Page 1


Den ultimative drengeliste Er du ved at være træt af mystiske verdener, troldmænd og magisk tryllestøv, og synes du bare Harry Potter er for nederen, så tjek lige den her liste ud. Her finder du nemlig en masse gode bøger, der handler om ting, man kender bare lidt mere til. Du ved som fx fodbold, venner – ja ok, nogle ting kender du måske ikke helt som pirater og gangsterbander, men det der sker i bøgerne, foregår i det mindste i den her verden. Grib bøgerne og kom i gang!

Skole, skænderi og søde tøser Vi har alle prøvet det der med en irriterende forældre, der altid lige skal blande sig og bestemme det hele, en irriterende bror eller søster, en lærer, der bare ikke forstår noget som helst, en super cool ven eller en lidt sød pige i klassen. Lækkert der er andre, der også har.

Adam den tredje i fjerde Af Torun Lian, 158 sider

Det er ikke altid lige nemt at være Adam. Slet ikke når man bliver hængt op på knagerækken i skolen, når ens mor har dårlige nerver, ens far får en ny kæreste og når man ikke må blive længe oppe og se actionfilm i TV. Men det er alt sammen intet imod Monster Eva, der skal starte i Adams klasse og for at det ikke skal være løgn, skal sidde lige bag ham. En ren sammensværgelse, for Adam er sikker på, at det eneste Eva er ude på er at slå ham ihjel, men måske har han bare taget fuldstændig fejl.

I år er alting anderledes

være sejt at være fire år ældre, som de store drenge og andre gange ville det hele bare være nemmere, hvis man var yngre og alting ikke var så kompliceret. Sammen med pigen Anne kæmper Mads sig vej gennem 6. og 7. klasse og det er ikke altid lige let.

Pitbull-Terje går amok Af Endre Lund Eriksen, 204 sider

Playmobil er bare yt, for nu er piger blevet mere interessante, synes Kurt og Roger. Det er Jim ikke helt enig i, så måske er det meget godt, at Pitbull-Terje, den nye dreng i klassen, tvinger Jim til at være venner med ham (ellers får han bank!).

100 kys af Emilie Af Mogens Lyhne, 116 sider

At kysse den dejlige Emilie fra klassen på sms og ARTO er bestemt ikke det samme som at kysse hende i virkeligheden og slet ikke, når Mikkel filmer og hele klassen ser på. Det er for pinligt. 5.y skal filmatisere Svinedrengen, og Emilie og Markus har fået hovedrollerne.

Tour de Teodor

Af Ina Bruhn, 194 sider

Af Søren Würtz, 167 sider

Mads er hverken super populær eller total nørd. Han er ligesom bare midt i mellem. Nogle gange kunne det

Total upopulær, skolens værste bølle på nakken, en dum storesøster og en fuld onkel. Kan det blive meget værre? Jep,

Teodor har nemlig et stort problem: Der er bare ingen hår der nede, du ved og så, ja så hjælper det jo heller ikke ligefrem, at man glemmer at tage badebukserne på i svømmehallen.

Dogge Af Mikael Engström, 244 sider

Dogge rammer plet på et straffespark og det plejer jo som regel at være en god ting, bare ikke lige når det er Perra fra Tottvejen, der står på mål. Dogge får alle de store drenge fra Tottvejen på nakken og gemmer sig med sit slæng på lossepladsen. Her har de deres base i en gammel flyvemaskine og derfra laver de mange skøre ting. Dogge fortæller sin døde mor om, hvad han går og laver, bare ikke lige alle detaljer, for selv om ens mor er død, behøver hun jo ikke vide alt.

Sommerens loverboy Af Nadia Kadi, 143 sider

Telttur i 7. klasse betyder ikke bare overlevelse i et udtørret mosehul med millioner af myg, nej telttur er lig scoretur. Derfor laver Christoffer en strategisk plan, der skal få ham bare lidt tættere på Maria, men han er ikke den eneste, der lægger planer.


Fodboldstjerner og skaterslæng Måske spiller du selv bold, har set Daniel Agger ramme plet i tv eller dyrker en helt anden sportsgren. Her er i hvert fald en række bøger med en masse drenge og piger, der bare elsker sport.

Mod nye mål Af Glenn Ringtved, 88 sider

Hvem gider flytte helt ned til Spanien, bare fordi ens far har fået arbejde der? I hvert fald ikke P, der rigtig hedder Andreas. Han er bestemt ikke vild med at skulle flytte så langt væk fra kammeraterne på fodboldholdet, og afskedskampen i Danmark går selvfølgelig heller ikke

som forventet. P vil aldrig røre en bold igen! Men måske ændrer han sin mening. Læs selv bogen og følg P i de andre bøger i serien, Dreamteam.

Målløse United – Maja, Melker og kampen Af Måns Gahrton og Johan Unenge, 168 sider

”Målløsebørn er håbløse pjok målløsebørn er nummer sjok”. Sådan provokerer man ikke Maja, så hun udfordrer dem fra Vinnerby til en fodboldkamp, men kan Majas klasse overhovedet stille et hold? Følg Maja og drengen Melker i serien Målløse United.

Fodboldfeber Af Daniel Zimakoff, 56 sider

Hvorfor kan mor og far bare ikke fatte, at Viktor hellere vil gå til fodbold end tennis? Lige præcis nu, hvor holdet skal til Italien, er Viktors ønske om at gå til fodbold større end nogensinde, men kommer han af sted?

Gul sne Af Johan Unenge, 140 sider

David og Jocke har luftet rigtig mange hunde, klippet rigtig meget græs og samlet rigtig mange dåser for at kunne købe de fedeste snowboards. Nu er de klar til at blive de virkelig tunge drenge inden for snowboarding, men hvor hulen bliver sneen af. Da den endelig kommer mangler pengene til liftkortet og drengene får pludselig travlt, da Noas totalt smukke kusine fra Østrig, der tilmed er professionel snowboarder, kommer forbi. Nu skal der trænes, trænes, trænes… Glæd dig til næste bog i serien, Snebrødre

4 meter over jorden Af Johan Unenge, 111 sider

Det bedste Pontus ved er at hænge ud med skaterkliken, at suse af sted ned ad rampen og at lave ollie på skateboardet som Tony Hawks. Skolen er derimod ikke så sjov og selv om, han ikke er meget for at indrømme det, er det heller ikke helt så sjovt, at hans søster Susanne flytter hjemmefra, og så er der lige det der med en kæreste. Kan man overhovedet være skater og samtidig have en kæreste? Læs mere om Pontus i de andre bøger i serien.

Hysteriske historier og funny fortællinger Har du ikke prøvet at læse en rigtig kedelig bog, der bare virkede uendelig lang. Glem den! Der findes masser bøger, der bare er for sjove.

Iqbal Farooq Af Manu Sareen, 188 sider

Juletræsfældning, familiebryllup, fysikforsøg og ferie i Jylland. Det lyder kedeligt, men tro mig, med Iqbal og hans brødre på banen bliver det alt andet end kedeligt. Her starter jagten på gangsterne for at redde Gud, dronning og fædreland.

Hvordan du opdrager din mor og far Af Pete Johnson, 202 sider

Der er én ting Louis er glad for efter han er flyttet til Nørdkøbing: Hans værelse stinker ikke længere af gammel ost. Det var det. Ellers er alt anderledes på den dårlige måde. Følg Louis, der gennem sin dagbog fortæller om alt fra skoleinspektøren Kong Spyt, de 300-år lange dage på skolen, sine forældre, der har bortført tv’et og fået dårlige vaner med at give ekstra lektier og om mødet med Maddy, der måske kan hjælpe med hans komiker-karriere og operation forældreopdragelse.


i landsbyen. En skør fortælling om Ninja Turtles, et bilværksted, kunsttyveri og en herlig familie.

Mystiske mordgåder og tarvelige tyverier

Kaptajn underhylers eventyr – den første heltefortælling

En forsvunden fætter, en indbrudstyv, en falskmøntner. Der er mange mysterier, der skal opklares. Læs bøgerne og se om du kan løse mysterierne før detektiverne, men pas på, man kan næsten ikke slippe bogen, når man først er kommet i gang.

Af Dav Pilkey, 117 sider

Kenneth Bøgh Andersens Antboy – tissemyrens bid Af Kenneth Bøgh Andersen, 162 sider

Pelle er med sine ikke så få kilo, hinkestensbriller og stritører klassens hakkekylling af første rang og altid på flugt fra de to terrortvillinger. Et bid af en mikrobølge bestrålet tissemyre ændrer dog Pelles liv for altid. Han går fra at være nørd nr. 1 til at være superhelten Antboy. Kan du ikke stoppe med at grine, så læs de andre i serien om Antboy.

Kunsten stiger Af Frank Cottrell Boyce, 302 sider

Da National Gallery i London beslutter at gemme værdifulde kunstværker I en mine ved landsbyen Manod, ændres mange ting for folkene der. Også for Dylan, den eneste dreng

Har du nogensinde mødt Jimmy og Otto? Hold godt fast for når du er sammen med dem rykker det for vildt. Prøv lige at forestille dig, at du forvandler din skoleinspektør til superhelten Kaptajn Underhyler, der render rundt i underbukser og fanger bankrøvere. Er du blevet fuldstændig afhængig, så er det godt, der er mange flere bøger i serien.

Kidnapning Af Bjarne Reuter, 120 sider

Ok, denne bog er ikke helt ny, men den er for sjov til ikke at have med på den her liste. Hvad gør man, når der ikke kommer kød på bordet, far er arbejdsløs og mor er på hospitalet, man kidnapper da en millionærsøn. Sammen med onkel George sætter Anders, Oscar og Bertram en snedig plan i gang, men ikke alt går som forventet. Læs også de andre bøger i serien om Bertram og hans familie.

Halvmåne på sagen Af Eoin Colfer, 271 sider

Selv om man ikke er særlig høj – derfor har Fletcher Moon fået sit øgenavn Halvmåne – kan man sagtens være en super detektiv, især når man er uddannet som professionel detektiv ved Bernstein Akademiet i Washington og har fået et rigtigt detektivskilt. Halvmåne får brug for alle sine evner, for ting begynder på mystisk vis at forsvinde fra byen Lock. Står byens berømte forbryderfamilie, Sharkey bag eller… Glæd dig til de næste bøger i serien.

Den usynlige detektiv - dræberdukkerne Af Justin Richards, 237 sider

Ingen ved hvem detektiven Brandon Lake egentlig er. I virkeligheden er han ikke én person men fire børn: Flinch, Meg,

Jonny og Art Drake. De hjælper alle hinanden med at opklare forskellige mysterier for folk i 30’ernes London, men da en uhyggelig dukkeudstilling bliver sat op kommer Den Usynlige Detektiv virkelig på prøve. Samtidig med i nutiden finder drengen Art Drake en sagsprotokol fra Den Usynlige Detektiv med hans egen håndskrift i. Hvordan kan det hænge sammen? Følg Den Usynlige Detektiv i de andre bøger i serien.

SilverFin Af Charles Higson, 375 sider

Bond, James Bond. Du kender ham sikkert, men har du nogensinde hørt historien om hans ungdom, om hans år på kostskolen Eton, om hans ferie i Skotland hos sin tante og ikke mindst om hans venskab med drengen Kelly? Her får du historien, der rigtig rykker, da de to drenge beslutter sig for at finde Kellys forsvundne fætter. Sporene leder til den lokale borg, hvor den skumle forsker Hellebore har gang i et vanvittigt eksperiment. Læs mere om den unge Bond i resten af serien.

Tyggegummibanden Af Jürgen Banscherus, 71 sider

Kwiatkowski er 12 år, så er han privatdetektiv 8


og så er han vild med tyggegummi, men hvad gør man når lageret på ens yndlingstyggegummi pludselig forsvinder? Kwiatkowski tager sagen op, men finder han ud af hvem der står bag? Bogen er dejlig let at læse, og du kan føle Kwiatkowski i nye sager i de mange andre bøger, der er kommet i serien.

Det seje sjak Af Benn Q. Holm, 122 sider

Måske skulle du prøve at holde lidt øje med, hvem der lusker rundt i dit kvarter. Det gør det seje sjak - Katrine, Alberte, Alexander, Lukas, Vikram og Katrines hund Chester – efter et indbrud i Alexanders hus. De finder mange mystiske spor, men har det noget med indbrudstyven at gøre, og hvordan hænger det hele sammen? Om det seje sjak nogensinde finder ud af, hvem indbrudstyven er, må du selv læse i bogen, og kan du slet ikke få nok, venter der sjakket nye mysterier i tre andre bøger, der er kommet i serien.

Voksfiguren Af Philip Pullman, 127 sider

Benny Kaminsky, Kæberasler-Dobney, Bridie Malone og Bridies bror Rovfisk-Bob har alle en ting til fælles, de er med i New Cut-banden. Ban-

den sætter alle mulige mærkelig metoder i gang for at finde ud af, hvad det lige præcis er der sker på voksmuseet, og hvorfra der pludselig begynder at dukke falske mønter op. Følg New Cut-banden og deres vanvittige opklaringsmetoder i resten af serien.

Mikkel Af Oscar K., 85 sider

Det vil nok være lidt synd at sige at Mikkel har super mange venner, men en dag møder han mekanikerlærlingen Dres og så tager begivenhederne fart. For hvor er Dres ven? Hvorfor er der blodpletter på gulvet i det gamle bådskur? Og hvordan kan det være at en ligvogn er kørt ud over skrænten ved søen? Find ud af det i bogen og følg Mikkel videre i resten af serien.

Voldgravens skat Af Henrik Einspor, 248 sider

Den forældreløse Karl på 12 år flytter ind hos sin storebror, der bor på en gammel husbåd. En gammel dykkerdragt og et søkort bliver starten på den store skattejagt, men Karl og hans bror er ikke de eneste, der vil have fingrer i skatten. Læs også de andre bøger om Dykker-detektiverne.

Bueskytter, bomber og blodige belejringer At læse historiske bøger er altså slet ikke det samme som at have historie i skolen. Hvis jeg nu siger ridderkampe, store slag, sabotører, modstandsbevægelsen, pistoler og cowboys, hvad siger du så? Giv lige de her bøger en chance. De rykker for vildt til at lade være.

Gudernes søn Af Niklas Krog, 167 sider

Året er 334 f. Kr. og Alexander den store er gået i krig mod det mægtige perserrige, og så er det altså ikke meget ved at være en simpel fårehyrde. Drengene Janus,

Kaleb og Troj slutter sig til Alexanders hær og oplever lange belejringer og store slag, men livet som soldat er ikke altid som drengene havde forestillet sig det. Læs mere om Janus og hans venner i resten af serien.

Ørnens øje Af Hans Scherfig, 141 sider

Kongesønnen Valdemar og køkkendrengen Aske er bestemt ikke de bedste venner, da de mødes på bispeborgen Ravnsborg. Det ændrer sig dog, og sammen opdager de et komplot mod Valdemars far, kongen, men får ikke advaret kongens mænd i tide. Valdemar og hans far bliver taget til fange af biskop Eskild og er lige ved at blive dræbt, men Aske har en plan.


Billy the kid Af Glenn Ringtved, 291 sider

Hvem var den verdensberømte cowboy Billy the Kid egentlig? Det får du et bud på i denne spændende bog, hvor der ikke går ret længe inden Billy er eftersøgt. En god blanding af pistoler, kvægtyve, sheriffer og en lille smule kærlighed.

Besættelse

Robin Hood, Long John Silver og alle de andre Godt så, selv om far, eller måske endda bedstefar kender de her historier, så er der faktisk noget ved dem. Det fede er bl.a. at de findes i mange forskellige udgaver, så grib den du bedst kan lide.

Af Benni Bødker, 227 sider

Robin Hood

Der sker rigtig mange ting om ørene på Jesper under Danmarks besættelse i anden verdenskrig. Hans bror, Jespers store helt, kæmper ved østfronten, men da Jesper en dag får fingrene i et brev fra broren, der er gået uden om den tyske censur, ændrer hans syn på tingene sig. Han går ind i modstandsarbejdet.

Af Howard Pyle

Sabotøren Af Lars Holmgård Jørgensen, 204 sider

Karl Christian finder en såret sabotør ved en tysk bil under besættelsen i Danmark. Karl Christian, hans familie og alle andre i landsbyen hjælper med at skjule og dække over ham, men er sabotøren virkelig sabotør og på den danske side? En rigtig spændende bog, hvor Karl Christian forsøger at løse mysteriet.

Han tog fra de rige og gav til de fattige. Vi kender ham alle sammen, Robin Hood. Mød ham og hans fredløse venner, der hænger i Sherwoodskovene i 1200-tallets England og lægger sig ud med den onde Sherif af Nottingham og Prins John.

Robinson Crusoe Af Daniel Defoe

Prøv lige at forestille dig at du ender på en øde ø uden noget som helst. Det er lige netop, hvad Robinson gør. På en af sine mange sørejser forliser hans skib og Robinson skylles i land på en ø, hvor han må bruge alle mulige tricks for at overleve, men er Robinson den eneste, der prøver at overleve på øen?

Hjortedræber Af J.F. Cooper

Hjortedræber, en hvid mand opdraget ved delaware-indianerne må forsvare Tom Hutters to døtre, da Tom og Hjortedræbers ven Hurtig Harry bliver taget til fange af den fjendtlige indianerstamme mingoerne. Han får hjælp af Chingachgook en mohikaner, der selv har sine grunde til at holde et vågent øje med mingoerne. Læs mere i de fire andre bøger i serien

artigste dreng i verden. Sammen med sin ven Huckleberry Finn pjækker de fra skole, leger sørøvere og fjerner vorter med en død kat. Men så en aften sker der noget på kirkegården. Læs mere om Tom og Huckleberry Finn i Huckleberry Finn

Skatteøen Af Robert Lewis Stevenson

Femten mand på en død mands kiste - Hiv-o-høj og en hel flaske rom! Et skattekort dukker op, da kroen som Jim Hawkins familie ejer angribes af pirater og så starter den store skattejagt, men Jim og hans to venner lægen Livesey og godsejeren Trelawney er ikke alene i jagten på Kaptajn Flints skat. De går ombord på skibet Hispaniola, men der er et eller andet ved den lumske skibskok Long John Silver.

Tom Sawyer Af Mark Twain

Den forældreløse Tom bliver opdraget hos sin tante Polly i en lille by ved floden Missisippi. Det vil være synd at sige, at Tom er den

Udarbejder: Bibliotekar Sonja Ibach Nissen Omslag: Lars Horneman Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2007 Tryk: Nofoprint, Helsingør Varenr.: 47210706

Den ultimative drengeliste  

Er du ved at være træt af mystiske verdener, troldmænd og magisk tryllestøv, og synes du bare Harry Potter er for nederen, så tjek lige den...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you