Page 1

Hæren Nr. 1 | 2011 | 21. Årgang

Side 16

Nice to meet you, sir! Mød oberstløjtnant Charlotte Wetche, der er Militær Assistent for NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen

TEMA - side 10 - 15:

Militær sikkerhed – skal være en bevidst ingrediens i vores hverdag. Derfor skal den have et eftersyn, siger oberst Jørgen Høll, HOK.


ED

IT

MIL

SI K K E RH

ÆR

TEMA side 10-15

Indhold Vægavis nomineret.......................... side

3

Afghanere finder IED´er for danske soldater ...................... side

4

Første DANCON-march i Green Zone..................................... side

6

Hæren ude af Kosovo ..................... side Hjemmeværnet repræsenterer nu Danmark i KFOR-missionen.

Side 18

8

Side 26

TEMA: Militær sikkerhed................. side 10-15 Fokus på den militære sikkerhed. Charlotte Wetche ............................ side Militær Assistent for Anders Fogh Rasmussen - følg en ”helt almindelig dag“

16

Danmark bidrager til NATOs hurtige reaktionsstyrker i 2012 ................. side

18

Ny 2 centimeter kortserie på trapperne ................................... side

20

Militærgeografisk Afdeling – en verden af muligheder ............. side

22

Soldaterrekreation i Holstebro ..... side

24

Nyt træningstøj til ansatte i Forsvaret ........................................ side

26

ISAF-indsats på vej på museum .... side

27

Side 8

Side 16 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Dennis Vang Knudsen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

2

Hæren nr. 1 | 2011

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5726

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


Hæren

LEDER

Vægavis nomineret til journalistisk pris Enkelhed og en overraskende effektiv kommunikationsform i en højteknologisk tid placerer HOK vægavis blandt de nominerede til journalistpris Af Erik Bøttger, presseofficer Dansk Journalistforbund (kreds 5) har nomineret Hærens Operative Kommandos vægaviser til en pris som ”Årets overraskelse”. Prisen skal uddeles ved en gallafest i ”Hall of Fame” i Holstebro fredag den 25. februar.

Sidste:

pris Vægavisen fik HOK lykkedes det n te af ag ed vinde den Sent fr e vejen” og el h å ”g at askelse”. vægavis ”Årets overr s ri p e sk ti journalis ed det: gsteksten h , læser I nominerin rundt i felten er d n re er d fange ”Soldater, anet. For at tr in r le el ls ikke e-mai dt Kaj-Ivan somhed fan rk æ m p o es der , journaliældgammel en e g ru b at på . Artikler om : Vægavisen rm o tf la p k stis g hænger s udmøntnin et ig rl fo rs ke kan forsva soldaterne ik r vo h , k is g strate mme forbi. munikatiundgå at ko effektiv kom e d en k as rr En ove logien”. t i højtekno onsform mid

Af gode grunde kan vi ikke vide, om vægavisen kan ”gå hele vejen” og tage prisen (redaktionen sluttet 22. februar), men alene det at være nomineret kan vel retfærdiggøre at afsløre de tanker, der har ligget bag skabelsen af HOK´s lavteknologiske kommunikationsplatform. - Den primære målgruppe er soldater af alle grader. Men mens de fleste chefer og ledere finder deres faglige information på nettet, så er forholdene anderledes for en soldat, der måske står og laver eftersyn 1-4 på sit køretøj om eftermiddagen, siger journalist Kaj-Ivan Bæk, HOK, der er idémanden bag vægaviserne. - Med mine mange år i forsvaret som baggrund ved jeg, at soldatens ”førstevalg”, når han får fri, ikke er hærens officielle hjemmeside eller en fjern forligsportal. Han har heller ikke i almindelighed adgang til en intranet-computer. Han vil nok vælge sin favorithjemmeside, sin e-mailkonto eller en social netservice i stedet. Der vil altså være en restgruppe på anslået 25-30 procent, vi ikke kan nå via de elektroniske midler. Og da opgaven var at kommunikere ”ud i alle hjørner”, måtte der jo tænkes anderledes. Og det blev så til vægaviserne, som er inspireret dels af Mao midt i 1960´erne og dels en fællestillidsmand på Bang og Olufsen, hvor jeg var informationschef i slutningen af 1970´erne. På modtagerens betingelser Kaj-Ivan Bæk fortæller, at han altid har hyldet det journalistiske princip, der går ud på at informere på modtagerens betingelser. Det gælder journalistisk, og det gælder valg af medie. Når man så må acceptere, at vi ikke når hinanden, fordi den pågældende vælger andre web-steder end os, så må vi jo komme derhen, hvor soldaten er. - Det er der, hvor han kan se, hvornår han har vagt og fri, og hvornår han kan spise og sove. Og det gør man på en centralt placeret øvelses- og vagtliste ved kommandokontoret. Og lige ved siden af den hænger altså HOKs vægaviser. Jeg ved, at der på mindst en kaserne også hænger vægaviser på meget utraditionelle steder, nemlig på indersiden af 28 toiletdøre, siger Kaj-Ivan Bæk. Der sendes desuden vægaviser i pdf-format A3-størrelse ud til militært personel i FN-tjeneste, internationale missioner og øvrig tjeneste over hele verden, ligesom de faglige organisationer og totalforsvarsregionerne får vægaviser. Efter aftale med Hærens Konstabel- og Korporalforening sender denne desuden en kopi til samtlige tillidsmænd med besked på, at disse aviser skal hænges op, så alle får mulighed for at orientere sig om, hvad der skal ske for den enkelte i fremtiden.

Hæren nr. 1 | 2011

3


Samarbejde med

ANA

Sanger (vagttårn) ved Malvern, som er en del af Patrol Base Line.

Afghanere finder IED´er for danske soldater Samarbejdet mellem den afghanske hær (ANA) og de danske soldater i Patrol Base Line er bedre end nogensinde, og lokale fra området udpeger hyppigt IED’er (improviserede sprængladninger) til stor glæde for soldaterne. De afghanske soldater har i samarbejde med deres kollegaer i Charlie-kompagniet fået kontrol over landsbyen, som ligger ved Patrol Base Line Af Sisse Dall, presseofficer, Den Danske kampgruppe ISAF11 Der sidder syv mand på tre madrasser, som er lagt ud i en hesteskoform langs væggene. Tre af dem er iført uniform, mens de resterende fire er iført afghansk shalwar kamez – en lang hvid skjorte med matchende løse bukser. Der drikkes te og diskuteres, mens fjernsynet kører i baggrunden. Det er opholdslokalet for den afghanske kompagnichef, som

4

Hæren nr. 1 | 2011

bor sammen med Charlie-kompagniet i Patrol Base Line. Lige nu er det delingsføreren, premierløjtnant Abdul Awal, som har kommandoen, mens chefen er på leave.

- Vi hjælper og respekterer hinanden trods vores forskellige kulturer og religioner, siger Abdul Awal, mens han sipper af sin te. - Vi har det tilfælles, at vi er militærfolk, og vi har det samme mål, forklarer Abdul Awal. Han refererer hermed til ANA’s samarbejde med de danske soldater. De er netop vendt tilbage fra patrulje til en nærliggende landsby, som tidligere har været skueplads for voldsomme kampe mellem danske soldater og oprørere. - Vi patruljerer hyppigt, så fjenden har svært ved at få fodfæste. For fem måneder siden var det et farligt område, men nu har vi kontrollen, fortæller Abdul Awas.

nanden trods - Vi hjælper og respekterer hi religioner. vores forskellige kulturer og ilitærfolk, og vi Vi har det tilfælles, at vi er m har det samme mål.


Samarbejde med

ANA

Shura i Patrol Base Line. Chef

for Charlie-kompagniet, Claus Schmidt, taler med de fremmødte til shur aen den 15. februar.

Skole på vej ANA arrangerede i midten af februar en stor Shura i Patrol Base Line (red. et samråd/møde), hvor 59 mænd fra lokalsamfundet mødte op for at diskutere fremtidige tiltag i området. På Shuraen blev det blandt andet vedtaget, at der skal oprettes en skole, som vil blive den eneste mulighed for undervisning i området. Det blev også vedtaget, at skolen skal lægges tæt op ad Patrol Base Line, så soldaterne lettere kan sørge for sikkerheden omkring den. - De lokale tør komme til lejren, hvilket er en klar indikator på, at sikkerhedssituationen er blevet bedre, siger Benedikt, som er en del af delingen Civilt-Militært Samarbejde (CIMIC) i Patrol Base Line. - Hold 10 har skabt forudsætningerne for, at vi nu kan holde disse Shuraer, fortsætter Benedikt fra CIMIC, som støtter Shuaren økonomisk. Forholdet mellem de lokale og soldaterne præges i øjeblikket af en høj grad af gensidig tillid. I løbet af de sidste to uger har lokale udpeget eller afleveret seks IED’er (red. improviserede sprængladninger). - ANA er ved at overtage kontakten til de lokale, og det kan kun lade sig gøre, fordi ANA gør et fantastisk stykke arbejde med at styrke relationen til folk i området, fortæller Leo, som er tolk for

ANA soldater sammen med en lokal og en dansk soldat, på vejen mellem Bridzar og Malver n i Patrol Base Line.

e soldater i samråd i ANA’s kvarter.

Danske tolke og britiske og afghansk

Den Danske Kampgruppe i Patrol Base Line. Chefen for Charlie-kompagniet, major Claus Schmidt, er enig og tilføjer: - De lokale glæder sig til, at ANA skal overtage sikkerhedssituationen i området, og de afghanske soldaterne er gode til deres håndværk. Nu er vores næste skridt at lære dem mere om planlægning af operationer. Claus Schmidt lægger ikke skjul på, at han ser ANA som en ligeværdig samar-

bejdspartner, og hans kontor ligger kun tyve skridt fra hans samarbejdspartner i ANA, som han ser jævnligt. - ANA har været rigtig gode til at udnytte muligheden for at få et tæt forhold til de lokale i området. Jeg håber bare, at vi kan blive ved med at opretholde sikkerhedssituationen her i området, slutter Claus Schmidt.

Hæren nr. 1 | 2011

5


DA N C O N - m a r c h

Første h c r a m N O C DAN e n o Z n e e r iG Af Mette Vosgerau, presseofficer, ISAF Hold 10 - Man kan i hvert fald mærke, at man lever. - Hold mund! At kalde det en historisk udveksling af ord vil nok være i overkanten – og så alligevel ikke. For det blev sagt, da vablerne for alvor begyndte at gnave på den første DANCON-march i Green Zone nogensinde. Og det var stolte soldater, der kunne smide støvlerne efter 20 kilometer

FAKTA

heder, for, at danske en Der er tradition AND nnemfører en der er udsendt, ge ). Der nt anish Continge CON-march (D en i gs sla ført mange af er blevet gennem men , on sti og Camp Ba både Camp Price arch -m N O iets DANC Charlie-kompagn e. on Z cielle i Green var den første offi

udt i tid.

Alle i kompagniet gik marchen, men forsk

6

Hæren nr. 1 | 2011


med fuld oppakning op og ned ad Route Sephton – den vej der forbinder de fire baser i Patrol Base Line (PBL), og som soldaterne for bare seks måneder siden ikke kunne bevæge sig på uden at blive angrebet. Hold 4, der var i Afghanistan i 2008, gennemførte dog en DANCON-lignende march, lige før holdet skulle hjem. Men den var ikke officiel, og der blev derfor ikke uddelt diplomer for gennemførelsen, der strakte sig ned i Green Zone samt i og omkring lejren Sandford. - Det er fedt, at det er muligt, det her. Det er virkelig et bevis på, at vores arbejde har gjort en forskel. Det bliver man stolt over, siger KD, der sammen med sine kammerater fra Charlie-kompagnet

nu er tilbage i Danmark og har overladt Patrol Base Line til næste hold danske soldater. - Soldaterne har arbejdet utrætteligt på at sikre området og gøre baserne bedre. Det er ganske enkelt imponerende, siger chefen for kompagniet, major Eskil Villareal Berger. Men arbejdet har også haft konsekvenser. Kompagniet har mistet tre soldater i de seks måneder, det har ligget i PBL. - Den her march går vi for Simon, Mikkel og Samuel. De ville have været stolte, siger Eskil Villareal Berger. Alle i soldater i Charlie-Kompagniet og de tilhørende assets gennemførte marchen.

Det sidste stykke gik op ad bakke. Route Sephton snor sig i baggrunden.

Der blev marcheret i hold og solo, og der var stolthed og tilfredshed ved hjemkomsten.

Hæren nr. 1 | 2011

7


Ude af

KOSOVO

Hæren ude af Kosovo Fra februar overtog Hjemmeværnet KFOR-missionen, og hærens cirka 150 mand store bidrag er rejst hjem til Danmark Af Søren Lindhardt, journalist, HOK Siden 1999 har cirka 12.000 soldater fra Hæren været udsendt til Kosovo som bidrag til Kosovo Force-missionen (KFOR). Men i februar trak Hæren sit 150 mand store bidrag hjem, og i stedet tog 30 soldater fra Hjemmeværnet af sted for at varetage sikkerheden i den franske lejr Novo Selo, hvor det danske hærbidrag holdt til, siden den danske lejr Olaf Rye blev lukket. Behovet er mindre nu Den 15. februar indstillede Hold 23 operationerne og gjorde klar til at tage hjem som det sidste hold fra Hæren. Sikkerhedssituationen i Kosovo er i dag så rolig, at politiet i Kosovo selv kan håndtere eventuelle uroligheder sammen med civile samarbejdspartnere. Der er fortsat spændinger mellem albanere og serbere i landet, og skulle situationen eskalere, er KFOR-styrken fortsat klar til at bakke de lokale myndigheder op.

8

Hæren nr. 1 | 2011

Hold 23 har i sin periode været i beredskab som quick response force¸ der hurtigt kunne rykke ud for at hjælpe, hvis det skulle ske, men der har ikke været brug for det. Hele NATO-styrken blev allerede for et år siden, i januar 2010, reduceret, så den kom til at bestå af 10.000 soldater i stedet for 15.000 som hidtil. For Danmark betød det, at et KFOR-hold kom til at bestå af 180 soldater i stedet for 350. Denne reducering var første trin i en tretrins-raket, som NATO-landenes forsvarsministre har besluttet at bruge som en plan for nedtrapningen af indsatsen i landet. I februar tog man så trin to og reducerede NATO-styrken igen. Denne gang fra 10.000 til 5500. Hæren har taget sit bidrag på 150 soldater hjem, og i stedet har Hjemmeværnet udsendt en bevogtningsdeling, der skal stå for bevogtning og adgangskontrol i den franske lejr Novo Selo, hvor den danske KFOR-styrke også har holdt til det sidste stykke tid. Udover bevogtningsdelingen udsender Hjemmeværnet også fem stabsofficerer, der skal sidde i KFOR-hovedkvarteret i Pristina.

havde forinden gennemført en luftkampagne mod civile og militære mål i Jugoslavien. Det drejede sig blandt andet om militærbaser, fabrikker, vandværker og infrastruktur, og efter 77 døgn med bombardementer gav Jugoslavien efter for NATOs krav om at trække styrkerne ud af Kosovo og anerkende Kosovo som en provins med hjemmestyre. Efter tilbagetrækningen blev KFORstyrken indsat med 50.000 soldater. KFOR skulle blandt andet afvæbne de kosovo-albanske grupper, der havde deltaget i kampene og medvirke til at lægge en dæmper på de nationalistiske stridigheder mellem kosovo-albanere og kosovo-serbere.

Fra provins til land Cirka 12.000 danske soldater har været udsendt til KFOR siden 1999, hvor den jugoslaviske hær forlod Kosovo. NATO Gennem årene har mange nydt godt af det høje beredskab inden for førstehjælpen.


Ude af

KOSOVO

CIMIC har betydet utroligt meget for at genopbygge Kosovo. Her er major Søren Malle omgivet af dejlige unger.

Broen over floden Ibar – som franskmændene kalder Austerlitz – og som forbinder Mitrovicas overvejende albanske bydel i syd med den overvejende serbiske i nord, er blevet symbol på konflikten. Danske soldater har flere gange blokeret broen for at forhindre ophidsede folkemængder i at genantænde konflikten på den modsatte bred. I marts 2004 opstod der uroligheder, som meget hurtigt bredte sig til hele Kosovo. I Mitrovica kom det til sammenstød mellem kosovo-albanere og kosovo-serbere, og fra Danmark vurderedes det nødvendigt at udsende et forstærkningsbidrag på 100 soldater til den danske bataljon i Mitrovica. De opholdt sig i området for at støtte bataljonen, indtil situationen var så meget under kontrol, at de kunne vende hjem igen to uger senere. Kosovo erklærede sig selvstændigt den 17. februar 2008, og indtil videre har omkring 65 lande godkendt uafhængigheden. Heriblandt Danmark. NATO besluttede i juni 2009, at situationen i Kosovo var stabil nok til at lade NATO KFOR-styrken tage en mere tilbagetrukket rolle som deterrent presence – afskrækkende tilstedeværelse. Hjemmeværnet er klar I starten af 2010 blev den danske lejr Olaf Rye lukket ned. Den danske KFOR-styrke rykkede over i den franske lejr Novo Selo, hvor Hjemmeværnets bevogtningsdeling fra februar skal stå for adgangskontrol og bevogtning. Gennem længere tid har Hjemmeværnet støttet Hæren i Afghanistan ved at stå for bevogtningen i patruljebasen Budwan. Men erfaringerne fra den skarpe mission er ikke til megen hjælp, når de 30 mand fra Totalforsvarsregion Syd skal til Kosovo:

som vi tidligere e, av pg so ift dr en om r de in - Det m forventer, at det i V . er rn se ka s en ær H på st har lø roligt. kommer til at køre stille og - Vi har selvfølgelig indsamlet nogen erfaring, men trusselsniveauet er et helt andet i Kosovo, så uddannelsen skal tilpasses fredelige forhold. Derudover er det en anden struktur, som bevogtningsdelingen skal indgå i. I Kosovo indgår vi ikke i en dansk bataljon, så der er nogen, der skal vide noget om alle praktiske forhold. Det er sådan set ligegyldigt, om det er mange eller få soldater, for der skal være styr på intranet, post, administration og den slags, siger major Helmuth Borchert, der er chef for operations- og planlægningssektionen ved Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland. Totalforsvarsregion Syd har opgaven på alle opstillede hold til Kosovo, så der er grundlag for at optimere uddannelsen af de kommende hold, når man har

erfaringerne fra det første. Holdet består hovedsageligt af yngre medlemmer af Hjemmeværnet, da de skulle begynde den forberedende uddannelse med kort varsel. Helmuth Borchert er overbevist om, at de sagtens kan løse opgaven: - Det minder om en driftsopgave, som vi tidligere har løst på Hærens kaserner. Vi forventer, at det kommer til at køre stille og roligt. Truslen dernede vurderes at være meget lav mod KFOR enheder. Den største trussel er tyveri. Trusselsniveauet er faktisk mindre end mod danske kaserner på grund af terrortrusler, siger han. Medlemmer af Hjemmeværnet, der udsendes til Kosovo, er ansat på tremåneders kontrakter, hvoraf 14 dage er missionsforberedende uddannelse.

26. april 2003

bel Susanne – mistede overkonsta trafikulykke en Lauritzen livet ved sanne LauSu nord for Mitrovica. mekaniker m ritzen var udsendt so OR KF på fra Trænregimentet Hold 8. ter er blevet Ingen danske solda ionen. såret på KFOR-miss

Tiden med patruljer og konvojer er slut. Nu bevogter en hjemmeværnsdeling hovedlejren Novo Selo.

Hæren nr. 1 | 2011

9


Militær sikkerhed

Militær sikkerhed:

Det handler mere om holdning end om nøgler, låse og koder Af Kaj-Ivan Bæk, journalist HOK - Helt enkelt kan man sige, at militær sikkerhed handler om at beskytte klassificerede oplysninger og udstyr mod at komme til uvedkommendes kendskab eller brug. Det er et chefansvar, og det skal gennemføres fra top til bund. Sådan siger Jens Erik Lund, militær sikkerhedsekspert fra Den Militære Sikkerhedsafdeling ved Forsvarets Efterretningstjeneste. Han har med sin chef været på besøg ved forsvarets myndigheder for at tegne en skarpere profil af den militære sikkerhed under overskriften ”Der skal strammes op”. Hærens Operative Kommando har med chefen selv for bordenden sat sig for at medvirke aktivt til denne opstramning, og det har foreløbig medført oprettelsen af en sektion, der specifikt går ind i sikkerhedsforhold på alle niveauer og i alle sammenhænge. Fra den personlige forståelse af militær sikkerhed over procedurer og faciliteter til beskyttelse af militære oplysninger og udstyr til IT-sikkerhed.

sikkerhed kommer til at spille en mere fremtrædende rolle på alle niveauer i forsvaret, siger Jens Erik Lund. Og det vil vi naturligvis følge op på med bedre kontrol af den militære sikkerhedstjeneste. Ikke mindst vores chefer skal vide, hvor deres enhed står i forhold til de krav, der stilles til sikkerheden. Nogen vidste noget Våbenrøveriet på Antvorskov Kaserne for to år siden var en helt speciel sikkerhedsmæssig hændelse, som forsvaret ikke har oplevet før. Den fik den militære sikkerhedstjeneste til at geare op og sætte sig for at løfte den militære sikkerhed ud af rutinen og op i en tilstand, hvor der bliver fokuseret mere på holdninger og ansvarsbevidsthed end egentlige fysiske sikkerhedskrav til for eksempel låse og alarmer. De mekaniske og elektroniske sikkerhedssystemerne omkring denne særlige hændelse var sådan set gode nok, men der

var nogle forhold, som pegede på, at der også skulle kigges i andre retninger. - Vi kunne se, at der var truffet nogle dispositioner, som var uhensigtsmæssige set fra en sikkerhedsmæssig synsvinkel. Vi kunne bl.a. konstatere, at det var for let at komme i besiddelse af sikkerhedsnøgler og at isolere vagtpersonalet. Vore overvågningskameraer var ikke gode nok, og der var ikke en direkte overfaldsalarm til politiet. Men nok så betydningsfuldt var det, at ”nogen af de involverede havde kendskab til, hvordan sikkerhedssystemerne fungerede. Netop det forhold, at det var inden for egne rækker, at man skulle finde hovedmanden bag røveriet, fik sikkerhedstjenesten til at formulere en række konkrete krav til sikkerhedsuddannelsen af alle forsvarets ansatte. For eksempel er vi i gang med, sammen med Forsvarsakademiet, at lave et e-læringsprogram, som

- Det er ikke sådan, at vi lige pludselig er blevet mere sikkerhedsbevidste, for det har vi været hele tiden. Og det er vi ganske enkelt forpligtet til på nationalt plan som medlem af såvel NATO som EU. Det er altså ikke forsvaret, der selv har udstukket de overordnede rammer for det her. Vi opdaterer løbende bestemmelsesgrundlaget, som stiller de helt basale krav til sikkerheden i forsvaret. Og her er det vores mål, at sikkerhedsforståelsen eller holdningen til den militære

10

Hæren nr. 1 | 2011

Major Knud Nielsen, koordinerende sikkerhedsofficer for hæren, diskuterer de kommende tiltag med Jens Erik Lund, Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: K,-I. Bæk.


Men ikke mindst på det holdningsmæssige område er det væsentligt at sikre, at alle i forsvaret har en forståelse for, hvad sikkerhed er, og at man forholder sig til det. For hærens vedkommende vil det nye sikkerhedselement i Hærens Operative Kommando (HOK) sætte sig i spidsen for en opdatering på det sikkerhedsmæssige område både nationalt og i missionsområderne.

ED

Sikkerhed på tasterne Jens Erik Lund har et helt klart syn på militær sikkerhed contra brug af moderne IT, internet, bærbare lagermedier (PC, USB-stik, DVD etc.), og han slår betingelsesløst fast, at USB-stik eller ret-

RH

Vær opmærksom - Et nyt tiltag i sikkerhedsuddannelsen er noget, vi kalder ”opmærksomhedsuddannelse”, siger Jens Erik Lund. Den skal

henlede den enkeltes opmærksomhed på de nære omgivelser på og omkring tjenestestedet. Det er de mange små daglige hændelser og rutiner, hvoraf nogle måske kan afsløre uregelmæssigheder, eller give et fingerpraj om, at en sikkerhedsmæssig hændelse kan være under opsejling. Vi har lavet en liste over ting, som man skal være opmærksom på, men vi forestiller os ikke, at vi skal til at gå og holde øje med hinanden for at afsløre konspirationer dagen lang. Blot at den enkelte bruger sin sunde fornuft. Den sunde fornuft skal komme fra viden om den militære sikkerhed, og hvad der kan gå galt. Og lige som Politiets Efterretningstjeneste holder øje med bl.a. terrortrusler i den civile del af samfundet, så skal vi i militæret også være opmærksom på, om der sker ændringer i det, vi kalder normalbilledet. Og igen er det viden og holdning, der om noget skal sikre en effektiv militær sikkerhed.

IT

bliver tilgængelig på forsvarets netværk.Vi ønsker at forbedre sikkerhedsbevidstheden fra øverste chef til soldaten på det manuelle niveau. Men der blev da også iværksat forbedringer af sikkerheden på militære installationer, for eksempel sikring af vagtlokaler og brug af overfaldsalarmer. Desuden indskærpelse af sikkerheden ved transport af våben og ammunition. Bestemmelser som faktisk fandtes på forhånd, men hvor bevidstheden om indholdet og omfanget af disse bestemmelser trængte til en mental rusketur.

tere brugen af dem er årsagen til mange sikkerhedsbrud. Forsvarets ansatte er helt enkelt ikke gode nok til at vurdere risikoen ved at tage klassificerede oplysninger med på de små stik, og derfor vil der komme en opstramning i form af krav om kryptering af de data, der overføres til disse nøgler. - Det er ikke det enkelte medie, der udgør risikoen. Det er personen, der trykker på tasterne, der skal tænke sig bedre om. Sikkerhed koster mange penge, og hvis vi et øjeblik kaster blikket ud over forsvarets hegn, vil vi nok blive noget overrasket over de enorme summer, der bruges for at holde et helt samfund sikret mod terror, hacking eller fjendtlig overtagelse af vitale samfundsfunktioner, forsyningssikkerhed eller økonomi. Mangel på penge betyder, at vi må bruge hovedet endnu bedre og anvende sund fornuft alle de steder, hvor det er påkrævet og så ellers benytte princippet om ”need to know”. Sikkerhed har på mange områder været reaktiv, men vi skal tænke fremad og designe systemer, så vi kan risikostyre og derved komme en SI K K E kriminel hjerne ÆR i forkøbet, slutter Jens Erik Lund.

MIL

i må bruge v t a r, e d ty e b nge Mangel på pe nde sund e v n a g o re d e b t hovedet endnu det er påkræve r o v h r, e d te s fornuft alle de

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

Hæren nr. 1 | 2011

11


SI K K E

ED

MIL

ÆR

RH

IT

Militær sikkerhed

Militær sikkerhed:

O-folket forstår at holde kortene tæt til kroppen

Jørgen Høll er chef for Operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando, og militær sikkerhed ligger ham stærkt på sinde i forhold til soldaternes sikkerhed i de internationale operationer. Fotos: Heri Niclasen og K.-I. Bæk.

Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK For ansatte i hæren, der rejser ud i internationale missioner, betyder militær sikkerhed meget andet end lukkede døre og afdækkede vinduer. Militær sikkerhed for dem kan være den faktor, der afgør, om de lever eller dør. Militær sikkerhed er meget nærværende, når man står med en både direkte og indirekte trussel mod sit liv. Det burde betyde, at man tænker mere over den militære sikkerhed. Det er bare ikke altid, at det sker. Tilsidesættelse af den militære sikkerhed i internationale

12

Hæren nr. 1 | 2011

å at undgå p d u d e h r e k ik går militær s er art over v h n e f - O verordnet a r e g in mme oplysn at afsløre følso ruge dem til. b t a t e g o n r a ke h for folk, der ik missioner har hidtil ikke medført større skader, end de har kunnet afhjælpes før katastrofen. Men den nye verdens muligheder rent teknologisk gør, at muligheden for et fatalt brud på sikkerheden kan betyde død og lemlæstelse for vore soldater. Derfor begynder militær sikkerhed i international tjeneste også herhjemme i den første soldatertid. - Jeg tror ikke, at jeg en eneste gang i min lange karriere har taget hul på et nyt job i forsvaret uden at få en sikkerhedsinstruktion det pågældende tjenestested, siger chefen for Operationsdivisionen

(ODIV) ved Hærens Operative Kommando (HOK), oberst Jørgen Høll. Han er om nogen manden, der har et ben i begge lejre, altså ude og hjemme, og han er meget opmærksom på, at den militære sikkerhed får den opmærksomhed, som den skal have. - Overordnet går militær sikkerhed ud på at undgå at afsløre følsomme oplysninger af enhver art over for folk, der ikke har noget at bruge dem til. Det er derfor, vi har vagter, vi låser vores computere, når vi går fra dem, og vi husker at lukke døre og vinduer. Sådan er det også, når du er


udsendt i en international mission, men her kan man udtrykke det sådan, at den militære sikkerhed bliver mere intens og aggressiv, jo mere du nærmer dig det taktiske operationscenter (TOC), og det gælder både fysisk og mentalt. Det giver sig udtryk gennem flere vagter og for eksempel elektronisk adskillelse. Og det er godt nok. Men vi må ikke glemme, at den bedste militære sikkerhed produceres mellem ørerne på soldaterne, og derfor ser jeg gerne, at ældre medarbejdere med overblik og indblik i militær sikkerhedstjeneste kommer til at præge de unge. De elektroniske faldgruber Specielt i Afghanistan har de danske soldater været udfordret af stor afstand til familie og pårørende, samarbejde med totalt ukendte afghanere i det nationale politi og i den afghanske hær samt de begrænsede muligheder for at ”komme af med” oplevelser, der måske har brændt sig fast i sjælen. - De sociale medier som Facebook, Twitter, YouTube og hvad de nu hedder, er designet til at udveksle oplevelser af alle slags, videoklip og fotos med venner og bekendte, siger Jørgen Høll. - Derfor orienterer vi meget indgående både under den missionsorienterede uddannelse og i lejrene om mulighederne og ikke mindst om de risici, disse medier udgør i kombination med mobiltelefoner med fotomuligheder eller PC´ere i det hele taget. Uden at ville det kan man nemlig komme til at udføre landsskadelig virksomhed ved at lægge oplysninger ud i cyberspace og derved måske være årsag til, at ens kammerater kommer galt af sted. Her gælder det igen, at det er omtanke, der skal standse en sådan handling, for inderst inde ved alle soldater jo godt, at vi aldrig taler om kommende operationer. Nogle af dem taler vi ikke engang om, når de er afsluttet. Vi kan nemlig komme til at levere den brik, som en modstander mangler for at have et fuldgyldigt mønster af vores måde at gøre tingene på, og det vil skade os uacceptabelt. Jørgen Høll fortæller, at man i forbindelse med særlige hændelser, det vil sige i forbindelse med dødsfald eller tilskade-

komst, minimerer båndbredden til nettet til ”small talk”, fordi de operative forbindelser har første prioritet. Det begrænser soldaternes mulighed for at ringe eller SMS´e hjem til Danmark, men det er en pris, der skal betales for at den militære sikkerhed kan være så effektiv som mulig. Fokus på sidemanden -De elektroniske muligheder udgør altså en betydelig sikkerhedsrisiko, fordi det enkelte apparat er personlig ejendom og beror hos ejermanden, siger obersten videre. - Elektroniske medier er det vigtigste kommunikationsmiddel til pårørende og venner. Gennem en god kontakt til pårørende opleves der en bedre forståelse for soldaternes liv og vilkår, hvilken igen har en positiv effekt på soldaten, idet det elektroniske middel mindsker afstanden psykisk. Det elektroniske medie kan desværre også bruges af den eventyrlystne soldat til at sende fotos og oplysninger til for eksempel hjemlige medier. Informationer, som for soldaten kan være ubetydelige, men som for missionen kan udgøre et brud på sikkerheden. Vi har desværre set, at både citater og fotos er taget ud af en sammenhæng og derfor kan sende et helt andet signal end det, som oprindeligt var meningen. En soldat kan være lige så stolt af sit håndværk og værktøj som en tømrer, men man vil næppe kalde en en tømrer med en slagboremaskine for en bygningsvandal, ligesom en soldat med sit våben ikke behøver være en ”Rambo”-type. - Derfor er påvirkningen fra kammeraterne af stor betydning, siger Jørgen Høll. Vi skal ikke have et ”big brother” samfund, hvor alle udspionerer alle, men vi må godt være opmærksomme på, om vores kollegaer i et ubetænksomt øjeblik kunne være på vej til at uploade informationer, som kunne betyde et sikkerhedsbrud. Det er ikke angiveri at standse sådanne tiltag. Det er derimod dårligt kammeratskab at lade vedkommende

gennemføre det. Derfor brug sund fornuft og omtanke, og hvis man er det mindste i tvivl om, hvorvidt ens billede kan blive misforstået, så skal man ikke trykke på ”SEND”, men drøfte det med sin sikkerhedsrepræsentant eller nærmeste foranstående. Men det er ikke kun blandt danske soldater, opmærksomheden indbyrdes skal strammes op. Lokalt ansatte i de danske lejre kommer gennem en omfattende screening, før de kan godkendes til for eksempel rengøring, madlavning, vaskerivirksomhed, og områder, hvor der opbevares følsomme oplysninger eller materiel, bliver kun rengjort af danske eller afghanske ansatte med sikkerhedsgodkendelse. Anvendelsen af ikke godkendte låse samt tab af nøgler udgør stadig en væsentlig faktor i kampen mod brud på den militære sikkerhed. Men uddannelse, opfølgning, sund fornuft og en bevidst holdning til militær sikkerhed er stadig den bedste garanti for, at danske soldater tænker sig om og derved undgår at bryde sikkerheden. For at hjælpe myndighederne gennemfører HOK en række sikkerhedstilsyn ved militære installationer ude og hjemme. I de kommende tre år vil der blive gennemført et program, der skal højne sikkerheden generelt i hæren.

il der blive v r å e tr e d n e I de komm , der skal m a r g ro p t e t r gennemfø i hæren. lt re e n e g n e d højne sikkerhe Hæren nr. 1 | 2011

13


SI K K E ED

MIL

ÆR

RH

IT

Militær sikkerhed

ed: h r e k k i s r Militæ

e t t ø t s l i t r a l k r e K HO Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Det er første gang i lang tid, at Hærens Operative Kommando (HOK) har fuld besætning på det sikkerhedsmæssige område, idet der nu er tre medarbejdere ansat til målrettet at arbejde med militær sikkerhed. Dette skulle gerne smitte af på den service, som vi tilbyder vore enheder. - Mange af vores sikkerhedsofficerer ude i landet har været frustreret over, at opgaver kontra midler til at løse opgaverne ikke har været tilstede i tilstrækkeligt omfang, siger major Knud Nielsen, koordinerende sikkerhedsofficer for Hæren. Økonomien er stadig en bremse for nogle af vore tiltag, men vi gør, hvad vi kan med rådige midler. Samtidig gør vi Forsvarskommandoen (FKO) med flere opmærksom på det efterslæb, vi hænger med. Dette til trods sker der forbedringer og tiltag ude i landet. En vigtig faktor er

14

Hæren nr. 1 | 2011

den indstilling, vi har til sikkerheden: Er flasken halvtom eller halvfuld, søger vi muligheder eller lader vi os begrænse, når vi ikke får det, vi ønsker os,. Det spørgsmål vil jeg lade være op til den enkelte. En af vores store opgaver vil forsat være vore sikkerhedseftersyn ude ved enhederne som grundlag for årsrapporten om sikkerheden i hæren. Vi tilstræber ved vore eftersyn samtidig at være sparringspartner omkring løsningsmodeller eller partnere i en dialog om de problemområder, som er knyttet til området sikkerhedstjeneste. Vi ser dog en styrke i de koordinationsudvalg, som er indført og som betyder, at de mange lokale opgaver bliver behandlet og løst på lavest mulige niveau. Når vi ser lidt frem i tiden, vil der være flere tiltag, som skal implementeres:

Risikolog, intern kontrol og ikke mindst risikostyring er nogle af de opgaver, som ligger lige for at skulle implementeres. Vi sidder netop i skrivende stund og klargør skrivelser til vore enheder om disse tiltag, herunder ikke mindst hvordan vi ser dem indført. HOK vil i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste gennemføre indføring/uddannelse i opgaverne startende med gennemgang af risikolog og egenkontrol ved mødet for sikkerhedsofficerer i maj 2011. HOK vil ligeledes undersøge mulighederne og efterspørgslen for et opfriskningsseminar for sikkerhedsofficerer, inden vi tager fat på arbejdet med

nsudvalg, o ti a in rd o o k e styrke i d e mange d Vi ser dog en t a r, e d ty e b og som løst på lavest som er indført g o t le d n a h e b bliver lokale opgaver . mulige niveau


indførelse af risikostyring, som vil blive påbegyndt i starten af 2012. Dette er dog kun et udpluk af de mange opgaver, som er i støbeskeen. Ser vi uden for landets grænser, vil HOK dedikere kræfter til vore udsendte enheder for at støtte disse i forbindelse med revide-

ring af sikkerhedsinstrukser med videre. Endelig er der hele vagtproblematikken, de kommende kommandocentraler og de regionale indsatsstyrker. Det arbejdes der forsat på i FKO og i operativ kommando-regi.

Så opgaverne er mange og spektret bredt, når vi taler om militær sikkerhed. Men gensidig forståelse og hjælp er forudsætningen for, at vi når i hus med vores projekter. Derfor er vi i sikkerhedselementet altid klar til dialog og hjælp.

Nyt sikkerhedselement HOK har i den nye organisation fået et sikkerhedselement, som består af:

erende Knud Nielsen, major, koordin en. sikkerhedsofficer for hær

rdinerende Jørgen Soelberg, kaptajn, koo for hæren. r ffice informationssikkerhedso

Henry Sørensen, seniorsergent, stab HOK’s sikkerhedsofficer.

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

www.hok.dk /hok@mil.dk

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende. (Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 1 | 2011

15


Charlotte

WETCHE

Alt er timet og tilrettelagt ant Oberstløjtn ær he er Milit c t e W e tt lo Char r NATO’s Assistent fo ers retær And generalsek er et ussen. Det m s a R h g Fo t er b, men de jo e d n e v kræ de at følge n e d n æ p s også tik erhedspoli med i sikk niveau på højeste

Af Hans Vedholm, HOK - Det er spændende og fascinerende at følge med i international sikkerhedspolitik, og jeg suger så megen viden til mig som overhovedet muligt. Der er lange arbejdsdage og mange rejser, men det er en tilfredsstillelse at se, at tingene fungerer. Det er blandt andet mit ansvar, at den daglige tidsplan holder, og der er bestemt ikke overladt noget til tilfældighederne. Alt er tilrettelagt, så generalsekretærens dag forløber så gnidningsfrit som muligt.

Charlotte Wetche har været ansat som Militær Assistent (MA) for generalsekretær Anders Fogh Rasmussen siden 2009, og det har givet mange oplevelser. - Det var naturligvis en stor oplevelse at møde den amerikanske præsident i det ovale værelse i det Hvide Hus og den russiske præsident Medvedev i Kreml, men for mig var det faktisk en helt særlig oplevelse at være til frokost hos Hendes Majestæt Dronningen hjemme i Danmark. Så var der naturligvis også frokosten med den italienske premierminister Berlusconi – et besøg jeg heller ikke glemmer. ”Farverigt” er nok det udtryk, der dækker bedst... Og så er højdepunkterne for mig naturligvis at komme på besøg i Afghanistan, hvor jeg altid løber ind i gamle kollegaer fra ind- og udland. - Hvordan er en typisk dag på kontoret? - En typisk dag starter klokken 7.30, ca en halv time før generalsekretæren møder. Så går dagen med interne møder, deltagelse i rådsmøder (hvor alle NATOlandenes ambassadører og militære repræsentanter deltager), forberedelse af kommende rejser, forberedelse af dokumenter og taler, samt prioritering af sager, der går til generalsekretæren. I løbet af dagen følger enten min kollega eller jeg altid generalsekretæren rundt

i huset, og vi skal i den sammenhæng sikre, at han kommer til rette sted, med de rette papirer i hånden og ikke mindst i rette tid. Hvis der er noget, der står højt på agendaen, er det præcision i relation til møders start- og sluttidstidspunkt. Men det kan ikke være anderledes, når programmet er så hektisk og så minutiøst planlagt, som det er tilfældet for Anders Fogh Rasmussen. En almindelig arbejdsdag slutter mellem klokken 20 og 21, og så går det ellers hjem til lejligheden til lidt aftensmad eller en løbetur, som det normalt er svært at få presset ind i løbet af arbejdsdagen. - Hvordan foregår det så på rejserne? - Jeg rejser næsten altid med generalsekretæren, men ved besøg i visse lande tager jeg af sted i forvejen. Under forberedelserne af et besøg har jeg møder med alle de væsentligste aktører, som normalt er stats- og udenrigsministerierne samt sikkerhedstjenesterne. Jeg forsøger altid at komme rundt at se de steder, hvor generalsekretæren skal hen under besøget, og det omfatter også eksempelvis TV og andre nyhedsstationer. Ud over de rent praktiske og sikkerhedsmæssige forhold gennemgår jeg hovedlinjerne i eventuelle interviews,

Som MA for Anders Fogh Rasmus sen kommer Charlotte Wetche rundt i hele verd en og møder spændende mennesker – og dyr.

16

Hæren nr. 1 | 2011


Charlotte

WETCHE

som jeg efterfølgende koordinerer med hovedkvarteret hjemme i Bruxelles. Under selve besøget er dagene normalt temmelig lange. De starter tidligt om morgenen med en løbetur eller en tur i kondirummet. Så er der morgenmøde med mine kolleger i ”Private Office”, og derefter kører programmet slag i slag under benhård styring og ofte til sent om aftenen, hvor der altid er praktiske forhold, der skal ordnes længe efter, at generalsekretæren og resten af Private Office er gået til ro. Det kan ind imellem være udfordrende, især da ikke alle lande, vi besøger, har et ”nordisk” forhold til præcision og planlægning. Men med lige dele diplomati og fasthed i stemmen plejer det nu alligevel at lykkes at få programmet styret i den retning, generalsekretæren ønsker. - Hvordan er du blevet modtaget af dine kolleger? - Jeg blev modtaget meget positivt af mine kollegaer i Private Office. Jeg er jo den eneste militære person i kontoret, men jeg blev bestemt modtaget pænt, og selv de kære diplomater har lært at parere ordre og accepteret, at jeg under rejserne er ansvarlig for de praktiske forhold. - Hvordan er Anders Fogh Rasmussen som arbejdsgiver? - Han får vores forsvarschef til at ligne en drengespejder. Hvad mere kan jeg sige? Nej, spøg til side. Han stiller store krav og har høje forventninger til sig selv og

sine omgivelser, men det er en fornøjelse at arbejde for ham, fordi han er så fokuseret og professionel. Anders Fogh ved præcis, hvad han vil opnå ved møder og besøg, og jeg oplever gang på gang, at disse mål nås. Selvom der ligger mange timer i mit job, er det en god fornemmelse at være en del af et hold og en organisation, der bestemt er i fremdrift. Og så har Anders Fogh bag sit hårde ydre en god portion tør, jysk humor. Han er på sin vis også nem at arbejde for, for han meget er struktureret og punktlig. Så jeg ved, hvor han står og er aldrig i tvivl om, hvad der kræves af mig eller de andre medarbejdere i Private Office. - Du har foreløbig sagt ja til fire år som Militær Assistent i NATO. Hvad skal du lave bagefter? - Det er et svært spørgsmål. Det bliver naturligvis en omstilling at gå fra det højeste niveau i NATO til det nationale niveau, men mine interesser har altid været indenfor operation og planlægning, så jeg håber da på et job indenfor et af de områder. Og så savner jeg i bund og grund soldaterne, kollegaerne og ikke mindst ’kernen’ af officersgerningen fra mine tidligere funktioner, så mit drømmejob er naturligvis at blive bataljonschef en dag. - Hvad siger din familie til, at de aldrig ser dig? - Øhhh, jeg ser dem desværre ikke så tit, så det ved jeg ikke….

BLÅ BOG Oberstløjtnant Charlotte Ployart Wetche š <ªZj,$Wfh_b'/-'$ š Ifhe]b_]ijkZ[dj$ š CªZjl[Z^©h[d_'//'" sergent og i 1997 premierløjtnant. š <kd][h[jiecZ[b_d]i\ªh[h"[\j[hretnings- og operationsofficer frem j_b(&&'e]^[hkdZ[hje]Wd][ kZi[dZjj_b8eid_[d$ š KZd©ldjj_baWfjW`d_(&&)$ š (&&)j_b(&&*aecfW]d_Y^[\l[Z Prinsens Livregiment. š (&&*j_b(&&,WZ`kZWdj\ehY^[\[d for Hærens Operative Kommando. š (&&,j_b(&&-Ef[hWj_edie\ÅY[h ved stab Danske Division. š (&&-0AecfW]d_Y^[\"kZi[dZjj_b 7\]^Wd_ijWdc[Z?I7<>ebZ)$ š (&&-j_b(&&.0=[dd[c\ªhj7ZlWdY[Z9ecccWdZWdZIjW\\9ekhi[ _IjehXh_jWdd_[d"kZd©ldjj_bcW`eh og en Masters Degree i Internaj_edWbI[Ykh_joIjkZ_[i\hWA_d]i College, London. š (&&.j_b(&&/0IjWXie\ÅY[h_ Hærens Operative Kommando, HR-afdelingen. š (&&/0EX[hijbª`jdWdje]WZ`kZWdj for NATO’s generalsekretær 7dZ[hi<e]^ HWickii[d$

neralsekretæren, ge ed m tid al en st næ r jse re - Jeg e tager jeg af men ved besøg i visse land sted i forvejen.

Det er ikke kun soldater, Charlot te Wetche møder i følgeskab med Anders Fogh Rasmussen. Her til venstre Prinsen af Walen og til højre USA´s præsident, Bar rack Obama.

17


Bidrag til

NATO

Danmark bidrager til NATOs hurtige reaktionsstyrker i 2012 2. Lette Opklaringseskadron bliver Danmarks næste NRF-bidrag (NATO Response Force). NATO har ændret beredskabsperioden fra et halvt til et helt år. Derfor har benævnelsen også ændret sig fra NRF 18 til NRF 2012 efter det år, enheden står i beredskab Af Anders F. Theut, kaptajn, chef for 2. Lette opklaringseskadron

Den landmilitære kerne i NRF 2012 udgøres af en græsk brigade. Det danske bidrag benævnes Danish Contingent / NATO Response Force 2012 (DNKCON/NRF 2012). Bidraget er tilmeldt som en forstærket let Opklaringseskadron og er bygget op omkring 2. Lette opklaringseskadron (2 LOPKESK) forstærket med III. Opklaringsbataljons finskyttesektion og en artilleriobservatørgruppe (fra 1 AA/DAR). Logistisk støttes LOPKESK(+) af et nationalt støtteelement (opstillet af TRR og DANILOG), der udover den mere lejrbaserede logistik også bidrager med direkte støtte, helt konkret i form af sanitetsgrupper, bjærgning, mekanikerhold, militærpoliti og en transportdeling. En let opklaringseskadron skal kunne dække et område der er 15 kilometer i

bredden og kunne rykke op til 50 kilometer foran egne styrker og dermed operere dybt i fjendens bagland. Eskadronen er udstyret med mange lette køretøjer, forholdsvis tung bevæbning og særligt uddannede soldater, der kan udvise initiativ og selvstændighed helt ned på laveste niveau. Den er bredt anvendelig og kan med rette kaldes for hærens multi-tool. En af eskadronens styrker er, at den kan leve ”selvstændigt” i et større område og indhente nøjagtige oplysninger om terræn, fjender og den lokale befolkning. Set i dette lys er det ikke overraskende, at Hæren ofte har startet nye missioner op med udsendelse af en let opklaringseskadron. Hærens spejder- og lette opklaringseskadroner, opstillet af Bornholms Værn, Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet, har gang på gang vist deres værd på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Hvornår den endelige certificering af DNKCON/NRF 2012 foreligger samt hvilke øvelser, det skal deltage i under træningsperioden, er endnu ikke endeligt afklaret. Det ligger dog fast, at DNK-

HMMWV, OPK – i daglig tale kaldet Jûlkat (Bornholmsk for pindsvin). Modificeret udgave af den amerikanske Hummer specielt udviklet til opklaring. Den er åben, så den giver godt udsyn og mulighed for ildafgivelse i alle retninger (deraf navnet). Den primære bevæbning er et tungt maskingevær monteret i et elektrisk drejetårn. Hver spejdergruppe råder over to Jûlkatte og 8 mand.

18

Hæren nr. 1 | 2011


Spejdergruppe fra 2 LOPDESK under operationer i nordkanten af det danske ansvarsområde DABG/ISAF 8. (Arkivfoto).

Bidrag til

NATO

ejderservatør fra 1. sp En spejder og ob rr te ænet observerer ud i deling sikrer og kning afsiddede fremry under gruppens ne i er ntrolhandleban som en del af ko holm. rn Bo ydeterræn på Raghammer sk

En af eskadronens styrker er, at den kan leve ”selvstændigt” i et større område og indhente nøjagtige oplysninger om terræn, fjender og den lokale befolkning. CON går på højt beredskab januar 2010 og herefter det næste år skal være rede til at blive indsat globalt med kort varsel. Opstarten Eskadronen har brugt starten af 2011 på kontrol af funktionsuddannelsen baseret på eller over niveauet for slutkontrol ved hærens reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). Kontrollen viste, at udgangspunktet er rigtigt fornuftigt og at enkeltmand har et højt niveau. Derudover har vi gennemført repetition og kontrol af de grundlæggende, afsiddede kampeksercitser samt standardreaktioner ved kampføling. Modulet sluttede med en skarp handlebane for spejdergruppen på Raghammer,

vores eget skydeterræn 30 minutters kørsel fra kasernen. Her blev hver gruppe kontrolleret i valg af formationer, stillingsindtagelse, skytternes valg af ildstilling, samlet ildåbning og stillingsskifte. Resultatet var tilfredsstillende, men det var tydeligt, at den lange juleferie og de nylige omenkadreringer har betydet en nedgang i gruppernes niveau. Det viser endnu en gang vigtigheden af jævnligt at øve samarbejdet og de grundlæggende færdigheder i gruppe- og delingsramme for at fastholde og udbygge niveauet. De næste udfordringer Den kommende tid kommer til at stå i enhedsuddannelsens tegn. I den første periode vil fokus være på de grønne fær-

hjelkendes her på, at Den gode spejder ingen stn ru slørede og ud mens konturer er r at fo ge di til det nødven er barberet ned genr lse ge væ og lydløse be muliggøre lette n. nem underskove

digheder, der sætter eskadronen i stand til at løse sine opgaver i rammen af en brigades kampoperationer. For eskadronen betyder det intensiv træning i opklaringsmåderne, så vi kan infiltrere skjult for derefter at observere og melde nøjagtigt om fjenden uden selv at blive set. En anden stor udfordring bliver at modtage og integrere nyt personel i spejderdelingerne. Ud over den nødvendige funktionsuddannelse, kræver det en god fysik og en særlig holdning at være opklaringssoldat. Uanset hvad, så går DNKCON/NRF 2012 en spændende og udfordrende tid i møde, hvor der vil blive stillet høje krav til styrken og vores færdigheder kigget efter i sømmene.

Hæren nr. 1 | 2011

19


2 centimeter kortserie

Ny 2 centimeter kortserie på trapperne

Den 1. april er forsvarets nye 2 centimeter kortserie, M 718, en realitet. Et mere enkelt design og hurtigere opdaterede kort er blot nogle af fordelene Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK Dagene, hvor kartografer sidder og tegner kort op, er næsten talte. Den gamle proces gjorde, at man kørte i en ti års cyklus for at få kortene opdateret. For eksempel var man i marken for at skrive navne på bøndergårde ned. I dag er det målet at få denne cyklus ned på tre år. Processen startede i 2008, da Kort og Matrikelstyrelsen (KMS) stillede spørgsmål ved, om forsvaret var tilfreds med den gamle og langsommelige proces. KMS sad selv inde med en masse ny viden om digitale systemer og tiltag. - Ja, for det er jo meget tidsaspektet i det, der drev os. Det var på sin plads at få ryddet op i de mange ekstra ting, en kartograf sad og brugte tid på, fortæller chef for Terræn Analyse Sektionen (TERASEK) ved Hærens Ingeniør og ABC Skole (HIAS), major Erling Hedegaard. Kunne en computer ikke gøre det lige så godt, og var det ikke på tide at få moderniseret det gamle kort. Både udseende og arbejdsprocesser stod for skud. Generelle ændringer på kortet Overordnet set kan man sige, at kortet er blevet mere enkelt. Der er skåret lidt ind til benet, og mange af de mere eller mindre overflødige ting er fjernet. - I stedet for at have en tekst om en bygning så har den nu fået et symbol. For at ensarte det så meget som muligt. (…) Mange af symbolerne er så blevet relateret til NATO. Hvis du ser et ”skolesymbol” på et dansk kort, så er det det samme som på et kort i Afghanistan, forklarer seniorsergent ved TERASEK, Erik Stenkjær Brodersen.

Brodersen Seniorsergent Erik Stenkjær er overbevist og major Erling Hedegaard l gøre livet om, at den nye kortserie vi lettere i enhederne.

<EJEI0:;DD?IL7D=ADK:I;D

20

Hæren nr. 1 | 2011


Man har taget de mest kendte piktogrammer fra hverdagen og overført dem til kortet. For eksempel bliver et vejnummer vist på samme måde som på piktogrammer. Desuden har STANAG (Standardization Agreement) hos NATO hjulpet med symbolerne. - Selvfølgelig mangler der nu nogle navne. Til gengæld er det blevet meget mere enkelt og overskueligt. Meget mere appetitligt. Og så er det altså en væsentlig styrke, at det er kommet ned på tre år at reproducere kortserien, pointerer Erling Hedegaard. Tiderne har jo også ændret sig, så de gamle transformatorstationer er blevet pillet ud, da de ikke længere udgør et fikspunkt i terrænet. I stedet er de nye telemaster for eksempel kommet med. Hvorfor lige nu Generelt bliver næsten alt jo digitaliseret. Det har blandt andet betydet, at man i dag arbejder meget med kort på computere. Da den gamle kortserie ikke har ændret sig meget de sidste mange år, risikerer man i dag at sidde og kigge på to forskellige kort. Det skulle gerne være slut med den nye udgave.

- De kort, man har på skærmen og i hånden, skulle så fremover gerne vise det samme, uddyber Erik Stenkjær Brodersen. Kortene vil blive produceret ud fra de samme data, hvilket sikrer en ensartethed. Det er efterhånden blevet et civilt job, hvor kommunerne løbende indrapporterer informationer til KMS, der så lægger det ind i systemet. - KMS ligger jo inde med en stor erfaring og ekspertise inden for det her område. Men der har selvfølgelig været en masse ping-pong mellem dem og os. For eksempel bad Flyvevåbnets Føringsog Operationsskole (FFOS) om at få en vignet på med omregning fra meter til fod, som så kan anvendes af Forward Air Controller (FAC). Det er så deres erfaring, der er kommet ind der, og sådan har der været mange småting, fortæller Erik Stenkjær Brodersen.  1 centimeter kortet følger trop Det gamle 1 centimeterkort har nu været igennem den samme proces som 2 centimeterkortet. Planen er, at der i slutningen af 2011 gerne skulle komme en ny serie her også.

- Det gamle 1 centimeter kort har jo haft et helt andet udseende, og det slår vi ihjel nu. Sådan at signaturerne bliver de samme, og der er meget mere lighed mellem kortene, forklarer Erik Stenkjær Brodersen. Udover det anderledes udseende kommer der også lidt nyt med på kortet. De store rastepladser er tegnet ind, så de er nemmere at finde, når større enheder skal forskyde. Det vil gøre det nemmere at vurdere, hvor der er plads til alle. I overgangsfasen vil det give lidt småproblemer, da kortene ikke vil passe til hinanden, før det nye 1 centimeterkort er implementeret. Men derefter vil de stemme overens, så fire 2 centimeter kort svarer til et 1 centimeter kort. De nye kort vil i øvrigt være kvadratiske. Den gamle serie, M 715, dækkede et område svarende til 28,3 * 22,6 km. De nye dækker et område på 25 * 25 km. Man går altså bort fra de skæve kortblade og lægger sig op ad den nationale standard, der er udviklet af KMS.

til venstre, Det nye 1 centimeter kort det ikke er det det gamle til højre. Selvom få et billede samme kort, kan man her de nye kort. af det mere enkle design på

Se de faktuelle forskelle på de nye og de gamle kort

Hæren nr. 1 | 2011

21


Militærgeografisk

AFDELING

En verden af muligheder Militærgeografisk Afdeling er i en rivende udvikling. Der er snart ingen grænser for, hvad du kan få af oplysninger, bare du stiller de rigtige spørgsmål Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK En af de store udfordringer for Militærgeografisk Afdeling (MGA) er at få kendskabet til deres arbejde ud til enhederne. Chefen for afdelingen, major Claus Mosbæk, møder ofte overraskelse, når han fortæller om mulighederne i afdelingens arbejde. - Når jeg fortæller om, hvad det egentlig er, vi er i stand til, siger folk ofte: ”Nå, kan den det, og kan man få de oplysninger.” Så det gælder om at få øjnene op for de kapaciteter, der ligger i det her system, fortæller majoren. Han sammenligner de nye muligheder inden for deres IT-systemer med, at de egentlig kan bygge et rumskib. Men hvis der kun er brug for et køretøj, så er det vel der, de skal sætte ind. Altså er det et spørgsmål om at tilpasse værktøjerne, så de passer til enhederne. Fra analog til digitalt arbejde MGA blev oprettet på baggrund af Produktionssektionen ved Hærens Ingeniør og ABC-skole i 2003. Siden da har udviklingen inden for området taget et kvantespring. - Det er jo simpelthen teknologien, der har udviklet sig. Nu kan man jo næsten læse og få vist alle kort digitalt. Så det handler meget om at få øjnene op for de muligheder, der kommer, fortæller Claus Mosbæk. Afdelingen betragter i dag sig selv som specialisterne inden for det geografiske

22

Hæren nr. 1 | 2011

område. Med en finger på pulsen forsøger den hele tiden at holde forsvaret opdateret og tillægge sig den nyeste viden. Det er nødvendigt hele tiden at tillægge sig nye kompetencer for at kunne følge udviklingen. Ellers kunne afdelingen heller ikke holde trit med de tre hovedopgaver, der tegner billedet af MGA. At gennemføre studie- og udviklingsvirksomhed, stå for uddannelsen på området samt støtte op om international tjeneste og operationer blandt andet med produktion af specialkort.

rund af Produkgg ba på t tte re op ev bl A G M s Ingeniør og tionssektionen ved Hæren har udviklingen ABC-skole i 2003. Siden da kvantespring. inden for området taget et

Nye muligheder Det seneste skud på stammen er de nye GEO-celler. De seneste fire ISAF-hold har stiftet bekendtskab med kapaciteten i deres afsluttende uddannelse i Oksbøl. Her har MGA informeret dem om de muligheder, der ligger i dem samt leveret GEO-støtte til Den Danske Battlegroup (DABG) i ISAF. Selvom det er en engelsk celle, der er i ISAF, er mulighederne principielt de samme, som hvis den havde været dansk. - Der er vi ligesom kommet med en slags ”eye-opener” for bataljonskampgruppen i ISAF, fortæller Claus Mosbæk. GEO-cellerne kan visualisere stort set alt på et kort. Det kan være rekognoscerings-resultater og facts, men det kan

også være behov og ønsker relateret til et operativt miljø. Dette synliggøres ved forskellige symboler, farver, tegn med videre på det enkelte kort i vekslende størrelsesforhold. GEO-cellen kan levere digitale og analoge kort samt datapakker til anvendelse i andre GIS-bærende platforme eksempelvis battle-management systemet (BMS). Man kan sammenligne det lidt med et Excel regneark, hvor man selv kan sortere i de oplysninger, man vil have frem. Da det hele ligger digitalt, kan man nu have en kombination af kort, billeder og oplysninger, som man så selv kan sortere i efter behov. Det giver et meget bedre overblik under planlægning, samt når der skal gennemføres operationer. - Hvis man for eksempel skal over et vandløb, hvor man skal bruge en panserbro, så kan man bede systemet om at vise de steder, hvor det er muligt. Man


Militærgeografisk

AFDELING

Når kortene er produceret, kan man næsten selv vælge, hvilke oplysninger det er, man vil have frem. Foto: Hans Brinch, HIAS.

Major Claus Mosbæk med en lille oversigt over MGA og deres opgaver. Foto: Dennis Vang Knudsen.

har soldaterne i missionsområderne hele tiden opdaterede kort. Men kortene kan også bruges herhjemme til at forberede soldaterne, inden de skal udsendes. Ved at studere de meget detaljerede kort er soldaterne bedre rustet til det landskab og de omgivelser, de kommer ned til. De vil i fremtiden stifte bekendtskab med systemet noget oftere, da det også er her, man skal lave datapakkerne til det kommende BMS. Et system, der så småt er ved at blive indført i ISAF.

kan altså meget hurtigere få et overblik, forklarer Claus Mosbæk. ArcGIS samler informationerne Det primære produktionsværktøj hedder ArcGIS. GIS står for geographic informationssystem. Det er et program, hvor medarbejderne ved MGA kan samle og bearbejde de mange informationer, der kommer ind. Programmet er så med til at omdanne informationerne, så de kan implementeres på de militære kort. Det er i virkeligheden små datapakker, de laver. - Datapakkerne minder lidt om en stak madpapir lagt ovenpå hinanden. Kommer der nye oplysninger til, så lægger man et nyt lag ovenpå. Soldaterne kan så selv vælge hvilke oplysninger, de vil bruge og zoome ud og ind på kortene, fortæller Claus Mosbæk. ArcGIS bliver også brugt til at lave kortene i GEO-cellerne. På den måde

Medarbejderne hos MGA samler de mange oplysninger og bygger kortene op. Foto: Dennis Vang Knudsen

Hæren nr. 1 | 2011

23


Soldater-

REKREATION

Med skulderklap og en kærlig hånd

I løbet af det næste års tid starter ombygningen af KFUMs soldaterhjem i Holstebro. Fire nye lejligheder skal danne rammen om et rekreationstilbud til hjemvendte soldater Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK Man bliver mødt med et stort varmt smil, der står i stærk kontrast til den lidt kedelige røde murstensbygning, som danner rammen om soldaterhjemmet i Holstebro. Her er Troels Moesgaard sammen med konen, Nathalie, ledere af soldaterhjemmet.

24

Hæren nr. 1 | 2011

sted, hvor tilbuddet Holstebro bliver det første mer. Senere følger om soldaterrekreation kom første omgang, Høvelte og Hvorup efter i es til resten af landet. ed br ud al sk t de at er en an men pl - Først og fremmest skal man virkelig have lyst til det her. I min verden skal man brænde for det, for at det kan lykkes. For at kunne være der for soldaterne. Vi brænder for det min kone og jeg, fortæller Troels Moesgaard. Han glæder sig til med det nye tilbud at kunne hjælpe nogle af de soldater, der bare trænger til små skub i den rigtige retning for at komme tilbage til en normal hverdag. Uden for kategori Langt de fleste soldater kan sagtens klare sig selv, når de vender hjem fra udsendelser. Enkelte har brug for professionel

hjælp. Men så er der den her mellemgruppe af soldater, der ikke helt kan få det til at fungere. - De har ikke skullet vaske tøj, lave mad, betale regninger. Desuden står de ligesom med håret i postkassen, når de ikke længere er en del af det store fællesskab, der er under udsendelser. Der er stadig en stor del, der har brug for hjælp udover de tre måneder, forsvaret tilbyder, forklarer Troels Moesgaard. Han mener, at man med det her tilbud bedre kan sluse soldaterne ud i samfundet. Mange af dem har nemlig brug for at tale med ligestillede, der kan sætte sig ind i, hvad det vil sige at have været udsendt.


Soldater-

REKREATION

- I stedet for at komme ud i samfundet, hvor der jo ikke er ret mange, der fatter hvad det egentlig drejer sig om, uddyber han. Holstebro bliver det første sted, hvor tilbuddet om soldaterrekreation kommer. Senere følger Høvelte og Hvorup efter i første omgang, men planen er, at det skal udbredes til resten af landet. Privatliv i fællesskab De fire nye lejligheder bliver bygget ved siden af soldaterhjemmet, men skal ikke være en egentlig del af det. Pointen er bare, at beboerne skal have mulighed for fortsat at være en del af det sociale liv, når de ønsker det. Lejlighederne bliver indrettet med eget toilet og bad, mens køkkenet er fælles. - Så det at lave mad bliver en del af et fællesskab, så de ikke bare lukker sig inde og sidder på deres værelser. Men de skal selvfølgelig have mulighed for privatliv, fortæller Troels Moesgaard. Mens soldaterne bor der, vil de så få små skub i den rigtige retning, indtil de er klar til at vende tilbage til en normal hverdag. Det hele sker i samarbejde med socialrådgiverne på kasernerne. De skal så være med til at finde ud af, hvem der skal

Flemming Vinther, formand for HKKF, mener: - Jeg byder alle tilbud, som kan hjælpe veteraner videre, er meget velkomne. Jeg kan godt se situationer, hvor et midlertidigt opholdssted kan være en god ide. Men jeg synes også, det er meget vigtigt, at det bliver et kortvarigt ophold. Det er vigtigt, at der er fokus på at få soldaterne videre, så det ikke ender som en slags permanent løsning for dem.

have tilbuddet, og hvornår de er klar til at blive lukket ud i tilværelsen igen.

ombygning, da soldaterhjemmene blandt andet også skal gøres handikapvenlige.

Ildsjæle som primus motor Troels Moesgaard brænder for sit arbejde. Han brænder for at hjælpe soldaterne. Man kan se det på hans smil, når han snakker om at hjælpe. Man kan ane det i hans blik og fornemme det, når han passioneret fortæller om forventningerne til at kunne gøre en forskel for soldaterne. Men han står selvfølgelig ikke alene. Projektet er stablet på benene af en støttekomite for KFUMs soldaterhjem. Den er med til at skrabe de 24-28 millioner ind, der er nødvendige for at starte projektet. Pengene går til de nye værelser og generel

Selvom alle komite-medlemmerne er passionerede, fremhæver Troels Moesgaard alligevel to personer, der i særlig grad kan flytte bjerge: Tidligere forsvarsminister Søren Gade og tidligere viceborgmester i Holstebro, Arne Nielsen. - De to kan gøre rigtig meget. Alene via deres netværk og personlighed. De har altså virkelig mange jern i ilden og kan gøre en forskel, pointerer han. Pengene til projektet bliver søgt i forskellige store fonde. En dråbe i havet Troels Moesgaard er både glad og stolt over det nye tilbud, de snart har stablet på benene. Men han kan alligevel ikke lade være med at reflektere over omfanget af hjælpen. - Fire lejligheder er bare overhovedet ikke nok, men det er, hvad vi kan overskue. Egentlig skulle vi jo have 40, forklarer han, mens blikket pludselig bliver en anelse fjernt. Det finder dog hurtigt tilbage til virkeligheden, og smilet breder sig igen, mens han lystigt fortæller om mulighederne for at kunne hjælpe bare nogle af soldaterne videre. Et smil, lyst og passion, der er svær ikke at lade sig smitte af.

Troels Moesgaard tænker meget på, hvordan han kan hjælpe soldaterne videre. Blandt andet derfor købte han bogen ”Hvad kan jeg blive,” til soldaterhjemmet, og den bliver flittigt brugt.

Hæren nr. 1 | 2011

25


Nyt trænings-

TØJ

Nyt træningstøj til ansatte i Hæren

Det gamle ”nisse”-træningstøj bliver skiftet ud med noget tidssvarende, så det ikke er tøjet, der afholder ansatte i Hæren fra at holde sig i form Af Søren Lindhardt, journalist, HOK Der blev prøvet sko, bukser, jakker og shorts i stor stil, da ansatte ved Hærens Operative Kommando skulle finde den helt rigtige størrelse, inden de bestilte nyt træningstøj. I et omklædningsrum på Flyvestation Karup havde det lokale støtteelement lagt udvalget frem til afprøvning, og alles fødder blev analyseret, så de fik en skotype, der passede. Anledningen var det forestående indkøb af nyt træningstøj til ansatte i Hæren. De ansatte skulle så afprøve de forskellige

26

Hæren nr. 1 | 2011

modeller og størrelser, inden bestillingen blev sendt til leverandøren. Forsvaret opfordrer alle ansatte til at holde sig i form, og det nye træningstøj skal være med til at motivere de ansatte til at dyrke sport, ligesom alle ansatte frit kan dyrke idræt to timer om ugen, mens de er på arbejde. Opdateret udvalg De produkter, som var hængt frem til afprøvning i Karup, faldt i god jord blandt de ansatte: - Det er et godt udvalg, og det understøtter virksomheden, fordi de ansatte skal

Afprøvning af nye løbesko er en meget vigtig del af udlevering af det nye træningstøj. Derfor bliver der ofret nogen tid på at finde den rette sko. Foto: Heri Hammer Niclasen

holde sig i form. Det gamle var ikke godt nok, og det har Forsvaret erkendt. Tøjet var af bomuld, og det bliver tungt, når man løber i det, og de nye sko er meget bedre end de gamle, siger Rolf Verge, der er militærjuridisk rådgiver ved Hærens Operative Kommando. Det nye tøj forventes leveret fra kort før sommerferien.


Jª`^ki#

MUSEUM

ISAF-indsats på vej på museum Til september åbner Tøjhusmuseet en stor udstilling om det danske engagement i Afghanistan. Museumsinspektør Morten Tinning har besøgt de danske soldater på hold 10 for at udbygge netværket og indsamle relevante genstande til udstillingen Af Nikolaj Thide, presseofficer, Den Danske Kampgruppe ISAF 10 Et gammelt kort fra Patruljebase Zumberlay, en afghansk hakke, og et Dannebrog med skudhul er tre af de mange genstande, som er ved at blive samlet sammen og lagt i en container på vej til Danmark. Museumsinspektør Morten Tinning fra Tøjhusmuseet mødte det meste af kampgruppen under sit et uges besøg i Helmand. Det var et tætpakket besøgsprogram. Formålet var at bringe Morten Tinning rundt til alle de forskellige enheder og tale direkte med soldaterne, lytte til deres historier og erfaringer, samt at indhente en elementær viden om soldaternes arbejde og vilkår i Afghanistan. - Jeg vil gerne takke alle soldater på ISAF 10. Jeres positive holdning til projektet og generelle venlighed gjorde

mit besøg til en stor oplevelse for mig, siger Morten Tinning efter hjemkomsten til Danmark. Tøjhusmuseets repræsentant var også på en spadseretur på route Septhon, vejen som forbinder de fire baser i Patrol Base Line. For ganske få måneder siden havde dette ikke kunnet lade sig gøre, fordi vejen blev beskudt dagligt. Det er primært Charlie-kompagniets indsats i området, som har skabt den nuværende sikkerhed. En vigtig del af fortællingen om hold 10. Inddrages aktivt i historiefortællingen Formålet med den kommende udstilling er at give danskerne et nuanceret billede af krigen set igennem danske soldaters øjne. Derved mener Tøjhusmuseet, at udstillingen kan bidrage til en bredere forståelse af krigens virkelighed i Afghanistan. Tøjhusmuseet lægger stor vægt på, at det er soldaterne selv, som deltager aktivt i udformningen af udstillingen. Hold 10 er draget hjem og afløst af Hold 11, men forinden var der stor interesse for at overbringe historier, billeder og mailadresser og komme med forslag til indsamling af relevante genstande. Efter at Hold 10 er kommet hjem, kan soldaterne fortsat sende historier og billeder til Tøjhusmuseet. Det er også planen, at nogle af soldaterne under deres akklimatiserings og reintegrationsperiode skal medvirke i den fysiske opbygning af udstillingen.

Der blevet taget kolossalt mange dokumentationsbilleder til Tøjhusmuseet. Her er en del af køkkenafsnittet fra Patruljebase Malvern. Alle madvarer anbringes i tomme ammunitionskasser for at forhindre mus i at gå i maden. Streng hygiejne er en vigtig forudsætning for at komme godt igennem en udsendelse til Afghanistan.

Tøjhusmuseet har planer om at bygge flere forskellige scenarier og landskaber fra det afghanske landskab. Et vagttårn fra den nu nedlagte Budwan lejr er taget ned og skal opstilles i Tøjhusmuseets Kanonhal, hvor udstillingen vil blive placeret. Tøjhusmuseet har indsamlet mange genstande, som skal indgå i udstillingen, men også genstande som skal indgå i museets permanente samling. Heriblandt flere soldaters uniformer og feltmæssige udrustning. Morten Tinning understreger, at museet er interesseret i at få så bred en samling som muligt, og derfor opfordrer han alle danske soldater fra Hold 1-11 til at bidrage med en god historie eller en genstand fra opholdet. Du kan kontakte Morten Tinning på mail således mot@thm.dk

Tøjhusmuseet er forpligtet til at indsamle viden, dokumentation og genstande, der kan belyse dansk forsvarshistorie. Det er Tøjhusmuseet alene, som har ansvaret for udstillingen. Den gennemføres med stor velvilje og støtte fra Hærens Operative Kommando. Udstillingen finansieres af private midler, hvoraf Den Obelske Familiefond har støttet projektet med 2,7 millioner kr. Udstillingen åbner på Flagdagen 5.september 2011.

Museumsinspektør Morten Tinning havde også lejlighed til at se en del af soldaternes verden uden for lejrene. Her er han på Patrol Base Line.

27


r e d e h y n Læs flere å p r e i r o t s og hi k d . k o h . w ww


HRN_01_2011  

Militær sikkerhed Mød oberstløjtnant Charlotte Wetche, der er Militær Assistent for NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen – skal være...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you