Issuu on Google+

Hovedartikel – Jens Holm – Førsteårsopgave

Forhøjet vandstand i vandløbet fører til blokerede dræn eller oversvømmelse af marker. Foto: Jens Holm

Landmænd taber erstatningssager Kommunerne regulerer og

5 vedligeholder selv deres

vandløb. Landboforeninger og landmænd mener, at denne struktur er hovedårsagen til, at det stort set er umuligt at 10 modtage erstatning, hvis marken er oversvømmet. Af Jens Holm

15 En sensommer aften, sidst i august 2007, opdager Henrik Sanko, at den græsmark, som hans kvier går på, er oversvømmet. Henrik bruger aftenen på at flytte dyrene til et areal længere væk 20 fra Alling Åen. Det er frustrerende at se det ødelagte græs, der skulle have været høstet som foder. Norddjurs Kommune har vedligeholdelsesansvaret, og Henrik har flere gange kontaktet dem forud for 25 oversvømmelsen, men de mente ikke, at der var grund til bekymring for vandstanden i vandløbet. Henrik kontakter igen kommunen, og fremsender billeder af den forhøjede

Fakta En rundspørge blandt landets 98 kommuner, hvoraf 66 kommuner har deltaget, viser, at der for perioden 2007-2010 er rejst 41 erstatningskrav fra landmænd. Alle sager er vundet af kommunerne.

30 vandstand. Denne gang vælger kommunen at besigtige stedet og vurderer samtidig, at de ikke kan gøre noget for at hindre den høje vandstand. Mange landmænd oplever, at marker, 35 som ligger nær vandløb, oversvømmes som en konsekvens af forhøjet vandstand. I nogle tilfælde sker oversvømmelsen, hvis kommunen har forsømt deres vedligeholdelsespligt. Hvis 40 vedligeholdelsespligten ikke er overholdt, har landmanden ret til erstatning. Det er ikke unormalt, at tabene opgøres til flere 100.000 kr., men udbetaling for tabt fortjeneste er en kamp. I en rundspørge 45 blandt landets 98 kommuner, hvor i alt 66 kommuner har svaret, kan det konstateres, at ud af i alt 41 sager om erstatning, har kommunerne tabt 0 sager.

Side 1 af 3


Hovedartikel – Jens Holm – Førsteårsopgave 50 Kommunen har fuld kontrol

55

60

65

70

75

80

85

90

Kommunale vandløb er underlagt hvert sit regulativ, der bestemmer, hvordan vandløbet skal vedligeholdes. Vandløbsregulativerne udarbejdes af kommunerne selv, ofte i samarbejde med en konsulentvirksomhed. Kommunen står også for vedligeholdelsen, enten med deres egne medarbejdere eller via en ekstern virksomhed. Agronom Jan Hjeds kritiserer strukturen. ”Det har den konsekvens, at det altid er godt nok. Hvis man søger erstatning, for man altid samme besked. Kommunerne har altid opfyldt deres forpligtigelse. De har samtidig arrangeret vandløbsregulativerne på en måde, så de ikke kan kontrolleres,” siger han. Professor i miljøret, Peter Pagh, mener ikke, at ansvaret for udarbejdelsen af regulativerne bør ligge hos kommunerne. ”Man har givet kommunen beføjelse til at lave regulativerne, og de står samtidig for vedligeholdelsen. Så kan du helt generelt sige, at det er grotesk, for det er jo lokalt selvstyre,” siger han. Dog mener formanden for Natur- og Overfladevand ved Kommunalteknisk Chefforening ikke, at det er problematisk, at kommunen står for regulativ udarbejdelsen og vedligeholdelsen. ”Når man udarbejder regulativerne, er det en helt åben proces, som kommer til udtryk i en høring. Vedligeholdelsen udføres præcist efter det, der står i regulativerne. I Holstebro Kommune sendes vedligeholdelsen af alle kommunens vandløb i udbud en gang om året,” siger formanden Flemming Lehbert Sørensen.

Gummiregulativer 95 Et af de primære formål med regulativerne, er at fastsætte, hvornår vandløbets plantevækst, også kaldet grøden, skal skæres. Grødeskæring kan være altafgørende for vandløbets evne 100 til at lede vandet væk. Grødeskæringen fastsættes typisk to gange årligt, hvor første skæring foregår først på sommeren, og sidste skæring sker i oktober. Nogle regulativer indeholder 105 ingen faste tidspunkter for grødeskæring, men fastsætter at beskæring foretages efter behov. ”Det kan være problematisk, hvis nogle kommuner forsøger at komme

Grødeskæring foregår som regel med håndkraft, men kan også udføres med en gravemaskine. Foto: Lars Krogh Jensen

110 udenom ved at skrive løse

115

120

125

130

135

140

vedligeholdelsesbestemmelser,” siger Helle Tegner Anker, Juraprofessor ved Københavns Universitet. Landmænd og landboforeninger rejser kritik af regulativerne og kalder indholdet for gummiagtigt. Sten Wegge Laursen, landskonsulent med speciale i Erhvervsjura ved Videncenter for Landbrug, mener at kommunerne har for lang snor. ”Der er stor forskel på regulativerne. Der er nogle, der er meget præcise, og nogle, der er meget løse. Nogle er ligefrem beskrevet med, at det bare skal skæres efter behov, og i ekstraordinære tilfælde. Det betyder, at der er overladt et meget vidt skøn til kommunen,” siger han Flemming Lehbert Sørensen mener ikke, at regulativerne kan gøres mere præcise. Han erkender dog, at regulativerne er udarbejdet meget forskelligt. ”Man skal have mulighed for at justere skæring efter årstidsforhold. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at lave en helt fuldstændig firkantet beskrivelse, for vandløbene er levende systemer, der ændrer sig år for år. Men jeg er ikke entydig uenig, for der er mange måder at beskrive et regulativ på, så der vil være alle mulige typer af formuleringer i dem,” udtaler han. Når vedligeholdelsespligten ikke

145 overholdes

Det er landmanden, der skal bevise, at kommunen ikke har overholdt sin vedligeholdelsespligt. Det er nødvendigt, at indsamle beviser inden skaden er sket, 150 hvis man ikke er opmærksom på det, resulterer det i, at man ikke kan vinde en erstatningssag. Selvom landmændene er opmærksomme og melder høj vandstand 155 eller mangel på grødeskæring til kommunen, kan forarbejdet i sidste ende

Side 2 af 3


Hovedartikel – Jens Holm – Førsteårsopgave

160

165

170

175

180

185

190

195

200

være forgæves, fordi regulativerne i mange tilfælde er upræcise. ”Det er meget svært at føre en sag på mangelfuld grødeskæring. Man skal jo bevise, at kommunen har skønnet helt forkert. Så det afhænger meget af, hvor præcise regulativerne er,” siger Sten Wegge Laursen, landskonsulent med speciale i Erhvervsjura ved Videncenter for Landbrug. Professor i miljøret, Peter Pagh, tilkendegiver, at det er meget svært at vinde en erstatningssag, da det er svært at få kommunen til at anderkende sit ansvar. ”Udgangspunktet er, at hvis kommunerne har overholdt vandløbsregulativet, så vil man ikke pådrage sig erstatningsansvar for oversvømmelsesskader. Men selvom man ikke har overholdt vandløbsregulativet, så skal der relativt meget til, før kommunen pådrager sig ansvaret,” siger han. Sagen trækker ud Efter oversvømmelsen i 2007 på Henrik Sankos græsmark, søgte Henrik vejledning hos Djursland landboforening. De opgjorde i fællesskab tabet for oversvømmelserne til 300.000 kr. De besluttede sig for at køre en erstatningssag imod Norddjurs Kommune. Sagen kører nu på fjerde år. ”Det er et helvede. Det er frustrerende, at sagen har kørt i så lang tid. Man føler sig lidt som David imod Goliat,” siger Henrik Sanko. Henriks sag er ikke enkeltstående. I en rundspørge, hvoraf 14 ud af 32 landboforeninger har svaret, svarer 14 ud af 14, at de har modtaget henvendelser fra deres medlemmer med hensyn til oversvømmede vandløb. 10 landboforeninger har hjulpet deres medlemmer med at søge erstatning. Antal tegn: 6.545

Side 3 af 3


Sideartikel – Jens Holm – Førsteårsopgave

Driften af markerne har familien Klaris stået for i 50 år, men det er måske snart slut. Foto: Jens Holm

Mangelfuld vedligeholdelse mærkes 5 20 hektar kartofler rådner op i

Jan Klaris’ mark. Forhøjet vandstand i det nærliggende kommunale vandløb betyder, at han må vinke farvel til 200.000 10 kr. Tabet kan få den konsekvens, at jorden ved slægtsgården må forpagtes ud. 15

Af: Jens Holm

Vandet står højt i vandløbet i år. Det er ikke første gang, at det sker, men vandstanden falder ikke som i de foregående år. Det er midt i 20 høstsæsonen, og Jan Klaris ser situationen an. Der går 14 dage, og vandstanden i vandløbet bliver højere og højere. Den forhøjede vandstand medfører, at vandet ikke kan ledes fra 25 markerne. Traktoren sidder fast, den kan ikke køre i den våde jord. 20 hektar kartoflerne skal op, inden de rådner. Jan

30

kontakter Herning Kommune via e-mail og telefon, men der kommer intet svar.

Forarbejdet skal være på plads Konsulenten Erik Blegman fra landboforeningen Gefion modtager ofte henvendelser fra landmænd, der mener, at 35 kommunen ikke har overholdt regulativerne. Han mener, at landmændene bør være bedre til at lave deres forarbejde. ”Landmændene er ikke gode nok til at være fremme i skoene. Det er jo dem, der 40 er de eneste kontrollører her. Kommunen har måske 400 km vandløb, og det vil være naivt at tro, at deres medarbejdere når at tilse alle 400 km,” siger han.

45 Frem og tilbage Kommunen ringede ikke tilbage til Jan Klaris, selvom han ringede tre gange på en uge. Kartoflerne er i mellemtiden rådnet, så de nu ikke kan sælges. Jan har med 50 hjælp fra naboer og venner møjsommeligt forsøgt, at få høsten op inden det var for sent. Jan kontakter derfor landboforeningen Heden & Fjorden, som hjælper ham med rådgivning. Tabet bliver 55 opgjort til 200.000 kr. ”Det går frem og tilbage med mail til kommunen, hvor de siger, at de vil komme med en gravemaskine og fjerne grøden i

Side 1 af 2


Sideartikel – Jens Holm – Førsteårsopgave vandløbet. De lover at komme på flere

60 forskellige tidspunkter i løbet af den uge. De siger mandag eller tirsdag kommer vi, men der sker bare ikke noget,” siger Jan Klaris.

65 Løsningen er oprettelse af ålaug Det er svært at stå alene med en sag, derfor mener Erik Blegman, at landmændene bør organisere sig i ålaug. Hvis man organiserer sig med de 70 omkringliggende landmænd, som har samme problem, så vil man stå stærkere, og man vil kunne dele den økonomiske byrde. ”Vi oplever opgivenhed blandt 75 landmænd. Mange mener, at det ikke nytter noget alligevel. Jeg er stærk fortaler for, at man for oprettet ålaug. Det kan sikre en god dialog med kommunen,” siger han

20 hektar kartofler rådner op i den våde jord. Foto: Jens Holm

80

Farvel til livet som landmand Det økonomiske tab kan betyde, at Jan må overveje, om hans landbrug kan løbe rundt. Jorden, som hans far har drevet 85 før ham, skal muligvis forpagtes ud. Hvis der ikke kan udbetales erstatning. ”Det betyder, at mit landbrug ikke giver overskud, så det fylder en del. Vi har jo også snakket om, om det er noget, 90 om vi skal holde helt op med det hele. Det er jo noget man går og bliver irriteret over. Det går også ud over hele familien, så man sidder lidt med en følelse af afmagt,” siger Jan Klaris 95 Jan har sendt regningen videre til kommunen og afventer nu på det afgørende svar.

100 Antal tegn: 3.041

Side 2 af 2


Jens Holm - Førsteårsopgave