Issuu on Google+

INFOHÆFTE

SKOVREJSNING Naturplant skaber kvalitetsnatur i hele Danmark. En tur i skoven er både sjov og afstressende, men skovene har ikke kun en positiv effekt på humøret, de er også med til at producere træ, hjælpe klimaet, beskytte grundvandet og fremme mangfoldigheden af flora og fauna i landskabet – i mange generationer fremover.


Design Uanset om du ønsker en oplevelsesskov, en jagtskov, en aktivitetsskov eller en produktionsskov, så skal den nye skov designes, så den passer naturligt ind i det omgivende landskab. Den nye skov skal også designes, så stier, udsigter, lysninger og eventuelle vandhuller tænkes ind i helheden, før plantningen starter. Der findes ingen facit til hvordan en skov udformes, fantasien og kreativiteten skal i spil! Stier

Allerede fra starten kan der anlægges et stisystem, så du kan gå på opdagelse i den nye natur. Stierne må gerne bugte sig og gå igennem flere forskellige typer bevoksninger. En bredde på 4 meter er passende, men kan variere alt efter hvad, der skal færdes på stien. De fleste bliver overraskede over, hvor hurtigt et spor kan lukke til.

Lysninger

Selv små lysninger gør underværker for oplevelsen i en skov. Lysninger giver også et bedre fødegrundlag for vildtet og er varme, rare steder at opholde sig for både mennesker og dyr. Desuden kommer skoven til at virke større og mere rummelig. Ofte giver det sig selv, hvor lysningerne skal være; omkring et vandhul, langs en slugt, på en bakketop eller lignede.

Variation

Løvskov kontra nåleskov. Lysåbne skovtyper som egeeller birkeskov og mere mørke skovtyper såsom bøgeeller lindeskov. Forskellige farver hele året rundt. Lysegrønne udsprungne bøge om foråret og gule, orange, røde høstfarver fra birk, spidsløn og rødeg om efteråret. Variationen giver glæde, flere oplevelser og en smukkere natur - det gælder om at tænke kreativt. Vi anbefaler at benytte sig af naturligt hjemmehørende træarter, som giver det højeste naturindhold.

Vidste du at... 2

...stilkegen, der har vokset naturligt i Danmark i over tusind år, er vært for 600 – 800 forskellige insekter?


Skovsammensætning De forskellige skovtyper indeholder flere arter, som skal passe sammen. Træarter som eg og birk slipper meget sollys igennem kronetaget, hvilket giver en meget frodig og varieret skovbundsvegetation med både urter og buske. Under skyggetræarter som bøg og ahorn kommer der næsten ingen lys ned til skovbunden. Det giver en skov, som er nem at færdes i med anemoner, samt træstammer, der ligner søjler. En slående kontrast opleves, når man går fra en skovtype til en anden. Nåletræsholme kan give læ for dyrene og samtidig give dig og familien jeres eget juletræ.

Skovtyper

Skovbrynet skal give læ i skoven og gøre den stabil mod stormfald. Skovbryn plantes til med de samme træer som inde i skoven – dog lidt færre, for i brynet skal der være plads til mellem 20–40 % buske: Hvidtjørn, hæg, hassel, hyld, tørst, kvalkved, slåen, dunet gedeblad, benved, rød kornel, femhannet pil, fjeldribs, vrietorn, æblerose og hunderose.

Skovbryn

En del af træerne som fx rødel, birk, lærk og poppel fungerer som hjælpetræer, og de kan senere fjernes, når skoven skal udtyndes. De hurtigtvoksende arter hjælper ved hurtigt at lukke kronetaget over den nye beplantning. Ofte er de mere tolerante overfor frost og anden vegetation som ukrudt. De er derfor en god hjælp for de mere sarte arter, som eksempelvis bøg.

Hjælpetræer

Se forslag til skovsammensætninger på vores hjemmeside www.naturplant.dk

…småbladet lind var det dominerende træ i Danmark, før bøgen kom til?

Vidste du at… 3


Træer Hjemmehørende træer er arter, der naturligt indvandrede efter sidste istid. De har gennem årtusinder tilpasset sig vores jordbund og klima og har større betydning for variationen af vores dyreliv end nyindførte arter. Bøg, Fagus sylvatica Bøgen er et skyggetræ med en tæt krone. Der skal en aktiv hugst til, hvis mindre træer og buske skal gro i bøgeskoven. Bøgetræet kan blive op til 40 meter højt. Trives på en næringsrig jord, der ikke må være fugtig. Tåler en hel del vind. Tåler lidt salt. Bøgetræet kan blive mange hundrede år gammelt.

Eg, Quercus petraea/Quercus robur I Danmark findes der to egearter: Stilkeg, Q. robur, og vintereg, Q. petraea. Egen, der kan blive op til 35 meter høj, kan vokse overalt og tåler både vind og salt. Der slipper meget lys gennem egekronerne, og derfor vokser der mange mindre træer og buske i egeskoven. Ege-træer kan blive mange hundrede år gamle.

Birk, Betula pendula Birketræet, der kan blive op til 25 – 30 meter højt, stiller meget små krav til jordbunden og gror gerne i fugtige lavninger. Buske som tørst og pil vil typisk gro i birkeskoven, der er meget lysåben. Rodsystemet er overfladisk, og træet tåler derfor ikke megen vind.

Småbladet lind, Tilia cordata Lindetræet blomstrer i juli med duftende blomster, der tiltrækker bier. Træet, der kan blive op til 35 meter højt, gror på alle typer jordbund og tåler en del vind. Skud og grene er vinterføde for hjortevildt, mens de små hårde frugter samles af mus og fugle, hvis de er blevet bestøvet, så der er kerne i dem.

Vidste du at… 4

…bøgetræet først begynder at blomstre, når det er 40 – 50 år gammelt?


Fuglekirsebær, Prunus avium Træet, der har en middel bladtæthed, kan blive op til 20 meter højt og stiller ikke de store krav til jordbunden. Kirsebærrene er modne sidst i august – og eftertragtede af mange fugle. Fuglekirsebær er formodentlig indført i landet for 1000 år siden og findes nu vildtvoksende i skove og hegn. Skovæble, Malus sylvestris Skovæblet er et lille træ på op til 8 meter. Træet kan vokse på næsten alle jordtyper, men foretrækker frodig lerjord. Skovæble blomstrer overdådigt fra slutningen af maj. Frugterne er små og sure, men ædes af skovens fugle og dyr. Øvrige træer i vores sortiment Rødel, ahorn, elm, skovfyr, spidsløn, avnbøg, naur, seljepil og røn.

…småbladet lind var det dominerende træ i Danmark, før bøgen kom til?

Vidste du at… 5


Buske Nedenfor findes de mest almindelige danske hjemmehørende buske, som indgår i vores sortiment. Hvidtjørn, Crataegus monogyna Op til 8 meter høj busk/lille træ med middel bladtæthed. Hvidtjørnen kan gro på næsten alle jordtyper og tåler en hel del vind. Bærrene er eftertragtede af fuglene, mens hjortevildt og harer spiser kviste og skud. den at skade den nævneværdigt. Hassel, Corylus avellana Hassel er en flerstammet busk, der bliver op til 10 meter høj. Busken har en meget stor bladtæthed og vokser helst på en næringsrig jord. Den kan stå både i sol og i halvskygge som undervækst. Skæres hasselbusken ned, vil den skyde fra stødet. Kvalkved, Viburnum opulus Busken, der ynder en næringsrig jord, kan blive op til 4 meter høj. Kvalkved har en stor bladtæthed og kan tåle en del vind. Rodnettet er kraftigt, vidt udbredt og danner rodfilt. Hele planten er giftig – også de røde bær om efteråret. Benved, Euonymus eoropaeus Benved kan blive op til 8 meter høj. Busken trives bedst på muldrig jord. Om foråret blomstrer den med små, grønlige blomster. Frugterne om efteråret er til gengæld farverige: Pink og orange. Hele planten er giftig – også bærrene. Fjeldribs, Ribes alpinum Fjeldribs er en hårdfør busk, der bliver op til 2 meter høj. Busken trives på alle typer jordbund, og klarer sig fint både i skygge og i konkurrence fra træer med højtliggende rødder. Frugterne er røde og klare og minder om ribs, men har en fad smag.

Vidste du at… 6

…kvalkved har vokset vildt i Danmark i 10.000 år?


Æblerose, Rosa rubiginosa Busken kræver lys og trives bedst på en næringsrig jord. Æblerose bliver op til 3 meter høj. Den vokser helst i fuld sol, men tåler også let skygge. Busken har fået sit navn, fordi der på bagsiden af bladene sidder nogle kirtler, der udsender duften af søde æbler. Æblerose er stærkt tornet. Om efteråret kan man høste de røde hyben. Vrietorn, Rhamnus catharticus Busken, der bliver op til 8 meter høj, er knyttet til kalkrig jordbund, gerne fugtig. Den har først en opret vækst, men senere bliver den overhængende. Vrietorn er, som navnet antyder, tornet, og hele planten er giftig. Øvrige buske i vores sortiment Hæg, hyld, tørst, slåen, rød kornel, dunet gedeblad, femhannet pil og hunderose.

…vrietorn i gamle dage har været brugt som afføringsmiddel?

Vidste du at… 7


Etablering Jordbearbejdning

Jo bedre jorden er forberedt på de nye træer, jo bedre og hurtigere får planterne fat. Hvilken form for jordbearbejdning, der kræves, afhænger helt af hvilken jordtype, skoven skal vokse på. Det er vigtigt, at jorden er løsnet, så de nye planters rødder får nemt ved at udvikle sig. Det er også vigtigt, at skovplanterne ikke skal konkurrere med anden vegetation. En forberedende sprøjtning før pløjning er derfor ofte en god idé.

Reolpløjning

På sandjorder er det kutyme at foretage en reolpløjning i 60-70 centimeters dybde. Ved reolpløjning vendes jordlaget, så det øverste jordlag vendes ned og dækkes med 20 centimeter mineraljord. Det øverste jordlag, der nu ligger nede i 60-70 centimeters dybde, indeholder humus og næringsstoffer, som de nye skovplanter nyder godt af. Samtidig holder humuslaget godt på vandet. Mineraljorden er fri for ukrudtsfrø, og dermed nedsættes kravet til ukrudtsbekæmpelse væsentligt i de første år. Reolpløjning kan også bryde eventuelle vandstandsende lag i jorden, fx al (sammenkittet jernudfældningslag). Når der reolpløjes, sås der ofte en dækafgrøde af rug for at hindre sandflugt.

Almindelig pløjning

På lerede jorder kan man pløje i almindelig dybde, som er 20-25 centimeter. Her er efterfølgende renholdelse nødvendigt i ca. 3 år.

Stubmark

Hvis man har lagt sig fast på en kemisk renholdelse kan plantning i stubmark være at foretrække. Her er jorden ofte forsejlet, så der går længere tid, inden ukrudtet kommer.

Vidste du at…

…avnbøg er den hårdeste træsort i Danmark, og har været brugt til at lave kamhjul i møller, tajler og blokke, høvlsåler, skolæste m.m.?

8


Den nye skov plantes normalt maskinelt med den blanding af træer og buske, du har valgt. De nye planter står i rækker, men ved senere udtynding / hugst kan du bryde de lige linjer, så skoven får et mere naturligt udtryk. Planteafstanden er normalt 1,5 meter imellem rækkerne og 1,3 meter imellem planterne. Dette varierer alt efter hvor mange spor og lysninger, der skal være i skoven. Naturplant sætter 4.500 planter per ha. Det anses for acceptabelt, at op til 10 % går ud af naturlige årsager.

Plantning

Ny skov er attraktiv for vildtet, som gerne æder de nye knopper og spæde grene. Derfor skal man som regel hegne skoven ind i de første 4–6 år. Hegnet skal mindst være 1,40 meter højt. Er der meget sika- eller kronvildt i området, kan et 1,70 meter højt hegn være påkrævet.

Hegn

…asken er ramt af en svampesygdom og ikke bliver plantet mere i Danmark?

Vidste du at…

9


Pasning For at sikre en stabil vækst skal den nye skov holdes fri for konkurrerende planter. Har man valgt en reolpløjning, er det normalt ikke nødvendigt at foretage sig yderligere. Renholdelse

Men på en almindelig pløjet jord renholdes skoven fx mekanisk ved hjælp af en traktor med harve. Skoven skal her typisk renholdes 4-6 gange om året. Nogle steder er den bedste løsning at anvende pesticider. Kemisk renholdelse foretages 2-3 gange per år. Efter ca. 3 år er træerne så store, at det ikke mere er nødvendigt at rense for ukrudt.

Nedtagning hegn

Når skoven er 4-6 år gammel, er det tid til at tage hegnet ned og lukke vildtet ind i skoven. Ofte kan hegnsmaterialerne genanvendes andre steder.

Udtynding

Når skoven er ca. 8-10 år gammel eller 6-8 meter høj, er det tid til at tynde ud, så de blivende træer får mere plads til at udvikle sig. I den første tynding er det primært hjælpetræerne (rødel, birk, lærk og poppel), der fjernes, og det kan ske med motorsav eller med større maskiner. Ved udtyndingen kommer der mere lys til skovbunden, der derfor bliver mere frodig og varieret.

Vidste du at… 10

… 1 ha. skovrejsning modsvarer 1 persons samlede CO2 udledning igennem et helt liv?


Et typisk forløb Vi kommer ud til en uforpligtende snak om skovrejsning og om de forskellige skovtyper, der egner sig til din ejendom. På dette møde tegner vi de første skitser af din nye skov.

Før

Skitse

Efter

Efter aftale med dig tager vi os af alt papirarbejdet, der følger med, hvis du ønsker tilskud til din skovrejsning. Når tilsagnet om tilskud er givet, kan vi gå i gang med at plante og efterfølgende hegne den spæde skov ind. Vores planter kommer fra Forstplant. Efter at træer og buske er kommet i jorden, får du første del af tilskuddet udbetalt. Ønsker du ikke selv at stå for renholdelse af skoven de første par år, kan du overlade pasningen til os. Vi udfører også gerne den første udtynding, hvis du ønsker det. Du kan selvfølgelig også vælge, at du selv vil stå for hele – eller dele – af arbejdet med at rejse den nye skov. Med Naturplant ved din side får du det, lige som du vil have det.

…folketinget i 1989 vedtog at fordoble det danske skovareal over en trægeneration, hvilket svarer til en periode på 80-100 år?

Vidste du at…

11


Naturplant er en landsdækkende virksomhed, der har specialiseret sig i skovrejsnings- og naturprojekter. Vi tilbyder:

- Skovrejsning - Læhegn/Småbeplantninger - Vandhuller

- Vådområder - Skovdrift - Plantekøb

Høj faglighed og kreativitet i udformningen af nye skove og naturarealer er noget, vi lægger stor vægt på i Naturplant. Dertil leverer vi markedets bedste plantekvalitet. På den måde opnås det allerbedste resultat, og din skov vil hurtigt vokse op. Kontakt os for en uforpligtende snak om din nye skov.


Infohæfte - Skovrejsning