Alle interviewpersoner har vi efterfølgende søgt at indplacere på to skalaer i et koordinatsystem. Skalaerne tager afsæt i Bourdieus kapitalbegreb (se Jensen og Jensen 2005). Den lodrette akse handler om de unges kulturelle kapital og er i sin essens et udtryk for, om de unge kan læse skolekoderne og befinder sig godt i skolesystemet. Den vandrette akse handler om de unges sociale kapital og er i sin essens udtryk for, om de unge har netværk omkring sig (familie og venner), der kan støtte op om dem, når de har brug for det.
til en differentiering af gruppen af unge uden uddannelse (Jensen og Jensen, 2005). Det har vi bl.a. gjort ved at interviewe knap 50 unge med nogenlunde ligelig kønsfordeling og flest mellem 18 og 20 år. Vi har været rundt i otte strategisk udvalgte kommuner fordelt over hele landet for at snakke med de unge. Lidt over halvdelen af de unge, vi har interviewet, har vi mødt, mens de var indskrevet på en produktionsskole. Ca. en fjerdedel af de unge har været i arbejde, og den sidste del har været sygemeldte, arbejdsløse (forsørget af forældre), på barselsorlov eller lignende. Figur 1: De unges fordeling på to skalaer
Højere grad af kulturelkapital
Højere grad a socialkapital
Lavere grad socialkapital Lavere grad af kulturelkapital
af unge, som vi kalder: De opgivende, de praktiske, de vedholdende og de flakkende. Illustreret ved nedenstående figur.
De unge fordeler sig således over hele figuren (skalaerne er relative). Inden for hvert ”vindue” har vi fundet fællestræk for de unge. Dette resulterer i fire profiler Figur 2: Fire grupper af unge uden uddannelse
4
Højere grad af kulturel kapital
Lavere grad af social kapital
De vedholdende
De flakkende
De opgivende
De praktiske
Højere grad af social kapital
Lavere grad af kulturel kapital
4
Billederne af de unge er modelfotos og er her gengivet med de unges tilladelse.
9