2. Sammenfatning af hovedresultater og anbefalinger Mentorordningen har været en succes, hvis man spørger de unge og deres mentorer. De vil i høj grad anbefale ordningen til andre unge i samme situation. Mentorordningen ser ud til at være meget effektiv i forhold til at få de unge til at reflektere over sig selv og deres muligheder. De har måske ikke fået al den information om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, som de havde forventet at få af deres mentor, men de har fået en god social oplevelse på højskolen, lært noget nyt, oplevet at der var en mentor, der var god at snakke med, og som lyttede og respekterede dem, som de var. Man kan sige, at de unge er blevet motiverede og kvalificerede i forhold til at tage et valg om, hvilken uddannelse eller hvilket erhverv de ønsker. Men på undersøgelsestidspunktet er der dog stadig en stor andel af de unge, der endnu ikke har foretaget et valg, og som udtrykker usikkerhed i forhold til dette. Vi ved fra andre undersøgelser, at de unge, der kommer i gang med at uddanne sig, ofte får lyst til mere uddannelse, og at de unge, der har haft en positiv relation til deres klasselærer (i grundskolen), har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor grund til at tro, at de unge, der har været på højskoleophold med mentorordning, og som har fået gode sociale oplevelser, samtidig med at de har lært noget nyt og har haft et godt forhold til deres mentor, er blevet motiveret til at fortsætte i uddannelsesforløb - fx på en ungdomsuddannelse.
Hvem er de unge på mentorordningen? De unge på mentorordningen er meget forskellige. Man kan lave en grov fordeling af de unge på en ”tidligere erfaringsskala”. I den ene ende af skalaen er de unge, som i høj grad har oplevet ikke at ”passe ind” i det etablerede skolesystem. Disse unge kan fx have oplevet omfattende mobning, faglige besværligheder og svagt netværk. Disse unge vælger højskoleophold med mentorordning, fordi de gerne vil have nogle positive, sociale oplevelser, der kan give dem troen på, at de kan klare en uddannelse. Nogle af disse unge kan have så barske og voldsomme erfaringer fra grundskole og opvækst, at de tydeligvis har brug for mere eller andet end 3-6 måneder på en højskole med en mentorordning for at nå frem til at blive motiverede til at starte på en uddannelse. I den anden ende af skalaen er de unge, som har oplevet at ”passe ind” i skolesystemet, hvor de fx har haft et godt forhold deres lærere og har været forholdsvis glade for at gå i skole. Disse unge vælger typisk at komme på højskoleophold med mentorordning, fordi de ønsker en ændring i deres livssituation, men er i tvivl om, hvad de
6
vil, eller fordi de ønsker at bruge ventetiden meningsfyldt frem til, de kan starte på en (ny) uddannelse. Typisk er de unge meget selektive i deres valg af højskole, da de gerne vil lære noget nyt, men de søger også hyggeligt, socialt samvær med andre unge. De forventer, at undervisningen på højskolen vil være meningsfuld, nærværende og udviklende for dem. De ser mentorordningen som en del af deres udviklingsproces. De er dog i nogen grad i tvivl om, hvorvidt de tilhører målgruppen for projektet. Nogle unge i denne ende af skalaen oplever, at det er lidt ”snyd”, at de er på mentorordningen. For selv om de er glade for deres mentor og de samtaler, de har, føler de måske ikke, at de har det store behov. De fleste unge befinder sig et sted på skalaen mellem de to beskrevne ydergrupper.
Hvordan fungerer mentorordningen på de enkelte højskoler? Erfaringer fra spørgeskemaerne og fra interviewene viser, at der er mange måder at definere og praktisere mentorrollen på. Det varierer fra mentor til mentor og fra skole til skole. Man kan meget groft dele mentorerne op på en skala i forhold til deres foretrukne rolle. I den ene ende af skalaen er de mentorer, der har fokus på uddannelse og erhvervsvalg. Her er den informationsog vidensorienterede tilgang til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i centrum. Dette betyder, at mentoren arbejder målrettet mod, at den unge skal nå til en afklaring gennem viden, selvrefleksion og handling. Mentorrollen vil her ofte være dirigerende med gode råd og undervisning. I den anden ende af skalaen er der de mentorer, der har fokus på mere almendannende perspektiver med den menneskelige modning/udvikling og den eksistentielle refleksion i centrum. Dette betyder, at mentoren arbejder mere affektivt orienteret, og målet er en form for almendannelse, som ligger tæt op ad den proces, som den traditionelle højskolelærer ser som en del af sit virke at facilitere. Spørgsmålet er så, hvor på skalaen mentorerne skal placere sig for at sikre, at de unge motiveres til uddannelse. Meget taler for, at mentorerne skal kunne flytte sig på skalaen, således at de kan tilgodese forskellige unges forskellige behov. Men også den enkelte unge kan på forskellige tidspunkter under højskoleopholdet have brug for forskellige kombinationer af støtte og udfordring på det affektive eller det kognitive plan for at opnå et effektivt udbytte af opholdet. Samarbejdet mellem UU-centrene og højskolerne Opgørelserne viser, at det er over 90 procent af alle UU-centrene og i alt 115 UU-vejledere, der på forskellig