Page 1

Solen skinner søndag

mo

Dagbog

Hør Mongga fortælling om Tsunamien. Hans følser om Tsunamien. Og være med i Tsunamien. Og høre om hans familie overlever.

find ud af hvad en Tsunami er og hvordan den opstår

skrevet af Sara


Mongga er stået tidligt op og er taget ned for at spille fodbold på banen ved siden af skolen. Skolen ligger helt ud til vandet, og fra fodboldbanen kan du se palmerne i strandkanten og høre bølgerne klaske ind på stranden. Cirka 20 fra holdet er mødt op til træning, og som altid spiller 14-årige Mongga i forsvaret. Pludselig begynder jorden at ryste, og de kan høre en dyb rumlen fra jorden. Fodboldbanen begynder at gynge, og alle spillerne falder omkuld. Mongga kan ikke rigtig se noget, fordi det ryster så meget. ” Det føltes nærmest, som om at græsplænen bevægede sig som en bølge. Jeg kunne høre tagene rasle, huse falde sammen, og en elmast ved siden af banen væltede. Jeg har oplevet jordskælv før, men aldrig så kraftigt som den morgen. Jeg var meget bange,” siger han. Efter 3-4 minutter stopper det endelig. Spillerne ligger spredt på hele banen. De rejser sig op, og træneren samler hele holdet. De får besked på at tage hjem. ” Sammen med ni andre fra mit


hold løb jeg hjemad. Folk stod ude på gaden og snakkede om, hvad der var sket. Et sted var en masse varer fra et supermarked væltet ud på gaden. Chips, olie, kager og slik. Imens vi løb, snakkede vi om, om vi skulle tage hjem med det samme eller tage ud og se på de ødelagte bygninger i byen. ” Men kun få hundrede meter fra fodboldbanen møder Mongga sin far Marwan foran en scooterforretning. Faren var på markedet, da skælvet kom, og han kørte med det samme ud for at hente Mongga. Mongga sætter sig bag på scooteren, og de kører hjem. Ingen af dem siger noget. Hjemme på Durian Allé ser Mongga, at deres hus heldigvis ikke er ødelagt. Køkkenet er en lille smule smadret, men flere af naboernes huse er helt ødelagte. Ingen i Monggas familie er kommet til skade. Hverken faren, moren Roniar eller Monggas lillebror Robi. De står og snakker uden for huset. Mongga vil gerne ud i byen og kigge på ødelæggelserne, men pludselig


begynder folk længere nede ad vejen at skrige: ” VANDET KOMMER! VANDET KOMMER! ” Monggas far tænder hurtigt scooteren, og hele familien sætter sig op på den. De ræser op ad gaden – væk fra havet. Mongga tør ikke kigge tilbage, men han kan høre larm bag sig. Det vrimler med mennesker på gaden. De råber, bilerne dytter og alle forsøger at komme væk. Midt på markedspladsen stopper Monggas far scooteren. For enden af den lange gade, der går ned til havnen, kan de se vandet komme bragende imod dem. ” Det kom så hurtigt. Det så ud, som om at en kæmpe vandslange spulede gennem gaderne. Vandet smadrede huse og biler, ” husker Mongga. Alt er kaos. Vandet kommer nu fra flere sider, fordi det bliver presset ind gennem sidegaderne. De smider scooteren fra sig og løber hen imod en høj bygning. Det vrimler med mennesker på gaden. I panikken bliver Monggas mor væk. Fra 1. salen i huset står faren,


lillebroderen og Mongga på en altan og kigger ned på den første bølge. Mongga har stadig sit fodboldtøj på, men har smidt fodboldstøvlerne, fordi de er for besværlige at gå i. Vandet bliver ved med at stige. Helt op til kanten af altanen, hvor de står. Da næste bølge kommer, kan de se, at de er i problemer. De er nødt til at komme højere op. Ellers tager vandet kommer! Vandet kommer!!! vandet dem. De kravler op på taget af huset. ” Jeg troede, det var verdens ende, og at Meulaboh ville blive til hav. Jeg var bange for, at jeg ville miste min familie og dø, ” siger Mongga. Fra taget kan han se vandet knuse gaden. Biler, døde mennesker, murbrokker, palmer og dyr i en stor, mudret pærevælling. Mongga græder. Han er bange. Meget bange. Han ryster. Sammen med faren og lillebroren citerer han vers fra Koranen. Faren græder også. ” Jeg tror, at I har mistet jeres mor, ”siger Monggas far. I flere timer står de på taget og


venter på, at vandet trækker sig tilbage. Stille og roligt falder vandet, og stille og roligt bliver det afsløret, at Meulaboh er forandret for altid. Sent på eftermiddagen tør de gå ned igen. Vandet når stadig Mongga til maven. De maser sig gennem vandet, skubber murbrokker og planker til side. Og går ud for at lede efter Monggas mor

Denne her historie handler om Morgga. Og er fortalt af Morgga


Pigen der var fanget i en Tsunami. jeg lå lige så stille og sov. Bølgerne lammede. Jeg gik ud for at se hvad der skete. Jeg kunne se tsunamien komme. Jeg blev nervøs og bange. Jeg kaldte på min søster, hun kom ikke. Jeg blev lidt bange. Var hun vågnede. Jeg kaldte igen, hun kom løbene. Hun råbet ”Hvad.” Jeg sagde: ”Tag tøj på.” Jeg gjorde det samme, men sammentid var jeg bange for at vi ikke nåde det. Jeg tog 200 kr. fra en kasse det var de sidste penge der var i. vi cyklede alt hvad vi kunne. Den kom nærmer. Da vi var i lufthaven var den så tæt på land men heldigvis nåde vi at flyve før den ramte vores hus. Det gav et brag, da vores hus bragede ned i bøgerne en tåre løb ned ad min kind, min søster Bine trøstede mig. Da vi kom til Thailand måtte vi sove ude på gaden i flere måneder. Vi fandt mad i skraldespande. Jeg græd vær nat livet var forfærdelig, så fandt jeg et job, det var jeg glad for. Det var som stuepige på et hotel. Jeg tjente nok penge til mad det var jeg glad for og da jeg havde penge nok købte jeg et telt til to livet blev berede og vi købte to billetter til Indien og fløj til Indien. Selvfølgelig var jeg ked af det. Vi gik hjem til det der havde været vores hjem engang, da jeg så det blev jeg glad og ked af det. Jeg blev glad for at se det, men jeg blev ked af det fordi at det var smadret og nu lå i ruiner og der lå 10 cm


vand over det hele og nogen steder mere. Både mig og min søster græd. Jeg så min søsters gammel dukke som hed lise den havde en arm og to ben og et hoved. Jeg samlede den op løbe hen og gav den til min søster, hun blev vildt glad og gav mig et kys på kinden. Vi lavede en lille hytte oven på ruinerne og levede lykkeligt indtil Bine døde.

Skrevet af: Emma 4. kl. og rettet af Anne 5. kl.


hvordan opstår en Tsunami ? Hvad er en Tsunami ? Det er ved at nogle underjordiske plader skubbes fra eller i mod hinanden. De kan også skubbes vær sin vej så de skraber mod hinanden. Så der opstår nogle kæmpe bølger som kaldes Tsunami. En Tsnuami kan blive op til 10 meter eller højer. Hastighed er ca. 700 km/t

Skrevet af Emilie


vi gerne sige mange tak for hjælpe til Rød kors. Hvis ikke vi havde fået deres bog. Kunne vi ikke havde lavet sådan en god bog. Og Morgga. Vi har ikke snakket med ham men vi er ikke i tvil om at det måtte være forfærdelig at være med i sådan en Tsunami.

Tak og skrevet af Emilie, Sara, Anne og Emma


Dagbog  

en Dagbog om Tsunami

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you