__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Hospice Djursland

Nyhedsbrev Nr. 41 - Efterår 2020

Temanummer: COVID-19

COVID-19 tog os på sengen vi få det som i Italien? Heldigvis blev det ikke sådan; vi var ‘dygtige, ansvarlige‘ borgere, der holdt os til ‘den grønne kurve‘.

Af Jørgen Keinicke bestyrelsesformand COVID-19 tog os og hele samfundet på sengen. Vores hang og evne til kontrol blev med ét fejet af bordet den 11. marts. Samfundet blev lukket ned fra den ene time til den anden. Det skabte bekymring og frygt - ville

Men hvad vi måtte sande var, at hele samfundet, både det private erhvervsliv og det offentlige område, befandt sig i et paradoks mellem liv, mennesker og økonomi. Det, der kendetegner et paradoks er, at det ikke kan løses, som et problem kan det. Man er kun i stand til at være i det. Derfor er det for os alle en ukendt udfordring at navigere i dette felt. Vi ser det især tydeligt nu, hvor samfundet igen åbner. Hvorledes skal vi prioritere? Hvad er vigtigst: Liv, mennesker el-

ler økonomi? Der findes ingen entydig løsning, og det gør os usikre; skaber frustrationer og uenigheder. ‘Plejer‘ er sat ud af spil, og vi bliver tvunget til at reflektere over vores måde at handle på, vores processer og i sidste ende over vores mål. Vi kan dog også vælge at tage ‘ja-hatten‘ på og fokusere på de positive konsekvenser af COVID-19. Vi får standset op, og vi bliver tvunget til at reflektere, udvikle og forholde os til det, vi gør - både som menneske og som virksomhed; gør vi det rigtige og på den rigtige måde, og hvad er det egentlig, der giver mening?

Hvad har vi lært af COVID-19?

Af Dorit Simonsen hospiceleder Det har virkelig været nogle hektiske og meget anderledes måneder på Hospice Djursland, siden Danmark blev lukket ned på grund af COVID-19. Det har givet såvel positive som negative konsekvenser for os alle. De negative konsekvenser har primært ramt patienterne og de pårørende, idet det har betydet restriktioner omkring besøg og om, hvor både

patienten og de pårørende må opholde sig uden for patientstuen. Vi har ikke kunnet tilbyde udsyngning i forbindelse med dødsfald, og vi har ikke kunnet tilbyde den Mindehøjtidelighed, som vi to gange om året holder sammen med de efterlevende i Bregnet Kirke med efterfølgende samvær på Hospice Djursland. De frivillige, som hver dag gør en stor forskel for os alle på Hospice Djursland, har ikke været her - og det har været et stort savn. I deres fravær har vi fået øjnene op for, hvilken stor betydning de har for hverdagen på hospice. Deres indsats er virkelig uundværlig, og den kan ikke erstattes af en professionel indsats. Heldigvis er vi så småt ved at ‘sluse‘ dem ind igen, og vi ved, at de savner os i lige så høj grad, som vi savner dem - sammen er vi stærkest.

Vi har heldigvis også mærket positive konsekvenser af tiden med COVID-19; forandringer i vores hverdag, som vi ønsker at holde fast i. Opmærksomheden på håndhygiejnen hos de besøgende. Vi har i dag håndsprit ved indgangen, og den vil vi fortsat have, også når risikoen for at få COVID-19 er minimeret. Den øgede fokus på håndhygiejne har åbnet alles øjne for den forskel, sprit gør for overførsel af infektionssygdomme. I hverdagen har den enkelte medarbejder sin faste arbejdsplads i løbet af arbejdsdagen, og den bliver sprittet af, inden den overlades til en ny medarbejder i den næste vagt. Vi synger morgensang stående og med god afstand på gangen. Tidligere foregik det i vores køkken-alrum. På gangen kan patienterne og de pårørende deltage uden for deres stue, fortsættes på side 2

Nyhedsbrev Nr. 41 - efterår 2020


Frivillig på afstand

Af Christian Søgaard Jensen frivilligkoordinator Når jeg tænker på frivilligkulturen som et landsdækkende begreb, sker det ofte som en forlængelse af to andre frie, folkelige instanser: Foreningerne og folkeoplysningen. Disse (Frivilligkulturen, foreningerne og folkeoplysningen) hænger uvægerligt sammen på et overordnet, infrastrukturelt plan. Vi har førhen ubevidst vænnet os til at tro, at denne unikke treenighed lever helt i kraft af sig selv. I dag ved vi nu, at de kræver en aktiv tilpasning til tiderne, og en ajourføring om nye forbehold, for at kunne bibeholde deres relevans. Betragter man Danmark i de seneste par måneder, fremgår det tydeligt, at alle landets fællesskaber har haft et behov for at blive genopfundet uanset tilknytning - for at kunne tilpasse sig en ny verdensorden med fokus på social afstand. Det samme har gjort sig gældende for det frivillige fællesskab hos Hospice Djursland. I kølvandet på tilværelsens restriktioner, har vi fokuseret på at øge den enkelte frivilliges mulighed for at indgå i et digitalt alternativ til vores fællesmøder, der før fungerede som et samlende forum for debat, dialog og dannelse. Derfor gik vi intensivt i gang

med at tilpasse en skræddersyet hjemmeside, dedikeret til de frivillige, imens karantænetilstanden var på sit hidtil højeste. For at imødekomme dette behov så hurtigt og effektivt som muligt, tog vi platformen i brug, før den endnu var helt færdigudviklet, dog med fuld funktionalitet på de vigtigste områder. Resultatet blev en fælles online platform, med visuel tilknytning til alle områder og individer via et billedgalleri, en voksende vidensbank til de frivilliges forskellige fagområder, samt en mulighed for at kommunikere i plenum. Hospice Djursland prioriterede at bevare sammenholdet og at holde kontakten til de frivillige ved lige, og derfor er fællesmails, telefoniske opkald og sikre besøg fra frivilligkoordinatoren i de frivilliges egne hjem, blevet en væsentligt større del af hverdagen.

forbundet med hinanden, på tværs af karantæneforhold, og i stand til at smile til og hygge sig med hinanden - alt sammen takket være den moderne teknologi. Denne oplevelse står som et lyspunkt, og en unik oplevelse, som mange nok ikke havde fået, hvis ikke vi alle var tvunget til at skulle være ekstra opfindsomme i disse tider. Denne opfindsomme tilpasning i samfundet indgyder optimisme og en stærk tro på fremtiden blandt både medarbejdere og de frivillige, i en organisation som Hospice Djursland.

Mange frivillige valgte at fortsætte deres indsats som aktive besøgsvenner hjemme fra egne stuer, igennem et eksperiment ved navn 'Besøgsven Hjemmefra' som blev igangsat i april og maj måned. Dette gav patienter og pårørende en mulighed for at få tilknyttet en frivillig telefonisk, hvilket var særligt konstruktivt for individer med et væsentligt begrænset eller ikke-eksisterende socialt netværk. Internt afprøvede Hospice Djursland desuden at spille online bingo sammen med alle de frivillige, takket være en fælles videochat direkte i de involveredes egne hjem. På denne måde var alle deltagere kortvarigt

fortsat fra forsiden og ønsker man blot at lytte til sangen inde på stuen, er det blevet meget nemmere. Vi har ikke længere buffet, som patienter og pårørende selv kan tilgå. Nu er det medarbejdere fra køkkenet, som giver patienterne og de pårørende maden - det giver adgang til en god dialog omkring maden og madønsker. Til aften har køkkenet lavet en platte til hver - det ser lækkert ud, hvilket kan give en større lyst til at spise, og

Nyhedsbrev Nr. 41

det giver betydeligt mindre madspild. Vi har fået øjnene op for, at det er muligt for en gruppe af medarbejdere at arbejde hjemmefra. Det giver færre medarbejdere på arbejdspladsen, og dermed bliver det lettere at holde afstand samt at finde en ledig pc. Vi har også fået øjnene op for det smarte ved virtuelle møder, som sparer os en masse tid på kørsel og er lige så effektiv. Det mener vi godt, kan udvikles meget mere, både in-

den for det faglige miljø, men måske også i forbindelse med samtaler med patienter og pårørende, som har behov for vores støtte og endnu ikke er indlagt på hospice. Det er noget, vi vil arbejde videre med. Når alt det positive er nævnt, så vil vi alligevel godt have været det foruden. Vi både savner og mangler vores kendte hverdag på Hospice Djursland. Men heldigvis ved vi, at hver for sig er vi stærke sammen.


Der blev alt for stille

Af Rita Bødker sygeplejerske Som sygeplejerske på Hospice Djursland kom Corona naturligvis som en rystelse og en voldsom ændring i vores dagligdag med patienter, pårørende og kollegaer. Det er en del af vores DNA at give et knus, at holde om, at give hånd, at give et tørstende klem på armen. Alt dette ændrede Corona. Der kom besøgsregler, regler for medindlagte, regler for indtag af mad osv. Der kom regler for samvær, som lå så langt væk fra vores hverdag som overhovedet muligt. Corona på hospice satte grænser og regler for os som sygeplejersker, som lå lysår væk fra, hvad vi anser som en kerneopgave på hospice. Pludselig var vi afskåret fra at vise omsorg for de pårørende ved bl.a. at give et knus. Vi er et hus, hvor livet leves og mærkes, også blandt hinanden som kolle-

gaer. Vi er et hus, hvor følelser gerne må få plads og rum. Vi har en kultur, hvor vi tager os af hinanden. Hvor sparring og reflektion er en naturlig del af vores dagligdag, og pludselig skulle vi stå 2 meter fra hinanden, uden mulighed for at give hinanden et knus. Vi blev pludselig meget bevidste om, hvor meget vi bruger vores kroppe - også til at give omsorg til hinanden. Pludselig blev en af vores vigtigste opgaver at holde os orienteret om hvilke regler, der gælder i dag. Hvilke retningslinjer har ændret sig, siden jeg var på arbejde sidst. Når vi var orienteret, skulle reglerne håndhæves. Dette kunne i mange tilfælde føles, som om vi skulle ‘slå knuder på os selv‘, fordi det var nødvendigt at minde pårørende om at holde afstand, ikke røre, spritte af, gå igen efter 15 minutter osv. Disse regler lå så langt væk fra hospicefilosofien, at det nogle gange kunne føles, som om vi var politimænd og ikke sygeplejersker på hospice. Stilheden - der blev pludselig alt for stille. Ingen frivillige, næsten ingen

pårørende, mange af vores kollegaer måtte arbejde hjemmefra, færre personer i køkkenet, ledelsen, sekretariatet. Mange af de personer, der spreder liv og lys i huset, var her ikke. Ingen musik på gangen, ingen godtevogn, ingen uformel kop kaffe i sofaen med de pårørende. Det blev på en meget konkret måde tydeligt, hvilken betydning de manglende mennesker har for den ånd, der er i huset. I en tid hvor hverdagen ændres, er det klart, at det psykiske arbejdsmiljø er under pres. Usikkerhed om fremtiden fylder bevidst og ubevidst hos os. Bekymring for situationen på hospice og bekymring for sine kære derhjemme. Alle gør alt, hvad de kan, for at holde denne usædvanlige situation ud, og vi er heldigvis en stærk og sund organisation, der rummer vores forskellige måder at reagere på i en surrealistisk situation. Jeg håber, at vi snart kan byde alle velkommen tilbage til hospice - og jeg håber af hele mit hjerte, at det bliver med knus og kram.

Trivsel i en vanskelig tid kolleger, og bringe deres usikkerheder, bekymringer og ængstelser ud i det åbne.

Af Rita Bødker, sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant og Rikke Nichols, administrativ koordinator og arbejdsmiljørepræsentant Når 'plejer' er sat ude af spil, kan det psykiske arbejdsmiljø blive påvirket i en negativ retning. Det har vi mærket her på Hospice Djursland, hvor arbejdsmiljøet har haft trange kår under COVID-19. Vi har derfor i Arbejdsmiljøorganisationen været ekstra opmærksomme på vores kollegers trivsel. Det har været vigtigt for os som arbejdsmiljørepræsentanter (AMIR) at være talerør for vores

Og åbenhed har også været vægtet højt af ledelsen. Samtidig med, at de igennem den turbulente tid har sendt et tydeligt signal om, at de holder sig opdaterede på retningslinjerne, der har forandret sig fra det ene minut til det næste, har man opfordret til, at alle spørgsmål, der dukkede op undervejs, skulle stilles højt, så vi kunne forstærke oplevelsen af, at vi alle er i samme båd. Der har naturligvis været skarpt fokus på det fysiske arbejdsmiljø og tiltag, som var nødvendige for at mindske risiko for smittespredning. Midt i al omvæltningen fik vi mulighed for at drage omsorg for vores mentale trivsel, da en god ven af huset, Bensaid Vincent Jlil, gavmildt stillede

sig til rådighed for os med guidede meditationer, som havde til formål at berolige nervesystemet. Her kunne vi tage en pause væk fra det svære og få hjælp til at få øje på, at vi ikke kan ændre på den situation, vi er kastet ud i - som medarbejdere og som mennesker. Hospice Djursland som organisation er vant til hurtig omstilling. Vi er som medarbejdere og kolleger åbne mennesker, der hjælper hinanden, og vi er vant til at gå i takt med det, der sker i nuet og forme os efter omstændighederne. De evner har været bragt i spil i en så udbredt grad, at vi har set nye sider af os selv og hinanden. I sidste ende har det vigtigste været, at vi har lyttet til og rummet hinanden, at vi har talt med hinanden om vores bekymringer og usikkerheder, og at vi har stået fast i stormen - sammen hver for sig. Efterår 2020


Visioner for Støtteforeningen Hospice Djursland & Strandbakkehuset herunder dagtilbud samt på børne- og ungehospice Strandbakkehuset l

At udbrede kendskabet til ho

spicetanken gennem oplysningsvirksomhed.

Med udgangspunkt i ovennævnte kom bestyrelsen frem til følgende overordnede punkter: Af Lena Andersen formand for Støtteforeningen Støtteforeningen havde planlagt en Visionsdag i foråret, som måtte udsættes på grund af COVID-19. I stedet afholdt vi Visionsdagen den 9. september, og det er punkterne og tankerne herfra, der nu vil blive beskrevet. Til at hjælpe os i Støtteforeningens bestyrelse med at få visionsdagen til at køre havde vi kontaktet sekretariatsleder i Hospice Forum Danmark, Marianne Hansen, og hun blev en god hjælp for os til at få dagen til at glide og kunne samtidig give os tips fra andre støtteforeninger. Bestyrelsen havde forud for dagen givet udtryk for, hvad hver enkelt så som vigtige målsætninger for Støtteforeningens fortsatte eksistens og leven op til foreningens vedtægters §3, som er: l

At støtte aktiviteter og det al

mene vel på Hospice Djursland,

l

At betale frivilligkoordinators løn 

l

At støtte betaling for kurser for 

l

At opfylde ansøgninger fra 

l

At lave arrangementer for for

helt eller delvist

Til at arbejde med disse visioner blev vi enige om at oprette tre udvalg: l

Information/PR, mest skriftlig: Lis

l

Foredrag: Erling, Lena, Lisbeth og 

l

Fundraising: Erling og Rita 

Hospice Djursland og Strandbakkehuset eningens medlemmer.

Foreningen har p.t. ca. 2450 medlemmer, og vi kan ikke udelukkende basere vores økonomiske støtte på medlemskontingent og eventuelle donationer og testamentariske gaver, der er af meget varierende størrelse. Vor visioner er derfor at tænke i nye baner for at opfylde de ovennævnte punkter, og vi kom derefter frem til, at vi har følgende opgaver: At gøre Støtteforeningen mere 

l

At arrangere events

l

At lave fundraising.

Rita

På vort næste bestyrelsesmøde i oktober fortsætter vi i bestyrelsen med at fastlægge, hvorledes vi skal arbejde videre i udvalgene.

frivillige (faglige kurser og højskoledage etc.)

l

beth, Ruth og Irene

synlig - oplysning/foredrag

På Støtteforeningens hjemmeside WWW.S-HD.DK kan du: l Følge med i vores aktiviteter l M  elde dig ind i

Støtteforeningen

l Tilmelde dig nyhedsbrevet, så du får det i din mailbox

Støtteforeningens kasserer er Ruth Kragelund. Mail: ruth@s-hd.dk tlf: 21 27 34 60

l H usk at melde ny post- og mailadresse til kassereren

FØLG OS PÅ FACEBOOK: www.facebook.com /stotteforening.hospice.djursland

Kommende Events

Støtteforeningens bestyrelse

Som vi skrev i sidste Nyhedsbrev, måtte vi aflyse det planlagte foredrag 'Naturen nu' med biolog Niels Kanstrup, og ligeledes musikarrangementet med Niels Kanstrup blev aflyst.

Vort bestyrelsesmedlem, Poul Erik Sørensen, døde et par uger før, han ville være fyldt 71 år den 25. maj. Poul Erik var igennem mange år engageret i Hospice Djurslands bestyrelse og var en del af frivilligkorpset.

'Aften Touren' måtte vi også aflyse, ligesom mange andre i hele landet har måtte aflyse planlagte løbsarrangementer og lignende.

Her gav han gavmildt sin tid og en del af sig selv, både som forfatter til adskillige artikler og indlæg, som medlem af diverse udvalg og som 'vågemand' hos patienter, der har behov for et menneske i deres nærhed om natten. Alle vi på Hospice Djursland vil savne Poul Erik. Æret være Poul Erik Sørensens minde Støtteforeningen har fået nyt medlem, og Bestyrelsen ser nu således ud Formand Lena Andersen, Nimtofte

Vi håber fortsat på, at COVID-19 situationen bliver bedre, og at det vil være muligt at samles flere uden de store restriktioner.

Næstformand Erling Elsig, Ebeltoft

Arrangementerne vil blive annonceret på foreningens hjemmeside, på vores Facebookside og i lokalaviserne.

Menigt medlem Lisbeth Nielsen, Rønde

Kasserer Ruth Kragelund, Aarhus Sekretær Irene E. Sørensen, Thorsager Menigt medlem Hans Chr. Madsen, Rønde Menigt medlem Lis Nielsen, Kolind - tidl. suppleant, afløser afdøde Poul Erik Sørensen Suppleant Rita Birkbak, Hornslet

Hospice Djursland l Strandbakken 1 l 8410 Rønde l 7841 3400 l hospice@hospicedjursland.dk l www.hospicedjursland.dk

Profile for Hospice Djursland

Nyhedsbrev 41 Hospice Djursland  

Nyhedsbrev 41 Hospice Djursland  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded