Page 1

Hæren Nr. 2 | 2011 | 21. Årgang

Side 8

Slutspurten på en kæmpe karriere Verdensmester Brian Dåsbjerg sætter efter denne sæson punktum på en fornem femkamps-karriere

Side 3-5:

Målet nedkæmpet! De danske kampvogne i Helmand har enorm ildkraft og støttede for nyligt de amerikanske helikoptere under Operation Shin Daku i ørkenen øst for Gereshk


Side 10

Side 26

Indhold Målet nedkæmpet!........................... side 3 Danske kampvogne støttede Operation Shin Daku i ørkenen øst for Gereshk. Når det skal gå hurtigere end hurtigt.................................... side

6

Slutspurten på en kæmpe karriere. side 8 – mød verdensmester Brian Dåsbjerg. Kalashnikov – geværet du møder over alt............................. side 10

Side 6

Ny uddannelse og nyt materiel....... side 12 Dansk militærmusik......................... side 14 Procedurerne på rygraden............... side 16 – uddannelsen af rydningsassistenter kører på skinner. STUD Kriger – Officer for et døgn .......................... side 18 Der skal være lys i pæren!............... side 20 – en kæmpe uddannelsesindsats samt et udpræget ”service-gen“ er baggrunden for et velfungerende NSE.

Side 14

Centralisering giver win-win situation i erstatningssager ........................... side 22 Så kom Hæren på Facebook............ side 24 Den gule sløjfe flytter til Liverpool. side 26 – mød Daniel Agger. NORDEFCO........................................ side 28 – samarbejde på det militære område.

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Dennis Vang Knudsen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

2

Hæren nr. 2 | 2011

Side 12 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5734

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


Målet

NEDKÆMPET

Målet nedkæmpet!

De danske kampvogne i Helmand har enorm ildkraft, som bruges til at støtte og sikre operationer. For nyligt støttede de sammen med amerikanske helikoptere Operation Shin Daku i ørkenen øst for Gereshk

Fra stillingen på toppen af sandbjerget kan kampvognsdelingen støtte de fremrykkende enheder.

Af Hasse Resenbro, tekst/foto, presseofficer, Den Danske Kampgruppe, ISAF 11 Det er kun godt tre timer siden, at det nye døgn begyndte. Natten er kulsort. Himlen er skyfri og blotter hundredetusinde stjerner. Luften er sommerlun. Gennem nattestilheden fornemmes en dyb, snerrende baslyd. Selv i tomgang brummer de 1500 hestekræfter fra de 12-cylindrede Maybach-motorer. Når alle tre motorer kører samtidig, føles det som om jorden vibrerer. I det svage månelys skimtes konturerne af de tre massive Leopard 2 A5 kampvogne. De holder klar, på række, som kameler i en karavane – 63 tons tunge kameler. Kampgruppen har besluttet sig for at indsætte sit stærkeste direkte skydende

Kampvognsdelingsføreren får en mundtlig melding over kanten på tårnet.

våben i Operation Shin Daku, som allerede er i gang. Om få timer vil kampvognenes 120 mm kanoner være klar til at støtte dagens operation fra et højdeparti i den afghanske ørken. Kampvognsdelingens opgave er at rykke frem i mørke og være klar ved første lys. Fremad, fremad! Så kommer meldingen over radioen: Fremad, fremad! Kampvognene sætter i gang, og følget falder ind i kolonnen: En ingeniørgruppe og en sanitetsgruppe i hver deres PMV, en Wisent bjærgningskampvogn og bagest endnu en PMV med signalpersonel. Med slukkede lygter ruller kolonnen frem mod hovedvejen. Med deres mørkekampudstyr ser kørerne, vognkommandørerne og skytterne alt. Der er ingen trafik på hovedvejen, så kolonnen rykker hastigt og problemfrit de 15 kilometer frem til venteområdet et stykke fra hovedvejen. Motorerne slukkes, og den fuldkomne stilhed sænker sig over ørkenen. Med ti minutters mellemrum passerer en bil ude på hovedvejen. I det totale mørke høres kun en sagte mumlen og en melding på radioen i ny og næ. Tiden går. Så begynfortsættes næste side

Hæren nr. 2 | 2011

3


Målet

NEDKÆMPET

der horisonten at antage en svag dyblilla farve. Det er tid at rykke videre.

er på plads og klar som befalet – på rette sted og i rette tid. Fra toppen af højdedraget åbner Upper Gereshk Valley sig så langt øjet rækker. Der er et kilometerlangt, frit udsyn til floden og floddeltaet med den forårsgrønne Green Zone på begge sider. For en kampvognsdeling er dette den perfekte ildstilling.

Den perfekte ildstilling En efter en følger de pansrede køretøjer i hinandens spor gennem ørkensandet. I mørket kan man smage støvet, mens konturen af højdedraget anes i horisonten. Himlens farve skifter langsomt fra lavendel til orange. Målet er nået. Ingeniørgruppen går i gang med at sweepe og afmærke en helikopterlandingsplads bag højdedraget.De tre kampvogne slider sig op ad det stejle sandbjerg og går i stilling. Fra sit telt følger en beduin og hans fem kameler manøvren. Kampvognsdelingen

Et dårligt tegn For foden af højdedraget begynder morgenrutinen for de afghanske familier. Den nærmeste compound ligger små 100 meter væk. Her og i de andre huse stiger

røgen op fra de åbne ildsteder. Bortset fra et par lokale hunde, der gør som besatte, ånder alt fred. Efter en tid falder hundene til ro, lægger sig og kigger dovent på de nye gæster. Så høres de første meldinger på radioen. De enheder, som kampvognsdelingen skal støtte, kommer fra kampgruppens Delta-kompagni suppleret med et kompagni fra den afghanske hær (ANA). Fra nord rykker de frem ad flere angrebsakser mod mål i landsbyen Qadir Kalay, som er et kendt tilholdssted for oprørerne i området. Lige foran kampvognsstillingen bevæger en gruppe på 18 kvinder og børn sig hastigt væk fra de spredte compounds. Et dårligt tegn – nogen må have advaret dem om, at der kan komme kamp. Oprørerne ved nu, at vi kommer. Massiv ildkamp Få minutter senere rejser der sig en massiv sort røgsky mod nord. Tre sekunder senere når drønet højdedraget. Sanserne skærpes et kort øjeblik, indtil meldingen kommer: ”It was a controlled explosion”. Med stor sandsynlighed er der tale om, at enhederne i terrænet har sprængt sig vej gennem en mur eller lignende.

Præcis klokken kvart i otte går det løs. En massiv ildkamp høres – ikke enkeltskud, men talrige byger af intens ild. Fremrykningen har mødt modstand.

iooperatør.

e Bowman-rad

ed den engelsk des sammen m ny en ad nm ge or

M

4

De nærm

ligger mindr este compounds

ingen.

er væk fra still e end 100 met


Fjenden bruger håndvåben og geværgranater. Efter fem-syv minutters kamp dør ilden ud, og fremrykningen fortsætter. Indtil videre har der ikke været behov for støtte. Hellfire Pludselig får kampvognene selskab. To nye venner cirkler et par gange over højdedraget og fortsætter mod nord. Der er tale om to 40 år gamle ikoner: Kamphelikopteren Bell AH-1 Cobra og vietnamfilm-klassikeren Bell UH-1 Iroquois. Efter 45 minutters ro bryder kampen løs igen i det grønne område et par kilometer foran kampvognsstillingen. Slaget følges på radioen. Seks oprørere søger ind i en bygning, som har karakter af et fort med tårne og omgivet af en voldgrav. En snigskytte indtager skydestilling på taget og åbner ild på de fremrykkende enheder. Så kommer tilladelsen. Kampvognsdelingen får grønt lys til at støtte fremrykningen og nedkæmpe målet. En 120 mm brisant-granat ligger klar i kammeret. Skytten har målet i optikken, men kan ikke se, hvor langt fremme vores egne forreste enheder er. Minutterne går – der skal handles nu. Uden varsel – som et lyn fra en klar himmel – lyder en hvislen efterfulgt af et øredøvende hult og rungende drøn. Cobra kamphelikopteren har åbnet ild og med 1,3 gange lydens hastighed sendt et af sine Hellfire-missiler direkte mod

Der er et kilomete rlangt, frit udsyn til floden og flodd med den forårsgrø eltaet nne Green Zone.

målet. Over radioen meldes, at målet er nedkæmpet og om, at en såret oprører bæres ud af ruinerne. Mistet kamplyst Straks efter kommer endnu et varsel på radioen: ”A controlled explosion will follow shortly”. Igen ses røgsøjlen skyde i vejret, før drønet når frem. Der kæmpes fortsat, om end kampene forekommer at være mere spredte. Iblandt observeres bevæbnede oprørere bevæge sig omgivet af kvinder. Også børn, der bærer ammunition til oprørerne, observeres. Langsomt ebber skydningen ud. Imens gør de angribende enheder sig klar til næste træk.

Operationens sidste fase går ud på, at Delta-kompagniet og ANA skal prøve at trække oprørerne med sig ud af landsbyen, når de frigør, for derefter at

nedkæmpe dem ved et hastigt forberedt ildoverfald. Men denne del af operationen lykkes ikke. Ingen af oprørerne har lyst til at forfølge deres angribere. De er enten nedkæmpet eller har mistet deres offensive kampkraft. Klokken er 10.07. Kampgruppens Battle Captain har fra operationscentret fulgt operationen og er tilfreds. Han beordrer kampvognsdelingen til at frigøre og returnere til Camp Price. På vejen hjem taler kampvognsbesætningerne om forløbet af operationen. De ville gerne have været mere aktive, men operationen lykkedes uden tab eller sårede på vores side – og dermed har kampvognene løst præcist den opgave, de skulle: Støtte og sikre, så enhederne på jorden kunne få arbejdsro. Hjemme i lejren venter dagens sidste opgave: Debriefing og diskussion af ”lessons learned”.

Efter 45 minutters ro bryder kampen løs igen i det grønne område et par kilometer foran kampvognsstillingen. Hæren nr. 2 | 2011

5


Når det skal gå hurtigere end hurtigt

Når det skal gå hurtigere end hurtigt Det sker indimellem, at en soldat uden varsel er nødt til at haste hjem på grund af pludselige opstået omstændigheder i den allernærmeste familie. I disse tilfælde bevilliges soldaten en særlig orlov, og det Nationale Støtteelement (NSE) får opgaven med at få soldaten fra kampzonen hjem til familien hurtigere end hurtigt

Af Hasse Resenbro, presseofficer, Den Danske Kampgruppe, ISAF 11 Hvis en udsendt soldat rammes af problemer på hjemmefronten for eksempel ved tilskadekomst, sygdom, død eller begravelse i nærmeste familie – eller i forholdet til sin kæreste eller ægtefælle, findes der en mulighed for at bevillige soldaten en kort særlig orlov. I fagsproget hedder det ”tjenestefri i anledning af særlige begivenheder i nærmeste familie”. Det strategiske ben I Den Danske Kampgruppe er det kampgruppechefen, der i hvert enkelt tilfælde træffer den endelige beslutning om denne særlige orlov. Det sker oftest efter, at de pårørende enten har kontaktet soldaten direkte eller via Hærens Operative Kommando. Der ligger altid en individuel vurdering til grund for beslutningen. Og når først det er bestemt, at soldaten skal hjem, skal det altid gå hurtigere end

6

Hæren nr. 2 | 2011

Når danske soldater skal hurtigt hjem, er den daglige afgang med Royal Air Force en mulighed – turen fra frontlinjen til hjemmet kan gøres på under 24 timer.

hurtigt. Så tager det danske Nationale Støtteelement (NSE) over og styrer den praktiske tilrettelæggelse af hjemturen. Den første opgave er at flytte soldaten fra sin enhed til Main Operation Base Bastion, hvor NSE’et holder til. Er der helikopterkapacitet til rådighed, bruges denne – også selvom det kræver et antal mellemlandinger undervejs. Ellers foregår turen kørende i form af et såkaldt ”ground move”. Det styrende er, at soldaten rammer afgangstidspunktet for ”det strategiske ben”, nemlig flyvningen ud af Afghanistan. De tre alterativer Det er NSE’et, der beslutter, hvordan den videre rejse fra Camp Bastion foregår. Søren, der er major og chef for det Nationale Støtteelement, fortæller: - Vi har tre muligheder. Den mest effektive er at booke soldaten på vores faste ugentlige danske flyvning fra Kabul til Danmark. Det kræver, at vi får soldaten videre fra Bastion til Kabul. Med de

mange afgange dagligt er det sjældent et problem. Det skandinaviske alternativ er vores anden mulighed. Både det norske og svenske forsvar har flyvninger på forskellige dage fra den nordlige provinsby

Teamet der klarer rejsen •D  et er et lille rutineret team, der træder sammen, når meldingen om en særlig orlov indløber. •N  æstkommanderende i NSE: Koordinerer og samler trådende mellem Den Danske Kampgruppe og alle parter i Danmark. •K  ommandobefalingsmanden: Tager sig af bestilling af tilslutningsfly fra europæiske lufthavne til Danmark og alle administrative forhold. •T  erminalholdet: Klarer alle praktiske gøremål i Afghanistan: Bookningen af lufttransport i Afghanistan, kørsel til flyet og håndtering af bagage. •D  ertil kommer: At der er behov for lidt ekstra omsorg for soldaten, da den særlige orlov oftest er bevilliget på grund af kedelige omstændigheder. Det klarer NSE’et også.


Det nationale støtteelement i Helmand Mazãr-i-Sharif. Hvis det alternativ skal benyttes, skal soldaten først flyve til Kabul og derfra videre til Mazãr-i-Sharif. Vi har endnu et i form af Royal Air Force, der har daglige afgange med deres Tristar-fly til Brize Norton vest for London. Mængden af alternativer betyder, at soldaten kan være hurtigt hjemme, selvom turen i flere tilfælde går via mindst en anden europæisk lufthavn. Herfra har NSE’et booket et tilslutningsfly. Søren forklarer: - Når en dansk soldat ankommer til Storbritannien, er der folk til at tage hånd om ham og sørge for, at han kan komme videre. Uden at det egentligt er aftalt eller formaliseret, ved briterne godt, at når der er tale om en særlig orlov, så skal soldaten have lidt ekstra støtte, så han kommer hurtigt videre. Det sker enten ved, at han får et lift til en civil lufthavn, for eksempel Heathrow eller Stanstead, eller at han tager en taxi. Proceduren er den samme for de norske og svenske fly. De flyver til henholdsvis Oslo og Stockholm, hvorfra soldaten flyver videre til den danske lufthavn, der er tættest på familien. Når soldaten lander der, hentes han enten af sin familie, af DANILOG, Forsvarets Kørselstjeneste

NSE’et holder til i et telt, der også fungerer som det danske posthus i Afghanistan.

eller også anvendes offentlig transport. - Proceduren er, at soldaten ringer ned til os og bekræfter, at han er landet i Danmark. Det sker enten direkte eller via en kontaktofficer i Danmark. Samtidig vil vi typisk bekræfte detaljerne i forbindelse med tilbagerejsen. Vi foretrækker, at den foregår med det ugentlige danske fly fra Roskilde eller Karup. Også her er det os i NSE’et, der koordinerer bookningen og instruerer soldaten i hvor og hvornår, han skal stille igen, uddyber majoren. Hjemme på et døgn Der har været flere tilfælde, hvor den særlige orlov er bevilliget sent om aftenen. Straks efter er NSE’et påbegyndt tilrettelæggelsen af hjemturen, og næsten samtidig er soldaten fløjet ind til Main Operation Base Bastion med helikopter. Allerede sidst på natten eller tidligt om morgenen har det været muligt at få soldaten fløjet videre til England og derfra hjem. Dermed har rejsen fra den yderste patruljebase i det danske ansvarsområde til hjemmet i Danmark taget under et døgn. Og det er faktisk lidt af en præstation, for der er både mange stop og transportstrækninger, der skal passe samme. Foran statsministeren For britiske soldater gælder en særlig prioritering, hvor A er vigtigst, efterfulgt af B og C. Søren fortæller:

Major Søren leder det Nationale Støtteelement (NSE) i Afghanistan.

•E  r placeret i Main Operation Base Bastion. • Råder over 44 soldater fortrinsvis fra Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG). • Består også af personel fra den hjemlige depotstruktur ved de forskellige tjenestesteder og fra Forsvarets Regnskabstjeneste. • Har til primær opgave at gennemføre den strategiske logistik og ikke mindst støtte alle de danske bidrag i Afghanistan, for eksempel i Kabul, Kandahar, Chaghcharan, Lashkar Gah og Gereshk. • NSE’et sørger for alle bevægelser ind og ud af Afghanistan, om det så er soldater, gæster, gods, post, penge, syge og sårede eller soldater på særlig orlov. • NSE’et håndterer i gennemsnit mere end én særlig orlov om ugen.

- Da vores statsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig var hernede, oplevede vi, at briterne havde en prioritet A-soldat, som skulle med samme fly som statsministeren til Dubai for at flyve videre hjem. Det betød, at han fik absolut prioritet. Også i forhold til den danske statsminister, som måtte vente et par timer sammen med resten af passagerne, indtil soldaten var blevet transporteret ind fra en patruljebase. Så også for vores britiske kolleger skal det ind imellem gå hurtigere end hurtigt.

I Afghanistan bruges helikoptertransport, hvis det er mulig. Her er en dansk soldat (forrest) på vej om bord i en Chinook sammen med britiske tropper.

Hæren nr. 2 | 2011

7


Brian

dåsbjerg

Slutspurten på en kæmpe karriere Verdensmester Brian Dåsbjerg sætter efter denne sæson punktum på en fornem femkampskarriere. Målet er at slutte på toppen. Stadig jagter han den perfekte militære femkamp

Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist, major-R Siden 1999 har han nærmest konstant været på farten. 110-130 rejsedage årligt har det krævet at nå toppen. Mere end 15.000 træningstimer ligger der bag. Netop nu er Brian Dåsbjerg i gang med forberedelserne til sin sidste sæson i verdenseliten. Det er ham, de andre holder allermest øje med, for han er forsvarende verdensmester. Den titel sikrede han sig oktober 2010. Det absolutte højdepunkt på en fornem karriere. - Det siges, at der kræves 10.000 træningstimer for at blive verdensmester, siger Brian Dåsbjerg. En teori, der nok ikke er helt forkert. I hvert fald ikke i femkamp, hvor kravene er så omfattende, at held nærmest udgør den

8

Hæren nr. 2 | 2011

YES – det blev en søn! Det kunne Brian godt have skreget, da han vandt VM i fem-kamp, for han var netop blevet far. Men det var nu nok visheden om, at ”den var hjemme”, der forårsagede glædesudbruddet.

mindste del af gamet. Femkamp handler om indre ro og styr på nerverne i skydning. Om eksplosion i forhindringsbaneløb og forhindringsbanesvømning, om råstyrke, teknik og et koldt hoved i håndgranatkast og om udholdenhed i terrænløb. Skal man helt til tops, så skal der knokles, knokles og arbejdes i nærmest det uendelige med detaljerne for at vinde et ekstra point eller et tiendedel af et sekund. Krav om mere end at kunne løbe - Jeg tror egentlig, det er det, der har fanget mig ved femkamp; den store alsidighed. Der skal langt mere til end bare at kunne løbe, siger Brian Dåsbjerg. Efterhånden har han rundet de 34 år, hvilket er en moden alder for en elitesportsmand i en også eksplosiv sport. Kroppen vil snart begynde at sige fra. - Jeg vil rigtig gerne slutte på toppen.

Derfor jagter jeg også stadig den perfekte femkamp. Målet med denne sæson er at gå efter verdensmesterskabet igen, slår verdensmesteren fast. Han blev i 1997 grebet af militær femkamp, da han som værnepligtig mødte ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. Her var der en stribe fremragende femkæmpere, som tog ham med på træningsturene. Så måtte han bare hænge på, så længe han kunne. - Det kan der ske to ting ved. Enten følger du med, eller du får skader. Jeg kunne heldigvis holde til det, for det var utroligt spændende, hvad Peter Emtekjær, Benny Bendtsen og Peter Lassen kunne – og kunne hjælpe mig med, fortæller han. Dertil kom, at Brian Dåsbjerg forholdsvis hurtigt viste talent for sagen. Næstkommanderende i den opklaringseskadron, den unge Brian Dåsbjerg


Brian

dåsbjerg

tilhørte, var selv femkæmper, daværende kaptajn Kresten Hedegaard. Han hjalp også med at skabe mulighederne. Selv investerede Dåsbjerg aftener og weekender på træning og konkurrence efter tjenestetid. Fuldtids Til sidst førte det til, at han fik kontrakt med regimentet og blev hjælper for idrætsofficeren. Så var der perfekt adgang til træning på topniveau og en march direkte mod landsholdet. 25-30 timer går der ugentlig med træning. I 1999 begyndte han at deltage med landsholdet i de internationale konkurrencer. Siden er det blevet til 25 Europa Cup-sejre, et VM, et EM, otte NM og 11 individuelle danske mesterskaber. Foruden en VM-sølvmedalje i 2004 og en VM-bronze i 2006. Det er ikke sket uden omkostninger. Familien har længe affundet sig med, at far træner, træner og rejser til konkurrencer. - Jamen, uden den opbakning, jeg har haft, så var jeg aldrig nået til tops. Min kone Sanne har støttet mig hele vejen igennem og fungerer også som en slags coach for mig, når jeg er i konkurrence. Hun har selv spillet håndbold på eliteplan og ved, hvad der kræves for at være med i toppen, forklarer han. - Men det er jo fuldstændig hende, der klarer alt der hjemme, når jeg er af sted, siger han. Det gjorde hun også under VM i oktober. Højgravid.

ar fanget mig h er d , et d er et d , - Jeg tror egentlig . Der skal langt ed h ig d si al re o st ved femkamp; den kunne løbe. mere til end bare at kurrence og kunne ved målstregen skrige 14 års opsparret glæde og forløsning ud. Målet var nået. Derefter kunne det i øvrigt kun gå for langsomt med at komme hjem til familien. - Når jeg stopper, så kan jeg sige til mig selv, at jeg har givet mig 100 procent. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne og har været 100 procent fokuseret på det, siger Brian Dåsbjerg. - Og så har jeg fået venskaber på kryds og tværs. Vi turnerer verden rundt og konkurrerer benhårdt. Men når vi har passeret målstregen, så glæder vi os over hinandens præstationer. Det tror jeg er unikt for femkamp. Vi er som en stor familie, siger Brian Dåsbjerg. Jeg er soldat I 2000 begyndte han at læse til fysioterapeut, og han er siden blev færdiguddan-

net også i idræt. Det har ført til, at han i dag sammen med en kompagnon driver et firma, som blandt andet hjælper med personlige træningsplaner. Tilknytningen til forsvaret er sikret gennem en kontrakt (af reserven). - Noget af det, som jeg holder allermest af, er, når jeg kan få lov at give lidt tilbage til militæret. Forleden var jeg hos Livgarden for at holde foredrag, og jeg er også blevet brugt af Center For Idræt. Jeg betragter mig selv som soldat, siger han. Om fremtiden byder på en tilknytning til landsholdet, må tiden vise. Interessen er der, og CV’et er også til det. - Men nu koncentrerer jeg mig 100 procent om at lave så mange point som muligt i næste konkurrence. Så må jeg tage stilling til, hvad jeg skal i fremtiden, når sæsonen er slut, siger Brian Dåsbjerg – og går målrettet efter endnu en guldmedalje.

”Forresten har jeg veer” Brian Dåsbjerg ringede hjem efter fjerde disciplin for som altid at tale konkurrencen igennem. Hun hjalp som altid, men da han skulle til at afslutte samtalen, kunne hun lige indskyde, at hun da forresten havde fået veer og var på vej til at føde deres anden søn. - Også det havde hun totalt styr på, så jeg kunne koncentrere mig om terrænløbet dagen efter, fortæller Brian Dåsbjerg. Om det var meldingen om en nyfødt, velskabt søn, der hev de sidste marginaler ud af Brian Dåsbjerg vides ikke, men han løb et perfekt punktum på en super konBrian Dåsbjerg med familie. Hæren nr. 2 | 2011

9


Kalashnikov

GEVÆRET

Kalashnikov – geværet, du møder over alt

Når danske soldater bliver involveret i kamphandlinger, så er modstandernes våben oftest af den slags, som det er absolut lettest at få fat på, lettest at vedligeholde og lettest at lære krigere at betjene. AK-47 slår alt i den forbindelse Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist, major-R Grav den ned. Find den frem fra skjulet, når der er behov – og den skyder med det samme. AK-47 er verdens mest udbredte håndvåben. Et eller andet sted mellem 100 og 120 millioner eksemplarer af det velkendte stormgevær med det krumme magasin er der blevet produceret, mindst. - Det er det våben, som er den absolutte favorit blandt alle modstandere, vi har været oppe imod, fortæller seniorsergent Rasmus Askov fra Hærens Kampskole. Han er blandt hærens fremmeste eksperter på håndvåben, og kendskabet til, hvad

10

Hæren nr. 2 | 2011

AK-47 findes i et hav af udgaver og modeller. Mere end 100 millioner eksemplarer er der produceret, siden det blev taget i brug i 1949.

det er, danske soldater er oppe imod, er ganske godt. På Hærens Kampskole har man således flere eksemplarer af verdens formentligt mest udbredte gevær for at kunne dokumentere og finde ud af, hvordan våbnet virker. - Uanset, hvor der har været en konflikt i verden siden 2. verdenskrig, så har AK47 været med i en eller anden version. Enten på den ene side, eller på begge, fortæller Rasmus Askov. Våbnet indgår sågar i Mozambiques flag. Simpel, pålidelig og misligholdt AK-47 er kendetegnet ved at være særdeles pålideligt, særdeles let at håndtere og bruge, og alt andet end kompliceret at vedligeholde. Faktisk har man indtryk af, at man i Afghanistan eller andre konfliktramte lande overhovedet ikke vedligeholder våbnet, da man har set såvel træ-skæfter være i stykker som særdeles aggressive rustangreb. Trods det, så skyder våbnet upåklageligt.

De simple, de let betjente og de masseproducerede våben er de foretrukne i konfliktområder verden over, fortæller seniorsergent Rasmus Askov.

Træfsikkerheden er ikke særlig god ud over 200 meter, og som udgangspunkt er det et våben, hvor man skyder bygeild. Præcision er ikke en dyd, men det kan ramme plet, advarer Rasmus Askov. Det produceres i over 20 lande, sågar i USA. Og AK-47 er så simpel og let at håndtere, at en lynomskoling på få minutter reelt er nok til at gøre stort set hvem som helst i stand til at skyde med våbnet. Og sådan foregår det i vidt omfang. AK-47 indsættes oftest som serievåben,

være særdeles at d ve et n eg et d en AK-47 er k dtere og bruge, ån h at t le es el rd sæ pålideligt, t at vedligeholde. re ce li p m o k d en et og alt and


Kalashnikov

GEVÆRET

altså så flere skytter skyder samtidig, fordi våbnet ikke er specielt præcist. Mere præcist er til gengæld det også vidt udbredte finskyttegevær Dragunov. Dette våben er ikke fremstillet i nær så mange eksemplarer som AK-47, men er alligevel udbredt som præcisionsvåben på afstande ud til 500 meter. Svaghed ved magasinet Også Dragunov-geværet er kendetegnet ved det simple både i konstruktion og i betjening. Det har en svaghed i magasinet, der er beregnet til 10 skud. Da det bruger verdens ældste seriefremstillede ammunition 7,62*54, som daterer sig tilbage til 1891, så har patronen en rand i bunden. Denne rand er med til at give funktioneringsfejl. Maskingeværet PKM er også særdeles udbredt i områder som Afghanistan. Fællesnævneren er igen det simple. Et pålideligt våben, som er effektiv ud til cirka 500 meter, men som er kendetegnet ved en lav skudkadence. Mellem 650 og 850 skud i minuttet gør, at det nærmest kun er halvt så hurtigt, som vores eget lette maskingevær (LMG). Selv om PKM bruger samme ammunition som Dragunov, så er det ikke ramt af funktioneringsfejl, fordi det er båndfødet og det endda fra højre side, hvilket giver store fordele under transport.

Det er helt traditionel ammunition, de fremmede våben anvender. Den er lige så stabil som selve Kalashnikov´en.

Det er disse våben, som danske soldater støder på i missionsområder. AK-47, Dragunov finskyttegeværet, PKM maskingeværet og RPG7. De er lette at få fat på og lette at betjene og virker trods mangelfuld vedligeholdelse.

Også RPG-7 (rocket propelled grenade = panserværnsvåben) er udbredt i en grad, så man skulle tro, det var løgn. Dette lette panserværnsvåben kræver også kun minimal uddannelse, før skytten er i stand til at afgive skud. Igen er svagheden rækkevidden og præcision. Det sidste blandt andet på grund af de simple sigtemidler. RPG-7 har hovedsageligt to granattyper til panser eller til skud mod bygninger. Fra før verden gik af lave Udover de velkendte våbentyper, så findes der et hav af andre håndvåben i eksempelvis Afghanistan. Typisk gamle våben som Lee Enfield, som daterer sig tilbage til 1895 og i 60 år var standardvåben i den engelske hær. Også virkelig gamle Mauser-geværer findes i en vis udstrækning. - Men uanset hvad, så er det kendetegnende, at de våben, der bliver brugt, er de, som det er muligt at understøtte logistisk og at uddanne på hurtigt, fortæller Rasmus Askov. Det omfatter blandt andet at fremskaffe ammunition. Netop dette er til tider ganske specielt, for det bliver gemt væk på bedste beskub for ikke at blive opdaget af eksempelvis danske soldater. Derfor graves det typisk ned eller opbevares fugtigt.

Noget, som man i udgangspunktet totalt fraråder med ammunition. Men når det bliver puttet i de simple og velkendte våben, ja, så virker det. Også selv om våbnet fyldes med skidt samtidig. - Det kan godt være, det er gamle, slidte, og dårligt vedligeholdte våben. Men man skal ikke tage fejl, for de skyder stadig, siger Rasmus Askov. Et vist våbenkendskab til de mest udbredte våben kan være med til at give danske soldater en fordel. Eksempelvis ved at kunne aflade såvel AK-47, som Dragunov og PKM.

Fakta AK-47 Våbentype: Stormgevær Kaliber:

7,62 mm

Løbslængde:

415 mm

Ammunition:

7,62 × 39 mm

Længde:

870 mm

Vægt:

4,3 kg opladt

Skudkadence: 600 skud i minuttet Mundingshastighed: 710 m/s Effektiv rækkevidde: 300 m

Hæren nr. 2 | 2011

11


Ny uddannelse og nyt materiel

Video Ingeniørsoldaterne opruster med nyt mobilt rydningsmateriel - se video

Major Michael B. Elgaard foran en af ingeniørenes Piranha køretøjer. Det og flere andre bliver brugt til at transportere robotterne i Afghanistan.

Ny uddannelse og nyt rydningsmateriel skal sikre langsigtet indsats Danskerne demonterer og adskiller nu vejsidebomber i Afghanistan. Det giver mulighed for at samle beviser ind, så skyldige kan retsforfølges

12

Hæren nr. 2 | 2011

Af Dennis Knudsen, tekst/foto Danskerne har længe kørt med mekanisk minerydningsmateriel i Afghanistan. Men der, hvor man for eksempel har brugt en minerydningsplov, har der ikke været mulighed for at samle beviser ind. Med den nye uddannelse og det nye udstyr støtter danske soldater nu briterne

i arbejdet med at samle beviser ind. Det sker for at kunne danne sig et overblik over, hvem der laver IEDerne (Improvised Explosive Device,) hvor de bliver lagt, og hvordan de bliver lavet. - Muligheden med de nye tiltag er, at man kan samle beviser ind og overdrage dem til det britiske system, så man har muligheden for at retsforfølge de forbrydere, der har udlagt IEDerne,


IEDer fundet i Afghanistan. Der er ikke nogle faste normer, når det kommer til at producere IEDer.

fortæller major Michael B. Elgaard, chef for 5. EODKMP (Explosive Ordnance Disposal Kompagni.) Den 6. april røg det første hold af sted til Afghanistan. Specialister i det uforudsigelige og improviserede Når man støder på en IED, er der groft sagt ikke nogle normer at støtte sig til. De er bygget af improviserede materialer og som regel uden nogen form for kvalitetssikring. Det kræver derfor en særlig erfaring at kunne demontere dem. Ingeniørsoldaterne er derfor blevet specialuddannet blandt andet hos briterne. Deres færdigheder er stort set de samme som dem, man kender hos bomberydderne, der arbejder med den mere kendte ”Rullemarie” herhjemme. - Vi har brugt lang tid på at uddanne disse soldater, så de er ligeså godt klædt på som alle vores andre soldater til at løse deres opgave. Så nu tager vi også vores del af efterforskningsbyrden og rydningsdelen på lige vilkår med øvrige allierede soldater dernede, forklarer Michael B. Elgaard.

Det er selvfølgelig ikke hver gang, man har muligheden for at demontere IEDerne. Under operationer kan det for eksempel stadig være nødvendigt at bruge mineploven og så komme videre. Men i det omfang, det kan lade sig gøre, vil IEDD-teamet (Improvised Explosive Device Disposal) fremover forsøge at sikre de tekniske beviser. - Det primære er selvfølgelig sikkerhed for vores soldater, men grunden til, at vi har efterforskningsdelen med, er, at vi så kan retsforfølge og standse anvendelsen af improviserede sprængladninger i fremtiden, uddyber Michael B. Elgaard. Den danske enhed vil blive indsat under Joint Force EOD (Explosive Ordnance Disposal.) Derved kan både danske, britiske og andre allierede styrker trække på specialisterne. Dragon Runner og Talon IEDD-teamet har fået to nye redskaber til deres værktøjskasse. Der er tale om de to robotter Dragon Runner og Talon, der er varianter af den kendte Rullemarie.

lse på fjernberette fingerspidsfornemme

d den d at undersøge en bil. Me De to robotter i gang me otterne kan. rob ad hv , for r nge grænse tjeningen er der ikke ma

Begge er noget mindre i størrelse. Dragon Runner er endda så lille, at den kan pakkes i en rygsæk, så soldaten kan have den med på patrulje. - Den største fordel ved, at vi har fået noget nyt fjernbetjent materiel er, at der er stor sikkerhed for vores personel, når de arbejder med det. Filosofien er jo, at vi løser så meget som muligt fjernbetjent med den største sikkerhed for vores personel som muligt. Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed, pointerer Michael B. Elgaard. Han slår desuden fast, at den farlige opgave skal ses i lyset af virkningerne heraf. Nemlig at man kan redde både civile og soldaters liv og lemmer. Og sidst, men ikke mindst, at man har større chance for at få fat i de skyldige, så udlægningen af IEDer i fremtiden kan reduceres. Det er i første omgang vedtaget, at IEDD-holdene skal indgå i tre rotationer i Afghanistan. Herefter skal ordningen evalueres for at se om den ønskede virkning er opnået, og om man skal fortsætte.

en e af robotterne) styres af Dragon Runner (den lill større et nog et har skærm. Talon lille fjernbetjening med r. ede e muligh styringsmodul med lidt fler Hæren nr. 2 | 2011

13


Dansk militær-

MUSIK

Nu er dansk militærmusik ikke blot skrevet med noder Fra de første skingre trut ved Visbys mure i 1361 og frem til i dag har dansk militærmusik med undtagelse af nogle få perioder altid været en del af livet i uniform. Nu er militærmusikkens historie blevet sikret for eftertiden Af Kaj-Ivan Bæk Første gang et dansk signalhorn blæste til angreb på en fjende var så vidt vides i 1361, da en dansk hær stod uden for murene ved hansestaden Visby på Gotland. På daværende tidspunkt var signalerne blæst af en ”hornhyler”, de var simple og meget få. Siden blev de udbygget til egentlige kommandosignaler, og der findes masser af malerier af datidens signalmand på den hvide hest ved siden af den militære fører. Det var i sagens natur ikke egentlig underholdningsmusik, men et stort skridt på vejen var, da inspirationen fra det sydlige Europa slog igennem i skikkelse af ”hele den tyrkiske musik” med trommer, pauker, klokkespil og en del andre

14

støjende instrumenter. Midt i det 19. århundrede var dansk militærmusik på sit absolutte højeste med omkring 700 musikere, hvoraf den nok mest kendte hed Carl (August) Nielsen og kom fra Nørre Lyndelse syd for Odense. I dag er der blot to militærorkestre af brassband typen tilbage i Danmark, nemlig Prinsens og Slesvigske Musikkorps samt Den Kongelige Livgardes Musikkorps (harmoniorkester), i alt godt 60 mand. Hertil kommer nogle tambourkorps.

Prinsens musikkorps havde gæstedirigent Frans Rasmussen med til en kombineret musik og sangaften, hvor et stort publikum sang med på nogle af forårets sange.

Hæren nr. 2 | 2011

Aldrig før beskrevet Hærens Operative Kommando (HOK) blev for omkring tre år siden bevidst om, at der faktisk aldrig var lavet en historisk dokumentation af dansk militærmusiks historie. Den nedsatte et triumvirat bestående af to pensionerede oberstløjtnanter, Erik Bernhardt Johansen og Svend C. Volden, samt musikdirigent Hans Erik Christiansen, som i 2009 fik opgaven at skrive musikkens historie. Denne beretning er nu færdig til udgivelse og foreligger som et 17-siders A4 dokument i pdf-format, som kan downloades fra HOK´s hjemmeside samt på internettet, hvor dokumentet indeholder lydfiler med eksempler på militærmusik. - Det har været en spændende opgave at løse, for der fandtes ikke en samlet beskrivelse af militærmusikkens historie, siger Erik Bernhardt Johansen, der har været den ”praktiske gris” i skrivearbejdet. - Det var alt sammen noget, vi skulle finde ved de enkelte musikkorps arkiver samt hos enkeltpersoner og institutioner


Dansk militær-

MUSIK

te, - Noget af det førs rekrutterne møder ved forsvaret, er rer musik, som vi leve ved indkaldelsen.

Frans Rasmussen dirigerer, og cafevært fra Cafe Hack, Søren Dahl (yderst til venstre), spiller med som gæstetrompetist og konferencier.

med relation til militærmusik. Men det er lykkedes ganske godt, og vi har i dag et historisk dokument, der fortæller dansk militærmusiks historie ud fra de oplysninger, vi har kunnet skaffe os. Dansk militærmusik har ført en omtumlet tilværelse op gennem årene, fortæller Johansen videre. I mange år var det ikke rigtig musik i den form, vi kender i dag, men udelukkende signaler, der skulle få ”folk og fæ til at flytte sig”. Siden kom der mere melodi på, oftest baseret på kormusik, og i dag ser vi konservatorieuddannede musikere, der spiller alt fra de traditionelle marchnumre over julesange, fædrelandssange, musicalmusik, rock og hiphop til musikledsagelse til kor- og anden fællessang. Ved indgangen til det indeværende forsvarsforlig var der på grund af forventede besparelser bragt to af musikkorpsene i spil til nedlæggelse, så der kun ville være Livgardens Musikkorps tilbage. - Det ville have været en uoprettelig skandale at skamfere militærmusikken af

sparehensyn. Det er trods alt kun ”basseører”, vi taler om, og de koncertarrangementer, orkestrene gennemfører, hviler i sig selv, fordi entreindtægter dækker såvel lokaleleje samt eventuelle solister, siger Erik Johansen. - Vi har tidligere set eksempler på nedlæggelse af militærorkestre. I 1901 forsøgte man af samme årsag som nu at nedlægge alt undtagen Livgardens musik, men der rejste sig et ramaskrig i befolkningen, og beslutningen blev droppet. I 1932 var der derimod ingen kære mor. Da røg det hele minus Livgarden, og sådan så det ud på musikfronten til efter 2. Verdenskrig. Der havde vi så til gengæld marchmusik nok (den tyske værnemagt, red,), men den glemmer vi helst, og det skal i hvert tilfælde ikke omtales sammen med dansk militærmusik. - Lad mig slutte med at konstatere, at det har været spændende at være med til at skrive militærmusikkens historie. Jeg har altid været glad for militærmusik, og det systematiske arbejde med musikkens historie har også vist mig, at det vil være en fadæse af uhørte dimensioner at røre ved de bestående militærorkestre. De skaffer så meget good will i befolkningen, at det alene næsten retfærdiggør opretholdelsen af dansk forsvar. Desuden vil det være mord på en kulturarv, som vi kan være stolte af, siger Erik Bernhardt Johansen. De unge elsker os At militærmusikken er populær langt ud over forsvarets egne rækker bekræftes af

orkesterchef for Prinsens Musikkorps, Henrik Thorngaard: - Vi bliver altid taget godt imod, når vi spiller i civil sammenhæng. Vi spænder bredt i repertoiret, så der er noget for både børn, voksne og plejehjemsbeboere. Vi har mange succeser sammen med kendte solister ved nytårskoncerter og i andre sammenhænge, og for nylig lavede vi en syng-med-aften i Skive, hvor vi havde den kendte dirigent Frans Rasmussen (ham med blandt andet tv-serien ”Stemmer fra Vollsmose”, red.) og radiovært Søren Dahl fra Café Hack som konferencier med. Der var cirka 850 tilhørere, heriblandt et lokalt kor på 65 medlemmer, og det var en forrygende aften. Men ikke mindst inden for forsvarets egne rækker er militærorkestrene populære. - Noget af det første, rekrutterne møder ved forsvaret, er musik, som vi leverer ved indkaldelsen. Det sker ind imellem, at vi bevæger os fra en stille undren over os til en stadium, hvor rekrutterne står op på stolene og rocker med. Det er vanvittigt sjovt, og der bliver musikken for alvor en del af soldatens hverdag, og den forlader dem sjældent, før de dør. For vi må jo erkende, at der desværre er nogle, der ikke får lov at leve at langt liv. Til gengæld er musikvalget ved en begravelse som oftest en fast del af soldatens ”sidste vilje”. Og den spiller vi selvfølgelig også, slutter Henrik Thorngaard.

Video Se video fra koncerten her

Orkesterchef Henrik Thorngaard mener, at befolkningen og forsvaret får ufatteligt meget for få penge samtidig med, at soldaterne holder af den musik, de militære musikkorps leverer i glæde og sorg. Fotos: Kaj-Ivan Bæk.

Hæren nr. 2 | 2011

15


Uddannelsen af r ydningsassistenter

Procedurerne på rygraden Uddannelsen af rydningsassistenter kører på skinner. Der lægges vægt på en blanding af teori og en masse praktisk erfaring i uddannelsen Af Dennis Knudsen, tekst/foto

Video Uddannelsen af rydningsassistenter kører på skinner - se video

Rydningsassistenterne fra hjemmeværnet har løst over 70 opgaver, siden de den 20. december i fjor begyndte at støtte Ammunitionsrydningstjenesten. Uddannelsen har fokus på en blanding af teori og praktisk træning, hvor den praktiske del er kommet til at fylde en anelse mere siden starten af uddannelsen. De sidste dage af uddannelsen skal de blandt andet igennem forskellige moment-spil og mini-tasks, der er med til at afgøre, om hjemmeværnssoldaterne kan procedurerne og er klar til at løse opgaver i den virkelige verden. Udstyret med kanon Det er ofte ting som kanonslag og chrysantemumbomber, rydningsassistenterne bliver sendt ud til. Hvis man ikke kender historien bag de farlige genstande, bliver de som regel uskadeliggjort på stedet. Udstyret med en 20 millimeter kanon, Neutrix Disrupter, kan hjemmeværnsfolkene uskadeliggøre eksempelvis chrysantemumbomberne. Det er vagthavende ved Ammunitionsrydningstjenesten, der bestemmer, hvem der skal sendes ud, når politiet ringer for at rekvirere hjælp.

Seniorsergent O. P. W. Jespersen (længst til venstre) agerer både som kontrollant og moment ved denne mini-task. Han har ringet til ammunitionsrydningstjenesten, som den civile person ”Peter Jespersen,” der på sin gåtur har fundet noget, der ifølge ham minder om en luftbombe. Rydningsassistenterne bliver sat på opgaven, og efter et kort telefon-interview med ”Peter Jespersen”, hvor de spørger ind til de nærmere omstændigheder, kører de ud og tager kontakt til ham. Det er premierløjtnant Phillip C. F. Andresen (i midten) og sergent Jørgen Nielsen fra hjemmeværnet, der skal løse opgaven.

16

Hæren nr. 2 | 2011


området og lsen en plan for sikring af han sammen med Jørgen Nie ger læg er liggøres. reft ade De usk l n. ska atio dokument er væk, mens bomben er billeder af luftbomben til hjælpe med at holde person kan han om , rgt Phillip C. F. Andresen tag spu pel eksem ”Peter Jespersen” bliver for gennemførelse af opgaven.

Jørgen Nielsen lader kanonen med en 12 millimeter patron og en deci liter vand, der skal åbne bomben så krudtet bliver frigjort af ind , pakningen. Så kan krudtet uska deliggøres på en langt mindre farl Derefter hjælper han Phillip C. ig måde. F. Andresen i beskyttelsesdragten, hvilket er et tomands-job.

R ”HER SPRÆNGES. HE lille et er lyd r De .” ES NG SPRÆ Det af. hult drøn, da kanonen går p dam t Lid syner ikke af meget. Men er det eneste synlige bevis. ben bom luft og den gør sit job, ænbliver åbnet uden af at spr i edt spr nu er ligg e ges. Restern n. nde skovbu

per sig vej gennem Phillip C. F. Andresen kæm der skarp overUn . ren pte krattet med Disru får han kanonen vågning af seniorsergenten ben og bakker placeret korrekt over luftbom sat er beskyttet derefter ud igen, så han fort af dragten.

Resterne af krudt og indpaknin g samles i en bunke, og en lille deto nator placeres under det. Phillip C. F. Andresen trækker væk med kanonen, så krudtet kan brændes af og opgaven afsluttes.

Lidt forkullede rester er det eneste, der er tilbage. Da der er pakket ned og ryddet op, samles alle til en evaluering. - Det var lige efter bogen, fortæller seniorsergent O. P. W. Jespersen. Jeg har ikke rigtig noget at tilføje udover godt arbejde, slutter han. Efter et par hypotetiske spørgsmål fra rydningsassistenterne går turen videre mod nye opgaver og udfordringer, så alle procedurerne kommer helt ind under huden.

17


Stud

KRIGER

Officer for et døgn De fleste går i gymnasiet. Nogle er i gang med en videregående uddannelse. Fællesnævneren er, at de alle ønsker at afklare officersdrømmen i hæren. De har meldt sig til STUD KRIGER 2011. Det er tidligt på året, og vi er i øvelsesterrænet ved Antvorskov ved Slagelse

Af Jeanette Serritzlev ”Fryser I? Jamen, så laver vi bare nogle strækkere,” siger delingsføreren. Straks er der nogle af pigerne, der får det betydeligt varmere. Men de slipper ikke. Der er sne på jorden, men det er ingen undskyldning. Kulden til trods er stemningen stadig høj. Det er anden dag på STUD KRIGER 2011, og de cirka 100 fremmødte er motiverede og interesserede. Det skyldes selvfølgelig et godt program og gode oplægsholdere – men mere end noget andet skyldes det 13 engagerede kadetter fra Hærens Officersskole, der er sat på som kompagniledelse og delingsførere for stud. krigerne. En god erfaring Det er ikke kun stud. krigerne, der får noget ud af delingsførerne. Det samme gælder den anden vej. Løjtnant Lisbeth Skjødt står for idrætten under arrangementet og har været med under planlægningen.

18

Hæren nr. 2 | 2011

forløber over STUD KRIGER år deltagelse to dage og havde i ennesker af cirka 100 unge m e. med officersdrømm

- Det giver da noget erfaring, siger hun. Det er en god øvelse, før vi skal ud at have værnepligtige. Hun er glad for at mærke gejsten hos deltagerne, selv om fysikken i nogle tilfælde lader noget tilbage at ønske. Det er dog ikke det primære: - Hvis ikke de vil det i hovedet, så kan det være lige meget. Fysikken kan man altid komme efter, siger hun. Og de vil det, mener hun: - Man kan godt mærke, at vi har fået fat i de mest motiverede af ansøgerne. Løjtnant Nicky Thyboe er med som delingsfører. - Det er sådan lidt et frikvarter fra skolen, siger han, og så er det da altid sjovt at være med at præge og inspirere unge mennesker. Han er positivt overrasket over niveauet. - De spørger meget, og de har forberedt sig godt, inden de kom, siger han.

Programmet bød blandt andet på orientering om officersuddannelsen, idræt, demonstration i øvelsesterrænet, orientering om de forskellige tjenestegrene og en rundvisning på Frederiksberg Slot. Ved ansøgningens frist den 15. marts havde Forsvarets Rekruttering modtaget 18 ansøgninger på et særligt skema, som blev uddelt under arrangementet. Hertil skal lægges dem, der har deltaget, men søgt på det ordinære ansøgningsskema, samt de, der måske venter til næste år.


Stud

KRIGER

Mens stud.krigerne venter på den taktiske demonstration, øver de sig i at holde varmen. Foto: Jeanette Serritzlev.

Tager afklaret hjem De fleste af deltagerne er på sidste år på en gymnasial uddannelse. Men der er også deltagere, som for længst er blevet studenter. En af dem af Mathias Broundal. Han er 24 år og har afsluttet sin bacheloruddannelse på samfundsvidenskab i Aalborg. Nu overvejer han at lægge vejen om og søge ind på Hærens Officersskole. - Da jeg skulle på session, sagde det mig ikke så meget. Jeg har altid været meget målrettet og gået den lige vej fra 9. klasse til gymnasiet og direkte videre på universitetet, fortæller han. Efterhånden er han blevet mere interesseret i hæren. - Det tiltaler mig, at officersuddannelsen forener det boglige og det fysiske. For ham har STUD KRIGER 2011 givet ham den afklaring, han søgte: - Jeg sender i hvert fald en ansøgning.

Løjtnant Nicky Thyboe med hans ’deling’ af stud.krigere i øvelsesterrænet ved Antvorskov. Foto: Jeanette Serritzlev.

Nogle af stud.krigerne får mulighed for at deltage i den taktiske demonstration. Her introduceres de til opgaven. Foto: Jeanette Serritzlev.

Hæren nr. 2 | 2011

19


Udd. ved

NSE

Der skal være lys i pæren! t i det Personelle ent Støtteelem Nationale r, og ånder fo r e v le ) E S (N ke i den dans e n r e t a ld at so s an få dere k e p p u r g kamp nmpe udda æ k n E ”. r ”stumpe t ats samt e nelsesinds er rvice-gen” e s ” t e g ræ udp n for et baggrunde nde NSE velfungere Af Niels Brandt, (tekst/foto) presseofficer, DANILOG Kontoret hos næstkommanderende i 7 HRU (Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse) ved Det Danske Internationale Logistik Center – i daglige tale DANILOG på Vordingborg Kaserne – er prydet med kalendere, skemaer og uddannelsesplaner. Siden december har

20

Hæren nr. 2 | 2011

planlægningen for de 35 mænd og kvinder, der skal indgå i Det Nationale Støtteelement hold 13, fyldt hendes hverdag, så godt og vel. Premierløjtnant Cæcilie åbner et farverigt Excel-ark på sin skærm og anskueliggør omfanget af uddannelser i den lille enhed, der i perioden fra februar til august 2012 er krumtappen i genforsyningen af de danske soldater i Helmandprovinsen. En lille enhed med en ganske omfattende opgaveportefølje. NSE’et består af syv konstabler med Hærens Reaktionsstyrkekontrakt samt 28 befalingsmænd og konstabler fra stående reaktionsstyrke – og så er der lige chefen og næstkommanderende selv, som også skal uddannes. Planlægning med Murphy som passager De 35 mand har 28 vidt forskellige funktioner, som alle er uddannelsestunge. På de otte måneder, som Cæcilie har til

rådighed til uddannelsen af sit personel, tilbringer langt de fleste omkring 500 timer på skolebænken. ”Og så skal der også være tid til afspadsering og sommerferie, så mandskabet kan tilbringe tid sammen med deres pårørende, inden uddannelseshelvedet begynder igen”. - Lige nu er planlægningen relativ nem, fortæller Cæcilie, men om 14 dage begynder de første på deres uddannelse, og så bliver virkeligheden en afgørende medspiller, for planen er så stram, at der ikke må gå ret meget galt. Og så skal der improviseres. Og det kommer til at gå galt, når 35 mennesker skal på 28 forskellige specialkurser, så er Murphy inviteret med. (”Murphy” er ikke en tjenstgørende soldat, men en talemåde (epigram), hvor det hedder, at ”alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt”, red.). - HRU-soldaterne er relativt nemme at planlægge med, for dem har jeg kommando over hele tiden. Men de fastansatte sidder i andre stillinger og har deres

relativ nem, - Lige nu er planlægningen 14 dage begynder om en m e, ili æc C r le æl rt fo se, og så bliver el nn da ud s re de på te rs fø de medspiller, virkeligheden en afgørende for planen er meget stram.

til at håndtere Der skal tunge maskiner NSE på plads. tungt grej. Men det har


Udd. ved

NSE

forestående udsendelse som en skråstregsfunktion. Det betyder, at jeg skal koordinere med deres moderenhed, når de skal på uddannelse. Men jeg oplever, at jeg møder stor velvilje fra alle, for at jeg kan få uddannet mit personel, siger Cæcilie. Failure is not an option HRU’erne skal naturligvis igennem de samme fag som alle andre soldater, der skal udsendes. Derfor er der afsat tid til både den grundlæggende uddannelse i blandt andet førstehjælp, signaltjeneste, orientering, skydning med pistol, let og tungt maskingevær, pionertjeneste, forholdsregler mod improviserede sprængmidler (CIED) og meget mere. Men i NSE’et skal alle også kunne håndtere alle typer køretøjer. Efter at de nødvendige kørekort – B, C og CE – er bestået, skal der omskoles til alle de køretøjer, der er i missionsområdet – SVETRUCK, Kooiaap, VW buslet, GD 270, Topløfter, MRAP, SX’ere med flere. Når det er overstået, skal de have uddannelse inden for deres fagområder. Pakke- og surringskursus, farligt gods uddannelse, Demars, og endelig skal de på sidemandsoplæring både ved Movement Control (MOVCON) og ved National Støtteenhed Danmark (NSDK) ved DANILOG. - Det eneste, der ikke må ske, er, at de dumper, for så kan vi ikke nå at give dem den fornødne uddannelse, forklarer Cæcilie Rottbøll.

Med den mængde uddannelse er det så godt som umuligt at samle hele NSE’et inden udsendelsen. Det er først i flyveren på vej mod Helmand, at hele enheden er samlet. Det er en særlig udfordring for NSE’et at skulle fungere som en velsmurt servicemaskine efter en kort overdragelse fra det gamle NSE. En livsstil at arbejde i NSE’et Ordet ”service” bliver brugt mange gange i samtalen med Cæcilie. - I hvervningen lægger vi stor vægt på, at det er de rigtige personer, der kommer på de rigtige poster, forklarer Cæcilie. De, der skal have hyppig omgang med vores kunder, skal have snakketøjet i orden og være udadvendte især indkøberen og terminalfolkene. De skal hurtigt kunne etablere det professionelle netværk, de er afhængige af, når de skal have tingene hurtigt og til den rigtige pris. Terminalfolkene skal desuden kunne fungere som guider for alle de rejsende. Kaptajn Christian er chef for NSE 13. Han har tidligere været udsendt med kamptropperne og kender derfor et NSE indefra. - Vi er klar over, at vi har nogle privilegerede vilkår i forhold til kamptropsoldater, siger Christian, men vi er også meget bevidst om, at vores arbejde har stor betydning for, at de har succes med deres opgaver. Derfor er vores arbejde gennemsyret af parathed til at yde service. Det er næsten en livsstil, og vi skal være klar

der er grej og udstyr på lg på alle hylder”, men Der er vel næppe ”frit va mende NSE-hold. ve sendt ud med de kom alle hylder klar til at bli

Næstkommanderende, premierløjtnant Cæcilie, skal holde orden på en ”hel sæk lopper”, når den specialiserede uddannelse går i gang.

uanset tidspunktet på døgnet. Desuden skal vi være i stand til at sætte os selv i baggrunden, når der kommer kunder i butikken, som måske lige har fået halvandet døgn i Camp Bastion. Det sker, at lunten hos vores kunder er lidt kort, men så skal vi have den fornødne empati i situationen og være rummelige. Føringen af NSE’et bygger på tillid til den enkelte medarbejder. - Det er afgørende, når man er chef for en enhed, der er så specialiseret. Derfor skal de medarbejdere, vi hverver til NSE’et, være meget selvstændige og ansvarsbevidste, og så skal de have ”lys i pæren, afrunder kaptajn Christian.

sdele de forskellige forsyning Der bliver holdt rede på ved hjælp af stregkoder. Hæren nr. 2 | 2011

21


Erstatningssager

Centralisering giver win-win situation i erstatningssager Af Søren Matz, kaptajn-R Fra 1. marts centraliserede hæren al sagsbehandling af erstatningssager i forbindelse med færdselsuheld ved Hærens Logistikskole (HLS) i Aalborg. - Dette projekt har været nogle år undervejs og har gennemgået meget detaljerede overvejelser, siger oberst Flemming Larsen, chef for Hærens Logistikskole og Trænregimentet, samt tillige formand for Forsvarets Færdselssikkerhedskommission. - Hæren og det øvrige forsvar har længe vidst, at en centralisering af sagsbehandlingen af erstatningssager vil betyde en gevinst for alle parter – en vaskeægte win-win situation, fortsætter obersten, men det er først nu, de rette ressourcer og kompetencer er faldet på plads. Det primære formål Formålet med at centralisere disse ofte tidkrævende og komplicerede sager under HLS er enkelt: - Vi ønsker at aflaste den operative struktur, så der bliver mere tid til alle de andre opgaver, siger Flemming Larsen. Jeg er sikker på, at de fleste chefer vil se det som en gevinst, at de ikke længere skal tumle med forsikringsspørgsmål, erstatningsregler og de tunge administrative procedurer, der er forbundet med færdselsuheld. Det er tanken, at enheder i hæren fremover fremsender meldinger om færdselsuheld til HLS. Erstatningsspørgsmål ved tingsskade, kontakt til forsikringsselskaber og modpart skal fremover behandles og afgøres ved Færdselsafdelingen ved Logistikskolen. Hændelsesforløbet i de fleste færdsels-

22

Hæren nr. 2 | 2011

LS vil i - Færdselsafdelingen ved H te ”hul i væggen” es en ns re hæ e iv bl en tid m fre er i erstatningssager til civile forsikringsselskab for de praktiske forhold på uheldsstedet med tingskade. uheld har fire grundelementer: (1) køreren skal kunne vurdere om hændelsen er en kørselsskade eller et færdselsuheld og kunne handle i overensstemmelse med situationen; (2) køreren skal alarmere de relevante interne/eksterne nøglepersoner og partnere; (3) køreren skal udvise koordineret og hensigtsmæssig adfærd under hændelsens videre forløb. Endelig skal enheden (4) forvalte de aktioner, som er afledt af hændelsen. Det nuværende bestemmelsesgrundlag pålægger enhver chef og kører et ansvar igennem alle fire elementer i hændelsesforløbet. Ved centralisering vil HLS overtage ansvaret for aktioner, der skal behandles efter uheldet – altså alt det tunge papirarbejde, når uheldet er sket. Chefer og kørere har dog stadig et ansvar

og for tilvejebringelse af dokumentation i forbindelse med uheldet. Chefer skal fortsat anmelde personskader og arbejdsskader til Forsvarets Arbejdsskade og Erstatningskontor, sager om overtrædelser af Færdselsloven behandles stadig af Auditørkorpset, mens Forsvarskommandoen som hidtil behandler erstatningsspørgsmål ved færdselsuheld i udlandet. HLS vil fremover yde støtte og rådgivning omkring færdselsuheld til enheder og chefer samt forestå koordination med øvrige militære og civile myndigheder. - Færdselsafdelingen ved HLS vil i fremtiden blive hærens eneste ”hul i væggen” til civile forsikringsselskaber i erstatningssager med tingsskade. Det er både til fordel for hærens operative enheder, men også for eksterne partnere, som


Principskitse for det typiske hændelsesforløb ved færdselsuheld.

Erkendelse af hændelse & identificering af situationen

Hensigtsmæssig adfærd under hændelsen

Alarmering

Aktioner når krisen er overstået

Færdselsuheld vil fremover blive behandlet centralt for herigennem blandt andet at samle og udnytte. viden om årsager til uheld. ønsker at henvende sig til os, siger oberst Flemming Larsen. Det sekundære formål Udover støttefunktionerne til enheder og chefer når uheldet er ude, vil en centralisering af sagsbehandlingen ved HLS styrke det statistiske grundlag for en vurdering af forholdene omkring færdselsuheld med hærens køretøjer.

- Centralisering af viden om færdselsuheld i hæren vil gøre os i stand til at iværksætte forskellige præventive tiltag som eksempelvis forbedring af kører- og kørerinstruktør-uddannelserne, foretage ændringer i bestemmelserne for brug og drift af hærens køretøjer eller danne grundlag for iværksættelse af oplysningskampagner, påpeger oberst Flemming Larsen. - Gennem en centraliseret indsamling af viden er det vort langsigtede mål at styrke hærens færdselssikkerhedskultur og gøre vore soldater til mere sikre og ansvarlige bilister, siger obersten. - Det er en fordel for alle – også samfundet som helhed.

En centralisering af viden, kompetencer og ressourcer til sagsbehandling sigter også mod en generel nedsættelse af sagsbehandlingstiden for tingskader. Færdselsafdelingen ved HLS vil i princippet fremover fungere som hærens forsikringsselskab, og det er målet, at HLS kan yde en service, som er på højde med eller endda overgår den service, de private forsikringsselskaber yder. Dette gælder både overfor de enheder, der er færdselsafdelingens ”kunder”, men også over for den modpart, som hæren eventuelt har erstatningsansvar overfor. Erfaringer omkring centraliseret sagsbehandling af erstatningssager ved andre af hærens stabe har antydet, at en målrettet indsats på området også har en økonomisk gevinst såvel direkte som i form af besparelser og nedbringelse af den tid, skadelidte må undvære sit køretøj. Vision og mål HLS vil inden for den nærmeste tid udsende bestemmelser for den fremtidige sagsbehandling. Hvis du er i tvivl om erstatningsforhold, kan du altid henvende dig til sagsbehandleren ved HLS. Hæren vil i løbet af 2011 opbygge et erfaringsgrundlag omkring centraliseret sagsbehandling indenfor tingskadeerstatning ved HLS. - Vi forventer, at dette initiativ vil give os et indblik i arbejdsgange og resultater, som vi på længere sigt kan anvende som udgangspunkt for centralisering af området for andre dele af forsvaret, siger Flemming Larsen. - Den overordnede målsætning med centralisering af sagsbehandling af tingskade erstatningerer at opnå en reduktion af både direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med forvaltning af erstatningsansvar på tværs i hele hæren samt at styrke hærens omdømme og sociale ansvarlighed, slutter formanden for Forsvarets Færdselssikkerhedskommission, oberst Flemming Larsen.

ativ vil give os et - Vi forventer, at dette initi ltater, som vi på su re og ge an sg jd be ar i lik indb m udgangspunkt for so e nd ve an n ka t sig e er ng læ r andre dele af forsvaret, centralisering af området fo Hæren nr. 2 | 2011 sen. siger oberst Flemming Lar

23


Hæren på

FACEBOOK

Så kom Hæren på Facebook Følg med i hærens hverdag, deltag i debatten og hold kontakten via Facebook I forbindelse med forsvarsforliget besluttede Hærens Operative Kommando at oprette en Facebook-side, hvor interesserede kunne følge med i implementeringen samt blive informeret om seneste nyt. Det gjorde vi for nemmere at kunne ramme vores modtagere på deres egne vilkår. Nu er vi så gået skridtet videre og har lavet en side, som slet og ret hedder ”Hæren,” da vi gerne vil nå ud til både nuværende og tidligere soldater, pårørende og alle, der ellers kunne finde en interesse i, hvad der sker i Hæren. Det er vores ambition med siden bedre at kunne holde kontakt med interesserede samt informere om de mange ting, der rører sig i Hæren. Så skynd jer ind på Facebook og tryk på ”synes godt om – knappen.” For god ordens skyld skal det nævnes, at vores officielle side fortsat hedder: forsvaret.dk/hok.

24

Hæren nr. 2 | 2011


Hæren på

FACEBOOK

Hæren nr. 2 | 2011

25


Daniel Agger

Den gule sløjfe flytter til Liverpool

Journalist John Kreiner har selv en søn i Helmand for tiden, og han fik gennem farmand en hilsen fra Daniel Agger, der præsenterer sin gule sløjfe, der skal sidde på bilen i Liverpool.

Den danske fodboldspiller, Daniel Agger, vil frem over køre med den gule sløjfe ”Støt vore soldater” bag på sin bil i England. Det vil synliggøre hans store engagement for de danske soldater under og efter udsendelse i internationale operationer Af John Kreiner, journalist, (tekst/foto) Når Daniel Agger er på fodboldbanen, så er det fodbold, det hele handler om, ingen tvivl om det. Og så er det lige meget, om han er på banen for det danske landshold eller for sin engelske klub, Liverpool FC i Premier League. Men når han ikke er på fodboldbanen eller træner, så er en meget stor del af hans tanker i Afghanistan hos de danske soldater, der gør tjeneste i den urolige Helmand-provins. Hans tanker er hos pårørende til dræbte soldater, hos soldaterne, der bare passer deres tjeneste, men mest af alt hos de soldater, der er kommet til skade på krop eller sjæl under tjenesten i en international operation. Derfor er han gået aktivt ind i arbejdet omkring fonden ”Soldaterlegatet”. - Soldaterlegatet gør et meget stort og desværre nødvendigt arbejde for soldaterne, der kommer hjem med skader, fysiske såvel som psykiske, siger Daniel Agger, da vi møder ham midt i forberedelserne til EM-kvalifikationskampen mod Norge i marts. - Et af de områder, hvor jeg meget gerne vil kunne bidrage, er med at få sporten

26

Hæren nr. 2 | 2011

ind i soldaternes tilværelse, selv om de måske er hårdt ramt af skader og måske har fået amputeret forskellige lemmer, går han videre. Vi taler jo om mennesker, der som soldater har været i en god fysisk form, og mennesker, der meget ofte var aktive sportsfolk, før de blev udsendt. - Det viser sig jo også, at mange af de invaliderede soldater har en jernvilje til at komme i gang med genoptræning og videre med målrettet sportstræning. - Jeg vil meget gerne kunne bidrage til, at vi med tiden får nogle af disse aktivt ind i mere organiseret sport under handicapidrætten. Som det helt store mål ser jeg nogle af dem som deltagere ved de paraolympiske lege for netop handicappede idrætsfolk, siger Daniel Agger. Jeg er meget imponeret over den vilje, jeg møder, så det mål skal vi nok nå.

Ville selv være soldat Daniel Agger havde selv en drøm om at blive soldat, da han var helt ung. Helst ville han have være jagerpilot, men soldat i al almindelighed var et stort ønske. Familien har ikke nogen egentlig tradition for militærlivet eller -karriere i det hele taget. - Bevares, familiens mandlige medlemmer har da været soldater, som man var tidligere, men en egentlig karriere har vi ikke tradition for, siger han. - Jeg trak frinummer, men søgte ind alligevel. Her blev det ret hurtigt klart, at jagerpilot nok ikke var sagen alene på grund af min størrelse, men fysikken var i orden, da jeg jo allerede den gang var i god træning som fodboldspiller. Så jeg var i gang med at se mig om efter andre muligheder i forsvaret.


- På det tidspunkt fik jeg tilbudt en kontrakt med Brøndby som professionel fodboldspiller, og det ændrede meget i mit liv. - Men det har aldrig påvirket min respekt for de danske soldater, der påtager sig den vanskelige og farlige opgave at blive sendt ud i de internationale missioner, hvor de kæmper for fædrelandet. Det hverken må eller kan sammenlignes med at tage ud og spille en fodboldkamp for Danmark. Daniel Agger ønsker ikke at nøjes med at støtte arbejdet i Soldaterlegatet med den effekt, det giver, når han lægger navn til støtten. - Jeg er utroligt privilegeret, når jeg kan dyrke min hobby og tjene rigtigt mange penge ved det. Når jeg sammenligner mit liv med soldaternes liv og arbejde, så burde det være dem, der fik de store lønninger. De har fortjent det, siger Daniel Agger. Håber på auktion i juni I første omgang vil han selv give penge til arbejdet i Soldaterlegatet, og dernæst har han samlet en lang række effekter fra sit fodboldliv, som han gerne vil bortauktionere. Indtægten ved auktionen skal gå

til arbejdet i Soldaterlegatet. Han nævner muligheden for en auktion i forbindelse med en landskamp mod Island i juni. En landskamp vil altid trække mere fokus på landsholdets spillere og derfor også på Daniel Agger og hans auktion. - Jeg har muligheden for at hjælpe soldaterne, og hvis jeg kan gøre livet bare lidt bedre for nogle af dem, der kommer hjem og har det skidt, så vil det glæde mig utroligt meget, siger han. Daniel Agger vil på et tidspunkt meget gerne til Afghanistan og besøge soldaterne ude i missionen, men har lige i øjeblikket lidt vanskeligt ved at finde

tiden til det, selv om mulighederne har været der. - Med hård træning og masser af kampe for såvel det danske landshold som for Liverpool, så giver det sølle tre ugers ferie om året, og her må jeg nok indrømme, at jeg også skylder familien lidt. Men jeg tager meget gerne af sted, så snart tiden og muligheden byder sig, siger Daniel Agger, før han efter kampen mod Norge skal tilbage til Liverpool med sin gule sløjfe. Da han hører, at HOKs medarbejder selv har en søn i Helmand, tilføjer han: - Du må endelig hilse din søn, og det hold han er ude med!

drøm om Daniel Agger havde selv en lt ung. at blive soldat, da han var he gerpilot, Helst ville han have være ja d var et stort ønske. men soldat i al almindelighe

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

27


Norden samarbejder stadig på det militære område Med det danske militære engagement i Afghanistan, Libanon, Kosovo og Irak kan det være vanskeligt at få øje på ret meget andet i den soldatermæssige horisont. Ikke desto mindre har det militære samarbejde i Norden stadig en væsentlig værdi for de deltagende lande – Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark – idet Island dog kun deltager på det politiske niveau. NORDEFCO hedder sammenslutningen, som er opstået i en ny struktur efter nedlæggelsen af de eksisterende samarbejdsfora (Nordic Armaments Cooperation (NORDAC), Nordic Coordinated Arrangement for Peace Support (NORDCAPS) og Nordic Supportive Defence Structures (NORDSUP)) i 2009. De nordiske lande har deltaget i Peacekeeping Operations siden 1950’erne. I de første årtier var der fokus på træningsaktiviteter samt koordination af UN-Stand By forces – ligesom der blev gennemført UN kurser. I 1990 blev de første NORDCAPS kurser introduceret som en konsekvens af de mere komplekse missioner, der blev gennemført, som for eksempel Balkan Operationerne. I 1993 blev NORDBATT I og II deployeret til UNPROFOR, som et fælles nordisk styrkebidrag og blev indsat i henholdsvis Bosnia and Herzegovina og Former Yugoslav Republic of Macedonia. I 2000 blev NORDCAPS Planningelement etableret og snart derefter fulgte også NORDSUP og NORDAC – og således stod det nordiske samarbejde på en trestrenget struktur. Organisationen er opbygget som en normalt hierarkisk struktur med et politisk element (på afdelingschefsniveau), et militært element (to-stjernet general) og fem samarbejdsområder benævnt COPA (Cooperation Area). COPA har naturlig-

NORDEFCO – organisation Ministers of Defence State Secretaries/ Permanent Secretaries

Nordic Defence Policy Steering Commitee CAPABILITIES

Secretariat

OPERATIONS

Chiefs of Defence

Nordic Military Coordination Commitee CAPABILITIES

Interest

POLICY

Strategic Development

Capabilities

OPERATIONS

HR & Education

Coordination Staff

Training & Exercises

Operations

Area Forums

vis forskellig fokus og tidshorisont, men fælles er, de opretter og giver direktiv til arbejdsgrupper under COPA, hvor produkterne konkret udarbejdes. Nationerne har formandskabet fra ministerniveauet til og med Coordination staff på skift ét år, og Danmark overtager i 2012. COPA arbejder med en tidshorisont på to til ti år for at identificere samt udvikle capabiliteter, hvor fællesprojekter har sin fordel blandt andet ved reducering af omkostningerne. Indenfor COPA capabilities er der fremstillet en top ti-liste med områder, hvor der er størst potentiale for samarbejde med en økonomisk gevinst eller operativt merudbytte. Danmark er i dag med i to af disse arbejdsgrupper (C-IED og Mine Counter Measures).

Som en kuriositet på, hvilke perspektiver der er i fælles anskaffelser, så kan man blot se på anskaffelsen af artillerisystemet Archer (svensk-norsk projekt), hvor besparelsen har været ganske betydelig for begge lande; vurderet til ca. 40 millioner EUR.

Dette er et kort uddrag af en længere artikel om det nordiske samarbejde. Har du fået lyst til at læse mere om den danske deltagelse i NORDEFCO, kan du trykke på linket her eller gå til HOK hjemmeside under Nyt og presse > Udgivelser > documents > NORDEFCO.pdf.

Hæren 2-2011  

Nr.2, 2011, 21. Årgang

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you