Issuu on Google+

NYTÆNKNING I BORGER INDDRAGELSE INKLUSIONS 2012 KONFERENCE UDFORDRINGER LØSNINGER METODER


Forord Anna Mee Allerslev Beskæftigelse- og Integrationsborgmester, Københavns Kommune

København skal blive den mest inkluderende storby i 2015. Byen er for nyligt rykket op på ICC indekset, hvor over 20 større europæiske byer lader sig måle på deres inklusionsaktiviteter. København er nu er nummer fire på listen over de mest inkluderende storbyer, men vi skal helt op på en førsteplads. København er mangfoldig, hvilket vi betragter som en ressource. Det skaber også udfordringer og stiller krav til borgerinddragelsen. Hvis vi imødekommer og bruger denne mangfoldighed, gør det vores samfund rigere, både kulturelt og økonomisk. Med inklusionskonferencen 2012 ønsker jeg og Beskæftigelsesog Integrationsudvalget at adressere udfordringerne omkring borgerinddragelse ved at sætte fokus på, hvordan kommunen


aktiverer borgerne og dermed mangfoldigheden gennem borgerinddragelse. Konferencen har givet input fra frontarbejderne til, hvordan vi bedre tilpasser vores services til alle byens borgere. Hvis vi skal nå vores fælles mål, er der brug for, at alle bidrager. Det er vores opgave at inddrage alle, så alle kan bidrage. Jeg håber, at rigtig mange kan få glæde af dette idékatalog. God læselyst! Anna Mee Allerslev, Beskæftigelse- og Integrationsborgmester


Formålet med Eksperttænketank for Integration består af 12 personer: 7 forvaltningsrepræsentanter og 5 eksterne. Hvert år vælger tænketanken et område inden for inklusion og mangfoldighed, som det politiske udvalg for integration ønsker at arbejde med. Der indsamles viden om området ved at inddrage andre aktører og holde dialogmøder med dem, der arbejder på feltet, og igangsætte undersøgelser.

Fredag d.22.juni 2012 satte Københavns kommune fokus på borgerinddragelse på den årlige inklusionskonference. Formålet med konferencen var at blive bedre til at inddrage byens borgere. Metoden var at afprøve nye borgerinddragelsesmetoder i praksis. Derfor bestod konferencen - ud over ekspertoplæg - af workshops med øvelser, hvor kommunale frontmedarbejdere og boligsociale medarbejdere deltog på linie med politikere. Dermed blev der også etableret en platform for nytænkning og inklusion. Formålet med metoderne var blandt andet at blive bedre til at lytte til borgerne for at få dem til at bidrage og dermed få indflydelse på deres by. Borgerne bidrager, hvis de oplever at høre til i København og føler sig hjemme. Derfor bad Beskæftigelses- og Integrationsudvalget sidste sommer Eksperttænketanken for Integration undersøge den inkluderende borgerinddragelse i kommunen. På baggrund af dette lancerede tænketanken en række anbefalinger på konferencen.


Inklusionskonferencen 2012

Anbefalingerne blev tematiseret og drøftet i eftermiddagens workshops som var tematiseret omkring: 1) Borgerinddragelsesstrategi 2) Videndeling 3) Evaluering 4) Metodeudvikling 5) Empowerment Dette idékatalog er opdelt i to: En opsamling på det vidensgrundlag som blev formidlet på konferencen samt de konkrete borgerinddragelsesmetoder der udsprang af konferencen. For yderligere viden om borgerinddragelse tjek hjemmesiden www.kk.dk/ETI


Hvorfor borge - Resumé fra konferencen Annika Agger PH.D. ved Institut for Politik og Administration, Roskilde Universitet

Annika Agger har gennem sin forskning arbejdet med de institutionelle rammers betydning for borgerdeltagelse. Fokus for forskningen har været i byfornyelsesområdet og de boligsociale indsatser. Politikernes, forvalternes og borgernes rolle er alle centrale i forhold til disse rammer. Hvorfor inddragelse? Der findes mange grunde til, at borgerne skal inddrages i kommunernes arbejde. En af de vigtigste er en anerkendelse af, at det er borgerne selv, der er eksperter i deres eget liv. Derfor skal kommunen inddrage borgerne, hvis man vil have svar på, hvilke behov de har. En anden vigtig årsag til at inddrage borgerne, er det vi kalder ”Wicked Problems”. Det vil sige store og komplekse udfordringer, som det offentlige ikke kan takle alene. Det kræver, at alle interessenter arbejder sammen. Her er det også vigtigt, at der arbejdes sammen på tværs af forvaltninger, fordi de problemstillinger, vi arbejder med, går på tværs. På samme måde er det også en fordel at arbejde sammen med borgere, eksempelvis gennem frivillige foreninger. På den måde


erinddragelse?

kan borgerne komme ind og lave lidt ”passende forstyrrelse”, ruske op i kommmunens arbejde og bidrage med nye ideer. Vi ved, at 35% af danskerne laver frivilligt arbejde, så der er rigtig mange gode projekter i gang og rigtig mange gode erfaringer, vi kan trække på. Der skal skabes synergi mellem kommunen og de frivillige organisationer, så de frivillige kan blive”passende forstyrrelser”. Argumenter for borgerinddragelse Vi skal spørge os selv om, hvorfor vi ønsker at inddrage borgerne. Der er overordnet to forskellige argumentationer for inddragelsen. Gør vi det for at få mere demokrati? Eller gør vi det for at blive mere effektive? Dem, der arbejder ud fra en forestilling om mere demokrati, vil inddrage borgerne, fordi: 1) De har krav på at blive hørt i sager, der vedrører dem. 2) Deltagelse øger borgernes forståelse for de beslutninger, der er truffet. 3) Deltagelse kan medvirke til at øge borgernes handlekompetencer.


“Vi skal spørge os selv om, hvorfor vi ø overordnet to forskellige argumentation få mere demokrati? Eller gør vi det for

De, der arbejder ud fra en forestilling om borgerinddragelse som vej til mere effektivitet, inddrager fordi: a) Det giver et mere kvalificeret beslutningsgrundlag, b) Det giver mindre implementeringsmodstand. c) Derudover øger det legitimiteten af de trufne beslutninger og skaber en mobilisering af private ressourcer. Det er erfaringen, at de fleste bruger inddragelse til at blive mere effektive. Både borgeren og kommunen får et udbytte fra deltagelsen. Den enkelte tilbydes ny viden, nye relationer og empowerment. Dermed bevæger borgeren sig fra at være medborger til at være medspiller. Derudover får borgerne sociale kompetencer og et større netværk ud af deltagelsen. De er vant til at blive kontaktet med tilbud, som en slags ofre i samfundet, men her bliver de kontaktet som en ressource.


nsker at inddrage borgerne. Der er ner for inddragelsen. Gør vi det for at at blive mere effektive?”

Det offentlige får også noget ud af samarbejdet. De får en kvalificering af ydelserne, en bedre problemforståelse, bliver tilbudt nye og anderledes ideer og metoder, og opnår større ejerskab hos borgerne. Dermed mobiliseres ressourcer, og der skabes social kapital. Den sociale kapital handler om at danne relationer mellem folk i nærmiljøet. Sammenhængskraften i samfundet er vigtig. Det så vi blandt andet under uroligheder i Paris og London. Der var meget lav social kapital i de områder, hvor urolighederne var. Borgerne følte ikke et tilhørsforhold til det sted, de boede. Indenfor forskningen arbejder vi i øjeblikket med begrebet ”Linking Social Capital”. Det er et nyt begreb, der kommer fra sundhedsforskningen. Her arbejder vi med at skabe sammenhænge og samarbejde på tværs af sociale skel. Hvis der er en høj grad social sammenhængskraft på tværs af de sociale skel, så klarer befolkningen sig også bedre inden for sundhedsområdet. Den type antagelse skal vi også arbejde med inden for vores område.


Præsentation a - Resumé fra konferencen

Agi Csonka Forkvinde for Københavns Kom­munes Eksperttænketank for integration og direktør for Danmarks Evalueringsinstitut

I år har vi arbejdet med Borgerinddragelse i lokale beslutningsprocesser. Tænketanken har været imponerede over det, praktikerne har kunne bidrage med i forhold til emnet. Men, det har været en overraskelse at opdage, hvor lidt forskning der eksisterer på området; specielt i forhold til inddragelse af etniske minoriteter. Borgerinddragelse er vigtigt, fordi aktiv deltagelse og engagement i samfundslivet er afgørende for medborgerskab. Ligeledes er det vigtigt, at kommunens tilbud passer til borgerne, fordi det er dem, der skal bruge dem. Samtidig er der et forankringsaspekt i borgerinddragelsen. De tilbud, der ikke formår at inkludere og inddrage borgerne, kan ikke føres videre, når de kommunale bevillinger slipper op. Derfor skal kommunen sikre, at der er lokale kræfter til at tage over i indsatsen. Lokalområderne og borgerne besidder store kapaciteter, som kommunen får adgang til gennem borgerinddragelse. På den måde styrkes den lokale sammenhængskraft også. Når vi ser på, hvem der deltager i borgerinddragelse, er etniske minoriteter ikke tilstede i tilstrækkelig grad. Det er ofte


af ETIs anbefalinger

hvide mænd mellem 40 og 50 år, der bliver inddraget, hvilket kan udgøre et problem. Når tænketanken kigger på de rapporter, der er lavet om etniske minoriteters deltagelse i samfundslivet, kan vi se, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund er mindre aktive i foreninger, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund har mindre tillid til deres omverden end borgere med etnisk majoritetsbaggrund, og at borgere med etnisk minoritetsbaggrund i mindre grad føler sig anerkendt end borgere med etnisk majoritetsbaggrund. Derfor er ETIs konklusion, at der er behov for en særlig indsats i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. I løbet af vores arbejde har vi identificeret fire hovedudfordringer i indsatsen, som vi har forsøgt at imødekomme med anbefalingerne: 1) Klar Strategi for borgerinddragelse 2) Rum til innovative projekter 3) Øget fokus på at styrke borgernes kompetencer 4) Fokus på målgruppeanalyse


1. udfordring

De kommunale aktører mangler en overordnet plan for bedre at kunne målrette deres indsatser til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Når projekter målrettet etniske minoriteter iværksættes, sættes de ikke ind i en overordnet ramme for, hvad man ønsker at opnå med inddragelsen. Derfor anbefaler ETI, at hver forvaltning identificerer de områder i deres handleplaner for inklusion, hvor borgerne med fordel kan inddrages, og lægger en strategi for, hvordan de vil bruge borgerinddragelse til at nå målene i handleplanen. Det skal være en strategi, der er baseret på verificeret viden hvor “Best Practice” er identificeret og hvor der tages udgangspunkt i projektdesigns fremadrettet. De enkelte projekter skal kunne svare på, hvordan de bidrager til strategien, og på hvem, hvordan og hvorfor der skal inddrages.

2. udfordring

Kommunale aktører mangler et frit rum for metodeudvikling med plads til fejl og uden andre forventninger end metodeudviklingen. Derfor anbefaler ETI, at give plads og økonomi til metodeudviklingsprojekter, så vi får nogle nye borgere i tale. Samtidig er det vigtigt at have fokus på en positiv evaluerings- og videndelingskultur for at kunne forankre de metoder, der viser sig gode til at nå de svært tilgængelige målgrupper.


3. udfordring

Tænketanken er blevet opmærksom på, at der også ligger en indsats forud for borgerinddragelsen. En del af barriererne for aktiv deltagelse har at gøre med, at en del af de borgere, vi ønsker at få I tale, mangler ressourcer, overblik og tillid. Derfor er det vigtigt, at kommunen fokuserer på individuel kapacitetsopbygning af borgeren. Derfor anbefaler ETI, at kommunen i højere grad vil anvende metoder til at styrke borgernes kompetencer. Dette kan eksempelvis være at hjælpe borgerne til at forstå, hvad det vil sige at opbygge en forening eller at give borgerne nogle muligheder for at blive herrer i eget liv, altså en form for hjælp til selvhjælp.

4. udfordring

Det er vanskeligt at arbejde med repræsentativitet, når man som kommune eller boligorganisation ikke har overblik over sammensætningen af befolkningen i et område. Etniske grupperinger er ofte diverse og sammensatte. Man kan derfor ikke bare gå ud fra, at eksempelvis en somalier er repræsentativ for alle somaliere i et område. Man skal vide, hvilke typer borgere der er i de forskellige grupper, og hvordan civilsamfundet er sammensat i området. Derfor anbefaler ETI, at kommunen igangsætter en grundig analyse af et områdes sammensætning, inden man påbegynder borgerinddragende indsatser. Man skal vide, hvilke typer borgere man skal have kontakt med, før man kan vide, om ens inddragelse er repræsentativ.


Workshop 1: Borgerinddragelsesstrategi Visionsworkshop: “Hvordan sikrer Københavns Kommune højere inddragelse af etniske minoriteter i borgerinddragelsesinitiativer?” Workshoppen satte focus på, hvad de overordnede mål med borgerinddragelse er, og hvordan man når dem på en mere strategisk og systematisk måde. Der blev sat fokus på den specifikke målgruppe, dennes incitament til at tage aktivt del, og det blev drøftet hvilke barrierer og potentialer, der er for inddragelse af målgruppen.


Workshop 1: Borgerinddragelsesstrategi

Bud på udfordringer i arbejdet med borgerinddragelsesstrategi • Der tages ikke højde for, hvilken målgruppe kommunen henvender sig til, herunder sproglige og kulturelle barrierer. 20% af voksne i DK kan for eksempel ikke læse. • Der mangler lokale fora til dialog. • Der mangler lokale, tværgående vidensfora, hvor forvaltningerne kan mødes og drøfte deres fælles målgruppe.

• Der er for meget kassetænkning i borgerinddragelse, som ikke tager højde for, at etniske minoriteter er mangfoldigt sammensat. • I borgerinddragelsesarbejdet fokuseres der ofte på de manglende ressourcer hos borgerne.


• Kommunen mangler overblik over de aktiviteter og projekter, herunder projekter som ikke er kommunale, der sigter på borgerinddragelse i områderne. • Kommunen og boligorganisationerne er traditionelle i valget af kommunikationskanaler. • De unge, der bruger byrummet, deltager sjældent i det borgerinddragende arbejde.

• Det er ofte de ”højtråbende” borgere, som sætter dagsordenen og kun varetager deres egne interesser. • Ressourcesvage folk har meget svært ved at følge med. • Det kan godt virke uoverskueligt for borgeren at involvere sig. • Borgerne mangler at få at vide, hvad der er sket med deres idéer når de har været inddraget.


Bud på løsninger i arbejdet med borgerinddragelsesstrategi • Hav personlig kontakt med målgruppen, ikke “one size fits all”. Sørg for at kommunikere meget enkelt - ikke udelukkende skriftligt og digitalt. • Skab lokale fora, hvor borgere, som normalt ikke møder hinanden, får mulighed for dialog. Indtænk synergieffekt frem for hindringer. • Skab tværgående vidensfora, hvor forvaltningerne kan mødes. • Lyt til og hav dialog med de forskellige målgrupper. Det giver inddragelse og sammenhængskraft.

• Se forbi problemerne og fokusér mere på ressourcerne. • De lokale ressourcer og initiativer, der sigter på øget inddragelse, skal analyseres og kortlægges. • Brug smartphones, facebook etc. til kommunikation med borgerne. • Inddrag unge beboere forud for udvikling af lokale byrum og husk at formidle hvordan inddragelsen er blevet brugt: “Vi har lyttet til forslag, men kan ikke gennemføre alle ønsker”. I den sammenhæng kan skolerne bruges til borgerinddragelse.


• Brug direkte kommunikation og nye kanaler til information, især rettet mod de borgere som ikke selv søger indflydelsen. • Sørg for, at det at blive inddraget som borger ikke behøver at være et “livsværk”. Det skal være nemt og tilgængeligt at involvere sig. Overvej i den forbindelse hvad den personlige motivation for involvering er. Hvad er det, borgeren får igen?

• Inddragelse af borgere skal ledsages af efterfølgende afrapportering af beslutningsgrundlag i øjenhøjde: “Vi har lyttet til forslag og har valgt at gennemføre følgende idéer...” • Anerkendelse og synliggørelse af nytteværdien af borgerinddragelse er vigtig. • Tænk borgerinddragelse på nye måder: lokalt betinget, direkte kommunikation, nye kanaler. • Brobygning! Ingen “dem og os”.


Sådan kan du facilitere din næste strategieller visionsproces: Forløb (5 min) Introduktion • Dialog i par: Hvorfor borgerinddragelse? Og kan man lægge strategi for det? • Inddeling i grupper af 5 personer omkring borde. Dialog-dugene ligger klar på bordene. (40 min.) Brødarbejdet • Visionen: Hvad er det mest ønskværdige scenarie, når vi taler borgerinddragelse? Dialog og drømmeri i gruppen. Deltagerne arbejder omkring dialog-dugene, som fungerer som en visuel guide igennem workshoppen og samtidig som et opsamlingsværktøj til noter over de tanker, som produceres igennem processen. Visionen skrives ind i dialog-dugens dertil indrettede felt. • Målgruppen: Hvad er målgruppens incitamenter til at tage del i borgerlivet? Deltagerne tager noter på skabelonen.

• Barrierer og potentialer: Deltagerne brainstormer over barrierer og potentialer i forhold til at skabe motivation hos målgruppen og lade dem tage del. Vigtige pointer fra dialogen fyldes ud på dialog-dugen. • Vejen mod målet: Hvordan når vi frem til visionsscenariet, som vi udtænkte sammen? Hvordan griber vi potentialerne og hvordan overkommer vi barriererne? Hovedpointer fra dialogen udfyldes på dialogdugen. • Gruppen udvælger de 3 vigtigste sætninger fra deres arbejde på en gul seddel til en ultrakort præsentation for resten af workshopsporets deltagere. (15 min.) Afrunding • Præsentation på max.1,5 minut (afhængig af antal grupper) for de øvrige deltagere i workshoppen. • Alle deltagere finder i plenum fællestræk for præsentationerne i samråd med facilitator, som noterer.


Dialog-dug: Hvad er visionen? Hvem er målgruppen, og hvad er deres incitamenter? Hvad er barrierne, og hvilke potentialer er der på vejen mod visionen? Hvordan når vi målet?

Tid 1-2 timer. Der kan med fordel føjes mere tid til brødarbejdet.

Aktører 5-60 deltagere i grupper af ca. 5.

Udstyr 1 dialog-dug pr. gruppe (se illustration), kuglepenne/tuscher, gule sedler.

Deltagernes forudsætninger Interesse i emnet samt erfaringer med egen tilknytning til det relevante arbejdsområde.


Workshop 2: Videndeling “Hvordan sikres videndeling mellem kommunen, det boligsociale område og de frivillige i forhold til borgerinddragelse?” Workshoppen satte fokus på hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer vidensdeling i den kommunale organisation samt de organisationer, der arbejder med borgerinddragelse. Vi undersøgte hvilke fora, der virker befordrende på videndeling, og kom med løsningsforslag til hvordan vi kan skabe disse rum. Afslutningsvist formulerede vi en række konkrete forslag til bedre vidensdeling i borgerinddragelsesinitiativer.


Workshop 2: Videndeling

Bud på udfordringer i arbejdet med videndeling • Samarbejdet mellem forvaltningerne og praksisfeltet er vanskeligt. Der skal gøres en indsats for at skabe et bedre samarbejde - eventuelt gennem brobyggere.

• Projekter, der kun kører i kortere perioder, får ikke samlet viden op. Derfor baseres nye projekter ikke på tidligere projekters erfaringer, og de kompetencer, der er blevet udviklet i et projekt, bliver ikke ført videre.


• Der mangler åbenhed og nytænkning, når kommunen vælger samarbejdsrelationer. • Der mangler samarbejde mellem de lokale aktører. • For meget videndeling sker på et så overordnet niveau, at det ikke er anvendeligt for den enkelte medarbejder/borger.

• Der mangler netværk mellem dem, der arbejder med borgerinddragelse. • Det boligsociale felt har svært ved at overskue kommunen. • Der mangler fora til videndeling.


Bud på løsninger i arbejdet med videndeling • Ansæt folk med brobyggerfunktioner, det vil sige personer der kan koordinere på tværs af fagforvaltninger, frivillige, foreninger med videre. • Skab rum, hvor forvaltningerne kan mødes på tværs og videndele, for eksempel i form af delte arbejdsfællesskaber, møder og interkommunale samtalesaloner, eventuelt i lokalrådsregi.

• Tænk nyt, i forhold til hvordan vi samarbejder på tværs og i forhold til nye måder at tænke institutioner på. • Tænk i ”Linking Social Capital” - få lokalrådene forbundet med forvaltninger og frivillige foreninger. • Lav videndeling i øjenhøjde, som har et praktisk fokus.


• Etablér netværk på facebook (for alle deltagere ved borgerinddragelseskonferencen d.22.6.2012), eller lav konference med både de samme og nogle nye deltagere næste år, så man skaber kontinuitet. • Vis det boligsociale felt vej ind i kommunen.

• Styrk de lokale netværk og interesser. • Vær opmærksom på at tal og statisktikker kan være langt fra virkeligheden. • Borgere har både viden og udfordringer, brug dem!


Sådan kan du facilitere din næste idegenereringsproces eller gruppedialog: Forløb (5 min) Introduktion • Dialog i par: Hvad er videndeling, og hvornår har du sidst oplevet et godt eksempel på videndeling? • Inddeling i grupper af 5 personer omkring borde. Dialog-dugen ligger klar på bordene. (40 min.) Brødarbejdet • Refleksion med eksempel fra workshoppen: Hvordan videndeler vi i vores organisation nu? Hvad virker? Hvad virker ikke? Hvilke faktorer befordrer videndeling, og hvilke virker hindrende? Gruppen finder eksempler og noterer på dialog-dugen i forhold til, hvor de synes, eksemplerne passer med de forskellige symboler. • Fællestræk: Gruppen drager essensen ud af deres eksempler og samler dem i overordnede faktorer, som gavner videndeling, både i og på tværs af organisationer.

• Forslag: Gruppen samler sine konklusioner og formulerer dem til 3 konkrete forslag til forbedret videndeling i borgerinddragelsesinitiativer. (15 min.) Afrunding • Præsentation på max.1,5 minut (afhængig af antal grupper) for de øvrige deltagere i workshoppen. • Alle deltagere finder i plenum fællestræk for præsentationerne i samråd med facilitator, som noterer. Variationer • Dialog-dugen brugt i denne workshop kan bruges til reflektion over eksisterende metoder og idégenerering på nye metoder indenfor et hvilket som helst emne.


Dialog-dug: Det er op til deltagerne selv at bestemme, hvor pointerne fra deres samtale noteres. Symbolerne er en hjælp til at organisere samtalen, og kan udskiftes efter behov.

Tid 1-2 timer. Der kan med fordel føjes mere tid til brødarbejdet.

Aktører 5-60 deltagere i grupper af ca. 5.

Udstyr 1 dialog-dug pr. gruppe (se illustration), kuglepenne/tuscher, gule sedler.

Deltagernes forudsætninger Interesse i emnet samt erfaringer med egen tilknytning til det relevante arbejdsområde.


Workshop 3: Evaluering Spørgsmålet: “Hvordan styrkes evalueringen af borgerinddragelsesinitiativerne?” samt et inspirationsoplæg omkring virkningsevaluering af Martin Bæksgård dannede afsæt for denne workshop. Workshoppen, som var baseret på dialog mellem deltagerne, satte focus på kommunens evalueringskultur. Vi så på, hvordan vi sikrer, at vores evalueringer henter mest mulig læring tilbage til organisationen. Workshoppen var bygget op omkring evalueringsmetoden Deep Democracy. Vi evaluerede os frem til en række konkrete forslag til, hvordan evalueringskulturen kan styrkes til gavn for fremtidige borgerinddragelsesinitiativer.


Workshop 3: Evaluering

Bud på udfordringer i arbejdet med evaluering • For meget evaluering er ren afrapportering, som ikke indebærer læring. • Der foregår meget evaluering, hvor resultaterne ikke bruges.

• Det virker ofte tilfældigt hvilke evalueringsformer, der anvendes i projekterne. • Evalueringerne mangler at tage højde for de sammenhænge, de indgår i.


• Der mangler ofte overvejelser om, hvornår i processen evalueringen skal ske, og om økonomien og resultatet også skal evalueres. • Det er ofte svært at opstille relevante målingsindikatorer i for eksempel borgerinddragelsesaktiviteter eller sociale projekter.

• For meget evaluering gennemføres på en traditionel måde. • Det er ofte uklart, hvad der skal komme ud af en evaluering, og hvad borgerne får ud af at deltage.


Bud på løsninger i arbejdet med evaluering • Kombinér afrapportering af indsatser med mere metodeudviklende evalueringsformer. Brug flere ressourcer på den lærende evaluering. • Tag ved lære af evalueringerne og skab plads til og accept af fejl.

• Brug kvalitative og kvantitative metoder mere hensigtsmæssigt i forhold til målene med evalueringerne. • Evalueringerne skal tage højde for de forskellige kontekster, de indgår i. • Lad evalueringen indgå i hele processen omkring projektet/aktiviteten både før, under og efter gennemførslen.


• Sørg for, at evalueringerne også fanger sideeffekterne ved projekter og aktiviteter. • Tænk kreativt og brug kreative evalueringsmetoder. Gør plads til processer og refleksioner. Forskellige møder appellerer til forskellige mennesker - vær kreativ og bevidst.

• Forventningsafstem og definér borgerinddragelse før en evaluering. Evalueringer skal være et blødt redskab, ikke en hammer. • Hvorfor skal der være fælles regler, når konteksten er forskellig? • Fokuser på personen/individet.


Sådan kan du facilitere din næste evaluering med fokus på øvelsen Deep Democracy. Forløb (5 min) Introduktion • Dialog i par: Hvorfor evaluere? Hvad er god evalueringskultur? • Inddeling i grupper af 5 personer omkring borde. (40 min.) Brødarbejdet • Inspirationsoplæg. • Dialog i grupperne med inspirationsoplægget som afsæt. • Deep Democracy: Alle deltagere på gulvet. Der faciliteres en seance af Deep Democracy - et evalueringsværktøj til intuitiv evaluering, hvor alle får en stemme. Seancen centrerer sig om en række udsagn, som facilitator udtaler. Deltagerne placerer sig i rummet udfra deres holdninger til udsagnene. Rummet fungerer her som en skala, hvor den ene ende af rummet er “meget enig” og den anden ende af rummet er “meget uenig”.

Derefter stilles der spørgsmål til deltagerne omkring, hvorfor de har valgt at positionere sig der, hvor de står. • Do’s and Don’ts: På baggrund af indsigter fra de foregående øvelser formulerer gruppen god praksis fremadrettet. • Del i gruppen: Gruppen opsummerer og konkluderer på deres fælles arbejde og gør sig klar til en kort præsentation for resten af workshoppens deltagere. (15 min.) Afrunding • Præsentation på max.1,5 minut (afhængig af antal grupper) for de øvrige deltagere i workshoppen. • Alle deltagere finder i plenum fællestræk for præsentationerne i samråd med facilitator, som noterer.


Deep Democracy: Rummet fungerer som en skala, hvor den ene ende af rummet er “meget enig” og den anden ende af rummet er “meget uenig”. Deltagerne positionerer på skalaen alt efter deres standpunkt til forskellige udsagn.

Tid 1-2 timer. Der kan med fordel føjes mere tid til brødarbejdet. Udstyr Stort lokale med rigelig gulvplads, penne, gule sedler.

Aktører Denne øvelse egner sig bedst til større grupper, f.eks. 10-20 deltagere. Deltagernes forudsætninger Reflektioner omkring arbejde og læring baseret på eget tidligere arbejde.


Workshop 4: Metodeudvikling Udgangspunktet for workshoppen var spørgsmålet: “Hvordan sikrer vi, at der udvikles og afprøves nye metoder i borgerinddragelse?” Workshoppen tog afsæt i en fiktiv case omkring borgerinddragele i forbindelse med lokalplanlægning, som byggede på et inspirationsoplæg fra ph.d studerende Anne Sandvig fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Ålborg Universitet, baseret på hendes forskning i metodeudvikling i borgerinddragelse under inddragelse af moderne hverdagsteknologi. Derefter blev deltagernes arbejdserfaringer brugt som erfaringsgrundlag, og gennem idéudvikling blev det undersøgt, hvordan teknologi kan bidrage til systematisk deling og videreudvikling af metoder mellem relevante interessenter i borgerinddragelsesinitiativer.


Workshop 4: Metodeudvikling

Bud på udfordringer i arbejdet med metodeudvikling • Skriftlige materialer til borgerne har tendens til at være teksttunge og komplicerede i deres sprogbrug. Det virker uindbydende og ekskluderende. • En del af målgruppen opsøger ikke selv information. • Forvaltningerne udfordrer ikke metoder, rammer og praksis.

• Det er en udfordring at etablere borgerinddragelse af særligt udsatte grupper. • Metodeudviklingprojekter mangler ofte et konkret udgangspunkt. • Kommunens ansatte kender ikke de frivilliges arbejdsbetingelser.


• Metoder udvikles ofte oppefra og tager derfor ikke udgangspunkt i konkrete problemstillinger. • Inddrager vi for at: - skabe værdighed? - skabe værdighed på en demokratisk måde? - skabe relationer? - skaffe legitimitet for fagpersoners arbejde? - gøre indsatserne bil- ligere?

• Kommunen er for upræcis i forhold til, hvem vi kommunikerer med. • Der mangler sammentænkning af de metoder, kommunen og boligorganisationerne bruger. • Der mangler risikovillighed i forhold til metodeudvikling.


Bud på løsninger i arbejdet med metodeudvikling • Udarbejd letforståeligt materiale om de kommunale tilbud til borgerne. • Det er vigtigt at sikre, at kommunikationen reelt når målgruppen. • Brug alternativ formidling, som er tilgængelig der, hvor borgerne færdes. • Brug eksempelvis aktiviteter i det offentlige rum som metode til at inddrage dem, vi gerne vil have med i borgerinddragelsesprocessen.

• Lav metodeudvikling med udgangspunkt i Best Practice. • Inddrag både ressourcesvage og ressourcestærke borgere for at få et repræsentativt billede af borgerne og bidrage til at skabe inklusion mellem grupperne. • Sæt opgaven i fokus, når vi metodeudvikler. Samarbejdet skal organiseres derfra.


• Sæt kommunens ansatte til at agere frivillige i deres arbejdstid - så kender de præmisserne for deres samarbejdspartnere i den frivillige sektor. • Indsaml ideer til metoder hos borgerne. • Få udviklet ID-beskrivelse af målgruppen. • Vær villig til at begå fejl. Bag enhver succes ligger en eller flere fejltagelser.

• Sørg for, at de metoder, der bruges af de forskellige interessenter, supplerer hinanden. • Arbejd på tværs af forvaltninger og sektorer. • Udfordr de eksisterende rammer. • Kommuniker klart og simpelt.


Sådan kan du facilitere din næste metodeudviklingsprocess: Forløb (5 min) Introduktion • Dialog i par: Hvilken metode har du haft succes med for nylig? • Inddeling i grupper af 5 personer omkring borde. Notepapir til brainstorming, case og opskriftark ligger klar på bordene. (40 min.) Brødarbejdet • Deltagerne læser og forstår casen på bordet og får 10 min. til at komme med løsningsforslag til, hvordan man vil gribe borgerinddragelsesprocessen an i det respektive tilfælde. • Deltagerne standses i deres arbejde og kaldes sammen til et inspirationsoplæg. • Deltagerne samles igen i deres grupper. Grupperne bliver præsenteret for et dogme, som relaterer sig til inspirationsoplægget. • Deltagerne udarbejder udfra egne erfaringer og viden en metode i opskriftsform (se illustration), som kan løse udfordringen.

• Del i gruppen: Gruppen opsummerer og konkludeorer på deres fælles arbejde og gør sig klar til en kort præsentation for resten af workshopsporets deltagere. (15 min.) Afrunding • Præsentation på max.1,5 minut (afhængig af antal grupper) for de øvrige deltagere i workshoppen. • Alle deltagere finder i plenum fællestræk for præsentationerne i samråd med facilitator, som noterer. Variationer • Metodeudviklingsworkshoppen kan faciliteres med udgangspunkt i en reelt forestående borgerinddragelsesopgave med henblik på konkrete metoder til løsning af den specifikke opgave eller med en fiktiv case med henblik på udvikling af generelle metoder. • Workshoppen kan faciliteres med eller uden inspirationsoplæg.


Opskriftark: Hvad er titlen på metoden? Hvilke komponenter er nødvendige for at kunne bruge metoden? Hvordan gør man? Er der eventuelt variationer af metoden, eksempelvis baseret på kontekst eller ressourcer, der bør nævnes?

Tid 1-2 timer. Der kan med fordel føjes mere tid til brødarbejdet.

Aktører 5-60 deltagere i grupper af ca. 5.

Udstyr Case som udgangspunkt for arbejdet, notepapir, opskriftark (se illiustration), penne, gule sedler.

Deltagernes forudsætninger Interesse i emnet samt erfaringer med egen tilknytning til det relevante arbejdsområde.


Workshop 5: Empowerment I denne workshop fokuserede vi på spørgsmålet “Hvordan formidler vi bedst mulighederne for indflydelse til borgerne?” Med udgangspunkt i et inspirationsoplæg omkring empowerment af Richard Lee Stevens tog vi fat i kommunens berøringsflader med borgerne. Workshoppen var baseret på metoder hentet fra oplevelses- og marketingdesign for at se på kommunens borgerinddragelsestilbud. Her blev det drøftet, hvordan disse produkter gøres mere inddragende og attraktive for målgruppen. Målet med arbejdet var at gentænke borgerinddragelsestiltag som et produkt, der vækker borgerens lyst, samt at tage hul på en designproces for berørings- og formidlingsflader til borgerne.


Workshop 5: Empowerment

Bud på udfordringer i arbejdet med empowerment • Empowerment er besværligt og tager tid og ressourcer. • Der mangler ejerskab hos borgerne i forhold til proces og produkt. • De professionelle, der forestår borgerinddragelse, mangler kompetencen til at handle.

• Det koster penge, lang tid og mod til at give ansvaret fra sig. • Der mangler inddragelse af dem, indsatserne handler om. • Mange borgere tager ikke ansvar for at få indflydelse.


• Der mangler viden hos borgerne om, hvilken indflydelse de kan få. • Det at deltage i involveringsprocesser er ofte administrativt og tungt for borgerne.

• Der mangler relationer mellem myndighedspersoner og borgere. • Borgerne mangler at kunne se, at deres deltagelse har haft en effekt på produktet.


Bud på løsninger i arbejdet med empowerment • Tænk på empowerment som en proces, ikke en metode. • Tænk i ejerskab både under processen og i forbindelse med det endelige produkt. • Vi skal sikre, at dem, der inddrager, har handlekraft. Magthavernes indsigt er altafgørende. • Sørg for, at det er vedkommende og lystbetonet at deltage. Incitamentet skal være, at det også er sjovt.

• Alle skal høres og inddrages - især dem der bruger byrummet. • Signalér til borgeren, at de også selv skal tage ansvar for empowermentprocessen. Dermed tages udgangspunkt i borgerens ressourcer og styrker, ikke svagheder. • Investér i empowerment.


• Skab relationer mellem myndighedspersoner og borgere. Det skaber tillid og fundament for forandringsprocesser. • Sørg for at sikre viden blandt borgere om, hvilken beslutningskompetence de har, eksempelvis lovgivningen og beslutningsprocesserne, for at undgå pseudoinddragelse og i stedet få ejerskab og langtidsholdbarhed i processen.

• Skab troværdighed, så de involverede kan finde deres eget fingeraftryk. • Man er nødt til at empower sig selv. • Demokratiet skal holde hele vejen igennem.


Sådan kan du facilitere din næste designprocess for oplevesen som borger i dit borgerinddragelsesinitiativ: Forløb (5 min) Introduktion • Dialog i par: Hvad får dig til frivilligt at tage del? • Inddeling i grupper af 5 personer omkring borde. Customer Journey modeller ligger klar på bordene. (40 min.) Brødarbejdet • Inspirationsoplæg. • Præsentation af case som afsæt for workshop. • Customer Journey: Customer Journey er en model fra oplevelsesdesign, der kortlægger forbrugerens oplevelse. Hvordan er borgerens oplevelse igennem borgerinddragelsesinitiativet fra første kontakt til projektet realiseres? Deltagerne vælger kontaktpunkter igennem brugeroplevelsen, for eksempel invitation - første møde - modtagelse af opfølgningsmail - hjemmeside etc. Deltagerne sætter sig selv i forbrugerens sted og noterer oplevelsen set fra

forbrugerens synspunkt, sådan som praksis er i dag. • Dream Costumer Journey: Gruppen arbejder med den samme model og de samme nedslagspunkter i forbrugeroplevelsesrejsen. Denne gang optimeres der i henhold til 4 kriterier for en inkluderende og vedkommende brugeroplevelse: 1) Ejerskab for borgeren 2) Værdi for lokalsamfundet 3) Tilgængelighed 4) Mulighed for indflydelse • Del i gruppen: Gruppen opsummerer og konkluderer på deres fælles arbejde og gør sig klar til en kort præsentation for resten af workshoppens deltagere. (15 min.) Afrunding: • Præsentation på max.1,5 minut (afhængig af antal grupper) for de øvrige deltagere i workshoppen. • Alle deltagere finder i plenum fællestræk for præsentationerne i samråd med facilitator, som noterer.


Customer Journey: Man stiller sig i brugerens/borgerens sko og noterer alle kontaktpunkterne i brugeroplevelsen set fra deres synspunkt.

Tid 1-2 timer. Der kan med fordel føjes mere tid til brødarbejdet.

Aktører 5-60 deltagere i grupper af ca. 5.

Udstyr Case som udgangspunkt for arbejdet, Customer Journey model (se illustration), notepapir, penne, gule sedler.

Deltagernes forudsætninger Indblik i eksisterende procedurer ved borgerinddragelsesinitiativer samt kendskab til den relevante målgruppe.


Opsamlingsworkshop: Anbefalinger til os selv Med udgangspunkt i alle dagens input samt konklusionerne fra de foregående workshops blev deltagerne sammensat i grupper udfra deres tidligere valg af workshop på en sådan måde, at der sikredes en gruppesammensætning, hvor flest mulige synspunkter og mest mulig inspiration ville komme i spil. Hver repræsentant fra de tidligere workshops bragte sine hovedkonklusioner fra sit tidligere arbejde til den nye gruppe. Konklusionerne blev vendt i gruppen, og synergier blev uddraget.


Sådan kan du facilitere din næste opsamlingsworkshop: Forløb (5 min.) Introduktion: • Deltagerne fordeler sig i grupper af 5 rundt om bordene, en fra hvert af de forrige spor ved hvert bord. Dialog-duge ligger klar på bordene. (20 min.) Ingredienser • Dialog i grupperne og opsamling af sidste workshop omkring spørgsmålet: “Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra sidste workshop?” Hver person fortæller og dokumenterer på dialog-dugen i sit eget felt.

Tid Ca. 1 time. Udstyr 1 dialug-dug (se illustration) pr. gruppe, penne, papir.

(20 min.) Gryde • Grupperne diskuterer sammen svar på spørgsmålet: “Når I tænker på det, I tilsammen er kommet frem til i dag, hvad vil I så bringe videre som en anbefaling til andre, der vil arbejde med borgerinddragelse?” Der diskuteres sammenhænge og fællestræk, og der dokumenteres på dialog-dugen. (15 min.) Servering • Hver gruppe formulerer en anbefaling til bedre borgerinddragelse på et stykke papir baseret på dagens arbejde.

Aktører 5-60 deltagere i grupper af ca. 5. Deltagernes forudsætninger Deltagelse i en af de foregående workshops.


Dialog-dug: I yderste ring noterer deltagerne, hvad de bringer med til bordet. I inderste ring noteres de fĂŚlles pointer, som gruppen finder frem til.


Opsamlingsworkshop: Anbefalinger til os selv - et sammenkog

Borg

600- e rr a go 7 u 200g 00g. Bo t r . 2 0 0 g Fo k u s p g e r . At å re 100g b s . F o r l i v e t a g e s o u rc e r 2spk ve n t t ser . Kr yd Kraftig ningsafs iøst te n der m e d y s g e rr i g m n i n g . h rige Brug lige ed m å æng de p rstiden der asse s re s p l r ind okale kan ekt. i n dd g ( r ønts rage forske cess a ge lli s e beds n, så re forskel ge men r hvor ss li n t im ødek ourcer, ge stede esker ønsk rip omm Lad r er o es). d g ev o Mas et simr n er e ser af su til alle cces f s og øler sig h det, der ør t. h ø re r til. ..


at str

egi

ate r t s a r i rgrup r e d r r nd ål. ktø orge er te i a r m b e sp rge or ldig pelvis r, ek o Bo lar t f f e r ng m 1. K ma ekse saktø g a d g; dd r g n i n m f u n n I : 2. lanlæ ivilsa lde c o p i kah g i g e n o d mu l in se per . a m k o y s l k m.v ien peana d(tid, r) g g e rat lgrup lighe anale ndlin ultat) t S a 3 . - M å n g e n s k e t h ( re s tio nkr ding ilgæ -T el ko ds til agem alt? e b r l a i l e ? - P usk t alu er vi v e t er -H g: igt a valu i? n i e d v u e r d ve n m å l re r l a e r v ø u 4. E det n ket fo eval l Er d hvi skyld Me hvis Fo r

se gel

s

Borger in f ø r s t e dd r a g e l s e s b u f r fulde n d t , n å fe t , d e r smagt r man a har - R i s i ko l l e r e t t e r n e villigh

ed - Lyt o g tag k ons - K l a re o g f o r s e k ve n s e n tåelige - Viden f deling imellem ormål a n d re int fo r v a l t ni - S a m a e re s s e n t e r i rbejde borger nger og in på alle - Sama n i ve a u e d d r a g e l s e . rbejde r på tvæ r s a f fo r valtni nger


HVORDAN GĂ˜R JEG EN FORSKEL FOR MINE MEDBORGERE I 2013?

Denne publikation samt alle workshopdesigns er udarbejdet af


Nytænkning i Borgerinddragelse