Page 1

Hospice Djursland

Nyhedsbrev TEMANUMMER: NY LOV OM PATIENTERS SELVBESTEMMELSE og sikkerhed forankret i mine værdier og erfaringer - erfaringer som i livet har drejet sig rigtig meget om ledelse og relationer til andre mennesker. Jeg har de seneste 16 år drevet selvstændig virksomhed som ledelsesrådgiver. Min alsidige tilgang til rollen som rådgiver stammer fra vidt forskellige erfaringer og studier.

Mit navn er Jørgen Keinicke, og jeg er den nye formand for Hospice Djursland.

Jeg blev direktør første gang som 25-årig gennem mit netværk. Det var en mesterlære i at tackle 120 ejere, en bestyrelse og otte medarbejdere. Andre direktørstillinger, en uddannelse som parterapeut, en diplomuddannelse i organisationspsykologi og meget andet har siden præget mig og min virksomhed. I 2014 har jeg afsluttet en Executive MBA i Business Psychology.

Det er min ambition altid at møde mennesker med anerkendelse, tillid

Jeg har i 10 år været frivillig ledelsesrådgiver på Hospice Djursland, og

Sammenhæng & selvstændighed af Jørgen Keinicke formand for Hospice Djursland

i forhold til at kunne vælge en behandling fra og dermed om en værdig død tilrettelagt af patienten selv.

Patienters ret til fravalg af behandling af Dorit Simonsen hospiceleder Folketinget vedtog i slutningen af 2017 en ny lov - Loven om øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlingstestamenteordning. Målet med den nye lov er en værdig død og mere selvbestemmelse for den enkelte - også når livet går på hæld. Lovforslaget handler om større selvbestemmelse for patienter

”Vi er vant til at bestemme alt i vores liv selv, men når vi nærmer os den sidste tid, så er det i øjeblikket i vidt omfang lægefaglige valg, der sættes højere end vores egen selvbestemmelse. Det ændrer vi på nu og skruer op for patienternes selvbestemmelse og retten til en værdig død. For mange pårørende og sundhedspersoner vil det formentlig føles hårdt at følge patientens ønske om at dø, men vi må alle respektere de mennesker, der er afklarede med, at de ikke ønsker at være i livet længere”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Vi skal ifølge den nye lov selv kunne bestemme, om vi vil holdes i live eller ej med livsforlængende behandling. Og så skal der være klarhed om reglerne for, at uafvendeligt døende patienter (dvs. patienter, der forventes at dø inden for kort tid) kan få så meget smertestillende medicin, som er nødvendigt

Nr. 38 - September 2018

for 8 år siden tilbragte min nu afdøde hustru sin sidste tid på Hospice Djursland. Så jeg har derfor også et forhold til stedet som pårørende. Det at tage en værdig afsked og aspektet af selvbestemmelse for den døende har altid optaget mig meget, og jeg er meget ydmyg over at kunne medvirke til at udvikle Hospice Djursland til at udfylde den rolle. Med afsæt i nyhedsbrevets tema om de 6 S’er vil jeg meget gerne være med til at påvirke patienternes selvbestemmelse og det at se døden og Hospice’s arbejde i en større samfundsmæssig sammenhæng. Jeg glæder mig til et godt og tæt samarbejde med alle interessenter omkring Hospice.

for at lindre smerter, selvom det medfører en hurtigere død. Lovforslaget drejer sig om to forskellige behandlingssituationer. En aktuel situation, når man som patient er i en konkret behandling, og så muligheden for, at man selv suverænt bestemmer, at man ikke ønsker livsforlængende behandling eller tvangsbehandling en gang ude i fremtiden. Denne sidste del af loven er trådt i kraft 1. juli 2018 og kaldes en behandlings-testamenteordning og erstatter det som tidligere hed et Livstestamente. Det juridisk bindende behandlingstestamente får først betydning i situationer, hvor man som patient ikke længere selv er i stand til at udtrykke, at man ikke ønsker at få behandling - dvs. hvor man er blevet inhabil. Med et behandlingstestamente gør du det klart for lægerne, sundheds-

fortsættes på næste side

Hospice Djursland · Strandbakken 1 · 8410 Rønde · 7841 3400· hospice@hospicedjursland.dk · www.hospicedjursland.dk


fortsat fra forrige side personalet og dine pårørende, om du ønsker såkaldt livsforlængende behandling, hvis:



Du bliver erklæret for såkaldt uafvendeligt døende. Det kaldes for uafvendeligt døende, hvis døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for nogle dage til uger trods brug af de foreliggende behandlingsmuligheder.



Du på grund af fx svær invaliditet er varigt ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt. Så kan dit ønske indgå i lægens overvejelser om behandling. Fra 1.september 2019 bliver det også muligt at bestemme, at ens pårørende har det sidste ord i forhold til en beslutning om fravalg af behandling som ikke-uafvendeligt døende patient. Men de pårørende får kun det sidste ord, hvis man udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet. 1) På Hospice Djursland hilser vi den nye lov velkommen. Ikke fordi det vil medføre de store ændringer for de patienter vi har indlagt, idet den tværfaglige behandling, lindring og pleje som vi tilbyder på Hospice Djursland allerede tager sit udgangspunkt i følgende værdigrundlag: Patienten betragtes som et menneske med egne værdier og evne til at træffe beslutninger for sig og sine. Patientens autonomi og selvbestemmelse respekteres. Individuel livskvalitet i det resterende liv prioriteres højt. Diagnostik og behandling omfatter dermed alene elementer og tiltag, som betyder noget for patientens velbefindende og som er meningsfyldt for patienten på det givne tidspunkt. Men loven kan i høj grad få betydning for patienter indlagt på sygehuse, på plejecentre og i eget hjem, idet loven fordrer et større fokus på netop den del af livet og kan dermed medvirke til at flere ældre, svækkede og uafvendeligt døende mennesker vil få et værdigt liv indtil døden og mere selvbestemmelse også når livet går på hæld.

Valgt til sygeplejeetisk råd af Charlotte Hald, udviklingssygeplejerske Patientens ret til selvbestemmelse er et højt vægtet princip i det danske sundhedsvæsen og ikke mindst i Sundhedsloven. Så højt prioriteret at det af og til tilsidesætter andre vigtige principper, såsom personalets faglige vurdering, hensynet til de pårørende eller sågar patientens sikkerhed. På sin vis er det betryggende at det enkelte menneskes suverænitet respekteres, for vi ønsker vel alle selv at bestemme. Men til tider bør vi stoppe op og reflektere over, om selvbestemmelse er det vigtigste i lige præcis denne situation for lige præcis denne patient. Eller om der er andre principper, der bør vægte højere. Personligt er jeg vild med den slags etiske refleksioner og diskussioner, så da jeg i juni sidste år læste, at der skulle vælges nye medlemmer til Sygeplejeetisk Råd, tænkte jeg "det er lige noget for mig." Jeg sendte derfor mit kandidatur til bestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland. Heldigvis var de enige med mig og indstillede til valg. D. 14. maj i år blev det så endeligt afgjort. Kongressen i Dansk Sygeplejeråd valgte nye medlemmer til Sygeplejeetisk Råd. Og et af medlemmerne blev mig. Jeg blev utrolig beæret og havde lidt svært ved at begribe det. Men hvad er Sygeplejeetisk Råd? Det er et nationalt uafhængigt organ, der rådgiver om etiske problemstillinger indenfor sygeplejen. Rådet består af ti sygeplejersker fordelt på geografi, kliniske specialer og interesseområder. Jeg føler mig meget stolt over at være blandt de ti valgte. Nogle gange kigger jeg faktisk ind på rådets hjemmeside, ser et billede af mig selv og tænker "Wauv, tænk at jeg er havnet blandt alle de seje damer." Hvilke opgaver er der så i Sygeplejeetisk Råd? En tilbagevendende opgave er, når sygeplejersker søger rådgivning i etiske dilemmaer. Mange gør det måske i forhåbning om

at få en løsning. Det får vi desværre ikke, for det komplekse ved dilemmaer er, at den gyldne løsning ikke findes. Uanset hvad man vælger at gøre, vil der være nogle, der ikke er enige i beslutningen, og det er man nødt til at kunne bære som fagprofessionel. Så det vi gør i Rådet, er at belyse dilemmaet fra alle vinkler, også de blinde vinkler. Herefter får sygeplejersker det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger, og vished om at det er fagligt velfunderet og gennemtænkt. Sygeplejeetisk Råd afgiver desuden høringssvar på aktuelle sundhedspolitiske emner, så jeg håber det vil give mig en indgående viden, som jeg kan tage med hjem til Djursland. Derudover deltager medlemmer af Sygeplejeetisk Råd i den offentlige debat gennem artikler, læserbreve og debatindlæg i diverse medier. Ligesom vi deltager med workshops og foredrag på faglige temadage og konferencer, hvor vi bl.a. arbejder for at udbrede kendskabet til de Sygeplejeetiske Retningslinjer, der kan betragtes som fagets etiske kompas. Derudover vurderer Rådet jævnligt retningslinjerne og foreslår eventulle ændringer. Alt sammen for at påvirke de etiske standarder i sygeplejen. Sidst men ikke mindst samarbejder vi med de øvrige sygeplejeetiske råd i Norden om etiske udfordringer i sygeplejen. Der er som udgangspunkt 10 heldagsmøder årligt. Jeg mødte de andre medlemmer første gang på et møde i starten af juni måned. Og hold nu op, en flok kompetente kvinder, der hver især brænder for deres speciale og for ordentlighed og etik i sygeplejen. I kan læse mere om Sygeplejeetisk Råd, de øvrige medlemmer og de Sygeplejeetiske Retningslinjer på www.dsr.dk/ser.

1)Kilde : Sundheds - og ældreministeriets hjemmeside

Side 2

Nyhedsbrev


Livet en sommerdag på terrassen

Støtte til øget selvbestemmelse af Annegrete Venborg, udviklingssygeplejerske Selvbestemmelse er et af De seks S'er, som er seks vigtige fokusområder, vi arbejder ud fra på Hospice Djursland. Selvbestemmelse sikres dermed tilgodeset i lyset af de særlige omstændigheder, der knytter sig til sygdom og svækkelse, når døden er nært forestående. At være på forkant For at give den enkelte patient mulighed for at gøre sin indflydelse gældende til det allersidste, må vi være på forkant med, at døende menneskers bevidsthed svækkes betydeligt i de sidste levedøgn. Før det når der til, må vi derfor finde ud af deres ønsker til dødsøjeblikket: fx hvem skal være hos dem? Skal der foregå noget rituelt før eller lige efter dødens indtræden? Har de ønske om at blive iført noget bestemt tøj? Man må spørge, mens de er i stand til at fremsætte ønsker omkring selve dødsstunden. Selvbestemmelse og ansvar Det enkelte selvbestemmende menneske har frihed til at træffe valg for måder at leve livet på; til det er slut. Men der knytter sig også ansvar til at træffe valg. På Hospice Djursland benytter vi begrebet etisk selvbestemmelse, som bygger på, at valg ikke indvirker negativt på andre menneskers mulighed for selvbestemmelse.

Nr. 38 - September 2018

Det betyder, at vi støtter vore patienter i, at de til det sidste kan leve i så nær overensstemmelse med egne ønsker og valg som muligt - og i den udstrækning, det ikke går ud over andre mennesker: deres nære pårørende. Vi ser f.eks., at en patients pårørende - oftest en ægtefælle - ved indlæggelsen er totalt udkørt, fordi den syge derhjemme har afvist at ville plejes af nogen ’udefra’. Da har den pårørende under pres haft en længevarende og tiltagende stor opgavebyrde, på bekostning af egen autonomi og kræfter. Der er da tale om egenrådighed fra patientens side, og ikke etisk selvbestemmelse. Under indlæggelse på en institution som hospice er der desuden rammer for, at patienten ikke kan kræve en ydelse, der lægger beslag på uforholdsmæssig mange ressourcer, økonomiske eller personalemæssige. Man kan således ikke kræve hvad som helst udført, f.eks. en meget kostbar medicinsk behandling. Men patienter kan acceptere eller afslå en tilbudt mulig behandling ud fra givet information. Ligeså har de ret til at afvise en foreslået pleje, men kan ikke selv ensidigt bestemme hvilken pleje, der skal gives.

Oftest er patienters ønsker dog realistiske at kunne indfri. Til patientens bedste Omvendt må fagpersoner respektere typer af valg, selvom man skønner, at de ikke vil tilføre patienten den bedst mulige lindring. En sygeplejerske må f.eks. ”nedtone sine anstrengelser” for at lindre smerter trods sin viden om, at ændret medicinering kan føre til større smertefrihed. Vil patienten f.eks. ikke på trods af given vejledning risikere bevidsthedspåvirkning, må der bøjes af. Patienter skal ikke bruge deres sidste kræfter på at leve op til andres mening om, hvad der er bedst. Lindring skal opfylde patientens behov, ikke fagpersoners. Erfarer patienten siden, at medicinændringer nok vil gavne, må fortrydelsen imødekommes. Patienten bestemmer. Gennem samtaler i den daglige kontakt fås pejlinger på, hvordan vi bedst kan sikre patienters selvbestemmelse under hensyn til deres sårbarhed og afhængighed af hjælp, samt hensyn til pårørende. Hverdagene på hospice glider oftest på gode måder for såvel patient og pårørende. Fagpersoner kommer ind over i det omfang, der er enighed om, så der typisk er tale om et konstruktivt samarbejde mellem alle parter.

Side 3


Folkets stemme Af Lena Andersen, formand for Støtteforeningen Hospice Djursland

Et enigt folketing har med Sundhedslovens paragraf 25 givet patienter, som er uafvendeligt døende, mulighed for mere indflydelse på, hvordan livet skal slutte. På Folketingets hjemmeside, kan man læse referat af Sundheds- og Ældreudvalgets 1. behandling af lovforslaget, som samtlige partier stemte for. Referatet indeholder også en tak til Det Etiske Råd, som folketinget havde spurgt til råds, og som havde givet gode vurderinger, vejledninger og anbefalinger om dette etiske område. Loven om forøget selvbestemmelse betyder, at dødeligt syge fremover har mulighed for at fravælge livsfor-

længende behandling eller stoppe igangværende behandling, også selvom det fremskynder døden. Selvbestemmelsen får virkning fra 1. januar 2019, og man kan evt. tilkendegive sine ønsker i et behandlingstestamente. Set fra min stol giver loven om forøget selvbestemmelse en væsentlig valgmulighed for mennesker, der er dødeligt syge. Det er afgørende, at mennesker kan få en værdig død og har selvbestemmelse over livets afslutning. Avisartikler tyder på, at samfundet tager godt imod Sundhedslovens paragraf 25, som også er med til at sætte fokus på den sidste levetid.

Støtteforeningen Hospice Djursland Her kan du få oplysninger om foreningen, se nyheder, lave indmeldelser, give gaver m.v. Husk også at tilmelde dig elektroniske nyhedsbreve. Det kan ske ved indtastning af email-adresse på hjemmesiden. Det er vigtigt, da papirudgaven

Støtteforeningen Hospice Djursland

af nyhedsbrevet ikke længere www.s-hd.dk bliver omdelt medlemmer Du kan her fåtiloplysninger om .

Formandsskifte Af Lena Andersen formand for Støtteforeningen Hospice Djursland

Erik Salomonsen valgte at stoppe som formand for Støtteforeningen Hospice Djursland og som bestyrelsesmedlem af samme ved seneste generalforsamling i Støtteforeningen den 26. februar 2018. Erik Salomonsen har været medlem af Støtteforeningens bestyrelse siden 2009 og formand siden 2010 og samtidig i sin egenskab af formand tillige i bestyrelsen for Den selvejende institution Hospice Djursland samt Den selvejende institution ejendommen Hospice Djursland. Erik har gjort et stort arbejde i såvel Støtteforeningen som ved Hospice Djurslands ydre rammer, her tænkes specielt på arbejde med skoven, stierne søen m.m. Jeg vil gerne takke Erik for indsatsen og det fine samarbejde. Ved konstitueringen efter sidste generalforsamling 26. februar 2018 blev jeg valgt til formand for Støtteforeningen Hospice Djursland.

Jeg har været tilknyttet Hospice Djursland som frivillig siden opstarten og medlem af Støtteforeningens bestyrelse siden 2008 først som suppleant og i løbet af året 2008 tillige som bestyrelsesmedlem. Og i alle årene sekretær i bestyrelsen. Den tillid, der er blevet vist de tidligere formænd Susanne Hogrefe og Erik Salomonsen håber jeg også må blive mig til del. Det skal være mit mål at gøre alt, hvad der er muligt for mig, for at Støtteforeningen Hospice Djurslands fortsat vil udvikle sig med det formål at medvirke til at støtte Hospice Djursland og de aktiviteter, der foregår der. Jeg ser frem til samarbejdet med bestyrelsen for Hospice Djursland, ledelsen, personalet og de mange frivillige. Og glæder mig til den opgave, som vi i fællesskab skal løfte. God sommer/efterår Lena Andersen

foreningen, se nyheder, lave

Den sparede porto til m.v. støtte indmeldelser, give går gaver Husk at tilmelde dig elektroniforogså det frivillige arbejde på ske nyhedsbreve. Det kan ske ved Hospice Djursland. på indtastning af email-adresse hjemmesiden. Det er vigtigt, da papirudgaven af nyhedsbrevet omdeles til medlemmer sidste Følg os også på Facebook: gang i januar 2016. Den sparede porto vil gå til støtte for det frivillige www.facebook.com/ arbejde på Hospice Djursland. stotteforening.hospice.djursland Følg os også på Facebook: www.facebook.com/ stotteforening.hospice.djursland Støtteforeningen Hospice Djursland Støtteforeningen www.s-hd.dk Hospice Djursland Henvendelse til kassereren Henvendelse til kassereren vedr. medlemskaber: vedr. medlemskaber: Hans Chr. Madsen Hans Chr. Madsen, mail: Hans Chr. Madsen, mail: mail: madsen.roende@tdcadsl.dk madsen.roende@tdcadsl.dk madsen.roende@tdcadsl.dk Tlf: 23 96 24 56 Tlf: 23 96 24 56 Husk også at melde ny post- og Husk også at melde ny post- og mailadresse til kassereren. mailadresse til kassereren.

SCAN koden og læs mere om Støtteforeningen Hospice Djursland

Hospice Djursland · Strandbakken 1 · 8410 Rønde · 7841 3400· hospice@hospicedjursland.dk · www.hospicedjursland.dk

Profile for Hospice Djursland

Nyhedsbrev nr. 38 Hospice Djursland  

Nyhedsbrev nr. 38 Hospice Djursland