Page 1

e

e

B y g s g e e n f r o e r d e j n e i b n r g A 150 Aar

Bebyggelsen Humleby er opført af Arbejdernes Byggeforening, som var aktiv fra 1865 til 1974 og således kan fejre 150 års stiftelsesjubilæum i september 2015. Foreningens historie er omtalt i ”Humleby 120 år” og mere dybtgående beskrevet i bogen ”Et lille hus i byen” som udgives i anledning af fødselsdagen og kan erhverves for særprisen 125 kr. efter ” først til mølle” princip hos Husejerforeningen i beboerhuset ved åben-husarrangementerne søndag den 6. og lørdag den 12. september. Jubilæet markeres med dette indstik i beboerbladet NABO, hvor et udsnit af beboere har fortalt om deres oplevelser i Humleby.


Sådan blev vi til

HUMLEBY

Kampen mod vor store nabo Carlsberg skabte sammenhold og nye aktiviteter

Edel Hildebrandt og Henriette Wiberg Danielsen

Redigering og layout:

2

Tillæg til NABO september 2015

Byggeforeningshusene ved Vesterfælledvej blev opført sidst i 1800-tallet med Carlsberg som nærmeste nabo. Begge bebyggelser lå i landlige omgivelser langt fra storbyens hektiske liv. Der fandtes ingen offentlig transport, så de fjerntliggende huse var ikke voldsomt eftertragtede, men

der opstod mange dagligvarebutikker, som kompenserede for den isolerede beliggenhed. Carlsberg var en driftig virksomhed med behov for ekspansion, bryggeriet opkøbte løbende huse i kvarteret og rådede i 1960erne over et halvt hundrede. En årvågen beboer fandt i 1971 ud af, at der var planer om at ændre kvarterets status fra boligområde til industriområde. Det skabte en kampånd, som gav

sig udslag i følelsesladede ordvekslinger på generalforsamlingen, der blev etableret spiseklubber, gadefester, fastelavns-hurlumhej og mange kreative aktiviteter, f.eks. blev Carlsbergs Hof boykottet og afløst af Faxe Tower – ”så ka´ de lære det” - og der blev plantet træer for enden af Küchlersgade som værn mod den store, stygge nabo. Betegnelsen Humleby fødtes og beboerbladet NABO blev startet. Lokalpressen involveredes og skrev beredvilligt om Davids kamp mod Goliat. Ihærdigheden bar frugt, kvarteret bevarede sin boligstatus. En sidegevinst var det opståede fællesskab, som lagde fundamentet til det miljø, der er dagens Humleby. I overlevelseskampens slipstrøm drøftedes forslag til husenes fælles opvarmning, ændring af gadernes trafikale status, fornyelse af gadebelysning og -beplantning og etablering af et fælles-

hus. Det hele blev til virkelighed, sidstnævnte i 1978 da købmand Madsen havde opgivet forretningen, som blev til Beboerhuset. Arbejdernes Byggeforeningens bebyggelse ved Vesterfælledvej trives i bedste velgående. Kvarteret fremstår i dag som en attraktiv helhed, og den bevaringsværdige arkitektur værdsættes og håndhæves uden løftede pegefingre. Carlsbergs ekspansion led skibbrud, nu brygges øllet andre steder, og bryggeribebyggelsen er under ændring til en integreret del af den hektiske storby. Det nye naboskab har atter fået humlingene på barrikaderne for at hæge om vores miljømæssige kvaliteter.

Humleby som det gode eksempel God arkitektur handler som bekendt ikke kun om en enkeltstående smuk bygning, men lige så meget om omgivelserne og det liv, arkitekturen genererer. Dette er Humleby et levende eksempel på. Humleby er blandt de kvarterer I København som fremstår som et lysende eksempel på det byliv de fleste drømmer om at bo i: Nærmiljø, vedkommenhed, fællesskab og tryghed for et børneliv I gaderne. Der bygges mange nye kvarterer I København, som bestræber sig på at kunne skabe netop det, som findes I Humleby og lignende kvarterer I København. Selv er jeg ny I Humleby, og det var netop en januardag, hvor

jeg slog min vej forbi Humleby,at jeg var solgt – her matte jeg bare bo. Der var frost og sne, og gaderne myldrede alligevel af legende børn, snemænd, én der lappede cykel og folk som drev rundt og hilste på hinanden. Hvem vil ikke gerne give dette til sine børn - og så lige midt i byen? Men Humleby er ikke kun for beboerne. Det er tydeligt I gadebilledet, at her kommer både turister, motionsløbere, københavnere på gåtur / cykeltur og vuggestuer, som benytter legepladsen. Bedre kunne kun Astrid Lindgren have skabt et lignende univers. Karina Søgaard, Fr 3

Ulandsophold og overvejelser om en mere ældremotoriskegnet bolig har klarlagt, at Humleby er mit netværk. Her agter jeg at blive, og det må I andre sgu´ leve med. Tidligere var mit image ” Lotte og Gittes far” nu er jeg en del af ældrebyrden med imaget ”Ham med spasser-jeepen” Christian Duch, Kü 39

3 Foto og tegninger: Christian Duch, Claus Lynggaard m.fl.

Humleby vinteren 2006. Foto: Steen Jarbøel.


Det hus vi samles i Beboerhuset reddede mit (køns) liv dengang i slutfirserne, da jeg flyttede ind i Lundbyesgade 8. Dér stod jeg med to halvvoksne børn, som begejstret kastede sig ud i København efter en opvækst på landet, rimeligt nyskilt og ingen mand af betydning i nærheden. Jeg havde ellers regnet med, at herrerne ville stå på række uden for mit hus i Ledøje i samme øjeblik det rygtedes, at jeg var available, men det eneste af hankøn på matriklen var hankattene, der opførte koncerter på græsplænen, når min yndige hunkat satte sig op i vindueskarmen og udstødte en bestemt lyd. Hun svarede ikke, da jeg spurgte hende, hvordan hun gjorde. Så jeg vandrede rundt i Humleby for at se på udvalget. Masser af søde folk, mange nye veninder. Men mænd fandt jeg først, da jeg efter mange, generte tilløb

Jarl Forsman synger Bellmann i selskab med Det Harmoniske Selskab til Torsdagsbar i Beboerhuset 2015. Foto: Gunni Busck.

Mette Smidl og Øyvind Ougaard. Torsdagsbar i Beboerhuset. Foto: Gunni Busck.

vovede mig ind til et arrangement i Beboerhuset. Ikke at der var dusinvis, og at de lige var til at score, men de var der. Og så var livet pludselig meget mere interessant.

4

Julekransebinding i Beboerhuset. Foto: Gunni Busck.

De er der endnu, mændene. Mange af dem noget hvidhårede og rundmavede, men vi har kendt hinanden og Beboerhuset i så mange år, at de små og større forelskelser er blevet afløst af ømhed. Vi ser ikke så godt ud, som vi gjorde engang. Det gør Beboerhuset til gengæld. Jeg husker det som noget ramponeret, et grimt lille køkken, et konstant snavset gulv og utætte vinduer. Men hvor vi dog hyggede os. Med musikaftener, foredrag – blandt de endnu kendte navne Søren Ryge Petersen og Anker Jørgensen – og helt almindelig kommen hinanden ved over en øl eller tre. Det var i den første torsdagsbars dage - nu er den genopstået og trækker fint fulde huse. Det er godt nok stadig the filthy few, der trækker læsset, for vor tids unge forældre synes tilsyneladende, at man altid skal

være to om at putte børn. Dumt af dem. Og hvad skulle vi gøre, hvis vi ikke kunne holde vores fester i Huset? Hjemme hos os er der propfyldt med de 12 til bords, det efterhånden er blevet til med børn og svigerbørn og børnebørn, så alt derudover må henlægges til Beboerhuset. Jeg har fejret fødselsdage der: 50, 60, 70 og 75, barnedåb, afslutningsfe-

Torsdagsbarens plakatpar. Tegning: Henriette Wiberg Danielsen 2013

ster for mit gymnastikhold, og Huset tager venligt imod det hele. Som det tager imod gade-

Peter Møllerhøj, Cille Ebling og Simon Schelling. Torsdagsbar med opera i Beboerhuset. Foto: Gunni Busck 2014.

fest-hurlumhejet, strikkeklubben, mandags-Farinelli og alt, hvad det i øvrigt bruges til. Jeg har forresten kendt det lang tid før, jeg flyttede til Humleby. I 1965 lejede jeg og min daværende mand stuen i Ernst Meyers Gade 17 for den formidable sum af 120 kroner om måneden. På Beboerhusets hjørne havde købmand Madsen sin butik – og sin lejlighed ovenover – og havde man ingen penge, ku’ man låne af ham. Vi flyttede til parcelhus-kedsomhed i Albertslund et par år efter. Men jeg glemte aldrig Humleby. At Madsen var væk, og hans bu5 tik blevet til et beboerhus, var en overraskelse. Men Humleby var det samme. Jeg skal bæres ud herfra. Edel Hildebrandt, Lu 8


Når der pludselig en dag lyder høje børnestemmer i gaden efter spisetid - så er det forår. Når man ser de små folk traske af sted med en alt for stor skoletaske på ryggen - så er det august. Når det ringer og ringer på døren den 31. oktober, og der står nogen grimme ansigter og hvæser: ’Giv mig noget slik, eller jeg suger blod’ - så er det Halloween. Børnene er der, når juletræet tændes 1. december, de vinder alle præmierne i Gunnis julebanko og slår katten af tønden i februar i de mest fantastiske kostumer. Sådan en lillebitte, lidt skræmt dinosaurus med lang, irgrøn hale er et billede, der bliver i erindringen. Vores børn er heldige, at deres forældre valgte Humleby. Hvor gaderne er nogenlunde sikre (tak til Husejerforeningens bestyrelse for de mange bump!), og hvor der en kort tid endnu er en legeplads for de små og en fodbold-

Børnene i Humleby

Børn i Jerichausgades bare ende ca 1920. Grethe Andersen (med sløjfe i håret) blev født i nr. 29 i 1914 og boede her næsten hele sit liv til 2001.

6

Børn i badebassinet til Humlebys første gadefest i 1971. Foto: Bitten Adolfsen.

Børn i Jerichausgades bare ende i 1998. Felix, Sophie og Astrid i Finns bil. Den var et hit indtil den forsvandt sporløst. Foto: Henriette Wiberg Danielsen.

bane for de store (vi håber, der kommer nyt på den front). Hvor man vandrer ind og ud af hinandens huse, så forældrene af og til ikke kan finde deres afkom og bliver bekymrede, og hvor en rasende lille unge, der vil gå hjemmefra, kun når blokken rundt, ’fordi jeg må jo ikke gå over vejen’. Nå, den historie er nu 40 år gammel, og dengang var der ingen bump. Men heller ikke så mange biler. I øvrigt flyttede den tids børn en del rundt i Humleby, når der opstod nye amourøse konstellationer husene imellem. Det tog de så vidt vides med ophøjet ro. Vi er heldige, at der gror så mange børn i Humleby. Især i de seneste år er de piblet frem i alle gader, og gammelmor her har siddet ved sit vindue og fulgt de-

res første, stolprende skridt ud i verden. Generationen før dem er teenagere nu, og det frygtede jeg i flere år. Men deres fester er til at holde ud - forhåbentlig giver de den gas ude i andre bydele de smiler og siger goddag, og det skal nok gå alt sammen. Her er måske ikke grobund for aggression. Jeg ville ønske, at mine egne børn havde haft råd til et hus i Humleby. Men det har de ikke. Ikke før vi stiller skoene og overlader dem en millionkapital. Eller huset – så de om føje år kan sidde og glæde sig over gadernes børnevrimlen. Og ja, der er sikkert også dårlige ting at sige om Humleby og børnene. Jeg kan bare ikke se dem, tingene. Faktisk synes jeg, det her ligner Paradis på jord. Både for os og for børnene. Edel Hildebrandt, Lu 8

Børn der slår katten af tønden til Humlebys traditionsrige fastelavnfest foran beboerhuset i 2014. Foto: Gunni Busck.

7

Børn på scenen til gadefest i 2007. Foto: John Voldfrom.


Navnet bag gadenavnet Hvem har lagt navn til Humlebys gader? Det har en række danskfødte malere, tegnere og billedhuggere – næsten alle guldalderkunstnere, alle med en relation til den verdenskendte Bertel Thorvaldsen. Henover år 1997 bragte NABO en serie, hvor deres liv og værker blev fyldigt beskrevet. Disse artikler kan i dag findes på humleby.dk og hertil henviser vi, men nedenfor kan du læse nogle få skematiske rids. H. V. Bissen (1798-1868): Billedhugger. Nær elev af Thorvaldsen. Bliver nationens store iøjnefaldende kunstner. Hans imponerende skulpturer fylder godt op i mange gaderum: Blandt andet Frederik 6. ved Frederiksberg have, Landsoldaten i Fredericia, Istedløven i Flensborg, Oehlenschläger ved Det kgl. Teater, Moses ved Domkirken, Frederik 7. på Slotspladsen (fuldført af hans søn Vilhelm Bissen, som også er mester for Absalon på den stejlende hest på Højbro plads). Dertil kommer 150 portrætbuster og figurer, hvoraf mange kan ses på Glyptoteket. A.J. Carstens (1754-98). Dansk/ tysk tegner og maler. Kunstnerisk inspireret især af Rafael og Michelangelo, filosofisk og politisk af Rousseau og den franske revolutions utopiske og antiautoritære tænkning. Selv inspirator for en lang række europæiske kunstnere, deriblandt Thorvaldsen, som i Rom bliver hans ven og beundrer. Et hovedværk er ”Den gyldne tidsalder”, hvor det frodige landskab vrimler med lykkelige (nøgne sanselige) mennesker 8 (Glyptoteket). Han dør tidligt af tuberkulose. Goethe kalder ham den mest tænksomme og stræbsomme af alle de kunstnere, som på den tid opholdt sig i Rom.

Ernst Meyer (1797-61): Maler. Drager som næsten alle andre guldalderkunstnere til Rom, hvor han i 37 år bliver det humørfyldte midtpunkt i det livfulde danske kunstnermiljø. Gennem alle årene maler han (bestilte) portrætter og genrebilleder af folkelivet. Han er den folkelige og folkekære maler. Lad blot andre strømme til Vatikanet og studere antikkerne. Jeg bliver her på torvet. Det er mit Vatikan”, siger han. Man finder mange små fine billeder af ham på Statens Museum for Kunst, Glyptoteket, Hirschsprung og Thorvaldsens Museum. Albert Küchler (1803-86): Maler. En anden glad mand fra cafe El Greco i Rom, som også maler genrebilleder: levende og følsomme billeder af små børn, bedstemødre, handlende osv. Men han bliver pludselig alvorlig og overrasker alle ved først at konvertere til katolicismen og senere lade sig optage i franciskaner-ordenen. Her maler han stadig, men nu kun altertavler som ordenen sælger over hele verden. I sine dagbøger portrætterer H.C. Andersen Küchler hele tre gange: først som den muntre genremaler, så som den bedrøvede munk, og til sidst som den gamle afklarede mand: glad og rødmosset … Hans øjne lyste så glade, så ærlige. Han syntes lykkelig. H. E. Freund (1786-1840) Billedhugger. Thorvaldsens mest trofaste og talentfulde medarbejder i Rom. Overdrages arbejdet med de 12 apostle i Domkirken og de 4 evangelister i Slotskirken. Men når kun hhv. Thadæus og Lukas, inden disse store ordrer fratages ham af chefarkitekten C. F. Hansen pga. gammelt nag. Udfører en stor marmorfrise, Ragnarokfrisen, på Christiansenbog

slot, som ødelægges ved branden i 1884. Mange portrætbuster (Glyptoteket). Manden bag reliefferne på mindestenen for Knud Lyhne og Kamma Rahbeck i Bakkehusets have. J.A.Jerichau (1816-1883). Billedhugger. Anses af Thorvaldsen som hans efterfølger. Overtager dennes klassiske stil og harmoniske skønhedsidealer, men udvikler senere sin egen indadvendte, drømmende udtryksmåde. Kommer dermed også i modsætning til tidens buldrende nationalisme, som han foragter. Hovedværker blandt mange Adam og Eva, Leda med svanen, Høstpigen (alle Glyptoteket) og Kong David (foran Domkirken). Han møder den polskfødte, yderst talentfulde maler Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) i et stormfuldt forhold, som både næres og vanskeliggøres af deres vidt forskellige sind. Han er til ensomhed, hun til rejseaktivitet og selskabelighed. Hun maler fru Heiberg, H.C. Andersen, figuren ”Danmark” og et væld af overdådigt smukke sensuelle kvinder. Har svært ved at vinde anerkendelse, fordi hun er kvinde. Johan Thomas Lundbye (1818-1848): Maler. Naturromantiker. Skaber i sin korte levetid et væld af storladne landskabsbilleder, men tegner også små intime tegninger af dyr og børn. (Glyptoteket og Statens Museum for Kunst). Har udpræget tilbøjelighed til tungsind, hvilket man ikke umiddelbart fornemmer i hans livsbekræftende værker. Søger trøst og lindring i såvel Kierkegaards værker som Grundtvigs taler. Gribes af det nationale røre og falder som frivillig i treårskrigen af et vådeskud. Steffen Støvring, Bi 9

Arbejdernes Byggeforening 150 år  
Arbejdernes Byggeforening 150 år  
Advertisement