Page 1

TANKER OM SKOLESTART

Skoleblad for Horsens HF & VUC

Læs om Rikkes, Martins og Melanies oplevelser og tanker om skolen, livet og fremtiden

Nr. 6 - August 2012

TEMA: REJSER

København

Forår i Berlin

Indtryk fra London

Guldbarrer, Lars Løkke og fest

Tre lækre hovedstæder får besøg af nysgerrige hf-elever

Følg et intenst tre-dages besøg i den måske mest pulserende by i Europa lige nu

Øjebliksbilleder fra da 1.a 1.b og 1.c var i OL-byen


Leder Her sidder du med den sjette udgave af Horsens hf og VUCs skoleblad, og den første udgave under det nye navn PULS. PULS betyder, at vi er i live. Vi vil skrive om livet, der foregår på skolen.

Jeg begynder snart at samle en redaktion, og hvis du er interesseret, så send en mail om dig selv til hh@horsenshfogvuc.dk. God skolestart! Heine Hamborg

Tanker om skolestart Det var den sommerferie, nu finder man sig selv i fuld gang med skolen igen. Jeg sidder i en klasse med en masse nye mennesker og er i gang med første år på hf.

egen kunnen. Lærere og vejledere tager imod eleverne i kantinen og er klar til at hjælpe hvis man er faret vild. Efter rundstykker og sang samt velkomst bliver vi fordelt sammen med vores kontaktlærere i de forskellige klasser.

Det er med blandede følelser at finde penalhuset frem igen og hilse på de nye lærere, både spændende og lidt skræmmende på samme tid. Nu hedder det hf, de to år som folk har advaret mig om, lektier dagligt, afleveringer ugentligt, arbejde ved siden af og en hel del mindre fritid. Jeg håber på at tage herfra om 2 år med hue på hovedet og nye venskaber.

For vores vedkommende i klassen foregår det med en masse information, bla. ved studievejleder Vibeke omkring vejledningen, og Claus Jantzen som kan fortælle om hans speciale ”konflikthåndtering” , hvor han hjælper med alt fra konflikter man kan være havnet i på skolen, problemer som forælder, og bolig/ økonomi situation.

Melanie Fredag formiddag, solen skinner, og himmelen er blå ovenfor. Som så mange andre glade og forventningsfulde elever, starter jeg på skolen, jeg selv på 10. kl., da jeg er usikker i min studieretning og gerne vil være mere sikker på min

1. skoledag slutter allerede kl. 13.30 og fra mandag starter vi op, hvor det normale skema følges. Så i næste uge vil vi med garanti have interessante udfordringer i vente. Rikke 2


Indtryk fra London Studietur til London marts 2012 med deltagelse af kursister fra 1.a, 1.b samt 1.c

på sin tøjstil i Harrods i forhold til Camden, hvor man gik i det

De følgende små artikler er alle skrevet af deltagende kursister Opgaven lød på at beskrive en sjov/interessant oplevelse med England/ englænderne i fokus Harrods og Camden Af Julie, Jannie, Michelle, Kia, Asra og Heidi

tøj, som man vil. Ellers en meget hyggelig tur ud over det.

…Ugen i London bestod af en masse spændende oplevelser. Vi fik hygget og snakket samt oplevet London fra flere vinkler.

OL-byen Af Lissa, Fie, Louise, Cecilie, Jane og Michelle …Da vi stod af på Westham station, kunne vi tydeligt se forskellen på rigt og fattigt. Gaderne var meget snuskede og tætpakkede med mennesker. Så gik vi nogle kilometer til det sted, hvor OL skal holdes. Alt var helt nyt lidt mindre, men mennesketomt. Man kunne se på de forskellige nybyggede lejligheder at mange stadig var ubeboede. Ca. 2 kilometer derfra lå et af verdens største shoppingcentre. Butikkerne var fyldte med forskellige former for tøj, sko osv. Der var mange etager. Den sjoveste oplevelse vi havde, var på en gade tæt på London Eye, hvor man kunne få lov til at

Menneskene i det indre London er meget høflige og undskylder over det mindste, men de har meget travlt og tager sig ikke tid som de gør i forstæderne som Brixton. Der tager de en dag af gangen. Hvis vi skal sammenligne noget kan vi gøre det mellem Camden og det store center, Harrods (snobstedet). Vi følte os vældig utilpasse i centret i forhold til Camden, da man bliver bedømt 3


stille sig op som en ’figur eller anden ting’, hvor en kanin overfaldt Fie, mens hun gik med ryggen til. Vi fik en god griner på.

finde vej. Næste dag var de naturligvis rigtig trætte! …Do you believe in God? Af Charlotte, Aune, Marie, Cecilie, Rikke og Karina I det store center Westfield finder man mange sjove og mærkelige mennesker. Vi var en lille gruppe der gik og kiggede, og så følte vi lige for en lille pause og satte os derfor på gulvet. Lige pludselig stod der unge almindelige engelske mennesker og spurgte om vi troede på Gud. Vi svarede ærligt og sagde ”narj, ikke rigtigt”. De spurgte, om vi havde ondt nogle steder på kroppen, og Cecilie var den første til at svare, at hun havde ondt i fødderne. Den ene lagde sine hænder på hendes fødder og bad til Jesus, om hendes smerte ville forsvinde.

Bylivet Af Mia og Alberte …En aften ville nogle af os gerne en tur til Piccadilly for at opleve bylivet. I området var der en masse glade, anderledes og festlige typer. Da Alberte var træt og gerne ville sove og Peter skulle hente penge, tog de hjem. På turen mødte de en mand, der fulgte efter for at sælge dem stoffer. Det siger lidt om nattelivet i London. Da de andre skulle hjem var undergrunden lukket, og da de ikke kunne finde ud af bussystemet, måtte de gå. Turen var rigtig lang og de gik i 2 timer. På turen mødte de en masse venlige mennesker, der gerne ville hjælpe dem med at

Lige idet han fjernede sine hænder, føltes det som om ens fødder blev mere lette og afkølede, og smerten var pludselig væk! Efter at vi nu alle havde set det tydelige 4


resultat, ville vi alle have healet vore fødder og andre kropsdele. Om det virkelig er Jesus, der bringer den positive energi eller om det bare er psykisk indbildning, vides ikke, men det var en spændende oplevelse, som man ikke lige finder i Danmark.

There we were shown around by a man called Omar Saddique. He told us about the Muslims and how they pray – they look towards Mekka. We were also shown that the men and women pray in se-

Islam i London Af Mohamed, Sinan og Khaldoun Er det svært at være muslim i London? Hvordan har muslimerne det i London? I London er der over 1 million muslimer. Muslimerne i London bor også stort set sammen i nogle kvarterer, hvor de kan holde sammen. De fleste muslimer i London har et helt almindeligt liv, hvor de også arbejder, har kone og børn og dyrker sport som f.eks. fodbold. Nogle gange kan det være svært at være muslim i London, da der findes mange ting, som trækker muslimen væk fra sin religion, f.eks. barer (alkohol), kasinoer og damer.

parate places in the mosque. The girls had to cover the hair with a scarf or something else. We found the place very interesting and the mosque was very big and beautiful. It was instructive and you could almost understand what Omar Saddique said. …Where is White Hart Lane, please? Af Benjamin, Palle og Mark

A Visit to The Mosque Af Carolyn, Irene, Line S., Helena og Kirstine

Det hele startede en flot onsdag eftermiddag, humøret var højt og vi havde glædet os længe. Vi skulle til fodbold og se Tottenham

We were in a mosque one day called ”The Islamic Cultural Centre & and The London Central Mosque”. 5


vs Stoke. Vi kunne ikke vente, så vi tog tidligt af sted, og det skulle vise sig at være en god ide. Vi rejste spændte til Tottenham Court Road for at finde ud af hvor vi skulle være, og efter at have spurgt nogle stykker, gik det op for os, at vi ikke var det rigtige

Seven Sisters skulle man heldigvis ikke igennem nogle låger for at komme med toget og her måtte vi bare håbe og krydse vore fingre for, at der ikke kom en kontrollør. Da vi kommer til White Hart Lane har vi ingen ide om, hvor stadion er. I det øjeblik bliver vi overrendt af 4 unge mennesker, hvor en af dem bar de karakteristiske hvide farver af Tottenham Hotspurs. Her tænker vi ikke – vi kigger et sekund på hinanden og sætter her i fuld spurt efter disse unge mennesker og håbede, at de skulle samme vej som os. Efter 1 kilometer i spurt, når vi stadion. Jeg tænker, at dette har været vores

sted – vi var ikke engang i nærheden. Men pludselig vender lykken: en rødhåret mand hjælper os med sin drønsmarte smartphone mod Tottenham Hale. Det var helt ude i zone 3, men vi var ikke sikre på, at vi kunne køre så langt, så vi stiger af på den sidste station. Vi spæner ned for at nå toget tilbage, det ser godt ud, da toget stadig holder på perronen. Men lige som vi skal til at springe ind i toget, smækker døren. Og vi havde nær fået noget i klemme! Nu falder eventyret helt fra hinanden, da vi skal vente 5 minutter på det næste tog. Da vi kommer med toget til Seven Sistern, hvor vi skal skifte til et andet tog, er der kun få minutter til kick off, og vi har indset nu, at vi ikke når det til kick off. I

hurtigste og hårdeste kilometer nogensinde, men alt dette bliver overskygget af de følelser af begejstring og lettelse for endelig at have nået vores endemål. Denne følelse af begejstring giver os lige 10% mere energi til at holde spurten. Herefter finder vi vore pladser 8 minutter inde i kampen og vi var klare til at opleve den bedste fodbold stemning, vi nogensinde har oplevet! 6


Nyt fra Kursistrådet Kursistrådet på Horsens HF & VUC står for mange arrangementer som fx fredagsbaren, genbrugsbazaren og translokation. Vi er kursisternes repræsentanter.

Kalender Fredag 7.sept: Fredagsbar med karaokee Tirsdag 2.okt: Genbrugsbazar

Formand: Peter Elias Næstformand: Kasper Kasserer: Jette Madsen & Louise Sørensen Sekretær: Øvrige repræsentanter: Kenneth, Louise Vejle Goul, Louise Sørensen, Louise Helding, Naja Camilla Christensen.

Fredag 5. okt: Fredagsbar med Oktoberfest Fredag 12. okt: Official Suit Up Day Fredag 2. nov: Fredagsbar med J-dag

Man kan til enhver tid kontakte kursistrådet eller sin klasserepræsentant hvis man har noget man ønsker bliver taget op.

Fredag 14. dec: Fredagsbar med julekoncert

Skriv til: kursistraadet@horsenshfogvuc.dk Info om Genbrugsbazar Genbrugsbazaren finder i år sted Tirsdag den 2. oktober. Man tilmelder sig på forhånd efter først-til-mølle princippet, da der er begrænset antal stande. En stand koster 50 kr. Herefter er der åbent for at have alle dine ting med, som du vil have solgt. På dagen er alle velkomne til at komme og kigge og købe, både venner, familie og andre, så spred ordet.

Få en stand og sælg dine ting tirsdag 2. oktober!

7


Forår i Berlin Horsens hf fra 5.3 til 8.3 2012 Af Inger Olsen, tyBCa

spisebord, stole og god plads til vores bagage, der fra nu af fylder det meste af gulvet, men med fornemmelsen af at der er system i rodet. Aftenen er til fri afbenyttelse: Vi får pakket ud og redt senge og vil så ud og kikke os omkring i kvarteret. Vi starter med alle sammen i samlet flok, at gå over til East Side Gallery. Det er den seværdighed, som ligger tættest på os. Herefter deler vi os i små grupper og tager første bid af Berlin i aftenskumringen. Det bliver en pæn gåtur mod Alexanderplatz via Karl-Marx-Allee . Vi finder en restaurant tæt på Rotes Rathaus overfor TV-tårnet, hvor vi får et solidt aftenmåltid på en af Berlins utallige restauranter. Turen går videre og vi passerer det berømte Verdensur, som viser klokken over det meste af verden, og som er et meget brugt mødested. Efter et cafebesøg vender vi næsen mod den nye Hauptbahnhof. Den er et besøg værd. Derefter går turen hjem og lige på hovedet i seng og vi er godt trætte, da vi går i seng tæt på midnat.

Det er en isnende kold morgen med skarp blæst. Alle elever er samlet i forhallen og venter på bussen, som vil køre os til Berlin. Gruppen består af studerende fra diverse hold, bl.a. elever der læser dansk, samfundsfag og tysk. Vi kommer af sted i godt humør, med forventningens glæde om et par dejlige dage i skønne Berlin med den stormombruste historie. Vi kører sydover mod grænsen og præcis ved grænseovergangen begynder det at regne. Det holder dog hurtigt op igen og solen titter frem. Det bliver den ved med lige til vi skal hjem igen. Det kunne ikke være timet bedre. FØRSTE DAG I BERLIN: Da vi når frem til Berlin klokken 16:00 bliver vi indlogeret på Ostel Hostel. Det er et Hostel, som ligger i Friedrichshain-Kreuzberg lige ved Ostbahnhof i det tidligere DDR. Stedet har bibeholdt noget af tidsånden fra dengang. Der er primitive køjesenge af jern med tynde madrasser og farverne på væggene hensætter en i en anden tid, da øst var øst og vest lå på den anden side af muren. De fleste af os får et rum med 3 køjesenge,

ANDEN DAG I BERLIN: Vores værelse til 6 personer har eget badeværelse med badekar, hvilket fungerer fortrinligt. Mor8


genmad finder vi i husets spiseafdeling, og der er et overdådigt tag-selv-morgenbord, med alt hvad hjertet begærer af et solidt morgenmåltid, til at møde dagens strabadser med. Vi skal mødes kl. 10:00 til dagens aktiviteter. Solen er fremme fra tidlig morgen, men der blæser en frysende kold vind. Vi glæder os til at vi skal med 2 engelsktalende guider rundt i det gamle Østberlin, så vi deler os op i 2 grupper og følger med rundt i 3 ½ time. Det er både interessant og koldt. Vores gruppe starter ud ved Karl-Marx-Allee, hvor vi får en grundig introduktion til Berlins historie. Derfra tager vi U-Bahn til Friedrichstrasse, som i dag er en moderne forretningsgade, hvor kapitalismen har gjort sit indtog med frit valg på alle hylder, hvis man har råd. Væk er alle spor af tidligere tiders planøkonomi og DDR’s forfaldne bygninger. Og dog, for når man kommer ned til Checkpoint Charlie, har man bevaret et lille skur, som symboliserer den gamle grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin. Dette var engang grænseovergangen mellem den amerikanske og den sovjetiske sektor og var den eneste overgang for ikke-tyske borgere, der ville ud og ind af Østberlin. Her får vi et længere foredrag om stedets betydning, for de dengang

alvorlige spændinger mellem øst og vest som nær havde ledt til regulær krig mellem de to supermagter. Vi får også historier om opfindsomme, men risikable flugtforsøg, hvor desperate borgere satte livet på spil for at redde kærester, familie eller sig selv ud af DDR efter 13. august 1961. Vi fortsætter turen og går ned mod Hitlers tidligere hovedkvarter for det engang så frygtede Luftwaffe. I dag er det finansministerium og foran bygningen findes et mindesmærke for 17. juni 1953 opstanden, fordi det var hertil demonstrationen skulle forgå. Desuden er der på bygningen et kæmpe maleri, som er fremstillet for at vise socialismens menneskelige ansigt – det arbejdende folk. Vi går under jorden og stopper op ved Nordbahnhof og får en fortælling om spøgelsesstationerne. Efter 2. verdenskrig var stationen beliggende i den sovjetiske sektor, men jernbanen til stationen gik gennem Vestberlin. DDR lukkede stationen i 1952 og murede den til og rev den ned i 1962. De stationer der grænsede op til Østberlin, blev betegnet som spøgelsesstationer. Bahnhof Friedrichstrasse, var tidligere den eneste station, hvor man kunne skifte mellem øst- og vesttogene. 9


331 km S-Bahn og 150 km U-Bahn snor sig gennem Berlin. De stationer hvor tiden gik i stå mellem 1961 og 1989, er blevet genåbnet. Nu summer tidligere tiders spøgelsesstationer af liv, togene kører igen frit. Berlin er en samlet hovedstad for hele Tyskland. Vores næste stop er en mindelund for Berlinmurens ofre. Her får vi en gåtur rundt i området og får vist en miniature af hele området. Vi ser mindetavlen med billederne af murens ofre lige fra Ida Siekmanm, der døde 22. august ved at springe fra sin lejlighed på 3. sal og Günther Litfin, der 2 dage senere, var den første der blev skudt af grænsevagterne, til murens sidste offer Chris Göffrey, der omkom den 6. februar 1989. Ingen vidste på dette tidspunkt, at muren ville være historie bare 9 måneder senere den 9. november 1989. Vi får fortalt at muren ubønhørligt blev lagt på grænsen, uden hensyntagen til indgangen til en kirke, som blev muret til og en kirkegård som blevet gravet op og flyttet få 100’er m væk, for her igen at grave alle ned igen. Vi går nu hen til et stykke af muren, som er bevaret med vagttårn og ingenmandsland, og som i datidens DDR var et mineret område. Nu er vores lille gruppe godt for-

frosne og meget sultne og trætte og vi har ikke alverdens tid, før vi skal ud til Stasimuseet og have rundvisning der. Hele gruppen tager U-Bahn til Brandenburger Tor, og da vi kommer op af jorden, ligger den badet i sollys og det var rigtig flot at skue. Igen får man fornemmelsen af, hvordan muren har overskygget livet overalt i Berlin, da kold krig eksisterede, for denne plads lå også klods op af muren og var også ingenmandsland. I dag er det en smukt anlagt plads, hvor Berlinerne selv og turister slentrer rundt i forårssolen. Her ligger både den amerikanske og franske ambassade og også den britiske ambassade ikke langt derfra. Det er skæbnens ironi, at alle tre vestlige allieredes ambassader nu ligger i det tidligere DDR. Vi får her mulighed for at få noget at spise og drikke, inden turen fortsætter. Vi tager i samlet trup med U-Bahn ud til Stasimuseet, hvor vi får en flere timer lang rundvisning, hvor vi bliver indført i de metoder, som verdens største efterretningstjeneste brugte, for at kunne overvåge eventuelle fjender af staten DDR. Tjenesten blev ledet af Erich Mielke fra 1957-1989. En mand som 10


begik mord på to politibetjente på opfordring af DDR’s senere statsleder Walter Ulbricht, og som han blev dømt for in absentia under Hitler. Han blev igen anklaget og dømt efter murens fald, men pga. alder og helbred kom han ikke til at afsone sin dom. Han havde 85.000 heltidsansatte og 170.000 uofficielle medarbejdere og meddelere, som deltog i overvågning af befolkningen. Mange overvågede og rapporterede til Stasi om deres allernærmeste. På dette tidspunkt af dagen er vi ved at være mætte af informationer, og vi deler os op i mindre grupper.

Stasi baren er desværre lukket, men vi andre fik da hvilet fødderne og fik et par øl indenbords. Det var også på denne bar at vi kom til at tale om hvem der havde meldt sig til at skrive om turen ”Forår i Berlin”. Bemærkningen blev selvfølgelig hurtig grebet i luften, at jeg jo kunne skrive den. Jeg inkasserede straks præmien, en Premium-Land-Leberwurst. Aftenen er stadig ung og vi fortsætter til Kreuzberg. Vi stopper op i Oranienburger Strasse, som er hovedgaden i Kreuzberg. Her får vi lidt at spise. De skønneste burgere jeg nogen sinde har smagt, grillet og lækre. Stedet bespiser ikke bare folk, men giver dem en smagsoplevelse. Det er måske ikke helt tilfældigt at det hedder OranienBURGER Strasse. Der findes en perlerække af oplevelser i en uendelighed. Berlin er at rejse, med sine mange forskellige bydele og sin turbulente historie. Nogle fra gruppen tager hjem og resten tager videre til en hyggelig og moderne bar. Hjemme omkring midnat.

Resten af dagen er til fri afbenyttelse: Solen er ved at gå ned, og den rødmende sol viser sig fra sin allersmukkeste side, ved at gå ned i horisonten bag de høje slanke smukke træer. Efter et besøg i Treptower Park, vil vi prøve at finde en gammel bar for Stasi medarbejdere, for at se om der skulle sidde nogle tidligere Stasi ansatte, som stadig ønsker at holde den socialistiske fane højt, og tale om gamle minder, da Warszawapagten stadig eksisterede og Stasi var en allestedsnærværende magtfaktor. Dengang man havde en flerpartistat med kun et parti.

TREDJE DAG I BERLIN: Vejret bliver bare bedre og bedre. Den kolde vind er væk og det er dejligt forårsagtig. 11


Efter morgenmaden mødes vi som sædvanlig kl. 10:00 og tager til de nordiske landes ambassader i Berlin, som ligger syd for Tierparken og ikke så langt fra Kurfürstendamm og kaldet Ku’Damm i folkemunde. Her bliver vi ført ind i et auditorium, og får et foredrag om tysk indenrigspolitik. Herefter bliver vi vist en lille smule rundt i bygningen, og får en lille arkitektonisk udredning om bygningsværket og materialevalg af dygtige danske designere og kunstnere. Efter ambassadebesøget deler gruppen sig op i dem der må tage hen og se Gedächtniskirche, fordi den er mere relevant for eksempelvis tyskholdet, og dem som fagmæssigt skal hen og se Alte Nationalgalerie.

skal være der en rum tid. Vi kan dog godt komme ind og se den, og får et indtryk af fordums tiders pragt og skønhed, og at den har fremstået som et imponerende bygningsværk. Bagefter kikker vi nærmere på ”Pudderdåsen” og ”læbestiften”, som er to moderne bygningsværker der skal gøre det ud for det manglende klokketårn og kirkeskib. Vi går indenfor i ”Pudderdåsen” som giver et helt andet indtryk indenfor end udenfor. Her er smukt og fredfyldt. Holdet er blevet spredt i alle retninger. Vi står i centrum af det gamle Vestberlin, med alt hvad hjertet begærer af butikker, cafeer og butikscentre og restauranter. Det er tid til at shoppe og kikke på byens puls. I denne del af Berlin, handler det mest om at handle og hygge sig. Vejret er skønt. Vores lille gruppe er blevet til 3 personer og vi går en tur i EuropaCenter Berlin. Her er masser af små kringelkroge af cafeer, restauranter, barer og butikker. Man kan sidde både ude og inde. Vi finder et dejligt sted med solen skinnende ned gennem glastaget, og med en rislende bæk i baggrunden og får en yderst lækker Gullaschsuppe og får også et tiltrængt hvil. Så går vi en tur i KaDeWe som

Dagen er til fri afbenyttelse indtil kl. 15.00: Vores gruppe går mod Ku’Damm og på vejen passerer vi en mindestatue af Alexander von Humboldt på Budapester Strasse. En tysk videnskabsmand og opdagelsesrejsende, som vi tidligere har læst om. Han bror grundlagde Humboldt-Universitetet i Berlin. Vores gruppe når frem til Gedächtniskirche, men vi må ærgerlige konstatere at man har pakket den ind i et bygningslignende stillads, som ser ud til at 12


er en forkortelse af Kaufhaus des Westens. Det er et enormt stort, moderne og flot indrettet varehus. Vi tager helt op på toppen, hvor der er et overflødighedshorn af alt i kolonial og kager i lange baner, og masser af kaffebarer i det åbne og smukt indrettede lokale. Det er lidt som at være Alice i Eventyrland. Vi tager mættet af indtryk tilbage til Gedächtniskirche, og finder en kop kaffe og en bænk og venter på at folk kommer tilbage fra deres shopping.

nings- og baderum. I dag er der helt nye toner på Olympia Stadion, hvor rockstjerner som fx. Bruce Springsteen kommer og optræder. Efter rundvisningen deler vi os igen op i mindre grupper. Nogle tager ind til centrum og finder et sted at spise og en gruppe tager til et arrangement på en blinderestaurant. Berlin har 2 blinderestauranter. Vi skal spise på den første blinderestaurant i Tyskland Unsicht-Bar, som ligger i Mitte og vi skal sidde i mindst 2 timer i fuldstændig mørke og indtage 3 retter mad og diverse drikkevarer. Vi bliver i små hold ledt i gåsegang ind til vores sidepladser, og må herfra klare os selv, som om vi var blinde. Vi må nu bruge vores andre sanser, dufte, smage, føle og høre og det er meningen, at de andre sanser skal skærpes på de mere end 2 timer vi sidder der. Efter blinderestaurant går vi hen til en bar, som ligger på RosaLuxemburg-Platz og lige overfor en af Berlins store teaterscener Volksbühne. Det er sidste aften i Berlin og mange kommer hjem langt ud på natten, og vi kan lige nå at få et par timer inden hjemturen.

Vi skal have U-Bahn ud til Olympia Stadion, hvor vi skal mødes med den gruppe, der tog til Alte Nationalgalerie. Nu skal vi have en rundvisning med guide i Hitlers kæmpestore Olympiske Stadion, som ikke er bygget af Speer. Det var her man i 1936 for sidste gang, afholdt Olympiske Lege inden udbruddet af 2. verdenskrig, og som Hitler udnyttede til en storstilet propaganda. Tyskland fik tildelt Olympiaden, kort tid inden Hitler kom til magten. Olympia Stadium er ombygget flere gange og fremstår meget moderne. Vi fik fremvist Hitlers private VIP Lounge og sidepladser, hvor han og hans generaler sad dengang i 1936. På rundvisningen kommer man også ind og ser spillernes omklæd13


København Af Rane Jonas Rosencrone von Benzon

bare en religionstime om jødedom – hvilket nok heller ikke var helt skidt at få genopfrisket? Da det var færdigt, stod resten af dagen på Rundetårn og Christiania, noget vi let og elegant hoppede over. I stedet tog vi tilbage på hotellet for at gøre os klar til nattens strabadser. Efter et par øl i det hotellet kaldte en bar, gik vi ud for at finde noget at spise. Det endte med kinesisk buffet og en SU-venlig flaske rødvin. Og bedst som vi sad i anden tallerken kom standby-statsministeren, Lars Løkke anstigende med familien. Tjeneren fik da også lige nævnt at han var stamkunde, hvilket forklarer hans amerikanske former ganske godt. En times tid senere væltede vi halvsnalrede ud i det københavnske natteliv, og så skulle man vist have været der, for at høre resten. Torsdag startede ud med voldsomme tømmermænd, som ikke blev bedre af det kaos der var ved hotellets morgenbuffet. Efter stille og rolig at have sundet os, fået et bad og noget rent tøj, tog vi på KFC for at få et supplerende måltid til den lidt ringe morgenmad. Det første på dagens obligatoriske program var et besøg I Nationalbanken. Noget vi glædede os til, men den glæde blev i den grad bragt til skamme. Vi kom ikke på

I toget på vejen hjem beskrev Lau turen til København med sætningen: ’’Jeg har holdt 4 millioner i hånden, spist middag med Lars Løkke Rasmussen og været fucking shitfaced’’. Det beskriver egentlig de 3 dage i Danmarks centrum meget godt, men for god ordens skyld, så lad os gå kronologisk i gang. Onsdag mødtes vi på Horsens banegård om onsdagen ved 9-tiden, hvor der blev købt ind til den timelange bustur fra Horsens til Fredericia. Efter en kop kaffe og venten på de sidste par sløve hoveder, den sædvanlige bemærkning fra buschaufføren om sele og oprydning, kørte bussen af sted. Efter et kortere stop i Fredericia, kørte DSB overraskende til tiden. Et par bajere og kortspil senere landede vi på Københavns Hovedbanegård. Her drog folk i bedste turist-folkeskole-storgruppeagtige stil til hotellet. Efter at have indrettet os på værelserne, fik vi noget KFC inden vi skulle mødes til synagoge rundvisning (ironisk nok på Krystalgade) i selskab med Københavns Jødeforening. Et imponerende byggeværk var det dog, men foruden det og så glæden ved at bære kalot var det egentlig 14


rundvisning i Nationalbanken, eller noget. Vi blev placeret i et konferencelokale og så skulle vi høre på en bankrådgiver stå og snakke i to stive timer om samfundsøkonomi, når han ikke lige kom med en dårligt timet joke. Det bedste i Nationalbanken var den guldbarre de havde til at ligge ved receptionen, som man kunne løfte, og så fik vi en cola på statens regning. Herefter stod den på frokost i form af en ristet med det hele og en gang Burger King for at dæmme sulten/tømmermændene. Senere på eftermiddagen mødtes vi lidt forskellige steder uden for Christiansborg. Da hele gruppen var samlet, skulle vi igennem et sikkerhedstjek magen til et man går igennem i en lufthavn – tænk nu hvis der var nogen som havde en deodorant med. Åh gud. Efter det stod den på en kort introduktion til det danske samfund, hvem vores statsminister var, hvilken valuta vi brugte og hvilket sprog vi talte. Efter en værdifuld halv times undervisning, stod den på en kortere rundvisning, som endte på Folketingets tilhørspladser. Der brugte vi så en 20 minutters tid, hvor vi overhørte en vildt heftig, og det er overhovedet ikke sarkastisk ment, debat om udkantsdanmark, blandt de 4-5 politikere der nu sad tilbage. Og så var det

slut på officielle obligatoriske program, nu manglede bare det uofficielle. Efter en splittet aftensmad, tog vi sammen på en Irish Pup med store øl og live musik. Resten af aftenen stod ellers bare på singalong med skomagerbas og umti umti i form af Cash covers indtil vi endnu en gang malede natten gul og brun. Fredag morgen stod den på lidt hurtig pakning og så endnu en gang gåsegang fra hotellet til banegården, en hurtig sjat junk food og så ellers bare på toget mod Fredericia, hvor vi skulle videre med bus til Horsens. Her stod den for nogle, bl.a. undertegnede stod på DAD koncert.

15


Tanker om skolestart Da jeg lagde mig her for 9 timer siden, havde jeg ikke regnet med at jeg nærmest skulle sove over mig. Første skoledag, du ved! Tidligt i seng, tidligt op! Det er som at være en lille dreng igen, som godt ved, at det er jul i morgen, men at det også er dommedag.

... Det er lidt svært at holde fokus på alt hvad lærerne siger. Især fordi at ens tanker farer rundt sammen med ens øjne, rundt til hver enkelt elev. Alle de navne jeg nu skal til at lære at kende! Hvilken rolle får hun? Han får helt sikkert rollen som den skøre fyr! Hende der, hun bløder aldrig op. Hvilken rolle får jeg? Det er en ret overvældende tanke, at dem jeg sidder med lige nu, er dem jeg skal stå og modtage min hue med om mindre end to år.

En lille dreng i første klasse. Han står der, så pænt og ret som han nu kan. Han har helt blanke og nysgerrige øjne. Han har sin fine nye skoletaske på, og tager sit matchende penalhus frem, og er klar til dagens udfordringer. Hans mave kilder idet han sætter sig ned på en stol, for så at spejde efter folk fra børnehaven eller fra boligblokken. Han finder et par stykker, og det giver lidt ro indeni.

Som dagen rinder ud, er der flere stemmer og smil end først på dagen, hvor skoleinspektøren holdt sin tale om det at tage et valg for sig selv, om at starte på en uddannelse. Det har været en lang dag, men også været en hyggelig dag med både udfordringer, og vilde tankespin. Lærerne ønsker os en god dag, og vi går ud af klassen med endnu en dag i syne.

Situation er meget den samme, også selv om at det er 15 år siden, og at jeg i dag i stedet står med en taske jeg engang fandt i en baggård, og et penalhus jeg nakkede fra en ekskæreste.

Martin

16

Skoleblad  

august 2012