HOMOTROPOLIS #1 | 16 NOV 2012 - 16 DEC 2012

Page 12

Heteromændene bliver provokeret Samtalen kommer ind på Leonora Christina Skovs negative oplevelser med det at være en offentligt kendt person. Ubehagelige beskeder som “du er en usmagelig smatso dit lesbiske møgdyr” skrevet med store bogstaver finder jævnligt vej til hendes indbakke. En stalker har truet med at slå hendes kæreste ihjel, en anden sendte sms’er der udførligt beskrev, hvad han ville gøre ved hende seksuelt når de mødtes, og Leonora har også engang modtaget en lort med posten. »Jeg synes ikke man skal finde sig i det, og jeg forstår godt, hvis der ikke er så mange kvinder der blander sig i debatterne. For der er ingen der gider det der. At få at vide om man er værd at kneppe eller ej. Eller om ens fortænder er for store eller ansigtet er for firkantet, eller at man bare er pisseirriterende. Det går jo sindsygt meget på udseendet. Jeg ved ikke, hvad det er med heteroseksuelle mænd. Jeg tror måske, at noget af det der provokerer dem er, at jeg er ligeglad med, om de gider kneppe mig eller ej«.

»En af de vigtigste ting, som jeg faktisk allerede synes jeg har gjort, det har været at være åben lesbisk. For jeg kan se, at det har betydet noget for de yngre piger, som skriver til mig fra mærkelige steder i Jylland. De føler, de kan se mig derude, og det giver dem et lille håb«. Vi skal til at afslutte, og vil gerne tage et par billeder, inden vi smutter ud i det danske efterår igen. Vores fotograf har forelsket sig i Leonoras udstoppede høg, og på en måde er det fint i tråd med hendes forkærlighed for det gotiske. Leonora mener også, at det slidte men yderst charmerende egern, der i tidernes morgen blev offer for en temmelig hårdhændet konservator, fortjener sine 15 minutters berømmelse. Det kan vi kun være enige i. Leonora krammer os, inden vi går. Hun fortæller os, at det har været virkelig hyggeligt, og vi tror på, at hun mener det. Ellers ville hun helt sikkert aldrig sige det.

Vigtigt at være åben lesbisk Tiden er fløjet afsted i selskab med en meget nærværende og åben Leonora Christina Skov. Vi runder derfor af med at spørge, hvad Leonora håber at kunne være allermest stolt af på hendes 100-års fødselsdag. Homotropolis talte også med Leonora Christina Skov om meget andet og du kan høre hele samtalen som podcast på www.homotropolis.com eller på iTunes

12


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.