hvis man har ressourcer til in­ dividuel hjælp og støtte, siger Gani Jelliqi der var dybt involveret i arbejdet med ’Karl’. En anden form for individuel hjælp er at for­ berede borgeren til at deltage i eksempelvis AMU-kurser: – Vi hjælper dem med at udfylde papirer­ ne og med andre af alle de bureaukratiske ting, så de er klar, når kurset starter. Vi kan også hjælpe dem med at udfylde dagpen­ gekort, kilometersedler og sådan noget, så de efterfølgende kan klare det selv. fortæl­ ler Gani Jelliqi.

Første hold uddannet Et af Center for Livsnavigations formål er at uddanne såkaldte ’sprogmentorer’, som på deres arbejdsplads skal være i stand til at få øje på kolleger med læse-/staveproblemer og motivere dem til at få et kursus i brugen af kompenserende software. Dette skal ske i samarbejde med ’Netværkslokomotivet’, der er et netværk af private og offentlige virksomheder, faglige organisationer, ud­

dannelsessteder, AF, Ordblindeforeningen, kommuner og det tidligere Vejle Amt. Det første kursushold på otte mentorer er netop blevet færdige med et 16-timers kursus, hvor de bliver introduceret til de itredskaber, der findes på markedet – og i skrivende stund har først Huset Venture og senere Center for Livsnavigation haft 143 kursister igennem kurset i brug af kompen­ serende software. I samarbejde med producenterne fra Mi­ kroværkstedet er det blevet muligt, at kur­ sisterne gratis får udleveret programmet CD-Ord, når kurset er færdigt. Det betyder blandt andet, at arbejdsgiverne ikke har udgifter på at sætte medarbejderne bedre i stand til at læse og skrive.

Drømmer om AMU Den daglige leder af Huset Venture og Center for Livsnavigation, Skipper Hagde, har store planer med det nye center. Han vil gerne ind som samarbejdspartner i AMU-systemet: – Vi arbejder med en ny modulopbygning af vores mentortilbud, så det passer ind i AMU-systemet, fortæller han. – Vi kunne for eksempel tilbyde kurser af syv dages varighed, så man kunne sammen­ sætte sin egen uddannelse i AMU-regi. Det ville styrke sprogmentorernes kompetencer og gøre dem til endnu bedre ambassadører for Center for Livsnavigation, slutter Skip­ per Hagde.


Johnny Lorenzen og Gani Jelliqi Fleksicurity nr. 13 2010

17


„Meget havde set anderledes ud!“ For Bjarne Nielsen betød mødet med Center for Livsnavigation en omvæltning – han blev et nyt menneske, synes han selv.

41

Tekst og foto: Mikael Hasle

-årige Bjarne Nielsen har arbejdet fra barnsben, og siden skoletiden har han altid haft arbejde – mest som arbejdsmand i træindustrien. Det var derfor et chok, da han efter en fyring fra sin arbejdsplads gennem otte år, Herning Varmeforzinkning, måtte se i øjnene, at et nyt job ikke bare var en selvfølge. – Jeg har altid arbejdet, og jeg anede ik­ ke, hvad jeg nu skulle stille op, siger Bjarne Nielsen. Situationen var så ny for ham, at han ikke anede sine levende råd og efter tre måne­ ders ledighed henvendte han sig i despera­ tion til 3F i Ringkøbing for at få det svejse­ kursus, han længe havde ønsket. – Det kunne de ikke hjælpe mig med, og de henviste mig til VUC, som skulle teste mig for ordblindhed, for jeg har altid haft det svært med at skrive, fortæller Bjarne Nielsen. Den test gav intet resultat, så 3F henviste i stedet Bjarne Nielsen til Center for Livsna­ vigation, som kunne hjælpe ham med soft­ ware til kompensation for skrivevanskelig­ hederne.

Hjernen i garderoben – Vi oplever mange, som har været i arbejde hele livet, og som har været vant til at hænge

18

Fleksicurity nr. 13 2010

hjernen i garderoben og passe deres arbejde, fortæller lederen af Center for Livsnavigation, Skipper Hagde, – og når bomben pludselig springer og de bliver arbejdsløse, går de fuld­ stændig i panik. Dem kan vi hjælpe. Og Bjarne Nielsen blev hjulpet. Han star­ tede med to timers ugentlig introduktion til softwaren hos underviser Johnny Lorenzen. Johnny Lorenzen blev hurtigt klar over, at Bjarne Nielsens problem ikke blot var ord­ blindhed – han manglede ganske enkelt selvtillid og troen på, at han kunne få et job efter sit store nederlag i Herning.

Coaching Centeret overtalte Jobcenter Skjern til at be­ vilge Bjarne Nielsen en praktikplads i Huset Venture. Her fik han blandt andet coaching, der gav ham troen på sig selv tilbage – og det gav hurtigt resultat. Centeret skaffede ham ind på svejsekurset og hjalp ham med at få papirarbejdet på plads. Midt i det hele blev Bjarne Nielsen indkaldt til jobsamtale hos Trehøje Døre; et job han selv havde søgt. Bjarne Nielsen var i syv sind: – Jeg syntes jo ikke jeg kunne sige nej til svejsekurset, som Skipper Hagde og hans folk havde skaffet mig – men de overbeviste mig om, at job­ bet var vigtigere.

Ugentlig gæst Bjarne Nielsen arbejder nu 34 timer om ugen på aftenhold hos Trehøje Døre – og han duk­ ker op til kaffe i Huset Venture hver eneste fredag formiddag. Her går han til hånde med praktiske ting, sludrer med de ansatte og hygger sig. Han føler en nær tilknytning til stedet, som gav ham selvtilliden til at søge nyt job. Selv siger han: – Hvis jeg ikke havde mødt Johnny, havde meget set anderledes ud!

– Vi oplever mange, som har været i arbejde hele livet, og som har været vant til at hænge hjernen i garderoben og passe deres arbejde.


– Hvis jeg ikke havde mødt Johnny, havde meget set anderledes ud!

Bjarne Nielsen

Fleksicurity nr. 13 2010

19


„N

u smiler hun

“ !

16-årige ’Tina’ er et såkaldt gråzonebarn, som ikke har levet noget nemt liv. Center for Livsnavigation er ved lige så stille at få hende bragt i forbindelse med livet igen.

D

Tekst: Mikael Hasle Foto: Jeanett Dian Amonsen

a ’Tina’ kom i kontakt med Center for Livsnavigation på Birkmosevej i Ringkø­ bing, havde hun ikke gået i skole siden fjerde klasse. Hun levede sit liv i den lille verden omkring sofaen, hun var mere eller mindre opgivet af systemet og var faldet gennem det sociale sikkerhedsnet. Hendes tilgang til omverdenen var negativ og hun hadede kommunen, som hun siger det. ’Tina’ trængte i høj grad til succeser. Fleksicurity har talt med underviser Ove Hansen Lund, som i halvanden måned har stået for langsomt men sikkert at få ’Tina’ bragt ’på banen’ igen – en opgave som vil tage mindst et år mere.

Minustilværelse – ’Tina’ har levet en minustilværelse, som udelukkende har bestået af nederlag, for­ tæller Ove Hansen Lund, – hun bor hjemme hos sin mor, hvis negative holdninger hun i høj grad er præget af. Og det er hurtigt gået op for mig, at hvis jeg skal trænge ind under huden på hende og hjælpe hende videre i livet, skal hun tro på, at jeg holder af hende og lytter til, hvad hun siger. Derfor er fremskridtene små og langsomme – men de kommer lige så stille, mener Ove

20

Fleksicurity nr. 13 2010

Det drejer sig om at tage sig af hende der, hvor hun er nu. Hansen Lund, som er selvlært underviser og i sin fritid arbejder med vanskelige ind­ vandrerbørn.

Vil ikke kende baggrunden Ingen på Center for Livsnavigation kender ’Tinas’ forhistorie – og det er meget bevidst: – Vi vil ikke vide, hvad hun kommer af, siger Ove Hansen Lund, – det drejer sig om at tage sig af hende der, hvor hun er nu. Og centerets leder, Skipper Hagde, supple­ rer:– Vi kendte ikke ’Tina’ eller hendes mor i forvejen. Vi ved kun, at moren selv har bedt kommunen om at sende ’Tina’ hen til os, fordi hun var overbevist om, at vi var de eneste, der kunne hjælpe datteren. Hvor hun kendte os fra, aner vi ikke. Ove Hansen Lunds metode har været at tage udgangspunkt i ’Tinas’ aktuelle tilvæ­ relse: Når hun ikke er hos os, ligger hun på

sofaen og ser film, fortæller han. – Vi så en af hendes film sammen, og jeg bad hende skrive et referat af den – både for at vise interesse for hendes liv og for at ’teste’ hen­ des færdigheder. Hun er bestemt ikke dum, og vi brugte hendes referat til at få en snak om filmen. Hun har faktisk gjort små, men gode, fremskridt på den korte tid, hun har været hos os – nok mest fordi jeg og kolle­ gerne tager hende alvorligt.

Et smil – Da Tina begyndte at komme hos os, var hun en bange og forskræmt pige, fortæller Ove Hansen Lund, – hun stod for eksempel ude ved hoveddøren hver morgen og ventede på, at jeg hentede hende. Hun turde sim­ pelthen ikke gå hen ad gangen for at finde mig. Nu er hun kommet dertil, at hun selv kommer ind og går hen i personalerummet og siger hej. Det næste skridt bliver så, at jeg får hende til at sætte sig ved bordet og drikke en kop kaffe sammen med os. Men det store skridt tog ’Tina’ forleden, for­ tæller Ove glad: – Hun smilede! Det smil var guld værd, selvom det slet, slet ikke kan gøres op i penge!


Det smil var guld vÌrd, selvom det slet, slet ikke kan gøres op i penge!

Fleksicurity nr. 13 2010

21


Ved et tilfĂŚlde ser jeg min journal. Der stĂĽr: forbedring forventes ikke.

Hanne Hallsson med familiehunden Sella

22

Fleksicurity nr. 13 2010


Fra fleksjob til selvstændig dyrlæge

S

Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock

ygdommen sklerose rammer dyrlæge Hanne Halls­ son, da hun er 36 år, mor til fire børn og i fuld gang med en karriere som dyrlæge, forfatter og undervi­ ser. Diagnosen er chokerende og et af de første at­ takker er så voldsomt, at det sender den unge kvinde direkte i en kørestol – lam i hele venstre side. – Jeg er indlagt på neurologisk afdeling på Kommu­ nehospitalet i Århus og ved et tilfælde ser jeg min journal. Der står: forbedring forventes ikke.

Viljestyrke og sund kost – Det skal være løgn, siger Hanne Hallsson til sig selv og går i gang med intensiv træning. Børnene og ægtemanden hjælper Hanne igennem en svær tid og en superdygtig ergoterapeut underviser hende i tai chi og andre alternative genoptræningsmeto­ der. Og så skifter Hanne grundlæggende livsstil. Ud med stress og fastfood. Ind med sund kost, ro og regelmæssighed. Efter tre måneders hårdt arbejde kan Hanne aflevere kørestolen. – Jeg mærkede hurtigt forskellen på både krop og sjæl. Min praksis i Skejby var solgt og jeg genop­ dagede pludselig en verden uden for min dyrlæge­ praksis – opdagede min familie og mine venner. Jeg begyndte at skrive fagbogen „Hunden, katten og dig“ og blev især bidt af at skrive om kost og er­ næring. Jeg var – og er – dybt fascineret af kosten set som lægemiddel.

Fleksjob blev et anker Efter nogle år får Hanne Hallsson et fleksjob som embedsdyrlæge på Danish Crown. Et job der sik­ rer hende og familien økonomisk og giver stabilitet og tryghed. – Arbejdet som embedsdyrlæge på et slagteri var ikke lige mig. Jeg er dybest set kliniker. Jeg elsker arbejdet med at opklare og udbedre sygdomsforhold hos dyr. Og jeg elsker kontakten med andre men­ nesker. På slagteriet var der for meget papirarbejde og for lidt patologi. Men jeg er dybt taknemlig for at jeg fik bevilget et fleksjob – uden et fleksjob var jeg røget fuldstændig ned under gulvbrædderne både fysisk og psykisk. Jeg havde rigtig gode kolleger på slagteriet og en ok hverdag der fungerede med en småbørnsfamilie. Og så måtte jeg bare male nogle malerier i min fritid for at få lidt input, siger den nu 56-årige dyrlæge og griner.

Uden et fleksjob var jeg røget fuldstændig ned under gulvbrædderne.

Fleksicurity nr. 13 2010

23


Dagens første operation

Opbakning fra familien

Min sags­ behandler var rystet, da jeg fortalte, at jeg ville give af­ kald på mit fleksjob. Hun var oprig­ tigt bekymret for mig.

24

Fleksicurity nr. 13 2010

Nu hvor de fire børn er fløjet fra reden tør Hanne Hallsson tage springet og slippe drømmene fri. – Jeg tænkte „nu skal det være!“ Jeg har jo tidligere haft dyrlægepraksis i Skejby Centret og jeg savnede den tætte kontakt med dyr og mennesker. Og jeg har en mand og nogle børn der bakker mig op fuldt ud og siger „kom nu – gør det!“ Og det er da dybt motiverende, ler Hanne Hallsson. I dag er det godt og vel et år siden, hun åbnede dørene til sin klinik på privatadressen i Trige tæt på Århus, og patien­ terne strømmer ind.

Omsorgsfuld sagsbehandler – Min sagsbehandler var rystet, da jeg fortalte, at jeg ville give afkald på mit fleksjob. Hun var oprigtigt bekymret for mig. Hun prikkede selvfølgelig også til min egen lille nagende tvivl – men jeg holdt fast ved mit ønske – godt hjulpet af min familie. Sagsbehand­ leren gav mig en lang snor – en slags prøvetid – og sagde: „Hvis du om to måneder finder ud af at du ikke magter at være selvstændig – så finder vi ud af det.“ Det var rart at blive vist den omsorg.

Mor og datter opererer På operationsbordet ligger en lille hund på ryggen med poterne i vejret og i dyb narkose. Hanne renser operationssåret og vikler en forbinding hele vejen rundt om dyret. Datteren Theresa på 32 år assi­ sterer i klinikken. Det har hun gjort siden hun var ganske ung. Theresa er på deltid i skånejob. Hun har også diagnosen sklerose. – Det er en stor hjælp for mig. Theresa og jeg fø­ rer nærmest ordløs kommunikation, griner Hanne

Hallsson. – Vi behøver bare at se på hinanden, så ved vi, hvad det handler om.

Stor kundegruppe I venteværelset sidder Bendt Zerahn uroligt i en gammel lænestol. Han kommer fra Randers og har fået sin etårige hund Dunja steriliseret. – Jeg venter på at hun skal vågne op af narkosen. Det er en gadehund fra Sarajevo, og de hunde er så stærkt traumatiserede, at de faktisk ikke psy­ kisk tåler at blive lagt i narkose. Jeg frygter, at hun splitter hele operationsstuen ad, når hun vågner, siger han og nipper nervøst til kaffekruset.

Hjertet på rette sted Bendt Zerahn er en blandt mange der kender Hanne Hallsson fra hendes tid som dyrlæge i Skejby. – Jeg har ikke tillid til andre dyrlæger end Hanne, siger han, der sammen med hustruen har købt fem gadehunde og bor i en lejlighed. – Vi kender Hanne for hendes engagement i ud­ satte dyr. Hun har hjertet på rette sted og ikke i pengepungen som mange andre dyrlæger. Derfor betyder afstanden ingenting – det skal bare være hende der tager hånd om vores hunde.

Veltilrettelag t arbejdsdag Hanne er færdig med dagens første operation, og kan nå en kop te i køkkenet inden næste patient og en snak med ægtemanden, der knokler med en ombygning af huset. – Det er ideelt for mig at have praksis herhjemme. Her er det mig der sætter tempoet. Det vigtigste skå­ nehensyn jeg skal tage, er 10 minutters hvile, når jeg


fakta

Risikoen for at få sklerose er 0,2-0,3% for alle dan­ skere, mens den hos søskende og børn af skleroseramte er 10-20 gange højere. Hvis begge forældre har skle­ rose, øges risikoen dog 60 gange, hvilket svarer til en risiko på ca. 12-18% for at udvikle sklerose. Hanne Hallsson og datteren Theresa

føler trang til det. Det gør det muligt for mig at være selvstændig og jeg kan faktisk arbejde 60 timer om ugen på den her måde, siger Hanne Hallsson. – Men selvfølgelig har jeg stadig sklerose-problemer. De er altid lige omkring næste stresshjørne. Stress er utroligt nedbrydende – og særligt for sklerose­ patienter. Jeg får dobbeltsyn, talevanskeligheder, korttidshukommelsessvigt, føleforstyrrelser og bli­ ver meget træt. Siden jeg i 1999 fik betainterferonindsprøjtninger og hormonbehandling har jeg kun haft en til to små attakker. Men desværre udvik­ lede jeg Menieres sygdom for halvandet år siden. Det kostede min sidste rest af den gamle livsstil: kaffen! Da jeg droppede kaffen, holdt de stærkt ge­ nerende svimmelhedsture op. Så bare jeg kan leve sundt, holde mig fra kaffen og køre mit eget tempo med mange pauser, så går det fint, siger Hanne og krydser fingre bag ryggen. Min mand, der er læge med egen praksis, er også gået ned i tid – så på en eller anden måde får vi det stille og roligt til at fungere. Jeg synes at jeg har et rigtig godt liv i dag.

Bendt Zerahn med gadehunden Dunja

fakta om Hanne Hallsson: •U  ddannet dyrlæge i 1979 • Var med til at etablere Kattens Værn i Århus •D  yrlægepraksis i Skejby Centret fra 1990 til 1998 • L ærer for veterinærsygeplejersker og dyreassistenter fra 1995-1997 • L ærervikar i folkeskolen •E  mbedsdyrlæge på Danish Crown, fleksjob fra 1999-2009 •S  elvstændig med dyrlægepraksis i Trige fra 2009 •M  aler i sin fritid og udstiller på Landbrugsmuseet •H  annes ene datter har også sklerose. I en sådan grad at hun er førtidspensioneret

Men selvfølgelig har jeg stadig sklerose-problemer. De er altid lige omkring næste stress-hjørne. Stress er utroligt nedbrydende. Fleksicurity nr. 13 2010

25


Cykler 30-årige Martin Kjær havde aldrig haft et rigtigt arbejde, da han for fem år siden startede hos Fri Cykler i Vejle. I dag varetager han et fuldtidsjob og kan snart bryste sig af en titel som cykel­ mekaniker. Martins succeshistorie er blot en af mange, som medindehaver af Fri Cykler, Jette Kejlstrup, kan fortælle om.

J

Tekst: Tanja Hai, Kragelund Kommunikation

eg har altid gerne villet arbejde, men det var svært for mig at komme ud blandt mennesker. Derfor holdt jeg mig derhjemme og kom ikke særlig meget ud. Jeg gik mest i min egen trummerum og troede egentlig ikke, jeg kunne noget, siger Martin Kjær. Gennem Vejle Kommune fik Martin Kjær hjælp til at komme i job hos Fri Cykler, der allerede havde gode erfaringer med at åbne døren for socialt ud­ satte ledige.

Hellere arbejde end ferie Jobbet gav Martin mulighed for at komme til at arbejde med cykler, som er hans store interesse. Han blev taget godt imod på arbejdspladsen, og han voksede med opgaven. – Det startede stille og roligt med, at jeg skruede lidt på nogle cykler. I starten brød jeg mig ikke om at tale med kunderne, da jeg var bange for ikke at kunne svare på deres spørgsmål. Men Jette var god til at ud­

26

Fleksicurity nr. 13 2010

fordre mig, så jeg lige så stille begyndte at kaste mig over flere og flere opgaver, fortæller Martin Kjær.

Han blev taget godt imod på arbejdspladsen. I de første par år hos Fri Cykler arbejdede Martin så meget, at han slet ikke havde tid til at holde ferie. – Jeg var så glad for at komme ud og arbejde. Det blev hurtigt nemmere for mig at tale med mine kolleger og kunderne, så i dag har jeg ikke nogen problemer med det, siger Martin Kjær.

Ti år med hjertet på rette sted Martin Kjær er ikke den eneste udsatte ledige, som Jette Kejlstrup og hendes mand har hjulpet ind på ar­


banede vej til arbejdsmarkedet

Martin Kjær fik sit første fuldtidsjob hos Fri Cykler i Vejle. Før holdt han sig mest hjemme og havde svært ved at tale med andre mennesker. I dag varetager han et fuldtidsjob i cykel­ forretningen og afslutter snart en ud­ dannelse som cykelmekaniker.

bejdsmarkedet. Det startede ved en ren tilfældighed for ti år siden, men i dag er den sociale ansvarlighed en del af hverdagen hos cykelhandleren. – Jeg vil opfordre andre virksomheder til at tage et ansvar og støtte de mennesker, der har det svært og er endt på kanten af arbejdsmarkedet. Det giver en utrolig stor tilfredsstillelse at se folk blomstre op og få nyt indhold i livet, forklarer Jette Kejlstrup, medindehaver af Fri Cykler i Vejle.

Jeg vil opfordre andre virksomheder til at tage et ansvar.

Kursus gav værktøjer Det er ikke uden problemer at tage imod socialt udsatte ledige. For at blive rustet til opgaven har både Jette Kejlstrup og hendes mand været på kursus under pro­ jekt Fra Udsat Til Ansat, der de sidste par år har klædt virksomheder på til at åbne døren for udsatte ledige. – Jeg fik blandt andet viden om socialt udsatte ledige og værktøjer til at tale med vores medarbejdere på en anerkendende måde. Det handler om at acceptere folk, som de er og møde dem med stor empati i hverdagen. Nogle gange er det jo et blødende sår, vi står med i hånden, og så nytter det ikke noget at komme med en moralprædiken. Her er rummelighed og forståelse svaret, siger Jette Kejlstrup. Jette Kejlstrup og hendes mand har hjulpet godt 20 socialt udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet gennem de sidste ti år. En stor del af dem har også fået en uddannelse og er efterfølgende blevet selv­ forsørgende.

Fleksicurity nr. 13 2010

27


Virksomheder ruster sig til at tage imod socialt udsatte

I

Ledere og medarbejdere fra landets virksomheder vil gerne åbne dørene for socialt udsatte ledige. Gennem de sidste to år er de strømmet til gratis Fra Udsat Til Ansat-kurser, hvor de får viden og værktøjer til rekruttering og fastholdelse af socialt udsatte.

Tekst: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

nteressen for at ruste virksomheden til at tage imod socialt udsatte ledige er stor blandt danske virksomhedsledere. Det viser tal fra det landsdæk­ kende projekt Fra Udsat Til Ansat. Siden 2008, hvor projektet blev landsdækkende, har over 7.500 le­ dere og medarbejdere taget imod tilbuddet om et gratis kursus under Fra Udsat Til Ansat. Projektet afsluttes i december i år, men inden da for­ ventes det, at antallet af kursister runder 9.000.

Gennem de gratis kurser får virksom­ heder konkrete redskaber til at rekruttere og fastholde socialt udsatte.

Fra Udsat Til Ansat er sat i verden af Servicestyrel­ sen under Socialministeriet, og er et samarbejde mellem CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesInd­ sats – fem erhvervs- og handelsskoler, Lederne og Kragelund Kommunikation.

Fleksicurity nr. 13 2010

– Det er meget positivt at så mange virksomheder har taget imod vores kurser gennem de sidste to år. Kursernes popularitet vidner om, at virksomhederne prioriterer det sociale engagement, selvom de sta­ dig føler krisen, siger Carsten Kjærgaard. Han ser desuden virksomhedernes interesse for kurserne som et signal om at virksomhederne ru­ ster sig til fremtiden og en anden beskæftigelses­ situation end den nuværende.

Gennem de gratis kurser får virksomheder konkre­ te redskaber til at rekruttere og fastholde socialt udsatte. Det kan for eksempel være redskaber til konflikthåndtering og svære samtaler. Og derudover får de information om, hvilke støttemuligheder der er, og om hvordan de kan samarbejde med jobcen­ teret, sociale myndigheder og andre.

– Det tyder på, at virksomhederne godt ved, at de kommer til at mangle arbejdskraft, når der kommer gang i hjulene igen. Og gennem Fra Udsat Til Ansat bliver de klar til at tage imod ansatte, som måske har nogle andre behov, end de er vant til fra deres nuværende ansatte, siger Carsten Kjærgaard.

Også socialt engagement i krisetider

Ikke nok med at snart 9.000 personer har deltaget i kurserne. En stikprøve blandt 1.690 deltagere, lavet tre til seks måneder efter at de har været på kursus

Projektleder og konsulent hos CABI Carsten Kjær­ gaard glæder sig over, at så mange ledere og med­

28

arbejdere har rustet deres virksomheder til at tage imod mennesker, der kan have brug for lidt ekstra hjælp for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Ikke mindst set i lyset af, at mange virksomheder stadig mærker dønningerne efter finanskrisen.

Villige til den ekstra indsats


fakta viser, at mange rent faktisk går skridtet videre og åbner døren for socialt udsatte i deres virksomhed. Kun 5,2 procent melder at de ikke er interesserede i at beskæftige socialt udsatte. – Vi oplever, at virksomheder, der engagerer sig socialt, gør det fordi de mener det. Og det er og­ så den indstilling, man skal have, for vi kan ikke komme uden om, at det kræver en ekstra indsats at ansætte folk fra kanten af arbejdsmarkedet, og derfor er det nødvendigt at engagere sig helhjertet, siger Carsten Kjærgaard. – Men de fleste viser sig at have ressourcer, og når det lykkes, får virksomheden ofte også en loyal med­ arbejder ud af deres arbejde, slutter han.

9.000 personer har deltaget i kurserne.

Fra Udsat Til Ansat: • Projektet Fra Udsat Til Ansat indgår i regeringens handlingsplan ’Det Fælles Ansvar II’ og er finansieret af Servicestyrelsen under Socialministeriet. Projektet løber til og med 2010. • Projektets ene mål er at udvikle og afholde kurser for ledere og medarbejdere fra danske virksomheder. Kurserne skal give virksomhederne viden om og redskaber til at tage imod socialt udsatte ledige. • Projektets andet mål er at virksomhederne efter kurset tager kontakt til jobcenteret, og rent faktisk går i gang med at indsluse udsatte ledige. • Bag Fra Udsat Til Ansat står CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats – erhvervs- og handelsskolerne CPH WEST, Svendborg Erhvervsskole, Haderslev Handelsskole, Handelsskolen Silkeborg og Aalborg Handelsskole, Lederne og Kragelund Kommunikation. • Fra Udsat Til Ansat tilbyder alt fra to-timers fyraftens­ møder til heldagskurser, herunder både åbne kurser for flere virksomheder ad gangen og kurser skræddersyet til enkelte virksomheder. • Læs mere om projektet på www.fraudsattilansat.dk.

Fleksicurity nr. 13 2010

29


t pekuniære værdi af Diskussionen om den ren ejde er evigt aktuel. socialt forebyggende arb et mere bevidst med at De senere år er der arbejd er betegnelsen SROI påvise værdiskabelsen und estment. Inv – eller Social Return On nen dreje sig om, sio kus dis I denne gruppe vil i Danmark, og hvordan hvor langt vi er nået Inspiration fra England vi kan komme videre. ligger lige for.

PEJLING Fleksicurity og Huset Det er med glæde, at med Egmont Højskolen Venture – i samarbejde særlige og personlige t – sender dig denne hel er traditionen fra den invitation. Vi viderefør e, pejlingskonference, første, særdeles vellykked Pejling 2011. og indbyder hermed til jskolen i d nder ste på Egmont Hø P EKonferencen fi 1. 201 uar, JL onsdag 5. til fredag 7. jan HoI uN fra G samle at er cen – d pejlingskonferen Meningenb eme et ste nog ved ig kel vir m mjæle, som eksperter og ilds e r 1’s 201 ling Pej på. e lys r tte om de tre emner, vi sæt n i n gen

elle emner er: r p osit ? sig ale ione bet det • Kan n af tis? gra det Er • • Hvem skal nu betale? er at tage temperatuMålet med konferencen re med til at kvalificere ren på emnerne og at væ år. diskursen det kommende re – men der er kun and 49 Vi har inviteret dig og konferencen, så skynd plads til 30 deltagere på kan du gøre ved at sende dig at melde dig til. Det etventure.dk. en mail til mikaelh@hus

Program for konferencen: 6. januar Onsdag 5. januar-torsdag og indkvartering 12.00-12.30 Ankomst t Frokos 12.30-13.30 ser det’ 13.30-15.00 ’Som jeg ksling – Oplæg og erfaringsudve edark sm ejd arb og ved socialup, Aar ud Kn ør direkt Randers Kommune til middagen Ind 15.00uar torsdag aften den 6. jan hop rks wo på den står om de tre emner Fredag den 7. januar at hver enkelt gruppe Formiddagen bruges på og giver en briefing til fortæller om debatten form for spådom, som de øvrige deltagere – en med sig hjem og lade e hver enkelt så kan tag mende år. arbejde videre i det kom frokost. god en d me Vi slutter af Workshopper: Kan det betale sig? social indsats. - om værdimåling af en t Trine Schaldemose, Facilitator: Chefkonsulen ialøkonomi Soc Center for

30

Fleksicurity nr. 13 2010

2 0 11

Er det gratis? rce i en social indsats - om frivillige som ressou r Lars Rahbek, etæ Facilitator: Generalsekr Arbejde iale Soc ’s KFUM

noge

t ved hjælp a frivilligt p agt s e lfl l eere r lignende kerf e tsigk o mlan

Politikerne øns et i den sociale indsats. engagerede blandt and illige organisationer vil Både store og små friv problemer er der også: gerne være med, men uitet, professionalisme, hvordan sikres kontin især: hvordan dækkes Og faglighed, etik osv.? omkostningerne? e ”te’en og fra’en”, for Organisationerne er båd ave, som på langt sigt påtager de sig en opg sen? Og hvordan med hal er en møllesten om kommer penge - store engagementet når der penge - med i billedet? ve at tegne omridset af I denne gruppe vil vi prø llem det frivillige engame et lykkeligt ægteskab behov. gement og samfundets Hvem skal nu betale? Jannick Johansen, Facilitator: Direktør Lars ital Cap ial Soc forbedring og udvikling Når det drejer sig om å rent fysiske og salgalts – af nye hjælpemidler lighed for at finansiere bare varer – så er der mu når det drejer sig om udviklingsarbejdet. Men og ny viden, det der ger udvikling af både erfarin innovation, så er ial soc en går under betegnels små. de finansielle kilder få og redte opfattelse af, at udb den af ds tro Og det på ådet er penge værd, mr dansk viden på velfærdso iseres. I denne gruppe og der burde kunne kapital udenlandske eksempler vil vi diskutere inden- og de sociale innovatører på nye veje for at tilføre e startkapital. dig og ildsjælene den nødven dergaard

Konferenceleder: Kjeld Søn


Pejling 2011 Successen i 2010 gav mod på mere

F

Tekst: Mikael Hasle

leksicurity og Huset Venture viderefører - i samarbejde med Egmont Højskolen - tradi­ tionen fra den første, særdeles vellykkede, pejlingskonference og afholder konferencen ’Pejling 2011’. Konferencen finder sted på Egmont Højskolen i Hou fra onsdag den 5. til fredag den 7. januar, 2011. Meningen med pejlingskonferencen er at samle eksperter og ildsjæle, som virkelig ved noget om de tre emner, der sættes lys på. Pejling 2011’s emner er: •K  an det betale sig? – om værdimåling af en social indsats • Er det gratis? – om frivillige som ressource i en social indsats • Hvem skal nu betale? – om venture-fonde og finansiering af sociale, potentielt vær­ digenerende initiativer. Målet med konferencen er at tage tempe­ raturen på emnerne og at være med til at kvalificere debatten og diskussionerne om emnet det kommende år og at udveksle vi­ den på området.

’Som jeg ser det’

Facilitatorer En facilitator er en person, som har til op­ gave at gøre en proces lettere – og til den opgave har arrangørerne allieret sig med tre mennesker, som alle har stor erfaring inden for netop det emne, de hver især skal facili­ tere debatten om: Trine Schaldemose, chefkonsulent ved Cen­ ter for Socialøkonomi, leder workshoppen ’Kan det betale sig?’ Lars Rahbek, generalsekretær for KFUM’s Sociale Arbejde, leder workshoppen ’Er det gratis?’

Lars Jannick Johansen, direktør for Social Capital, leder workshoppen ’Hvem skal nu betale?’

Vil præge diskursen Hele konferencen bindes sammen af sekti­ onsleder Kjeld Søndergaard, Huset Venture, som har store forventninger til arrangemen­ tet: – Det er en ny måde at arbejde på, siger han til Fleksicurity, – og meningen er ganske enkelt, at vi vil præge og kvalificere diskursen i 2011 – og så mødes vi igen i 2012.

På Pejling 2011 sætter vi fokus på værdimåling af socialt arbejde.

Konferencen indledes af social- og arbejds­ markedsdirektør Knud Aarup, Randers Kom­ mune, som holder oplæg over temaet ’Som jeg ser det’.

Fleksicurity nr. 13 2010

31


fakta

Hvem læser Fleksicurity? Hver gang et nyt nummer af Fleksicurity sendes på gaden, oplever vi en strøm af nye abonnenter, som ønsker at benytte sig af dette gratis tilbud. Derfor kan du fremover under denne overskrift med jævne mellemrum læse om læsergruppens sammensætning. Fleksicurity udkommer i et oplag på 7.000, hvoraf cirka 5.800 udsendes til abonnenter, mens resten uddeles til andre interesserede i forbindelse med besøg og lignende. Hvem er de 5.700 så? Langt den største del, nemlig cirka 2.700, er med­ lemmer af landets kommunalbestyrelser og regionalråd, mens de kom­ munale beskæftigelsesafdelinger og jobcentre også tegner sig for en pæn del. En lille del af oplaget går til folkebiblioteker landet over. På det private erhvervsmarked tegner medlemmerne af det nationale og de regionale virksomhedsnetværk sig for størstedelen af abonnenterne, og de private virksomheder, der deltager som ’anden aktør’ i beskæfti­ gelsesindsatsen, er også godt repræsenteret. 78 3F-afdelinger i hele lan­ det modtager også Fleksicurity. Med disse grupper er 90 procent af abonnenterne dækket. De resteren­ de 10 procent tegnes af private og virksomheds-abonnenter.

ga 1. år

07

ng

4 Nr.

Ma

rts

2008

2. årg

årg

ang

08 2.

ang

Juni 20

Nr. 5

8 2. årg

3

Nr. 6 Ok

em Nov

1.

07

ni

Nr.

e–

r all

r fo

ede

ligh

mu

altid

ga år

ng

id alt

20

STOLTHED Nr. 8 Januar 2009 3. årgang

D

RUMMELIGHE

lige muligheder for alle – altid

ET LIVSKVALIT

lige muligheder for alle – altid

INDSIGT

Nr. 9 August 2009 3. å

tio na

ge m

rgang

ulig

heder for alle –

altid

Nr. 12 juni 2010

4. å

i re

?

job

? en ild essen m r de rede e fra deks n sp rtag e In orda Repo Social Hv le: navia: Nye sjæ di Det an ion: b Sc ha sentat Re Præ

fle Ild

Virksomhedslederen: vis social ansvarlighed eller drej nøglen om

Eksperten: stop klynkeriet og kridt skoene Pensionisten: jeg har aldrig været bedre end nu – brug mig dog!

job ks fle

lse ingn syde læ alet ed en gh m rson n r de m pe tio ledi sa pe n fo 20 na at og at på ap atio r at ne er, rre : Stag ndic rm en lagt fæ fo r vise tre e m an In en pct. isteren taveha un dt pl et e, de jobc m r og n i in m t go blad els s: 11 -/s else r de Ko re s. ag øg ne hu lsesm læse us r væ ad e D ders nter se. rsøg j fo p s i År ftige Årh n ha på pl nn un sule el de ve t til tru en nn ku un ny æ en on da l, ge er ig lang Stav sig t at Tend Besk Sidste e i n lade ojek n nu mtid inge jobk n ud r ta at er ed et m i: Sa lig br t af ge t vise rts en ntur t ka i pr de e gt er på fo kø Ve de e an ist en r no ld r ny olog n et oc ha ho de job- us , at gern eller nv t træ nt de e pr he . en at ks H re lta e Tekn de r ve

g Sta

på er nt ve

ess

n Igen flere fleksjob

va

r to

0 .30 12

...

n Fra “tossefabrik”

bere uden job

til skoven

n Rummelighed bør begynde

i skolen ken oversætte

n Nu kan Ordban

r ikkemm lser, i fle kan ente de els af de rate e af slig gå , de dr stat årsm t af dann af ti dspa Sa tale de tid ge ft, d be ra ledi ud nten me doku ocen ud ud arke et og ve sk ale r ev er jd de ve sam rhus 75 pr i job, otte sm bl un nnem be rson ge ar job til lv af at bejd På d Å få ke m pe lin al ik m t ge ve re at ig Se trods er ar or afde sk r på le er , ko være ge rmid b. . gø ab D på ke n , hv es g nu r tre els lin fo ksjo ione formr ha Sk ing et ik erik ar n .. en tig id iets r ed fle tuat urre ne løsn kurs bc æf m er re t Fr n ”h e kt satio ist lle Si e jo besk sfor til jor ge andr in rtæ 00 va strugani . t ny ale rbejd s H in sm fo 12.3 au lægn Med ling. alt- , lse d” or iftet skab mun e A Cl rv er ” ge arke sten sk er kom tslig en. ister men tab. nd esfo nsen sk , fti er ha æ sm r næ ne D de sta mm min sam ns be els Je sk en ttelse Be rbejd va fra den e sa es t, at uktio sags æftig beke 0 m dsæ 06 fra A om .30 og bejd tigels nd od ere besk , Vi 12 nsne b. det en tal r og r 20 . nd ar skæf r erke st pr mm rste be re ing tio jo ler rre tu ks nd væ eget tø nk cem delse kr nk Be n ha et vi so stø tjylla De onju i de sy Om n fu et fle ha vil r m se vet lang den Mid en ”K der ghed ord: de til de rne ha gi d: en for on kø s at ledi dre ler an dem lden r ge men e i dsat or efen Regi ling på ed an el ger er fa , de t – Ch ng i læ a in na d et str gi M ed en retti llet sker kede til. ni eg ek mar grun ta ne ar e m r be m g m er en et t på . ride lv om men jdsm m do blev de ng sk Se .300 arbe at ko et en kræv er arke lidni ket 12 l af ved r stå r det man sm ds eblik ne jd r de ært ha Fo nå be r i øj sv ange job. job, til ar elle det M r et et old ykke arke efte finde forh , ul sm at ret i om bejd se sygd ar af lv om Se

r de

Nr. 10 Dec

n Strissere får str

n Ægte ildsjæ

n Unge

l

arbejd sløse tab es på gu dannels lvet e til pæd agogisk k ingen Li geværd ok

n Ny ud

n Foren

Arbejdsmarkedsordførere: Reform på vej Rummelighed på skrump Gourmetmad og socialt arbejde

Synes du også din nabo kunne få noget ud af at læse Fleksicurity? Så fortæl ham at det er ganske • Gå ind på www.fleksicurity.dk, • Klik på menupunktet gratis at få bladet ind ad ’Gratis abonnement’, døren fire gange om året. – og så nemt er det:

• Udfyld blanketten, • Glæd dig til næste nummer!

ember 200

9 3. årgan g

Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr. 42600

er

ll ne

r

09 3. årgang

Nr. 7 Januar 20

Fr g proj ab ture besø linde gnsk På Ven ordb i og re uset er Nyt iH hold delse le Bog ket Styr

N

De

ollen artyrr år Drop m på et ksjob nye fle ismen 5000 mp ego r Bekæ j Holge n og Ka jer Sk Mads

g an rg

07

aj

M

r. 1

li

lle ra lige r fo mulighede 1.

lg va et så på og yds r er et kr ity tyde bare icur eget har end Flex l. M vsliv ere ert er m edde hver . I hv e mes ke er Valg fra rn stem dans erne t en hede bb de at som ft – og ksjo på virk ra t fle og 10 valg skriger bejdsk ar lem arfald på en mel ig etsud2010 4. å står stad er r ig r ma tid jobb e gan nn sam 11 fleks de 00Nr. er ti .0 12 mm projek e. ko g ty g et bejd lbor ri in kr riÅ sicu ag om itete temad Flek både , aktiv aren, ng jdsm gion gang , købi rla dsre e arbe sta sA Ring ig ed ho el rm Hov lger og rektø rum d sæ osv. det di in l bl ti om en us ob Årh r d, ånej ønde ke tesse i sk bm a iT Joek

ng

20

Ju

altid lige

ga år

ol rest i kø ark dder anm en si tuge re D Chef entu s Fes et V bage Århu Hus g til ce i de si eren år nf pe Ko vilk kæm rlige my å sæ Tom p bond Vaga

g

li

e–

r all

r fo

ede

ligh

u ge m

2

ang

tober 200

r 20

be

Nr.

Fleksicurity 13  

Nuværende fleksjob røres ikke Mistede hånd – beholdt sit job Fremtidens virksomhed fylder ti år Nr. 13 oktober 2010 4 . å r g a n g

Advertisement