Page 1

Husets plan 2010

1


Indholdsfortegnelse: - 1. - 1.1. - 1.2. - 1.3. - 1.4. - 1.5. - 1.5.1. - 1.5.2. - 1.6.

Huset: En fritids, junior- og ungdomsklub: Hvor ligger vi? Hvordan ser Huset ud? Klubstart for børn med og uden fremmøde kontrol Hvad indeholder fremmødekontrol i Huset? Hvad er en fritidsklub Hvad er en Juniorklub Hvad er en ungdomsklub Samarbejdsparter

S.7 S.7 S.7 S.8 S.9 S.10 S.11 S.11 S.11

- 2. - 2.1.

Husets aktiviteter Egenbetaling af aktiviteter

S.12 S.13

- 3. - 3.1. - 3.2.

Klubbens målsætning og vision Vision Primære mål for institutionen

S.14 S.14 S.14

- 4. - 4.1. - 4.2. - 4.3. - 4.4. - 4.5. - 4.6.

Karakteristika af områdets børn og unge Karakteristika generelt for aldersgruppen 10-18 år Årets cyklus i Huset Ind - og udmeldelse Åbningstider og lukkedage Åbningstider i sommerferien Formidling af information

S.16 S.16 S.18 S.18 S.18 S.19 S.19

- 5. - 5.1. - 5.2. - 5.3. - 5.4. - 5.5. - 5.6.

Institutionskultur Planlægningskultur Husets personale Husets ledelsen Personalepolitik Husets mødekultur Husets daglige rundemøder

S.20 S.21 S.21 S.22 S.22 S.23 S.24 2


- 6. - 6.1. - 6.2. - 6.2.1 - 6.2.2. - 6.3. - 6.3.1. - 6.3.2. - 6.3.3. - 6.4. - 6.4.1. - 6.5 - 6.5.1.

Husets menneskesyn Husets pædagogisk værdigrundlag Pædagogisk linie Relationspædagogik i Huset Hvordan opnås relationen Social forståelsesramme Socialisering Børn og unges kompetenceudvikling Universelle livskompetencer for Husets børn og unge Husets pædagogiske holdninger og værdier Pædagogiske værdier Mobbepolitik Retningslinier for mobning

S.25 S.25 S.26 S.26 S.27 S.27 S.29 S.32 S.33 S.33 S.34 S.35 S.36

- 7. - 7.1

Demokrati og medbestemmelse Børn og medbestemmelse

S.37 S.37

- 8. - 8.1.1. - 8.1.2.

Samarbejde med forældre og medlemmer Det generelle forældresamarbejde Det specifikke forældresamarbejde

S.38 S.38 S.39

- 9. HUSETS BEREDSKABSPLAN VED SORG, KRISE ELLER ULYKKE: - 9.1. Ulykke/dødsfald med børn i vores varetægt - 9.1.2. Ulykke/dødsfald med børn i vores varetægt. Hvad gør medarbejderne? - 9.1.3. Tilbage på institutionen - 9.1.4. Opfølgning - 9.2. Sygdom/dødsfald med børn som ikke er i vores varetægt - 9.3. Sygdom/dødsfald i vores børns nærmeste familie - 9.4. Skilsmisse/krise i vores børns nærmeste familie - 9.5. Sygdom/dødsfald/krise i personalegruppen og dennes nærmeste familie - 9.6. Ulykke/katastrofe i nærområdet, som kan true børns og personalets sikkerhed - 9.7. Generelle forhold omkring sorg, krise og ulykke

S.40 S.41 S.41 S.41 S.42 S.43 S.43 S.44 S.45 S.45 S.46 3


- 10. Politik og handleplan vedr. sygefravær i Huset - 10.1. Husets handlingsplan for håndtering af sygefravær - 10.1.2. Husets handlingsplan for nedbringelse af sygefravær - 10.2. Driftsplan for omsorgssamtaler - 10.3. Trivselshandleplan i Huset

S.48 S.48 S.48 S.49 S.50

- 11. Generelle politikker og handleplaner for Huset - 11.1. Informationspolitik - 11.2. Information på hjemmesiden - 11.3. Intern indslusning: Overgang fra omkringliggende SFO og klubbens interne indslusning af de nye børn og unge - 11.4. Integration og rummeligt arbejdsmarked - 11.5. Forældrefinansieret madordning og Husets madpolitik - 11.6. Natur- udelivs koncept - 11.7. Vandre – og kanoture med Huset S.64 - 11.8. Skitur i Huset - 11.9. Mobning - 11.10. Sundhed & bevægelse - 11.11. Computer og spillepolitik

S.55 S.55 S.56

- 12. Samarbejdsaftale mellem gadepiloterne og Huset

S.73

- 13. Husets handleplan for indsats overfor børn og unge med særlig behov - 13.1. Handleplan/skriftlig redegørelse for børn og unge med særlig behov - 13.1.1. Definition af målgruppen/børn med særlige behov - 13.1.2. Målgruppens særlige kendetegn - 13.2. Definition af Husets rummelighed - 13.3. Huset handleanvisninger for børn og unge med særlige behov - 13.3.1. Procedureform for punktet ”Børn” på personalemøde

S.81 S.82 S.82 S.82 S.83 S.83 S.84

- 14. (2.10.1.) Husets Grundlæggende kerneydelser - 14.1. Klubbernes visioner og kerneopgaver i Frederiksberg Kommune - 14.2. Ud fra ovennævnte kerneopgaver, er Husets grundlæggende

S.57 S.59 S.60 S.62 S.65 S.66 S.67 S.68

S.86 S.87

4


og væsentlige kerneydelser - 14.3. Beskrivelse af kvalitets - og serviceniveau for Husets kerneydelser - 14.4. Pædagogisk arbejdsmetode for at realiserer vores grundlæggende kerneydelser (altså selve arbejdet med børn og unge) - 14.5. De grundlæggende antagelser bag vores arbejdsmetode

S.89 S.89

- 15. Samarbejde med Danmarksgården - 15.1. SSP. notat om aktiviteter og indsatser over for børn og unge i Danmarksgård

S.92 S.93

- 16. Arbejdsgrundlag for praktikanter, samt vejlederens rolle - 16.1. Beskrivelse af Huset - 16.1.1. Hvad er en fritidsklub - 16.1.2. Hvad er en juniorklub - 16.1.3. Hvad er en ungdomsklub - 16.1.4. Beskrivelse af brugergruppen - 16.1.5. Karakteristika generelt for aldersgruppen 10-18 år - 16.16. Pædagogisk arbejdsmetode og linie - 16.1.7 Hvad kan du lave? - 16.2. Hvilke krav og forventninger er der til den 2. lønnet praktikant i Huset? - 16.2.1. Standard og læringsmål - krav til den studerende - 16.2.2. Uddannelseslæringsmål - 16.2.3. Praksisindslæringsmål–Husets forventninger og krav til den studerende - 16.3. Hvordan er man praktikant i Huset og hvilke forventninger bør du have til dit praktikforløb - 16.4. Hvordan er man vejleder i Huset? - 16.5. Personalegruppen i forhold til praktikant og forløbet - 16.6. Evaluering over hele forløbet - 16. 6.1. Midtvejsevaluering - 16.6.2. Hvad skal en praktikudtalelse - vurdering indeholde

S.97 S.97 S.97 S.98 S.98 S.98 S.99 S.101 S.101 S.101 S.102 S.102 S.102

- 17. Tilsyn i klubberne 2008

S.107

- 18. Husets udviklingsplan for ungdomskluben

S.113

S.90 S.90

S.104 S.104 S.105 S.105 S.105 S.106

5


- 19. Euforiserende stoffer, ryge- og alkoholpolitik - 19.1. Rygning - 19.2. Alkohol & euforiserende stoffer - 19.2.1. Alkohol i fritidsklubben - 19.2.2. Alkohol i ungdomsklub - 19.2.3. Alkoholbestemmelser vedr. Huset forældrearrangementer

S.129 S.129 S.129 S.129 S.130 S.131

- 20. Retningslinier for vandaktiviteter på klubområdet i Frederiksberg Kommune - 20.1. Hvem har ansvaret? - 20.2. Generelt om vandaktiviteter - 20.2.1. Badning i bassin - 20.2.2. Badning fra strand - 20.2.3. Sejlads med speedbåd - 20.2.4. Anden sejlads - 20.3. Uddannelseskrav - 21. Observationsskema

S.132 S.132 S.132 S.133 S.133 S.134 S.134 S.134 S.134

-22. Fokusaftale. Læringsprojekt -22.1 Fokusaftalen. Overgang -22.2. Fokusaftalen. Inklusionsprojekt -22.3. Beskrivelse af Fokusaftalen

S.139 S.141 S.143 S.145

6


- 1. Huset: En fritids, junior- og ungdomsklub: Et fritidstilbud med aktiviteter, der er henvendt til børn, unge og voksne mellem 10 – og 18 år. Tilbudet er en del af Frederiksberg Kommunes samlede fritidstilbud til børn, unge og voksne, jvf. Daginstitutionsloven, Frederiksberg, kommunens børn - & ungepolitik samt Mål og Rammeaftale. Børnene fra 3. klasse 1.maj og frem til 14 år går i fritids – og juniorklub. Når de er 12 -14 år eller går i 6.-7. klasse må de komme i juniorklubben. Når ungerne så er 13-18 år må de komme i ungdomsklubben.

- 1.1 Hvor ligger vi: Huset ligger på Skt. Knudsvej 7, en sidegade til Gl. Kongevej på Frederiksberg. Gaden er mindre trafikeret med en skøn blanding af lidt større beboelsesejendomme og gamle villaer i rolige omgivelser. Togstation: Hovedbanegården eller Vesterport station, Metroen ved Forum Nærliggende skoler: Barfoed skole, Bülowsvej, Kaptajn Johnsen, Zahles skole, skolen ved søerne, Den Franske Skole og Skolen ved Søerne.

- 1.2. Hvordan ser Huset ud: Huset er en stor, gammel, charmerende murstensvilla med tilhørende garage, for- og baghus. Huset er inddelt med kælder, stue, 1. og 2. sal. I kælder og stue er der primært værksteder af forskellig art. På første sal eksisterer der en bar, diskotek, udestue og køkken, og disse bliver i almindelighed brugt som samlingssted.

7


Vores baghus fungerer som musikhus, hvor der er etableret øvelokaler med tilhørende teknisk isenkram af god standard. Ligeledes har vi en større garage, der er tvedelt med både lagerplads og et træ- og latexvåbenværksted. Huset har et mindre gårdareal, der flittigt bruges til Husets mange aktiviteter.

- 1.3. Klubstart: For børn med og uden fremmødekontrol Når børnene starter i Huset, oplever de og deres forældre andre frihedsgrader end i en SFO. Både børn og forældre oplever en markant forandring ved springet fra SFO til fritidsklub. Dette skyldes, at SFO’en i sin opbygning og struktur er langt mere beskyttende og kontrollerende end en fritidsklub som Huset, hvor regulering og kontrol er af mere fleksibel karakter. Eksempelvis er børnene ikke stueinddelt med fast tilknyttede voksne, men alle børn får tildelt en kontaktvoksen ved klubstart. Børnene skal heller ikke melde ankomst eller afgang ved voksenstyret protokolføring. Den eneste måde, hvorpå børnene tilkendegiver deres tilstedeværelse, er ved at logge deres medlemsnummer ind på en computer (hvilket kaldes en ikke kontrolleret fremmødeordning). Udover denne formalitet har børnene fri adgang til at bruge Husets faciliteter efter tid, behov og interesser. Denne nyvundne ”frihed” med ansvar og større selvstændighed er for mange børn starten på et par famlende uger, hvor de afprøver deres nye frihedsbeføjelser. Hos de nystartede ser vi, at den frihedsgrad, der opnås ved at starte i en 8


klub, bliver taklet meget forskelligt. Nogle børn bruger klubben meget intensivt den første tid, andre kommer kun de første to uger, og med base i klubben udforsker de lokalmiljøet på Frederiksberg. I denne periode er husets medarbejdere selvfølgelig opmærksomme på, hvorledes børnene forholder sig til og takler de forskellige problemstillinger, der måtte opstå. Opmærksomheden udmønter sig i form af råd og vejledning, skitsering af regler og normer og simpel opdragelse. Ligeledes oplever vi også overgangen fra SFO til fritidsklub som en tid, der giver forældre bekymringer og spekulationer mht. børnenes nyvundne frihed. Dette imødekommer vi med en samtale og en rundvisning til klubbens aktiviteter, hvor forældrene får mulighed for at få indblik i deres børns hverdag. Dette giver samtidig Husets medarbejdere mulighed for at afmystificere evt. tvivlsspørgsmål og forklare stedets trods alt meget trygge rammer. Springet fra en andegård til en anden er altid et stort spring for både forældre og børn, hvilket Huset personale er meget opmærksomme på.

- 1.4. Hvad indeholder fremmødekontrol i Huset? Klubben er, i lighed med SFO-ordninger, forpligtet til at kontrollere børnenes fremmøde. I praksis vil det sige, at vi har en liste for krydserbørn på en computer. På denne liste er der ud for barnets navn et felt for hver af ugens dage. Her klikker barnet sig ind, når det ankommer i klubben og klikker sig igen ud, når barnet forlader klubben. På den måde kan den, der kontrollerer, hurtigt se, om barnet er til stede eller ej. Hver dag kl. 14.00. – 14.30., vil en medarbejder gennemgå listen og se, om alle krydserbørn er ankommet som planlagt.

9


Hvis barnet ikke er dukket op, vil barnets forældre få besked herom. Såfremt det ikke er muligt at komme kontakt i med barnets forældre, vil der blive lagt en besked på telefonen, og klubben har dermed opfyldt deres kontrolpligt. Melder I jeres barn ind i Huset som krydserbørn, vil I få tilsendt et skema, som I skal udfylde og returnere til klubben. På dette skema står der oplysninger om, hvilke telefonnumre, der skal ringes på, i tilfælde af, at barnet ikke er fremmødt; hvem der må melde barnet fri, barnets mobil nr. og hvilke dage, barnet ikke kommer i klubben. VIGTIGT: Vi kan ikke udføre kontrol før skemaet er returneret! Hvis barnet f.eks. går til fritidsaktiviteter, kan der være dage, hvor barnet ikke kommer i klubben, og disse dage vil blive noteret på krydserlisten. Såfremt barnet har aktiviteter udover klubben, har vi mulighed for at sende barnet videre til pågældende aktivitet. Hvis man en dag ønsker at holde barnet hjemme, skal dette meddeles klubben. Resumé af fremmødeordningen: - Vi tjekker, at børnene ankommer til Huset. - Vi sender ikke børn hjem daglig, men vil selvfølgelig gerne sende dem videre til en fritidsaktivitet. - Vi finder ikke jeres børn til jer, men vil selvfølgelig gerne være behjælpelig Har I yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Husets personale.

- 1.5. Hvad er en fritidsklub: Fritidsklubben starter hver dag kl 11.00., hvor en medarbejder møder ind og åbner. Børnene kommer, når de har fri fra skole. Resten af medarbejderne møder ind kl. 12.00. Når medlemmerne kommer, skal de krydse sig af, og kan derpå gå rundt i klubben og se, hvem af medarbejderne, der er på arbejde, og hvilke medlemmer, der ellers er i klubben. Alle aktivitetstilbud starter kl. 12.15. Dette gælder multimedieværksted, 10


papirværksted, syrum, våbenværkstedet, malerværkstedet, computer- og netcafe, sporten, musikbaghuset og 1.-2. sal. Ved alle aktiviteter er der en igangsættende medarbejder tilstede. Klubben lukker kl. 17.00. Der arrangeres løbende sportsturneringer, diverse arrangementer, ydermere afholdes mange forskellige aktiviteter og arrangementer udenfor Huset. Ligeledes afholdes der jævnligt fritidsklub-fester og overnatninger om fredagen.

1.5.1. Hvad er en juniorklub: Når børnene er blevet lidt ældre får de mulighed for at komme I husets om aften. Man kan sige, at det er en indslusning til ungdomsklubben. Juniorklubben er foreløbig, hver mandag og onsdag, hvor der vil være forskellige aktiviteter og arrangementer fra kl. 18.30- 21.00. Derudover laves der forskellig juniorklubture ud af Huset.

- 1.5.2. Hvad er en ungdomsklub: Ungdomsklubben holder åbent hver aften mellem kl. 18.00 og kl. 21.30 mandag til torsdag. Her er der faste medarbejdere på arbejde, som holder udvalgte aktiviteter åbne. Især er musikbaghuset populært. Ellers er det primært spillecomputere, sport, , film, mad, vandreture, internet, og diskotek, der er de foretrukne aktiviteter blandet U.K.’s medlemmer. Ungdomsklubben fungerer først og fremmest som et værested, en social ramme, hvor mange forskellige unge kan mødes.

- 1.6. Samarbejdsparter:

11


Vores samarbejdspartnere er Rådhuset, politiet, boligejendommen Danmarksgården, gadepiloterne, Art-Train, skoler, andre fritids-/junior- og ungdomsklubber, samt andre dag- og specialinstitutioner i Frederiksberg Kommune. Ligeledes har vi en repræsentant i den lokale SSP kreds Øst, som plejer og udvikler kontakter samt tager områdets problemer op.

2. Huset aktiviteter: Værkstedsaktiviteter: Design af tøj og kostumer, silkemaling og silketryk, madlavning, bagning, rollespil og live-rollespil, latexvåbenproduktion, smykkeproduktion, papirproduktion, kalender og æske fremstilling, modelbyggeri, figurmaling og akvarelmaling mm. Computeraktiviteter: Internet, chat, spil, grafiske/animationsprogrammer, tekstbehandling, computermusik, pc-aftenarrangementer. Musikaktiviteter: Diskotek, lære at spille på instrument og i band,

ind- og udlandsture, DJ-kursus, musikarrangementer og

studiefaciliteter. Sportsaktiviteter: Bordtennis, billard, fodbold, klatring, basketball, ridning, unikhockey, diverse brætspil, konkurrencer og turneringer. Ture:

12


Udenlandsture, 2 årlige skiture, weekendture, kolonier, stævner rundt omkring i landet, udvekslingsture, vandreture Danmark og Sverige, overnatning i naturen (hovedsagelig i Danmark), kanoture til Mølleåen, forlystelsesture koncerter, ture til fodboldkampe og fisketure. Madaktivitet-ordning: 3 gange om ugen, Jf. kostpolitik - handleplan. Åbent hus-arrangement: Huset afholder åbent hus-arrangementer for forældre og børn for at skabe en bedre kontakt mellem medarbejder og forældre. Dette sker, for at forældrene har mulighed for at opleve Husets aktiviteter sammen med deres egne børn. Der har været mange klare og positive tilkendegivelser fra både børn og voksne om at foresætte arrangementet. (Er for øjeblikket stillet i beror) Andre aktiviteter: Fester, samvær, hygge, fællesspisning, forældrearrangementer, og sommergårdfest. Aktiviteterne tager afsæt i børnenes behov og ønsker, medarbejdernes kompetencer samt de økonomiske ressourcer, der er til rådighed.

- 2.1. Egenbetaling af aktiviteter: Ved deltagelse i klubbens aktiviteter skal medlemmerne selv dække 50 % af udgifterne til materialer, ture, arrangementer o.lign. Derfor oprettes og indbetales et beløb på barnets individuelle beskæftigelseskonto; således flyder/cirkulerer kontanter ikke uhensigtsmæssigt rundt i Huset.

13


- 3. Klubbens målsætninger og vision: Udover at leve op til Frederiksberg Kommunes overordnede målsætninger for klubarbejde på Frederiksberg, ser Huset sig som en aktiv del af den samlede kommunale forbyggende indsats overfor børn og unge i kommunens distrikt øst.

- 3.1. Vision: Huset - fordi dit barn bør udvikle sine personlige evner og fantasi ved at udfolder sig kreativt i et levende fællesskab med andre børn og voksne. Vores vision er at udvikle børnenes evne til velovervejet, kritisk og selvstændigt at kunne tage stilling og træffe kreative hensigtsmæssige valg med bibragt forståelse for, at det enkelte barn herigennem selv har mulighed for aktivt at påvirke og udforme sin tid i Huset. Dette skal bidrage til at udvikle medlemmernes fantasi, kreativitet, sociale og individuelle behov for oplevelser og erfaring, således at de bliver bedre til at håndtere deres kommende voksentilværelse.

- 3.2. Primære mål for institutionen: - Huset skal derfor tiltrække, fastholde og udvikle børn og unge i disses fritid, samt skabe situationer og rammer for fællesskab imellem børn, unge og voksne. - Huset må følge med tiden, således at aldersgruppen 10-18 år kan få udfyldt deres fritid kvalitativt og meningsfuldt med en forpligtelse overfor fællesskabet. - Huset skal være et trygt og rart sted, hvor alle er velkomne. 14


- Huset må vedvarende tiltrække og fastholde en bred sammensat gruppe af unge ved at skabe aktiviteter på de unges præmisser. - Huset samarbejder og koordinerer med nærmiljøets øvrige tilbud om fritidsaktiviteter. - Husets aktiviteter skal medvirke til, at de unge tager aktiv del i deres eget og i andres liv.

- Husets medlemmer skal opleve og fornemme medbestemmelse, indflydelse og demokrati. - Huset skal tilbyde ansvarlig voksenkontakt, der støtter og fremmer den enkelte unges socialisering, kompetence og identitetsdannelse. - Huset vil fungere som brobygger/katalysatorer mellem de unge og det øvrige samfund.

15


- 4. Karakteristika af områdets børn og unge : Børnene er generelt velstillede på alle fronter. De er velstimulerede, kreative, kritiske og selektive i deres valg af fritidsaktiviteter.

- 4.1. Karakteristika generelt for aldersgruppen 10-18 år: Aldersgruppen fra 10-18 år befinder sig selvsagt på meget forskellige udviklingsniveauer, men de er næsten alle i eller på vej ind i – puberteten. Præpuberteten 10-12 år: Barnets sociale verden begynder for alvor at udvides. Barnet begynder at sammenligne sig med andre og indser, at bestemte aspekter ved virkeligheden ikke kan ændres. Den egocentriske tænkning erstattes langsomt af en mere logisk tænkning, hvilket bl.a. giver en ny tidsopfattelse, der er mere lig de voksnes. I børnenes øjne bliver forældreskikkelserne mere realistiske, med alle deres fejl og mangler. Dermed forsvinder den faste tro på forældrenes magt og viden, som var almindelig tidligere, og i kølevandet herpå kan f.eks. følge en skuffelse over, at en ”gylden tid” er forsvundet. Endvidere kan det fører til, at børnene hjemme fortæller meget mindre om, hvad de har oplevet i løbet af dagen. Kammeratskabsgruppen bliver et væsentligt element for barnets forsatte udvikling, og den bliver stadigt vigtigere i de følgende år. For aldersgruppen sker der også en forandring i identitetsopfattelsen, og dermed øges fornemmelsen af at være anderledes eller ikke rigtigt at slå til, når det gælder udsende eller præstationer. 16


Puberteten 10-18 år: Betragtes som en grundlæggende biologisk proces, som en udviklingsfase, som alle unge i alle kulturer og under alle historiske forhold skal igennem. Den voldsomme kropsforandring, der kendetegner perioden, resulterer selvfølgelig i en ”naturlig” identitetskrise, hvor både pigernes og drengenes selvopfattelse ændres radikalt. Perioden kendtegnes ved at være en af de mest følsomme perioder i vores tilværelse og ved: - At man bliver sin seksualitet bevidst og begynder at tænke over sin seksuelle identitet. - At der sker en væsentlig kognitiv og sproglig udvikling. - At den unge opøver evnen til kritisk at iagttage sig selv udefra, men også en frihed til at eksperimentere med sit forhold til andre og så analysere det bagefter. - At den unge gradvist frigør sig fra forældrene. - At den unge opgiver forældrene som kærlighedsobjekter, og at disse relationer erstattes af tætte venskaber med jævnaldrende. - At den unge kaster al sin kærlighed på f.eks. idoler eller kæledyr. - At den unge har en overdreven kropsinteresse og selvoptagethed. - At den unge overvejer grundlæggende eksistentielle problemstillinger (f.eks. Hvem er jeg?), hvilket kan medføre perioder med grublerier, depressioner, selvbebrejdelse over egen uformåenhed og mangelfuldhed. - At den unge har storhedsfantasier, drømme og urealistiske fremtidsplaner og livsprojekter.

17


Ungdomsperioden er med andre ord en udviklingsfase, hvor de unge skal tilegne sig færdigheder og kvalifikationer. Husets medarbejdere ser derfor deres primære opgave som at være den instans, der hjælper, tilpasser og giver de unge et fast tilholdssted i deres travle og opsplittede hverdag.

- 4.2. Årets cyklus i Huset : Året begynder den 1. maj; her får vi nye børn fra de omkringliggende SFO´er. Efter sommerferien (altså perioden fra starten af august til jul) handler det om at fastholde og udvikle den børnegruppe, vi har. Fra jul og frem til 2. maj gælder det om fortsat at udvikle, men også afvikle børn fra henholdsvis F.K.- til J.K., og over til U.K., Året afsluttes med en sommerfest, hvor der siges farvel til nogle og på gensyn til mange.

- 4.3. Ind - og udmeldelse: - Indmeldelse og udmeldelse i fritidsklubben foregår via pladsanvisning gennem Rådhuset. - Indmeldelse og udmeldelse i ungdomsklubben foregår via pladsanvisning eller på klubbens kontor ved personlig henvendelse i klubbens åbningstid. - Prisen for fritidsklubben, junior og ungdomsklub se pladsanvisning. Pr. 1/5 2010 var der i FK/UK indmeldt 330 unge i alderen 10-18 år.

-4. 4. Åbningstider og lukkedage: Fritidsklubbens (FK) daglige åbningstider: Mandag – fredag kl. 11.00 -17.00. For børn fra 3.- klassetrin Juniorklubben(JK) ugentlig åbningstid: 18


Mandag og onsdag kl.18.30. - 21.00. For børn i alderen 12-14 eller 6.-7. klasse. Ungdomsklubben (UK) daglige åbningstider: Mandag – fredag kl. 18.00 – 21.30. For børn mellem 13 – 18 år.

- 4.5. Åbningstid i skolesommerferien: - Åbningstider i uge 27, 28, 31 - Huset er åbent fra kl. 09.00- 17.00 mandag og onsdag. - Huset er åbent fra kl. 09.00- 22.00 tirsdag og torsdag. - Huset er åbent fra kl. 09.00- 16.00 fredag. -

Huset holder helt lukket i uge 29, 30. Derudover holder vi lukket på følgende helligedage:

- Påske, pinse, 5. juni, Kr. Himmelfartsdag. Fredag før uge 42 (efterårsferien) og mellem jul og nytår. - Såfremt der er ekstraordinært lukket, vil der blive udsendt information. Kommer disse lukketider på tværs, er anden pasningsmulighed opnåelig ved aftale med kontoret.

- 4.6. Formidling af information: Formidling af Husets information og aktiviteter sker via klubbladet, der udkommer hvert kvartal via e-mails. Endvidere bliver der løbende opsat plakater, uddelt løbesedler og flyers i Huset. Derudover komme der pr. e-mail tilbud om månedens aktiviteter. 19


Der afholdes forældreinformationsmøder i slutningen af april og oktober hvert år, her er der ligeledes valg til vores forældrebestyrelse, hvor der afholdes ca. 4-5 møder om året. Jf. politik for Husets informationsformidling.

-5. Institutionskultur: Huset Fritids- og Ungdomsklub skal fremstå som en progressiv institution med en markant kultur, der tager udgangspunkt i et humanistisk livssyn. Med respekt for individualitet skal dette livssyn præge vores handlinger. Vi vil i Huset organisere os efter en flad struktur baseret på respekt og tillid. Husets personalepolitik tager hensyn til medarbejdernes fysiske og psykiske trivsel og velbefindende. Også de fysiske rammer afspejler institutionskulturen. Dagligdagen kendetegnes af åbenhed, udelegering af ansvar, overholdelse af aftaler, ærlig, åben kommunikation samt teamorienteret opgaveløsning. Det er naturligt med en venlig og uformel omgangstone, der med humor befordrer konstruktiv kritik. Vi organiserer os med et minimum af bureaukrati og med en høj effektivitetsgrad. Vi vil forsætte med at uddanne os, således at vi bliver mere værd for vores omgivelser. Vi skal sørge for at forenkle vores arbejdsgange, dele viden med hinanden og lægge initiativ og ansvar ud til medlemmer for at selvstændiggøre dem. Huset vil imødekomme børnenes behov med kvalitetsprodukter; med situationer, der stimulerer deres fantasi og kreativitet, samt motiverer dem til at udforske, opleve og udtrykke deres egen verden.

20


- 5. 1. Planlægningskultur: -

Huset vil fremover køre med pædagogisk planlægning på kort og lang sigt, hvilke vil sige dags – uge – måneds – og halvårsplanlægninger, således at vores samarbejdspartnere, herunder børn og forældre, kan planlægge efter Husets aktiviteter. Huset planlægger halvårligt fra 01.01-31.08 og fra 01.08-31.12. Husets planlægning vil være tilgængelig på internettet.

- 5.2. Husets personale: Fastansatte: 15 stk. Uffe Weber/assistent, Helle Pedersen/assistent, Charles Blem/assistent, Henrik Vedholm/assistent, Claus Broberg/assistent, Lisbeth M. Jensen/assistent, Maria Søndergård/assistent, Lene Kjær Hvillum/assistent, Sergio/assistent; Martin Hasselgreen – souschef/U. K. ansvarlig, Bjarne Benda - Leder/F. K ansvarlig. Timelønnede medarbejdere: Huset har på nuværende ingen timelønnet. Rengøringspersonale: Maria Danielsen Praktikanter: Huset har årligt 2-4 studerende fra Frøbel Pædagogseminarium og andre offentlige institutioner.

21


- 5.3. Ledelsen: Huset har en demokratisk ledelsesform, hvilket vil sige, at ledelsen inddrager medarbejderne i beslutningsprocessen afhængig af forhold vedr. ledelsen selv, medarbejderne, kultur, opgaven og den aktuelle situation. Ledelsesteamet består af souschef og leder. Ledelsen skelner mellem instrumentelle, emotionelle og repræsentative arbejdsopgaver, hvilket er fordelt mellem leder og souschef. Arbejdsopgaverne er konkretiseret i funktionsbeskrivelser. Ledelsen påvirker medarbejdernes adfærd ved råd, vejledning, anvisninger eller ordrer. Lederholdningen i huset er støttende, lyttende, med inddragelse af medarbejderne i ledelsesprocesser. Ledelsen deltager også i det praktiske daglige arbejde.

- 5.4. Personalepolitik: Huset tilstræber at have en bred aldersfordeling og en ligelig kønsfordeling. Ligeledes tilstræbes det, at personalegruppen har en alsidighed i både faglige og personlige færdigheder og kompetencer. Personalemøde afholdes en gang ugentligt; her vil alle væsentlige beslutninger vedr. fast-/timelønnet ansættelse, økonomi, ressourcefordeling m.m. bliver vedtaget. Huset har et stabilt personale, og vi vil i fællesskab arbejde på, at personalet udvikler sig, således at alle udnytter deres faglige såvel som personlige ressourcer bedst muligt. Personalet opfordres til relevant efteruddannelse. 22


Uddannelsesbehov afdækkes hos den enkelte medarbejder gennem årlige personale udviklingssamtaler, kaldet MUSsamtaler, hvorefter kursus/skoleforløb afvikles internt eller eksternt. Ved MUS opstiller ledelsen og den enkelte medarbejder mål for medarbejderens arbejdsfunktion i det pågældende år. MUS-samtalerne foregår i januar, februar og marts. Ligeledes afholdes der årligt personaleweekend, hvor der planlægges og diskuteres pædagogik for det kommende år. Huset arbejder målrettede med de personalepolitiske værdier, der er godkendt af hovedudvalgt d.19.december 2002 i Frederiksberg Kommune. Værdierne er som følger: - Respekt og anerkendelse - Klare mål - Samarbejde og ansvar - Udvikling og forandring - Arbejdsmiljø og medindflydelse

5.5. Husets mødekultur: Huset afvikler personalemøde en gang om ugen af 2 timers varighed. På mødet er der en fast dagsorden samt en fast ordstyrer og referent. Referater fra personalemøder indsættes i en mappe, der står på kontoret. Dagsorden er bygget på følgende punkter: 1. Gennemgang af referat fra sidst 2.

Børn, herunder børn og unge med særlige behov 23


3. Møder 4. Orientering fra eksterne og interne møder 5. Orientering fra den enkelte 6. Punkter fra bogen 7. Sidste uges og næste uges aktivitet. Evaluering og planlægning 8. Ferie, afspadsering og eventualiteter

- 5.6. Husets daglige rundemøde: Huset afholder dagligt rundemøde kl. 13.00-13.15 for samtlige medarbejdere, der er på arbejde den pågældende dag. Der er følgende punkter på møde. 1. Gårdsdagens problemstillinger 2. Børn 3. Hvem er hvor 4. Ekstra aktiviteter 5. Andet

24


- 6. Husets menneskesyn: Husets menneskesyn er demokratisk, psykologisk, sociologisk, antropologisk og organisk. Demokratisk, fordi børn er rationelle, sociale, selvrealiserende og komplicerede. Psykologisk, fordi vi anerkender, at børn og unge har kompetencer. Sociologisk fordi barndommen/ungdommen er en positiv ressource. Antropologisk, fordi mennesket er et kulturskabende og -bærende individ. Organisk, fordi verden er global, i konstant forandring, menneskets indsigt bliver dybere og mere komplekst, og mennesket må agere proaktivt i sit liv.

- 6.1 Husets pædagogisk værdigrundlag: Husets aktiviteter skal lære børnene at indgå solidarisk med andre børn samt udvikle deres opfattelses af alles ligeværd, selvbestemmelsesret og integritet. Vi mener, at ethvert barn og ung har iboende ressourcer, som forudsætter fortsat udvikling. Ligeledes lægges der vægt på at respektere det enkelte individs særpræg og særlige udvikling samtidigt med, at ansvarligheden over for fællesskabet udvikles ved at det, man arbejder med, ikke blot er for ens egen skyld, men også andres. Husets primære rolle er at skabe en ramme, hvor der kan oprettes relevante udviklingsmuligheder for børn og unge socialisering og kompetenceudvikling i deres fritid i Frederiksberg Kommune. I det ligger der selvfølgelig en sekundær rolle i forhold til dannelse og opdragelse jvf. Husets normer, værdier og politikker, men Huset må understrege, at hjemmet/forældrene har ansvaret for barnets og den unges opdragelse.

25


Huset vil ved henvendelse være behjælpelig med råd, støtte, vejledning og evt. tiltag. Ligeledes henvender klubben sig til hjemmet, såfremt der er opstået et behov. Huset er altså et netværk, hvor børn og unge opbygger færdighed gennem tillid, oplever positiv synergi og skaber interaktion med andre mennesker. Et netværk, der binder aktører, aktiviteter og ressourcer sammen.

- 6.2 Pædagogisk linie: Metoden er vanskelig helt at definere, idet vores pædagogiske arbejdsprocesser konstant relateres til de børn og unge, der p.t. frekventerer klubben. Husets pædagogiske metode er: Handlingsorienteret (iværksættelse af aktiviteter)med udgangspunkt i relationer mellem mennesker, i klubbens eget miljø og værksteder med følgende redskaber: Dialog, humor, socialt udviklende og skabende oplevelser, leg, læring nærvær, synlighed, engagement og samarbejde.

- 6.2.1. Relationspædagogik i Huset: I Huset arbejder vi med udgangspunkt i relationen til barnet eller den unge. Vi mener at vi gennem relationen kan påvirke Husets medlemmer og derigennem handle som rollemodel. Vi søger i Huset at skabe anerkendende relationer til de medlemmer som benytter Huset. Med anerkendende relation mener vi en relation der bygger på gensidig respekt. Vi vil som pædagoger respektere de forhold de unge kommer til os med, og forventer at de unge respektere de rammer og personer vi stiller til rådighed for dem. Den anerkendende relation er kendetegnet ved at den tager udgangspunkt i den enkeltes nuværende situation. Den er ikke dømmende i forhold til tidligere handlinger men giver mulighed for at skabe et fælles mål med forskellige 26


forudsætninger. I anerkendelsen ligger også en ligeværdighed som er indarbejdet i relationen. Vi vil i Huset ikke tilstræbe den ligeværdige relation, da vi ikke mener den er mulig, i det omfang at vi som pædagoger, til tider, skal fungerer som autoriteter, men vil forsøge at opnå en gensidig respekt mellem barn og voksen. Ligeværdigheden prioriteres gennem en forståelse af at begge parter har kompetencer som vi sammen kan udnytte. Det er dog vigtigt at understrege at det til en hver tid vil være pædagogen som er relationsansvarlig. I dette ligger dermed at pædagogen er ansvarlig for etablering og stimulering af relationen.

- 6.2.2. Hvordan opnås relationen: • Ved at være opsøgende, eksempelvis at hilse på medlemmerne i klubben. • Ved at være til stede, eksempelvis, at befinde sig fysisk i de rum børn og unge befinder sig i. • Ved at være deltagende, f.eks. at spille, se tv eller sy med børn og unge. • Ved at være igangsættende, etablerer aktiviteter for børn og unge. •

Ved at være støttende og udviklingsorienteret over for individet.

- 6.3 Social forståelsesramme – og politik: Det er nødvendigt, at medlemmer og ansatte i Huset er medansvarlige i alle sociale relationer i klubbens daglige virksomhed. Huset skal give rammer for - og rum til - at klubbens børn og unge kan danne venskabsrelationer. Huset skal endvidere sørge for, at klubbens medlemmer er vidende om, at de er nødvendige og medansvarlige aktører i skabelsen af de vigtige og gode sociale relationer til hinanden. Husets aktiviteter og arrangementer skal i videst mulig omfang udfordre og stimulere nysgerrighed og fremme selvstændighed og samhørighed. 27


I et hus som vores, der omhandler et fællesskab af flere generationer, er det selvfølgelig nødvendigt med klare normer for opførelse og adfærd. Vores udgangspunkt er, at menneske vokser ved at blive mødt med værdighed og integritet. Huset henholder sig til et regelsæt for social adfærd i grupper af alle størrelser i forhold til samfundets almengyldige sociale leveregler: - Almen dannelse og høflighed - At de voksne bestemmer i sidste ende - At husets børn og unge har stor medindflydelse i Husets beslutningsprocesser - At alle må udvise selvkontrol - At hensigtsmæssig social adfærd udvises gennem empatisk forståelse for andre - At oparbejde positive kontaktformer - At have situationsfornemmelse for andre og sig selv - At udvise omsorg for andre - At møde andre med gensidigt respekt - At lære at værdsætte det anderledes og skæve hos andre mennesker - At alle rummer nogle ressourcer, andre kan bruge; det gælder bare om at se det

28


- 6.3.1. Socialisering i Huset: Vi mener at pædagogisk arbejde i bund og grund handler om socialisering af en opvoksende generation. Husets definition på socialisering betegner den proces, hvor igennem individet udvikler sig i samspil med sine sociale omgivelser. Socialisering er en livslang proces, som alle er igennem, en proces, hvor mennesket bliver menneskeligt. Processen handler om individets forhold til samfundet og omvendt. Mennesket psykiske potentiale udformes, så det er i stand til at leve i et givent samfund. Mennesket socialiseres ind i den samfundsmæssige kontekst ved at tilegne sig dets dominerende normer, værdier, sædvaner og livsindstillinger. Individet gøres til medlem af samfundet. Socialisering er kort sagt samfundsmæssiggørelse. Forskellige opfattelser af socialiseringsprocesser kan bidrage til at forstå og nuancere socialiseringsvilkårene i det moderne samfund og som Husets selvfølgelig er en del af.. Pluralistisk socialisering: Den teori karakteriserer socialisering, som en proces, der er fyldt med brud og modsætning. De normer som den opvoksende generation socialiseres til er ikke præget af entydighed, men er modsætningsfyldte, fordi socialiseringen formidles gennem forskellige instanser, hvor de vigtigste er familien, skole, medier, kammerater og fritidsinstitutioner. De forskellige instanser repræsenterer ofte forskellige sæt normer og værdier. Den pluralistiske socialisering indspinder barnet eller den unge i et komplekst net af modsætningsfyldte forventninger, hvor den ene instans ikke kan gøre krav på at besidde normer, der er mere rigtige end den anden. Dermed bliver ansvaret for,

29


anderledes socialiseringen forløber i høj grad overladt til den enkelte. Den pluralistiske socialisering tager udgangspunkt i den kulturelle frisættelse( T. Zieche). Socialisering og kontrol: Socialisering kan også ses som en kontrolproces, hvor formålet er at regulere handlinger og adfærd. Den sociale kontrol er en naturlig del af er hvert samvær og fællesskab. Det betyder at medlemmernes normer til stadighed vurderes i forhold til, hvad er acceptabelt. Opretholdelsen af et hvert fællesskab sker ved at iværksætte sanktioner over for individer, hvis adfærd afviger fra normen. I det sociale kontrolprocesser sker der en styring i retning af en samfundsmæssig integration. Den sociale kontrol er en overordnet proces, hvori samfundsmedlemmerne homonigeres og fastholdes under et fælles livsperspektiv, for derved at fremme en kollektiv orientering. Socialisering som kvalificering: Socialisering ses her som en frembringelsesproces, hvor individet former sig selv og bidrager til udformning af sin kultur. Individet udskiller sig fra andre individer og udvikler specifikke individuelle egenskaber. Egenskaber og kompetencer, som individet skal bruge til at være medproducent af sit eget liv og samtidigt kunne indgå i et eksisterende samfund. Sammenfatning: De pluralistiske socialiseringsbetingelser er præget af opbrud, uigennemskuelighed og kompleksitet. De normer og værdier Husets pædagoger har, er nødvendigvis ikke mere rigtige end andres, men i og med vi tilbringer så meget tid 30


sammen med børn og unge, har vi et ansvar over for dem til at forstå, hvilke værdier og normer vi gerne vil viderebringe. Usikkerheden og udviklingen omkring nuværende normer og værdier eller mangel på samme kan efterlade Husets pædagoger i en situation, hvor det er svært at finde normative holdepunkter og hvor Husets pædagoger kan miste sin faglige orienteringsevne. Husets pædagoger udgør i en høj grad en social kontrol. I forhold til de børn og unge er vi en ”supermagt”. Vi har indirekte magt til at definere, hvad hverdagen for børn og unge skal indeholde og hvordan relationer til børn og unge skal være. Kontrollen lægger op til at Husets pædagoger gør sig klart, hvad vi vil og hvorledes forholdet skal være. Husets pædagoger vælger at anskue det ansvar, vi har over for børn og unge, som også værende en påvirkning og udvikling for begge parter i nogle eksisterende omgivelser. Forholdet til børn og unge bygger på magt, men vi må tilstræbe et subjekt - subjekt forhold. Det er et ansvar, hvor det handler om at give nogle basale kompetencer videre, som er nødvendige at have i et eksisterende samfund. Husets pædagoger har altså til opgave at kvalificere og lære børn og unge til at kunne begå sig på mange forskellig fronter og arenaer i et samfund i konstant forvandling. De kvalifikationer vi som pædagoger kan ruste en opvoksende generation med, er de bløde og skjulte kvalifikationer. Kvalifikationer er mere end eksempelvis at kunne tegne, skrive, regne og besidde en mængde paratviden. Der er en udbredt opfattelse, at kvalifikationer er, man kan måle, men dette gælder netop kun den del af kvalifikationer – også i arbejdsmæssige sammenhænge. Nogle af de vigtigste kvalifikationer er ikke målbare og derfor er der mange ikke tænker på dem som kvalifikationer. Der drejer sig om evnen til at samarbejde, evnen til at omstille sig til nye situationer og nye krav, evnen til at skabe muligheder, evnen til at udvise solidaritet osv. Mange af disse 31


kvalifikationer bliver stadig mere vigtige, som en konsekvens af den globale og teknologiske udvikling i en moderne tidsalder. Udviklingen stiller børn og unge over for en svær problemstilling, ”hvilke egenskaber og evner er relevante at udvælge i fremtiden. Dette stiller store krav til børn og unges evne til selvrefleksion. Husets pædagoger vil derfor i det daglige arbejde med en række kompetencer, som vi mener børn og unge skal kunne besidde for, at kunne begå sig og etablere en livsduelighed i et samfund i forandring.

- 6.3.2. Børns og unges kompetenceudvikling: Husets pædagoger mener at kompetence kan defineres på følgende måde: En syntese af viden, kunne og handledygtighed som en person har udviklet indenfor et bestemt område. Kompetencer omfatter såvel færdigheder i håndteringen af konkrete arbejdsopgaver som abstrakte refleksioner over selve opgavens væsen og måde at håndtere opgaven på. Husets som institution anser sig selv som et ”kompetencerum” for børn og unges kompetence erhvervelse. Erhvervelsen af kompetencer, skelner Husets mellem to former for pædagogisk praksis. En implicit pædagogik, som igennem praksis via vores mange aktiviteter giver børn og unge mulighed for en kropslig, intuitiv indarbejdning af kvalifikationer. Og en eksplicit pædagogik, der giver mulighed for en teoretisk forståelse og en kritisk og kreativ forholden til processen eksempelvis når børnene indbyrdes mobber hinanden og skal være med til at skabe en løsning på konflikten. Imidlertid er ingen af disse to former optimale, hvis de stå hver for sig. Men sammen kan de etablere et

32


” kompetencerum” som Husets pædagoger, børn og unge kan tage afsæt i. Det vil sige at praksis og teori er ligestillet og indgå i et vekslende afhængighedsforhold i arbejde med Husets børn og unge.

- 6.3.3. Universelle livskompetencer for Husets børn og unge: 1. Ændringsparathed 2. Rolleskrift 3. Værdirefleksion 4. Iniativrighed 5. Helhedstænkning 6. Handleevne 7. Social fleksibilitet 8. Problemløsningsfærdigheder 9. Decentrering. Evnen til at sætte sig i andres sted. Husets pædagoger møder, børn og unge i et institutionel sammenhæng og det er i dette miljø vi som fagpersoner skal arbejde og videre formidle ovennævnte livskompetencer.

- 6.4. Husets pædagogiske holdninger og værdier: - Du skal behandle andre børn og voksne som du selv vil behandles af dem. - Det er den indre overbevisning, moral og tænkemåde, der danner grundlaget for enhver personlig stillingtagen

33


- 6.4.1. Pædagogiske værdier: Respekt for individet: I Huset tages der hensyn til individet I Huset er forskellighed godt Kvalitet: I Huset er der tid til samvær og fælles oplevelser I Huset er der tid til kreativt fordybelse I Huset går vi op i processen og produktet I Huset har vi få regler Indflydelse: I Huset er der demokrati og medbestemmelse. Børnene og voksne har indflydelse på deres hverdag Børn og voksne har initiativret i Huset I Husets har vi mange aktiviteter, børnene selv kan vælge imellem Engagement: I Huset arbejder børn og medarbejdere med det, de interesser sig for I Huset prøver vi at gøre tingene med rettidig omhu

34


Tillid og udfordring: Vi tror på, at børn godt selv kan. I Husets er der frihed under kontrolleret ansvar. Vi giver børn udfordringer, så de kan lærer noget nyt. Ansvarlighed: Ansvar over for andre og for ens egne handlinger gennem personlig udvikling og erhvervelse ny viden Ansvarlighed overfor miljø og ressourcer og hinanden i og uden for Huset Tryghed: Huset skal være et trygt og rart sted, hvor børn mødes på tværs af alder Husets er en klub med mange traditioner. I Huset skaber vi trygge børn i levende rammer igennem vores aktiviteter og via relationen til hinanden

- 6.5 Mobbepolitik: Essensen her er at tilkendegive nogle klare retningslinier og forholdsregler omkring mobning. Politikkens formål er at gøre institutionen mobbefri, således at børnenes energi bruges på udvikling, læring og fællesskab i og uden for Huset. Huset definerer begrebet mobning, som når en gruppe/ et enkelt individ systematisk forfølger eller udelukker en enkelt person der, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.

35


- 6.5.1. Retningslinier mod mobning: - Vær mod andre, som de skal være mod dig - Hvis du mobber andre, har du selv et problem - Oplever du mobning, skal du sige fra og kontakte en voksen. Det er fuldstændig legitimt - Husets børn og voksne er imod mobning, da man bliver trist og ked af det - Det er dumt at acceptere mobning - Der er dumt at deltage i mobning Jf., handleplan på mobbepolitik.

36


- 7. Demokrati og medbestemmelse: Vi forstår medbestemmelse som, ”individets evne til at yde indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af autentisk oplevelse af egne og andres behov og erkendelse af de objektivt foreliggende handlemuligheder”. Dette prøver vi at virkeliggøre som følger:

- 7.1. Børn og medbestemmelse: Medbestemmelsen for fritidsklubbens medlemmer fungerer således, at de frit og uformelt kan tale med personale om ønsker, aktiviteter, problemer o.l. Dette kan være i forbindelse med afvikling af forskellige aktiviteter, eller hvor samtalen ellers findes naturlig. Enten taler man emnet igennem med det samme, eller også opfordrer den voksne til at tage det op som punkt på børnemødet. Hver mandag afholdes der børnemøde kl.15.00, hvor mangt og meget tages op. Det kan også være den voksne, som fremlægger punkter. Er man usikker og utryg ved at tale til børnemøderne, har Huset opsat en postkasse, så man ad den vej kan gøre sin indflydelse gældende. Vores klubblad udkommer 4 gange om året. Redaktionen består både af medarbejdere og børn. Her modtages der læserbreve, indlæg og kommentarer om hverdagen o. l. fra mange af Husets børn. Desuden opsnuser redaktionen selv relevante emner og andre forhold, som derpå tages op i bladet. Bladet modtages godt af alle medlemmer og læses flittigt - både af børn, unge og voksne.

37


Ydermere sidder der et medlem af fritidsklubben i Husets forældrebestyrelse som klubrepræsentant. Klubrepræsentanten deltager dog ikke i forældrebestyrelsens behandling af sager vedrørende enkeltpersoners forhold. Afgørelse om, hvilke forhold, dette måtte omfatte, træffes af bestyrelsens medlemmer. Klubrepræsentanten har her mulighed for at viderebringe ønsker, ideer og problemstillinger, som Husets børneflok finder relevante, og som er bragt til torvs på vores børnemøder. For ungdomsklubmedlemmers medlemsdemokrati se jf. virksomhedsplan for ungdomsklubben. Ellers tages ønsker og ideer løbende op. Aktiviteter om aftenen opstår ad hoc efter ønsker fra medlemmerne og fra voksne i samarbejde. Primært bruger medarbejderne meget tid på at skabe en god kontakt og komme i dialog med U.K. medlemmerne.

- 8. Samarbejde med forældre og medlemmer: - 8.1.1. Det generelle forældresamarbejde: Samarbejdet med forældre sker i det daglige arbejde enten via telefon eller ved personlig henvendelse, forældremøder, netværksmøder i kommunen og via forskellige arrangementer. På forældremøde, hvor samtlige forældre indkaldes via mail eller post, vælges Husets forældrebestyrelse. Denne bestyrelse afholder fire møder pr. år. På mødet drøftes emner om nuværende og fremtidige aktiviteter og projekter i Huset. Klubbens hverdag gennemgås og kommenteres. Husets økonomi gennemgås; aktualiteter, problematikker, temaer og emner diskuteres.

38


Huset afholder forskellige arrangementer om året for at styrke, pleje og udvikle forældresamarbejde. Derved får Husets forældre selv mulighed for at etablere et forældrenetværk. Dette forældrenetværk skulle gerne give Husets forældre et forum/platform, hvor de kan udveksle erfaringer og holdninger omkring børneopdragelse og almindelig hverdagsproblemer.

- 8.1.2. Det specifikke forældresamarbejde: Husets forældresamarbejde tager afsæt i institutionens organisationskultur. Her tænkes på de erfaringer og traditioner, som institutionen i forvejen har for forældresamarbejdet. Da klubbernes målgruppe spænder over alderen fra 10 til 18 år, tages der altid en faglig og etisk beslutning om, i hvilken udstrækning barnet/den unge bør være til stedet ved møder, hvor forældrene deltager. Hvilket vil sige: Når et barn/ung ”opdages” i forbindelse med f.eks. et uhensigtsmæssigt forehavende, anbefales det, at der tages tidlig kontakt til forældrene. - Denne kontakt kan indeholde en orientering om, i hvilken retning bekymringen går på. Det er vigtigt at møde forældrene med forståelse, og at institutionen inddrager forældrenes opfattelse af problemet. - Ligeledes giver klubben et tilbud om, hvad kan klubben bidrage med, ud fra en vurdering af, hvad barnet/den unges behov er. Forældrene orienteres om institutionens muligheder for et videre forløb. Det vurderes desuden,

39


om der er andre samarbejdspartner, der skal inddrages, f.eks. klasselærer, PPR, sagsbehandler, SSP, Gadepiloter mm. -

Der indhentes altid forældrenes samtykke for at videregive oplysninger (samtykkeerklæringen gælder for ét år).

- Ethvert møde med forældrene indeholder aftaler om, hvorledes den fremtidige kontakt holdes. Endvidere aftales en gensidig forpligtelse til at orientere hinanden om eventuelle ændringer i sagen, samt vedrørende overlevering af nyttige oplysninger, som er til gavn for hele processen. Hertil med Bjarne d. 16. juni 2008.

- 9. HUSETS BEREDSKABSPLAN VED SORG, KRISE ELLER ULYKKE: Når en ulykke eller en krise forekommer, sker dette ofte uden noget forvarsel herom. Denne plan indeholder derfor nogle retningslinier for, hvordan vi i fritids- ungdomsklub Huset skal tackle sådanne uforudsete situationer, således at vigtige overvejelser allerede er foretaget og så vi umiddelbart kan skride til professionel og kvalificeret handling. Følgende hovedpunkter danner grundlag for Huset fritids- ungdomsklubbens beredskabsplan: - 9.1. Ulykke/dødsfald med børn i vores varetægt. - 9.1.2. Ulykke/dødsfald med børn i vores varetægt. Hvad gør medarbejderne?: - 9.1.2. Ulykke/dødsfald med børn i vores varetægt. Hvad gør medarbejderne?: -9.1.3. Tilbage på institutionen: -9.1.4. Opfølgning: 40


- 9.2. Sygdom/dødsfald med børn som ikke er i vores varetægt. - 9.3. Sygdom/dødsfald i vores børns nærmeste familie. - 9.4. Skilsmisse/krise i vores børns nærmeste familie. - 9.5. Sygdom/dødsfald/krise i personalegruppen og dennes nærmeste familie. - 9.6. Ulykke/katastrofe i nærområdet, som kan true børns og personalets sikkerhed. - 9.7. Generelle forhold omkring sorg, krise og ulykke: -9.1. Ulykke/dødsfald med børn i vores varetægt: - Førstehjælp: - Stands ulykken. - giv livreddende førstehjælp. - tilkald hjælp (ambulance), tlf. 1-1-2 - giv almindelig førstehjælp. - 9.1.2. Ulykke/dødsfald med børn i vores varetægt. Hvad gør medarbejderne?: - 1. Hold de andre børn samlet, sæt dem ned, berolig dem, bliv ved dem. - 2. kontakt institutionen pr. mobil.tlf., som straks informerer ledelsen. - 3. Ledelsen/ikke implicerede kollegaer kontakter forældrene. - 4. Tag tilbage til institutionen med de øvrige børn. Det er vigtigere at tage sig af de øvrige børn, når hjælpen til det forulykkede barn er kommet, frem for at tage med ambulancen. - 5. Kun hvis der er rigeligt personale, følger en medarbejder med ambulancen på hospitalet. -9.1.3. Tilbage på institutionen: - 1. Hold hurtigst muligt samling med alle de implicerede børn og gennemgå hændelsesforløbet. Lad børnene tale om 41


deres oplevelse og følelser. - 2. Vurder om forældrene skal kontaktes straks eller om børnene skal afvente til normal afhentningstidspunkt. - 3. Om muligt deltager den/de implicerede medarbejdere i børnemødet, gerne med kollegial opbakning, støtte og omsorg. Det er vigtigt, at der også bliver taget omsorg for/ydet krisehjælp til medarbejderne. - 4. Samtlige forældre skal informeres om det skete, inden de forlader institutionen, således at misforståelser og rygter kan undgås. Øvrige forhold: - 5. Institutionen sender en ”ikke impliceret” medarbejder (eller to) til hospitalet, for at informere og støtte forældrene til det forulykkede barn. - 6. Krisehjælp kan rekvireres fra ledelsen til berørte medarbejdere. - Husk vi har Falck-abonnement til hjemtransport, lette skader o. lign. - 7. Såfremt vi kontaktes af pressen skal der ALTID henvises til ledelsen/ bestyrelsen. Husk vores tavshedspligt og beskyt altid de implicerede. -9.1.4. Opfølgning: - 1. Ledelsen informerer B & U-Forvaltningen og bestyrelsen. - Det er vigtigt at holde kontakt med det forulykkede barns forældre og evt. tage på hjemmebesøg, for at hjælpe og støtte familien. - 2. Institutionens forældregruppe informeres via nyhedsbrev. - 3. Hvis barnet dør skal institutionen deltage i sorgarbejde og i barnets begravelse. De øvrige børn kan involveres i samtaler om dette, samt ved at tegne til afdøde, skrive brev eller lign. 42


- 4. Ved dødsfald skal ledelsen sørge for udmelding m.m., således at forældrene ikke modtager unødige betalingsopkrævninger m.m. - 5. Forløbet bearbejdes og evalueres efterfølgende i personalegruppen. - 9.2. Sygdom/dødsfald med børn som ikke er i vores varetægt. Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt med familien, evt. med faste medarbejdere. -1. Aftal gerne hjemmebesøg såfremt familien ønsker dette. -2. Find ud af, hvordan vi bedst kan støtte barnet og familien. -3. De øvrige børn (og evt. forældre) informeres løbende efter aftale med familien. -4. Aftal, om muligt, besøg hos det syge barn med nogle af kammeraterne. De øvrige børn opfordres til at skrive og tegne til det syge barn. -5. Personalet kan få støtte og vejledning fra pæd. konsulent og evt. psykolog om nødvendigt. -6. Ved dødsfald samles personalet hurtigst muligt til samlet information og supervision. -7. Ved dødsfald holder børn og personale samling og snakker om hvad der er sket. - 8. Samtlige forældre informeres pr. brev, således at de kan snakke med deres børn herom. Afhængig af situationen, deltager flere fra personalet i begravelsen. - Huset aftaler hvordan vi sammen med de andre børn kan mindes og afslutte. (Blomster, tegninger, lys, sange, besøge gravsted m.m.) 9. Der aftales hvilke hensyn og særlig opmærksomhed det berørte barn skal have og der holdes tæt kontakt med den efterladte familie i perioden herefter. 43


- 9.3. Sygdom/dødsfald i vores børns nærmeste familie. -1. Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt med familien, gerne med faste medarbejdere. -2. Find ud af hvordan vi bedst kan støtte barnet og familien. -3. Aftal med familien hvor meget barnet skal vide og hvad vi kan sige til barnet. -4. Opdater erfaringer og viden fra faglitteratur om emnet. -5. Personalet kan få støtte og vejledning af pæd. konsulent og evt. psykolog om nødvendigt. -6. Ved dødsfald samles personalet hurtigst muligt til samlet information og supervision. -7. Ved dødsfald holder børn og personale samling og snakker om hvad der er sket. - 8. Samtlige forældre informeres pr. brev, således at de kan snakke med deres børn herom. Afhængig af situationen, deltager flere fra personalet i begravelsen. -9. Der aftales hvilke hensyn og særlig opmærksomhed det berørte barn skal have og der holdes tæt kontakt med den efterladte familie i perioden herefter. - 9.4. Skilsmisse/krise i vores børns nærmeste familie. -1. Skærpet opmærksomhed på barnet for at kunne støtte dette bedst muligt. -2. Snak/møde med forældrene (helst begge samtidig), for at kunne bakke op om indgåede aftaler, samt for at kunne aftale hvordan vi i fællesskab bedst støtter barnet. Vi skal have evt. samkvemsaftaler eller forældremyndighedsafgørelser skriftligt. Vi skal give barnet plads til at vise sorg og følelser, samt bruge os som ”trøstere”. - 3. Aftal evt. særlige aktiviteter med barnet som f.eks. ture, tegne følelser, læse historier, lytte m.m. Personalet skal 44


give hinanden tid til at ”gå fra” med barnet i perioder. - 4. Barnets trivsel og behov drøftes jævnligt i personalegruppen og med forældrene. - 9.5. Sygdom/dødsfald/krise i personalegruppen og dennes nærmeste familie. -0. Lederen laver individuelle aftaler der tilgodeser medarbejderens aktuelle behov -1. Det er vigtigt at fastholde en jævnlig kontakt med den berørte medarbejder -2. I personalegruppen drøftes løbende hvordan vi kan støtte kollegaen bedst muligt. -3. Børn og forældre orienteres efter behov og efter aftale med den berørte medarbejder. -4. Ved den berørte medarbejders tilbagekomst til arbejdet, aftales hvilke hensyn der skal tages, samt hvordan vi bedst kan støtte vores kollega i dagligdagen. -5. Personalet kan få støtte og vejledning af pæd. konsulent og evt. psykolog om nødvendigt. -6. Ved en medarbejders død holdes mindesamling og en snak med børnene om det skete. -7. Forældrene orienteres pr. brev om situationen. Personalet deltager i videst muligt omfang i begravelsen. - 9.6. Ulykke/katastrofe i nærområdet, som kan true børns og personalets sikkerhed. -1. Ingen medarbejdere må forlade institutionen, men skal forblive hos børnene og varetage deres sikkerhed og omsorg. -2. Ledelsen skal straks underrettes og der skal herefter foretages en vurdering af situationen. -3. Medarbejderne reagerer forskelligt og det er derfor vigtigt, at man også tager sig af berørte kollegaer, samt at man støtter hinanden i forløbet. -4. Saml evt. børn og voksne og tal om det skete. 45


-5. Følg myndighedernes evt. anvisninger i radio og tv. Der vurderes hvorvidt forældrene skal tilkaldes/orienteres straks. -6. Følg om nødvendigt andre givne vejledninger: brandinstruks, giftudslip, osv. -7. Kontakt evt. myndigheder, politi, forvaltning for yderligere vejledning. -8. Efterfølgende skal forløbet evalueres og gennemsnakkes og evt. krisehjælp tilbydes. - 9.7. Generelle forhold omkring sorg, krise og ulykke: Man kan aldrig forudse alle fremtidige situationer, men vi kan ved løbende dialog om emnet, samt ved jævnlig opfølgning af denne plan, være så godt forberedte som muligt. Samtlige medarbejdere skal derfor også kende deres ansvar og rolle omkring opståede krise- situationer. Ledelsen har det overordnede ansvar omkring vigtige beslutninger her og nu. I leder og souschefs fravær, følger vi vores aftalt ansvarshavende-rækkefølge. Ledelsen formidler kontakt til bestyrelse, forvaltning, myndigheder, presse, forældre m.fl., eller sørger for at disse opgaver bliver uddelegeret. I nogle tilfælde kan det være gavnligt med en kriseberedskabsgruppe, som kan bestå af leder, souschef, sikkerhedsrep., tillidsrep., evt. andre medarbejdere og evt. best.medlemmer. Institutionen (Huset) kan udefra få hjælp fra: PPR,med hjælp til det enkelte barn, Rigshospitalets Krisecenter, med hjælp til medarbejderne, Nordic Mental Corporation, med hjælp til medarbejderne, Pædagogisk konsulent i KD, med hjælp til personalegruppen, Falck, med hjælp til persontransport m.m. 1-1-2, med hjælp af ambulance, brand og politi, 46


Kræftens Bekæmpelse, med hjælp til sorggrupper og tlf. rådgivning, Børns Vilkår, med hjælp til sorggrupper, Sct. Stefans Rådgivningscenter, med hjælp til barnet og familien. HUSK: At støtte og hjælpe et andet menneske i sorg eller krise, ”kræver ikke at Du er overmenneske”. Det kræver blot at Du er medmenneske.(citat af ukendt)

47


- 10. Politik og handleplan vedr. sygefravær i Huset: Med udgangspunkt i de interne kontraktmål for 2007 omhandlede mødet punktet ”sygefravær og sygepolitik” med henblik på udfærdigelse af retningslinier for nedbringelse af sygefravær. Det kommunale udspil på opgaven er, at institutionen skal lave en handlingsplan for nedbringelse af sygefravær generelt – under hensyntagen til sygefraværs-situationen på den enkelte institution. Over 6-7 sygefraværsperioder pr år betragtes som problematisk. Endvidere bør det skelnes mellem akutte eller langvarige sygeperioder og enkeltdagssygefravær.

- 10.1. Husets handlingsplan for håndtering af sygefravær: 1. Er man syg, kontakter man Husets ledelse og sygemelder sig. Er ledelsen ikke til at træffe, kontaktes kontoret, og beskeden videregives telefonisk til en anden medarbejder. 2. Ved flere dages sygdom gives løbende briefing til ledelsen om sygeperiodens forlængelse. 3. Så vidt det er muligt, raskmelder man sig til ledelsen dagen før, man atter møder på arbejde.

- 10.1.2. Husets handlingsplan for nedbringelse af sygefravær:

48


Ledelsen vurderer løbende behovet for indsats på området. Såfremt det generelle sygefravær i en periode er mærkbart højere end normalt, tages punktet op i personalegruppen på ny. Udfra en vurdering af sygefraværets karakter, skelnes der mellem følgende planer for nedbringelse af sygefraværet: 1. Er der en tendens i arten af sygemeldingerne? Er der f.eks. et ensartet mønster for sygemeldingerne eller et konkret fysisk/ psykisk problem hos personalegruppen, kunne det måske skyldes elementer i arbejdsmiljøet på institutionen. Hvis det f.eks. vurderes, at støjgener er årsag til flere sygemeldinger hos personalegruppen, må der sættes skærpet ind overfor dette arbejdsmiljø-betingede problem for at nedbringe det samlede antal sygedage. 2. Individuelle tendenser i sygefraværet: Lederen indkalder til en omsorgssamtale om sygefraværet, hvis en medarbejder har: * Mere end to sygeperioder på en måned * Fire sygeperioder påbegyndt på samme ugedag * Ved længerevarende sygeperioder 3. Stress-relaterede sygemeldinger: Er der tale om sygemeldinger, som skyldes en vedvarende arbejdsmæssig overbelastning af medarbejderen, bør dette viderebringes til ledelsen, der derpå må handle på problemet. Ledelsen observerer og vurderer løbende, om det samlede udefrakommende arbejdspres på den enkelte medarbejder øges og evt. bør skæres ned. 49


- 10.2. Driftsplan for omsorgssamtaler: 1. Der afsættes tid til en fortrolig samtale mellem leder og den enkelte medarbejder 2. Medarbejderen og lederen finder i samarbejde en passende tid for samtalen. 3. Medarbejderen har ret til en bisidder efter eget valg under omsorgssamtalen, såfremt det måtte ønskes 4. Eventuelle konklusioner og løsningsmodeller for nedbringelse af medarbejderens sygefravær skrives ned og godkendes af begge parter, såfremt der indgås faste aftaler.

- 10.3. Trivselshandleplan i Huset: Med udgangspunkt i emnet ”trivsel og arbejdsetik” blev der på mødet diskuteret i grupper ud fra idekataloget udarbejdet af Frederiksberg kommune. Personalepolitiske værdier: Værdisættet er indskrevet i Husets virksomhedsplan og diskuteres endvidere løbende i personalegruppen på henholdsvis daglige morgenmøder, ugentlige personalemøder og på medpersonalemøder en gang i kvartalet. Grundlæggende omfatter de personalepolitiske værdier aspekter som rummelighed, anerkendelse og mangfoldighed. Udvikling af arbejdspladsen i fremtiden: Husets udvikling og fremtid diskuteres jævnligt på personalemøder/ medpersonalemøder, hvor metoder og strategier til stadighed evalueres. Studerende udefra bidrager desuden til dynamikken i Huset, ligesom efteruddannelse, kurser, samspil med nærmiljøet osv medvirker til en stadig udvikling. Huset arbejder altid med at forny sig – bl.a. via 50


lancering af nye aktiviteter – og eksperimenterer med en pædagogiske praksis. Huset er som regel på forkant med udviklingen og er hurtige til at implementere de nyeste teknologier med henblik på at forbedre den pædagogiske hverdag for børn, forældre og de ansatte. Huset har på medpersonalemødet besluttet, at udefrakommende forandringer, eksterne doktriner og regler osv løbende diskuteres i personalegruppen, hvor man beslutter, hvordan der skal responderes på det. Om nødvendigt tages der kontakt direkte til rådhuset, eller man kan diskutere et spørgsmål direkte med en relevant politiker på ”bloggen”. Mødetider: Man møder dagligt ind 5 min før tid og er klar til dagens arbejde til tiden. Dagen indledes kl. 13.00 med et kort rundemøde/ informationsmøde, hvor dagens aktuelle begivenheder og særlige aktiviteter gennemgås. I forbindelse med det ugentlige personalemøde, der afholdes kl. 11.00 tirsdage i ulige uger og torsdage i lige uger, bør ALLE møde ind ca. 10 –15 min før mødets begyndelse og hjælpe til, således at morgenkaffe og brød er serveringsklar ved mødets start. Medpersonalemøder afholdes en gang i kvartalet, og her vil mødetiden typiske være kl. 9.00 til 16.00 – her mødes ind ca. 10 min før mødets start.

51


Medarbejdere, der har aftenvagt (UK), har pause fra kl. 17.00 til 18.00 – pausen kan evt. bruges til forberedelse af aktiviteter samt til restitution. En god arbejdskollega: På Huset viser man omsorg for hinanden og udviser gensidig respekt og anerkendelse for hinanden. Man er hjælpsom og opmærksom på kollegernes trivsel og velbefindende. Den enkelte medarbejders udvikling, fagligt og personligt, gennemgås i forbindelse med den årlige MUS-samtale. Husets personale tager på personaleweekend en gang årligt, spiser sammen i forbindelse med møder og afholder julefrokost sammen. Huset deltager i det årlige DHL-løb sammen og der arrangeres andre kulturelle fællesaktiviteter.

Medarbejdergoder: Husets personale har mulighed for at låne Huset i weekender/ aftener til afholdelse af f.eks. private arrangementer, fester, overnatninger eller lign. Huset gamle Citroën kan desuden lånes til privat kørsel mod kilometerbetaling, hvis den er ledig. Traileren kan ligeledes lånes af personalet. Rygepolitik: Der må ikke ryges på matriklen i henhold til gældende regler, udstukket af h.h. kommunen og staten. Husets medarbejdere opfordres til at holde op med at ryge, og hjælp til rygestop finansierer Huset med glæde. 52


Sund liv: Huset opfordrer til, at medarbejderne lever et sundt, aktivt og positivt liv – såvel i arbejdstiden som i fritiden. Velbefindende er et vigtigt udgangspunkt for en god livskvalitet, og Husets personale har fortjent at have det godt – så har kolleger og børn det nemlig også godt. Samarbejdsproblemer: I tilfælde af samarbejdsproblemer kan medarbejderen bede om en ekstern konfliktmægler, medtage en bisidder til møder med f.eks. ledelsen, kontakte tillidsmanden, tage problemet op på personalemøder, tale med ledelsen eller med en god kollega – alt afhængig af individuelle behov og problemets karakter. Belastende og ikke-belastende arbejdsopgaver: På Husets bestræber vi os på, at medarbejderne ikke udsættes for en konstant belastning i forbindelse med specifikke arbejdsopgaver. Er en arbejdsopgave særligt krævende, søges det, at personalet skiftes om at løse opgaven. Der tages generelt hensyn til den enkelte medarbejders ressourcer mv. Stress: For at forebygge stress arbejder Huset på, at den enkelte medarbejder i samarbejde med ledelsen finder den mest hensigtsmæssige måde at håndtere stress på. Løsningen kan være meget individuel og skal tilpasses den enkeltes

53


personlige behov. Såfremt at stress rammer et bredt udsnit af personalegruppen, findes der desuden kollektive løsninger. Psykologhjælp: Medarbejdere på Huset at mulighed for at modtage psykologhjælp i tilfælde af, at medarbejderen oplever en krise eller har alvorlige personlige problemer. Hjælpen er gratis og tilbydes af Frederiksberg kommune. Etablering af faglige og praktiske netværk: Husets medarbejdere bestræber sig på at deltage i relevante faglige netværk og interessegrupper på tværs af institutionerne - primært i Frederiksberg kommune. Dette sikrer en konstant udvikling af Husets tilbud, aktiviteter og personalegruppe, ligesom tværsamarbejde har bl.a. organisatoriske fordele. Et indsatsområde for 2008 vil være en videreudvikling af trivselspolitikken, såfremt det findes relevant og ønskværdigt.

54


- 11. Generelle politikker og handleplaner for Huset: - 11.1. Informationspolitik: Målet: - Vi vil blive bedre til at få vores information og budskab ud til vores interessenter. Værdi: - Værdien er, at forældre, børn og andre samarbejdspartner ved, hvad der foregår i Huset, så Husets tilbud kan benyttes optimalt. Handleanvisninger: - Huset opretter en internetbaseret informationsflade, der er todelt. Det betyder, at der er en generel hjemmeside for alle interessenter, og derudover et internt forældremail-register, hvor Husets kan informere direkte til Husets indskrevne børn og disses forældre. - Vi planlægger vores aktiviteter, så vi kan informere i tide - Vi inddrager børnene i planlægningen - Vi taler med børnene om de ting, der skal ske - Vi bruger flyers 55


- Vi bruger plakater for at gøre opmærksom på de ting, der sker - Vi sender e-mail til forældre og børn - Vi laver halvårlig planlægning - Vi informerer gennem vores klub blad - Vi informerer gennem SMS Succeskriterier: - At vi løbende får tilkendegivelser fra folk om, at de føler sig velinformerede.

- 11.2. Information på hjemmesiden: Målet: - Huset vil sikre den skriftlig information til forældrene. Værdi: -

Værdien er, at forældre, børn og andre samarbejdspartner ved, hvad der foregår i Huset, så Huset tilbud benyttes

optimalt. Handleanvisninger: - Som udgangspunkt ligger alt information fra Huset på Husets hjemmeside; herunder nyhedsbreve, aktivitetsplaner, åbningstider, lukkedage, links til samfundsaktuelle pædagogiske problemstillinger, virksomhedsplan og daglige pædagogisk aktiviteter. Succeskriterier: 56


- At folk for en indsigt i de mange pædagogiske aktiviteter, der foregår i Huset.

- 11.3. Intern overgang og indslusning til Husets fritidsklub fra SFO’en fra Skolen Ved Søerne og fra kaptajn Jonnsen og andre privatskoler. Overgangstiltagene handler om at skabe de bedste forudsætninger for konstruktive relationer børn og klubpersonalet imellem. Målet med overgangen: - At sikre trivsel for børnene. - At sikre en tryg overgang for børn og forældre. - At skabe et introduktionsforløb til klubben, der tilgodeser den enkelte og gruppen - At skabe kontinuitet i børnenes udvikling. Eksterne samarbejde mellem SFO, klubben Filippa og Husets, indeholder de pædagogiske intentioner og arbejdsopgaver fra december 2009 – 2010 oktober, som overgangen medfører. Herunder at der kan aftales specifikke ”overgangeaftaler” med den enkelte skole- sfo, såfremt det kræves. Eksterne tiltag inden 1. maj 2010 - Der afholdes Visiteringsbesøgsuge for 3. klasserne i uge 47 2009. - Udsendelse af materiale om klubberne. - Planlægning af besøgsuge i klubberne i samarbejde med SFO’ erne, herunder, at der afholdes et koordineringsmøde i 4. kvartal i det indeværende visteringsår mellem SFO’erne og klubben, hvor der 57


efterfølgende aftales – og planlægges præmisser for samarbejde, samt konkretisering af hele overgangsforløb og intromødet for nye medlemmer og forældre i det aktuelle år. - Der af holdes besøgs uge (anden kvartal 2010), hvor børnene introduceres for klubbens aktiviteter, andre børn og Husets medarbejdere. - Der afholdes mødet imellem Husets medarbejdere og med forældre og børn der har særlige behov. - Personalesamarbejde imellem SFo’ernes og klubbens personale ift. pædagogiske arbejdsopgaver i besøgsugen, således at medarbejdere og børn fra SFO’ erne velintegreres i besøgsugen i anden kvartal 2010. - Evaluering af pågældende samarbejde med SFo’erne i 3 - 4. kvartal 2010. Samarbejdspartner: - Skolen, SFO, forældre, psykolog, socialforvaltning, andre institutioner og forvaltning Interne overgang og indslusning i Huset efter 1 maj – 1. september 2010. Målet for Husets interne overgang/indslusning: - Vi vil arbejde på, at børn og unge får et godt kendskab og en tryg og god tilknytning til personalet, til nye kammerater og til klubben som institution, således at de oplever personlig trivsel og udvikling i klubben. Interne tiltag i overgangen 1. maj 2010: - Afholdelse af introforældremøde for nye børn i andet kvartal 2010. - Alle børn for tildelt en primær kontaktvoksen. Der afholdes børnemøde i opstartsugen, hver dag med sin kontaktvoksen, om at ”være” i Huset, herunder Husets værdier og regler eller andet. - Særlig fokus på nye børn, på aktiviteter, på konflikter og på børn med ”særlige” behov.

58


- Mentorordning, hvor 5-6-7 klasses børn er medansvarlige for grupper eller enkelte nye medlemmer med fokus for dagligdags ting og aktiviteter. - Der afholdelse introfest for nye børn maj-juni 2010 - Opfølgning på børnenes trivsel i august/september. Ift., hvor mange af de nye medlemmer går i Huset endnu? Vurdering af børns trivsel. Feedback fra forældre og medlemmer. Evaluering af opstart på forældremøde i efteråret 2010.

- 11.4. Integration og rummeligt arbejdsmarked: Mål: - Målet er at hjælpe de svagest stillede i samfund. Værdien: - Værdien er, at Huset påtager sig et samfundsmæssige ansvar og forsøger at tilbyde jobtræning og integration af børn og unge med anden etnisk baggrund. Handleanvisninger: - Huset har etableret et samarbejde med forskellige jobtræningscentrer, hvorfra Huset modtager voksne mennesker, der har været fraværende fra arbejdsmarkedet i en længere periode. - Husets udarbejder individuelle jobtræningsprogrammer for Husets erhvervspraktikanter. - Husets afsætter timer til jævnlig vejledning af praktikanter. - Husets har etableret et samarbejde med boligejendommen Danmarksgården. Husets tilbyder ejendommens børn og unge mellem 10-18 år forskellige pædagogiske projekter i efterårs – og vinterferien. 59


Succeskriterier: - At erhvervspraktikanter, der har haft jobtræning i Huset, finder fodfæste på det danske arbejdsmarked. - At Huset giver børn og unge med anden etnisk baggrund kendskab til, hvad en fritidsklub er, gennem en række pædagogiske aktiviteter.

- 11.5. Forældrefinansieret madordning og Husets madpolitik Værdi: - Værdien er, at børnene får noget at spise, da de er sultne og har behov for mad i eftermiddagstimerne. Overordnet mål med madordningen og madpolitkken: - At skabe sunde kostvaner hos Husets medlemmer med henblik på fremme af sundhed og velvære - At fremme medlemmernes energi og velvære med henblik på øget udbytte af Husets aktiviteter - At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt - At sundkostvaner er baseret på alsidigt og varierende kost. - At Husets madordning indeholder et æstetisk, kreativ, kulturel og social dimension. Det at børn lære at forhold sig til mad ud fra disse fire overordnet perspektiver. - At Husets børn får et grundlæggende kendskab til nationale og internationale køkkener. Husets kostpolitik er baseret på 6 kostråd udarbejde af forbrugerstyrelse og Nordisk Næringsstofanbefalinger.: - Spis meget brød - Spis frugt og mange grøntsager - Spis kartofler, ris og pasta - spis fisk - Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold - Brug kun lidt smør, margarine og olie. - Spar på sukker og salt 60


Kostpolitik i praksis: - Der anvendes fortrinsvis fedtfattige kød- og mælkeprodukter - Slik og sodavand udbydes ikke - Der udbydes frisk frugt og grønt fortrinsvis efter årstiden - Der udbydes fiberrigt brød med fedtfattigt pålæg - Der udbydes hjemmebag - Der udbydes kolde, lune og varme retter. Mål: - Målet er, at Huset kan tilbyder børnene tre ugentlige mellemmåltider - Husets skal som institution være en væsentlig bidragyder til børns almene sundhed og trivsel. - Målet er, at 70% af fritidsklubben børns betaler til madordningen. Udgangspunktet for beregningen er et medlemstal på 200 medlemmer. Handleanvisninger: - Huset opretter en indbetalingsordning. - Forældrene indbetaler det halvårlige beløb på 250 kr. - Huset afsætter personaletimer til at lave mad. - Bespisningen finder sted på 1. sal mellem kl. 13.30-15.00 Opkrævning af penge: - Husets opretter giroordning i Jyske Bank - Giro udsendes til medlemmets bopæl to gange om året. Den 1. maj og d. 1. november. Rykker: - Er der ikke registret en indbetaling, sendes yderlig en ”reminder/opfordring” 45 dage efter den første giro er udsendt. Henholdsvis d. 15.06. og 15.12. - Der rykkes ikke yderligere.

61


Administration af ordning: - Ledelsen administrerer ordning. - Ledelsen fører regnskab med ordningen. - Ledelsen forelægger regnskabet for Husets forældrebestyrelse halvårlig.

- 11.6. Natur- udelivs koncept: I udarbejdelsen af Natur-udelivs-koncept har Huset sat nogle værdier, mål, strategier og handlinger, som er gennemgående i de naturprojekter og aktiviteter vi laver. Huset vil med denne natur-udeliveskoncept, give klubbens børn og unge mulighed for, at få et indblik i hvad, naturen omkring og udenfor storbyen kan tilbyde.

Værdi: - At børn stimuleres til bevægelse i naturen gennem brug og forståelse af naturen

Mål: - At skabe forståelse for naturen og dets ressourcer og omsorgen for den gennem styrkelse af børn kendskab til naturen - At se mulighederne for bevægelse kropsligt og psykisk i, og omkring naturen både i og uden for København. - At skabe mulighed for fordybelse og sammenhæng mellem årstidernes stiften. - At styrke børnenes sociale relationer og kammeratskabsgrupper gennem brug af naturen - At formidle retningslinier for færden i naturen - At lære børnene at respektere og værdsætte naturen

Strategier: - Vi vil lave aktiviteter med temaer, som følger årstidens muligheder og ressourcer. - Vi vil laver aktiviteter hvor mad og tilberedningen indgår - Vi vil overnatte i naturen - Vi vil gøre aktiviteterne længerevarende, så der bliver mulighed for fordybelse af valgte temaer. 62


- Vi vil gøre brug af de professionelle natur-formidlers vejledninger og deltage i relevante kursus og formidlingsaktiviteter som de kan tilbyde.

Handlinger: - Vi arrangerer skiture 2 gange både for fritids- og ungdomsklubben - Vi arrangerer indianerlejer i sommerferien oppe i Nordsverige - Vi arrangerer vandreture i Danmark og Sverige - Vi arrangerer endags kanoture fra Lyngby sø - Vi arrangerer cykelture ud til Vestvolden - Mede fiskeri i søer og vandløb - Vi arrangerer 4 årlige fiskekutterture (forår, sommer og efterår) på Øresund - Vi arrangerer kanoture på Sus åen 2 weekend om året. En i foråret og en om efteråret. - Vi arrangerer camping- cykel og teltekoloni på Bornholm i sommerferien

Pædagogiske retningslinier: - Børnene færdes aldrig alene. - Børnene skal visse hensyn til andre og naturen - De voksne bestemmer som udgangspunkt - Børnene skal kunne modtage fælles beskeder, såfremt barnet ikke lever op til dette kan barnet ikke deltage i turen. - De voksne medbringer telefon og informere om telefon nr. til forældre - I de tilfælde hvor et barn må tage hjem, kontaktes forældrene og afhentning aftales Billeder fra udelivsturer kan ses i Husets klubblad

63


- 11.7. Vandre – og kanoture med Huset: Vores værdigrundlag for vandreture: - At stimulere børnene til bevægelse i naturen Mål: - At styrke børnenes sociale relationer og kammeratskabsgrupper - At styrke børnenes kendskab til naturen - At formidle retningslinier for færden i naturen - At lære børnene at respektere og værdsætte naturen Handleanvisning: - Vi tager på overnatningsture i skoven eller på spejderpladser - Vi overnatter i shelters eller i Husets medbragte telte - Vi taler med børnene om turen, inden vi tager af sted - Vi informerer forældrene. - Vi tager min. af sted to gange om året. Pædagogiske retningslinier: - Børnene færdes aldrig alene 64


- Børnene skal kunne modtage fælles beskeder; såfremt barnet ikke kan efterleve dette, kan barnet ikke deltage i turen. - Mobiltelefoner er ikke tilladt på turen - De voksne medbringer telefon og informerer om telefon nummer til forældre - I de tilfælde, hvor et barn må tage hjem, kontaktes forældrene og afhentning aftales Administration: - Der informeres om turene ved børnemøderne og på plakater i Huset - Der vil til enhver tur være tilknyttet to voksne, som vil være ansvarlige for tilmelding og økonomi.

-11.8. Skitur i Huset: Vores værdier ved Husets skiture - Vi vil styrke børns selvværd og give dem en oplevelse af frihed og kropslig harmoni ved at stå på ski Mål: - Vi vil lære børnene at stå rigtigt på ski (Calvin-teknik) - Vi vil give børnene en grundlæggende ballast og nogle færdigheder, som de selv kan videreudvikle, såfremt de står på ski uden for Husets regi. - Vi vil arbejde individuelt med hver deltager. - Vi vil hele tiden sørge for at tilpasse skiturens udfordringer til barnet, således at deres skifærdigheder optimeres. 65


- Vi vil lære børn god ski-etik og omsorgsfuldhed over for andre skiløbere. - Vi ser gerne så mange ”gengangere” på vores skiture, som muligt. Handleanvisning: - Husets udbyder to årlige skiture, en for F.K. og en for ungdomsklubben. - Vi foresætter vores gode samarbejde med ungdomsskolen og Louis P-klubber. - De voksne tager på ski-kursus hvert år i december for at forbedre deres ski- kundskaber og færdigheder, således at de er godt klædt på til at undervise på et højt faglig niveau. Betaling: -

Turen vil koste mellem 3500 – 4000 kr alt inkl.

Pædagogiske retningslinier: - Børnene kører altid i grupper og aldrig uden en voksen. - Børnene kører altid med hjelm. Såfremt barnet ikke lever op til dette, kan barnet ikke deltage i turen. Succeskriterier: - At børn og forældre er trygge ved at tage vores skiture. - At børnene lærer de grundlæggende ski-teknikker. - At flere af børnene vælger at tage med på vores skitur mere end en gang. - At vi forsat udvikler vort samarbejde med Louis P-Klubber og ungdomsskolen.

- 11.9. Mobning: Målet: 66


- I Husets skal børnene opleve, at der er plads til alle. Værdien: - Vi vil lære børnene at respektere hinandens forskelligheder. Handleanvisninger: - Formulere en mobbepolitik - Hæng vores politik op i klubben, så børnene kender Husets holdning. - Vi vil løbende diskutere emnet på børnemøderne. - De voksne skal gribe ind, når de oplever mobning, og følge den helt til dørs. - Personalet vil på personalemøder under punktet ”børn” løbende tage temperaturen på det sociale klima i Huset. Succeskriterier: - At vi opdager og bremser tilfælde af mobning; at atmosfæren i Huset bliver forbedret, og ved løbende at evaluere emnet.

- 11.10. Sundhed & bevægelse; Overordnet mål: - At børn lærer at brug deres krop igennem fysisk udfoldelse.

Målet: - Er at give Husets børn større livskvalitet igennem forståelse og brug af sin krop.

Værdien: 67


- At skabe en balance der tilgodeser børns psykiske og fysiske behov. Handleanvisninger: - Huset afsætter personale til bevægelse og motion hverdag i løbet af ugen. - Huset etablerer en madordning 3 gange om ugen. Hvorved børn i samarbejde med voksne udvikler en forståelse for sund kost. -

Huset afholder mangeartede bevægelsesaktiviteter i løbet af 2010.

Succeskriterier: -

At Huset arrangere en masse bevægelsesaktiviteter for alle Huset børn hele året.

- At der etableres en madordning. - At der bliver lavet årlige vandreture. - At der bliver afviklede årlige skiturer. - At Huset deltager i mangeartet sportsstævner og turneringer, hvor børnene kan bruge deres krop - At Huset i samarbejde med de andre klubber arrangerer små turneringer for vores medlemmer. - At Husets børn kommer ud i naturen og bruger deres krop - At Husets etablere en række vandaktiviteter, hvori børnene kan bruge deres krop

- 11.11. Computer og spillepolitik i Huset:

68


Forord Spilpolitikkens formål er at gøre opmærksom på de pædagogiske overvejelser der er blevet gjort i forbindelse til hvilke typer spil der spilles i Huset og børnenes spilvaner. Formål med computerspil Computerspil er en aktivitet på linje med de andre aktiviteter som Huset tilbyder. Pædagogerne kan opbygge og udvide relationer til børnene og få føling med, hvordan de har det derhjemme, i skolen, med andre børn og unge m.m. Man vil kunne se pædagogerne sidde og spille med børnene. Dette gøres som en del af arbejdet med relationer, og for at dygtiggøre sig. Børnene får ofte hjælp af pædagogerne i spillene. Derudover synes børnene ofte, at det er udfordrende at spille mod og med de voksne – ligesom det ses i for eksempel bordtennis eller fodbold. Spillene Vi har en medarbejder, der afprøver nye spil, og vurderer den pædagogiske egnethed. Indholdet i spillene behøver nødvendigvis ikke være pædagogisk, men egnethed afhænger af at de kan bruges pædagogisk, og om børn og unge har interesse i spillene. Fælles for vurdering af spillene er, at det er muligt at fremme fællesskabet. Mærkning af spil Der findes i dag en mærkningsordning af spil kaldet PEGI. ”PEGI-aldersmærkningssystemet (Pan-European Game Information) blev oprettet for at hjælpe europæiske forældre med at træffe informerede beslutninger i forbindelse med køb af computerspil. Det blev lanceret i foråret 2003, hvor en række nationale aldersmærkningssystemer blev erstattet af ét system, som nu anvendes i det meste af Europa.”1 PEGI er opdelt i følgende aldersgrupper: 3+, 7+, 12+, 16+ og 18+. Disse inddelinger giver en ”…pålidelig indikation af egnetheden af spillets indhold med relation til beskyttelse af mindreårige.”2 Ud over aldersmærkningen er der også 1 2

http://www.pegi.info http://www.pegi.info 69


nogle andre PEGI mærker som viser om der for eksempel er vold, stødende sprog, skræmmende elementer, stoffer, sex, diskrimination i spillet. Skal man som pædagog rette sig fuldstændig efter PEGI? Det mener vi ikke, vi går selv ind og vurdere det enkelte spil. I dag spilles der spil i fritidsklubben som er mærket 12+ og 16+. PEGI skriver på deres hjemmeside: ”PEGI rådgiver om spils egnethed til en specifik aldersgruppe, men ikke alle børn er ens. Derfor er det op til forældrene at beslutte, hvad deres børn må se eller opleve.”3. På samme måde mener vi, at vi bør gå ind og vurdere om et spil er egnet for vores børn eller ej. Bliver børnene indelukkede og socialt afskårne af at spille computerspil? ”Alle undersøgelser viser, at computerspil er basis for leg og socialt samvær blandt børn. Børn kan bedst lide at spille sammen med nogen, og hvis de spiller alene, snakker de med andre børn om spillene bagefter. Computerspil skaber rum for venskab, for sociale begivenheder, og computerspil kan dyrkes som en fælles interesse, som ofte strækker sig ud over selve det at sidde foran skærmen.”4 Socialt engagement Børnene taler sammen med andre børn og de voksne om spillene – også når de ikke spiller. Der udveksles erfaringer, tricks og metoder til at blive bedre til de forskellige spil. Børn, der for eksempel ikke er socialt stærke, kan få succesoplevelser via spillene, fordi de ofte er dygtige til spillene, de ser hinanden i nye roller og derigennem får kontakt til andre børn og unge. Pædagogens opgave Vi er opmærksomme på, at nogle børn og unge lukker sig inde i spil, såvel som i andre aktiviteter, og ikke har stor berøringsflade med de andre børn. Vi sikrer at dette ikke sker, ved bl.a. at have begrænsninger på ophold i computerrummet og antallet af daglige computertider, via dialog med barnet og barnets forældre, ved at motivere børnene og de unge til at deltage i andre aktiviteter. 3 4

http://www.pegi.info http://spil.medieraadet.dk 70


Bliver børn mere voldelige af at spille spil med voldeligt indhold? ”Der er offentliggjort utallige undersøgelser, men der er ingen beviser for, at det at spille voldelige videospil på langt sigt eller permanent giver anledning til stigende aggressivitet eller voldelighed.”5 Vores erfaring viser os, at der ikke er forskel på om børnene og de unge spiller strategi spil eller skyde spil. Børnene kan udmærket skelne mellem computerspil og virkelighed. Regler i FK - Man må man spille én time computerspil og én time Playstation/Wii om dagen. Vi har begrænsning på hvor længe man må spille. Det har vi for at sikre, at børene ikke sidder foran skærmen hele dagen men også deltager i Husets andre aktiviteter. - Børnene skal skrives på spillelisterne af en voksen for at få lov til at spille. Pædagogerne få på den måde føling med hvor meget børnene spiller. Derudover hjælper vi børnene med at huske skifte tiderne. Regler i JK/UK - I JK/UK er reglerne mere fri. Der er ingen faste skifte tider. De unge må selv lave aftaler og udvise selvjustits. Karantæne Hvis man ikke kan finde ud af, at følge de regler der er for brug af spillecomputerne eller playstation/wii, så kan man få karantæne. Længden af karantænen kan variere. Den bruges som yderste konsekvens ud fra en pædagogisk vurdering, for at skabe tryghed indenfor fællesskabets rammer. Den sekundære gevinst kan desuden være, at de andre børn og unge lærer de fælles spilleregler. Reglerne for spillecomputerne - Du skal skrives på listen af en voksen, hvis du vil spille computer. - Du må spille én time computer om dagen. - Du må ikke spise eller drikke ved computerne. 5

http://www.pegi.info 71


- Du skal opføre dig ordentligt og ikke råbe og skrige. - Hvis der er tekniske problemer med computeren, så kontakt altid en voksen. Prøv aldrig at løse problemet selv. - Hvis du ikke følger reglerne får du karantæne Resumé af regler: - Vi læner os altid op ad den fælleseuropæiske mærkeforening kalder PEGI. - Vi sørger i høj grad for, at opholde os der, hvor børnene spiller og gøre observationer - Vi er bevidste om, at de spil, vi tilbyder på PC, i høj grad er netværksspil - Vi har såkaldte computertider, som børnene kan reservere; dermed sikrer vi rotation og tidsbegrænsning ved maskinerne - Vi sørger for også selv at spille med børnene, og i en vis grad invitere børn fra forskellige kammeratskabsgrupper til at spille med hinanden. - Vi sørger for, at der er mange sports- og kørespil til Playstation2’erne med mulighed for at spille flere ad gangen.

-12. Samarbejdsaftale mellem gadepiloterne og Huset: 72


Huset indkalder gadepiloterne til møde med henblik på at konkretisere og aftale de fremtidige retningslinier for samarbejde mellem gadepiloterne og Huset. Mødet vil finde sted i januar/februar 2007. Huset vil som udgangspunkt bruge redegørelsen som grundlag for samarbejde mellem gadepiloterne og Huset.

Redegørelse for samarbejdsaftale mellem klubberne og gadepiloterne på Frederiksberg Indledning: Samarbejdsaftalen er kommet i stand på baggrund af klubbernes og gadepiloternes interne kontraktmål og områdemål i henhold til kommunalbestyrelsens retningslinier, hvorved der blev nedsat en arbejdsgruppe af kulturdirektoratet med repræsentanter fra klubber, gadepiloter og kulturdirektoratet. Der er i løbet af 2006 afholdt en høringsrække for områdets klubledere, klubmedarbejdere og gadepiloter, som i den forbindelse har givet faglige input til arbejdsgruppen. Indhold: - Samarbejdsaftalens hensigt og formål - Definition af målgruppen og placering af initiativansvarlig - Beskrivelse af samarbejdsfelt/samarbejdsflade - Karakteristik af klub - Karakteristik af gadepiloterne - Karakteristik for en fremtidig fælles arbejdskultur - Retningslinier for samarbejdet mellem den enkelte klub og gadepiloterne - Procedurebeskrivelse/overleveringsmetodik til praksis Samarbejdsaftalen har til hensigt at styrke skriftligheden, samt at systematisere og synliggøre de konkrete handlemuligheder, der findes i samarbejdet mellem klubber og gadepiloter, og som eksisterer inden for lovgivningen.

73


Samarbejdsaftalens overordne formål er at opkvalificere og udbygge samarbejdet mellem klubber og gadepiloter således, at der fremover er retningslinier for samarbejdet. Herefter skal hver enkelt klub og gadepiloter udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale/redegørelse/handleplan for, hvordan deres samarbejde fremover skal foregå. Samarbejdsaftalen har således til formål at styrke indsatsen overfor børn og unge med særlige behov, så der tidligst muligt kan etableres et samarbejde i den konkrete sag ud fra en fælles forståelse af barnet/den unges og familiens situation, hvorved arbejdet ensrettes mod et fælles mål med konkret tiltag og aktiviteter. Samarbejdets målgruppe er børn og unge mellem 10-18 år med særlig behov jf. kap. 5 § 19 lov om service. Samarbejdsaftalen suppleres med pjecen ”Sådan gør du – om samarbejde og underretningspligt, når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp”. Her redegøres bl.a. for reglerne for tavshedspligt, som gælder for henholdsvis gadepiloterne og klubber. Målgruppen for samarbejde er børn og unge mellem 10-18 år med særlig behov kan overordnet opdeles i flg. kategorier: - Fritidsklub- og juniorklub - Ungdomsklub - Klubløse Målgruppens tilhørsforhold og placering af initiativansvar hos klub eller gadepiloter: -

Børn og unge, der er indmeldt i klub, og som har en uhensigtsmæssig adfærd både i klubben og på gaden, vil være målgruppe for den enkelte klubs indsats. Det er derfor den enkelte klub, der er initiativansvarlig for iværksættelse af pædagogiske foranstaltninger/tiltag.

74


-

Børn og unge, der ikke er indmeldt i klub, og som har en uhensigtsmæssig adfærd og færden i gademiljøet, vil være målgruppe for gadepiloternes indsats. Det er derfor gadepiloterne, der er initiativansvarlige for iværksættelse af pædagogiske foranstaltninger/tiltag.

Beskrivelse af samarbejdsfelt/samarbejdsflader 1. Gadepiloterne afleverer et barn /en ung / en gruppe fra gaden til klubben. Det er gadepiloterne, der har kontakten til barnet/den unge /gruppen og familien. Derfor er gadepiloterne i første omgang initiativansvarlig overfor barnet/den unge og den enkelte klub, hvis der skal iværksættes pædagogiske foranstaltninger/tiltag. 2. Et barn forlader klubben til fordel for gaden. Her har klubben kontakten til barnet /den unge /gruppen og familien. Derfor er klubben i første omgang initiativansvarlig overfor barnet og gadepiloter, hvis der skal iværksættes pædagogiske foranstaltninger/tiltag. 3. Når den enkelte klub og gadepiloterne har en fælles problemstilling, og begge parter er initiativansvarlige i forhold til barn/den unge eller gruppen. Initiativet tages af den part, der har bekymringen. Hvad karakteriserer en klub? I en fritidsklub skaber personalet i samarbejde med børnene rammerne for udfoldelse. Børnene har derfor stor indflydelse på, hvad de vil beskæftige sig med i klubben og hvilke aktiviteter, der bliver sat i værk. Der er bl.a. idrætsaktiviteter, musik, kreative værksteder, fritids- og naturoplevelser og meget andet. Hvis barnet en dag blot ønsker ”at være sig selv”, er dette også muligt. Børnene bliver inddraget i beslutningerne og er derfor også ansvarlige for aktivt at medvirke til at skabe en god klub. Klubben skal være et rart sted at komme. De voksne skal agere professionelt, være omsorgsfulde, aktive og medvirke til, at der skabes samvær gennem aktiviteter. Børnene vil få udviklet deres bevidsthed omkring begreber som tolerance og respekt for den enkelte og fællesskabet, de vil skabe gode venskaber samt udvikle selvstændighed ud fra 75


alder og modenhed. Klubben skal også være særlig opmærksom på børn og unge, der kan have det vanskeligt på forskellige områder. Klubben tilrettelægger sine tilbud differentieret for at kunne give plads til flest mulige børn og unge – dog med hovedvægten på den normalfungerende gruppe. Klubben har derfor en fast, men samtidig fleksibel organisationsstruktur med en egen ”indre orden”, der tager hensyn til så mange forskellige børn og unge, som muligt. Hvad karakteriserer gadepiloterne: Gadepiloterne er det opsøgende team i Frederiksberg Kommune. Piloternes arbejdsfelt er hele kommunen, og den primær målgruppe er børn og unge i alderen 10-18 år med særlige behov. I perioder har gadepiloterne arbejdet med børn og unge, som er både yngre og ældre end målgruppen. En generel karakteristik ved de unge, gadepiloterne arbejder med, er, at det er unge, som ikke benytter sig af de eksisterende fritidstilbud i kommunen, som har problemer med at få hverdagen til at fungere, at de hævder sig selv gennem uhensigtsmæssig adfærd, isolerer sig hjemme/i det offentlige rum, har problemer med hashmisbrug o.l. eller er påbegyndt en kriminel karriere. Gadepiloterne lægger vægt på at skabe og fastholde en positiv kontakt og relation til de unge, de møder. De skal opleve gadeteamet som voksne, der betragter de unge uden fordomme; altså som voksne, der respekterer dem og forholder sig til dem og deres situation. Når gadepiloterne laver aktiviteter/projekter med de unge, bestræber de sig på, at det er noget, som kan videreføres eller forankres i de unges lokalområde i samarbejde med forældre, nøglepersoner og/eller samarbejdspartnere. Derudover deltager gadepiloterne bl.a. i forældrearrangementer på skoler, sidste skoledag og konfliktløsning mellem unge, hvor teamets medarbejdere har rollen som mæglere. Gadepiloterne er det opsøgende team i Frederiksberg Kommune.

76


Karakteristik af en fremtidig fælles arbejdskultur (nedenstående er baseret på udsagn fra ledere og medarbejdere): -

Barnet/ den unge er et fælles ansvar Udvis en anerkendende tilgang til samarbejdspartnere Se muligheder i stedet for begrænsninger Arbejd systematisk, velforberedt og skriftligt Brug hinanden: Begge parter besidder en række faglige og personlige kompetencer, der kan indsættes i det pædagogiske arbejde. - Vidensdeling styrker samarbejdet. Oprettelse af faglige/ tværfagligt netværk, aktivitetsfællesskab, projekter, udvidelse af kendskab til hinandens virksomheder, mødeaktivitet, nyhedsmail, udveksling af ideer, litteratur og artikler mm. - Problematikken må perspektiveres ud fra begge parters samlede pædagogiske virksomhed - Enighed om arbejdsmetode og afstemning af forventninger i forhold til forskel i pædagogisk arbejdskultur og ressourcer Optimering af samarbejde mellem klubpersonale og gadepiloterne kan ske ved eksempelvis: • Fælles kursusvirksomhed • Foredrag • Projekter • Alm. uddannelse • Deltagelse i personalemøder, aktiviteter og andre arrangementer. Ressourcer til ovenstående kan findes intern og/eller søges eksternt.

77


Retningslinier for samarbejdet mellem den enkelte klub og Gadepiloterne. Retningslinierne skal bruges til at afstemme rammerne for samarbejdet og forventningerne til hinanden. Vi anbefaler, at nedenstående faktorer tages med i de fælles retningslinier. 1. Hvornår kan samarbejdet være aktuelt? • Ved bekymring for en ung eller flere unge • Før der udarbejdes en underretning til SD • Før der foretages en planlagt handlingsforløb 2. Beskriv opgavefordelingen • Hvem gør hvad i klubben, og hvem gør hvad på gaden? 3. Hvilke samarbejdspartnere er der behov for? • SD: • Skole: • Forældre: • SSP: • Politi: • Andre: 4. Arbejdsmetodeaftale • Niveauet for skriftlighed: referater/notater/bilag (skriftlig forberedelse til mødepunkter) • Mødefrekvens (hvor tit skal man mødes og hvor lang tid?) 5. Generel informationsaftale • Hvem skal informationen gives til? • Hvorfor skal den gives? (orientering eller med henblik på handling) • Hvordan skal den gives? (mail, telefonisk, ved besøg…) 78


Nb: Husk at være generelt opmærksom på tavshedspligt, forældretilladelse m.m.

Procedurebeskrivelse Denne procedure bruges ved en konkret sag, der skal samarbejdes omkring; eksempelvis ind -/udslusning til og fra klubben af enkelte unge og grupper af unge, ad hoc opgaver og særlige problemstillinger i lokalområdet og/eller i klubben. Analyse af opgaven • Hvad er bekymringen? • Hvem har bekymringen? • Årsag til bekymringen? • Metodevalg Definering af målet • Hvordan ser vi, at målet er nået? • Hvad skal der til? Beskrivelse af ”historien” • Hvad ligger til grund? • Hvad ved vi om det? • Hvad mangler vi at vide? Beskrivelse af behov 79


• Den unges • Gruppens • Evt. forældrenes - såvel kendte som hypotetiske behov skal beskrives indenfor de tre ovennævnte kategorier Fastsættelse af tidsramme og valg af ankerperson på projektet • Forberedelse • Stillingtagen til ansøgninger • Forløbsbeskrivelse • Evaluering • Deadlines Handlingsplan for forløbet: 1. Hvad skal der ske? .................................................. 2. Hvor tit? ................................................................. 3. Hvorhenne?............................................................ 4. Hvem gør hvad?..................................................... 5. Hvordan skal det gøres?........................................... 6. Skal der være back-up?............................................. 7. Andet

80


- 13. Husets handleplan for indsats overfor børn og unge med særlig behov: Mål: - At klubben skal sætte fokus på børn og unge med særlig behov. - At medarbejderne løbende bliver opkvalificeret til arbejde med denne gruppe. - At det bør overvejes, om der er behov for at efteruddanne en gruppe medarbejdere, der på tværs af fritids- og ungdomsklubber vil være i stand til at arbejde mere målrettet med disse børn og unge. Værdier: - At selve arbejdet med børn og unge med særlig behov bliver opkvalificeret. - At opkvalificering af medarbejdere øger klubbens rummelighed overfor den gruppe af børn og unge, der har særlige behov. - At styrke den pædagogiske indsats overfor børn og unge med særlig behov. Handleanvisninger: - At Huset udarbejder en skriftlige redegørelse for arbejde med børn og unge med særlige behov. Succeskriterier: - At handleplanen er udarbejdet og der er foretaget en midtvejsevaluering med deltagelse af Husets personale.

81


- 13.1. Handleplan/skriftlig redegørelse for børn og unge med særlig behov: Handleplanen udarbejdes efter projektgruppens anbefalinger nedsat af kulturdirektoratet. - 13.1.1. Definition af målgruppen/børn med særlige behov: Børn og unge i alderen 10 – 18 år, bosiddende i Frederiksberg Kommune, der tiltrækker sig pædagogisk opmærksom. Dette gælder både børn og unge, som er medlem af en klub, bevæger sig i periferien af en klub eller ikke er umiddelbart kendt af klubben. - 13.1.2. Målgruppens særlige kendetegn: - Naturlige udviklingsproblemer hos børn og unge - Ensomhed, indadvendte/stille unge - Voldsomt reagerende unge - Generelle og specifikke udviklingsforstyrrelser - Begyndende kriminel eller bekymrende adfærd - Begyndende misbrugstendenser af diverse slags - Manglende sociale kompetencer - Voldsramte, misbrugte og misrøgtende børn og unge - Børn og unge med krise i identitetsdannelsen - Selvskadende adfærd (f.eks. skæren i sig selv)

82


- 13.2. Definition af Husets rummelighed: Som udgangspunkt kan Husets rumme alle børn og unge i alderen 10 – 18 år. Husets rummelighed defineres individuelt ud fra et etisk, pædagogisk og økonomisk perspektiv. Uddybning af ovennævnte. Frederiksberg kommune ønsker at sikre plads til børn og unge med særlige behov, som skønnes at ville kunne profitere socialt og / eller udviklingsmæssigt af et klubtilbud. Rummelighed, ja! Den skal være balanceret og ikke på bekostning af andre. Mængden af børn og unge med særlige behov og/eller karakteren af de særlige behov, skal være afgørende for, om der skal tilføres ressourcer. I Huset er rummelighed en naturlig del af vores hverdag. Rummelighed er, at fremme evnen til at indgå i et socialt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og hvor individuelle behov skal/kan udvikles. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at deltage i aktiviteter, hvor det er synligt at det er plads til at være anderledes. Vi betragter klubben som et fællesskab, hvor børn og unge kan udvikle deres forståelse og tolerance, og færdes i et bredt sammensat miljø. Dette gælder såvel race, religion, politisk ståsted, handicap mm. Vi mener det er vigtigt, at børnene lærer at tolerere og respektere forskelligheder hos hinanden og voksne. Det betyder, at vi arbejder på, at fremme børn og unges tolerance og sikre mangfoldigheden i medlemsgruppen. -13.3. Huset handleanvisninger for børn og unge med særlige behov: Det pædagogiske arbejde med børn og unge med særlige behov foregår på følgende måder: 83


- Ugentlige personalemøder. Herunder et fast mødepunkt der hedder ”børn”, hvor der udarbejdes individuelle pædagogiske handleanvisninger for et barn med særlig behov. - Daglige rundemøder - Der føres logbog -

Der skrives underretninger

- Etablering af tværfagligt samarbejde. Interne og eksterne samarbejdspartnere; eksempelvis forældre og øvrige faggrupper i kommunen. - Indslusningsprocedurer - Udarbejdelse af individuelle eller gruppeorienteret aktivitetsprojekter Dette sker med udgangspunkt i Huset virksomhedsplan for fritids- og ungdomsklubben. - 13.3.1. Procedureform for punktet ”Børn” på personalemøde: Der tages en runde, hvor hver medarbejder kan fremkommer med pædagogiske problemstillinger vedr. grupper af børn eller et enkelt barn. Problemstillingen belyses og nuanceres i plenum, hvor følgende punkter gennemgås. 1. 2. 3. 4. 5.

Data på barnet Individuelle iagttagelser fra personalet Medarbejder tilknytning/kontaktpædagog Indhentning af information fra andre Ansøgninger af midler 84


6. Samarbejde med andre tværfaglige instanser 7. Forældresamarbejde 8. Foreløbig konklusion på problemstillingen 9. Pædagogiske tiltag 10.Ansvarsplacering.: Hvem gør hvad 11.Beslutning for den fremtidige evaluering af problemstilling 12.Indskrives i referatet Dette er Husets generelle fremgangsmåde i arbejde med børn og unge.

85


- 14. Husets Grundlæggende kerneydelser: Kerneydelserne er opdelt i en kritiske – og perifer kerneydelse. Frederiksberg Kommunes klubtilbud, består af en disse kerneydelse og beskrives således: Den kritiske ydelse: ” Frederiksberg Kommunes klubtilbud, der er frivilligt, fremmer udviklingen af medlemmernes sociale kompetencer gennem aktiviteter og samværsformer, så børn og unge nu og i fremtiden kan indgå i forpligtende relationer og fællesskaber1, udvikler forståelse for demokrati, globalt udsyn og rummelighed i forhold til menneskelige forskelligheder (Social inklusion)”. For den perifere kerneydelse er det præciseret at forældrene har medindflydelse. 1 § 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber (Dagtilbudloven). De perifere kerneydelser Klubtilbuddet i Frederiksberg Kommune leverer, som supplement til den kritiske kerneydelse to perifere kerneydelser, der tilsammen udgør helheden i Frederiksberg Kommunes klubtilbud. ”Klubtilbuddet på Frederiksberg supplerer den tryghed og omsorg som følger af forældreansvaret. Forældrene har medansvar for de unges liv i klubben og har medindflydelse gennem forældrebestyrelsen.”. ”Klubberne på Frederiksberg reflekterer områdets behov og tilbyder aktiviteter der afspejler medlemmernes alder, køn og etnicitet herunder medlemmer med behov for særlig støtte”. Huset kerneydelser tager afsæt og udgangspunkt i ovennævnte beskrivelse og formålsparagraffen stk. 1. af dagtilbudsloven af 2007, Frederiksbergs Børne – og ungepolitik, samt klubbens (Husets) egen vision jf. afsnit 3.1., Husets egen udviklingsplan 2010 for arbejde med børn og unge i aldersgruppen 10 – 18 år. 86


-14.1. Klubbernes visioner og kerneopgaver i Frederiksberg Kommune (kerneopgaverne er formuleret i samarbejde med kulturdirektoratet og klubbernes ledelsesteam i 2003): Klub være et sted, hvor: - Alle børn og unge fra 4. klasse til 18 år, der har lyst til at komme, føler sig respekteret og godt behandlet. - Børn og unge har mulighed for at udvikle sig og lære noget, være med i et fællesskab og lære at træffe beslutninger. - Børn og unge bevidstgøres om et godt liv - og selv at tage ansvar for det. - Medarbejderne er bevidste om deres del af det forebyggende arbejde i lokalområdet. - Medarbejderne er orienterede og vidende om det bredere fritidsliv, så børn og unge kan hjælpes i forhold til deres interesser. - Der samarbejdes med forældrene. Det vil sige at: - Der skal være forskellige muligheder for aktiviteter og oplevelser i klubben både individuelt og i grupper. En værkstedsaktivitet er f.eks. for den enkelte, mens en fodboldkamp er for en gruppe. - Aktiviteter og oplevelser skal tilrettelægges i samspil med medlemmerne, så de er medansvarlige for beslutningerne. Medlemmerne kan stille forslag om en aktivitet, være med til at tilrettelægge den, få flere med på ideen og udføre den.

87


- Medarbejderne opstiller rammer og holdninger, der appellerer til et sundt liv på flere niveauer; herunder kost, sport, bevægelse, holdning til rusmidler m.m. - Medarbejderne skaber en kultur og en ramme i klubben, der giver plads til både tryghed og rummelighed side om side. I tilfælde af konflikter må man godt være ked af det, vred m.m. Medarbejderne sørger for, at den løses med respekt for begge parter uden at dømme, så man kan føle sig tryg og lære noget af sine konflikter. - Der er øget opmærksomhed på børn og unge, der mistrives og udviser bekymrende adfærd. Personalet kan aflæse bekymrende adfærd og har retningslinier for, hvordan de iværksætter en speciel hjælp til det pågældende barn, og hvordan forældrene inddrages. - Klubben har et bredt kendskab til kommunens fritidsmuligheder for børn og unge; eksempelvis tegneskoler, kor, rollespilsforeninger, idrætsforeninger og lignende, hvor man specifikt kan dyrke en interesse / kompetence. - Klubberne samarbejder med andre faggrupper for at yde deres bidrag til helhedssynet på det enkelte barn - Forældresamarbejdet foregår gennem bestyrelsen, ved arrangementer og almen kontakt omkring det enkelte barn. Medarbejderne er gode rollemodeller for hinanden ved at sørge for et åbent og afslappet arbejdsmiljø, hvor man lytter til hinanden og tager ansvar for egne handlinger. 88


- 14.2. Ud fra ovennævnte kerneopgaver, er Husets grundlæggende og væsentlige kerneydelser: Grundlæggende og væsentlig kerneydelser for institutionens brugere anskues ud fra et samlet brugerperspektiv, hvilket vil sige et: - børneperspektiv og forældreperspektiv, herunder pasning - og et aktiveringsperspektiv. Kerneydelser: - Demokratisering, medindflydelse og medbestemmelse jf. ., Husets udviklingsplan 2010 - Tryghed, omsorg og relationspædagogik jf. Husets udviklingsplan 2010 - Socialisering og dannelse jf. Husets udviklingsplan 2010 - Kompetenceudvikling af børn jf. Husets udviklingsplan 2010 - Venskab og kammeratskabsgrupper jf. Husets udviklingsplan 2010 - Integration af børn og unge jf. Husets udviklingsplan 2010

- 14.3. Beskrivelse af kvalitets - og serviceniveau for Husets kerneydelser: For at kvalitetssikre og opretholde et godt serviceniveau for Husets samlede interessenter arbejder Huset med følgende: - Udarbejdelse af politikker og handleplan med klar hensigt og mål siden 2000. - Et bredt udbud af kvalitative fritidsaktiviteter for børn og unge. - Opstilling af klare mål for institutionens samlede pædagogiske virke. 89


- Udarbejdelse af specifikke arbejdsmetoder og -modeller i forhold til bestemte børnegrupper. - Arbejdsprocedurer for medarbejdere og ledelse for at sikre koordination, kontinuitet og kvalitet i og omkring arbejdet med børn og unge. Herunder daglige rundemøder, ugentlige personalemøder, 4 årlige MED-møder. - Ugentlige børnemøder, forældremøder, 4 årlige bestyrelsesmøder, personsamtaler. - Brug af e-mail mellem både kollegaer og brugere. - Informationsformidling via post, telefon og elektronisk klubblad. - Ydermere kan nævnes egne tilfredshedsundersøgelser for Husets brugere, pædagogisk tilsyn, personaleudvikling herunder MUS og almen trivselsforanstaltninger

- 14.4. Pædagogisk arbejdsmetode for at realisere vores grundlæggende kerneydelser (altså selve arbejdet med børn og unge): Metoden er vanskelig helt at definere, idet vores pædagogiske arbejdsprocesser konstant relateres til de børn og unge, der p.t. frekventerer klubben. Husets pædagogiske metode er: Handlingsorienteret (iværksættelse af aktiviteter)med udgangspunkt i relationer mellem mennesker, i klubbens eget miljø og værksteder med følgende redskaber: Dialog, humor, socialt udviklende og skabende oplevelser, leg, læring nærvær, synlighed, engagement og samarbejde.

- 14.5. De grundlæggende antagelser bag vores arbejdsmetode: Husets menneskesyn er demokratisk, psykologisk, sociologisk, antropologisk og organisk. Demokratisk, fordi børn er rationelle, sociale, selvrealiserende og komplicerede. Psykologisk, fordi vi anerkender, at børn og unge har kompetencer. Sociologisk fordi barndommen/ungdommen er en positiv ressource. Antropologisk, fordi mennesket er 90


et kulturskabende og -bærende individ. Organisk, fordi verden er global, i konstant forandring, menneskets indsigt bliver dybere og mere komplekst, og mennesket må agere proaktivt i sit liv. Husets pædagogiske værdigrundlag: Husets aktiviteter skal lære børnene at indgå solidarisk med andre børn samt udvikle deres opfattelses af alles ligeværd, selvbestemmelsesret og integritet. Vi mener, at ethvert barn og ung har iboende ressourcer, som forudsætter fortsat udvikling. Ligeledes lægges der vægt på at respektere det enkelte individs særpræg og særlige udvikling samtidigt med, at ansvarligheden over for fællesskabet udvikles ved at det, man arbejder med, ikke blot er for ens egen skyld, men også andres. Husets primære rolle er at skabe en ramme, hvor der kan oprettes relevante udviklingsmuligheder for børn og unge i deres fritid i Frederiksberg Kommune. I det ligger der selvfølgelig en sekundær rolle i forhold til dannelse og opdragelse jvf. Husets normer, værdier og politikker, men Huset må understrege, at hjemmet/forældrene har ansvaret for barnets og den unges opdragelse. Huset vil ved henvendelse være behjælpelig med råd, støtte, vejledning og evt. tiltag. Ligeledes henvender klubben sig til hjemmet, såfremt der er opstået et behov. Huset er altså et netværk, hvor børn og unge opbygger færdighed gennem tillid, oplever positiv synergi og skaber interaktion med andre mennesker. Et netværk, der binder aktører, aktiviteter og ressourcer sammen. Videre uddybning af pædagogisk arbejdsmetode henvises til Husets udviklingsplan -herunder pædagogisk værdigrundlag. 1. april 2008 91


- 15. Samarbejde med Danmarksgården: Som aftalt sender jeg her en beskrivelse af Husets social – pædagogisk indsats i Danmarksgården. Beskrivelsen, er forhåbentlig en ud af flere beskrivelser fra distrikt Øst, som kan bidrage til, at SSP på sigt kan iværksætte, tilrettelægge og koordinere en overordnet social – pædagogisk handleplan, for boligejendommen. Derudover håber Huset, at handleplanen for boligejendommen giver klarhed over, hvilke økonomiske og pædagogiske ressourcer og foranstaltninger kommunen vil poste i boligejendommen og kvarteret, samt give en klar arbejdsopgavefordeling blandt distriktets(øst) institutioner. Husets beskrivelse har til formål, til dels at belyse, hvad Huset har gjort og hvad Huset i fremtiden tiltænker at gøre i Danmarksgården (med mindre andet bliver bestemt): Huset har igennem de sidste 10 år inviteret Danmarksgårdens børn og unge i aldersgruppen 8- 20 år til pædagogiske aktiviteter i Huset, henholdsvis uge 7 og i efterårsferien i uge 42. Forældregruppen og områdets boligrådgiver har ligeledes været indbudt til disse aktiviteter. Huset bruger årligt ca. 50 mandskabstimer, samt afholder diverse udgifter, der er forbundet med de udbudte aktiviteter. Aktiviteterne udbydes i to dage, fra kl. 11.00. – 18.00. Aktiviteterne foregår i Huset. Aktiviteterne er udformet, som pige og drenge aktiviteter, samt en række fælles aktiviteter. På alle aktiviteterne er der faste voksne, som er gennemgående i de to dage. Aktiviteterne er fastsat på forhånd; ofte værksted - eller computer relateret, men såfremt børnene ytrer ønsker om andet, prøver Husets personale efter bedste evne, at tilgodese børnenes ønsker og behov. Besøgstallet kan variere meget, men der er vel 20-25 børn og unge der benytter tilbudet over de to dage. Huset intentioner med det sociale – pædagogiske tiltag - indsats: 92


-

at huset etablerer kontakt til en børne- ungegruppe, som traditionelt ikke benytter Husets pædagogiske tilbud. at børn og unge fra Danmarksgården får kendskab til Husets aktiviteter og medarbejdere. at disse børn og unge indmeldes i Huset og får et ”normalt” klubliv. at Huset via sine aktiviteter skaber en goodwill hos områdets børn og forældre. at Huset via sine aktiviteter opnår kontakt til børnenes forældre og derigennem kan formidle klubliv og klubkultur. - at Huset gør en aktiv indsats for at løfte de sociale problemstillinger der måtte være i området – distriktet. - at Huset er en aktiv aktør i den almene integrationsproces for udsatte børn og unge på Frederiksberg. Med venlig hilsen Martin Hasselgreen – Huset. - 15.1. SSP notat om aktiviteter og indsatser over for børn og unge i Danmarksgården: Dette notat er en opfølgning på det møde, der blev afholdt den 11. marts 2008 mellem boligsocial medarbejder i Danmarksgården, Åse Schmidt, leder af Klubben Filippa, Michael Vork, sous-chef i Klubben Huset, Martin Hasselgren og SSP konsulent Tine Gammelby. Notatet skal give et overblik over den række af aktiviteter, der foregår i Danmarksgården for børn og unge, og over de indsatser, som klubberne i lokalområdet har for Danmarksgårdens børn og unge. Et fælles overblik over, hvad der foregår for børn og unge i Danmarksgården på initiativ af henholdsvis beboermedarbejderen eller klubberne kan medvirke til at sikre, at aktiviteterne placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden i løbet af året og give et overblik over, hvilke aldersgrupper, der tilgodeses af aktiviteterne. Danmarksgården

93


Den boligsociale medarbejder eller beboerne selv i Danmarksgården arrangerer i løbet af året en række faste aktiviteter for børn og unge. Formålet med aktiviteterne er at skabe ejerskab til boligområdet for beboerne, herunder ikke mindst børn og unge. Det drejer sig om følgende aktiviteter: • Lektiecafé to gange om ugen • Pigeklub én gang om ugen • Fastelavn (februar) • Børnebanko seks gange om året • Fodboldturnering en gang om året (hvornår) • Tivoli-tur en gang om året (i skolernes sommerferie ??) • Kano-tur en gang om året (i skolernes sommerferie ??) • Desuden er der loppemarked og sommerfest som også involverer børn og unge (hvornår?) Samarbejde mellem Danmarksgården og Klubben Huset Der har gennem de seneste 10 år været et samarbejde mellem Danmarksgården og Huset, hvor Huset to dage i vinterferien (uge 7) og i efterårsferien (uge 42) har inviteret unge i alderen fra 10-18 år fra Danmarksgården i klubben sammen med beboermedarbejderen og forældre. På besøgsdagene laves der aktiviteter i klubben fx værksted og computer. Der er typisk omkring 20-25 unge fra Danmarksgården, der benytter sig af tilbuddet pr gang. Mål med indsatsen: - At skabe kontakt mellem klubben og unge fra Danmarksgården, som ikke ellers benytter sig af klubtilbuddet - At give de unge kendskab til Husets aktiviteter og ansatte - At de indmeldes i Huset - At der skabes goodwill og kontakt til forældre og deres børn med det formål at formidle klubliv og klubkultur 94


- At Huset medvirker til at løfte sociale problemstillinger i Danmarksgården - At Huset er aktør i den almene integrationsproces for udsatte børn og unge i kommunen Ressourceforbrug: Huset bruger ca. 50 mandskabstimer og afholder de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne. Samarbejde mellem Danmarksgården og Klubben Filippa Filippa har ikke tidligere haft et formaliseret samarbejde med Danmarksgården. Et sådant samarbejde etableres nu mellem klubben og beboermedarbejderen i Danmarksgården og gælder for 2008, hvor Filippa sammen med beboermedarbejderen planlægger og afvikler 4-6 aktiviteter/arrangementer i 2008 for børn & unge i DK-gården. Aktiviteterne kan fx være: - Juleværksted/bolcheværksted for piger - Boksning for drenge og piger - Hockey/fodbold for drenge - Spisearrangement for piger/drenge - Besøgsdag i klubbens åbningstid for børn og unge samt forældre - Klubbens personale besøger DK-gårdens lektiecafé Målgruppen er børn og unge i alderen 9-15 år, og i aktiviteterne skal der deltage børn fra klubben og klubløse børn fra Danmarksgården. Aktiviteterne afholdes både i klubben og i Danmarksgårdens lokaliteter. Mål med aktiviteterne: - At bygge bro mellem klubbens personale og børn/unge og forældre og beboermedarbejder i Danmarksgården for derved at medvirke til et trygt nærmiljø - At introducere klubkultur for børn/unge og forældre i Danmarksgården - At skabe interesse for at starte i klub blandt børn og unge i Danmarksgården 95


- At klubben får kendskab til børn og unge i Danmarksgården i forhold til en kriminalpræventiv indsats - At opbygge og udvikle relationer mellem klubbens personale og børn og unge samt forældre i Danmarksgården Ressourceforbrug: Klubben bidrager med 30 pædagogtimer til samarbejdet med Danmarksgården. Danmarksgården betaler eventuelle materialer og mad. SSP og klubbernes indsatser i Danmarksgården SSP har mulighed for at støtte økonomisk op om klubbernes egne handleplaner for samarbejdet mellem dem og boligområdet. Blandt kriterierne for at få økonomisk støtte fra SSP er, at der skal være tale om et konkret projekt og ikke en driftsudgift, og at projektet skal have et kriminalpræventivt sigte.

SSP Frederiksberg April 2010

96


- 16. Arbejdsgrundlag for praktikanter, samt vejlederens rolle: Formålsbeskrivelse med 2. lønnet praktikforløbet? - Hensigtserklæring med praktikforløb. ” Det 2. lønnet praktikforløb skal udvikle og ruste den studerende fagligt og personlig, således af denne kan fungerer selvstændig fremover, som kommende pædagog”.

- 16.1. Beskrivelse af Huset: Hvad er Huset – karakteristik Huset: En fritids, junior- og ungdomsklub: Et fritidstilbud med aktiviteter, der er henvendt til børn, unge og voksne mellem 10 – og 18 år. Tilbudet er en del af Frederiksberg Kommunes samlede fritidstilbud til børn, unge og voksne, jvf. § 9-22 i lov om social service, Frederiksberg, kommunens børn - & ungepolitik samt Mål og Rammeaftale 2002. Når børnene er 10 - 14 år går de i fritidsklubben. Når de er 12 -14 år eller går i 6.-7. klasse må de komme i juniorklubben. Når ungerne så er 13-18 år må de komme i ungdomsklubben.

- 16.1.1. Hvad er en fritidsklub: Fritidsklubben starter hver dag kl 11.30, hvor en medarbejder møder ind og åbner. Børnene kommer, når de har fri fra skole. Resten af medarbejderne kommer kl. 13.00. Når medlemmerne kommer, skal de krydse sig af, og kan derpå gå rundt i klubben og se, hvem af medarbejderne, der er på arbejde, og hvilke medlemmer, der ellers er i klubben. Alle aktivitetstilbud starter kl 13.15. Dette gælder multimedieværksted,

97


papirværksted, syrum, våbenværkstedet, malerværkstedet, computer- og netcafe, sporten, musikbaghuset og 1.-2. sal. Ved alle aktiviteter er der en igangsættende medarbejder tilstede. Klubben lukker kl. 17.30. Der arrangeres løbende sportsturneringer, diverse arrangementer, ydermere afholdes mange forskellige aktiviteter og arrangementer udenfor Huset. Ligeledes afholdes der jævnligt fritidsklub-fester og overnatninger om fredagen.

- 16.1.2. Hvad er en juniorklub: Når børnene er blevet lidt ældre får de mulighed for at komme I husets om aften. Man kan sige, at det er en indslusning til ungdomsklubben. Juniorklubben er foreløbig, hver onsdag, hvor der vil være forskellige aktiviteter og arrangementer fra kl. 18.30- 21.00. Derudover laves der forskellig juniorklub-ture ud af Huset.

- 16.1.3. Hvad er en ungdomsklub: Ungdomsklubben holder åbent hver aften mellem kl. 19.00 og kl. 22.00 mandag til torsdag. Her er der faste medarbejdere på arbejde, som holder udvalgte aktiviteter åbne. Især er musikbaghuset populært. Ellers er det primært spillecomputere, sport, vandreture, internet, diskotek og bar, der er de foretrukne aktiviteter blandet U.K.’s medlemmer. Ungdomsklubben fungerer først og fremmest som et værested med en social ramme, hvor mange forskellige unge kan mødes.

-16.1.4. Beskrivelse af brugergruppen Karakteristika af områdets børn og unge:

98


Børnene er generelt velstillede på alle fronter. De er velstimulerede, kreative, kritiske og selektive i deres valg af fritidsaktiviteter.

- 16.1.5. Karakteristika generelt for aldersgruppen 10-18 år: Aldersgruppen fra 10-18 år befinder sig selvsagt på meget forskellige udviklingsniveauer, men de er næsten alle i eller på vej ind i – puberteten. Præpuberteten 10-12 år: Barnets sociale verden begynder for alvor at udvides. Barnet begynder at sammenligne sig med andre og indser, at bestemte aspekter ved virkeligheden ikke kan ændres. Den egocentriske tænkning erstattes langsomt af en mere logisk tænkning, hvilket bl.a. giver en ny tidsopfattelse, der er mere lig de voksnes. I børnenes øjne bliver forældreskikkelserne mere realistiske, med alle deres fejl og mangler. Dermed forsvinder den faste tro på forældrenes magt og viden, som var almindelig tidligere, og i kølevandet herpå kan f.eks. følge en skuffelse over, at en ”gylden tid” er forsvundet. Endvidere kan det fører til, at børnene hjemme fortæller meget mindre om, hvad de har oplevet i løbet af dagen. Kammeratskabsgruppen bliver et væsentligt element for barnets forsatte udvikling, og den bliver stadigt vigtigere i de følgende år. For aldersgruppen sker der også en forandring i identitetsopfattelsen, og dermed øges fornemmelsen af at være anderledes eller ikke rigtigt at slå til, når det gælder udsende eller præstationer.

99


Puberteten 12-18 år: Betragtes som en grundlæggende biologisk proces, som en udviklingsfase, som alle unge i alle kulturer og under alle historiske forhold skal igennem. Den voldsomme kropsforandring, der kendetegner perioden, resulterer selvfølgelig i en ”naturlig” identitetskrise, hvor både pigernes og drengenes selvopfattelse ændres radikalt. Perioden kendtegnes ved at være en af de mest følsomme perioder i vores tilværelse og ved: - At man bliver sin seksualitet bevidst og begynder at tænke over sin seksuelle identitet. - At der sker en væsentlig kognitiv og sproglig udvikling. - At den unge opøver evnen til kritisk at iagttage sig selv udefra, men også en frihed til at eksperimentere med sit forhold til andre og så analysere det bagefter. - At den unge gradvist frigør sig fra forældrene. - At den unge opgiver forældrene som kærlighedsobjekter, og at disse relationer erstattes af tætte venskaber med jævnaldrende. - At den unge kaster al sin kærlighed på f.eks. idoler eller kæledyr. - At den unge har en overdreven kropsinteresse og selvoptagethed. - At den unge overvejer grundlæggende eksistentielle problemstillinger (f.eks. Hvem er jeg?), hvilket kan medføre perioder med grublerier, depressioner, selvbebrejdelse over egen uformåenhed og mangelfuldhed. - At den unge har storhedsfantasier, drømme og urealistiske fremtidsplaner og livsprojekter.

100


Ungdomsperioden er med andre ord en udviklingsfase, hvor de unge skal tilegne sig færdigheder og kvalifikationer. Husets medarbejdere ser derfor deres primære opgave som at være den instans, der hjælper, tilpasser og giver de unge et fast tilholdssted i deres travle og opsplittede hverdag. -

16.1.6. Pædagogisk arbejdsmetode og linie:

Metoden er vanskelig helt at definere, idet vores pædagogiske arbejdsprocesser konstant relateres til de børn og unge, der p.t. frekventerer klubben. Husets pædagogiske metode er: Handlingsorienteret med udgangspunkt i klubbens eget miljø og værksteder med følgende redskaber: Dialog, humor, socialt udviklende og skabende oplevelser, leg, nærvær, synlighed, engagement og samarbejde. Såfremt den studerende vil læse mere om Husets som virksomhed henvises til Husets virksomheds – og udviklingsplan.

- 16.1.7. Hvad kan du lave? Du kan som udgangspunkt lave alt i Huset, så længe du kan argumenter for projektets berettigelse og det ligger indenfor de studie- lovmæssige rammer.

- 16.2. Hvilke krav og forventninger er der til den 2. lønnet praktikant i Huset? Praktikanten skal inde påbegyndt praktikperiode udfærdige et praktikdokument der indeholder følgende:

101


- Begrundet forventninger til praktikstedet. F.eks. Hvad kunne du tænke dig at lave og passer det til stedet, målgruppen og Husets rammer. - Du skal stille afklarende spørgsmål. F.eks. Er det en hippie anstalt. - Er der nogen bestemte pædagogiske problemstillinger eller emner, teorietikker du for øjeblikket er interesseret i? - Kig gerne i Husets praktikantmappe, hvis du sørger eller mangler inspiration i forbindelse med dit kommende pædagogiske liv i Huset.

- 16.2.1.. Standard og læringsmål - krav til den studerende. Krav den studerende bliver bedømt på og skal mestrer. Herunder uddannelseslæringsmål og praksisindlæringsmål

- 16.2.2. Uddannelseslæringsmål: - Formulerer en målrettet indsats i forhold til en af Husets børnegrupper. - Den studerende skal kunne løse en praktisk pædagogisk opgave ved brug af teoretisk materiale. - Du bør reflekterer og analyserer Husets praksis. F.eks. vi vil gerne høre din mening om alt ting. Opstilling af mål for den skolepligtige specialiseringsopgave sammen med vejleder. Hvilke uddannelsesmål/pinde bør opgaven minimum indeholde. Skal indskrives. Uddannelseskrav er en højere grad af specialisering af emner i praktikperioden. Se bilag 8.

-16.2.3. Praksisindslæringsmål – Husets forventninger og krav til den studerende: Du bør: 102


- Have læst Husets virksomheds – og udviklingsplan - Stille dumme spørgsmål og vis personalet tillid – de er dine alliancer. - arbejde med dine svagheder - sider, således at du oplever en personlig udvikling, mens du er i Huset. F.eks. tør gøre noget som du aldrig har gjort. - Kunne håndterer en praksis – overblik i forhold til de mange forskellige pædagogiske problemstillinger i hverdagen - Indgår i en etableret personalegruppe på lige vilkår. - Kunne argumentere pædagogisk og træde i karakter. Du bør bidrage ved at teoretisere hverdags hændelser sammen med Husets personale. F.eks. tage pædagogiske problemstillinger op til personalemøderne -

Få klarhed over dit pædagogiske udtryk i forhold til din faglighed og personlighed igennem 2. lønnet praktikforløb

-

tage initiativ og udvise engagement

-

spørge ind til medarbejderne og være nysgerrig i deres praksis. Stil gerne spørgsmål til andres praksis.

- Kunne afholde et børnemøde, kunne tale i større forsamlinger - arrangere, afvikle og evaluere et pædagogisk forløb i Huset - evaluerer din egen tid i Huset, hvilket vil sige at give saglig kritik af Huset, som institution. F.eks. er der noget der kan gøres bedre, både i forhold til din egen praktik eller i forhold til institutionen generelt. Dette kan du enten gøre alene eller i samarbejde med din vejleder. -

Vi forventer at såfremt der opstår problemer eller andet i din praktikperiode, at du bruger og benytter din vejleder fuldt ud 103


- 16.3. Hvordan er man praktikant i Huset og hvilke forventninger bør du have til dit praktikforløb: - Som udgangspunkt bør du brug din vejleder til alt i Huset. - Kontakt Huset, når du ved besked om at du skal være i Huset og kom på besøg - Startpakken: Sørger i samarbejde med din vejleder, at få udleveret Huset virksomheds –og udviklingsplan, at få udfyldt relevante ansættelsespapirer, få uddelt nøgler, udarbejde arbejdsskema, få et dueslag, få introduktionsskrivelse, indskrive indkaldsdage på seminarium i Husets kalender. - Hovedregel: Du kan ikke holde afspadsering, hvis du ikke har optjent afspadsering. Hvis der er begivenheder der gør at du skal have fri, så planlæg dette sammen med din vejleder, således at du kan indhente de timer du er bagud. - Du skal forvente at du må deltage i aften- fredags og weekend arrangementer, hvilket indskrives i dit skema. - Planlæg sammen med vejleder dine første 14. dage i Huset, således at du ”fornemmer” institutionen. F.eks. lugt og snuse til 1. sal. Find ud af, hvad det går ud på at være i klub? Hvilken rolle har personalet mv.

- 16.4. Hvordan er man vejleder i Huset? - Du skal villig og tage dig tid til, at være vejleder også selvom det betyder aflysning af egne projekter eller omstrukturering af din hverdag. Du skal være fleksibel - Du bør ikke være vejleder i mere end en periode af gangen - Gøre opmærksom på dit praktikvederlag 104


- Guide din studerende i henhold til startpakken - Du har ansvar for, at den studerende får lavet målfastlæggelse, herunder uddannelses – og praksismål. - Planlæg din vejledning i samarbejde med den studerende. Hovedregel og som udgangspunkt bør vejleder i samarbejde med praktikanten planlægge vejledning, 1 gang hver 14 dag for hele praktikperioden. Planlægningen bør være fleksibel og alt efter behov. - Du bør pædagogiske aktiviteter sammen med din studerende - Brug dine kolleger, hvis du har behov - Vejleder har pligt til at udfordrer den studerende i sit praktikforløb, både i praksis og i teorien. F.eks. har man haft en diskussion om en pædagogisk problemstilling kunne vejleder medbringe en artikel der kunne være udgangspunkt for en videre diskussion - Du skal have skrevet og indsendt praktikudtalelse inden den studerende ophører med sit praktikforløb

-16.5. Personalegruppen i forhold til praktikant og forløbet: - Husets personale har et medansvar for praktikanten, hvilket vil sige at at man har en pligt til at orienterer vejlederen, såfremt man har haft praktikanten med på f.eks. tur. Orienteringen skal ske mundtlig. Ligeledes bør personalet gribe ind, såfremt de observerer praktikanten foretager sig noget uhensigtsmæssigt.

- 16.6. Evaluering over hele forløbet: -16. 6.1. Midtvejsevaluering: - Midtsvejsevaluering foretages af uddannelsesstedet og er dermed uden for klubregi 105


- 16.6.2. Hvad skal en praktikudtalelse - vurdering indeholde: - Hvorledes har den studerende opfyldt de praksissindlæringsmål og forventninger der er opstillede til den studerende, ved praktikforløbets begyndelse? - Hvorledes har den studerende levet op til egen målfastlæggelse og uddannelsesmæssige mål?(Se punkt 2) - Godkendelse eller ikke godkendelse af den studerende

106


-17. Tilsyn i klubberne 2008: Hertil 20/5 2010 1. Indledning Frederiksberg Kommune skal, i henhold til dagtilbudsloven føre tilsyn med klubområdet. I dette notat redegøres for, hvordan tilsynet er tilrettelagt i 2008. 2. Lovgivningen Dagtilbudsloven6 fastslår i § 5 at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med klubberne, og offentliggøre en plan for tilrettelæggelsen af tilsynet (stk. 2). Mere generelt fastslår retssikkerhedsloven7 en kommunal tilsynspligt på det sociale område. Tilsynsbestemmelserne fastslår, at kommunalbestyrelsens tilsyn skal omfatte indholdet af klubtilbuddet og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat i dagtilbudsloven efterleves. Tilsynet omfatter de kommunale fritids og ungdomsklubber, de fritids og ungdomsklubber der har driftsoverenskomst med kommunen og puljeinstitutioner. 3. Pædagogisk og forvaltningsmæssigt tilsyn Frederiksberg Kommune skelner mellem det pædagogiske tilsyn på klubområdet og det generelle forvaltningsmæssige tilsyn. 6 7

Lovbekendtgørelse 501 af 6. juni 2007 Lovbekendtgørelse 1047 af 27. august 2007 (Retssikkerhedsloven)

107


Lederen fører det daglige tilsyn og er kulturdirektoratets garant for, at forholdene er i orden. Det pædagogiske tilsyn omfatter klubtilbuddets pædagogiske indhold og er derfor tæt knyttet til den oplevelse brugerne har af tilbuddet. Det pædagogiske tilsyn udføres af direktoratets pædagogiske konsulent. Det forvaltningsmæssige tilsyn omfatter kontrol med klubbernes overholdelse af gældende administrative forskrifter, herunder budget- og regnskabsregulativer, overenskomster m.v. Dette tilsyn udføres af direktoratet med bistand fra fællessekretariaterne. 4. Almindeligt og skærpet tilsyn Frederiksberg Kommune skelner mellem det almindelige tilsyn og det skærpede tilsyn. Det almindelige tilsyn omfatter et ikke anmeldt tilsynsbesøg samt eventuelt ét eller flere opfølgende besøg. Disse kan være varslede eller uvarslede. Det skærpede tilsyn iværksættes efter beslutning i direktoratet. Skærpet tilsyn sættes altid i værk, når der er begrundet mistanke om overtrædelser af Straffeloven herunder mistanke om overgreb på børn i institutionen. Konkrete og velbegrundede klager fra brugerne, presseomtale eller lignende kan også være grundlag for iværksættelse af skærpet tilsyn.

108


5. Formålet med tilsyn Tilsynet er et lovkrav, der skal beskytte brugerne. Frederiksberg Kommune ønsker samtidig at bruge tilsynet som et af flere led i en løbende dialog med klubområdet der sætter fokus på mål og metoder i klubbernes arbejde. 6. Organisering af tilsyn Tilsynet består af et uanmeldt besøg i klubbens åbningstid af et par timers varighed og et samtalemøde mellem klubbens leder og den pædagogiske konsulent. Det helt centrale værktøj i tilsynet, er konsulentens besøg, hvorunder der foretages observationer og tales med klubmedlemmer og medarbejdere. På besøget vil der være opmærksomhed på kommunikationen og stemningen mellem børn og medarbejdere og medarbejderne indbyrdes og kulturen blandt børn og personale. I en efterfølgende samtale med lederen udfyldes tjeklisten og der tages en drøftelse om klubbens drift med afsæt i virksomhedsplanen, aktivitetsplaner, hjemmesiden, samarbejdsaftaler m.m. På baggrund af tilsynsbesøget og den efterfølgende samtale med lederen udarbejder den pædagogiske konsulent en Foreløbig tilsynsrapport, hvori der redegøres for den observerede pædagogiske praksis, klubmedlemmernes trivsel, personalets forhold og trivsel, klubbens udmøntning af politisk fastsatte mål og klubbens generelle opfyldelse af dagtilbudslovens bestemmelser. Tilsynsrapporten kan indeholde anbefalinger og aftaler om særlige opmærksomhedspunkter, yderligere anmeldte eller uanmeldte opfølgningsbesøg m.v.

109


Den foreløbige tilsynsrapport fremsendes til klubbens ledelse til udtalelse. Klubben afgiver på grundlag af drøftelserne en udtalelse. Den pædagogiske konsulent udarbejder herefter en Endelig tilsynsrapport. Direktoratet sammenfatter tilsynsrapporterne for klubområdet i en Redegørelse for tilsynet på klubområdet der tilgår Børne- og undervisningsudvalget. I redegørelsen omtales særskilt eventuelle sager, hvor institutioner har været under skærpet tilsyn og en status for dette. 7. Opfølgning på tilsynet Klubområdet indgår i en række udviklingssammenhænge, hvor den fortsatte udvikling af området drøftes. Der holdes lederudviklingssamtaler, kontraktopfølgningssamtaler, ledermøder, medarbejderdage m.v. Opmærksomhedspunkter fra tilsynet vil naturligt indgå i disse sammenhænge. Herudover kan den pædagogiske konsulent efter konkret aftale tilbyde supervision, vejledning og rådgivning.

110


Bilag 1 Som led i tilsynet udfyldes nedenstående spørgeskema ligesom klubbens virksomhedsplan og den pædagogiske konsulents observationer fra tilsynsbesøget drøftes. Forældrebestyrelsen 1.

Har klubben holdt forældrebestyrelsesmøder

□ Ja

□ Nej

2.

Foreligger der fyldestgørende skriftligt referat

□ Ja

□ Nej

□ Ja

□ Nej

Forældreklager/Brugerklager 3.

Har der været skriftlige klager fra forældre

4.

Hvis ja, antal

5.

Er klagerne besvaret skriftligt

□ Ja

□ Nej

6.

Er brugere blev ekskluderet i løbet af året

□ Ja

□ Nej

7.

Hvis ja, antal _____________

____________

Medarbejderforhold 8.

Har der været skriftlige klager fra medarbejdere

□ Ja

over lederen 9.

Har der været skriftlige klager fra de faglige organisationer over forhold på institutionen

10.

□ Ja

□ Nej

□ Ja

□ Nej

Har der været skriftlige klager til de faglige organisationer over forhold på institutionen

11.

□ Nej

Har klubben indhentet straffeattest og udvidet børneattest på alle medarbejdere der arbejder med børnene

12.

□ Ja

□ Nej

□ Ja

□ Nej

Har der været afskedigelsessager, begrundet i omgangen med børnene (vold, sex e.g.)

111


Andre forhold 13.

Har der/verserer der sager hos Arbejdstilsynet

14.

Har der/verserer der sager hos Politiet med

□ Ja

□ Nej □ Ja

klubben som part

□ Ja

15.

Har der været alvorlige ulykker på institutionen

16.

Er der udarbejdet samarbejdsaftaler, der kan skabe sammenhæng og kontinuitet for barnet/ den unge?

□ Ja

□ Nej

□ Nej □ Nej

17. Andet : ____________________________________________________

112


- 18. Husets udviklingsplan for ungdomsklubben: Formål og aktiviteter i Husets ungdomsklub:

s.1

Huset ungdomsklub skal derfor

s.1

I 2011 organiseres arbejde i Huset på tre måder

s.2

Hverdagstilbud

s.2

Små klubber i klubben

s.2

Andre aktiviteter

Pædagogisk prioritering i Husets ungdomsklub:

s.2

s.3

Hvordan opnås relationen?

s.3

Pædagogisk læring hos den unge:

s.3

UK råd (Ideråd):

s.4

Indslusning:

s.5

Kontingentkroner ved indslusning

s.5

Pædagogisk råderum ved indslusning

s.6

Klubbens interne indslusning af de nye unge fra egen fritids-junior klub

s.7

Arbejdsmetodik i Husets ungdomsklub 2011:

s.7

Adfærdsregler

s.7

Vedr. indmeldelser & udmeldelser

s.7

Gæster i Huset

s.8

Faste aftensprocedurer

s.8 113


Sanktioner

s.9

Informationsformidling

s.9

Samarbejdspartner i ungdomsklubarbejde

s.10

Alkohol & euforiserende stoffer

s.10

Alkohol i ungdomsklub

s.10

Formål og aktiviteter i Husets ungdomsklub: Husets ungdomsklub er et tilbud om et sundt og attraktivt ungdomsmiljø i lokalområdet Øst i Frederiksberg Kommune. Huset er en klub med faste og løse aktiviteter for unge mellem 13-18 år. Ungdomsklubben har et medlemstal på 105. Det gennemsnitlige daglige besøgstal forventes at udgøre 30-40 %. Formålet med ungdomsklubben er at opbygge et ”refleksionsrum”, hvor de unge kan få støtte af kammerater og professionelle voksne til at balancere mellem deres idealer og det normale – og hvor drømme og realiteter kan afvejes mod hinanden. Sagt på en anden måde må klubben Huset se sig selv som et selvorganiserende udviklingsrum for de unge, og hvor de unge kan få styrket deres sociale kompetencer, skabe kompetenceafklaring og styrke deres egne kropsbevidsthed og trivsel.

114


Huset ungdomsklub skal derfor: - være med til at hjælpe de unge med at skabe, vedligeholde og udbygge deres netværk og venskabsrelationer - Etablere et socialt udviklingsrum, hvor de unge kan få styrket og afklaret deres kompetencer - Være et sted, hvor de unge med særlige behov kan få støtte og hjælp til et sundt ungdomsliv - Være en dannelsesarena således, at de unge opnår en almen bred trivsel - Huset skal i en forstand ’overflødiggøre’ sig selv, ved at sluse de unge videre ud i livet Både medlemmer og medarbejdere har et fælles ansvar for, at der er plads til alle og til, at der en god atmosfære og omgangstone i Huset. Klubbens arbejde tager udgangspunkt i medlemmernes behov, og det er primært medlemmerne selv, der skal medvirke til at strukturere de daglige aktiviteter i klubben. Dette gøres igennem klubbens ungdomsklub-råd, som er et åbent råd, hvor alle medlemmerne kan deltage. Rådet møder afholdes regelmæssigt i løbet af hele året. Den overordnede tanke med Husets ungdomsklub-råd er, at medlemmerne bidrager med egne positive ressourcer, oplever et fællesskab, tager aktivt ansvar samt opnår kendskab til hvilke forpligtelser og rettigheder, de har i deres klubliv. Strategier vedr. pligter, rettigheder, regler, sanktioner, konsekvenser og aftenprocedurer beskrives i Husets arbejdsmetodik. Ungdomsklubarbejdet tilrettelægges derudover differentieret for at kunne give plads til flest mulige forskellige unge - dog med hovedvægten på ’normale’ unge. I Huset organiseres arbejde på tre måder: 115


- 1. Hverdagstilbud for alle - 2. Interesserelaterede tilbud for grupper af medlemmer; små klubber i klubben - 3. Andre aktiviteter, der er tilgængelige for alle 1: Hverdagstilbud: Tilbudet er for alle medlemmer. Her kan medlemmerne med hjælp fra min. 3 medarbejdere frit vælge mellem de aktiviteter, Huset råder over, samt dyrke sociale relationer i tidsrummet mellem kl. 19.00-22.00. Ligeledes er der en cafe, som tilbyder kaffe, te og hjemmebag fra kl.19.00- 21.00. Derudover vil der være aktiviteter ud af Huset alt efter de unges behov. 2: Små klubber i klubben: Her er der tale om særlige tilbud, som fungerer meget selvstændigt på tværs af fritids- ungdomsklubben, aldersgrænser og åbningstider. Tilbudene har egne medarbejdere og følger delvis sin egen planlægning. 3: Andre aktiviteter: - Etablering af ungdomsklubrådet (projekt vedr. medlemmernes medindflydelse i Huset). Møder afholdes tre gange om året, hvor alle klubbens aktiviteter er lukket ned. Her sættes der fokus på de unges mulighed for at præge deres klubliv, ligesom medarbejderne vil hjælpe med at udvikle de unges egne projekter og ideer. - Vore rammer omkring musikhuset udvikles til stadighed, således at vi fastholder og udvikler flere musikbands. 116


- Faste rollespilsaktiviteter og udendørs live-rollespil. - Klubben deltager i forskellige relevante sportsturneringer, alt efter hvilke unge, vi har, og hvilke behov, de giver udtryk for. - Huset afvikler overnatninger med forskellige temaer. Pædagogisk prioritering i Husets ungdomsklub I Husets ungdomsklub arbejder vi med udgangspunkt i relationen til den unge. Vi mener at vi gennem relationen kan påvirke Husets medlemmer og derigennem handle som en rolle model. Vi søger i Huset at skabe anerkendende relationer til de medlemmer som benytter Huset. Med anerkendende relation mener vi en relation der bygger på gensidig respekt. Vi vil som pædagoger respektere de forhold de unge kommer til os med, og forventer at de unge respektere de rammer og personer vi stiller til rådighed for dem. Den anerkendende relation er kendetegnet ved at den tager udgangspunkt i den enkeltes nuværende situation. Den er ikke dømmende i forhold til tidligere handlinger men giver mulighed for at skabe et fælles mål med forskellige forudsætninger. I anerkendelsen ligger også en ligeværdighed som er indarbejdet i relationen. Vi vil i Huset ikke tilstræbe den ligeværdige relation, da vi ikke mener den er mulig, i det omfang at vi som pædagoger, til tider, skal fungerer som autoriteter. Ligeværdigheden prioriteres gennem en forståelse af at begge parter har kompetencer som vi sammen kan udnytte. Det er dog vigtigt at understrege at det til en hver tid vil være pædagogen som er relationsansvarlig. I dette ligger dermed at pædagogen er ansvarlig for etablering og stimulering af relationen.

117


Hvordan opnås relationen? • Ved at være opsøgende, at hilse på medlemmerne i klubben. • Ved at være til stede, at befinde sig fysisk i de unges rum • Ved at være deltagende, f.eks. at spille, se tv eller sy med de unge • Ved at være igangsættende, etablerer aktiviteter for og med de unge Pædagogisk læring hos den unge: 1. Skal ske gennem anerkendelse af den unge. 2. Skal skubbe til den unges verdensbillede. 3. Skal give den unge tid alene, tid til selvrefleksion. 4. Skal samle op på den unges refleksioner. Vi skal igennem anerkendelse vise de unge, at vi har forståelse for deres problemer, og den enkelte unge skal føle sig accepteret af de voksne i Huset, sådan at han/hun føler sig velkommen af de voksne i Huset. For det er gennem anerkendelse, at vi kan lære de unge at agere i Huset – og i videre forstand også i samfundet. Men for at den unge skal lære at handle på en ny måde, må vi ’forstyrre’ den unge i sin opførelse og sætte spørgsmålstegn ved den, men her er det vigtigt at give den unge tid og rum til at kunne få de nye tanker på plads. Vi skal som voksne ikke forvente, at den unges opførsel ændrer sig med det samme, men til stadighed følge op og se tiden an.

118


UK råd (Ideråd) UK-rådet skal i første omgang fungere som et ”ide-råd”, hvor de unges ideer og forslag til arrangementer og aktiviteter får mulighed for at blive realiseret. Det skal være et forum, hvor de unge kommer til at tage ansvar, og hvor medindflydelse skal være med til at styrke de unges forhold til klubben. Som situationen ser ud lige nu i UK, finder vi ikke, at det er realistisk at lave et ”klassisk” råd med formand, næstformand osv. Derfor bliver det i stedet et åbent råd, hvor man kan komme med sine holdninger og blive taget alvorligt. Det vil sige, at alle, som har lyst til at deltage den pågældende aften, er med i rådet. På den måde håber vi at kunne komme de unges ønsker nærmere - uden at de føler sig tvunget til at varetage en rådspost i en længere periode. Det bliver derimod den ønskede aktivitet eller lignende, der bliver ansvarsbindende, og altså ikke rådet i sig selv. Mødet vil være styret af de voksne i første omgang. Der vil være 3 årlige møder med start i februar, dernæst maj og september. De voksne kommer med en dagsorden som i sin enkelthed kunne se ud som følgende: 1. Hvordan går det generelt? 2. Er der nogle urimeligheder? 3. Hvad synes du? 4. Opfølgning på sidst 5. Nye ideer til aktiviteter og arrangementer og derefter ½ års aktivitets kalenderplanlægning. 6. Eventuelt

119


Mål: At skærpe medlemmernes deltagelse i tilrettelæggelsen af klubben At lære medlemmerne om ansvar At øge medlemmernes engagementet i klubben Værdi: Ansvar for egen tid Initiativret Demokrati Fællesskab Ansvar for egne handlinger Handleanvisninger: Skabe rammer Tilpasning til de unges behov Sikre positivt miljø Succeskriterier: Deltagelse Engagement 120


Ansvarsfølelse Forslag fra de unge Dette er tænkt som en opstartsmodel - for ikke at presse for hårdt på i starten. Det skal være enkelt, og det skal kunne realiseres. Det vigtige er, at det virker! Som tiden går, og tingene bliver prøvet af, er det meningen, at modellen udvides og gøres større. Det kunne for eksempel være diskussion af klubreglerne, rimelige sanktioner, at få rådighed over en pose penge etc.

Klubbens interne indslusning af de nye unge: Mål: -

Vi vil arbejde på, at de unge får en god tilknytning til personalet, nye kammerater og til klubben som institution.

Værdi: - De unge skal opleve tryghed og blive glade for at komme i klubben. Handleanvisninger: - Der vil blive afholdt spisedage sammen med de unge, således at de bliver bedre integreret i huset miljø. - Vi byder de unge velkommen og er opmærksomme på, at de er nye. - Vi prøver at indlemme dem i vores forskellige aktiviteter. 121


- Vi udsender en velkomstpakke til kommende ungdomsklubmedlemmer, herunder en aktivitetskalender der gælder et halvt år af gangen. Succeskriterier: - At de unge efterfølgende bruger ungdomsklubben efter individuelle behov. Procedurer: - Huset personale sørger for at vores juniormedlemmer modtager en velkomstpakke, når de bliver 13. år. (Velkomst pakken indeholder en ungdomsklub folder, en halv årlig aktivitetskalender, en nøgleringsholder og en velkomst skrivelse.) - Huset personale sørger for at juniormedlemmer og forældre får ungdomsklubindmeldelse tilsendt 1-2 mdr. før de automatisk bliver udmeldt, når de bliver 14. år. Således kan vi måske overfører og dermed fastholde flere nye medlemmer. - Vi kommunikerer via plakater og poster til vores UK. medlemmer.

Arbejdsmetodik i Husets ungdomsklub 2010: Adfærdsregler (gælder alle): - Du skal tale ordentlig og lade være med at have en støjende adfærd. - Du må ikke skrige og råbe i Huset - Du skal passe på Husets ting. - Du skal ikke udvise truende adfærd overfor andre medlemmer eller medarbejdere. - Personalet bestemmer i sidste ende. - Hvis du stjæler fra Huset bliver du politianmeldt. 122


- Stjæler du fra andre medlemmer bliver du bortvist fra klubben. - Der må ikke ryges på brandtrappen. Der må kun ryges nede i gården. - Der må ikke ”hænges ud” på gaden uden foran Huset. Såfremt man hænger uden foran Huset, skal den unge have at vide, at vedkommende kan gå i gården eller op på Gl. Kongevej, men de må under ingen omstændigheder hænge ud på gaden foran klubben. Vedr. indmeldelser & udmeldelser: - De unge, der søger optagelse i vores ungdomsklub, skal gennemlæse og underskrive vores værdigrundlag. Dermed opstår der en social kontrakt mellem den unge og medarbejderen, ligesom dette sikrer, at den unge kender Husets grundlæggende regler. - Derefter nedskrives navn og adresse, og medlemskabet tages op på først kommende personale- eller rundemøde. - Hvis medlemskabet bliver godkendt, sendes der en indmeldelse hjem til deres bopælsadresse. Uffe er ansvarlig for, at indmeldelsen bliver sendt i den indeværende uge. - Når de unge afleverer indmeldelse i Huset, betragtes de som værende medlemmer. - Såfremt den unge smider sin tilsendte indmeldelsesseddel væk, må vedkommende henvende sig på kontoret i dagtimerne. - Såfremt medlemmet ikke kan blive optaget, kontaktes hjemmet, og Husets begrunder sit afslag. - Udmeldelse sker via kontoret eller rådhuset i dagtimerne.

123


Gæster i Huset: -

Man kan være gæst én gang, hvor man få en rundvisning og skal samme aften tage stilling til, om man vil være medlem i Huset. Såfremt den unge på et senere tidspunkt finder ud af, at han/hun vil være medlem af Huset ungdomsklub, må den unge opsøge Huset i dagtimerne mellem kl. 12.00-16.00 og selv sørge for at få sit medlemskab i orden.

- Alle gæster skal skrives på gæstelisten, der ligger i UK-mappen. Gæsten skrives med navn og adresse på gæstelisten. - Pas på vores gæsteliste, da den er vores eneste dokumentation for, hvilke gæster vi har haft. - Der kan max. være tre gæster i Husets samtidigt. - Gamle medlemmer må gerne være på besøg, men ét groft fejltrin medfører øjeblikkelig bortvisning. - Gamle medlemmer må ikke have gæster med, fordi vi som regel ikke kender vedkommende. Faste aftensprocedurer for personalet: - Brug dit team og tal med dine kolleger, såfremt der er noget du er usikker på. - Ved optrap af en konflikt eller bortvisning af en ung er det tilrådelig at være 2 eller flere personaler. Denne foranstaltning skulle gerne sikre, at den enkelte medarbejder ikke står alene eller føler sig alene ved en konflikthåndtering. - Aflås hoveddøren og bagdøren i billardlokalet, inden I åbner klubben. - Aflås køkkenet. - Tænd lys, lav te og kaffe og prøv at skabe en hyggelig stemning, inden klubben åbner. 124


- Vær opmærksom på de unges behov. - Medlemslisten, gæstelisten og logbogen skal ligge fremme klar til brug. -

Sig hej, giv hånd til alle medlemmerne. Mød dem.

- Når der kun er to på arbejde/gulvet, lukkes kælderen. - Henriks og Charles rum skal altid være aflåst, inden klubben åbner. - Afkrydsning: Tjek medlemmerne på medlemslisten. Hvis du ikke kender medlemmerne, så sig god dag og tjek, om de er medlemmer. - Medlemmerne må ikke hænge på gaden, men skal gå ind i gården. Såfremt de ikke vil gå ind i gården, skal de gå op på Gl. Kongevej. Såfremt de ikke gør, hvad vi beder dem om, kontaktes forældrene. - Oprydning starter kl.21.45. - Tjek alle vinduer og døre. - Husk at slukke musikken. - Husk at slukke ventilationen i skabet på 1. sal. - Husk ar slukke computerne på 2. sal. - Vigtigt! Husk at skriv i logbogen, og læg den på kontoret enten hos Bjarne eller Martin. Således bliver tingene husket næste dag. - Når I lukker klubben, skal I sikre jer, at de unge ikke står udenfor på gaden og hænger. Følg dem op Gl. Kongevej om nødvendigt. - Husk at rådføre dig med dem, du er på arbejde sammen med.

125


Sanktioner: (Skal ses i forhold til at beholde de unge i klubregi, altså et pædagogisk virkemidlet): -

En udtrykkelige irettesættelser, tal med dit team om sanktionen. Vær aldrig alene når sanktionens skal gives, brug dit team.

- Såfremt I sanktionerer, kan I give karantæne for en aften.(Skriv sanktionen i logbogen) - Såfremt den unges forseelse er rigtigt grov, så send den unge hjem omgående og kontakt efterfølgende hjemmet enten skriftlig eller telefonisk. - Hvis det virkelig brænder på, må I lukke klubben og kontakte politiet på tlf.nr. 38 19 14 48. Informationsformidling: - Skriv altid i logbogen efter endt arbejdsdag (kun væsentlige ting) - Information vedr. ungdomsklub kan tages op på runde- eller personalemøder. - Såfremt man ikke er på arbejde i dagtimerne, har man et ansvar for, at vigtig information bliver overleveret til andet personale. - Husk at udveksle informationer med dit team. - Ved store voldsomme episoder er det en god ide at blive en ½ time ekstra for at få talt ud, eller for at få lidt supervision af sine kolleger. Samarbejdspartner i ungdomsklubarbejde:

126


- Samarbejder med forældre, politiet, Danmarksgården, SSP, gadepiloterne, SFO, Ungdomsringen, forskellige direktorater, Art-Train og andre ungdomsklubber både regionalt, på landsplan og gerne internationalt.

Alkohol & euforiserende stoffer: Personalet i Huset vil i den daglige omgang med medlemmerne og via samtaler efter behov forsøge at anskueliggøre de kendte farer og ulemper, der er ved at være påvirket, samt om følgevirkningerne deraf. Huset ønsker endvidere at sende et klart signal til sine umyndige medlemmer om, at alkohol eller euforiserende stoffer ikke hører til i klubregi. Angående alkohol og euforiserende stoffer arbejder Huset med henblik på at være præventiv og normdannende i forhold til det omkringliggende samfund. Skønt ungdommen er indgangen til voksenlivet, hvor meget skal prøves af, vil Huset dog ikke være en del af det her nævnte. Det hører ikke til i en klub for mindreårige. Husets personale vil gøre mest muligt for at forhindre, at umyndige medlemmer bliver påvirket i klubregi. Det er dog Husets holdning, at børnenes opførsel og indtagelse af alkohol/stoffer samt al anden gøren og laden først og fremmest påhviler forældrenes ansvar. Alkohol i ungdomsklub: I ungdomsklubben, hvor Husets store - men endnu umyndige - medlemmer kommer, vil et medlem, som skønnes påvirket blive afvist, hvis medlemmet menes at være i stand til at kunne tage vare på sig selv i normalt betryggende grad, eller med rimelighed med venners hjælp. Hvis medlemmet ikke skønnes at kunne komme sikkert hjem, vil

127


medlemmet så vidt muligt blive tilbageholdt, og hjemmet vil blive kontaktet med henblik på afhentning af barnet. Det er Husets holdning, at børnene er forældrenes ansvar. Kun hvis særlige ekstraordinære hensyn gør sig gældende, vil Huset kunne afsætte ressourcer at til at følge medlemmet hjem. Skønnes medlemmet, grundet sin påvirkning, at være i fare, eller på anden måde at være uden for det ansvar, som Husets personale kan påtage sig, vil en ambulance blive tilkaldt. Situationen vil senere blive taget op til samtale af Husets personale med den eller de involverede medlemmer. - Huset vil som hovedregel kontakte hjemmet for at skabe en dialog med forældrene vedr. den unges mulige misbrug - Husets personale vil indgå i en dialog med den unge om brug af alkohol & euforisende stoffer. -

Huset mener, at brug af hash og andre euforiserende er forkert, og må opfattes som starten til et forkert og problemfyldt liv.

- Huset er en alkoholfri klub, når man er under 18 år.

128


- 19. Euforiserende stoffer, ryge- og alkoholpolitik: - 19.1. Rygning: Der er total rygeforbudet i klubbens åbningstid.

- 19.2. Alkohol & euforiserende stoffer: Personalet i Huset vil i den daglige omgang med medlemmerne og ved samtaler efter behov forsøge at anskueliggøre de kendte farer og ulemper, der er forbundet med at være påvirket, samt følgevirkningerne deraf. Huset ønsker endvidere at sende et klart signal til sine umyndige medlemmer om, at påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer ikke høre til i klubregi. Angående alkohol og euforiserende stoffer arbejder Huset med henblik på at være præventivt og normdannende i forhold til det almindelige samfund. Skønt ungdommen er indgangen til voksenlivet, hvor meget skal prøves af, vil Huset ikke være en del af det her nævnte. Det hører ikke til i en klub for mindreårige. Husets personale vil gøre mest muligt for at forhindre, at umyndige medlemmer bliver påvirket i klubregi. Det er dog Husets holdning, at børnenes opførelse og indtagelse samt al anden gøren og laden først og fremmest påhviler forældrenes ansvar.

- 19.2.1. Alkohol i fritidsklubben: I fritidsklubben, hvor Husets yngste medlemmer kommer, vil et medlem, som skønnes påvirket, så vidt muligt blive tilbageholdt, og hjemmet vil blive kontaktet med henblik på afhentning af barnet. Det er Husets holdning, at børnene 129


er forældrenes ansvar. Kun hvis et særligt ekstraordinært hensyn gør sig gældende, vil Huset kunne sætte ressourcer af til at følge medlemmet hjem. Skønnes medlemmet, grundet sin påvirkning, at være i fare, eller på anden måde at være uden for det ansvar, som Husets personale kan tage, vil en ambulance blive tilkaldt. Situationen vil af Husets personale senere blive taget op til samtale med den eller de involverede medlemmer. - Huset vil altid kontakte hjemmet, hvis personale registrerer, at barnet er påvirket

- 19.2.2. Alkohol i ungdomsklub: I ungdomsklubben, hvor Husets store, men endnu umyndige, medlemmer kommer, vil et medlem, som skønnes at være påvirket, blive afvist, hvis medlemmet menes at være i stand til at kunne tage vare på sig selv i normalt betryggende grad, eller med rimelighed med venners hjælp. Hvis medlemmet ikke skønnes at kunne komme sikkert hjem, vil medlemmet så vidt muligt blive tilbageholdt, og hjemmet vil blive kontaktet med henblik på afhentning af barnet. Det er Husets holdning, at børnene er forældrenes ansvar. Kun hvis særligt ekstraordinært hensyn gør sig gældende, vil Huset kunne sætte ressourcer af til at følge medlemmet hjem.

130


Skønnes medlemmet, grundet sin påvirkning, at være i fare, eller på anden måde at være uden for det ansvar, som Husets personale kan tage, vil en ambulance blive tilkaldt. Situationen vil af Husets personale senere blive taget op til samtale med den eller de involverede medlemmer. - Huset vil som hovedregel kontrakt hjemmet for at skabe en dialog med forældrene vedr. en unges mulige misbrug - Husets personale vil indgå i en dialog med den unge om brug af alkohol og euforiserende stoffer -

Huset mener, at brug af hash og andre euforiserende er forkert og starten til et forkert og problemfyldt liv

- Huset er en alkoholfri klub, når man er under 18 år

- 19.2.3. Alkoholbestemmelser vedr. Huset forældrearrangementer: Ved åben Hus arrangementer har forældrebestyrelsen vedtaget, at der er mulighed, ved betaling, at servere rødvin og øl for forældre.

131


- 20. Retningslinier for vandaktiviteter på klubområdet i Frederiksberg Kommune Hvorfor fælles retningslinier for vandaktiviteter? Rådet for Større Badesikkerhed anbefaler kommunerne at fastsætte retningslinier for vandaktiviteter i daginstitutioner, skoler og klubber, for derigennem at skabe tryghed for borgere og medarbejdere og samtidig styrke forebyggelsen af ulykker. Disse regler udmønter rådets anbefalinger for klubområdet, der omfatter klubberne, gadepiloterne og SSP-medarbejderne i Frederiksberg Kommune. Hvad er vandaktiviteter? Vandaktiviteter omfatter alle aktiviteter med klubbernes medlemmer, hvor de udfolder sig på eller i vand. I retningslinierne fastsættes specifikke regler for badning i bassinerne strand/kyst og for sejlads.

- 20.1. Hvem har ansvaret? Det endelige ansvar for børnenes sikkerhed ligger altid hos institutionens leder. Lederen påser at medarbejderne er bekendt med retningslinierne og opfylder betingelserne for at gennemføre vandaktiviteter med børn og unge indenfor klubområdet i Frederiksberg Kommune. Lederen påser samtidig, at forældrenes skriftlige accept af, at deres børn og unge må deltage i vandaktiviteter foreligger. Lederen kan i en konkret situation ud fra en vurdering af medarbejdernes kompetencer, de deltagende børn og unges alder og modenhed og forholdene på bade- og vandaktivitetsstedet godkende at reglerne fraviges.

- 20.2. Generelt om vandaktiviteter: Vandaktiviteter må kun finde sted under fuldt betryggende forhold. Antallet af børn og voksne skal sammensættes ud fra en vurdering af børnenes alder og modenhed, forholdene på bade- og vandaktivitetsstedet og medarbejdernes kvalifikationer. I alle situationer skal klubområdets medarbejdere indskærpe over for børnene, at de skal være hensynsfulde og agtpågivende under badning og andre vandaktiviteter. 132


Ved vandaktiviteter skal der altid være så mange voksne til stede, at der er fuldt overblik over alle børn/unge og ved badning skal der ligeledes altid være så mange voksne til stede, at der er fuldt overblik over alle børn/unge, dog aldrig mindre end to voksne, hvor den ene skal have bestået den lille bassinprøve og hvor den anden skal kunne svømme. Når både piger og drenge deltager i badning, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt der er behov for at, der deltager en medarbejder af hvert køn af hensyn til opsyn i omklædningsrummene.

- 20.2.1. Badning i bassin: Ved badning i offentlige svømmehaller/bassiner er det den pågældende svømmehals regelsæt der er gældende. De offentlige svømmehaller påtager sig ikke ansvaret for tilsyn med institutioners børn og unge men forudsætter at de er under medarbejdernes tilsyn. Når der benyttes offentlige svømmehaller og badelande, skal der være en livredder til stede. Livreddernes tilstedeværelse er af forebyggende karakter. De skal yde en kvalificeret førstehjælp, hvis uheldet er ude og har det overordnede ansvar for førstehjælp og alarmeringsprocesserne. Klubområdets medarbejdere bistår livredderen og følger dennes anvisning. Ved ulykkestilfælde sikrer klubområdets medarbejdere at forældrene underrettes.

- 20.2.2. Badning fra strand: Ved badning fra strand/kyst, skal klubområdets medarbejdere inden badning påbegyndes sikre sig, at bund- og strømforhold m.v. ikke frembyder nogen fare. Badning bør kun foregå på et for børnene/de unge nøje afgrænset område, som er let at overskue, og hvor alle kan bunde. Der skal være mindst to voksne til stede, af hvilke den ene opholder sig på land, mens den anden deltager i badningen og markerer ydergrænsen for det tilladte område. I lavvandede områder kan det være nødvendigt, at den person, der ellers skal opholde sig på land, er ude i vandet og dermed ikke for langt væk fra børnene. Hvis der kun er to voksne til stede, må der maksimalt være 15 børn i vandet på samme tid.

133


- 20.2.3. Sejlads med speedbåd: For vandaktiviteter, hvor der anvendes speedbåd gælder Søfartsstyrelsens regler ved brug af speedbåd. Det betyder at føreren af båden skal have godkendt speedbådsbevis fra Søfartsstyrelsen. Herudover skal klubområdets medarbejder gøre sig bekendt med eventuelle retningslinier fastsat af bådens ejer og følge disse.

- 20.2.4. Anden sejlads: Sejlads med sejlbåd, kano, kajak, vindsurfing, forudsætter som hovedregel tilstedeværelse af en medarbejder fra klubområdet med relevant uddannelse i den konkrete aktivitet eller deltagelse af uddannet instruktør. I forbindelse med vandaktiviteter skal der anvendes det til aktiviteten hørende sikkerhedsudstyr. I sådanne situationer har klubområdets medarbejdere en skærpet tilsynspligt.

- 20.3. Uddannelseskrav: Medarbejdere fra klubområdet, som har ansvar for badning med børn og unge, skal havebestået den lille bassinprøve. Den består af følgende: • 5o m fri svømning. Max. tid 1 min. 30 sek. • to på hinanden følgende neddykninger til bassinbund • undsætning af panisk svømmer, efterfulgt af 10 meter bjærgning • ny variation af undsætning efterfulgt af 25 meter bjærgning af roligt medie • sikker aflevering ved kant og ophaling med hjælper • udspring fra bassinkant • dyrkning efter bjærgningsdukke som er udlagt 10 meter fra udspringsstedet på bassinet, hvor der kan bundes (ca. 2 meter) • optagning af medie, klargøring af trinvis førstehjælp • prøvetageren overhøres mundtligt i teori i livredning og førstehjælp Den lille bassinprøve er gældende for to år ad gangen, hvorefter den skal generhverves. Medarbejdere som skal fungere som bådførere, forestå kanosejlads, kajaksejlads, vindsurfing m.v. skal have gennemgået et opkvalificeringskursus med fokus på sikkerhed og introduktion til den konkrete vandaktivitet. Et opkvalificeringskursus er gældende for to år, hvorefter det skal generhverves. 134


-21. Udarbejdelse af observationsskema, der bruges i det pædagogiske arbejde i Huset: 1. Observationsskemaets formål: - Observationsskemaet er udarbejdet på baggrund af kulturdirektoratets temamøde vedr. arbejdede med børn og unge og i henhold til den interne kontrakt for 2008. - Observationsskemaet han bruges ved ekstern efterspørgsel eksempelvis fra kommunen og intern, såfremt Husets medarbejdere mener, at de bør underrette andre offentlige instanser vedr. et barns trivsel og udvikling. - Ved udfyldning af observationsskemaet sættes der en ansvarshavende på udarbejdelsen af skemaet. Den medarbejder har ligeledes til opgave at indsamle empiri og data fra flere medarbejdere for, at få et så nuanceret og objektivt billede, som muligt af barnet 1.1. Almene observationsprocedurer inden udarbejdelsen af et specifikt skema: - Som udgangspunkt er observationer en væsentlig del af det pædagogiske arbejde og som foregår hele tiden. Altså en bredspektret observation. - Med dette mener vi, at en medarbejder har gjort sig nogle iagttagelser vedr. et bestemt barn, episoder, eller hændelser. Dette formidles videre på personalemøde. På baggrund af den samlede personalegruppes iagttagelser, vurderes det om der skal iværksættes en reel og skriftlig observation. 2. Indledning ved brug af observationsskemaet: - Beskrive specifik baggrund for den konkrete observation. Hvad er fokus eller det centrale der skal observeres? - Hvorfor iværksættes observationen? Hvad er casen? Hvad skal observeres (afklarende, opfølgende retningslinjer)? - Hvem er tovholder? Det vil typisk være den der har fremlagt observationen og som har den nærmeste kontakt – relation - observationsobjektet/barnet. - Hvornår skal observationen finde sted. Tids/periodeangivelse. Hvornår starter og slutter observationen.

135


3. Observationsemner består af flg., punkter. Husk at beskrive stærke og svage sider. Husk begrundelser og prøv at være objektiv. Disse punkter skal ikke ses som enkeltstående punkter, men i samspil med hinanden, da de påvirker hinanden. Eksempel: Det kan godt være, at Ida ikke deltager i de andre pigers dans til festen. Det betyder ikke nødvendigvis, at hun er socialt udstødt, men kan også skyldes at hendes musiske og motoriske evner kan ligge på et meget lille sted. Nedenstående punkter skal forstås som inspirationskilde når I/du observerer. Kropslige kompetencer - Finmotorik - Grovmotorik - Fysiske egenskaber Interpersonel - Social relation, kontakt til voksne og andre børn. - Sprog i samvær med andre. - Bekendtskabskreds/vennekreds. - Hvordan fungerer vedkommende i grupper og på tomandshånd? Hvad er vedkommendes rolle i gruppen? Status og renomme. - Fremtoning. Eksempelvis hygiejne, tøjsmag, kropsholdning mm. - Trivsel - Udviklingsniveau - Sociale egenskaber - Viden Intrapersonel. Personens indre liv: - Selvværd - Selvbillede - Etik og moral. Eksempelvis retfærdighedssans. - Hvordan ser vedkommende sig selv? 136


-

Trivsel. Empati & personlige egenskaber. Rummelighed & tolerance. Verdensbillede. Hvor er hans/hendes verdener, hvor stor og lille er den? Livsvilje, mod, & fighterevne. Autonomi, selvstændighed, modenhed & bevidsthed Interesser og nysgerrighed

4. Konklusion/fortolkning/Subjektiv vurdering af observationerne: 5. Hvem skal underrettes efter observationen er udarbejdet? Husk at underrette forældre eller andre relevante interessenter. 6. Iværksættelse af handleplan/indsatser: - Beskriv formålet med indsatsen. Definer klare og entydige mål for indsatsen (man skal efterfølgende kunne evaluere indsatsen) - Hvem handleplanen omfatter. - Faglige overvejelser om hvilke pædagogiske metoder der tages i anvendelse. - Vurdere omfanget af de pædagogiske og økonomiske ressourcer indsatsen kræver. - Hvem er tovholder/ansvarlig for handleplanen? - Husk at informere forældre løbende. Ved udarbejdelsen af en handleplan skal I/du være opmærksom på følgende juridiske forbehold: - Notatpligten. Såfremt der udarbejdes en handleplan på et barn har du pligt til at tage notat af, hvis I/du overleverer mundtlig information til sagens implicerede parter. Notat bør vedlægges i handleplanen. - Officialprincippet og myndighedsafgørelse sikrer, at de beslutninger I/du tager er indenfor dagtilbudslovens rammer. Bør kunne henvises til konkrete paragraffer for at validere truffede beslutningers juridiske gyldighed. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025) (eller se pdf-dokument : Dagtilbudsloven.pdf, som ligger på APmøller computerens back-up drev: 137


G/back-up:/OBSERVATIONSSKEMA/Dagtilbudsloven.pdf) - Forvaltningsloven og offentlighedslov. Lovgivningen sigter, således til at understøtte inddragelse af den/de der har forældremyndigheden og eventuelt den unge selv. Dette gælder vel og mærke kun hvis borgeren selv retter henvendelse til institutionen. Hvis borgeren vælger at kontakte institutionen, så har borgeren ret til få indsigt i sagens akter efter VURDERING, om der er brug for tilbageholdelse af følsomme informationer. Vurderingen tages i samarbejde mellem medarbejder, institutionsleder og kommunen. - Videregivelse af oplysninger internt i forvaltningen. Tommelfingerregel for korrekt videregivelse af informationer er : Hvis der findes et SAGLIGT behov og at oplysningerne er nødvendige for, at konkrete arbejdsopgaver kan varetages. - Vær opmærksom på at skriftlige observationer og handleplaner enten, er forsvarligt låst inde eller beskyttet af password. 7. Evaluering/vurdering. Er målet nået? Hvis ikke forklar hvorfor. Hvad gør vi i stedet? Hvad kan årsagen være til dette? Evt. formulerer en indsats eller handleplan ellers konkluder og afslut sagsforløbet. Husk at nedskrive konklusionen og vedlæg den i handleplanen.

138


-22. Fokusaftalen vedrørende læringsprojekt. Virksomhedsplan

Bilag A. Handlingsplan Læringsprojekt Udvidelse af vores ugentlige børnemøde, til at omfatte en mere demokratisk form, som skal være katalysator for at udvide børnenes syn på indflydelse og medlemsbestemmelse i kendte samfundsmæssige strukturer gennem deres klub liv. 1.Målsætning

2.Indikatorer/milepæle

3.Aktivitet/indsats Hvad skal gøres og hvordan?

Mål: Mål: -at få børnene til at deltage aktivt i børnemøderne, så de ikke kun er passive tilskuere, men bliver draget ind i planlægning, såvel som udførelse. - At integrere børnene i den demokratiske proces, så de får et mere nuanceret syn på hvad der kan lade sig gøre hvis man gør en indsats. - Gøre børnemøderne mere attraktive, så børnene vælger at deltage.

Indikatorer: Er der bedre deltagelse til børnemøderne. Er engagementet forbedret. Er børnene mere aktive og interesserede Kommer der flere ideer og forslag til klubben Er børnene arrangører/medarrangører til børnemøderne Er der to medlemmer i forældrebestyrelsen

Handleplan: I stedet for at bruge børnemøderne, som rent meddelelseskanal fra voksen til barn, skal mødernes struktur omtænkes, så det i højere grad er børnene der kommer til orde og får mulighed for at bestemme mødets indhold og form. Vi tager indledende udgangspunkt i børnenes forslag og håber deres engagement vil tænde deres indre motivation for at deltage mere aktivt. Den demokratiske socialiseringsproces skal spille mere ind på børnenes hverdag. Det er vigtigt at få vendt formen på hovedet, så det i højere grad er et konstruktivistisk læringssyn der tages udgangspunkt i og ikke den stive envejskommunikationsform som hidtil har været dominerende. Som indledende demokratisk proces, foretages en undersøgelse af medlemmernes opfattelse af møderne og derefter sættes en ny form i vandet, forhåbentligt med medlemmernes deltagelse.

4.Hvem gør det

5. Hvornår

1. sals medarbejder

Opstart i 2010 Februar.

139


Ad 1. Her skrives målsætningen fra Fokusaftalen Ad 2. Her skrives indikatoren og milepælen for det år virksomhedsplanen dækker Ad 3. Her beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres for, at institutionen opnår det ønskede niveau for indikatoren. Desuden beskrives, hvordan den i Fokusaftalen definerede metode evt. implementeres i institutionen og anvendes af medarbejderne Ad 4. Her beskrives, hvem der er ansvarlige for at aktiviteten gennemføres, og hvem der skal gennemføre aktiviteten Ad.5 Her beskrives, hvornår aktiviteterne skal være gennemført.

140


-22.1. Fokusaftalen vedrørende overgang fra SFO Virksomhedsplan Bilag A. Handlingsplan Overgang fra SFO – et treårigt projekt. Første maj 2010 modtager Huset for første gang to hele klasser fra Skole ved Søerne, hvilket giver os en helt ny mulighed for at arbejde med overgange og inklusion i forbindelse med børnenes start på klubben. Hidtil er de nystartede børn kommet fra mange forskellige skoler, hvilket har betydet, at børnene i introduktionsfasen har været nødsaget til at forholde sig til mange nye ansigter, som de ikke på forhånd har kendt. Med hele klasser ændrer billedet sig i sagens natur, idet børnene nu vil ankomme i trygge grupper til Huset, for derefter at kunne integrere sig i den større sammenhæng og i forholdet til de andre børnegrupper.

1.Målsætning

2.Indikatorer/milepæle

3.Aktivitet/indsats Hvad skal gøres og hvordan?

4.Hvem gør det

5. Hvornår

Målsætninger: De to klassers respektive kontaktpersoner i personalet formulerer en fælles handleplan for projektet. Målsætningerne er at skabe en sund relation til Huset og dermed et fundament de nære omgivelser, at medvirke til at udvikle børnenes sociale, menneskelige og kreative kompetencer samt at give børnene et trygt fast tilholdssted med pålidelige voksne.

Indikatorer for succes i projektet: 1. Er konkret målbar i forhold til f.eks. fremmøde samt ud- og indmeldinger. 2. Er der tilfredshed blandt børnene omkring deres tid i klubben? 3. Er det lykkedes at inkludere og fastholde mange typer børn? 4. Kan børnene skabe tværgående relation i forhold til aldersskel, skoleskel osv?

Handlingsplan: Vort nye projekt omkring overgangen fra SFO kommer til at dreje sig om inklusion på flere planer. Dels vil vi indgå i et tættere samarbejde med skolen/ lærere og de enkelte klasser både i inslusningsfasen og løbende – også efter børnenes integration i klubben f.eks. med henblik på fastholdelse i klubtilbudet. Inklusionen kommer også til at foregå på børneplan, da vi som en forsøgsordning vil introducere børne-mentorer i forbindelse med introforløbet, således at de nystartede børn får tilknyttet en fast mentor i form af et lidt ældre klubmedlem, som står til rådighed som støtte, rundviser og ven under indslusningen.

Hold 1 (Lisbeth, Charles, Lene) Hold 2 (Henrik, Claus, Sergio)

Fra nu med evaluering de næste 3 år.

141


Ad 1. Her skrives målsætningen fra Fokusaftalen Ad 2. Her skrives indikatoren og milepælen for det år virksomhedsplanen dækker Ad 3. Her beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres for, at institutionen opnår det ønskede niveau for indikatoren. Desuden beskrives, hvordan den i Fokusaftalen definerede metode evt. implementeres i institutionen og anvendes af medarbejderne Ad 4. Her beskrives, hvem der er ansvarlige for at aktiviteten gennemføres, og hvem der skal gennemføre aktiviteten Ad.5 Her beskrives, hvornår aktiviteterne skal være gennemført.

142


-22.2. Fokusaftale vedrørende inklusionsprojekt Polen Inklusionsprojekt i Polen Handleplan: Vi tager af sted til Polen sammen med en anden klub, som et led i deres overlevering til Husets ungdomsklub og som led i at få Husets egne børn med særlig behov op i Husets egen ungdomsklub. Gennem aktiviteter vil vi søge at skabe fællesskabsfølelse og relationer. Både mellem børn og voksne. Dermed forventer vi at kunne skabe en naturlig overgang til Husets ungdomsklub med, på forhånd, etablerede relationer til huset personale og børn. Vi vil arbejde inkluderende med vores egne og de nye børn. Vi vil derigennem arbejde på at få de unge til at inkludere andre unge fra andre klubber og med andre forudsætninger i Huset kultur. Formål: -

At styrke de unges relationer til hinanden og de voksne gennem bevægelse, aktivitet og fælles oplevelser. At udvide de unges forståelse af egne evner, især hos børn med særlige behov. Skabe en forståelse for andre lande og andres livsvilkår. At bygge bro mellem klubberne i forbindelse med UK-overgang Styrkelse af interklubsamarbejdet. At skabe grobund på et sundt, aktivt og ligevægtigt ungdomsliv i Huset for alle børn, herunder børn med særlig behov. Metodebeskrivelse:

Vi mener at en tur ud af landet kan give nye aspekter i arbejdet med inklusion. Vi vil anvende følgende metoder: 1. Arbejde inkluderende i forhold til vores aktiviteter i Polen. Vi vil sammensætte grupper som tilgodeser de udsatte unge. Derigennem vil vi søge at skabe et nyt syn på de unges kompetencer. 143


2. Vi vil tilgodese de udsatte unges styrker, for derigennem at ”udstille” deres forcer. Dermed kan de opleve en succes. 3. Vi vil fokusere på positive handlinger i gruppen og fremme samarbejde de unge i mellem. F.eks. skal der samarbejdes i paintball for at man som hold har en chance for at vinde. 4. Vi vil være opsøgende for at få de unge til at deltage i selve turen. Vi vil holde polen aftener, for børn med særlige behov. Vi vil informere unge og forældre om fordelene ved deltagelse. 5. Vi vil iværksætte økonomiske muligheder for de udsatte unges deltagelse. Pejlemærker • • • •

Nye medlemmer i Husets ungdomsklub. Relationer mellem børn fra de forskellige klubber. Aktivt deltagende unge i Husets ungdomsklub. Relationer mellem udsatte unge og etablerede unge.

144


-22.3. Beskrivelse af fokusaftalen Aktivitetsområdets formål Formålet med klubtilbuddet i Frederiksberg Kommune er at fremme udviklingen af større børn og unges sociale kompetencer, hvor aktiviteter og samværsformer i et inspirerende læringsmiljø, skaber rammen for forpligtende relationer og fællesskaber. Derudover er det vigtigt, at klubben reflekterer lokalområdets behov og tilbyder aktiviteter, der afspejler større børn og unges alder, køn og etnicitet – herunder medlemmer med behov for særlig støtte. Klubbens formål er desuden, at større børn og unge udvikler forståelse for demokrati, globalt udsyn og rummelighed i forhold til menneskelige forskelligheder (Sektorplan 2010 Klubber).

2. Særlige udfordringer på aktivitetsområdet

Læring Det er almindeligt anerkendt, at klubben spiller en rolle i det moderne ungdomsliv og forskningsresultater viser, at der er en læringseffekt ved de sociale og pædagogiske aktiviteter i klubben. Til forskel for den formelle læring, som større børn og unge tilegner sig med skolens undervisning, så tilegner de sig uformel læring i deres fritid, blandt andet i klubben. Der er således ikke tale om at tilbyde undervisning eller anden formel uddannelse i forlængelse af skolens aktiviteter, men at udnytte klubbens potentiale til at tilbyde aktiviteter, rettet mod udvikling af sociale kompetencer og færdigheder, som har betydning for, at den enkelte realiserer det gode ungdomsliv. Læringsindsatsen skal specifikt bidrage til at udvikle de større børn og unges evne til at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende eget liv og fremtid. I et videre perspektiv antages det at have betydning for andelen af en ungdomsårgang, der lykkes med at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket er en væsentlig forudsætning for efterfølgende at få job og kunne forsørge sig selv. Der kan med fordel arbejdes på at fremme en større anerkendelse af læringseffekten i klubaktiviteter. Det gælder indadtil, i forhold til at sikre systematisk tilrettelæggelse, afvikling og dokumentation af aktiviteter ud fra et læringsperspektiv, med klubmedarbejderen i rollen som ”forsker i egen praksis”. Det gælder udadtil, i forhold til at skabe opmærksomhed om klubben som et generelt pædagogisk tilbud til unge, der vægter udvikling af sociale kompetencer, som supplement eller alternativ til andre og typisk mere specialiserede fritidstilbud. Der er en stor udfordring i at give medarbejderne de bedste muligheder for at løfte den store opgave det er at udvikle og fastholde et inspirerende læringsmiljø som idéudviklere, aktivitetsmagere, coach og rollemodeller for de unge. Rummelighed og inklusion Klubberne bliver konstant udfordret i at rumme og inkludere større børn og unge med særlige behov, samtidig med at de fortsat skal tiltrække og udvikle tilbud til den store gruppe af velfungerende og ressourcestærke medlemmer. Klubben er et åbent tilbud, 145


der som udgangspunkt skal kunne rumme alle større børn og unge, men i praksis er der behov for at definere rummelighedsbegrebet i klubberne. Der er behov for at afprøve og udvikle pædagogiske virkemidler i klubben, som gør det muligt at tilgodese større børn og unge med særlige behov. Der kan være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at der findes grænser for inklusion i klubben. Det gør sig blandt andet gældende hos større børn og unge, som gentagne gange er fysisk voldelige, hvor inklusion i klubben ikke kan forsvares overfor andre unge eller medarbejdergruppen. Der kan i en periode være brug for anden form for støtte til denne gruppe, hvor klubben forpligter sig til at igangsætte inkluderende metoder, der forsøger at tilgodese større børn og unge med udafreagerende adfærd. Der kan ligeledes være eksempler på større børn og unge med udtalte psykiske eller fysiske handicaps, som har vanskeligt ved at profitere af et klubtilbud. Der kan også være større børn og unge med andre former for funktionsnedsættelse, som har svært ved at bidrage til fællesskabet på lige fod med deres jævnaldrende og de kan dermed opleve sig selv som ekskluderede. Der stilles særlige krav om klubmedarbejdere med gode relationskompetencer samt viden og indsigt i hvordan større børn og unges individuelle behov kan imødekommes i klubben. Overgange Overgange har været et indsatsområde gennem flere år. En tidligere gennemført analyse viser, at der er stor geografisk variation i, hvor hurtigt klubfrekvensen falder, men at andelen af piger der er klubmedlemmer falder hurtigere end drengenes. Sammenholdes dette med, at langt flere piger end drenge angiver at de oplever ensomhed, peger det på et indsatsområde for klubberne. Analysen viser desuden, at meget få unge i de fritidsklubber, der ikke selv har en ungdomskluboverbygning, fortsætter i ungdomsklub. Klubberne skal fortsat forbedre overgange fra SFO/skole til fritidsklub og videre fra fritids- og juniorklub til ungdomsklub. I forhold til overgange, foreligger der allerede udformede aftaler og procedurer mellem SFO og fritidsklubberne og videre fra fritids- og juniorklub til ungdomsklubber. I forhold til større børn og unge med særlige behov, indgås der individuelle aftaler med de involverede samarbejdsparter. Der skal opnås større sammenhæng i fritidstilbuddene overfor målgruppen ved en tættere samordning i klubberne.

3. Særlige udfordringer i klubben Hvis klubben står overfor faglige udfordringer i forhold til de valgte kerneydelser, som ikke allerede er beskrevet under punkt 2, beskrives disse kort af aftalens parter. Punktet skal kun indeholde beskrivelser af udfordringer, der har betydning i forhold til de valgte kerneydelser.

4. Fokussamtaler

146


Fokusaftalen revideres hvert år i nov/dec måned. Der afholdes halvårlige opfølgende statussamtaler i maj/juni måned i årene 2010 – 2011 og 2012. Som udgangspunkt afvikles klubbens handlingsplan i perioderne fra januar til maj og fra august til november i årene 2010, 2011 og 2012. Ændringer fra normen aftales ved fokussamtalerne. Fokussamtaler vil blive suppleret med fællesmøder til erfaringsopsamling og videndeling i både klubmedarbejder- og klublederkredsen. Fokussamtalerne gennemføres i slutningen af hvert projektforløb og fællesmøderne afholdes i perioden inden et nyt projektforløb implementeres. 5. Mål Kerneydelser, målsætninger, indikatorer, faglige metoder samt kritiske succesfaktorer i aftaleperioden fremgår af fokusaftalens følgende sider. Der udfyldes ét skema (pkt. A-E side 2) pr. kerneydelse. Frederiksberg, den

(Direktør)

/

2009

Klubleder

147


Udarbejdet: Opdateret: A) Kerneydelse - Hvis aftalen omfatter flere kerneydelser, kopieres skemaet fra pkt. A. til E. og sættes ind før punkt F. Læring B) Målsætning for kerneydelsen 1. Klubben fungerer som kompetenceforum og medarbejderne identificerer sig som skaber af et læringsmiljø. 2. Klubben har en række udfordrende og samværsbestemte aktiviteter, som opfylder behovet for et progressivt læringsforløb i større børn og unges klubliv. 3. Klubben har fokus på at udvikle større børn og unge til at kunne tage ansvar for sit eget liv og kunne agere i positive sociale relationer og fællesskaber. C) Indikatorer Indikator for målsætning 1 - At den enkelte klub gennemfører 3 tematiske projekter i 2010-2012. - At den enkelte klub systematisk implementerer læringsbegrebet i sine pædagogiske aktiviteter eller projektforløb. Indikator for målsætning 2-3 - At klubben kan påvise en individuel eller gruppebestemt læringseffekt af indsatsen, der udvikler kompetencer, holdninger og værdier. D) Faglig metode 1. Der er en fælles metodisk ramme for alle klubber med at strukturere arbejdsformen og understøtte arbejdet gennem fælles uddannelsesindsats og videndeling mellem klubberne. Der skal gennemføres ét årligt tematisk projekt pr. klub. Temaet udpeges af klubben forud for aktivitetsåret og godkendes i forbindelse med fokussamtale. 2. Skoleafdelingen udarbejder et fælles simpelt evalueringsværktøj (it-baseret spørgeskema/ semistruktureret spørgeguide) bl.a. baseret på grundlæggende ”motivationsfaktorer”, der vil indgå i evaluering af alle temaprojekter under alle kerneydelser. Dette skal suppleres med evalueringsmetoder afstemt efter det enkelte projekt. Endelig vil der være krav om dokumentation for at projekterfaringer kan indgå i fælles videndeling. 148


3. I forhold til at anvende målbare eller synlige indikatorer, kan ”tegn” og ”iagttagelser” benyttes. Det afgørende er, at metoden skal give mening i forhold til udvikling af daglig praksis og egentlig måling af læringseffekten af indsatsen. SMTTE-modellen er særlig anvendelig i denne sammenhæng og kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger man planlægger, for at opnå det. En integreret del af modellen er, at man overvejer hvad det er, som man skal holde øje med på vejen mod målet. Synlige indikatorer som tegn og iagttagelse er en operationalisering af målene. I øvrigt kan der sagtens benyttes andre metoder til samme formål. 4. Skoleafdelingen vil udforme en oversigt over brugbare evalueringsværktøjer 5. Indikatorerne vil blive revurderet undervejs på baggrund af klubbernes erfaringer i arbejdet med temaprojekterne. 6. Skoleafdelingen gennemfører et uddannelsesforløb for udvalgte medarbejdere om læring i 2010. 7. Medarbejderne afsætter et møde hvor der diskuteres demokratiopfattelse og

rammesætter denne. Således at vi har en fælles forståelse af formel og uformel struktur. 8. Interview børn 2-3 stykker afgangen til en kvalitativ undersøgelse( 6-8 grupper) 9. Udforme et spørgeskema vedrørende demokrati der skal samtales efter. 10. Udtage egnede børn der skønnes at kunne lede et møde(udvælgelse). Hvor de unge kan praktisere og opleve demokrati, herunder medindflydelse. (et demokrati rum) 11. Uge 17 er der formel demokrati uge hvor alle funktioner i huset taler og diskuterer børnenes muligheder for indflydelse. • Hvordan er klubbens uformelle demokratiske struktur. • Hvordan er klubbens formelle demokratiske struktur.

.

E) Kritiske succesfaktorer 1.For at gennemføre projektet, er det vigtigt at klubmedarbejderne tilbydes den nødvendige uddannelse, at projektet prioriteres i klubbernes daglige arbejde og der gennem forløbet udveksles erfaringer mellem klubberne. Hvis der er flere/andre kritiske succesfaktorer i den enkelte klub, beskriver aftaleparterne kort disse. Skriv også hvilke tiltag klubben vil iværksætte for at imødekomme succesfaktorerne samt de tiltag, som det eventuelt er aftalt, at skoleafdelingen skal 149


bidrage/hjælpe med. I virksomhedsplanen beskriver klubben en handleplan for de tiltag der iværksættes på baggrund af aftalen. 2.Manglende interesse fra børnenes side. 3.At børnene ikke oplever et behov for indflydelse. Vi oplever status quo A) Kerneydelse - Hvis aftalen omfatter flere kerneydelser, kopieres skemaet fra pkt. A. til E. og sættes ind før punkt F. Inklusion og rummelighed B) Målsætning for kerneydelsen Klubben inkluderer enkelte og grupper af større børn og unge med særlige behov. C) Indikatorer 1 2

At den enkelte klub gennemfører 3 tematiske projekter i 2010-2012. At klubben formulerer handlestrategier i forhold til enkelte og grupper af større børn og unge efter behov 1. At klubmedlemmer i målgruppen oplever, at de er en del af klubben, at de indgår i fællesskabet og danner nye kammeratskaber (tilfredshedsundersøgelse/ observation). 2. Medlemsprofil og fremmødemønster angiver, at klubben reflekterer sammensætningen af større børn og unge i lokalområdet/den aftalte fordeling af skoleklasser (grupperet fremmøde- og medlemsstatistik vurderes periodevis). D) Faglig metode Den fælles metodiske ramme for alle klubber er beskrevet under kerneydelsen ”læring”, særligt punkt 1-5. Skoleafdelingen og klubberne gennemfører desuden videndeling om lokale handlestrategier og god praksis, for at inkludere enkelte og grupper af større børn og unge med særlige behov. Der tages initiativ til netværk og tværfagligt samarbejde efter behov. 1. Vi mener at en tur ud af landet kan give nye aspekter i arbejdet med inklusion. Vi vil anvende følgende metoder: 2. Arbejde inkluderende i forhold til vores aktiviteter i Polen. Vi vil sammensætte grupper som tilgodeser de udsatte unge. Derigennem vil vi søge at skabe et nyt syn på de unges kompetencer. 3. Vi vil tilgodese de udsatte unges styrker, for derigennem at ”udstille” deres forcer. Dermed kan de opleve en succes. 150


4. 5. 6.

Vi vil fokusere på positive handlinger i gruppen og fremme samarbejde de unge i mellem. F.eks. skal der samarbejdes i paintball for at man som hold har en chance for at vinde. Vi vil være opsøgende for at få de unge til at deltage i selve turen. Vi vil holde polen aftener, for børn med særlige behov. Vi vil informere unge og forældre om fordelene ved deltagelse. Vi vil iværksætte økonomiske muligheder for de udsatte unges deltagelse.

E) Kritiske succesfaktorer For at gennemføre projektet, er det vigtigt at klubmedarbejderne tilbydes den nødvendige uddannelse, at projektet prioriteres i klubbernes daglige arbejde og der gennem forløbet udveksles erfaringer mellem klubberne. Det er vigtigt, at der er klare rammer for det opsøgende klubarbejde i lokalområdet. Det må overvejes, om der er behov for opsøgende aktiviteter i lokalområdet for målgruppen ”unge uden konstruktive fritidstilbud”, og hvordan klubben kan indgå i dette arbejde, eksempelvis gennem særlig projektindsats eller anden kommunal indsats. Problemstillingen kan indarbejdes i tematiske projekter i forhold til opsøgende aktiviteter og projekter med henblik på rekruttering af større børn og unge til klubben. Hvis der er flere/andre kritiske succesfaktorer i den enkelte klub, beskriver aftaleparterne kort disse. Skriv også hvilke tiltag klubben vil iværksætte for at imødekomme succesfaktorerne samt de tiltag, som det eventuelt er aftalt, at skoleafdelingen skal bidrage/hjælpe med. I virksomhedsplanen beskriver klubben en handleplan for de tiltag, den iværksætter på baggrund af aftalen. A) Kerneydelse - Hvis aftalen omfatter flere kerneydelser, kopieres skemaet fra pkt. A. til E. og sættes ind før punkt F. Overgange B) Målsætning for kerneydelsen Optimere og styrke overgange til klubtilbud - særligt fra SFO til klub og overgangen til ungdomsklub C) Indikatorer 1. At den enkelte klub, med baggrund i de allerede udformede retningslinjer for ”den gode overgang”, løbende kvalitetssikrer og metodeudvikler, i overensstemmelse med fælles mål på det samlede klubområde 151


2. At der findes procedurer for opfølgning ved tegn på fravær og udmeldelse. Årsager sammenfattes og evalueres. 3. Der gennemføres før og efter måling på medlemsstatistik til at evaluere indsatsen. D) Faglig metode Den fælles metodiske ramme for alle klubber er beskrevet under kerneydelsen ”læring”, særligt punkt 1-5. Husets egen metodebeskrivelse: 1. Huset afholder et møder med Fillippa og SFO Søstjernen, hvor der indgås en formel samarbejdsaftale om overgangen. Således at børn og forældre fra Skolen ved Søerne oplever lige - og ens vilkår og betingelser i overgangen for 2010. Herunder intromøde for børn og forældre, fokus på pædagogiske kerneopgaver og evaluering af overgangen for alle implicerede parter 2010. 2. Huset udarbejder ligeledes en intern indslusningsplan for modtagelsen af nye børn 1. maj 2010. Herunder at Huset etablere en mentorbørneordning, hvor de store børn får et tilpasset ansvar i introduktionsforløbet af nye børn til Huset. Herudover efter diskussion i medarbejdergruppen udarbejdes en metode til at skabe børneinteresse for ordningen, samt udarbejdelsen af et mindre læringsforløb om at være mentor for nye børn i Huset. E) Kritiske succesfaktorer I overgangen mellem SFO og klub er det nødvendigt at inddrage SFO’en i samarbejdet. Hvis der er flere/andre kritiske succesfaktorer i den enkelte klub, beskriver aftaleparterne kort disse. Skriv også hvilke tiltag klubben vil iværksætte for at imødekomme succesfaktorerne samt de tiltag, som det eventuelt er aftalt, at skoleafdelingen skal bidrage/hjælpe med. I virksomhedsplanen beskriver klubben en handleplan for de tiltag, den iværksætter på baggrund af aftalen.

F) Konklusioner af fokussamtaler Fokussamtale pr. xx-01-2010 (rykket fra xx-11-2009) Der afholdes aftaler i uge 4. Konklusioner, justeringer eller vigtige aftaler vedr. samtlige målsætninger for fokusaftalens 152


kerneydelser , som er resultat af gennemførte fokussamtaler indføjes i dette og nedenstående felter. Fokussamtale pr. xx-05-2010

Fokussamtale pr. xx-11-2010

Fokussamtale pr. xx-05-2011

Fokussamtale pr. xx-11-2011

Øvrige Målsætninger (Denne del af Fokusaftalen anvendes kun i særlige tilfælde) Udarbejdet: Opdateret: Beskrivelse af målsætningen: Her skrives en målsætning, der har udgangspunkt i en helt særlig faglig problematik for den enkelte institution/enhed, og som evt. forudsættes opfyldt for at institutionen kan arbejde målrettet med Fokusaftalens øvrige målsætninger. Opfølgning:

153

Husets virksomhedsplan  

Her er HUSETs virksomhedsplan

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you