Page 1

SKÆVE PARTNERSKABER

November-januar 2008-09


Den islandske opera, grafik Arkitema

Skæve partnerskaber Titlen klinger måske ikke ligefrem poetisk - men det er så godt som poetisk, hvad der er kommet ud af de partnerskaber, som har været i Musik Mags søgelys. Musik Mag sætter denne gang fokus på den produktive nysgerrighed for både det forskellige og for samhørigheden.

Indhold Side 1 - Leder En veloplagt introduktion til denne omgang Musik Mag - partnerskaber

Side 21 – Musik i kamp mod asylpolitik Kira & The Ghost Riders og Savage Rose optrådte i Ellebæk Fængsel, for at udtrykke kritik af asylpolitikken

Side 2 – Sød musik opstår Vi sætter det skæve musikalske samarbejde mellem bandet Efterklang og DR RUO under lup

Side 25 - Menneskerettigheder under pres Fortsæt læsningen om Amnestis rolle og særligt hvordan de indsatte oplevede koncerten

Side 7 – Naturen som den tavse partner Arkitemas bud på det kommende operahus på Island. Og om samarbejdet med naturen

Side 28 - Anisette - en levende legende Det er langt fra første gang, at Savage Rose stiller op til et støttearrangement for fængslede

Side11 - Lynguide i operahuse Få en lynguide til de mest spektakulære operahuse. En guide i marmor og glas

Side 30 – Hver gang i Musik Mag Læs redakørernes anbefalinger - Gyldne Gaffastriber - Kommende koncerter

Forsidefoto: Agnete Schlichtkrull/DR. Redaktion: Susanne Buus, Thomas D. Jensen, Jens Laiggard, Gitte Lose, Jens B. Pedersen, Henrik Tuxen og Jakob Wandam

November-Januar 2008-09


Skæve partnerskaber Vi er ikke længere som fremmede over for ord som: synergier, tværfaglig, synæstetisk og interdisciplinær. Og de er som regel også arbejdsformer, som de fleste jobsøgende skal sige de mestrer – uden at blinke. At der kan komme noget godt ud af at sætte modsætninger, eller umage par, sammen findes der et utal af eksempler på. Mange kender efterhånde isen fra Ben & Jerry – den kan vist fås i 7Eleven. Den er et godt eksempel på vanvittige men lukrative partnerskaber – vel og mærke partnerskaber mellem forskellige smage og konsistenser. Den amerikanske kult-is-fabrikant har lavet vanvittige kombinationer som The VerMonster, Peace Of Cake og New York Super Fudge Chunk. Jeg skal ikke gå i detaljer med den personlige flavour, men det er kun pga. spalteplads, at Musik Mag har måttet prioritere musikken højere end isen. Derfor tør dette Musik Mag også grave sig ned i det tværfaglige og genreoverskridende mudder og kaste de bedste historier, skæve partnerskaber og arbejder på tværs af traditioner, genrer og skel ud til musikbibliotek.dks læsere. Temaet for dette Musik Mag klinger måske ikke ligefrem poetisk - Skæve Partnerskaber – men det er så godt som poetisk, hvad der er kommet ud af de partnerskaber, som har været i Musik Mags søgelys. Når modsætninger afprøves kommer der ofte ikke bare det man vil have – men også et mere. Der opstår i forskelligheden en produktiv nysgerrighed for både det forskellige men også for samhørigheden. Parterapi Trivialiteter inden for den hjemmestrikkede parterapi findes i rigt mål. Modsætninger

mødes. Det lidenskabelige forhold er et modsætningsfyldt forhold. Et parforhold med to kaptajner er en skude, der er svær at styre. Og om vejen til det kreative går gennem kunstnerens mave må endnu stå i det uvisse (og om is fra Ben & Jerry virker her) – men redaktionen mener endnu, at følgende er helt sikkert: ingen af de modsætningsfyldte, sammenspilsramte og utilpassede partnerskaber, som Musik Mag i denne omgang har kigget på har endnu haft brug for at tilmelde sig til parterapiens yogakursus. Jeg håber, at Musik Mags læsere denne gang får lyst til at følge den røde tråd af perplekse partnerskaber. Blive rørt og oprørt af koncerten i Ellebæk Fængsel, hvor musikken igen bliver politisk. Blive inspireret af parret: Arkitektur og natur,- og ikke mindst vores mini-guide til andre operahuse. Og læse om op- og nedture i samabejdet mellem de klassiske musikere i DR RadioUnderholdningsOrkestret og bandet Efterklang. Næste gang sætter Musik Mag fokus på Krop og Lyd,- men god fornøjelse med dette tema indtil da! Af Amalie Ørum Hansen, ansvh. redaktør

HØRbar Ikke bare klikbar men også HØRbar. Som nytårsgave til vores brugere på musikbibliotek.dk får vi en helt ny sektion i januar, hvor man kan downloade podcasts om musik – den kommer til at hedde HØRbar. Glæd dig. Hvis du har kommentarer til Musik Mag eller bare til musikbibliotek.dk er du meget velkommen til at skrive til os inden på bloggen på musikbibliotek.dk.

November-januar 2008-09

1


Sød musik opstår mellem rockband og symfoniorkester Vi sætter det skæve musikalske samarbejde mellem bandet Efterklang og RadioUnderholdningsOrkestret under lup af Thomas Damholdt Jensen Den 26. september opførte Efterklang albummet Parades to gange sammen med det 42 mand store klassiske orkester DR RadiounderholdningsOrkestret i Studie 2 i det endnu ufærdige koncerthus i DR Byen. Anmeldelserne af koncerterne var forrygende. I Soundvenue skriver Peter Bølling-Ladegaard bl.a.: ”… samspil med UnderholdningsOrkestret frembragte Efterklang en underskøn blanding af klassisk musik og støjrock”. Vi satte os for at finde ud af, hvordan henholdsvis Efterklang og DR RadioUnderholdningsOrkestret (RUO) havde oplevet koncerterne og ikke mindst: Hvad havde de hver for sig fået ud af det skæve samarbejde? Karl Bjerre-Skibsted, der er producent, projektleder for DR RadioUnderholdningsOrkestret og idémand bag koncerterne, og Rasmus Stolberg, guitarist, bassist, manager m.m. i Efterklang var så venlige at fortælle os om det. Allerførst lagde de ud med at trøste nysgerrige læsere med, at Parades-koncerterne er ved at blive mixet til en DVD, som er planlagt til udgivelse i foråret, så der glædeligvis bliver varig syn og lyd på samarbejdet. Musikbibliotek.dk regner med at få langt et råmix på sitet inden længe.

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

November-januar 2008-09

2


50 mennesker uden dirigent En af Karl Bjerre-Skibsteds mange opgaver som projektleder for RUO er at involvere orkestret i kunstnerisk udfordrende samarbejder med bl.a. samtidens rytmiske musikere. Dette opdrag resulterede f.eks. i, at RUO i 2007 sammen med Under Byens spillede fem Under Byen-sange live under arrangementet ”Radiohuset Rocker”. Han havde hørt Parades og syntes, at det var et oplagt album for RUO at kaste sig over at fremføre. Planen var at fremføre Parades fra start til slut og give fornemmelsen af, at Efterklang sådan set bare var blevet forstørret som band. Efterklangs musik passer godt til RUO: - Efterklangs musik er en symfonisk, organisk størrelse, hvor der er plads til det helt store episke udtræk, store dramatiske klange, men også sådan helt små, kammermusikalske besætninger som spiller meget intimt. Og han oplevede noget han aldrig havde set før, nemlig at et orkester spiller uden dirigent sammen med et rockband, hvor der tilsyneladende ikke var nogen, der bestemte hvem, der spiller hvad, hvornår, men at det var et stort kollektiv på 50 mennesker, der spillede sammen.

Præcis 4½ time i ”øveren” Prøverne var fra mandag til fredag, hvor koncerterne fandt sted, og i starten af prøverne indstuderede dirigent Morten Ryler med musikerne, men han fjernede sig langsomt mere og mere og til sidst spillede musikerne selv. De klassiske musikere har jo normalt en dirigent og er ikke så vant til at tage det kunstneriske ansvar. - Det var derfor vigtigt, at de blev involveret tidligt i processen. Ikke mindst også for Efterklangs skyld. De har jo ikke arbejdet med et klassisk orkester før, og det er jo lidt af en størrelse at komme ind i, hvor man f.eks. kun har præcis 4½ time at prøve i hver dag, og man skal holde pause efter præcis 1½ time. De kommer jo ind til et fuldstændig trimmet apparat, som bare fungerer, så hvis de kan deres ting, og de kan de, så før eller siden smelter det hele sammen, fortæller Karls Bjerre Skibsted.

November-januar 2008-09

3


Særligt kan det være svært for et rockband kun at øve de 4½ time om dagen, som RUO typisk kun gør, fordi det er så anstrengende at være så meget på lige på de rigtige tidspunkter af hensyn til de andre musikere og helheden. Men det er også svært i hvert fald i starten at høre sig selv i sådan et stort orkester. Årets højdepunkt eller drøm om pension? Ifølge Rasmus Stolberg var Efterklang beærede over tilbuddet fra RUO og indvilligede med det samme. Han var selv for et års tid siden gået i gang med at planlægge en liveopførelse af albummet med et klassisk orkester, man havde pga. økonomi osv. skrinlagt idéen igen, så henvendelsen fra RUO var helt fantastisk, og det var jo drengedrøm som rockband at få lov til at spille med et stort klassisk orkester. Efterklang var meget lettede efter koncerterne og har også med tilfredshed hørt optagelserne af koncerterne, der skal udgives på DVD. Efterklang er vant til at øve længere tid end den lille uge RUO og Efterklang brugte, så de kunne godt have brugt i hvert fald en øvedag mere. Rasmus Stolberg oplevede i det hele taget en stor effektivitet og disciplin hos det klassiske orkester og det var en stor fordel arbejdsmæssigt, men: - De klassiske musikere er sådan meget håndværkeragtige: De følger deres systemer og bruger deres tid meget fornuftigt, men man kan som rytmisk musiker nogen gange blive i tvivl om de i egentlig gerne vil det dér – om de har det sjovt. Så det tog lidt tid for forstå at iat orkestret sådan set var glade for projektet. Dog skal man ikke tage fejl af, at mens nogle synes det var årets højdepunkt, sidder nogle i orkestret bare og ser frem til, at de skal spille Mozart eller på pension. Efterklang var dog ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det var et holdbart projekt. Med spidse hatte og ansigtsmaling Scenografien til koncerterne stod Efterklangs ”huskunstnere” Hvass&Hannibal for, og til koncerterne i DR Byen var de klassiske musikere iført små spidse hatte, sort tøj og diskret ansigtsmaling, der kunne forestille f.eks. nogle rituelle tegn. På scenen stod nogle store grottelignende trekanter og snore samlet i kugler hang ned fra loftet. ”Efterklangerne” var iført spraglede veste og bevægede sig nærmest myldrende rundt og indtog forskellige roller. Karl Bjerre Skibsted beskriver det således: - Det var abstraktionen af, at man var på en grotte eller en øde ø, og de hér musikere fra strandet dér af uforklarlige årsager, og at de på en eller anden måde tilhørte den samme flok, der lavede en rituel handling: Spillede den hér musik. Det giver meget, når man føler, der er tænkt over et koncept, som både musikalsk og visuelt hænger sammen, så tror jeg også man instinktivt kan gå endnu mere ind i den følelse, kan forstå den endnu bedre, nyde den endnu bedre. Hvass&Hannibal præsenterede i løbet af den lille uge de forskellige idéer efterhånden for de klassiske musikere, der jo ikke normalt klæder sig ud og ”spiller roller”, og der var en vis spænding hos Efterklang om de enkelte musikere i RUO ville gå med på idéerne. Men det endte lykkeligvis med, at alle havde hatte på, og de fleste også var malet, og det var for Rasmus Stolberg et tydeligt

November-januar 2008-09

4


tegn på, at de havde accepteret Efterklang, og at de syntes det var et sjovt projekt, og han oplevede under koncerterne en høj grad af samhørighed med det store orkester, og efter koncerterne den gode, ekstatiske stemning, der opstår efter en veloverstået koncert.

Kulmination Har Efterklang fået noget ud af drengedrømmen, som de kan bruge fremover? Efterklang er autodidakte musikere og arbejder, ifølge Rasmus Stolberg, efter ”trial by error”-metoden. De starter med en grundmelodi og prøver sig så frem med forskellige instrumenter, stemmer osv. indtil, der er en færdig sang. Derfor lærte de meget om, hvordan man skriver til klassiske musikere, og hvad man bruger de enkelte instrumenter og sektioner i et stort orkester til. De er måske blevet mere disciplinerede og har i hvert fald lært noget om at være forberedt før et samarbejde med andre musikere. Komponisten Karsten Fundal lavede arrangementerne for de uskolede musikere i Efterklang, der f.eks. oplevede at få gode idéer, som simpelthen kom for sent, da noderne allerede var udskrevet og lå i musikernes dueslag. Nu kunne man så godt tro at Efterklangs næste album bliver et stort, klassisk værk, men sådan bliver det ifølge Rasmus Stolberg nok ikke: - Parades-koncerterne var en kulmination på noget, vi har stræbt efter de sidste ca. 4 år, altså at lave den store symfoniske musik, og nu føler vi, at vi har prøvet alt med det, så nu vil vi søge den anden vej… RUOs to spor Ifølge Karl Bjerre-Skibsted er det ikke svært for orkestret at lægge sig henover traditionelle popog rocksange, men det er sværere at lave noget, hvor man bagefter siger, den hér musik kunne ikke have været dér, hvis orkestret ikke var med. Det kræver nogle gode, spændende komponister eller bands. Men han vil dog ikke gå så langt som til at sige, at det ene af orkestrets musikalske spor bare er et musikalsk uinteressant, kommercielt spor, mens det andet er det musikalsk udviklende og interessante. Det er mere nuanceret end som så:

November-januar 2008-09

5


- Når vi laver juleshows og bootleg beatles og Matador og Ledreborg, så er det nogle store, brede folkelige begivenheder, hvor der ikke er nogen tvivl om, at det musikalske udtryk er orkestrets sammen med en stjerne, som orkestret ”ligger sig omkring”. Man bliver inviteret ind af et orkester, og det er lyden af orkestret, der kommer ud i de små hjem. Men det er rigtigt nok, at den eksperimenterende del, som koncerter med Efterklang, der stiller vi nok større krav til orkestrets medvirken, og hvad de skal kunne. Men det er stadig to sider af den samme mønt, for vi er hér for at få nogle unikke musikalske oplevelser ud til danskerne, som de ikke kan få andre steder. Men der er tale om to musikalske missioner. Den ene handler om at få et eksperimenterende rock/elektronisk udtryk til at smelte sammen eller blive fortolket i en orkestral verden. Det andet er mere: du har en god sang og en dygtig sanger og så laver du nogle arrangementer, som understøtter det. At lyde som et rockband Hvilke eksperimenter har Karl Bjerre-Skibsted så planer om at kaste RUO ud i fremover? - En ambition kunne være at komme til at lyde som et rockband på et tidspunkt. Det kunne være sjovt at arbejde med orkestrets lyd, så man begynder at arbejde med pedaler på scenen med distortet udtryk med store skæve rumklange og filtre, der kører frem og tilbage på instrumenterne. For at se hvad der sker, hvis man får sådan en organisk, dynamisk størrelse som et orkester til at spille med effekter, som normalt bare er rockmusikkens. Det kan ske det ville lyde mærkeligt, men jeg har en fornemmelse af, at det med de rigtige komponister kunne lyde rigtigt fedt. Trentemøllers musik kunne man sagtens udsætte for orkester, hvis man havde de rigtige effekter at spille med på. Men det er for Skibsted afgørende, at RUO skal kunne tilføre noget, der ikke bare i stedet kunne være lavet elektronisk. Glæd jer! Karl Bjerre-Skibsted og DR RadioUnderholdningsOrkestret har lagt følere ud til fremtidige samarbejder med konkrete rytmiske musikere, men der er ikke noget konkret endnu, som han kan løfte sløret for. Men der er vist ingen tvivl om, at vi godt kan glæde os – sikkert også til at høre Efterklangs nye udtryk. I hvert fald kan vi godt se frem til at få lyd og syn på Parades-koncerterne, når koncert-DVD’en med dem udkommer til foråret. Læs mere om Efterklang på www.efterklang.net og http://www.myspace.com/efterklang om DR RadioUnderholdningsOrkestret på: www.dr.dk/ruo

Cover: Parades

November-januar 2008-09

6


NATUREN SOM DEN TAVSE PARTNER af Gitte Lose

Íslenska óperan - Den Islandske Opera får nyt operahus i Reykjavik Den Islandske opera startede i 1970’erne, og her i det ny årtusinde ønsker man at skabe et nyt operahus i hovedstaden. Derfor blev der udskrevet en konkurrence, og i august blev den vundet af det danske arkitektfirma Arkitema (http://www.arkitema.dk) sammen med det islandske arkitektfirma Arkthing (http://www.arkthing.is). Således præsenteres det kommende operahus af Arkitema: - Når man i Island skal bygge op til elverhøjen Borgarholt kræver det en helt særlig indlevelsesevne og kendskab til Islands historie. Når det så samtidigt er et helt nyt operahus til den islandske nationalopera, kræver det et hus med pondus og ynde, et nyt kulturelt vartegn i Reykjavik. Vi vil tage udgangspunkt i disse præmisser og skabe et hus både til operaen, elvere, hovedstadens borgere og Kopavogur by, der er en del af stor-Reykjavik. Den Islandske Opera vil blive placeret på et højt sted i byen langs Borgaholthøjen, hvor der ifølge islandsk folketro bor elvere. Dybt inde under jorden inde i høje og under klipperne bor elverne.

November-januar 2008-09

7


Man kan ikke se deres huler ude fra, men man ved, de bor inde under jorden et eller andet sted. Udefra er elverfolkets boliger mørke og aflukkede, men i deres indre åbenbares strålende og krystallinske sale. Operaens formsprog vil læne sig op ad denne myte om elverfolkets bolig med sin tunge og massive underetage og sin lysende lette og krystallinske overetage. Den tunge underetage vil blive brudt op af vinduespartier, der varierer i størrelse, men som alle gentager den kubiske hovedform.

Billeder: Akitema Over basen vil det transparente lysende kubiske tårn løfte sig op. Tårnet vil rumme hovedscenen og operaens store sal med plads til op til 820 tilskuere. Den lysende kube er i facaden opbygget af en glasskærm med LED-lys, som vil give facaden et foranderligt udseende, der i løbet af døgnet vil skifte imellem forskellige farver og forskellige styrker. Den karakteristiske kube er operaens kendetegn, som kommer til at lyse op i hele Reykjavik, og som også i interiøret vil blive operaens særkende. Kuben fortsætter ned igennem hele bygningen, så den er synlig i interiøret, hvor man fra det store foyer-område kan se ind i salen.

November-januar 2008-09

8


Terræn og formsprog Udgangspunktet for operaen er et kubisk formsprog, der går igen igennem hele huset både på facaden og i interiøret. Facaden er kendetegnet ved en markant og massiv base, der gennembrydes af store kubiske vinduespartier. Oven over kontrasteres basen af en lysende og markant kube, der fortsætter ned i gennem hele bygningen. Huset er fleksibelt og enkelt opbygget med alle sine kuber, der også gentages inde i den store sal. Her består væggene og balkonerne af varierende kubiske former, der udover at gentage det kubiske formsprog samtidig er akustikregulerende. Operaens placering ved foden af Borgarholt giver et naturligt terrænfald som optages i bygningen, der således stiger fra ankomstarealets to etager til selve operaens lokaler, som strækker sig i hele tre etager. Ankomsten til operaen foregår fra et lille torv, hvor tre vigtige kulturinstitutioner er placeret. Fra indgangen kan man enten fortsætte til et foyerområde eller gå direkte videre til salene og restauranten. Øverst oppe er fem taghaver placeret, og de er med til at gøre huset levende fra top til bund og give gæsterne udsigt ud over Reykjavik.

Ny partner til elverne, nature og kirken Borgaholt-højen er fredet, og midt på højen ligger et af hovedstadens nuværende vartegn Kópavogskirken, der kan ses overalt i Reykjavik. Med den nye islandske opera vil kirken få et moderne kulturelt modstykke, der også vil lyse op og blive vartegn i Reykjaviks skyline. Det ny operahus vil tage denne placering seriøst og i sit formsprog gentage kirkens kvadratiske udgangspunkt. Med elverhøjen som sin ene nabo og byen til den modsatte side vil operaen være placeret midt imellem historie, tradition, moderne urbanitet og et kulturlandskab med bibliotek, museum og kulturcenter.

Aktivt arkitektkollektiv Arkitema blev til som arkitektkollektiv i Århus omkring 1970 og er nu et firma med over 240 ansatte og med tegnestuer i ind- og udland og projekter i hele verden. Naturen har altid en væsentlig stemme når Arkitema skaber ny bygningsværker. De skal styre sammenspillet mellem naturen, kulturen og den omgivende arkitektur - og ikke mindst dens fremtidige bygnings funktion. I den løbende proces inddrager de også brugerne af bygningen med deres erkendte og ikkeerkendte behov, og samtidigt forsøger de at prioritere bæredygtighed. Arkitema arbejder bevidst med mennesket som en social aktør. Når arkitekterne tegner bygninger til ”kulturen” tegner de mere end beholdere til overskudstid. De ser kulturrummene som et væsentligt bidrag til en meningsfyldt tilværelse og designer derfor bygninger, der VIL i samtale med sine brugere. Det ny operahus i Reykjavik vil også blive skabt på dette værdigrundlag. Firmaet har en langsigtet vision og satser på hele tiden at være på forkant med udviklingen i den måde de organiserer sig, samarbejder indbyrdes og opbygger kompetencer på - alt med henblik på at skabe så fyldestgørende og funktionel arkitektur med æstetik som muligt.

November-januar 2008-09

9


Endnu har man ikke taget stilling til, hvem der skal stå for den kunstneriske udsmykning af det ny operahus, og hvornår projektet sættes i værk ved man ikke i skrivende stund. Du kan læse mere om den Islandske opera på: http://www.opera.is/EN/ og om Arkitema og deres rolle på http://www.arkitema.dk/Presse/News/2008/Den+Islandske+Opera.aspx

November-januar 2008-09

10


Guide til spektakulære operahuse Af Gitte Lose Palais Garnier - Pariseroperaen som mønsteropera

Palais Garnier: http://www.operadeparis.fr/visites/index.asp?lng=en Kaster man blikket tilbage i tiden, er mange af de ældre operahuse tegnet med inspiration i Palais Garnier – Opéra national de Paris, der stod færdig i 1875 og var tegnet af arkitekten Charles Garnier. Garnier skabte en prægtig bygning. Når man som turist er på omvisning foran og bag tæppet i operaen, slår det én, at her dur cowboybukserne og den afslappede påklædning vist ikke om aftenen.

November-januar 2008-09

11


Le grand foyer Operaen er rigt udsmykket med skulpturer, marmor, forgyldninger, mosaikker, malerier og spejle. Spejlene er placeret, så datidens kvinder i deres store rober kunne forvisse sig om, at de tog sig ud, før de gjorde deres entré og løbende kunne betragte det øvrige publikum og selv blive betragtet fra mange vinkler i de snedigt placerede spejle. Le grand foyer og Le grand escalier er imponerende akkurat som hjertet i bygningen operaen med scene og tilskuerrum med den godt 6 ton tunge lysekrone, med særlig loge til regenten og fire balkoner med rødt velour og rød og gylden som gennemgående farver. Teknisk var operaen også yderst avanceret set med datidens øjne. Palais Garnier var forsynet med en speciel indgang til regenten Napoleon III, som han dog aldrig benyttede. Wikipedia på fransk giver en fyldig beskrivelse af Palais Garnier. http://fr.wikipedia.org/wiki/Op%C3%A9ra_Garnier og http://fr.wikipedia.org/wiki/Op%C3%A9ra_Garnier (prøv også den engelsksprogede wiki)

Le grand escalier

November-januar 2008-09

12


Operahuse i samtiden Opera Bastille – I Paris er det i dag Opera Bastille, der huser Opera National de Paris. Bastille Operaen er tegnet af Carlos Ott og stod færdig i 1989. Et af formålene med det ny operahus var, at bringe operaen som kunstform ud til alle. Faktisk skabte Opera Bastille en vældig debat i Frankrig, og man kan roligt sige, at både Palais Garnier og Opera Bastille er præget af den tid, de er skabt i. http://www.operadeparis.fr/visites/index.asp?lng=en

Opera Bastille Sydney Opera House Sydney Operaen vakte også furore da den blev indviet i 1973. Operaen er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Det enestående operahus, der i 2007 blev sat på UNESCOs liste over World Heritage i selskab med Akropolis, Versaille, Taj Mahal og Den kinesiske mur, ligger ved vandet i Sydney. Netop dette naturlige partnerskab har inspireret Jørn Utzon. Når man ser operaens utraditionelle form associerer man til sejl eller muslinger. Tagets beklædning, der består af hvide glaserede fliser, er importeret fra Sverige, mens træ og rosa granit, der er anvendt i operaen, kommer fra Australien. Der har været tradition og smag for opera i Sydney siden 1830’erne, og Australien har beriget de internationale operascener med flere store sangere. Med Sydney Opera House fik Australien Opera smukke og funktionelle rammer.

November-januar 2008-09

13


Sydney Operaen Under bygningen af operaen forlod Jørn Utzon projektet, men Utzon blev genansat i 1999 for at føre tilsyn med renovering og nye arbejder. I 2007 udtalte Jørn Utzon, at det altid havde været et håb, at operaen ville blive et aktiv for Sydney, og at Sydney Operaen altid havde ligget ham meget på sinde og været en stor del af hans liv. I dag opfattes Utzons opera som Sydneys vartegn ja endog som et symbol på et helt kontinent. At se fotos af operaen er nok til at man får lyst til at rejse til Sydney for at se bygningen og opleve en opera i den. Du kan finde oplysninger om operaen på: http://kulturkanon.kum.dk/?vaerk=10 og på den engelske Wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Sydney_Opera_House

November-januar 2008-09

14


Operaen på Dokøen

Operaen er tegnet af den verdenskendte danske arkitekt Henning Larsen med Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen. Projektet blev skudt i gang i 2000, og Operaen åbnede med en gallaforestilling den 15. januar 2005. Som det har været tilfældet med opførelsen af mange andre operahuse, så skabte ideen om et nyt operahus opsigt og debat om placering, om husets facade og æstetikken og ikke mindst om transport til og fra huset. Ligesom det skete i Sydney under opførelsen af The Sydney Operahouse for Jørn Utzon, så tog arkitekt og bygherre også deres kampe, på et tidspunkt overvejede Henning Larsen endog at gå, men valgte at fortsætte, for at undgå at sætte sit firma og sine medarbejderes job på spil. I dag er danskerne glade for Operaen. Det er en oplevelse at høre operaer i det ny hus, som Henning Larsen - ofte kaldet Lysets mester - har tegnet, og som er skabt i samarbejde med en række kunstnere: Per Kirkeby med bronzerelieffer, Tal R med Takkeloftes foyer og Per Arnoldi med farvesætning og logo, som blandt andet indgår i foyerens gulv og i scenetæppet. Endelig har Olafur Eliasson skabt tre store lysekroner, tre meter i diameter, monteret med 8000 spejle og 300 lamper. Da man skulle have lysekronerne ind måtte man bryde hul i facaden, som på det tidspunkt

November-januar 2008-09

15


var færdig, for at få dem på plads. Men resultatet er prægtigt, man ser straks lysekronerne i dagslys, og de stråler, når man om aftenen står på den anden side af vandet, eller forventningsfuld går op mod operaen for at få en musikoplevelse.

Med vandbussen til opera Vandet har haft afgørende betydning for Henning Larsen, der altid arbejder intenst med bygningens omgivelser og kommende funktion, når han starter på et nyt projekt. Vandet omgiver Operaen, der ligger på en ø, man kan komme til Operaen fra vandsiden med vandbussen. Når man er steget i land, kan man vende sig og nyde udsigten fra operaen til Amaliehaven, Amalienborg Slot og Marmorkirken – gennem Frederiksstadaksen. På længere sigt vil man også på en gangbro kunne komme gående over vandet til Operaen fra Nyhavn siden. Normalt bruges Operaen primært til klassisk musik, men specielt om sommeren er der også mulighed for at høre f.eks. jazz eller crossover i Operaen. Skulle man slet ikke have øre for musik, så kan man tage med på en af de guidede ture på nogle søndage. Her får man masser af information og får lov til at banke på marmoren, som huset er beklædt med indvendigt, og høre toner i den. Man ser alle de spændende ting bag tæppet, al den avancerede teknik. Den fænomenale teknik og de gode forhold som sådan gør, at topfagfolk bl.a. instruktører og udøvende accepterer at prøve kræfter med Operaen. På grund af topnavnenes kontraktlige forpligtelser slår virkningen først igennem nogle år efter at Operaen åbnede, så det er først nu, vi får lov til at opleve mange af de internationale navne. Der er udgivet et par meget læseværdige bøger om Operaen: http://bibliotek.dk/vis.php?origin=kommando&term1=operaen+og+larsen+og+henning+og+ma% 3Db%E5+&target%5B%5D=dfa_folk og du kan læse mere om operaen og se billeder på www.Arcspace.com og på www.henningLarsen.com

Oslo Operaen - et flydende isbjerg af marmor og glas. Det ny operahus, der huser Den Norske Opera og Ballett, ligger på halvøen Bjørvika med en ideel placering ud til Oslo Fjord og dog via en gangbro kun få minutters gang fra Sentralstasjonen.

November-januar 2008-09

16


Den norske regering ønskede, at det ny operahus skulle blive et vartegn for Norge som kulturnation, sætte fokus på Den Norske Opera og Ballett og samtidig være med til at styrke den vandt den bydel, operaen er placeret i. Tegnestuen Snøhetta (http://www.snoarc.no) internationale arkitetektkonkurrence i 2000. Men alle 240 projektforslag i konkurrencen havde været offentligt tilgængelige. Operaen er bygget for offentlige penge, den har været noget dyrere end vort eget nye operahus i København. Lys og hav Lys har en anden betydning for skandinaver end for folk fra f.eks. Sydeuropa. Det kunne være en af grundene til, at Snøhettas arkitekter har valgt at bygge et operahus af hvidt marmor. På den ene side lyser det op på regnfulde dage eller i efterårsmørke, og på den anden side går det i et med naturen og har sikkert derfor i folkemunde allerede givet anledning til mange betegnelser gletcher, isbjerg, iskrystal, skibakke, bræ m.fl. Ser man huset på afstand ligner det en gletcher, der glider ned i havet. Udvendigt som indvendigt associerer man til Norge og sne og is. Operaen er bygget over tre elementer. Bølgevæggen, fabrikken og tæppet.

November-januar 2008-09

17


Bølgevæggen, hvor der er anvendt træ (eg), der enten fremtræder lyst eller behandlet med ammoniak mørkt, er skellet mellem land og vand, en tærskel et overgangspunkt, mellem Norge og verden, mellem kunsten og hverdagen, en tærskel hvor publikum møder kunsten.

Tæppet, der er beklædt med marmor, er symbol på fællesskab og fælles ejendom med fri adgang for alle. Tæppet er operaens tag, der giver mulighed for at bestige operaen og gå på den. På en enkelt augustdag gik 20.-30.000 tur på taget. Taget kan også opfattes som en solterrasse, stedet hvor man mødes i Oslo, akkurat som man i syden mødes på piazzaen eller plazaen, eller promenerer ved vandet. Glas er anvendt for at give lys, men også for at give indblik til balletøvesale m.m. og dermed inddrage den lokale bydels indbyggere Snøhetta har tidligt inddraget lokale kunstnere, der har sat deres fingeraftryk på operaen og yderligere betonet samspillet med lyset og understreget gletchertemaet. Kristian Blystad, Kalle Grude og Jorunn Sannes har været med i udformning af overfladerne i stenene. Astrid Lovaas and Kirsten Wagl har udformet detaljerne i metalfacaderne og islandske Olafur Eliasson har skabt en spændende lysinstallation, der omgiver toiletrummene, som en falsk væg. Fortæppet er skabt af Pae White med inspiration fra digitale billeder af aluminiumsfolie. Lysekronen i publikumsrummet i den store sal vejer 8.5 ton og er skabt af 5000 håndstøbte glaskrystaller. Den har ikke kun en funktion som lysgiver, men bidrager også sammen med hele rummets udformning og valg af materialer til den utroligt gode akustik, som kendetegner den ny opera. Det ny operahus blev indviet ved en gallaaften i foråret 2008, og netop nu præsenteres den første sæson i det nye hus. En gennemgang af operaen med mange billeder kan du se på: http://www.arcspace.com/architects/snoehetta/oslo_opera/oslo_opera.html The National Grand Theater Beijing Et af de seneste projekter inden for opførelser af operahuse er Paul Andreu’s opera i Beijing. Operaen i Beijing er bygget så den er placeret i en kunstig sø, og indgangen er en tunnel under vandet. Med sit dække af glas og titanium associerer man til Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao i Spanien fra 1997. Paul Andreu har arbejdet meget med titanium i sine bygningsværker også i nogle af de øvrige projekter, han har tegnet i Kina. Operahuset er ovalt. Det har været 10 år undervejs og blev indviet i december 2007. Et æg til øret – ikke til munden I folkemunde hedder det Ægget. Operaen er tegnet af den franske arkitekt Paul Andreu, der siger, at han i sine projekter er kompromisløs. Beijing operaen er skabt til folket – til kineserne. Andreu har ønsket, at de skal få glæde af den – ung som gammel, musik- og operaelsker eller ej. Operabygningen med dens omgivelser er også skabt for øjet og til afslapning i en mere bred betydning, men også for at gøre kulturen tilgængelig for de nye generationer.

November-januar 2008-09

18


Placeringen er valgt, så historien med Renmin Dahuitang (Great Hall of the People) og Zi-jin-cheng (Den forbudte by) omgiver operaen. Da Andreu gik i gang med projektet tænkte han ”Lad os skabe en slags ø på vandet lige som i eventyrene, i sagnene, som man ikke kan røre, men kan gå neden under og være indeni. Det er en fortælling om folk der opdager paradis, oplever en drøm – akkurat som teater og opera er det. Paul Andreu synes at have nået sit mål, at skabe et sted, hvor folk har det godt og har lyst til at komme. Link til mere information om operaen: http://www.chncpa.org/n457779/n457899/index.html Se også et interview om operaen på fransk med Paul Andreu på You tube: http://www.youtube.com/watch?v=-pEwbvGd1Js

November-januar 2008-09

19


Arkitema i Kina Når talen er om Kina, så er Arkitema naturligvis også til stede. Der er tegnestue med kinesiske arkitekter. og den administrerende direktør for Arkitema bor i Beijing med sin familie i et år, for at understrege de nære forbindelser samtidig med, at han naturligvis varetager sine forpligtelser i de øvrige projekter både herhjemme og i udlandet.

Effekten af nye operahuse Når man vælger at bygge nye operahuse opnår man flere ting. Man får smukke og funktionelle bygninger, der behager øjet og får optimale rammer til opførelse af opera. Gæster fra ind- og udland generelt og specielt operainteresserede vil tiltrækkes og være interesserede i at besøge det ny operahus. Når rammer, teknik og forholdene som sådan er optimale, så tiltrækkes de internationale kunstneriske kræfter, der skaber en opera fra librettister og komponister over iscenesættere, instruktører, musikere, sangere, dirigenter, videoproduktører m.fl. Synergieffekt opstår så mellem de nationale kunstneriske kræfter og de internationale. Ofte vil nationalscenerne også opføre flere operaer af hjemlige operakomponister, og på den måde udbredes det enkelte lands kultur også uden for landets grænser. Alt i alt et befrugtende samarbejde.

Hvis du har fået mod på at se flere nye operahuse så kig på en open-air opera i Santa Fe: http://www.santafeopera.org/thecompany/theatercampus/index.aspx Tenerifeoperaen: http://www.synligbeton.dk/default.aspx?m=4&i=184&pi=4&pr=0 og på operaen i Valencia http://www.lesarts.com/en/palauarts_edificio.html

November-januar 2008-09

20


Musik i kamp mod asylpolitik

Kira & The Ghost Riders og Savage Rose optrådte i Ellebæk Fængsel, og førstnævnte igen på landets tre asylcentre, for at udtrykke deres kritik af regerings asylpolitik. Et samarbejde på tværs, der også inkluderer Amnesty International.

foto:

http://www.amnesty.dk/default.asp?mode=newsletter&page=986&lang=da

af Henrik Tuxen - Vi er kommet her i aften for at vise, at vi støtter jer og tænker på jer. Vi mener, at I er ulovligt frihedsberøvede, og vi ønsker at vise jer kærlighed, og håber vi får en dejlig aften sammen, hvor vi gennem musikken kan løfte os over omstændighederne. I sidste ende håber vi på at kunne påvirke de myndigheder, der har placeret jer her, til at ændre deres politik. Sådan lød arrangementets initiativtager Kira Skovs ord (oversat fra engelsk til dansk) i Ellebæk Fængsel, tæt ved Sandholmlejren, inden hun introducerede aftenens første artist, Annisette & Savage Rose. Efterfølgende rundede hun aftenen af med sit nye band The Ghost Riders. Det er ikke et øldrikkende dansk koncertpublikum, som står og vipper med foden denne aften, men en række udenlandske fanger på vand og brød, der ufrivilligt opholder sig bag tremmer i Ellebæk Fængsel i Nordsjælland. Og når publikum ikke kan komme til musikken, så må musikken komme til publikum. Mandag den 30.09.08 var der dobbeltkoncert på lokaliteten, i protest mod fængslingerne og mod regeringens asylpolitik i almindelighed. Arrangementet blev støttet af Amnesty International, som del af Amnesty Small Tour, i anledningen 60 års dagen for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Ikke kriminelle i fængsel Der har ikke været meget offentlig omtale af Ellebæk Fængsel, og det helt specielle forhold, at det er asylansøgere, der ikke har nogen dom, eller er mistænkt for noget kriminelt, der bliver placeret i

November-januar 2008-09

21


cellerne. Det er meget forskelligt, hvor længe de enkelte fanger opholder sig i Ellebæk, men sidste år var 435 mennesker (hvoraf langt de fleste var mænd) på et eller andet tidspunkt indsat, i juni måned var tallet 68 og på tidspunktet omkring koncerten ca. 35. Et sted, der er nogenlunde ligeså svært at komme ud som ind af. Kira havde tidligere på dagen medbragt et filmhold, der blev forment adgang, og den samme skæbne overgik Politikens udsendte senere på aftenen. Musikbibliotek.dk var det eneste medie, der slap gennem nåleøjet, hvilket også var på et hængende hår. Første melding fra fængselsinspektøren var et blankt afslag, men efter en god portion sweet talk, lykkedes det at ændre hans beslutning. Da vi timer senere langt om længe finder området, er det ikke just den røde løber, der er rullet frem. Et skilt med påskriften ’kriminalforsorgen’ er det eneste synlige tegn ved vejsiden, og ca. 50 meter derfra tårner et kæmpe gråt, mobilt gitterhegn op, lidt i stil med en overdimensioneret udgave af indgangspartiet til løverne i Knuthenborg Safari Park. Det lykkedes at komme ind, og herefter bliver vi til gengældt mødt af et venligt personale og fri adgang til de optrædendes store buffet. Ikke dårligt. I gulvhøjde Koncerten finder sted i fængslet gymnastiksal, og en række fanger har taget opstilling rundt omkring scenen, sammen med et talstærkt antal fangevogtere. Koncerten starter kl. 19, og de indsatte skal tilbage i deres celler kl. 20.30, så der er ikke meget tid at fyre den af i. Salen er smukt udsmykket med blomster og rødglødende fyrfadslys, og begge bands giver fuld valuta for pengene foran det sparsomme men eksklusive publikum. Selvom fangerne vel dårligt kan have forudsætninger for at kende nogle af gruppernes musik, bliver der klappet taktfast efter numrene. Der er heller ikke tvivl om, at såvel Kira, Annisette og deres bands mener det alvorligt. Der bliver gået til de musikalske godter med fynd og kraft, og der bliver ikke sparet på solidaritets erklæringer undervejs, specielt når Annisette er på scenen. Scene er i øvrigt så meget sagt, bandet har sat op midt på gulvet med et stort asiatisk-udseende tæppe som eneste baggrund. Såvel Kira, Annisette, som sidstnævntes to korpiger, optræder i bare tæer for ligesom at fremhæve det jordnære aspekt. Der bliver danset på og uden for scenearealet, og begge grupper gør hvad de kan for at skabe en positiv aften for de indsatte, midt i deres triste og usikre hverdag.

Foto: Hans Jørgensen, nathue.dk

November-januar 2008-09

22


Stormfulde højder Tiden er kort og presset, så det bliver ikke til mere en fem numre fra Savage Rose, herunder ”Sang for Palæstina” og ”Black Angel”. Årene har ikke svækket Annisettes stemmes kraft, der stadig har en unik gennemtrængende klang og karakteristisk vibrato. Efter et lyn sceneskift på ikke meget mere end 5 minutter går Kira & The Ghost Riders på, og indleder ved samme anledning bandets danmarksturne. Bandet spiller 5-6 sange fra det dugfriske album ”The Rail Train, The Meadow, The Freeway and The Shadows”, for at afslutte med en episk og storslået version af Kindred Spirits’ klassikeren “Save Me”, hvor Kira brøler indtrængende fra hjertet, og musikken gradvist vokser fra det blikstille til en voldsom og foruroligende orkan. En passende og perfekt afslutning på en, på den ene side, rolig aften, der til gengæld er ladet med grumme menneskeskæbner og storpolitiske undertoner. Efter koncerten var det rimelig hurtigt ud af vagten, det var ikke ligefrem meningen, at man skulle hænge i baren, som Fængslets sikkerhedschef Niels Erslev så poetisk udtrykte det tidligere på dagen. Fra Sandholm til Ellebæk Dagen efter fangede undertegnede Kira Skov på en café på Vesterbro for en snak om arrangementet og hendes engagement for asylansøgernes sag i Danmark i det hele taget. - Det startede med, at jeg så et indslag, hvor det fremgik, at ansøgere, der var nægtet asyl kunne sidde i 11-12 år i lejre rundt omkring i danske centre. Det satte gang i mit gamle børnemagt-gen; der var brug for at råbe op og protestere. Jeg tog initiativ til et støttearrangement i Sandholmlejren i februar, hvor vi optrådte sammen med Caroline Henderson, Nikolaj Nørlund, Savage Rose, Charlotte Munck og Marie Fisker. Det var her, at jeg blev opmærksom på Ellebæk Fængslet, hvor asylansøgere, der ikke har begået noget kriminelt sidder fængslet i op til to år. Myndighedernes argument er, at de er bange for, at ansøgerne ellers vil gå under jorden. De er stuvet væk og er nægtet retten til at arbejde, betale skat og virke i samfundet. Jeg syntes, at det er ulækkert og nedbrydende. Jeg snakkede med Annisette, og vi var helt enige om, at det var en vigtig sag at sætte fokus på. Jeg syntes, det er mærkeligt, at man i dagens Danmark kan sætte mennesker, der ikke har gjort noget, ulovligt i fængsel. Hvad fik I ud af koncerten? - Først og fremmest vil vi vise de indsatte, at der er folk i Danmark, som tænker på dem og vil dem noget godt, og så håber vi på at skabe debat og opmærksomhed om sagen. Jeg syntes, at det gik godt, det var fedt at spille og salen var flot udsmykket, men vi fik ikke den pressedækning og dokumentation, vi havde håbet på. Politiken og et filmhold blev nægtet adgang, og fængselsinspektør Niels Erslev kunne hverken se at arrangementet havde offentlighedens eller Amnestys interesse.

November-januar 2008-09

23


Koncerter på flere centre Amnesty såvel som Musikbibliotek.dk var dog til stede, og aftenens koncert skal også ses som led i en generel kritik af regeringens flygtningepolitik, mere end som en isoleret aktion, fortæller Kira Skov, som senere spillede på alle tre asylcentre i Danmark. - Jeg syntes, at passive i lejrene været et helvede at være kriminel,

det er umenneskeligt og hjerteløst, at så mange mennesker skal sidde i så mange år uden at kende deres fremtid. De mennesker har allerede igennem, og uvished er det værste i sådan en situation. Så er det nemmere hvor man kender sin dom, og ved hvornår man har afsonet.

I spiller koncerter i asylcentrene Aunstrup, Sandholm og Jelling. Hvilken rolle kan musik spille i en politisk sammenhæng, i dette tilfælde udlændinge- og asylpolitikken? - En ting er opmærksomhed. Jeg har valgt at bruge den taletid og presse, jeg får på et nyt album til at gøre opmærksom på problemer med regeringens asylpolitik. Der kan godt gå for meget navlepilleri i musikjournalistik, og i denne omgang har jeg valgt et andet fokus. Så er musikken et sted hvor man kan mødes på tværs af kulturelle, racemæssige og sproglige forskelle, og så har jeg oplevet, at der nærmest har været noget healende over disse koncerter. Ved koncerten i februar i Sandholmlejren sagde Charlotte Munck i sin introduktion, at der er noget smukt over at gå sammen om en sag – og det er noget musik kan, at bringe folk sammen. Jeg håber at koncerterne lægger op til debat, og at det medvirker til at lægge pres på regeringen. Det at informere er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, slutter Kira.

November-januar 2008-09

24


Amnesty International

havde siddet inde i 1½ år inden de blev løsladt i sommer. Denne fængsling var et alvorligt indgreb i den personlige frihed, og det skal man være meget varsom med over for mennesker, der ikke er dømt for noget.

Menneskerettighederne under pres siden World Trade Center – også i Danmark.

Menneskerettigheder under pres

Pressechef i Amnesty International Danmark, Ole Hoff-Lund er ikke i tvivl om at ’kampen mod terror’ og 7 års VKO flertal er gået ud over asylansøgeres kår og har sat FN’s 60 år gamle menneskerettighedserklæring under pres. - Vi mener, at regeringens flygtningepolitik på mange måder er inhuman, og at de mange stramninger, under det erklærede formål at Danmark ikke skal være en flygtningemagnet, har lukket kontant af for en række mennesker, der burde have haft asyl eller midlertidig opholdstilladelse. Der er mennesker i asylcentrene med børn, som har siddet der i 10 år uden at kende deres fremtid, og uden mulighed for at deltage i samfundet. Det er altødelæggende og fysisk og psykisk nedbrydende. I forhold til Ellebæk. Er det ikke rimeligt at myndighederne tilbageholder mennesker, som de frygtervil gå under jorden? - Det vigtigste er, at der er tale om ikkekriminelle ansøgere, det er jo et rent gæt, om disse mennesker er parate til at gå under jorden. Et andet kritisabelt forhold er, at deres dom er ren pro forma. De skal stilles for en dommer i Hillerød hver fjerde uge. En domsafsigelse tager typisk fem minutter, hvor den indsatte ikke selv har taletid. Deres retsstilling er utrolig svag, og der skal offentlig opmærksomhed om sagen, før noget ændrer sig. Vi mener, at der må sættes en øvre grænse for, hvor længe man kan frihedsberøve folk. I Ellebæk var der fx et libanesisk søskendepar på 16 og 18 som

Du har udtalt at menneskerettighederne er under pres i Danmark, hvad begrunder du det med? - Det hænger dels sammen med, at man i dansk retspleje fokuserer på, at den enkelte asylansøger skal være individuelt forfulgt i sit hjemland. Dette individuelle skøn står i modstrid til FN’s gruppesyn, hvor man på forhånd afskærer folk fra at vende hjem til specifikke områder. Det betyder konkret, at man i Danmark i dag sender asylansøgere retur til det centrale Irak. Der er konsensus om at såvel Nord- som Sydirak er blevet mere sikkert, men ikke det centrale Irak. Globalt set har ’kampen mod terror’ flyttet hegnspælene for fangers retssikkerhed. Klart og tydeligst udtrykt i form af Guantanamo, hvor folk nu sidder på syvende år uden at være stillet for en dommer. Dels ved brugen af tortur og hemmelige fængsler, og ved at fangernes ret til at forsvare sig, er sat ud af kraft. Det er et kraftigt tilbageskridt for lande, der har skrevet under på FN’s snart 60 år gamle menneskeretserklæring. Terrorlovgivningen har været en glidebane i forhold til den enkeltes retsstilling og krav, hvilket også har spredt sig til Danmark. Fra Guantanamo til Danmark Med Al Qaeda og Taleban militser på fri fod kan den vestlige verden vel ikke bare sidde passivt tilbage med foldede hænder. Nye trusler, kræver nye forsvarsmetoder? - Vi går selvfølgelig ind for bekæmpelse af terror, men mener at det er essentielt at det bliver udført med respekt for menneskerettigheder, og ud fra egne vestlige frihedsværdier som åbenhed og en fair retsbehandling, hvor den enkelte stilles for en dommer. Terror er noget fanden har skabt,

November-januar 2008-09

25


men vi tror, at metoder som dialog og åbenhed er brugt alt for lidt. I stedet har krigene skabt mange nye fjender og har kostet et utal af civile livet. Men er der ikke langt fra Guantanamo til lille Danmark - Ja, og nej. Vi ser også et skred i menneskerettighederne her. Fx er de to tunesere som er anklaget for at planlægge at myrde Kurt Vestergård, ikke stillet for en dommer, da det skulle være til fare for statens sikkerhed, hvilket er en krænkelse af deres rettigheder. De skal med andre ord udvises rent administrativt til Tunesien, hvor Amnesty og andre organisationer har dokumenteret tortur og mishandling i fængslerne 60 års jubilæum Der skal noget til at trænge igennem lydmuren og få offentlig opmærksomhed om sine synspunkter og mærkesager. Ole HoffLund ved at kendte ansigter sælger et budskab bedre end en pressemeddelelse fra kontoret. Kiras henvendelse blev således modtaget med kyshånd - Musik og kendte mennesker giver en anden og mere synlig opmærksomhed, og er gode og tydelige ambassadører for hvad vi står for. Så da Kira henvendte sig var vi straks klar til at støtte projektet. Musik bringer folk sammen og er med til at kommunikere opmærksomhed om en sag. I forbindelse med 60 års dagen for FN’s menneskerettigheder, der blev vedtaget den 10.12.1948, har Amnesty indledt en globalt omspændende ’Small Places tour’ i 50 lande, hvor koncerten i Ellebæk var den første i Danmark. Navnet stammer oprindeligt fra præsidentfruen Eleanor Roosevelt, der ved præsentationen af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder sagde at ’kampen for menneskerettigheder starter på små steder tæt ved hjemmet’.

Det er så meningen, at det skal foregå på koncerter fra de små forsamlingshuse til de store stadions, fx donerede R.E.M. deres sætliste til projektet, da de spillede i København i september. Hvad betyder aftnens koncert i Ellebæk Fængsel, for de indsatte og for Amnesty? - De indsatte ved, at der er nogen der ude som kæmper for dem, for at de kan få et mere anstændigt liv. Samtidig er det en vigtig politisk markering, der forhåbentligt vil skabe debat og gør at flere bliver opmærksomme på det helt uacceptable forhold, at denne gruppe bliver fængslet på ubestemt tid. Dansk asylpolitik er under konstant debat, og hos Amnesty er vi glade for at EF-domstolen har påpeget at vi, som velstående, vestligt land, er gået for langt. Ellebæk Fængsel er et eksempel på denne glidebane. Af Henrik Tuxen Læs mere om Amnesti International på: http://www.amnesty.dk/default.asp?page=1& lang=da Ole Hoff-Lund er redaktør og pressechef ved Amnesti International

November-januar 2008-09

26


De Indsatte Ruben og Kain har siddet hhv. 3 og 11 måneder i Ellebæk – og det er ikke de store lovord de har til overs for såvel stedet som det danske retssystem. Der var ikke meget tid til at konversere med de indsatte under aftenens koncert i Ellebæk Fængsel. De kom umiddelbart inden musikken startede og skulle tilbage til cellerne kort efter Kira & The Ghost Riders havde forladt scenen. Det lykkedes alligevel denne skribent at få et par ord ud af to nigerianere, Ruben og Kain Phillips. Men kun få ord, fangevogteren gjorde opmærksom på, at jeg var den sidste, de ventede på – og ingen foto tilladelse.

Hvad synes du om musikken? - Fantastisk og dejligt at opleve noget andet, og se nogle andre ansigter end dem, vi ser hver eneste dag. Hun var fantastisk (Ruben om Kira). Kain Phillips, Nigeria, 30: - Jeg har siddet i fængslet i 11 måneder. Jeg søgte asyl, men de satte mig i fængsel. Jeg har aldrig overtrådt loven og har aldrig været i fængsel før. Der er sharia lovgivning i Nigeria, og det vil være meget farligt at vende tilbage. Jeg har en dansk kæreste, og håber jeg kan komme ud til hende, men jeg aner ikke, hvad der sker. Jeg kan ikke vende tilbage til Nigeria, det er for farligt. Det er forfærdeligt at være her i fængslet, den samme mad, og så aner man ikke, hvad der kommer at ske. Og i forhold til arbejdet bliver vi brugt som slaver.

Ruben, Nigeria, 30: - Jeg blev arresteret den 9. juli, og er kommet her til på grund af store problemer i mit hjemland, hvor sharia lovgivning hærger, jeg kan ikke vende tilbage. Jeg er fuckin’ rasende, her er ingen retssikkerhed, forsvareren, anklageren og dommeren er en og samme person. Det tager i alt 5 minutter, og vi har ikke et ord at skulle ha’ sagt. Vi aner ikke, hvad der sker i morgen, vi søger om asyl. Jeg har været her i snart tre måneder, men der er folk som har været her længere end et år. Så er der firmaerne der tjener på, at vi er her. Vi skal arbejde 25 timer om ugen og får 250 kr. for det. Det er ingenting (bl.a. Ikea får samlet ting i danske fængsler, red.) Er du dømt for noget tidligere? -Nej, jeg har ikke gjort noget kriminelt.

af Henrik Tuxen Læs mere om: •

Den 10.12.08 vil der blive afholdt en større støtte koncert i Store Vega for at markere 60 års dagen for FN’s Verdensdeklaration om menneskerettigheder. Følg med på www.amnesty.dk for information om optrædende m.m.

Amnesty Small Places Tour http://www.amnesty.dk/default.asp?p age=3444&lang=da

FN’s menneskerettigheds erklæring http://www.amnesty.dk/default.asp?p age=3446&lang=da

Hør og lån Kira på Netmusik. dk her https://www.netmusik.dk/netmusik20 06/search1.jsp?page=1&query=kira+ %26+kindred+spirits

Kiras hjemmeside http://www.kiramusic.com/

November-januar 2008-09

27


Anisette – Levende legende Intet støttearrangement uden Annisette & Savage Rose. Den evige forkæmper har sunget og spillet for klodens undertrykte i over 40 år. Her gælder det fængslede asylansøgere i Danmark. Annisette er et stykke omvandrende danmarkshistorie. Der er nu over 40 år siden, at hun debuterede med Savage Rose, med gruppens selvtitulerede album, der var en ren musikalsk revolution sin samtid. De store kapitalistiske porte var åbnet til en international karriere med base i USA, men parret Anisette og Thomas Koppel valgte i stedet at hejse den røde fane til tops og at turnere rundt i alverdens flygtningelejre og andre brændpunkter og i det hele taget at bruge de musikalske kræfter på at tale de svage og undertryktes sag, altid i solidaritetens tjeneste. Thomas Koppel døde for 2 ½ år siden, men i stedet for at pakke sydfrugterne har Annisette videreført Savage Rose udgivet et nyt album og er i skrivende stund ved at afslutte en større turné.

Siden Bush er menneskerettighederne gået fløjten Den gode og afslappede stemning før, under og efter aftenens koncert er påfaldende og undertegnede benyttede chancen til at få et par ord af Danmarks mest udtalte og markante protestsanger i levende live, Annisette Hansen. - Det er grotesk at spærre folk inde, som i forvejen har gennemlevet store rædsler, som kommer fra områder, hvor de er blevet forfulgt, og hvor nøden er stor. De har brug for at være sammen med deres familier. Jeg mener, at disse fængslinger er stik i mod FN’s menneskerettighedstraktat. Siden Bush kom til magten er menneskerettighederne gået fløjten, og andre lande har bare fulgt trop. Spiller I sange i aften, som har en særlig relevans til fangernes situation? - Ja fx ’Palæstina sangen’. Palæstinenserne taler om deres land, som en mor. Vi har i sin tid spillet den i flygtninge lejre i Libanon, måske er der nogen af de indsatte, som har været der den gang. Så spiller vi også ’Black Angel’. Efter murens fald blev en stor gruppe sigøjnere i Østeuropa udvist fra deres hjemlande. De gik i protestmarch for at klage deres nød men blev nægtet adgang, i stedet endte de med at slå lejr under motorvejsbro. Det er tilstande, som hersker i dag i vores eget Europa. En gang i Tyrkiet

Det er tankevækkende at se Kira Skov og Annisette Hansen ved siden af hinanden. Som mor og datter i ånden, to åndelige hippier der brænder for musikken, men også med den udtrykkelige trang til, at musikken skal bruges til noget, til at gøre en forskel, åndeligt, socialt, politisk. I Kira kan man se Annisette for 30 år siden, og mon ikke Kira står og rocker ud til et eller andet støttearrangement i 2038.

Det er langt fra første gang, at Savage Rose stiller op til et støttearrangement for fængslede personer. Annisette benyttede lejligheden til at fortælle om en heftig oplevelse i Tyrkiet med positiv udgang. - For år tilbage var Thomas (Koppel, red.) og jeg i Tyrkiet, hvor vi spillede for at få en musikgruppe ud af fængsel, som var lukket

November-januar 2008-09

28


inde på ubestemt tid på grund af deres tekster. Folk havde sultestrejket i protest, fået deres lejre revet ned osv. De bad os om at gå til menneskerettighedsdomstolen for dem, hvilket vi gjorde og spillede deres sange. Vi havde 8000 underskrift indsamlinger med, og det lykkedes til sidst at få dem frikendt. Bagefter var der kæmpe fest i Istanbul. Ofte kan det være svært for den almindelige borger at tage kampen op mod samfundet. Vi som musikere kan hjælpe med at gøre opmærksom på de overtrædelser som finder sted og sørge for, at de aftaler og traktater som er blevet vedtaget bliver efterlevet. Politistatsmetoder Hvad mener du om et sted som Ellebæk Fængsel? - At sætte uskyldige mennesker i fængsel er politistatsmetoder. Så virker domstolsafgørelserne meget lemfældige. De folk som kommer her til har været udsatte for grufulde ting, og det mindste vi kan gøre er at være åbne og modtagelige over for dem. Hvad er grunden til, at I vælger at stille op i aften? - Det altafgørende er at møde de mennesker det drejer sig om og at udtrykke vores sympati med dem. Så er det vigtigt, at sagen får omtale. Nogle gange kan vi som musikere fungere som murbrækkere, der gør andre opmærksomme på sagen. Så syntes jeg det er dejligt at spille og give noget tilbage til alle de kulturer, der har givet os så meget på vores rejser. Vi boede i 15 år hos folk i deres flygtningelejre og andre steder, vi har fået og lært så mange ting af dem. De mennesker er som søstre og brødre, de gjorde altid alt for os, så vi kunne have det så godt som muligt. Vi fik dobbeltsengen, de sov selv på gulvet osv. Vi har så gjort hvad vi kunne for at dele af vores musik og kærlighed. Af Henrik Tuxen

November-januar 2008-09

29


Redaktørernes Anbefalinger

Jango For tiden bruger jeg den sociale radiostation Jango rigtig meget. Den nok mere kendte sociale radiostation last.fm, er jeg også glad for, men Jango har mange flere sange og er simplere at bruge. F.eks. er jeg lige nu endog meget begejstret for M.I.A.s etnotechnopop særligt sangen Paper Planes, der bl.a. sampler The Clash, er nærmest genial, synes jeg. På Jango.com opretter jeg nu bare en M.I.A.-radiostation og kan høre et utal af sange eller, hvis jeg har lyst, f.eks. lade radiostationen spille mig sange af Ladytron eller Santogold, der jo minder en del om M.I.A. Men når jeg lader radiostationen køre og pludselig sidder og lytter til Death Cab for Cutie?!… er der på denne side, en hurtig redning: links til et utal af M.I.A.-sange. Forfriskende simpelt og inspirerende. Jeg kan også lade mig inspirere af andre brugere, der også ka’ li’ og lytter til M.I.A. Jeg kan emaile sange til venner, købe musikken - bl.a. som ringetone m.m.

Romamusik kommer ikke fra Rom! Prøv for en gangs skyld at lytte til noget andet end du plejer. Sigøjnermusik f.eks. Det er mere politisk korrekt at kalde sigøjnere for romaer, et folk der oprindeligt stammer fra Nordindien. Nu lever de på de fleste kontinenter, et folk på evig vandring. Deres musik ændrer sig og tager farve, hvor de nu kommer frem. Et af de mest inciterende romaorkestre er Kale med sangerinden Vèra Bilá i front. De synger på romani. Man forstår ikke et ord, men det lyder fedt. Prøv at lytte til ”Rom-Pop” fra 1995. Hvis du ikke kan finde den i butikkerne så findes den på bibliotekerne. Læs mere om Vèra Bilá og Kale Susanne Buus

Thomas Damholdt Jensen

November-januar 2008-09

30


Messiaen Det er i år 100 året for den franske komponist Olivier Messiaens fødsel, og det markeres året igennem. Quatuor pour la fin du temps er et værk i 8 satser skrevet for violin, cello, klarinet og klaver. Kvartetten blev skabt mens Messiaen var i krigsfangelejr i Görlitz i 1940 og blev uropført i fangelejren i januar 1941. Kvartetten er et væsentligt værk i Messiaens produktion men også blandt tidens kammermusikværker som sådan. Det er præget af samtiden, den situation komponisten befandt sig i, da han skrev værket, de musikudøvere, der var til rådighed, af hans tro som katolik og naturligvis hans interesse for fugle. Jeg kan varmt anbefale andre at lytte til Quatuor pour la fin du temps med Ensemble Nordlys. DR P2 bringer koncerten tirsdag den 9. december kl. 19.30. Man kan også høre dem live 2. december i Østerbro Koncertforening.

Kraftfulde damer Jeg vil anbefale enhver (med den indre neger i behold) at dykke ned i blues-historien, gerne for at forsvinde et sted mellem 1920’ernes eller 1930’ernes skrattende riller. Det kan evt. gøres vha. pladeselskabet Documents udgivelser - de har specialiseret sig i komplette samlinger med kunstnere fra 1920’erne, 30’erne og 40’erne. Når man først har vænnet sig til lydkvaliteten – det er virkelig gamle optagelser, vi taler om her! – er det en hel spirituel oplevelse at lytte til de gamle country blues-musikere – kendte som ukendte – og de kraftfulde damer, som prægede den tidlige blues. Document-cd’erne kan købes – også som download – fra www.document-records.com. Odense Musikbibliotek er i øvrigt i færd med at anskaffe sig serien (reklame, reklame!). Jakob Wandam

Desuden kan man høre værket med andre ensembler, som man kan se på www.kultunaut.dk i de kommende måneder. På Netmusik.dk og på Bibliotek.dk kan man finde indspilninger af værket, og der findes også et par bøger om kvartetten af Rebecca Rischin og Anthony Pople i Bibliotek.dk Gitte Lose

November-januar 2008-09

31


Sting: Songs from the labyrinth Skæve partnerskaber - først tænkte jeg på Cheech & Chong - men de sang jo ikke så godt. Dernæst de forskellige konstellationer af heavy og symfoniorkester: Scorpions & Berlinerne, Metallica & San Francisco Filharmonikerne, osv. Ideen var oplagt, resultaterne desværre ikke værd at skrive hjem om. Men så var der jo dengang for et par år siden, da Sting slog pjalterne sammen med den bosniske lutspiller Edin Karamazov og begyndte at tage timer i ærkelut. Sammen indspillede de pladen Songs from the labyrinth med kompositioner af John Dowland. Popsangerens bløde, lyse stemme passede smukt ind i renæssancebilledet, og lutspillet var skønt. Songs from the labyrinth røg direkte ind som nr. 1 på den engelske klassiske hitliste. Og den er virkelig høreværdig. En crossover-lækkerbisken, som kan nydes af både renæssance-lyttere og af dem, der holder af tilbagelænet pop. Jens Laiggard

Ladytron Min anbefaling vil denne gange være af det mestendels engelske band Ladytron. Først og fremmest vil jeg opfordre alle til at se dem live på Loppen den 6. december. Det er første gang at de lægger vejen forbi Danmark – og det er mildt sagt ikke for tidligt! Helt klart en af de koncerter jeg har glædet mig mest til i år – og uden tvivl efterårets største begivenhed. Ladytron er en kvartet bestående af 2 mænd og 2 kvinder – og som i Abba er kvinderne forgrundsfigurerne, og mændene hovedmusikerne. Udover at de begge skriver gode melodier, så hører lighedspunkterne også op lige der. Ladytron har udgivet 4 albums i alt. De 2 første ”604” og ”Light & Magic” var en skøn blanding af electro og synth – og da de udkom lige da Electroclash genren var på sit højeste, så blev Ladytron et af hovednavnene på den scene. De forandrede udtrykket kraftigt til deres tredje album ”Witching hour”, hvor der kom lidt mere guitar og rockattityde på – men dog stadig med mange elektroniske elementer. Pladen indeholder også dette årtis bedste radiosingle ”Destroy Everything You Touch”, der bl.a også var ugens uundgåelige på P3. I sommers udkom albummet ”Velocifero”, som om muligt er gruppens mest helstøbte. Stadig ret rocket, og stadig med rigtig gode melodier. Lån Ladytron i Bibliotek.dk og ”Witching hour” plus det løse online på Netmusik.dk Jens Bang Pedersen

November-januar 2008-09

32


Gyldne GAFFA-striber Fra den 5. december bliver der digital adgang til alt, hvad der har været læst og påskrevet i Gaffa siden den spæde start i september 1983. En musikalsk skattekiste du kan få adgang til her fra Musikbibliotek.dk. Læs nedenstående et par smagsprøver på, hvad der har stået i bladet der i år har rundet sølvbryllupsdagen. - og husk, at du først kan følge links fra den 5. december! Århusiansk soulsanger håber på gennembrud. Unge Thomas Helmig vover at kaste sig ud i en solokarriere

http://www.e-pages.dk/gaffa/1985-2/4 Der var dømt ko-punk da et københavnsk orkester ved navn Disneyland After Dark debuterede i 1985

http://www.e-pages.dk/gaffa/1985-9/15 En mere moden Helmig funderede over de økonomiske konsekvenser, hvis Wig Wam gik galt. Det gik helt galt

http://www.e-pages.dk/gaffa/2002-8/9 - og redaktionens svar på Wig Wam-skandale: ’ord forpligter’

http://www.e-pages.dk/gaffa/2002-9/7 Støjguitar og isboks kulisse var rammen da Jesus & Mary Chain revolutionerede rocken i 1985

http://www.e-pages.dk/gaffa/1986-1/16 Det officielle brev fra hoffet inden Kronprins Frederik gav interview til GAFFA

http://www.e-pages.dk/gaffa/2003-1/71

November-januar 2008-09

33


Interviewet med Frederik

http://www.e-pages.dk/gaffa/2003-2/22 Henrik Føhns sviner Manic Street Preachers debut til

http://www.e-pages.dk/gaffa/1992-2/16 Gaffa spotter bl.a. Nephew og spår dem en fremtid (før USADSB)

http://www.e-pages.dk/gaffa/2004-1/44 Gaffa på nettet for første gang

http://www.e-pages.dk/gaffa/1996-4/2 Verden opdager Björk/Sugarcubes

http://www.e-pages.dk/gaffa/1988-6/14 Hvis du skulle få lyst til at boltre dig i flere gode læsebidder, så gå ind på musikbibliotek.dk og søg i de nye gamle digitale Gaffa-arkiver. De er online fra den 5. december i år – God fornøjelse!

November-januar 2008-09

34


Vejen til de musikalske oplevelser – Koncertoversigt Musik Mag blander sig hermed åbenlyst i smagsdommeriet. Vi ønsker vores læsere en god lyttelyst – og håber, at I får en god koncert

Arrangement: Utpoia, finsk anarkopunk Dato: 22.11.2008 Tid: 21.00 Sted:1000 Fryd i Ålborg Hvis Musik Mag havde muligheden ville vi i den nærmeste fremtid tage til koncert i Danmarks bedste spillested: 1000Fryd i Aalborg. Her kan man vælge at høre noget anarkopunk fra Finland og melodisk punkrock fra Sverige: http://1000fryd.dk/index.php?ufo=koncert&id=1594. Der er ikke noget som en god gang hardcorepunk til at få det gamle hjerte sat i sving igen... Arrangement: Charanga Habanera Dato: 22.11.2008 Tid: 20.00 Sted: Amager Bio, Øresundsvej 6, København S Entré: 265 kr. (+gebyr på Billetnet) Lørdag d.22.november giver Charanga Habanera koncert i Amager Bio. Charanga Habanera et adrenalin-mix af salsa/timba og funk, krydret med en rap-agtig vokal. Bandet har været på toppen af den cubanske salsa og timba siden 1988 og kommer fra Havana. Arrangement: Olivier Messiaen : Quatuor pour la fin de temps Dato: 02.12.2008 Tid: 20.00 Sted: Østerbro Koncertforening, Unitarernes hus Denne koncert i den nye musikforening anbefales fordi det er Messiaen år, og fordi der er noget helt særligt ved dette værk.

November-januar 2008-09

35


Arrangement: Oriental Mood Dato: 04.12.2008 Tid: 20.00 Sted: Det kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant, Dronningesalen Entré: 110 kr/stud. 75 kr. (+ gebyr på Billetnet) Torsdag d.4.december optræder Oriental Mood, et danskbaseret band med rødder i det arabiske, sammen med den ægyptiske popsangerinde Fatma Zidan og den ægyptiske violinist Muhammed Ali ved en koncert i Dronningesalen i Den Sorte Diamant. Oriental Mood spiller musik inspireret af klassisk sang fra den andalusiske tradition over til salsaorientalsk og arabisk bossa nova. Arrangement: Ladytron Dato: 06.12.2008 Tid: 21.00 Sted: Loppen, København Entré: 170 kr. Ladytron er en kvartet bestående af 2 mænd og 2 kvinder – og som i Abba er kvinderne forgrundsfigurerne, og mændene hoved-musikerne. Udover at de begge skriver gode melodier, så hører lighedspunkterne også op lige der. Lyt til dem og nyd koncerten. Arrangement: Händels Messias Dato: 06.-07.12.2008 Tid: 16.00 Sted: Marmorkirken, København Händels Messias. Solisterne Maria Bastrup, Elisabeth Jansson, Niels Jørgen Riis og Palle Knudsen. 18 af byens fineste musikere fra Det kgl. Kapel. Kammerkoret Euphonia under ledelse af Ole Reuss Schmidt. Musik Mag tør slet ikke lade være at anbefale en Messias her i den kommende juletid. Arrangement: Saxofonisk Jul Dato: 09.12.2008 Tid: 19.30 Sted: Holmens Kirke Copenhagen Saxophone Quartet med Signe Asmussen (sopran) og Viggo Mangor (organist) præsenterer den barokke italienske julemusik m. m. Saxofonkvartetter med klassisk repertoire giver anderledes oplevelser – Skulle vores klassiske redaktør vælge at gå til én koncert med juleindhold i december, så ville det nok være denne - og så er det en lidt anderledes julekoncert!

November-januar 2008-09

36


Arrangement: Cathrine Legardh m.fl. Dato: 10.12.2008 Tid: 21.00 Sted: Huset i Magstræde, København K Cathrine Legardh, Jacob Fischer, Hugo Rasmussen & Brian Kelloc - feat. Francesco Calí. Den CDaktuelle sangerinde Cathrine Legardh giver omsider koncert i Huset. Med sig har hun Hugo Rasmussen (bas), Jacob Fischer (guitar) og Brian Kellock (klaver) samt en ganske særlig gæst i form af Francesco Calí på accordion. Arrangement: Peter Nande Band Dato: 19.12.2008 Tid: 20.30 Sted: Odense Musikbibliotek, Amfipladsen 6, 5000 Odense C Arrangør: Odense Blues Circle Entré: 40 kr. Danmarks bedste bud på rå, uforfalsket Chicago-blues spiller en enkelt koncert i december, nemlig på Odense Musikbibliotek! Københavnerne får 3 koncerter i november og januar. Arrangement: Kings of Leon Dato: 11.02.2009 Tid: 21.00 Sted: KB Hallen Selvom det først er lidt længere fremme i tiden - d. 11. februar - vil vi anbefele at tage til Kings of Leon koncert i KB-Hallen. De har med deres to sidste plader bevist at de virkelig havde noget at have det i, og de er nu et af måske bedste og mest interessante allround rockband i verden: http://www.musikbibliotek.dk/26293

November-januar 2008-09

37


Næste gang Næste gang i Musik Mag kan du læse bevægende artikler om temaet: Krop og Musik Vi fortsætter vores Godbidder fra Gaffa og redaktørerne kommer på arbejde med at anbefale læserne underholdende lyd. Du kan altid gå på

MUSIKBIBLIOTEK.DK …mens du venter!

November-januar 2008-09

38

musik.mag: Skæve partnerskabe  

Titlen klinger måske ikke ligefrem poetisk - men det er så godt som poetisk, hvad der er kommet ud af de partnerskaber, som har været i musi...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you