Page 1

Hæren Nr. 1 | 2008 | 18. Årgang

Side 16

Pyt med sproget – bare man kan svæve Faldskærmsundervisning på fransk

Side 4

En investering som kommer tusindfold igen Hærens Føringsstøtte Skole gjorde brug af de 1000 kroner, der er til rådighed pr. fastansat i hæren, til medarbejderpleje


Indhold

Side 4

Operation Bedre Hverdag ............... side

3

– som blev lanceret i oktober 2007

En investering som kommer tusindfold igen ............................... side

4

HFS arrangerede en tur til koncert

Idræt hjulpet på vej af ildsjæle........ side

6

Idrætslederen tager over, hvor idrætsofficeren slap

Privat ”Falck-kasse” og slikkepind ... side

8

Soldater i felten får nu sin helt private ”Falck-kasse”

Nye køretøjer ruller ud i lind strøm. side

9

Mindre mobil operationsstue ......... side

9

71 nye rygsække til læger i internationale operationer

Fjernarbejdspladser (FAP)............... side

10

15 civile i job................................... side

11

Side 12

Stor succes i forbindelse med nyansættelser

Hvad skal jeg efter værnepligten? ... side

12

MASH a la 2008 .............................. side

13

Deltagelse af kirughold fra det det danske forsvar

Pyt med sproget ............................. side

16

Side 24

– bare man kan svæve. Faldskærmskursus i Frankrig.

DATS på bosnisk ............................. side

20

Uddannelse i Bosnien

Transportfly under pres .................. side

22

En presset hverdag for transporteskadrille

Conduct After Capture (CAC) .......... side

24

Ni timers teoretisk kursus i overlevelse

Hæren har brug for dig! .................. side

27

Side 16

– og det har vi også på redaktionen af bladet Hæren!

Kampvognsentusiaster i Aalborg .... side

Jægerkorpset er genstand for en permanent specialudstilling

Nye bøger....................................... side

Side 9

28 30

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7027 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7029 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7023 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 1 | 2008

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr. Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 0901-2540

Tryk CS Grafisk

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fire gang årligt - oplag 6.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


Bedre

HVERDAG

Operation Bedre Hverdag Af Christian Arildsen, oberst, chef for Udviklingsdivisionen )Â?SFOTUĂŒSPWFSGPSFOSÂ?LLFVEGPSESJOger. Ikke blot skal opgaverne i internatioOBMFNJTTJPOFSM“TFT NFOPHTĂŒPQHBWFO BUTLBCFBSCFKETWJMLĂŒS TĂŒMFEFTWJLPOUJnuerligt kan rekruttere, uddanne, udvikle og fastholde dygtige og velmotiverede medarbejdere er et fĂŚlles ansvar for alle i hĂŚren. Operation Bedre Hverdag, som projektet blev navngivet ved lanceringen i oktoCFS FSOFUPQGPLVTFSFUQĂŒEFOOF opgave. Projektets succes forudsĂŚtter alle ansattes engagement for at tiltrĂŚkke, udvikle og fastholde dygtige kolleger – om det er til nabosĂŚdet i den pansrede NBOETLBCTWPHO TPNNFEJOTUSVLU“SQĂŒ en af hĂŚrens skoler eller til skrivebordet QĂŒOBCPLPOUPSFU6EFOUJMTUSÂ?LLFMJHF hĂŚnder og hoveder kan hĂŚren ikke løse PQHBWFSOFQĂŒUJMGSFETUJMMFOEFWJTNFE GPSOVGUJHFBSCFKETWJMLĂŒS De omfattende tiltag, der gennemføres for skabe en bedre hverdag, tager tid at JNQMFNFOUFSF+FHFSPQNÂ?SLTPNQĂŒ  at i det store og hele kan hĂŚrens medarbejdere endnu ikke se en større eekt BGQSPKFLUFU/PHMFTUFEFSWJMEFUNĂŒTLF oven i købet føles som om, arbejdsbyrden PHWJMLĂŒSFOFCFWÂ?HFSTJHEFOGPSLFSUFWFK Der er imidlertid en rĂŚkke synlige forbedringer lige om hjørnet. En stor del af de nye civile administrative medarbejdere til hĂŚrens underafdelinger er nu ansat og i gang med at blive uddannet. I løbet

Blandt de mange nye materielgenstande, der lige nu strømmer ind i hÌren, er de nye pansrede eller tillÌgsbeskyttede MAN-lastvogne.

BGGĂŒVHFSWJMEJTTFNFEBSCFKEFSFLVOOF begynde at aaste de militĂŚre administrative medarbejdere. HĂŚren har modtaget de første mobile fjernarbejdspladser til Demars, og de FSQĂŒWFKVEUJMEFG“STUFFOIFEFS0H FOIFEFSOFIBSGĂŒFUNJEMFSUJMSĂŒEJHIFE til at gennemføre sociale aktiviteter. Vi øger uddannelsen af befalingsmĂŚnd og oďŹƒcerer, hvilket har medført øget behov GPSJOTUSVLU“SFSPHMÂ?SFSFQĂŒLPSUTJHU Men allerede fra medio 2008 vil der begynde at komme ere befalingsmĂŚnd ud til hĂŚrens enheder end tidligere, hvilket WJMHJWFEFUG“STUFM“GU&UNBSLBOUM“GUQĂŒ EFUUFPNSĂŒEFWJMEPHG“STUNBOJGFTUFSFTJH i 2009, for det tager tid at gennemføre uddannelsen. Denne aastning vil betyde en markant bedre hverdag i enhederne. Som medarbejder i hĂŚren kan du følge VEWJLMJOHFOJQSPKFLUFSOFQĂŒ)0, fastholdelsesportal (Intranet: http://ďŹƒ. GPSTWBSFUEL$$IPL 4Q“SHTNĂŒMUJM delprojekterne kan rettes til HOK-KTP#&%3&)7&3%"(%VLBOQĂŒTJUFU IPMEFEJHPQEBUFSFUPNEFTQ“SHTNĂŒM  som berører din hverdag. HĂŚrens liste over tiltag for en forbedret bemanding indeholder lige nu 78 initiativer. En del af tiltagene er HOK egne tiltag, men

al Soldater vil og sk LF wHĂŒUJMTPMEBUw JL  UJMBENJOJTUSBUJPO MJTUFOJOEFIPMEFSPHTĂŒEFMPQHBWFS TPN andre myndigheder har ansvaret for. Listen udbygges blandt andet gennem medarbejdernes forslag. Har du et konstruktivt forslag til, hvorledes vores fĂŚlles hverdag forbedres, er du derfor ikke blot velkommen, men forpligtet til at bidrage til din egen og kollegers trivsel og fremsende dit forslag. Bemandingssituation nødvendiggør, at vi gør op med elementer af vanetĂŚnkning og umoderne procedurer. Vi skal søge at Â?OESFEFFLTUFSOFWJMLĂŒS TPNQĂŒWJSLFS enhedernes muligheder for at løse opgaWFSOF)Â?SFOFSWJMMJHUJMBUwmHIUFTFUUJOHFOw OĂŒSEFULBOTLBCFCFESFNĂŒEFSBU M“TFPQHBWFSOFQĂŒ%FUTUPSFFOHBHFNFOU og den dygtighed, jeg ser overalt i hĂŚren, viser, at de administrative procedurer kan og skal begrĂŚnses til det absolut nødvendige for at sikre en hensigtsmĂŚssig anvendelse af ressourcerne. +FHFSTJLLFSQĂŒ BUNBOHFSFHMFS CFTUFNmelser og direktiver kan forenkles eller NĂŒTLFÉŚFSOFToNFOEFULSÂ?WFSKFSFT input. 4PMEBUFSWJMPHTLBMwHĂŒUJMTPMEBUw JLLFUJM BENJOJTUSBUJPO

HĂŚren nr. 1 | 2008

3


Bedre

HVERDAG

En investering som kommer tusindfold igen

For hver fastansat i hĂŚren er der 1000 kroner til rĂĽdighed til medarbejderpleje-formĂĽl. HĂŚrens Føringsstøtte Skole gjorde som første enhed brug af midlerne og ďŹ k en kĂŚmpe oplevelse med sig. Af Torben Ă˜. Sørensen, major-R og journalist En tusindlap per mand. Alt efter temQFSBNFOU TĂŒFSEFSUBMFPNFOUFONBOHF QFOHFFMMFSBMUGPSGĂŒ,VOTUFOFSBUGĂŒ QFOHFOFCSVHUGPSOVGUJHU GPSTĂŒLPNNFS investeringen tusindfold igen. Og for tusinde kroner kan man faktisk komme langt. De 1000 kroner er en del af Operation Bedre Hverdag, og de er øremĂŚrket til CSVHGPSFUIFMUTQFDJFMUGPSNĂŒMOFNMJHBU TLBCFHSVOEMBHFUGPSFOCFESFIWFSEBHQĂŒ arbejdspladsen. Som den første enhed gjorde HĂŚrens Føringsstøtte Skole (HFS) brug af midlerne. HFS arrangerede i januar en tur til koncert i Tivoli med Slesvigske Musik4

HĂŚren nr. 1 | 2008

korps, CĂŚcilie Nordby og Basix samt andre prominente gĂŚsteoptrĂŚdende. *HBNMFEBHF IWPSGPMLCPFEFQĂŒLBTFSnerne, var der noget, man kaldte korpsĂŒOE%FOLPSQTĂŒOEIBSUSBOHFLĂŒSOVPN EBHF NFOEFUFSGBLUJTLEFOLPSQTĂŒOE  som vi forsøger at genskabe, fortĂŚller chefsergent John C. Skodsborg. )BOWBS)'4UPWIPMEFSQĂŒQSPKFLUFUPH derfor blandt de første, som chefen for HFS, oberst Ib Bager, satte i sving, efter at han havde barslet med ideen. - Vi er en svĂŚr enhed at holde sammen QĂŒ6USPMJHUNBOHFFSLPOTUBOUQĂŒUKFOFsterejse, fortĂŚller John C. Skodsborg.

Fokus pĂĽ trivsel Dertil kan lĂŚgges, at det videnskabeligt FSCFWJTU BUFOBGTUBOEQĂŒTLSJEUFMMFS adskillelse i form af en trappe er med til BUH“SFNFEBSCFKEFSFQĂŒFUIWJMLFUTPN IFMTUUKFOFTUFTUFEEĂŒSMJHFSFUJMBULPNNVOJLFSFNFEIJOBOEFO%FUHÂ?MEFSPHTĂŒQĂŒ civile arbejdspladser. Dermed er det kun endnu svĂŚrere at TLBCFGÂ?MMFTGPETMBHJIWFSEBHFO#ĂŒEF EFUGPSNFMMFoPHEFUNĂŒTLFNJOETUMJHF TĂŒWJHUJHFoVGPSNFMMFGPETMBH


Bedre

HVERDAG

pe - Det var en kĂŚm ciale i oplevelse. Det so ivende. det var enormt g

- Derfor ville vi have en social tur med GPLVTQĂŒUSJWTFM GPSUÂ?MMFS+PIO$4LPETborg. Turen til Tivoli startede fra morgenstunEFONFEGÂ?MMFTNPSHFONBEQĂŒ#Ă MPXT ,BTFSOF*BMUWBSNFEQĂŒUVSFO TPN PHTĂŒJOLMVEFSFEF)'4BOTBUUFTCFESF halvdele. Turen gik dernĂŚst i bus til København, hvor alle, der havde ønsket EFU CMFWJOELWBSUFSFUQĂŒ)“WFMUFHĂŒSE Valgfrihed undervejs var højt prioriteret. Forud for koncerten var der fĂŚlles spisning, og selve koncerten blev et festfyrvĂŚrkeri med surprise-gĂŚstesolisten GPSTWBSTDIFG+FTQFS)FMT“QĂŒUWÂ?Sn“KUF Et stort samtaleemne En af de ting, som HFS gjorde brug af, var muligheden for at benytte de militĂŚre indkvarteringsmuligheder og andre muligheder, som forsvarets organisation rummer. Det var med til at holde prisen QĂŒFUMBWUOJWFBV4ĂŒMBWU BUEFSTUBEJHFS QFOHFQĂŒCVEHFUUFUUJMFOPQMFWFMTF At turen gav valuta for pengene, er alle QĂŒ)'4FOJHFPN%FUGPSUÂ?MMFS#FOUF N. Nielsen, som er civilt ansat sekretĂŚr QĂŒ)'4 - Det var jo en kĂŚmpe oplevelse. Det sociale i det var enormt givende, for vi er KPBMMFMJEUBOEFSMFEFT OĂŒSEFUFSVEFOfor arbejdstid, og vi rigtig kan hygge os, fortĂŚller hun. Og en af de store gevinster har vĂŚret tuSFOTPNFGUFSG“MHFOEFTBNUBMFFNOF OĂŒS HFS-medarbejdere har mødt hinanden QĂŒHBOHFOFFMMFSUJMN“EFS7FMBUNÂ?SLF FUTBNUBMFFNOFQĂŒUWÂ?STBGTĂŒWFML“O  som alder, grad og militĂŚr status.

Operation Bedre Hverdag Operation Bedre Hverdag opererer med beløb til brug for hver enkelt ansats bedre hverdag. )0,IBSPQHKPSUCFM“CFOF TĂŒEFS til hver fastansat er 1000 kroner til SĂŒEJHIFEJHFOOFNTOJUPNĂŒSFU Til hver almindelig HBU er der 250 kroner. Til Livgardens vagtLPNQBHOJFSEFSLSPOFSQĂŒ HSVOEBGPUUFNĂŒOFEFSTUKFOFTUF  mens der til HBU ved Gardehusarregimentets hesteskadron er 750 LSPOFSQĂŒHSVOEBGNĂŒOFEFST tjeneste. %FUFSDIFGFOQĂŒMBWFTUFPSHBOJTBUPriske niveau (i princippet afdelingschefen), der principielt bestemmer,

hvad pengene skal bruges til, men i praksis er det en opgave for samarbejdsudvalgene. #FM“CFOFNĂŒBOWFOEFTUJM - Deltagelse i sportsaktiviteter (som eksempelvis orienteringsløb, kvindeløb eller andet) - Kulturelle aktiviteter (som eksemQFMWJTmMN UFBUFSFMMFSGPSFESBH

- Tasker, krus, jakker, kuglepenne med videre med myndighedslogo. - Grill-arrangementer med videre. (Eksempelvis for udsendte enheder PHQĂŒS“SFOEFFGUFSIKFNLPNTU

Der er derfor et vidt spillerum for, hvad pengene kan bruges til.

HĂŚren nr. 1 | 2008

5


Bedre

HVERDAG

er ager ov t n e r e d p. IdrĂŚtsle eren sla c ďŹ f o s t ĂŚ hvor Idr r grune v o h e lt b ren Et udta ĂŚtslede r Id t a , den til landets ĂĽ p iv t et ak re igen er en bed r o f r e kasern . hverdag

IdrĂŚt hjulpet pĂĽ vej af ildsjĂŚle Af Torben Ă˜. Sørensen, major-R og journalist IdrĂŚt, kondition og medarbejdere i god form er nĂŚrmest blevet et mantra for CĂŒEFEFUQSJWBUFFSIWFSWTMJWPHJGPSTWBret. For med idrĂŚt skaber man bedre livskvalitet for den enkelte, fordi en bedre grundform giver et bedre liv generelt. %FUIBSGPSTLFSFJNBOHFĂŒSQFHFUQĂŒ  PHEFUIBSMFEFSFJTĂŒWFMGPSTWBSFUTPN udenfor hegnet lyttet til. Forsvaret har GPSTĂŒWJEULFOEUUJMEFUUFJNBOHFĂŒS GPS soldater uden kondition er ikke brugbare soldater i skarpe missioner. Men at idrĂŚt ligefrem har en afgørende CFUZEOJOHPHTĂŒGPSLPOUPSLSJHFSFT WFMCFmOEFOEFPHXFMMOFT FSPHTĂŒFO kendsgerning. Forsvaret giver medarbejderne mulighed for at gøre noget ved det, for uden en aktiv indsats er der ingen JOEUÂ?HUQĂŒOFUPQEFUUFPNSĂŒEF%FSGPS

6

HĂŚren nr. 1 | 2008

blev behovet for en idrĂŚtsleder erkendt som et led i den samlede plan for en Bedre Hverdag. Et projekt til cirka 100 NJMMJPOFSLSPOFS TPNCMBOEUBOEFUPHTĂŒ CFUZEFS BUGPSTWBSFUTNFEBSCFKEFSFGĂŒS JESÂ?UTU“K OZFmUOFTTSFETLBCFSPHIKÂ?MQ til genoptrĂŚning. IldsjĂŚle &OTĂŒEBOJESÂ?UTMFEFSTLBMIFMTUWÂ?SFFO JMETKÂ?M&OTĂŒEBOmOEFSNBOQĂŒESBHPOkasernen i Holstebro, hvor oversergent (JUUF7JOUFSFGUFSFUĂŒSJHFMFEEFUFS UJMCBHFQĂŒJESÂ?UTLPOUPSFU&ULPOUPSIVO forlod, da hendes gamle job som idrĂŚtsoďŹƒcer blev nedlagt. - Der er et stort behov for et idrĂŚtskontor med en idrĂŚtsleder og instruktør ved et stort regiment som JDR, fortĂŚller hun. #FIPWFUWBSEFSTĂŒEBOTFUPHTĂŒG“SEFO 1. februar, hvor stillingen blev gjort aktiv igen. Gitte Vinther er ikke alene om op-

Oversergent Gitte Vinther er idrÌtsleder hos Jydske Dragonregiment i Holstebro. Her har man i mange ür prioriteret idrÌt højt. Det har bl.a. ført til, at man har et sÌrdeles velfungerende spinning-rum, som bliver ittigt brugt. Gitte Vinther har tilknyttet overkonstabel Benny Bendtsen som idrÌtsinstruktør.

gaven, for hun har overkonstabel Benny Bendtsen tilknyttet som idrĂŚtsinstruktør. Begge har idrĂŚtten med sig som altoverskyggende interesse og er det, man uden at overdrive kan kalde for ildsjĂŚle. Gitte 7JOUIFSFSNFEQĂŒEFUNJMJUÂ?SFMBOETIPME i skydning, mens Benny Bendtsen genOFNBETLJMMJHFĂŒSIBSWÂ?SFUNFEQĂŒEFU militĂŚre fem-kamp landshold som aktiv og senere som trĂŚner. #FHHFIBSHFOOFNBETLJMMJHFĂŒSEZHUJHHKPSU TJHNFECĂŒEFNJMJUÂ?SFPHDJWJMFLVSTFS 4FOFTUIBSCFHHFCFTUĂŒFU%*'TEJQMPNUSÂ?OFSVEEBOOFMTFBGIBMWBOEFUĂŒSTWBSJHIFE - Det er jo med til at gøre, at vi har den viden, der er nødvendig og som gør, vi kan tage initiativer til nye tiltag, forklarer Gitte Vinther. &UJOJUJBUJWIBSTĂŒMFEFTWÂ?SFUUJMLOZUning af en idrĂŚtsskadeterapeut samt en


GenoptrÌning og skadesforebyggende indsats er afgørende for, at gener og fravÌr nedbringes. Hos JDR har idrÌtskontoret arbejdet med problematikken gennem ere ür og skabt et godt grundlag med behandlerrum og tilknyttet fysioterapeut og idrÌtsskadeterapeut.

Bedre

HVERDAG

Vejledning er idrÌtsledernes styrke. IdrÌtsleder Gitte Vinther og idrÌtsinstruktør Benny Bendtsen vejleder ofte soldaterne og de civilt ansatte hos Jydske Dragonregiment. Blandt brugerne af kasernens faciliteter er premierløjtnant Helle Reinhold.

- Initiativet er fostret og initieret af regimentet. IdrĂŚt og skadesforebyggende JOETBUTIBSTĂŒMFEFTI“KQSJPSJUFUIPT+%3 Andre potentielle initiativer er eksempelvis rygestop-kurser eller kostvejledOJOHUJMCĂŒEFJESÂ?UTVE“WFSFPHGPML TPN ønsker at tabe sig. GZTJPUFSBQFVU EFSIBSSĂŒEJHIFEPWFSFU CFIBOEMFSSVN&UUJMCVEEFSFSNĂŒMSFUUFU mod de fastansatte. IdrĂŚtsskadesterapeuten er rekrutteret via de to idrĂŚtslederes OFUWÂ?SLJOUFSOUQĂŒLBTFSOFO%FUFS overkonstabel Jens Rasmussen, som har FODJWJMVEEBOOFMTFQĂŒPNSĂŒEFU 1ĂŒMÂ?OHFSFTJHUTLVMMFEFSLVOOFTFTFO forbedring i form fĂŚrre skader, mindre fravĂŚr og i det hele taget fĂŚrre gener, fortĂŚller Gitte Vinther.

Projekter der virker #ĂŒEF(JUUF7JOUFSPH#FOOZ#FOEUTFO kan selv vĂŚre med til at vejlede i brugen af maskiner og udstyr og trĂŚningsmetoder. For forkert trĂŚning eller eksempelvis forkerte løbesko gør ofte større skade end gavn. - Ved at der et idrĂŚtskontor, er der et EBHMJHUPQTZONFECĂŒEFJESÂ?UTBOMÂ?HHFU PHEFOUSÂ?OJOH EFSGPSFHĂŒS%FSWFELBO

Pulje pĂĽ ca. 100 millioner kr. 'PSTWBSFUIBSBGTBUFOQVMKFQĂŒDJSLBNJPLSUJM0QFSBUJPO#FESF)WFSdag. Det omfatter bl.a. IdrĂŚt, hvor Forsvarets ansatte kan se frem til nyt idrĂŚtstøj, OZFmUUOFTNBTLJOFSPHUJMEFOZFGBTUFJESÂ?UTMFEFSF *BMUFSEFSJESÂ?UTMFEFSFQĂŒMBOEFUTUKFOFTUFTUFEFS Forsvaret har cirka 25.000 ansatte. Af disse er cirka 2000 enten i risikozonen for at blive ramt af svĂŚkket livsstil og dertilhørende livsstilssygdomme - eller allerede ramt, har Forsvarets Sundhedstjeneste gjort op. Mange af Forsvarets ansatte ved ikke, hvordan de reelt har det. Derfor vil NBONĂŒMFEFSFTIFMCSFEPHTPNOPHFUOZUPHTĂŒEFSFTMJWTTUJM-Â?HFOPHEFO BOTBUUFMBWFSFOLPOUSBLU TĂŒEFOBOTBUUFLBOH“SFOPHFUWFETJOMJWTTUJMPHGĂŒ FUCFESFIFMCSFE%FOBOTBUUFGĂŒSNFEEFUTBNNFFUUJMCVEPNIKÂ?MQ TĂŒEFU ikke kun bliver ved snakken, oplyser Forsvarets Sundhedstjeneste. Tilbuddene kan vĂŚre et kursus i rygestop, genoptrĂŚning af ryggen, kostvejMFEOJOH SĂŒEPNNPUJPOFMMFSMJHOFOEF

WJPHTĂŒWFKMFEFPHTJLSF BUEFSJLLFTLFS forkert indlĂŚring eller bruges forkerte trĂŚningsmetoder, siger Gitte Vinther. "UJOJUJBUJWFSOFPHTĂŒWJSLFSQĂŒBOESF NĂŒEFSTFTBGCFT“HTUBMMFUJEFUGPSIPMETvis nye spinning-rum, hvor der ugentlig TJEEFSnFSFPHnFSFEFMUBHFSFQĂŒDZLMFSOF og sveder sig gennem trĂŚningstimerne QĂŒGPSTLFMMJHFIPME7FMBUNÂ?SLFPHTĂŒ deltagere, som er civilt ansat, fortĂŚller Benny Bendtsen. En af grundene til det er, at de to idrĂŚtsMFEFSFJOUFSOUQĂŒESBHPOLBTFSOFOFS WFMLFOEUFBOTJHUFS TPNPHTĂŒVUSÂ?OFEFU“S T“HFSĂŒEIPT Medvirkende til det er, at idrĂŚtsledere skal brĂŚnde for sagen og kunne motivere. De er ildsjĂŚle, som folk anerkender og genkender. Det giver tillid, og det giver USPQĂŒ BUNBOLBOGĂŒWFKMFEOJOHUJMBU komme ordentlig i gang. Eller til, at man kan prøve sit talent af i forhold til diverse militĂŚre landshold. I bund og grund er rang ikke et afgørende parameter for en idrĂŚtsleder. Det handler om interesse for JESÂ?UPHJESÂ?UTGBHMJHFLWBMJmLBUJPOFS - Hos JDR har idrĂŚt altid haft fokus. %FSGPSIBSSFHJNFOUFUWÂ?SFUQĂŒGPSLBOU og selv skabt gode rammer for brugerne af faciliteterne. Det er sket i et tĂŚt samarbejde mellem regimentets ledelse, bataljonerne, idrĂŚtsforeningen og idrĂŚtskontoret, siger Gitte Vinther. - IdrĂŚt skal vĂŚre sjovt og motiverende. *CVOEPHHSVOEIBOEMFSEFUPNBUGĂŒ TPMEBUFSPHBOTBUUFQĂŒUKFOFTUFTUFEFSOFUJM BUIBWFMZTUUJMBUEZSLFJESÂ?U0HTĂŒFGUFS at de er hjemsendt, siger Gitte Vinther.

HĂŚren nr. 1 | 2008

7


Bedre

HVERDAG

Privat â€?Falck-kasseâ€? og slikkepind til soldaterne %FOFOLFMUFTPMEBUGĂŒSOVJMBOHUI“KFSFHSBEFOEIJEUJMNVMJHhed for at yde førstehjĂŚlp til sig selv eller sine kammerater. Alle JGFMUFOVETUZSFTOFNMJHNFETJOIFMUQSJWBUFi'BMDLLBTTFw Der er blevet indkøbt individuelle førstehjĂŚlpssĂŚt i stor stil – PHTĂŒLBMEFU*OEJWJEVBM'JSTU"JE,JUo*'", '“S*'",FOCFTUPETPMEBUFOTG“STUFIKÂ?MQTVETUZSVEFMVLLFOEF af en enkeltmandsforbinding. Det nye individuelle førstehjĂŚlpsTÂ?UFSFOMJMMFUBTLF EFSCMJWFSGBTUHKPSUQĂŒVESVTUOJOHFOFGUFS individuelt valg. Indholdet er beregnet til at behandle større blødninger og smerter. Der er forbindinger, herunder idealbind, som kan bruges ved TUPSFMÂ?TJPOFSNFEWPMETPNNFCM“EOJOHFSGPSBUMÂ?HHFUSZLQĂŒ PHEFSWFEGPSIĂŒCFOUMJHTUBOETFCM“EOJOHFO &USFEOJOHTUÂ?QQFFSEFSPHTĂŒCMFWFUQMBETUJMoEFUFSFUUZOEU folietĂŚppe, der ikke fylder ret meget i sammenpakket tilstand. 5Â?QQFUTLBMGPSIJOESF BUEFOTĂŒSFEFTPMEBUTLSPQTUFNQFSBUVS falder, for afkøling nedsĂŚtter blodets evne til at størkne.

&OUPVSOJRVFU LOFCFMQSFT EFSJLLFGPSĂŒSTBHFSWÂ?WTTLBEFSFS PHTĂŒOZ%FOFSCFSFHOFUUJMCSVHJEFOIFMUBLVUUFGBTFoFLTFNQFMWJTIWJTFOTPMEBUCMJWFSTĂŒSFUPHFSVOEFSGPSUTBUCFTLZEOJOH  TĂŒLBOIBOBOMÂ?HHFFOUPVSOJRVFUGPSBUCFHSÂ?OTFCM“EOJOHFO En klĂŚdesaks er nyttig, hvis uniformen skal klippes op for bedre BULVOOFwLPNNFUJMwFOMÂ?TJPO EFSGPSFSEFSPHTĂŒTĂŒEBOĂ?OJ førstehjĂŚlpssĂŚttet. Sidst, men ikke mindst er der en medicinpakning i sĂŚttet, der indeholder hovedpinepiller, og som noget helt nyt en FentanylwTMJLLFQJOEww4MJLLFQJOEFOwJOEFIPMEFSFUNPSmOMJHOFOEF syntetisk stof med en kraftig smertestillende virkning. 4PMEBUFOTLBM JOEFOIBOGĂŒSVEMFWFSFUTÂ?UUFU QĂŒFULVSTVTGPSBU MÂ?SFPNJOEIPMEFU PHPNIWPSEBOEFUCSVHFT,VSTFU w5BLUJTL .FEJDJOGPS&OLFMUNBOEw FSFUUSFEBHFTLVSTVT IWPSTPMEBUFSOF VOEFSLBNQMJHOFOEFGPSIPME “WFSTJHJBUCSVHF*'",FOT indhold. %FG“STUF*'",FSFSMFWFSFUPHFSBMMFSFEFQĂŒWFKVEUJM indsatte enheder i internationale missioner. Yderligere 9500 sĂŚt MFWFSFTTFOFTUJNBSUTOÂ?TUFĂŒS

t individuelle b ø k d in t e v le b r e Der HTĂŒLBMEFU P o JM TU S P TU J U Â? G“STUFIKÂ?MQTT id Kit – IFAK. A st ir F l a u id iv d In

8

HĂŚren nr. 1 | 2008


Bedre

HVERDAG

OP pĂĽ ryggen De nye lastvogne af typen MAN leveres, sĂĽ de kan udstyres med f. eks. lastcontainer eller beskyttet container til personeltransport.

Eagle IV kan som her udstyres med Overhead Weapon Station.

Nye køretøjer ruller ud i lind strøm Udleveringen af nye køretøjer til hĂŚrens enheder er nu i fuld gang. PiSBOIB$***FSBMMFSFEFJESJGUQĂŒIPME i Afghanistan, infanterikampkøretøjet (IKK) CV9035 kører den indledende uddannelse i Oksbøl, mens Eagle IV og de nye pansrede lastvogne af MAN-typen er ved at blive implementeret. Det sker alt sammen inden for det OÂ?TUFQBSNĂŒOFEFS IWPSEFSPHTĂŒ bliver udleveret køretøjer til den nĂŚste enhed, der forbereder udsendelse fra Den Kongelige Livgarde, ligesom førings- og kommunikationskøreU“KFSJM“CFUBGGĂŒVHFSWJMLPNNFVE til enhederne. I løbet af 2008 vil den fortløbende udlevering af alle disse nye systemer synligt ĂŚndre hverdagen for mange af hĂŚrens soldater og give FUHFOFSFMUM“GUQĂŒNBUFSJFMTJUVBUJPOFO

HørevĂŚrn til alle 0HTĂŒFOSÂ?LLFNJOESFBOTLBÄŠFMTFS er under indfasning. Alle fastansatte og hĂŚrens reaktionsstyrke uddanneEFTPMEBUFSGĂŒSVEMFWFSFUTÂ?SMJHF individuelt tilpassede hørevĂŚrn, der kan reducere impulsstøj, men stadig muliggøre øvrig kommunikation. Alle FOIFEFSIBSWÂ?SFUJHFOOFNNĂŒMUBHOJOH PHBMFOFSFTUBOUFSNBOHMFSBUGĂŒ UBHFUNĂŒM%FG“STUFNFEBSCFKEFSFIBS allerede modtaget deres nye hørevĂŚrn – og hovedparten af fast personel og hĂŚrens reaktionsstyrke uddannede TPMEBUFSWJMVNJEEFMCBSUFGUFSĂŒSTTLJGtet have modtaget de nye hørevĂŚrn. De nye hørevĂŚrn har en holdbarhed QĂŒDBGFNĂŒS IWPSFGUFSEFSLBOGSFNTUJMMFTOZFFGUFSEFONĂŒMUBHOJOH EFSFS GPSFUBHFUQĂŒEFUTFOFTUF

Der er ganske vist ikke tale om en hel mobil operationsstue, men mindre kan PHTĂŒH“SFEFU OĂŒSEFSTLBMZEFTQSÂ? hospital hjĂŚlp til soldater, der er kommet til skade. Det er den hjĂŚlp, der kan gives GSBVMZLLFOTLFSUJMEFOQĂŒHÂ?MEFOEFTĂŒSFEF FSVOEFSCFIBOEMJOHQĂŒFOGBTUJOTUBMMBUJPO  for eksempel et felthospital. Den nye lĂŚgerygsĂŚk skal erstatte det gamMFMÂ?HFUBTLFTZTUFNCFTUĂŒFOEFBGUPTNĂŒ LVÄŠFSUFSoĂ?ONFEHFOPQMJWOJOHTVETUZSPH Ă?ONFENFEJDJO*SZHTÂ?LLFOFSBMUTBNMFU PHPQCZHHFUJNPEVMFS"MMFMÂ?HFSGĂŒSĂ?O – dog lĂŚger i internationale missioner i første omgang. Den er udviklet i et samarbejde mellem Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets USBVNFMÂ?HFSQĂŒ3JHTIPTQJUBMFU3ZHTÂ?Lken fungerer lidt populĂŚrt sagt som en USBOTQPSUBCFMUSBVNFTUVF TĂŒMÂ?HFOFS i stand til at behandle svĂŚrt kvĂŚstede soldater. Den indeholder udstyr til avanceret luftvejsbehandling – heriblandt en transportabel respirator. Derudover er der udstyr og medicin, der kan stabilisere blodcirkulationen. Endelig er der medicin til at behandle en rĂŚkke akutte medicinske tilstande. Det krĂŚver en stĂŚrk ryg at transportere rygsĂŚkken, den vejer ca. 15 kilo. Prototypen er sendt tilbage til producenUFONFEIFOCMJLQĂŒBUTUBSUFQSPEVLUJPOFO Der er bestilt 71 rygsĂŚkke, som forventes LMBSNJEUQĂŒTPNNFSFO

Den ny lÌgerygsÌk indeholder alt det, en lÌge skal bruge pü et skadested for at give livreddende førstehjÌlp.

HĂŚren nr. 1 | 2008

9


Bedre

HVERDAG

FAP til udebrug Fjernarbejdspladser (FAP) er klar til at rykke med enhederne ud af garnison. Dermed løses et af de problemer, som CSVHBG%F.BSTJGFMUFOIBSCVEUQĂŒ

Nür FAP´erne er udleveret til enhederne, kan der tastes i felten, og et eventuelt tastemÌssigt �underskud� i DeMars kan minimeres.

/FNMJHBUBENJOJTUSBUJWUQFSTPOFMNĂŒ blive hjemme for at taste eller tage med ud og undlade at taste. Begge dele er uacceptable. Derfor øges antallet af fjernarbejdspladser fra de nuvĂŚrende ca. 100 til 400. 200 fjernarbejdspladser bliver koblet op QĂŒNPCJMUCSFECĂŒOEPHGPSEFMUNFEUPUJM IWFSVOEFSBGEFMJOH Ă?OUJMNPCJMQFSTPOFM BENJOJTUSBUJPOPHĂ?OUJMNPCJMNBUFSJFMadministration. Det giver underafdelingerne en større administrativ eksibilitet. Sideløbende med disse anskaelser arbejder HĂŚrens Operative Kommando sammen med Forsvarets koncernfĂŚlles JOGPSNBUJLUKFOFTUFQĂŒBUTJLSFUJMTUSÂ?LLFlig dĂŚkning af det mobile netvĂŚrk. De resterende 200 fjernarbejdspladser skal ud til chefer og udvalgte sagsbehandlere for at give dem en mere eksibel hverdag. Flaskehalse indenfor levering af bĂŚrbare computere og isĂŚr kryptokort medfører, at vi skal lidt ind i 2008, før fjernarbejdsQMBETFSJTU“SSFUBMOĂŒSVEUJMFOIFEFSOF  men alle 400 fjernarbejdspladser vil blive udleveret i 2008. Udleveringen af fjernarbejdspladser til underafdelinger har generel prioritet og HĂŚrens basisuddannelses og HĂŚrens reaktionsstyrkeuddannelses enheder vil CMJWFEFG“STUF EFSGĂŒSEFOZFÉŚFSOBSbejdspladser.

Ikke â€?lir og gearâ€? til alle Moderne militĂŚrt grej er meget dyrt, og som et eksempel kan nĂŚvnes, at den nye IR-lys/ MBTFS.LPTUFSGFNHBOHFTĂŒNFHFUTPNEFOOVWÂ?SFOEFMZTMBTFS.%FO“LPOPNJTLFSBNNFFSEFOTBNNF TĂŒVWÂ?HFSMJHUWJMBOUBMMFUBGCSVHFSFTLVMMFSFEVDFSFT 4BNUJEJHFSIÂ?SFOWFEBUHĂŒWÂ?LGSBEFOUJEMJHFSFSFHFMPN BUBMMFTPMEBUFSTLBMIBWFFOT materiel. -JEUQPQVMÂ?SULBOEFUTJHFTTĂŒEBO+PNFSFEJOFG“EEFSCFUSÂ?EFSTUBCTHVMWF KPNJOESFFS TBOETZOMJHIFEFOGPS BUEVGĂŒSNVMJHIFEGPSBUMFHFNFEEFUOZFTUFVETUZS%FUCMJWFSGPML JwEFOTLBSQFFOEFw EFSIBSCSVHGPSPHHBWOBGNBUFSJFMMFU EFSGĂŒSEFU

10

HĂŚren nr. 1 | 2008

Indkøb er en langvarig proces

%FULBOWÂ?SFWBOTLFMJHUBUGPSTUĂŒ  at vedtagne indkøb ikke eektiviseres i samme tempo, som bag-in-box rødvinen dropper ned i indkøbsvognen i Føtex. Men der er ere aspekter, der gør processen vanskelig. Ved større anskaelser – eksempelvis Infanterikampkøretøj (IKK), Eagle 4, lastvogne og lignende – er der en generel MFWFSJOHTUJEQĂŒPQUJMmSFFUIBMWU ĂŒSGSBCFTUJMMJOH Heldigvis er der situationer, hvor EFUHĂŒSWÂ?TFOUMJHUIVSUJHFSF.Bteriel til internationale operationer har høj prioritet, og hvor det er muligt, købes lige akkurat nok til at dĂŚkke det nuvĂŚrende behov, PHEFSBOTLBÄŠFTTĂŒBUTJHFJLLFUJM wMBHFSw'PSOĂŒSEFUCFTUJMUFFOEFlig bliver leveret, er der kommet en ny og forbedret version af det QĂŒHÂ?MEFOEFVETUZSQĂŒNBSLFEFU  som selvfølgelig er mere interessant at investere i. Set i lyset af den lange leveringstid er det sĂŚrligt vigtigt at QBTTFQĂŒOZUNBUFSJFM GPSEFSHĂŒS generelt lang tid, inden det kan blive udskiftet med nyt.


Bedre

HVERDAG

Professionelt forløb bragte 15 civile i job Forsvarets Personel Tjeneste (FPT) og Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG) oplevede stor succes i forbindelse med nyansÌttelser.

Af Niels Sawman Brandt, kaptajn, Human Resources OďŹƒcer, DANILOG Et aldrig svigtende engagement har kendetegnet FPT PF4 under rekrutteringsprocessen til DANILOG portion af de OZFDJWJMFNFEBSCFKEFSF.FETZWĂŒST FSGBSJOHTPNBOTÂ?UUFOEFDIFG SĂŒEHJWFOEF konsulent og som rekrutteringskonsuMFOUQĂŒEFUDJWJMFBSCFKETNBSLFELBOKFH konstatere, at FPT PF4 fuldt ud lever op UJMTVDDFTLSJUFSJFSOFQĂŒEFUDJWJMFBSCFKETmarked. Jeg kan kun udtrykke min store respekt GPSEFONĂŒEF TBNBSCFKEFL“SUFQĂŒ Tempoet, engagementet og kvaliteten i PQHBWFM“TOJOHFOUĂŒMFSVNJEEFMCBSUTBNmenligning med private konsulenthuse. Hurtigt forløb I midten af december 2007 blev jeg som Human Resources OďŹƒcer ved staben i DANILOG inddraget i rekrutteringsprocessen, som var resultatet af et af de UJMUBHJ0QFSBUJPO#FESF)WFSEBH &GUFSFOI“SJOHTSVOEFUJEMJHFSFQĂŒĂŒSFU IBWEF%"/*-0(GĂŒFUUJMEFMUOZF civile medarbejdere. Meningen med de civile medarbejdere var, at de skulle tage deres del af de administrative processer i organisationen og dermed overlade de

Som civilt ansat ser man ind i en – for de estes vedkommende – helt ny �grøn� verden. Men det bliver hverdagen jo ikke mindre farverig af.

wSJHUJHFwNJMJUÂ?SFPQHBWFSUJMWPSFTNJMJtĂŚrt ansatte. Samarbejdet blev hurtigt etableret med FPT PF4 og opgaverne fordelt. Der TLVMMFVEBSCFKEFTmSFKPCBOOPODFSGPSEFMU QĂŒBTTJTUFOUFS NBUFSJFMBTTJTUFOUFS PWFSBTsistenter og en speditør, som alle blev JOESZLLFUQĂŒGPSTWBSFUTIKFNNFTJEFNFE svarfrist uge tre 2008. Ansøgningerne rullede ind i et støt tempo, og ved svarfristens udløb havde vi GĂŒFUDBBOT“HOJOHFSQĂŒBTTJTUFOUFSOF  BOT“HOJOHFSQĂŒNBUFSJFMBTTJTUFOUFSOF  QĂŒPWFSBTTJTUFOUFSOFPHmSFQĂŒTQFEJtørstillingen. Alle ansøgningerne skulle EFSFGUFSTDSFFOFTGPSBUGĂŒUPUSFBOT“HFSF pr. stilling. Interviewene blev holdt ugen efter, alt JBMUDBJOUFSWJFXQĂŒmSFEBHF*OUFSviewene blev alle holdt efter den samme TLBCFMPOGPSBUPQOĂŒFUFOTBSUFUCFE“Nmelsesgrundlag af ansøgerne. FPT orienterede kort om interviewprocessen. Un-

dertegnede orienterede om DANILOG. Den aktuelle kompagnichef orienterede PNPQHBWFSPHBSCFKETWJMLĂŒS Derefter gennemførte jeg et kort interview, hvor jeg afdĂŚkkede ansøgerens kompetencer og vĂŚsentligste personlighedsfaktorer, hvorefter FPT orienterede PNBOTÂ?UUFMTFTWJMLĂŒS M“O NW Alle interviewene blev holdt i en god stemning, og kandidatfeltet var stĂŚrkt og kompetent. 7FEVHFOTVEM“CIBWEFWJGĂŒFUCFTBUBMMF stillingerne og gennemført forfremmelsesnĂŚvn for overassistenterne og speditøren. Kandidaterne kunne dermed OĂŒBUPQTJHFEFSFTTUJMMJOHNFEVEHBOHFO af januar for at tiltrĂŚde deres nye stilling. Fire af kandidaterne arbejdede allerede ved DANILOG, resten kom udefra. PS: En personlig tak til Anders Filtenborg og Conny Nowak Ventrup for deres store engagement.

HĂŚren nr. 1 | 2008

11


Hvad skal jeg efter vĂŚrnepligten?

En uddannelse i hÌren kan vÌre et springbrÌt til süvel en militÌr som en civil karriere. Derfor er denne artikel nÌrmest �pligtlÌsning� for vÌrnepligtige, der ikke vil stü i vejen for sig selv.

Efter vÌrnepligten er der ere muligheder, hvis man vil blive i hÌren. For eksempel kan man vÌlge at tage med ud i en international mission efter forudgüende grundig trÌning i blandt andet Brikby i Oksbøl.

FĂĽ kam til dit hĂĽr efter Hvad skal jeg efter vĂŚrnepligten? Kan KFHGĂŒFUTWFOEFCSFWCFUBMUBG'PSTWBSFU  Hvad er mine muligheder for uddannelse i HĂŚren efter tjeneste i Vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde? Hvordan kan jeg komme ud i international tjeneste med en enhed fra Den Kongelige Livgarde? %FSLBOWÂ?SFNBOHFTQ“SHTNĂŒMPNVEdannelse. En uddannelse i hĂŚren kan vĂŚre et springbrĂŚt for en videre karriere i GPSTWBSFU NFOLBOPHTĂŒWÂ?SFFUQJUTUPQ før gennemførelse af en civil uddannelse. Nedenfor er nogle af mulighederne beskrevet. De kan udgøre en støtte og IKÂ?MQ OĂŒSCBTJTVEEBOOFMTFOTBGTMVUUFT

12

HĂŚren nr. 1 | 2008

Efter vĂŚrnepligtsuddannelsen Efter endt vĂŚrnepligtsuddannelse, som FOUFOLBOPNGBUUFFOUSBEJUJPOFMmSF NĂŒOFEFSTCBTJTVEEBOOFMTFFMMFSFONFSF omfattende tjeneste i Vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde og i Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet, er der mange muligheder for videre uddannelse i HĂŚren. "MMFWÂ?SOFQMJHUJHFLBO TĂŒGSFNUEFVOEFS afprøvningen vurderes egnede til videre UKFOFTUF HFOOFNHĂŒ)Â?SFOT3FBLUJPOTTUZSLFVEEBOOFMTFQĂŒFUBGIÂ?SFOT tjenestesteder. Normalt skal vĂŚrnepligtige soldater, som har ønske om at gennemføre HĂŚrens Reaktionsstyrkeuddannelse, prioritere tre

ønsker om fremtidigt tjenestested. Hvis en soldat som første prioritet for eksempel har et ønske om at fortsĂŚtte som konstabelelev ved føringsstøttetropperne i umiddelbar forlĂŚngelse af vĂŚrnepligten, kan han eller hun indlede en uddannelse i t&MFDUSPOJD8BSGBSF$PNQBOZJ'SFEFricia, t4UBCTLPNQBHOJ#SJHBEFJ)BEFSTMFW t5FMFHSBGCBUBMKPOJ'SFEFSJDJBFMMFS t5FMFHSBGCBUBMKPOJ)BEFSTMFW &GUFSWBMHBGUKFOFTUFTUFEPHPUUFNĂŒneders Reaktionsstyrkeuddannelse er der normalt mulighed for udsendelse til international tjeneste.


Hvad ellers? Fire måneders værnepligt er imidlertid ikke eneste adgang til og mulighed for videre uddannelse og tjeneste i hæren. Er den værnepligtige soldat vurderet egnet til sergentuddannelse, kan han eller hun optages på sergentuddannelsen i Sønderborg eller militærpoliti sergentuddannelsen i Aalborg. Der er andre adgange til sergentuddannelse. Soldater, som har gennemført både Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, og som vurderes egnede til sergentuddannelsen efter at have været udsendt i international tjeneste, kan ligeledes blive optaget på den afkortede sergentuddannelse på Hærens Sergentskole. Der er andre spændende udfordringer. Muligheden for at få en Protection Team uddannelse på fire måneder eller uddannelse som jæger ved Jægerkorpset kan også være et mål efter endt udsendelse i international tjeneste. Der er også andre adgange til videre uddannelse efter værnepligten: Efter endt tjeneste som værnepligtig i Vagtkompagniet eller Hesteskadronen kan soldaten bl.a. komme til føringsstøttetropperne. Et særligt sprogøre kan for eksempel give adgang til Electronic Warfare Company, mens en teknisk indsigt og

værnepligten!

Soldater skal kunne komme frem over alt også til vands, selv om man er i hæren.

interesse kan give adgang til 1. Stabskompagni Brigade, 3. Telegrafbataljon eller 5. Telegrafbataljon. Kan godt ønske sig… En værnepligtig, som har afsluttet sin uddannelse og tjeneste i Vagtkompagniet, kan have et brændende ønske om at blive konstabel, men vil kun udsendes med enheder fra den Kongelige Livgarde. Han er således ikke afvisende overfor at vente og uddanne sig i yderligere seks måneder for netop at få denne mulighed. Han eller hun vil derfor kunne ansættes som konstabel i Stående Reaktionsstyrke ved I Bataljon ved Den Kongelige Livgarde og udsendes med enheder herfra eller uddannes og udsendes under II Bataljon. Tidligere værnepligtige, der har gennemført minimum fire måneders Hærens Basisuddannelse, kan efter en fraværsperiode fra forsvaret, ligeledes have ønske om at komme

fortsættes side 14 Førstehjælp er en meget vigtig disciplin at beherske. På det seneste er der tilgået betydelige forbedringer til det udstyr, den enkelte soldat er udstyret med.

Hæren nr. 1 | 2008

13


Hvad skal jeg efter vĂŚrnepligten?

UJMCBHFPHGĂŒFOVEEBOOFMTFJIÂ?SFO* TĂŒEBOOFUJMGÂ?MEFCMJWFSEFOUJEMJHFSFWÂ?Snepligtige enten uddannet som soldat i HĂŚrens Reaktionsstyrkeuddannelse eller IBOBOTÂ?UUFTTPNLPOTUBCFMFMFWJ4UĂŒFOEF Reaktionsstyrke. Normalt vil vĂŚrnepligtige, som har forrettet tjeneste i Vagtkompagniet og Hesteskadronen, have soldatermĂŚssige GÂ?SEJHIFEFSQĂŒFUMJEUI“KFSFOJWFBVFOE TPMEBUFSNFECMPUmSFNĂŒOFEFSTWÂ?SOFpligt i bagagen, men i de este tilfĂŚlde vil de alle indlede deres uddannelse QĂŒTBNNFUJETQVOLUJVEEBOnelsesforløbet. Soldaten HPETLSJWFTmSFNĂŒOFEFST anciennitet for den gennemførte basisuddannelse. %FSFSPHTĂŒNVMJHIFEGPSBUCMJWF militĂŚrpolitikonstabel. Uddannelsen gennemføres i Aalborg og krĂŚver en vis modenhed, men kan vĂŚre et springbrĂŚt til videre karriere i hĂŚren eller vĂŚre udgangspunkt for en senere ansøgning om uddannelse i politiet. Efter vĂŚrnepligten er der endvidere mulighed for, at man med et svendebrev kan blive ansat og placeret i en faglig stilling og her blive videreuddannet. %FSFSPHTĂŒNVMJHIFEGPSBUGĂŒUJMCVEPN en lĂŚrlingekontrakt og en videre faglig uddannelse i HĂŚren.

GFTTJPOFM SP Q O F F MH Â? W TĂŒ H .BOLBOP en helt fra start ls re ĂŚ v il rt te a ld so tilgang til OTUBCFMFMFW P L F W MJ C U B ĂŒ Q F PHTBUT

Soldat som konstabelelev .BOLBOPHTĂŒWÂ?MHFFOQSPGFTTJPOFMUJMgang til soldatertilvĂŚrelsen helt fra start PHTBUTFQĂŒBUCMJWFLPOTUBCFMFMFW%FOOF uddannelse gennemføres lokalt. Efter ni NĂŒOFEFSTUKFOFTUFVEOÂ?WOFTEFOFOLFMUF soldat til konstabel. Uddannelsens varighed er minimum NĂŒOFEFSG“SVETFOEFMTF NFOLBO vĂŚre lĂŚngere afhĂŚngig af funktion og WĂŒCFOBSU I princippet indleder alle konstabelelever EFSFTVEEBOOFMTFJ4UĂŒFOEF3FBLUJPOTstyrke og de udsendes sammen med den enhed, som de uddannes i. *'SFEFSJDJBPHQĂŒ#PSOIPMNFSEFSTÂ?Slige konstabeluddannelseshold med indkaldelse i henholdsvis august og februar. *'SFEFSJDJBHFOOFNHĂŒSLPOTUBCFMFMFWFSOF mSFNĂŒOFEFSTVEEBOOFMTFJTBNNFLPN-

14

HĂŚren nr. 1 | 2008

Men man kan ogsĂĽ vĂŚlge at fortsĂŚtte i hĂŚren og for eksempel uddanne sig til oďŹƒcer‌

‌ eller man kan forberede sig pü en fremtid i politiet ved at blive militÌrpolitimand.

pagnier som de vĂŚrnepligtige. Herefter fortsĂŚtter konstabelelevuddannelsen i FOUFO&MFDUSPOJD8BSGBSF$PNQBOZ  Stabskompagni Brigade, 3. Telegrafbataljon eller 5. Telegrafbataljon. 1ĂŒ#PSOIPMNJOEHĂŒSLPOTUBCFMFMFWFSOFJ III Bataljon ved Gardehusarregimentet. &GUFSNJOJNVNNĂŒOFEFSTVEEBOOFMTF kan konstablerne udsendes sammen med deres enhed. I forbindelse med konstabeluddannelsen kan nogle af konstablerne efter de første NĂŒOFEFSTVEEBOOFMTFWJTFTJHFHOFEFUJM TFSHFOUVEEBOOFMTF4PMEBUFOLBO TĂŒGSFNU der er ledige pladser og efter afprøvning, CMJWFPQUBHFUQĂŒTFSHFOUVEEBOOFMTF Efter sergentuddannelse Efter sergentuddannelse er der nye mu-

ligheder for at skifte spor og søge nye uddannelser. De egnede kan fortsĂŚtte som CFGBMJOHTNBOEFMMFST“HFPNPQUBHFMTFQĂŒ HĂŚrens OďŹƒcersskole. Der er sammenhĂŚng mellem uddannelsens varighed og kompetencer og antallet af videre muligheder. Men uanset uddannelsesretninger venter masser af udfordringer for alle, der ikke ønsker at sĂŚtte grĂŚnser for deres udvikling. Kontakt &SEFSOPHFOUWJWMTĂŒLPOUBLU)3"'% i STHOK eller PF 7 (KA2) Forsvarets Rekruttering under FPT. '15TCPHPNVEEBOOFMTFSOFw)WBELBO KFHCMJWFw JOEFIPMEFSOZUUJHJOGPSNBUJPO


MASH

a la 2008

 å la 2008 Kirurgi af høj kvalitet i et af verdens mest øde, støvede, støjende og til tider ildelugtende omrüder med deltagelse af kirurghold fra det danske forsvar.

Siden lukningen af Irak-missionen har %BONBSLQĂŒTLJGUNFE)PMMBOEEFMUBHFUJ det canadisk ledede Role 3 MMU (mulUJOBUJPOBMNFEJDBMVOJU mFMEIPTQJUBM beliggende ved Kandahar Air Field, AfHIBOJTUBO NFEFULJSVSHIPMECFTUĂŒFOEF af 1 anĂŚstesilĂŚge, 1 almen kirurg samt 1 ortopĂŚdkirurg og to sygeplejersker. Hospitalets opgave er at redde liv, lemNFSPH“KOF,VOEFHSVOEMBHFUFSTĂŒSFEF og tilskadekomne fra den afghanske hĂŚr, det afghanske politi, det afghanske grĂŚnsepoliti samt koalisionsstyrkerne. -BOHUEFnFTUFMÂ?TJPOFSFSGPSĂŒSTBHFUBG IED (vejsidebombe eller selvmordsbomCFS .FSFFOEBGQBUJFOUFSOFFS afghanere. I disse omgivelser stiller canadierne en ortopĂŚdkirurg, en almenkirurg, en anĂŚstesilĂŚge, en intensivlĂŚge, en neurokirurg TBNUFOLÂ?CFLJSVSHUJMSĂŒEJHIFETBNU sygeplejersker med ere til at bemande et hospital med to operationsstuer, fem

intensivsenge og ca. ti almindelige senge. Det kan modtage otte svĂŚrt tilskadekomne ad gangen og derudover gennemføre almindelig lĂŚgetjeneste, idet der PHTĂŒFSmSFBMNFOUQSBLUJTFSFOEFMÂ?HFS  som aktuelt kommer fra Canada, USA samt Australien. %FSCMFWJKBOVBSJĂŒSHFOOFNG“SULOBQU PQFSBUJPOFS"OUBMMFUBGJODJEFOUTNFE personskade er afhĂŚngigt af vejret, og i takt med at det blev varmere og varmere JGFCSVBS mLWJPHTĂŒNFSFPHNFSFUSBWMU QĂŒIPTQJUBMFU Det danske kirurghold skifter ca. hver TKFUUFVHFPHCFTUĂŒSMJHFOVBGBOÂ?TUFTJlĂŚge Lars Erik Larsen og ortopĂŚdkirurg Inger Kjeldal, begge fra Esbjerg sygehus og begge har kontrakt med det danske GFMUIPTQJUBM TBNU,FOOFUI3Ă U[ EFSFS almen kirurg fra Svendborg. Den 17. februar modtog hospitalet 17 svĂŚrt tilskadekomne afghanere fra en selvmordsbombe i Kandahar by, som ESÂ?CUFNFOOFTLFSPHTĂŒSFEFDB

Kandahar Air Field er stor i udstrÌkning, sü en �lÌge-cykel� er praktisk at have.

Det er ikke alle modtagelser, der er skarpe. Men der trÌnes hele tiden pü at blive sü eektiv som muligt.

Tja, man skal jo ikke sĂŚtte sit lys under en skĂŚppe.

HĂŚren nr. 1 | 2008

15


Pyt med

SPROGET

Pyt med sproget – bare man kan svÌve ring FaldskÌrmsudsp de disciplin. er en spÌnden lsÌttes lidt Det kan dog ti ør, at det blig m so , ri e d d ry k egribeligt. For ver nÌsten ub de kommende eksempel, nür rventer at blive udspringere fo gelsk, der sü n e ü p t is rv e d n u sig desvÌrre viser at vÌre fransk!

Af Henrik Hansen major, Danske Division og Bo Christian Andersen premierløjtnant, Jydske Dragonregiment 4ĂŒIBSNBOWJSLFMJHCSVHGPSFOMJWMJOF FMMFSBULVOOFSJOHFUJMFOWFO OĂŒSNBO som vi to danskere i Paris umiddelbart CMJWFSTWBSFUQĂŒFOHFMTL OĂŒSWJCFTUJMUF OPHFUBUTQJTFoQĂŒGSBOTL4ĂŒNFHFUGPS vore franskkundskaber. &OTĂŒEBOMJWMJOFGBOEUWJQĂŒGBMETLÂ?SNT LVSTVTIPT-&DPMF%FT5SPVQFT "FSPQPSUĂ?FT &5"1 WFE1BVJGPSNBG LBQUBKO1BUJHOZGSBEFUGSBOTLFMVGUWĂŒCFO  kaldet Pat. Det stod os nemlig lysende klart, at TLVMMFWJIBWFOPHFUVEBGLVSTFU TĂŒTLVMMF vi have en tolk. Arrangementet var kommet i stand via Danske Divisions (DDIV) forbindelser UJM'PSTWBSTBUUBDIĂ?FOWFEEFOGSBOTLFBN-

16

HĂŚren nr. 1 | 2008

Springene skulle have vĂŚret foretaget fra en Transall, men mĂĽtte tages fra en lidt mindre maskine.

bassade i Danmark. Vi var blevet tildelt kurset som chefen for Danske Divisions anerkendelse af en sĂŚrlig indsats. 7JWBSTQÂ?OEUFQĂŒ IWBEEFSWFOUFEFPT Sparsomme informationer 'PSVEGPSLVSTVTWBSTQ“SHTNĂŒMFOF mange. MĂŚngden af informationer om kursus var yderst sparsomme, om end DDIV ihĂŚrdigt rykkede den Franske Ambassade for disse. Umiddelbart før afrejse tilgik der, som EFUFOFTUF FOMJTUF QĂŒGSBOTL PWFS udrustning, der skulle medbringes. .BOHFBGUJOHFOFQĂŒMJTUFOWBSGSBOTLF udrustningsgenstande, der ikke eksisterer tilsvarende i Danmark. Vores franskLVOETLBCFSMĂŒQĂŒFUNFHFUMJMMFTUFE NFO vi drog fortrøstningsfulde til Frankrig i visheden om, at selve kursus ville blive HFOOFNG“SUQĂŒFOHFMTL FGUFSIWBEWJWBS blevet oplyst om).

Ved ankomst til skolen blev vi indkvarUFSFU%FUGPSFHJLQĂŒTFLTNBOETTUVFSPH WJWBSTĂŒIFMEJHFBUmOEFUPMFEJHFTFOHF QĂŒTBNNFTUVF#BEFPHWBTLFGBDJMJUFUFS WBSQĂŒHBOHFONFESJHFMJHUWBSNUWBOE  NFOUPJMFUGBDJMJUFUFSOFCFTUPEBGwUZSLJTLF TUĂŒMPLVNNFSw%FSGBOEUFTEPHUPwUPJMFU GFNJOJOFw IWPSBGFUIBWEFCSÂ?U SpĂŚnding om â€?dagens retâ€? SpĂŚndte mødte vi det anviste sted nĂŚste morgen. Vi blev fanget ind af Adjudant Chef Ferreira (Kursusleder/Instructeur ved Brigade de Formation au Brevet Parachutiste), hvorefter vi blev fulgt til skolens administration. Instruktørernes engelskkundskaber var enten meget mangelfulde tenderende til manglende eller helt manglende. Ikke TKÂ?MEFOULJHHFEFWJUPEBOTLFSFQĂŒIJOBOEFOMJHOFOEFUPTUPSFTQ“SHTNĂŒMTUFHO

ĂŒFUNFHFU Q MĂŒ S F C B TL E O V L n 7PSFTGSBOTL rankrig i vishede F l ti g ro d i v n e lille sted, m G“SUQĂŒFOHFMTL N F O O F H F W MJ C MF JM PN BULVSTFUW


Pyt med

SPROGET

Alle de mange sikkerhedsprocedurer øves til bevidstløshed på jorden, før man kommer op at flyve.

Spring fra tårnet foregår på en lidt anden måde end i Danmark. I Frankrig hænger springeren i sin sele, hvorefter springlederen udløser mekanismen, så springeren kører ned ad linen og ender med et landefald.

Hæren nr. 1 | 2008

17


Pyt med

SPROGET

Ă˜velseslister blev ikke anvendt og lĂŚngden af undervisningsdagene var derfor ukendt. Dog forløb hovedparten af dagene fra 07.50 til ca. 18.30 med indlagt frokostpause. Forplejning foregik i lejrens cafeteria (Cercle Mess). Der fandt vi desuden, UJMWPSFTTUPSFHMÂ?EF wFVSPQÂ?JTLFwUPJMFUUFSJFOHPESFOH“SJOHTUBOE.BEFOJ$FSDMF.FTTWBSUZQJTLGSBOTL TPNOPHFONĂŒTLF genkender fra internationale missioner, og der var rig lejlighed GPSBUCMJWFNÂ?U%BNFOVFSOFWBSQĂŒGSBOTL WBSWJJLLFBMUJE IFMULMBSPWFS IWBEwEBHFOTL“EwCFTUPEBG PHEFUWBSJLLFBMUJE WPSFTGSBOTLFNFELVSTJTUFSLVOOFLBTUFZEFSMJHFSFMZTPWFSEFUUF %BEFSLVOWBSFUwVEMFWFSJOHTTUFEw GPSFHJLIPWFEQBSUFOBG TQJTFQBVTFSOFPGUFNFEBUTUĂŒJL“ Tilbage til kursus 4UPSUTFUIFMFLVSTVTHFOOFNG“SUFTQĂŒLPNNBOEP PHNBO stod ustandselig ret og rør. Lektionerne synes nĂŚsten ordret forud indstuderet af instruktørerne, hvorfor undervisningsformen var noget fjern fra den danske. %PHGSFNTUPEJOTUSVLU“SFSOFQĂŒLVSTVTTPNNFHFU kompetente og sikkerhed var i fokus (om end det CMFWGSFNG“SUQĂŒGSBOTL 6OEFSWJTOJOHFOL“SUFFGUFSwWJTF  GPSLMBSF “WFwPHEBWPSFTGSBOTLLVOETLBCFSTPNTBHUWBS ZEFSTUCFHSÂ?OTFEF WBSWJBGIÂ?OHJHFBGw1BUTwPHBOESFLVSTJTUFST PWFSTÂ?UUFMTFUJMFOHFMTLBGwGPSLMBSFGBTFOwPHPGUFTUPHTĂŒBGHFOOFNG“SFMTFBGw“WFGBTFOw

r 1947 og varetage i t e tt re p o v le b ETAP lufttransport e d n re rø d e v e ls e i dag al uddann sudspring. rm ĂŚ sk ld fa r e d n ru he Heldigvis kunne vi overføre en del fra dansk faldskĂŚrmsgrunduddannelse samt fra kendskab til faldskĂŚrmsudspring/-grej fra EFODJWJMFWFSEFO7JEFSFCMFWEFSHFOOFNLVSTVTwCJCSBHUPH UJMMBHUwFOEFMGSBOTLFHMPTFSPHGBMETLÂ?SNTVEUSZL Der var under kursus ikke indlagt nogen fysiske prøver, der TLVMMFCFTUĂŒT%FUFSVWJTUPNFOGSBOTLGZTJTLVEEBOOFMTFTLPOtrol er gennemført ved deltagernes enheder forud for kursus, men under kursus var den eneste fysiske aktivitet, ud over den relateret til spring, opvarmning forud for indøvelse af landefald. TrĂŚne, trĂŚne, trĂŚne "GMFLUJPOFSQĂŒLVSTVTVEPWFSJOUSPEVLUJPOLBOOÂ?WOFTVEMFWFSJOHBGVESVTUOJOHIFSVOEFSTĂŒWFMMÂ?EFSIKFMNTPNwDBTRVFMPVSEw TUĂŒMIKFMN SZHTÂ?LTBNUEJWFSTFTZTUFNFSUJMVESVTUOJOHTTQSJOH Uddannelsen startede med gennemgang af faldskĂŚrm samt iklĂŚdning af denne til spring efterfulgt af landefald. Der blev trĂŚnet loading og exit fra forskellige ytyper. 'PSIPMEJMVGUFOCMFWUSÂ?OFUJwIÂ?OHFSw PHWFEIKÂ?MQBGFO NPEJmDFSFUTLJMJGUCMFWEFSUSÂ?OFUGPSIPME TĂŒGSFNUTQSJOHFSFO USÂ?LLFTIFOBEKPSEFOJTLÂ?SNFOQĂŒHSVOEBGLSBGUJHWJOE/“EQSPDFEVSFS IFSVOEFSGPSIPMEWFEUSÂ?MBOEJOH MBOEJOHQĂŒIVTUBHF NFEWJEFSF CMFWTFMWG“MHFMJHPHTĂŒHFOOFNHĂŒFUO“KFTBNUUSÂ?OFU meget. Handling af skĂŚrm efter landing samt forhold i Drop Zonen TUPEEFSFGUFSQĂŒQSPHSBNNFU4FMWG“MHFMJHTLVMMFWJPHTĂŒVEG“SF wUĂŒSOTQSJOHw%FUUFWBSNFHFUGPSTLFMMJHUGSBEFU OPHMFIBSQS“WFU QĂŒGBMETLÂ?SNTHSVOEVEEBOOFMTFOJ%BONBSL%FSTQSJOHFTJLLF VEBGUĂŒSOFU NFOTQSJOHFSFOwHĂŒSVEPWFSLBOUFOwPHIÂ?OHFSGSJU svĂŚvende i seletøjet, hvorefter instruktøren udløser systemet. Springeren kører derefter ned af en wire for slutteligt at lave et landefald (nogen gjorde det mere elegant end andre).

18

HĂŚren nr. 1 | 2008

Man skal vide, hvordan man udløser sit seletøj, hvis man bliver grebet af en kraftig vind pü jorden.


Pyt med

SPROGET

Kurset foregik på ETAP Kursus foregik på L’Ecole Des Troupes Aeroportées (ETAP) placeret på Camp d’Astra, som ligger nær byen Pau i det Sydvestlige Frankrig ved Pyrenæerne. Frankrig har tidligere haft op til 18 faldskærmsregimenter med stolte traditioner. ETAP blev oprettet i 1947 og varetager i dag al uddannelse vedrørende lufttransport – herunder faldskærmsudspring – for hær, flyvevåben, søværn og gendarmeri. I 2004 blev der foretaget 35.000 faldskærmsudspring ved skolens foranstaltning. Mængden af uddannelsesfaciliteter/-materiel taget i betragtning vurderes det, at ETAP kan uddanne op til en BTN ad gangen. Selve Drop Zonen (Zone de saut de Wright) og loading area (Aire démbarquement) ligger umiddelbart i nærhed af skolen. I tilknytning til kasernen ligger Musée des Parachutistes, som absolut også er et besøg værd. Det drives af tidligere faldskærmsjægere og entre er gratis for kursister ved ETAP.

Vindhastighed – comme ci, comme ca Faldskærms materiellet var i god stand og vi følte os trygge ved at springe i det. Hovedskærmen, der springes i, er rund skærm og reserveskærmen er en frontal rund reserve med en fjederudløst pilotskærm. Hovedskærmen udløses via static line. Seletøjet er væsensforskelligt fra T10, som mange herhjemme kender. Landingen var, sammenlignet med T10, ganske blød ved lave vindhastigheder. Vindgrænsen for spring var for kursus seks meter pr. sekund (m/s) og for efterfølgende spring otte m/s. Disse grænser blev fastsat comme ci, comme ca, hvilket Bo da også kunne mærke på egen krop. Forskelligt fra T-10 er der på det franske system fire ”styrehåndtag”, der kan dreje skærmen om egen akse. Før landing trækkes der i de to håndtag, der er i vindens retning, og skærmen skulle derved bremses. Af specialiteter under springenes afvikling skal nævnes, at reserveskærmen under andet spring skal udløses i fuld bærende skærm, således at springeren lander i to skærme. Det var en noget speciel oplevelse, at udløse reserven hængende i en fuld bærende hovedskærm. Færre spring end planlagt For kursister fra udlandet med national faldskærmsuddannelse var der planlagt seks spring, idet den eftertragtede faldskærmsvinge dog kan udleveres allerede efter to spring. På grund af lidt problemer med fly og dårligt vejr blev det til henholdsvis to og tre spring for vi to danskere, men det var jo så også lige netop nok til ”vingen”.

Efter første undervisningsdag blev vi inviteret ind i kursusledelsens messe – de var noget nysgerrige efter at finde ud af, hvem de der danskere nu var for nogen. Til vores store overraskelse blev vi tiltalt på dansk af en franskmand. Det viste sig, at hans mor var dansk, og hans danske lå godt gemt, men sjovt var det. Forholdet til de øvrige kursister blev, da de havde set os an et par dage, rigtigt godt. Dels skyldtes det de franske forhold officerer og befalingsmænd imellem og dels – paradoksalt nok – den sproglige barriere. Flere forsøgte sidst på kursus på deres bedste engelsk at samtale, og vi havde mange hyggelige stunder sammen med de andre. Det gik ikke helt uden vanskeligheder, men ved hjælp af tegn og fagter, engelsk samt et par franske og tyske gloser gik det udmærket, og vi fik ofte et godt grin over diverse misforståelser. Dagen før vores hjemrejse fik vi vores nummererede franske vinge samt uddannelsesbevis. Vi fik fra kursusledelsen tilbagemelding om, at de havde været glade for vores deltagelse på grund af vores humør og for altid at have et smil på læben. Dette blev fra kursusledelsens side vurderet til at have haft en positiv virkning på resten af kursus. Formålet med kursus var opnået. Vi havde haft en overordentlig god oplevelse, om end vi ofte følte os hensat til rekruttiden igen, og ikke mindst kunne vi rejse hjem som de stolte ejere af den franske faldskærmsvinge, som de netop ændrede uniformsbestemmelser nu giver os lov til at bære. Ydermere var vores franske ordforråd blevet udvidet en del.

Henrik Hansen og Bo Christian Andersen med deres „livline“.

Hæren nr. 1 | 2008

19


%"5 4  Q ĂŒ  C P T O J T L

DATS

pĂĽ bosnisk

Af Michael Lollesgaard, brigadegeneral 29. februar afsluttede 4. bosniske brigade dens første uddannelse i overvejelsesmetodik i stabsregi. Uddannelsen blev foreTUĂŒFUBGEFUEBOTLMFEFEFw1FBDF4VQQPSU 0QFSBUJPOT5SBJOJOH$FOUSFw 1405$  som til daglig har til huse i Sarajevo. Selve gennemførelsen var dog henlagt til kasernen i Capljina i det sydlige Bosnien-Herzegovina, som til daglig huser hovedkvarteret for 4. brigade. Kasernen FSTÂ?SEFMFTEĂŒSMJHUWFEMJHFIPMEU PHOĂŒS man som dansk oďŹƒcer underbringes et TĂŒEBOUTUFEPHTQJTFSEFOEĂŒSMJHUOÂ?SFOEF og lidet spĂŚndende mad, der serveres i LBOUJOFO KB TĂŒNĂŒNBOTBNNFOMJHOFOEF konstatere, at vi hjemme i vores garnisoner er meget privilegerede. +FHUWJWMFSQĂŒ BUWJLVOOFGBTUIPMEFWPSU QFSTPOFM IWJTEFCMFWUJMCVEUTĂŒEBOOF rammer for den daglige tjeneste. CSJHBEFCFTUĂŒSJIPWFETBHFOBGFUTUBCTkompagni, tre infanteribataljoner og en artillieribataljon. Ă˜vrige enheder tildeles situationsbestemt fra den taktiske støttebrigade (kampvogne, ingeniører med videre), logistikbrigaden samt luftforsvarsbrigaden. Der var naturligvis deltagelse af reprĂŚsentanter fra disse enheder. 4PNEFUNĂŒTLFFSCFLFOEU FS#PTOJFO Herzegovina i gang med implementering af en større forsvarsreform, som besluttede at danne et forsvar ud af de to tidligere forsvar. For 4. brigade betød reformen, at brigadestaben og artilleribataljonen blev sammensat af personel fra alle de tre etniske grupper (bosniakker,

20

HĂŚren nr. 1 | 2008

bosniske kroater og bosniske serbere), medens infanteribaUBMKPOFSOFGPSCMFWwSFOFw JEFU det er tanken at rekruttere soldater til disse enheder fra MPLBMPNSĂŒEFSOF De nye mixede enheder og de nye samarbejdsrelationer har medført, at der kun i begrĂŚnset omfang tales samme militĂŚre TQSPH%FCPTOJTLFTFSCFSFmLUJEMJHFSF hovedsageligt deres uddannelse i Beograd i Serbien – i hvad vi grundlĂŚggende i %BONBSLLFOEFSTPNw8"1"UBLUJLwo mens Føderationens oďŹƒcerer i høj grad blev støttet af amerikanske uddannere. nnere. %FSFSTĂŒMFEFTFUNFHFUTUPSUCFIPWGPSBU PWGPSBU standardisere blandt andet stabsmetodikken, og det forstĂŚrkes af, at der i de sidste QBSĂŒSTMFUJLLFIBSWÂ?SFUHFOOFNG“SU nogen stabsuddannelse. Modtaget med kyshĂĽnd PSOTC blev formelt dannet af de 12 sponsorlande i 2003, og i 2005 blev det første stabskursus for yngre oďŹƒcerer HFOOFNG“SU%FUMJHHFSJLLFJ1405$

Forsva rsud orient valget eres.

normale opgaveportefølje at gennemføre FOTĂŒEBOVEEBOOFMTFBGFOIFETTUBCF  JEFUGPLVTIJEUJMIBSWÂ?SFUQĂŒJOEJWJEVFM trĂŚning. Men vi tilbød os, og tilbuddet CMFWNPEUBHFUNFELZTIĂŒOE Uddannelsen af 4. brigade varede to uger, og i midten af marts gennemføres en UJMTWBSFOEFVEEBOOFMTFJ5V[MBQĂŒw&BHMF #BTFwGPSCSJHBEF%FUGPSFM“CJHUTJETUF NPEVMGPSCSJHBEFHFOOFNG“SFTJ#BOKB Luka i april. *OEIPMEFUJUSÂ?OJOHFOWBSGPLVTFSFUQĂŒ stabsarbejde og efter bosnisk ønske med


Dannelsen af nye brigader i Bosnien betyder uddannelse af stabene. De skal lære at ”tale samme sprog”.

baggrund i den amerikanske tilgang til overvejelsesmetodik. De to uger blev indledt med noget teori, hvorefter der gennemførtes en step-by-step gennemgang af overvejelsesprocessen over fire dage. De to uger afsluttedes med en kortøvelse (MAPEX), hvor stabene blev givet mulighed for selv at tilrettelægge stabsarbejdet. Der deltog ca. 80 officerer og befalingsmænd repræsenterende brigadestab og

bataljonsstabe. Alle udtrykte stor tilfredshed med træningen, som for manges vedkommende var det første møde med terminologi såsom ”mission command”, ”manoeuvrist approach” osv. I begyndelsen havde deltagerne stor lyst til detailstyring og centraliseret kontrol, men det ændrede sig løbende. Uforståeligt bureaukrati er et velkendt svøbe i mange af de ex-jugoslaviske lande, og det tager nok nogen tid at ændre adfærden, så man mentalt er klar til at give de underlagte frihed til løsning af en opgave uden at fastlægge unødige bindinger. I Bosnien-Herzegovina er brigaderne direkte underlagt den operative kommando, og det er nok tvivlsomt, om denne i fremtiden vil have kræfter og kapacitet til direkte at forestå uddannelse af de underlagte myndigheder. Derfor er dette initiativ vigtigt. I realiteten udfører PSOTC nu en opgave, som i nogen grad kan sammenlignes med den, der udføres af DATS (Danish Advisory and Training Staff ) i Baltikum. Vi hjælper med professionaliseringen af brigaderne og deres underlagte bataljoner, og vi støtter dermed tilnærmelsen til NATO. Klar med opfølgende uddannelse Den daglige gennemførelse af kursusvirksomhed på selve centeret fortsatte, mens ”det mobile træningshold” var i Capljina. PSOTC er også rede til at gennemføre en opfølgende uddannelse med

større sværhedsgrad i rammen af et mere komplekst scenarium. Der er foreløbigt sat en uge af i efteråret til hver af brigaderne, og set i lyset af brigadens foreløbige tilbagemelding, så er der bestemt et ønske og et grundlag for en videreførelse af dette initiativ. Der er generelt set kun et spinkelt og overfladisk kendskab til NATO-doktrin i de nyligt oprettede enheder, hvorfor nogen udefrakommende hjælp fortsat er nødvendig for at tilvejebringe en dybere forståelse. PSOTC er dog i hovedsagen organiseret til kun at gennemføre en VUT I-lignende uddannelse for 40 elever plus nogle enkelte bredere kurser, så hvis centeret blev bedt om at varetage en mere permanent rolle i stabsuddannelse på enhedsniveau, skulle det dog nok overvejes, om der var behov for en omorganisering. Måske skulle der oprettes en selvstændig sektion – f.eks. organiseret som DATS som udelukkende ville kunne støtte træningen af brigaderne og andre relevante enheder. Resultatet af træningen af 4.brigade? Ja, der var virkelig god fremgang at spore i løbet af de to uger. Der var en positiv tilgang til at lære nyt, og den sidste dags ordreudgivelse var for alle enheder ganske tilfredsstillende. De er på rette vej – og vi på PSOTC er rede til fortsat at give en hjælpende hånd.

Der lyttes intenst efter instruktørerne, og de nyindvundne færdigheder afprøves i praksis på kortbordet.

Hæren nr. 1 | 2008

21


Transportfly

UNDER PRES

Transporty under pres Pool-piloter, Dubai-drenge og privilegerede, er ord, der bruges i Ìng om lufttransportpiloterne, nür de pü grund af hviletidsbestemmelser mü lande udenfor de danske grÌnser. Men rent faktisk kÌmper piloterne i transporteskadrille 721 hürdt for at fü enderne til at hÌnge sammen i en presset hverdag med mange opgaver og alt for fü folk.

De store Hercules-y er robuste og kan klare utrolige opgaver. Sü mange, at der ikke hele tiden er besÌtninger nok til at udføre dem.

Af Janni Møller Thomsen og Kathrine Bisgaard Vase Du glĂŚder dig til at se din familie og WFOOFSFGUFSTFLTNĂŒOFEFSTPQIPMEJ"Gghanistan. Sandet er rystet ud af uniformens lommer. Din taske er pakket. Du WFOUFSLVOQĂŒBUI“SFMZEFOGSBEFTUPSF motorer, der holder Hercules i luften. I stedet for at høre den brummende lyd, hører du stemmen fra en overordnet GPSUÂ?MMF BUnZWFWĂŒCOFUTQJMPUFSIBSn“KFU EFU EFNĂŒ PHEFSGPSTLBMIBWFUPOÂ?UUFSTIWJMFQĂŒ$ZQFSO JOEFOEFLBOnZWF videre. Hjemrejsen er udsat. 22

HĂŚren nr. 1 | 2008

0WFOTUĂŒFOEFFSFUTDFOBSJVN TPNnFSF BGLVOEFSOFJnZWFWĂŒCOFUTUSBOTQPSUFTLBdrille kan nikke genkendende til.

JLLFmLUSÂ?OFUJ EFUNĂŒWJUSÂ?OFJ 2008, forklarer Karsten F. Jensen, chef for Eskadrille 721.

Kvalt i deres egen succes Jublen ville ellers ingen ende tage, da C-130J Hercules i 2004 blev indsat, men EFHMBEFTUFNNFSFSOVBn“TUBGIĂŒCM“TF USÂ?LQĂŒTLVMESFOFPHFOMFUIPWFESZTUFO 4VDDFTFOHKPSEFEFUBGNFEPT7JmL TĂŒNBOHFPQHBWFS BUEFSJLLFWBSUJEUJM BUUSÂ?OF%FUSBNNFSPTTĂŒOV%FUWJ

FĂĽ trĂŚkker tungt lĂŚs Fire fartøjschefer til tre y, hvor de skulle WÂ?SFOÂ?TUFOUSFHBOHFTĂŒNBOHF Det giver et sparsomt antal besĂŚtninger, som gør planlĂŚgning endnu vigtigere – NFOPHTĂŒHBOTLFWBOTLFMJH%FSTLBMJLLF mange sygemeldinger til, før aysninger eller ekstra arbejde for de resterende

Vores ridser i image-lakken hÌnger en del sammen med, at vore passagerer kun har kendskab til den tur, de selv skal yve. Hvor meget, vi har øjet lige inden, ved de oftest ikke, siger kaptajn Ulrik Lohmann Mikkelsen.


Transportfly

UNDER PRES

ofte undervejs i virkeligheden og tager EFOTNBSUFTUFCFTMVUOJOH OĂŒSWJTUĂŒSJ situationen. Risikoen skal bare vĂŚre lig gevinsten. I blandt andet transporten af de irakiske UPMLF QĂŒ3FE'MBH“WFMTFOJ64"PH ofte i Afghanistan dispenserer man fra reglerne og overskrider bestemmelserne. De lange yvninger uden den store fysiske aktivitet i cockpittet udgør den største risiko for uheld. Derfor skal yve-hviletidsbestemmelserne overholdes.

LPNNFSQĂŒUBMF.BOHMFOQĂŒCFTÂ?UOJOHFS TÂ?UUFSTJUUZEFMJHFQSÂ?HQĂŒIWFSEBHFO GPSEFUJMCBHFWÂ?SFOEFGĂŒ EFSUSÂ?LLFSFU UVOHUMÂ?TGPSBUGĂŒFOEFSOFUJMBUN“EFTJ eskadrillen. En af dem er Ulrik Lohmann Mikkelsen med pilotnavn LUR. 7JIBSTĂŒEBOTFUBMESJHSJHUJHUGSJ GPS hvis der er sygdom hos dem, der har vagUFO TĂŒFSEFSLVOEFO EFSIBSGSJ TPNEF LBOSJOHFUJM TĂŒTFMWPNNBOIBSSFHOFU med en dag eller weekend sammen med GBNJMJFO TĂŒFSEFUPGUF BUEFUJLLFCMJWFS TĂŒEBO GPSLMBSFSIBO %FmSFGBSU“KTDIFGFSJFTLBESJMMF GPST“HFSGPSUJEFOBUmOEFCBMBODFOJFU arbejdsliv, der ikke levner megen tid til familien. Selv har Ulrik Lohmann Mikkelsen mindre end en uges fri i perioden GSFNUJMNJEUQĂŒFGUFSĂŒSFU Ridser i image-lakken Ulrik Lohmann Mikkelsen og hans LPMMFHFSNĂŒEFTVEFOmOEFTJHJ BUEFSFT image hos brugerne af Hercules til transport af personer og forsyninger er en anelse osset i kanten. Muligvis et PNE“NNF EFSCMBOEUBOEFUFSPQTUĂŒFU

som følge af manglende kendskab til besĂŚtningernes hviletidsbestemmelser. %FTLBMT“SHFGPS BUEF EFSBSCFKEFSQĂŒ transportyene, ikke bliver overbelastede. - Flyene giver en mulighed for at yve i rigtigt mange timer og for at yve lange missioner til blandt andet Grønland og Afghanistan. Og der er et uendeligt CFIPWGPSBUnZWFTĂŒMBOHUTPNNVMJHU BesĂŚtningerne derimod skal have hvile for at sikkerheden ikke sĂŚttes over styr, forklarer Karsten F. Jensen. Umiddelbart ligner det god logik. %FUFSEFUCBSFJLLF IWJTNBOJNĂŒOFEFS har set frem til sin hjemrejse, eller man NĂŒVOEWÂ?SFTUVNQFSUJMBUM“TFPQHBverne. Fysisk inaktivitet OverlĂŚge Jan Nybo Nielsen fra Forsvarets Sundhedstjeneste mener dog bestemt ikke, der er grund til at lempe reglerne, som de er nu. TvĂŚrtimod. - Set ud fra et sundhedsfagligt synspunkt, er de nok endda for liberale. I modsĂŚtning til jagerpiloterne, der FSVETBUGPSGZTJTLFCFMBTUOJOHFS TĂŒFS transportpiloterne udsat for en lang periode med inaktivitet, som yvesikkerhedsmĂŚssigt er noget af det allerfarligste, EBNBOTĂŒFSUJMC“KFMJHUJMBUGBMEFJT“WO  forklarer han. Karsten F. Jensen forklarer, at der ofte EJTQFOTFSFTGSBSFHMFSOFGPSBUGĂŒHOJEningsløse ture. Men dispensationerne MBWFTJLLFQĂŒGPSIĂŒOE - Vi skelner mellem planlĂŚgning og udførelse. Alt, vi gør i planlĂŚgningsfasen, er i henhold til de gĂŚldende regler, ellers FSEFUFOEĂŒSMJHQMBO0HWJTJHFSJLLF BU reglerne er forkerte, vi vurderer dem bare

Ser kun deres egen tur Karsten F. Jensen mener, at en del af eskadrillens image-problem bunder i FONBOHMFOEFGPSTUĂŒFMTFPHWJEFOPN helheden hos de brugere, der bliver ramt af konsekvenserne. %FQBTTBHFSFS WJIBSNFEQĂŒFOOZ mission, har ikke set, hvor meget vores besĂŚtning har øjet dagen før, og at de NĂŒTLFMJHFFSN“EUJOEGSBFOBOEFOUVS De ser kun den del, hvor de selv er med. 'PSIĂŒCFOUMJHMZTOFSTJUVBUJPOFOGPSCĂŒEF besĂŚtninger og brugere, selv om eskadrillechefen erkender, at det ikke er realistisk BUOĂŒEFUPQSJOEFMJHFNĂŒMQĂŒCFTÂ?Uninger i 2009. %FUOĂŒSWJJLLF4MFUJLLF.FOIWJT WJFSSJHUJHUHPEF LBOWJLPNNFPQQĂŒ ni, forklarer han. I en tid med personelmangel i alle rĂŚkker er et nĂŚrliggende TQ“SHTNĂŒM IWPSEBOIBOIBSUÂ?OLUTJHBU fordoble antallet. 7JPQUJNFSFSQĂŒnFSFPNSĂŒEFS²UBG dem er accelerering af uddannelsen til fartøjschef. Vi skal planlĂŚgge deres yveUSÂ?OJOHCFESF TĂŒEFGĂŒSUSÂ?OFUGPSTLFMMJHFnZWOJOHFS PHEFSJHFOOFNGĂŒSEFO nødvendige erfaring.

Fakta om hviletidsbestemmelser &OQJMPUNĂŒnZWFJUJNFS og 20 minutter ad gangen. /ĂŒSFOQJMPUEFSVEPWFSIBS SVOEFUQPJOUVESFHOFUQĂŒ en timebaseret optĂŚlling, har IBOLSBWQĂŒUPOÂ?UUFSGSJ VEFO afbrydelser i form af arbejde. %FUWJMPGUFTUWÂ?SFFGUFS arbejdsdage. 'MZWFWĂŒCOFUTIWJMFUJETCFstemmelser ĂŚndres i takt med &6TTBNMFEFTUBOEBSEFSJ 2008.

23


C o n d u c t A f t e r C a p t u r e ( CAC ) E l e m e n t

Get your head down NOW!

Don’t make a fucking

Af Jens Serup, kaptajn, CAC/HOK - Er der nogen spørgsmĂĽl? Jens, nĂŚstkommanderende ved Conduct After Capture (CAC) Element ved HĂŚrens Operative Kommando (CACELM/HOK), har netop afsluttet et ni timers teoretisk kursus i overlevelse som tilbageholdt for et hold elever som er CFHZOEUQĂŒ1SPUFDUJPO5FBNVEEBOOFMTFO ved JĂŚgerkorpset. %FSFSTĂŒTUJMMFBUNBOLBOI“SFFOLOBQQFOĂŒMGBMEFUJMKPSEFO

24

HĂŚren nr. 1 | 2008

ÂŻSTBHFOFS BU+FOTOFUPQIBSHFOOFNHĂŒFU uddannelses- og sikkerhedsbestemmelserne for forsvarets CAC uddanOFMTFQĂŒ$OJWFBVFU$OJWFBVFSEFO praktiske del af overlevelsesuddannelsen som tilbageholdt – eller sagt med andre ord – hvordan man overlever som gidsel, hvis de stridende parter ikke overholder gĂŚldende konventioner og bestemmelser. &GUFSMJEUUJESÂ?LLFSFOFMFWIĂŒOEFOJ WFKSFUNFETQ“SHTNĂŒMFU )WPSOĂŒSTUBSUFSVEEBOOFMTFO *OEFOGPSEFOÂ?TUFUPUSFNĂŒOFEFS  siger Jens, meget oplysende. Uvished. Eleverne er netop blevet trĂŚnet JCMBOEUBOEFUIĂŒOEUFSJOHBGVWJTIFE

Uden at de ved det, er deres C-uddannelse allerede begyndt. Chokstart Et par uger efter sidder samme hold elever i et klasselokale hos en civil virksomhed syd for Aalborg og modtager undervisning af en civil ekspert. Hvad eleverne ikke ved er, at de meget snart TLBMJOEUSÂ?EFQĂŒEFSFT$"$$VEEBOnelse. 6EFOGPSLMBTTFOFSBGGPSTWBSFUT sĂŚrligt uddannede CAC-instruktører ved at gøre klar til at hente eleverne. I den mørklagte bus, hvor instruktørerne sidder med deres Balaclava-masker


for deres elever, selvom de gør deres bedste for at lade deres karakterer vise det modsatte.

move! FMFGBOUIVFS QĂŒ FSEFSFOBUNPTGÂ?SFBG ro og dyb koncentration, samtidig med at stresshormoner pumper rundt i kroppen. 4ĂŒEBOFSEFUBMUJE MJHFG“SEFTLBMwIFOUFw deres elever. Heldigvis er de trĂŚnet til at IĂŒOEUFSFLPODFOUSBUJPOPHNPETUĂŒTUSFTT QĂŒTBNNFUJEoFMMFSTWJMMFEFUJLLFLVOOF GPSFHĂŒTJLLFSU0HTJLLFSIFEFSTBNNFO NFEGPSNĂŒMJIBOEMJOHBMUBGH“SFOEFGPS CAC instruktørens virke. De sidste tre dage har de vĂŚret sammen PHGPSCFSFEUTJHQĂŒEFOUSÂ?OJOH EFTLBM gennemføre. De har indøvet den karakter, de skal bruge for at kunne gennemføre undervisningen. De kender karakterens komplette baggrundshistorie, opvĂŚkst, skolegang, familierelationer og de interne relationer mellem de forskellige karakterer. De er klar. Jesper, leder af CACELM/ HOK giver klartegnet til instruktørerne om, at det er nu, de skal sĂŚtte i gang og hente deres elever. i(FUZPVSIFBEEPXO/08%PO}U NBLFBGVDLJOHNPWFw Med et sparkes døren ind til klassevĂŚrelset, hvor eleverne fra Protection Team (PT) uddannelsen sidder. KlassevĂŚrelset fyldes hurtigt med maskerede mĂŚnd og LWJOEFS EFSSĂŒCFSPHTLSJHFSI“KUQĂŒnFSF GSFNNFETQSPH TPNEFGÂ?SSFTUFGPSTUĂŒS Men deres kropssprog er klart, disse sortklĂŚdte mennesker vil ikke PT-eleverne OPHFUHPEU15FMFWFSOFFSJOEUSĂŒEUQĂŒ C uddannelsen – de er taget som gidsler – og reelt vil instruktørerne, der er inde bag de sorte klĂŚder, ikke andet end godt

Overlevelse i de første minutter 4ĂŒEBOLVOOFVEEBOOFMTFOTUBSUFGPS EFFMFWFS EFSJOEUSÂ?EFSQĂŒ'PSTWBSFUT $"$VEEBOOFMTFQĂŒ$OJWFBV0H TĂŒEBOLVOOFEFUTLFJWJSLFMJHIFEFO Den virkelighed, som vores udsendte soldater risikerer at møde i vores misTJPOTPNSĂŒEFSJEBH

Sandheden er nemlig den, at modstanderen som gennemfører disse aktioner, BMUJEIBSPWFSSBTLFMTFOQĂŒTJOTJEF%FU er dem, som vĂŚlger tid og sted for en gidseltagning. Og det er det, eleverne skal forberedes til. Hvordan man overMFWFSEFG“STUFBGH“SFOEFNJOVUUFS OĂŒS EFOOFUSVTTFMIBSSBNUĂ?O0HFGUFSG“Mgende hvordan man overlever de efterfølgende mange timer, dage, uger eller NĂŒOFEFS5JMBMUIFMEVEWJTFSFMFWFSOF fra PT-holdet den rigtige adfĂŚrd. De IBSI“SUFGUFSoPHJOHFOwFGUFSMBEFTwJ forbindelse med tilfangetagelsen – eller BGIFOUOJOHBGFMFWFSTPNEFUIFEEFSQĂŒ CAC-instruktør sprog. De har vundet SFUUFOUJMBUwMFWFMJEUFOEOVw NFOGPSkert adfĂŚrd kan hurtigt ĂŚndre dette. .ĂŒMFUNFE$"$VEEBOOFMTFSOFFSBU give soldaterne vĂŚrktøjer, som giver dem mulighed for at handle og agere IFOTJHUTNÂ?TTJHUPHIFSWFEVOEHĂŒ at ende i rollen som viljeløst oer. Uddannelsen skal højne overlevelseschancerne og mindske de efterfølgende fysiske og psykiske skader, der er forbundet med at blive udsat for en tilbageholdelse. En reel trussel I Afghanistan blev der i 2007 gennemført mere end 100 kidnapninger/ gidseltagninger rettet mod udenlandske interesser, civile som militĂŚre. I

Irak er tallet langt højere. Dette er virkeligheden og i erkendelse af, at denne trussel er konkret og reel, har forsvaret inspireret af og i samarbejde med sine nĂŚrmeste allierede samarbejdspartnere udviklet CAC- konceptet. CAC-uddannelserne aøser EFOHBNMF108&9VEEBOOFMTF 1SJTPOFSPG8BS&YFSDJTF TPNJ hovedsagen simulerede et koldkrigsscenarium udspillet med en statslig aktør som modstander. Verden har udviklet sig, og derfor er forsvaret nødt til at give soldaterne en uddannelse, som passer til nutiden og til det trusselsbillede, som vores soldater lever med i hverdagen. CAC-konceptet indeholder ud over FUBOUBMVEEBOOFMTFSPHTĂŒFOSÂ?LLF beredskabsmĂŚssige tiltag, som har til GPSNĂŒMBUTUZSLFGPSTWBSFUTTBNMFEF FWOFUJMBUIĂŒOEUFSFFOUJMCBHFIPMdelses- eller lignende krisesituaUJPOJNJTTJPOTPNSĂŒEFUPHIKFNNF $"$&-.TPQHBWFSCFTUĂŒS VEPWFS at udvikle og gennemføre CACkurser og -uddannelser for forsvarets FOIFEFS PHTĂŒBGTUVEJFPHVEWJLMJOH for løbende at kunne optimere CACkoncepten i forhold til de givne muligheder og forsvarets behov. Herudover bidrager CACELM med ressourcer til det nationale beredskab i tilfĂŚlde af tilbageholdelser. InstruktørkrĂŚvende uddannelse CACELM organisation blev oprettet J$"$&-.FSPSHBOJTBUPSJTL underlagt Ă˜velsesafdelingen ved stab HOK, men er til daglig fysisk QMBDFSFUQĂŒ4WBOFN“MMFOT,BTFSOFJ København. Den fysiske placering i København tilgodeser de tĂŚtte samarbejdsrelationer til myndigheder under Forsvarsakademiet som for eksempel Institut for Sprog, Institut for MilitĂŚrpsykologi samt til en

HĂŚren nr. 1 | 2008

25


C o n d u c t A f t e r C a p t u r e ( CAC ) E l e m e n t

rĂŚkke andre relevante civile institutioner og statslige myndigheder placeret i hovedstaden. Udover nationale samarbejdspartnere samarbejder CACELM med udenlandske organisationer, som arbejder indenfor Personal Recovery (PR) samt Survival, Evasion, Resistance and Escape (SERE)

PNSĂŒEFU$"$&-.IBSJOEUJMOV fokuseret uddannelserne og opbygget specialistviden inden for Survival og 3FTJTUBODFQĂŒHJETFMPNSĂŒEFU NFOTFS J“KFCMJLLFUQĂŒNVMJHIFEFSOFGPSBU udvikle CAC-konceptet og de relateSFEFVEEBOOFMTFSUJMPHTĂŒBUPNGBUUF PNSĂŒEFSJOEFOGPS&WBTJPOPH&TDBQF Driften og den fortsatte udviklingen af CAC konceptet krĂŚver mange instruktører. I 2007 gennemførte CACELM CAC A- og B-uddannelser (teorikurser) for mere end 3000 elever og praktiske kurser for godt FMFWFS&MFWFSOFGPSEFMUFTJHQĂŒ soldater fra alle vĂŚrn og øvrige myndigheder indenfor Forsvarsministeriet samt fra andre statslige myndigheder og institutioner. For at gennemføre disse mange kurser sĂŚttes der igen i ĂŒSIĂŒSEUJOEGPSBUIWFSWFnFSF$"$ instruktører. Instruktøruddannelsen sĂŚtter CAC instruktøren (CACI) i stand til via rollen som tilbageholder/gidseltager, at uddanne, trĂŚne, rette og vejlede soldaterne under endog sĂŚrdeles stressende omstĂŚndigheder samt efter uddan-

En af øvelserne gür ud pü at berøve eleven fornemmelsen af tid og sted, gerne i en ubekvem stilling.

Hvis man skal overleve i et fjendtligt omrĂĽde, kan man godt blive sulten, og sĂĽ mĂĽ man lĂŚre at elske al slags mad (eller det, der ligner).

26

HĂŚren nr. 1 | 2008

OFMTFBUUJMCBHFNFMEFQĂŒTPMEBUFSOFT anvendelse af overlevelsesvĂŚrktøjerne. De fĂŚrdigheder, man som CACI modtager under CAC-uddannelserne, PNGBUUFSCMBOEUBOEFUTUSFTTGPSTUĂŒFMTF PHTUSFTTIĂŒOEUFSJOHTWÂ?SLU“KFSTBNU JOEHĂŒFOEFLVMUVSPHPNSĂŒEFGPSTUĂŒelse om nuvĂŚrende og kommende NJTTJPOTPNSĂŒEFS'Â?SEJHIFEFSTPN JWJEVETUSÂ?LOJOHPHTĂŒLBOBOWFOEFT i andre sammenhĂŚnge, for eksempel der, hvor CACI har sin daglige tjeneste. Ser gerne ere faste folk 6EEBOOFMTFSOFmOEFSTUFEVOEFSFU real-time tilbageholdelses-/gidselscenario, hvorunder CACI gennem GPSTLFMMJHFQĂŒWJSLOJOHFSPHJOETQJM trĂŚner soldaten i at agere i henhold til indlĂŚrte CAC-fĂŚrdigheder. Arbejdet som CACI varetages som designeret til CAC instruktørpuljen ved siden af havende tjeneste eller civilt job. En uddannet CACI skal forvente at vĂŚre BGHJWFUUJM$"$WJSLFUJDBUPmSFVHFS ĂŒSMJHU Cirka 75 procent af alle CACinstruktører er folk fra reserven fra alle vĂŚrn. De gør et stort arbejde for BUGĂŒEFUIFMFUJMBUIÂ?OHFTBNNFO  men CACELM ser gerne, at en større BOEFMBGJOTUSVLU“SQVMKFOPHTĂŒPNGBUter den faste struktur i forsvaret. Det er blandt andet vigtigt for at kunne tilsikre udvidelse og fortsat bemanding af de faste stillinger i CACELM, som alle krĂŚver, at man er uddannet indenfor CAC konceptet. %FSMJHHFSMJHFOVPQTMBHQĂŒIÂ?SFOT  T“WÂ?SOFUT nZWFWĂŒCOFUT 'PSTWBSFUT Personel Tjeneste og Hovedorganisationen af Personel af Reserven i Danmarks hjemmesider, hvor man kan lĂŚse mere om CAC-instruktørkursus, optagelseskrav, uddannelsesforløb, optagelses- og ansøgningsprocedure mv. Evt. interesserede oďŹƒcerer og befalingsmĂŚnd af linjen eller reserven, LBOWFEIFOWFOEFMTFQĂŒ'**/UJM HOK-CAC02 eller hok-cac02@ NJMEL GĂŒOÂ?SNFSFPQMZTOJOHFSWFES CAC-instruktøruddannelserne. Sidste ansøgningsfrist er 1. maj, og nĂŚste kursus gennemføres i perioden 11.-29. BVHVTUJĂŒS


HÆREN

HĂŚren har brug for dig! har brug for dig!

og det har vi ogsü pü redaktionen af bladet HÌren! – og det har vi– ogsü pü redaktionen af bladet HÌren!

Vi vil gerne skrive bredt om, hvad derafrører sig hĂŚr-forsider ved hĂŚrenshen enheder i HĂŚrens Basisuddannelse, (mĂĽske illustration tre-ďŹ re over hinanden) HĂŚrens Reaktionsstyrkeuddannelse, i brigaderne, Danske Division, skolerne og hvor der ellers er levende soldater. Vi vil gerne skrive bredt om, hvad der rører sig ved hĂŚrens enheder i HĂŚrens Basisuddannelse, HĂŚrens Reaktionsstyrkeuddannelse, i brigaderne, Danske Division, skolerne og hvor der ellers er levende soldater.

Derfor: Oplever du noget spÌndende, underholdende, mÌrkvÌrdigt eller blot Derfor: Oplever nogetat spÌndende, underholdende, mÌrkvÌrdigt eller blot noget du synes, at andre absolut skal noget, dudu synes, andre absolut skal høre om, sü giv os et vink. Det er DIG derude, hvor fodtøjet hedder støvler, der kender de gode historier fra hÌrens høre om, sü giv os et vink. Det er DIG hverdag. derude, hvor fodtøjet hedder støvler, der kender de gode historier fra hÌrens hverdag. Kontakt os pü

Kontakt os pĂĽ tlf. 24 41 09 78 pic01@mail.dk

2441 0978

pic01@mail.dk

Redaktionen Redaktionen.

Kontakt hĂŚren HĂŚrens Operative Kommando (HOK)

5MG

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsyvninger m.m.

5MG1ĂŒIKFNNFTJEFOmOEFTPQMZTOJOHFSPNTBNUMJHFNJTTJPOFS  IWPSJEFSJOEHĂŒSEBOTLQFSTPOFM IFSVOEFSQPTUBESFTTFUJMTPMEBUFSOFTBNU oplysninger om rotationsyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

www.hok.dk /hok@mil.dk

Kontakt oplysninger

SocialrĂĽdgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blü Baretter)

5MG

XXXEL

FamilienetvÌrket / pürørende. (HÌrens Konstabel- og Korporalforening)

5MGUJMLPOUBLUQFSTPOFSQĂŒIKFNNFTJEFO

www.hkkf.dk

LÌgefaglig støtte

)FOWFOEFMTFUJMUKFOFTUFTUFEFUTJOmSNFSJ

Gejstlig støtte

)FOWFOEFMTFUJMEFUQĂŒHÂ?MEFOEFWÂ?SOTQSPWTUFMMFSEFOUJMLOZUUFEFHBSOJTPOTQSÂ?TU

HĂŚren nr. 1 | 2008

27


Kampvognsentusiaster i Aalborg

Kampvognsentusiaster i Aalborg

ermanent specialp n e r fo d n a st n e JĂŚgerkorpset er g ndt hverveplakat e k n e f a s e d ø m esøgende EGPMLFSKÂ?HFSFw O udstilling, hvor b B N F H UJ JH w3   UBSUJ G SBLPSQTFUTT Af Peter Jensen, journalist, HOK En imponerende samling af militĂŚrgenstande grundlagt af major Kurt Gisselfeldt danner grundlag for Forsvars- og Garnisonsmuseet i Aalborg. En samling TPNJEBHTFLTĂŒSFGUFSĂŒCOJOHFOJFS vokset betragteligt. Allerede i 1984 var der tanker fremme om et garnisonsmuseum i Aalborg, men først i 1999 skete der noget, da man besluttede, at Civilforsvaret skulle rømme vandyverhangaren i Aalborg og koncentrere depotvirksomheden til NĂŚstved. - Som regimentschef for Dronningens

28

HĂŚren nr. 1 | 2008

-JWSFHJNFOUPH.JMJUÂ?SSFHJPO*QĂŒ/“SSF Uttrup Kaserne var jeg blandt de første, EFSmLLFOETLBCUJMEFOCFTMVUOJOH Aalborg Kommune ejer hangaren, og IFMEJHWJTWBSCPSHNFTUFSFONFEQĂŒJEĂ?FO PNFUNVTFVN TJHFS0SMB,PQT ĂŒS  der er formand for museet og pensioneret oberst. Med Aalborg Lufthavns centrale rolle i den tyske besĂŚttelse af Danmark og Norge samt byens meget aktive rolle JNPETUBOETLBNQFOWBSJEĂ?FONFEBU benytte hangaren til museum oplagt. Hangaren er bygget under krigen og blev brugt af tyskerne til vandyvere, som opererede over Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet.


Forsvars og Garnisonsmuseet har ĂĽbent: 4UFEFUIBSGĂŒFUOZUMJWNFENVTFFU EFS med Orla Kops som formand og over 25 frivillige vedligeholder alle genstande i TBNMJOHFO%FGPLVTFSFSQĂŒUJEFOFGUFS  NFOIBSPHTĂŒÂ?MESFUJOHNFE #MBOEUEJTTFUJOHmOEFTFOSFLPOTUSVFSFU LPNCJOBUJPOCFTUĂŒFOEFBGFO/JNCVT NPUPSDZLFMNFETJEFWPHONFEFUQĂŒmonteret 20 millimeter Madsen maskinkanon i sidevognsautage - Den kombination viste sig at vĂŚre et TMBHLSBGUJHUWĂŒCFOBQSJMVOEFS kampene i Sønderjylland, hvor det lykkedes at ødelĂŚgge ni tyndhudede tyske QBOTFSL“SFU“KFSNFEEFUWĂŒCFO TJHFS Orla Kops. HovedvĂŚgt pĂĽ efterkrigstiden *LPMELSJHTĂŒSFOFWBS"BMCPSHEFOTU“Sste garnison i Danmark, derfor fokuserer WJQĂŒEFOQFSJPEF%FUFSFOGPSO“KFMTFBU TF OĂŒSCFETUFGÂ?ESFOF EFSTFMWIBSPQMFWFU perioden, kommer med børnebørnene, TĂŒCMJWFSIJTUPSJFOWJSLFMJHMFWFOEF TJHFS Orla Kops. *"BMCPSHNĂŒEFLSBWMFOFEJLBNQWPHnene og røre ved alt det, som ikke kan UBHFTLBEF%FSNFEGĂŒSEFCFT“HFOEFFO oplevelse med derfra. &OPQMFWFMTFFSEFUPHTĂŒBUI“SF0SMB ,PQTTFMWGPSUÂ?MMFPNEFOFOFTUĂŒFOEF samling af panserkøretøjer og de øvrige HFOTUBOEFQĂŒFOSVOEWJTOJOH&UBCMFSJO-

gen af museet faldt sammen med hans egen pensionering fra hĂŚren, og han har siden lagt meget energi i samlingen. .FETJUJOEHĂŒFOEFLFOETLBCUJMIÂ?SFOPH historien bag det gamle materiel er han en fremragende kustode. - Vi har en svensk kampvogn, S103, som var kraftigt inde i billedet, da hĂŚren valgte at købe den tyske Leopard I i }FSOFCMBOEUBOEFUBGIFOTZOUJM samarbejdet med Holland og Tyskland i Slesvig-Holsten. Det samarbejde var PHTĂŒFOEFMBGCFHSVOEFMTFOGPSBUWÂ?MHF FUUZTLNBTLJOHFWÂ?SJGSFNGPSFU nyudviklet gevĂŚr fra Dansk IndustrisynEJLBUoFUWBMH TPNmLWJSLTPNIFEFOUJM BUJOETUJMMFWĂŒCFOQSPEVLUJPOFO%FSNFE sluttede en epoke i dansk industri, forklarer Orla Kops. Rigtige mandfolk JĂŚgerkorpset er genstand for en permanent specialudstilling, hvor besøgende mødes af en kendt hverveplakat fra LPSQTFUTTUBSUJw3JHUJHFNBOEGPML FSKÂ?HFSFw6ETUJMMJOHFOPNGBUUFSTĂŒWFMFO QBUSVMKFNFEHVNNJCĂŒETPNFONFHFU livagtig, camoueret patruljelejr. Bogen w4“NBOEPH4PMEBUwmOEFSNBOPHTĂŒJ EFOBGEFMJOHEFOIBOEMFSPNFOEBOTL legende, major Anders Lassen. - I 2005 havde vi stor succes med en specialudstilling om major Anders LasTFOJBOMFEOJOHBGĂŒSFUGPSIBOTE“E J*UBMJFO"MUGPSGĂŒOVMFWFOEFLFOEFS IJTUPSJFOPNEFOOFĂŒSJHFNBKPS TPN var eneste ikke-britiske statsborger, der modtog den britiske orden, Victoria Cross i forbindelse med Anden Verdenskrig, siger Orla Kops.

1. april – 31. oktober samt uge 7 og 8; kl.10.00 – 16.00 1. juni – 31. august; 10.00-17.00 – Eller efter aftale for grupper; Tlf. 98 10 33 17 Yderligere information: www.forsvarsmuseum.dk info@forsvarsmuseum.dk Tlf. 98 12 88 21

Uden for Danmark er majoren husket J%FU(SÂ?TLFÂ?IBW IWPSIBONFEGĂŒ mand fra Special Boat Service bandt store tyske troppestyrker. - Han er med rette et stort forbillede for mange jĂŚgere, han var fremragende, siger Orla Kops. Specialudstillinger fylder meget pĂĽ museet - I 2007 ville Dronningens Livregiment WÂ?SFGZMEUĂŒS PHJEFOBOMFEOJOH lavede vi en udstilling om regimentet. 4ĂŒEBOOFUJMUBHH“S BUNVTFFUBMESJHCMJWFS støvet, her sker altid noget, siger Orla Kops. %FUG“STUFĂŒSJIBWEFNVTFFUVOEFS CFT“HFOEF5BMMFUWBSJWPLTFU UJMPWFS%FSNFEPQOĂŒFEFNBO PWFSTLVEQĂŒESJGUFO IWJMLFUGĂŒNVTFFS kan bryste sig af.

HĂŚren nr. 1 | 2008

29


Nye bøger

Den Kongelige Livgarde 350 ĂĽr Bogudgave i seks bind om en enestĂĽende militĂŚr organisation, der i 350 ĂĽr har bevogtet Danmarks kongehus og samtidigt har vĂŚret en del af den danske felthĂŚr pĂĽ godt og ondt i indland sĂĽvel som i udland *GPSCJOEFMTFNFEĂŒSFUGPSPQSFUtelsen af Den Kongelige Livgarde er et seks-binds jubilĂŚumsvĂŚrk under udarbejdelse. Der er siden 1858 udgivet bøger ved Livgardens runde jubilĂŚer. I anledOJOHBGEFULPNNFOEFĂŒSTKVCJMÂ?VN er der er behov for en nutidig fremstilMJOHBGEFG“STUFĂŒSTIJTUPSJFPHJI“K HSBEBGEFTFOFTUFĂŒSTIJTUPSJFNFE tjenesten for Kongehuset, afslutningen QĂŒw%FO,PMEF,SJHwPHEFJOUFSOBUJPOBMF operationer. Bind 1 er en ny fremstilling af Livgardens historie fra oprettelsen med vĂŚgt EFMTQĂŒWBHUUKFOFTUFOGPS,POHFIVTFU EFMTQĂŒLSJHTIJTUPSJFOVOEFSLSJHFOFNPE Sverige, Storbritannien og Tyskland. Der WJMPHTĂŒWÂ?SFLBQJUMFSPN4JLSJOHTTUZSLFO under 1. Verdenskrig, Mellemkrigstiden og BesĂŚttelsen under 2. Verdenskrig samt tiden efter 2. Verdenskrig. #JOEPNGBUUFSEFTJETUFDBĂŒSPHOVtiden. Bindet vil rumme kapitler om vagttjenesten ved de kongelige slotte og palĂŚer, de sjĂŚllandske kampgrupper, bataljonerne I/Livgarden under de sjĂŚllandske brigader og IV/Livgarden i det regionale forsvar af København og NordsjĂŚlland. Videre vil der vĂŚre kapitler om uddannelse, personel og logistik. Det største kapitel i bind 2 vil indeholde Livgardens omfattende bidrag til nutidens internationale operationer. Med bind 2 vil beskrivelsen af Den ,POHFMJHF-JWHBSEFTIJTUPSJFTĂŒMFEFTWÂ?SF bragt frem til nutiden.

30

HĂŚren nr. 1 | 2008

Bind 3 koncentreres om Den Kongelige Livgardes Musikkorps og Tambourkorpset. Der vil vĂŚre kapitler om historien, musik for konge og fĂŚdreland, vagtparaden, hverdagen, Musikkorpset til fest, tael og koncert og meget mere samt oversigter over musikudgivelser og musikere. Bind 4 bliver fyldt med oversigter dĂŚkkende slotsvagter, kaserner, lejre, uniformer, udrustning, dekorationer, materiel, fortegnelse over chefer, oďŹƒcerer og faldne m.m. Bind 5 vil rumme oversigter over De Danske Garderforeningers fĂŚlles historie, Garderbladet, skydning og andre aktiviteter i den omkring 12.000 mand store organisation samt oversigter PWFSNPEUBHFSFBGw%SPOOJOHFOT6SwPH ledende medarbejdere. Hovedindholdet CMJWFSEPHFUQBSTJEFSPNIWFSBGEF garderforeninger i Danmark og de ni i udlandet. #JOEVEBSCFKEFTNFEIFOCMJLQĂŒBU UKFOFnFSFGPSNĂŒM%FUWJMWÂ?SFFOOZ udgave af en mindre publikation om -JWHBSEFO w1SJOT+FBOT#PHw TPNVEEFMFTJFUBOUBMBGPNLSJOHPNĂŒSFUUJM IWFSHBSEFSFGUFSHFOOFNG“SUw3FYUVSwJ

forbindelse med den første uddannelse. Videre vil bindet vĂŚre orienterende katalog til Livgardens Historiske Samling, MJHFTPNEFULBOPQGBUUFTTPNFUSFTVNĂ? over de øvrige bind i jubilĂŚumsvĂŚrket. Den Livlige Kongegarde w%FO,POHFMJHF-JWHBSEFĂŒS wVEHJWFTBG%FO,POHFMJHF Livgarde i samarbejde med Greens 'PSMBH%FUFSTĂŒMFEFTFUPÄ‹DJFMUWÂ?SL  som Chefen for Livgarden attesterer i sit forord. Der er tale om et vĂŚrk, der naturligvis er sagligt, men sprog, redigering og illustrationer viser, at Livgarden fortsat er en moderne og interessant virksomhed i trit med tiden. Med andre ord: Der er tale om en god blanding af historieskrivning, oplevelsesbeskrivelser, anekdoter, m.v. %FTFLTCJOEHJWFSTĂŒMFEFTQĂŒEFOFOF side en seriøs beskrivelse af Den KonHFMJHF-JWHBSEF NFOQĂŒEFOBOEFOTJEF PHTĂŒFONFSFLVSJ“TPNUBMFBGIWBENBO kunne betegne som den „Livlige Kongegarde“. Alt dette og mere til kan man lĂŚse om i det store vĂŚrk om Den Kongelige Livgarde fra tiden under EnevĂŚlden til


Nye bøger

nutidens moderne demokratiske samfund med parlamentarisme og konstitutionelt monarki. Bogen vil vÌre af interesse for et alsidigt publikum, fagfolk samt tjenstgørende og IKFNTFOEUF wHBNMFw HBSEFSF KBGPS enhver, der interesserer sig for en af Danmarks Ìldste institutioner, der med respekt for traditionerne fortsat løser sine opgaver i pagt med tiden.

Fakta om bogen Titel: Den Kongelige Livgarde 350 ĂŒS #JOE%FG“STUFĂŒS #JOE%FTFOFTUFĂŒS Bind 3 - Den Kongelige Livgardes Musikkorps Bind 4 - Domiciler, uniformer og oversigter Bind 5 - De Danske Garderforeninger #JOE3FTVNĂ? Udgiver: Den Kongelige Livgarde i samarbejde med Greens Forlag, Sorgenfri. 0NGBOH'FNCJOEĂ‹DBTJEFS PHĂ?UCJOEĂ‹DBTJEFS SJHUJMlustreret. Indbinding: Hardback – leveres i samlekassette. Udgives: Juni 2008. Pris: ,S WFECFTUJMMJOHPHGPSudbetaling inden 15. maj 2008 + GPSTFOEFMTFLS  JBMULS  Kr. 1200,00 herefter som vejledende bogladepris. Bestilling: www.livgarden350aar.dk (bogvĂŚrk).

Ny bog om og til pĂĽrørende Af Charlotte Knudsen, journalist, HOK 1ĂŒS“SFOEFUJMTPMEBUFSJJOUFSOBUJPOBMF NJTTJPOFSGĂŒSOVFONVMJHIFEGPSBUMÂ?TF om andres oplevelser og se, at de ikke er ene om at vĂŚre i den situation at skulle TFOEFFOOÂ?SQĂŒS“SFOEFJLSJH #BHMBOEFUFSPNPHUJMQĂŒS“SFOEF Bogens redaktør, Rikke Høgsted, er psykolog ved Institut for MilitĂŚrpsykologi. Bogen vil for eftertiden blive udleveret til QĂŒS“SFOEFUJMVETFOEUFTPMEBUFS%FTVEFO kan forsvarets medarbejdere rekvirere bogen gratis. %FUFSSFEBLU“SFOTIĂŒC BUEFNFEWJSLFOEFQĂŒS“SFOEFTFSGBSJOHFSPHHPEFSĂŒELBO TU“UUFPHJOTQJSFSFBOESFQĂŒS“SFOEF %FQFSTPOMJHFIJTUPSJFSCZHHFSQĂŒ TBNUBMFSNFEEFQĂŒS“SFOEFoTBNUBMFS PNIĂŒC GSZHU NPE LÂ?SMJHIFE SFTQFLU  ensomhed, travle hverdage og gode, men PHTĂŒVEGPSESFOEFIKFNLPNTUFS Historierne skiller sig ud fra hinanden JPHNFE BUEFQĂŒS“SFOEFFSGPSTLFMlige – forĂŚlder, bedsteforĂŚlder, søskende, Â?HUFGÂ?MMF'Â?MMFTGPSEFQĂŒS“SFOEFFS BU EFFSQĂŒS“SFOEFUJMTPMEBUFS EFSIBSHKPSU international tjeneste. /JUFNBFSHĂŒSJHFOJIWFSBGEFIJstorier. De dĂŚkker over hele forløbet fra forberedelserne i forbindelse med udsendelsen over gensynet ved hjemkomsten til SĂŒEUJMBOESFQĂŒS“SFOEF EFSTUĂŒSPWFSGPS BUTLVMMFTFOEFFOOÂ?SQĂŒS“SFOEFJLSJH Som lĂŚser er det muligt, fordi hver historie er temaopdelt, at springe rundt i historierne og lĂŚse om det tema, som PQUBHFSĂ?ONFTUQĂŒOVWÂ?SFOEFUJETQVOLU 0NGPSNĂŒMFUNFE#BHMBOEFUGPSUÂ?MMFS CPHFOTSFEBLU“S 3JLLF)“HTUFE - Det er at tydeliggøre og anerkende de QĂŒS“SFOEFTJOETBUToIWFSHBOHFOTPMEBU udsendes er en hel familie involveret, NFOLVOTPMEBUFOGĂŒSFONFEBMKF.BO skal huske, at man ikke kan tale om QĂŒS“SFOEFJFOUBM GPSEFQĂŒS“SFOEFFSFO meget mangfoldig gruppe og de strateHJFS EFCSVHFSUJMBUIĂŒOEUFSFTJUVBUJPOFO  er meget forskellige.

)VONFOFSWJEFSF BUEFUFSWJHUJHUBUGĂŒ EFQĂŒS“SFOEFTIJTUPSJFSGSFN TĂŒGPSTWBSFU husker at medtĂŚnke baglandet. #ĂŒEFMFEFMTFOPHEFOFOLFMUFTPMEBU har et ansvar for at sikre sig, at baglandet er klar til at betale den pris, en mission koster i form af afsavn, ekstra arbejde for dem derhjemme og ikke mindst bekymring og angst. Det er en høj pris, og hvis der ikke er dĂŚkning for det rundt omkring i hjemmene, bliver missionen UJMFOEĂŒSMJHPQMFWFMTFGPSCĂŒEFGPSTWBSFU  TPMEBUFOPHEFQĂŒS“SFOEF QĂŒQFHFSIVO Rikke Høgsted har vĂŚret tilknyttet Forsvaret siden 1. januar 2007. Hun kom GSBFOTUJMMJOHTPNSĂŒEHJWFSJ,SÂ?GUFOT #FLÂ?NQFMTF IWPSIVOJTZWĂŒSmLTUPS FSGBSJOHJBUBSCFKEFNFEQĂŒS“SFOEF

Fakta om Baglandet Udgiver: Forsvarsakademiet Redaktør: Rikke Høgsted – psykolog ved Institut for MilitĂŚrpsykologi Forord: Forsvarsminister Søren Gade Fotograf: Morten Holtum ISBN: 978-87-91-42138-9 104 sider Forsvarets medarbejdere kan rekvirere CPHFOHSBUJTQĂŒFHFUUKFOFTUFTUFE

HĂŚren nr. 1 | 2008

31


Næste af nummer Hæren er udkomm ni medio ju

Hæren

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0 , l o eller k. 70 på e 29 -mai hokl pres se@ mil.d k

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk

HRN_01_2008  

En investering som kommer tusindfold igen Hærens Føringsstøtte Skole gjorde brug af de 1000 kroner, der er til rådighed pr. fastansat i hære...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you