Page 1

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker” Krarup takker af s. 1

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til Unge flygtninge fanget i paradoksal lovgivning

juni 2011

siden 1876


s. 2

Maraton sang

På årets lyseste dag synger vi hele Højskolesangbogen - fra ende til anden!

PROGRAM 07:00 - 07:10 VELKOMST M. MORGENMAD OG KAFFE 07:15 – 08:15 MORGEN (nr. 001-034) 08:15 – 09:00 TRO (nr. 035-083) 09:00 – 10:15 LIV (nr. 084-151) 10:15 – 11:15 SPROG OG ÅND (nr. 152-173) 11:15 – 12:15 FRIHED OG FÆLLESSKAB (nr. 174-206) 12:15 – 13:00 MIDDAGSMAD 13:00 – 14:00 VINTER (nr. 207-259)

21. juni Vartov fra kl. 07

et øg Str

14:00 – 15:00 FORÅR (nr. 260-304)

Ve ste r

15:00 – 16:00 SOMMER (nr. 305-338) Vo ld

ga d

e

dh

us

et

16:00 – 16:30 EFTERÅR (nr. 339-346)

de rga rve Fa

v rto Va

16:30 – 17:30 DANMARK (nr. 347-386) 17:30 – 18:15 DE ANDRE NORDISKE LANDE (nr. 387-420) 18:15 – 19:00 AFTENSMAD 19:00 – 20:00 KÆRLIGHED (nr. 421-456)

Kig forbi Farvergade 27, Kbh. Se mere på www.hojskolerne.dk

20:00 – 20:30 FOLKEVISER (nr. 457-467) 20:30 – 21:30 HISTORIEN (nr. 468-520) 21:30 – 22:30 BIBELHISTORIEN (nr. 521-531)

Arrangeret af:

I samarbejde med:

Vartovkollegiet juni 2011

OG AFTEN (nr. 532-572)

Grundtvigskforum


INDHOLD Juni 2011

s. 4 Leder Nye tider, nye sider s. 5 Djævelens advokat… udfritter djævelens advokat s. 6 Tidsånden kort Hot & not ved Ida Ebbensgaard

s. 3

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til

s. 7 Panelet Ove Korsgaard s. 8 s. 12 Foto: Det bedste fra Das Büro s. 14 s. 20 Bøger, bøger, bøger Villy Sørensen m.m.

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker”

- interview med Søren Krarup

HØJSKOLE s. 22 Højskolen, kort s. 24 Inde i livmoderen Færre lærere bor på højskolerne s. 26 s. 28 Debat og kommentarer s. 30 Navne Ejvind ”mangeord” Larsen

Unge flygtninge fanget i paradoksal lovgivning

”Vi bliver nødt til at gøre de unge opmærksom på, at hvis de tager på et højskoleophold med støtte fra kommunen, kan de i en periode på tre år ikke få tidsubegrænset opholdstilladelse.” - benno møller hansen, uu-vejleder i thy

juni 2011


debat Leder

s. 4

kolofon 5/2011, juni. 136. årgang

Nye tider, nye sider

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267

Andreas Harbsmeier Redaktør

@: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad

højskolen er i konstant udvikling. højskolebladet ser sig selv som en ikke uvæsentlig del af den proces. Derfor ser det blad, du holder i hånden, lidt anderledes ud, end Højskolebladet plejer. Vi har valgt at lave bladet om på et par afgørende punkter. For det første har vi lavet en klarere opdeling af stoffet, så læseren i bladets første del vil kunne finde det brede kulturelle, politiske stof og i bladets anden del vil kunne finde de historier, der fortrinsvist er relevant for højskoleverdenen selv. For det andet har vi rettet designet til, så bladet skulle fremstå frisk, indbydende og læseligt. Det er det lønlige håb, at disse ændringer ikke blot vil gøre bladet mere indbydende og læseværdigt, men også gøre det mere relevant for alle inden for højskoleverdenen på den ene side og for alle uden for med interesse for højskolen på den anden. Højskolebladet skal fortsat spotte politiske, kulturelle og samfundsmæssige tendenser og reflektere disse i en højskolemæssig sammenhæng. Samtidig skal bladet være et spejl ud ad til for højskolens muligheder og berettigelse. Den ambition skulle gerne blive styrket med de aktuelle ændringer. Vi håber samtidig, at I læsere vil være med til at definere indholdet ved at deltage i debatten og byde ind med nye tendenser og initiativer, kritik og hvad der ellers måtte falde jer ind. Vi modtager til enhver tid gerne ideer, kommentarer og artikler. Lad det også være en opfordring til alle om at gå ind på højskolebladet.dk og deltage. Kun gennem erfaringsudveksling, debat og refleksion kan højskolen udvikles og forbedres. Højskolebladet tager gerne sin del af slæbet. God læselyst.

»

Højskolebladet skal fortsat spotte politiske, kulturelle og samfundsmæssige tendenser og reflektere disse i en højskolemæssig sammenhæng.

juni 2011

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Jesper Himmelstrup Micha Meedom Bast Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier korrektur Sofie Vestergaard Jørgensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 70 27 11 55 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Mathias Olander tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2011: #6 : 30. juni #7 : 28. juli #8 : 25. august #9 : 29. september #10 : 27. oktober #11 : 24. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334


debat Djævlens advokat

Henrik Vesterberg, djævelens advokat på Politiken

s. 5

Polfoto

Djævlens advokat - i lære af anne-marie donslund, forfatter og (på vej til at blive) højskole-bladet helt egen djævelens advokat

»

Det er ligesom et hyggeskænderi med fremmede, man lige har mødt. Der er noget ved skænderiet, der åbner folk. Jeg har faktisk fået flere gode venner af det.

Jeg er blevet voksenlærling. Det er noget chefen har fundet på, han vil have en Djævlens Advokat på Højskolebladet ligesom i De Store Medier. Uddannelsen må jeg selv sørge for. På teknisk skole i Holbæk kender de ikke noget til, at man kan blive voksenlærling som Djævlens Advokat, men en af dem har hørt, at der er en sur stodder på Politiken. Ham skriver jeg til. Jeg vil gerne i lære hos dig. Må jeg sende nogle spørgsmål? Lektion 1: - “Du skal ringe og ikke skrive,” svarer han og sender sit telefonnummer. Jeg ringer hele weekenden, men han tager aldrig telefonen. Lektion 2: Ring ikke uden for normal kontortid. Jeg lægger beskeder, tigger og beder, endelig ringer han tilbage. - “Vi har haft for meget kontakt. Princippet er, at der skal være en spændt stemning.” Øh nå, siger jeg og skriver ned. - “Interviewpersonerne må ikke være forberedt, det er overraskelsesangrebet, det handler om.” Øh okay, siger jeg. Men bliver folk så ikke sure? Jeg kan høre et suk. Folk må gerne blive sure, og Djævlens Advokat ligger ikke søvnløs over det. Hvis Lars Lykke bliver sur er det godt. Med andre er det mere sur for sjov: - “Det er ligesom et hyggeskænderi med fremmede, man lige har mødt. Der er noget ved skænderiet, der åbner folk. Det er nærmest en gave,” siger han. - “Jeg har faktisk fået flere gode venner af det.” Så der er en personlig vinding i være et dumt svin? - “Ja ja, det er bare en rolle, jeg spiller. Det

er teater. Og det ved de fleste, undtagen jyske marketingsfolk, de fatter det ikke.” Er du så flinkere over for dem, du godt kan lide? - “Øh… ja.” Men så er du subjektiv. - “Genren ER subjektiv. Vi finder de mest fordomsfulde ting frem. Fx at reklamebranchen er hyklerisk, stupid, uproduktiv og forkælet.” Er det så Politikens læseres fordomme, du repræsenterer? - “Nej nej, de bliver også sure. Der var en masse klager, da jeg lod som om, jeg var en halvgammel liderlig idiot, der kunne redde lesbiske med min pik.” Jeg har hørt, at sure mennesker er analfikserede og nærige. Er du det? - “Øh… nej til det første. Og det sidste, det synes man jo aldrig om sig selv.” Har du prøvet at lave Djævlens Advokat på dig selv? - “Det kender jeg mig selv alt for godt til. Man ser jo sig selv som en totalitet, mens man kun kender de andre som overflade.” Man kender kun sig selv indefra… - “Ja.” Bliver du ikke bange for, at de tænker, at den gamle gris er Henrik og ikke Djævlens Advokat? - “Næh, men der var engang en tynd dansk filminstruktør, der råbte, at han ikke havde tid til mit pis. Men jeg ved, det er godt, det jeg laver, det er skidegodt.” Er det også godt, det her. - “Nej.“ Så må jeg hellere redigere lidt i det.


tendens Evalueringskulturen

s. 6

Evalueringskulturen

har sejret (ad helvede til ) EVALUERING: PISA eller pis a’! det er uomtvisteligt, at evalueringskulturen er kommet for at blive, så er de store spørgsmål tilsyneladende stadig: Hvad er det, vi skal evaluere, hvordan skal vi gøre det – og for hvis skyld? af jesper himmelstrup

juni 2011


s. 7

pisa. sig navnet – og for ikke så mange år siden ville de fleste tænke en by ved floden Arno i den norditalienske region Toscana med et ret så berømt skævt tårn. Sådan er det ikke længere. I dag har PISA nemlig fået en helt anden klang. Programme for International Student Assessment er i dag et verdensomspændende evalueringssystem, som hvert tredje år tester folkeskoleelevers færdigheder i fag som matematik, naturvidenskab og læsning – og som med jævne mellemrum fører til ophedede debatter mellem lærere, skoleledere, politikere, forældre, pædagoger og filosoffer. Og PISA er blot et af de evalueringsinstrumenter, der sammen med elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test har fundet vej til det danske uddannelsessystem og folkeskolen især. Spørgsmålet er, om det gør uddannelsessystemet bedre. Kritikerne peger på, at ’evalueringsregimet’ er et neoliberast angelsaksisk angreb på den klassiske nordiske, humanistiske dannelsestradition, som i sin yderste konsekvens betyder, at fremtidens lærere kan erstattes af computere, der bare står og spytter test ud i hovedet på de mere eller mindre hjernevaskede elever, der i sidste ende kan tage plads i geledderne som velfærdssoldater. Samtidig hylder tilhængere evalueringskulturen som et frisk og nødvendigt værktøj i kampen mod en søvndyssende, selvforherligende forståelse af, at vi har ’verdens bedste folkeskole’. De ser evalueringskulturen som noget, vi skal tage imod og bruge

for at gøre nationen og dets hoveder konkurrencedygtige i morgendagens globaliserede verden. godt med den dårlige lærer Tidligere på måneden kunne OECD i undersøgelsen Reviews of Evaluation and Assessment in Education dokumentere, at evalueringskulturen i uddannelsessystemet tilsyneladende er styrket. Til stor tilfredshed for undervisningsminister Troels Lund Poulsen. ”OECD bekræfter, at vi går den rigtige vej, og at lærerne, skolerne, kommunerne og staten i høj grad evaluerer deres arbejde,” udtrykte undervisningsministeren. Men hvilken betydning har det så for netop lærerne, at de i højere grad skal evaluere deres arbejde? ”De tænker anderledes. De bliver simpelthen mere opmærksomme på test som en del af undervisningen, og derfor retter de det ind i deres undervisning,” siger leder af Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitets Center (RUC), Martin Bayer, der har undersøgt effekten af evalueringskravene i undervisningen. ”Men det er helt klart et fremmed element i nordisk, didaktisk tænkning, som hviler på en utrolig stor tillid til den enkelte lærer,” mener han. Til gengæld peger Bayer på, at evalueringskulturen også har visse forcer. ”Nogle steder har elever jo tidligere været overgivet til den enkelte lærers luner, og det har ikke nødvendigvis altid været af det gode. På den måde synes jeg, det er godt,” forklarer han. Den holdning deles af hans kollega, professor på Institut for Statskund-

»

I gamle dage kunne man ikke sige, at der fandtes en dårlig lærer. Det kan man i dag. Det, tror jeg, er en uomgængelig del af evalueringskulturen. Vi kræver i dag, at autoriteter skal legitimere sig meget mere, end de skulle tidligere. - peter dahler-larsen, sdu

skab på Syddansk på SDU, Peter Dahler-Larsen, som er en af Danmarks førende evalueringseksperter. ”I gamle dage kunne man ikke sige, at der fandtes en dårlig lærer. Det kan man i dag. Det, tror jeg, er en uomgængelig del af evalueringskulturen. Vi kræver i dag , at autoriteter skal legitimere sig meget mere, end de skulle tidligere,” siger han. Og begge forskere er enige om, at evalueringskulturen derfor i høj grad sætter sit præg på de enkelte uddannelsesinstitutioner. ”Noget af det, der ofte karakteriserer evalueringskulturen, er, at den deler lærerkorpset. Nogle evaluerer af nødvendighed, og fordi de skal, mens


tendens Evalueringskulturen

s. 8

andre entusiastisk siger, at det er godt og brugbart. Men den splittelse, der kommer i lærerkorpset, bliver sjældent beskrevet,” siger Peter Dahler-Larsen. kommet for at blive Tilsyneladende er der lige så mange meninger om evalueringskulturen og PISA-undersøgelser, som der er indbyggere i Pisa. De fleste er dog alligevel ikke i tvivl om, at evalueringskulturen er kommet for at blive. ”Det ser ikke ud til, at evalueringskulturen forsvinder lige med det samme. Den hviler på en masse antagelser, som rigtig mange i samfundet deler i dag. Vi kan ikke længere forestille os alternativet til, at tingene bliver vejet og dokumenteret. Med al respekt, så er det blevet temmelig nørdet at være evalueringsmodstander i dag,” siger Peter Dahler-Larsen, der i mange år har forsket i evaluering i samfundsmæssig, politisk og kulturel forstand. ”På den måde har evalueringskulturen vundet. Vi debatterer måske, hvor tit vi skal evaluere, hvilke former vi skal bruge, hvor meget der skal med, og hvor stærkt det skal gå. Men at det skal gøres, er på en eller anden måde blevet et uudtalt dogme,” siger Peter Dahler-Larsen. Men spørgsmålet er så, om det er godt eller skidt med al den evaluering. ”Det er tvetydigt. Hvis man laver lister over både de gode og de dårlige ting, så er de alenlange. På plussiden kan man sige, at det er positivt, at vi har fået tematiseret dét, at det er muligt at være en dårlig lærer. Det er en ubehagelig diskussion, men det er godt, at vi kan have den,” siger Peter Dahler-Larsen. Samtidig peger han dog på, at evalueringen også giver en masse ulemper. ”Der bliver ikke så meget plads til

juni 2011

de skæve, de mærkelige og de eksperimenterede og dem, der ikke umiddelbart er gode til at lade sig evaluere. Og det er formodentlig også sådan, at mange gode initiativer aldrig bliver til, fordi de er svære at evaluere; fx tværfaglige projekter, meget innovative eller eksperimenterende projekter, som bryder med de forventninger, folk har i forvejen,” forklarer han. Til gengæld er det vigtigt at diskutere, hvor mange ressourcer vi vil bruge på evaluering. ”Hvor mange kræfter, stillinger og arbejdstimer vil vi bruge på at lave rapporter, sende ind osv. Det er ikke nogen ligegyldig diskussion, for evalueringskulturen er ikke særlig god til at kortlægge, hvor meget den selv koster,” siger Peter Dahler-Larsen. Og lige netop det er en del af evalueringsparadigmet, siger Martin Bayer, RUC: ”Lærerne er glade for at have nogle flere værktøjer, men de er rigtig utilfredse med, at de skal bruge så lang tid på det i forhold til undervisningen. Det betyder jo desværre også, at en del af dem forlader branchen,” understreger han. tilværelsesoplysning vs. erhvervslivets konkurrenceevne Evaluering eller ej, så skal vi nok alle sammen til at omstille os til, at vi fremover i højere grad skal kunne dokumentere nytteværdien af de ting, vi foretager os. Og selv på danske folkehøjskoler, som ideologisk set bygger på svært målbare elementer som livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse, har evalueringskulturen alligevel også sneget sig ind. ”Evaluering som værktøj er godt og helt nødvendigt. Det gør, at man får blik for noget, man kan gøre bedre.

Det synes jeg faktisk, er meget sundt, for hvis ikke vi gør det godt, så får vi heller ingen kunder,” siger formanden for Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), Helga Kolby Kristiansen. Alligevel synes hun stadig, at vi mangler en diskussion om hvad det er, vi vil evaluere på. ”Som regel er det de hardcore faglige indikatorer, man evaluerer på. Fordi det kan måles. Men så skal man samtidig være opmærksom på det, der er lige så væsentligt, men sværere at sætte indikatorer på; nemlig eftertanken, refleksionen, den demokratiske dannelse. Alt det, som Løgstrup kaldte ’tilværelsesoplysning’,” siger formanden. Og netop derfor er de svært målbare indikatorer vigtige - ikke mindst i fremtiden, understreger hun. ”Det har jo faktisk været vores store force indtil nu; nemlig at vi har baseret vores uddannelse på tilværelsesoplysning. Så man skal passe på, at man ikke bliver bange for sin egen skygge. Danmark har jo vist, at vi er nået rigtig langt ved hjælp af vores form for uddannelse, og så bliver vi så hønerædde, når vi hører om, at kinesere går hurtigere, end vi gør,” siger Helga Kolby Kristiansen. Og derfor frygter hun også, at vi overser eller glemmer noget, når vi udelukkende fokuserer på de målbare test. ”Det skal ikke kun handle om erhvervslivets konkurrenceevne eller om det, som tidligere videnskabsminister Helge Sander kaldte ”fra forskning til faktura”, der betyder, at hvis ikke det kan måles og vejes, så har det ingen relevans. For al ’tilværelsesoplysning’ siger, at der er meget, der ikke kan måles og vejes, men som alligevel er relevant. Hvis alting skal passe ind i et regneark, så er det, det går galt,” understreger Helga Kolby Kristiansen.


»

Vores måde at tænke didaktik og undervisning på er en af de bedste i verden. Så min frygt er, at lærerne ender som marionetdukker. I nogle angelsaksiske lande kan man tage en læreruddannelse på ret kort tid, og der bliver de mere manual-lærere, end de bliver reflekterede praktikere. Og kontrol giver altså ikke den samme produktion som tillid. - martin bayer, ruc

s. 9

Hun håber derfor, at evalueringskulturens indtog kan være med til at sætte fokus på, hvilke parametre der er vigtige at kigge på. Så længe vi betragter tingene i et helhedsperspektiv. ”Evaluering er et godt værktøj i hverdagen, men det er ikke hele verden. Der vil blive ved med at være en evig debat af det her; af nationale test, af PISA-undersøgelser – men stadig mangler vi at se: hvad er det, den kraftige fokusering på test gør godt for? Det er ikke det samme som at sige nej til evaluering.” tillid bedre end kontrol Der er både gode og dårlige sider på lang sigt ved al den evaluering. På lang sigt får samfundet nytte af et uddannelsessystem, som er fokuseret på basale færdigheder: ”Hvis vi tager det gode først, så tror jeg, at evalueringskulturen har skærpet opmærksomheden på nogle ting, vi faktisk har forsømt - fx læseindsatsen. Da vi begyndte at lave PISA- og læseundersøgelser for ti år siden, fik mange faktisk et chok. Så på den måde har det haft en vis form for vækkeurs-effekt, for vi var altså lullet en lille smule i søvn,” siger Peter Dahler-Larsen. På den anden side sætter evaluering også en stopper for nytænkning: ”Der er mange kedelige sider; først og fremmest tab af interesser for det tværfaglige, innovative og det, der sprænger rammerne,” siger han. Martin Bayer er af samme overbevisning. ”Det betyder noget, at nogen tror mere på evaluering, end godt er. På den måde kan man være med til at fjerne grundlaget og tilliden til fx lærerfaget,” siger han. ”Vores måde at tænke didaktik og undervisning på er en af de bedste i verden. Så min frygt er, at lærerne

ender som marionetdukker. I nogle angelsaksiske lande kan man tage en læreruddannelse på ret kort tid, og der bliver de mere manual-lærere, end de bliver reflekterede praktikere. Og kontrol giver altså ikke den samme produktion som tillid,” siger Martin Bayer. Begge forskere er dog enige om, at evalueringsregimet også i fremtiden vil herske både i uddannelsessystemet og i samfundet generelt: ”Vi vil have en vis mængde evalueringskultur fremover. Men hvordan den kommer til at se ud, er ikke noget, Vorherre bestemmer, men os mennesker, siger Peter Dahler-Larsen. ”Så selv om jeg er enig i, at evalueringskulturen er kommet for at blive, så betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal finde os i den, som den er. Der er både mulighed for at dæmpe den og kontrollere den og sørge for, at den ikke vokser. Der er faktisk nogle måde at tæmme ’uhyret’ på.”


debat Tidsånden kort

s. 10

Hot & not: USA-special

af ida ebbensgaard, journalist

»

Hvorfor skal jeg opgive navnet på mine chefer fem år tilbage? Hvorfor skal I vide, hvor mine forældre er født? Mener I virkelig alvorligt, at jeg skal sætte kryds i ja eller nej til, om jeg har begået folkemord? Hader hader hader USA’s visumpraksis.

juni 2011

HOT

NOT

manhattan Ligegyldigt, hvor mange gange man kommer der, vil man altid ønske at komme tilbage og sidde ved springvandet i Washington Square Park og høre en fyr spille klaver i solen.

monetokrati Det er Sørens fars land: Har du penge, er USA verdens mest fantastiske sted: Du kan få alt og leve verdens mest behagelige liv. Men den går begge veje: Har du ikke, kan du gå. Eller helt lade være med at komme ind.

den helt store buffet T-bone steaks på et halvt kilo, wraps med kylling og guacamole, skumfiduser, cheesecake og cookies. Fusionskøkkener, hvor Brasilien møder USA, perfekt kogt pasta med svampe og trøfler. Fed yoghurt med granola og friske jordbær. Overdådige deli’er. Alt i friture. Burritoer og skarp salsa. USA skal spises. dollarkursen USA’s økonomi er på røven, og den finansielle krise har sat sine spor. Fx ved at man nu kan købe en dollar for en flad femmer. Med andre ord: Det HELE er på udsalg. Hele tiden. Thx, guys. pima air and space museum Nær grænsen til Mexico i staten Arizonas tørre ørken findes et kæmpe område, hvor 250 fly opbevares til frit syn; der er jagerfly, pensionerede udgaver af Air Force One og rutefly en masse. how are you? Amerikanere taler rent faktisk med hinanden. Det er IKKE anset for underligt at starte en samtale med din sidemand i en bus. De har altid en god historie, en anbefaling på en restaurant, og de deler den. Del din.

indenrigsflyvning Det slår aldrig fejl. Det fucker altid op. Forsinkede, utjekkede med bagage, dårlig service. Pak om muligt håndbagage, og hav god tid mellem dine fly. kummefryserrøve Mange amerikanere er velproportionerede, sandt. Men det er heller ikke usædvanligt at se en 140 kilo pram sejle forbi i hårdt prøvede jeans og 30 cm vinkeflæsk under armen. arbejdsnarkomaner Med to ugers årlig ferie, dårlig sundhedsforsikring og en forsvindende barselsordning er USA et sted, hvor man lever for at arbejde, man arbejder ikke for at leve. visumregler Hvorfor skal jeg opgive navnet på mine chefer fem år tilbage? Hvorfor skal I vide, hvor mine forældre er født? Mener I virkelig alvorligt, at jeg skal sætte kryds i ja eller nej til, om jeg har begået folkemord? Hader hader hader USA’s visumpraksis.


debat HB’s kommentatorpanel

11 s.s.11

Denne måned: Ove Korsgaard (f. 1942) Professor på Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Asser Amdisen

Rasmus Kjær

Når fortiden bliver en byrde Amternes og kommunernes forskningscenter (AKF) udsendte i 1994 en rapport, som har været til stor skade for folkeoplysningen. Titlen på rapporten er Folkeoplysning i et samfundsøkonomisk perspektiv. Ifølge rapporten er argumentet for en offentlig finansiering af folkeoplysning, at den ”kan være med til at sikre og opdrage til demokrati ved at oplyse folket om almene samfundsforhold – og dermed være til gavn for alle”. Men sådan forholder det sig ikke længere: ”Hvor hovedvægten oprindeligt blev lagt på historiske, samfundsfaglige og litterære fag, er fritidsundervisningen imidlertid i dag blevet domineret af bevægelsesfagene, de kreative og praktiske fag. Fag, som næppe kan karakteriseres som væsentlige for folkestyret”. Her fremføres der to udokumenterede påstande. Den første påstand er, at hovedvægten i folkeoplysningen tidligere ”blev lagt på historiske, samfundsfaglige og litterære fag”? Det er uden tvivl rigtigt, at disse fagområder i en bestemt periode af folkehøjskolens historie har spillet en afgørende rolle. Men ikke

en altafgørende rolle. For graver man bare med en teske i højskolehistorien, vælder det frem med faglige undervisningstilbud af forskellig art. Når det gælder aftenskolens fagudbud, findes der enkelte punktundersøgelser. I Betænkning vedrørende ungdomsskoler (1952) er der en optælling af timeforbruget for de ti mest søgte aftenskolefag i perioden 1949/50. Den viser, at håndarbejde så absolut var den største og samfundsfag den mindste faggruppe. En anden undersøgelse, der blev foretaget som led i et forskningsprojekt om Voksenuddannelse, folkeoplysning og demokrati (1997-2001), bygger på data om fagudbuddene i det gamle Viborg Amt i perioden fra 19502000. Ingen af de to undersøgelser støtter AKF-rapportens konklusion, at folkeoplysning tidligere hovedsagelig drejede sig om historiske, samfundsfaglige og litterære fag. Tværtimod. Den anden påstand i AKF’s rapport er, at bevægelsesfagene, de kreative fag og de praktiske fag ”næppe kan karakteriseres som væsentlige for folkestyret”. Påstanden rejser spørgsmålet, om det kun er undervisning i demokrati

og i videre forstand samfundsforhold, der knytter en forbindelse mellem undervisning og demokrati. Kan det ikke tænkes, at folkeoplysning i hele sin mangfoldighed er med til at fremme nogle af de basale forudsætninger for et velfungerende demokrati? For eksempel den forudsætning, som nu om dage kaldes for ’social kapital’. Det skal siges til forsvar for AKF’s rapport, at folkeoplysning er et vanskeligt felt at orientere sig i. Det skyldes blandt andet, at folkeoplysningens talsmænd ofte bidrager til en ekstrem mytologisering af feltet. Lægger man festtalerne til grund, er der næsten ingen grænser for, hvad folkeoplysningen har udrettet. Men det går uvægerligt galt, hvis man - som AKF’s undersøgelse gør - tager udgangspunkt i nutidens myter om folkeoplysningens heroiske fortid og sammenholder disse myter med dagens realitet. Det kan der ikke komme andet end problematisk forskning ud af. Til stor skade for folkeoplysningens offentlige anseelse og politiske bevågenhed.


tendens Foto

s. 12

Billedligt Fotograf: Ulrik Jantzen Fra en reportagetur i det sydlige USA. Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer. Se mere på www.dasburo.dk

juni 2011


s. 13


tendens Portrætinterview

s. 14

Kraruptakker af INTERVIEW Få personer har haft så stor indflydelse på dansk politik de sidste 10 år som Søren Krarup. Nu er det ved at være slut. Højskolebladet mødte ham en sidste gang på Christiansborg af andreas harbsmeier foto: mathias olander

juni 2011


”det går ikke særligt godt, hva?”, siger søren krarup som det første på sit kontor, allerede inden vi får sat os. Det er hverken hans egen eller min tilstand, han taler om. Men derimod rigets. Og er der noget, der har optaget Krarup gennem hans ti år i Folketinget, er det rigets tilstand. Men med næste folketingsvalg er det slut. Og det er også på tide, fortsætter Krarup: ”Jeg gider ikke sidde herinde mere. Jeg er ikke desillusioneret, bare træt. Jeg er den ældste herinde, må du tænke på. Det er på tide at holde op, og det gør jeg så,” siger Krarup, der har været en kontroversiel figur, lige siden den dengang 23-årige fodboldspillende teologistuderende i 1960 udgav sin første bog, der var formet som en form for forsvar for Harald Nielsen, en konservativ tænker der i slutningen af sit forfatterskab blev anklaget for antisemitisme. Siden er bøgerne kommet i en lind strøm fra præstegården i Seem, hvor Krarup havde sin faste base, lige indtil han blev valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti i 2001. Siden da har udgivelsesfrekvensen været noget lavere. Men når det kommende valg er overstået, vil det ændre sig: ”Man er ustandseligt plaget af stakke af papir og møder, man skal rende til. Det lader sig ikke gøre at finde sammenhængende tid. Jeg vil glæde mig til at skrive lidt mere igen,” siger Krarup, der med sine 73 år er Folketingets ældste. Det er nu ikke, fordi man kan se det på ham. Det er, som om han ligner sig selv som for 10 eller 20 år siden. Nøjagtig samme frisure, (næsten) samme brillemodel og samme tøjstil. Også mærkesagerne har altid været de samme. Selv hans argeste modstandere, og dem har der været en del af gennem tiderne, må give ham, at der gemmer sig stor konsekvens og integritet i manden. Krarup er barn af modstandskampen. Og det har været udslagsgivende for hans virke som meningsmager og politiker. Modstands-

»

Jeg gider ikke sidde herinde mere. Jeg er ikke desillusioneret, bare træt. Jeg tror ikke, der var nogen andre i dette land, der kunne sige, hvad jeg har sagt, uden at blive virkelig smadret økonomisk og for så vidt også personligt. kampen mod tyskerne, men i lige så høj grad modstandskampen mod samarbejdspolitikken. I 60erne blev tyskerne skiftet ud med indvandrerne, men hovedfjenden var fortsat dem, der ikke kunne se, at indvandringen var en trussel mod Danmark. Det var den kulturradikale tænkning, der gennemsyrede alt og truede med at ødelægge Danmark. Lige indtil skæbneåret 2001 – det, Krarup kalder systemskiftet. Regeringsskiftet og Dansk Folkepartis jordskredssejr var den foreløbige kulmination på den kamp, der tog sin begyndelse, da pastor Krarup i 1986 indrykkede en kvartsides annonce, der opfordrede danskerne til at boykotte landsindsamlingen ”Flygtning 86”. Sympatitilkendegivelserne strømmede ind, og kampagnen udviklede sig til et egentligt opgør med dansk flygtningepolitik. Siden dengang har Krarup med en meget bastant og nærmest brysk retorik tordnet mod alt, der gik imod kerneværdierne: danskhed og kristenhed. Først med fri spalteplads i Jyllands-Posten, og siden ditto i Ekstra Bladet har Krarup ført kampagne mod det, han mente, og stadig mener, er

s. 15

den største trussel mod Danmark. At Krarup i 2001 lod sig overtale til at stille op til Folketinget, var dog ingen selvfølge, fortæller han i sit lille kontor på Christiansborg, som han om ikke længe skal forlade: ”Når jeg i sin tid sagde ja til at blive politiker, på trods af at jeg altid har betragtet politikere som holdningsløse snakkemaskiner, var det, fordi der var nogle ting, der var så vigtige, at jeg ikke blot kunne stå på sidelinjen. Men det står nu ikke så slemt til, som jeg i første omgang havde forventet. Niveauet herinde på Christiansborg er ganske højt. Folk er lødige og saglige at have med at gøre.” Vil du betragte din tid i Folketinget som en succes? ”Jeg vil tillade mig at sige, at vi har haft en vis betydning. Men folketingspolitiker er man jo ikke. Jeg er ikke særlig god til at være politiker, for taktik og den slags interesserer mig ikke så meget. Det er snarere det at skrive og sige, hvad man synes, der skal siges, det handler om for mig. Den folkelige bevægelse, som Dansk Folkeparti voksede ud af, har vi været med til at rejse. Det var os, der gjorde opmærksom på det katastrofale, der ligger i indvandringen.” Er jeres succes blot vokset ud af en eksisterende frygt? ”Vi er de eneste, der har givet mæle til den frygt for fremtiden, som findes i de vestlige befolkninger. Og det har været afgørende for DF’s succes, at vi har udtrykt den frygt eller den vilje til et opgør med den ødelæggende indvandring, som den almindelige befolkning bakker op om, fordi de ikke altid kan eller tør, og fordi de bliver tyranniseret. Mediernes holdning er en bevidst mistænkeliggørelse af den almindelige befolkning. Menneskesyn. Uha, hvordan er dit menneskesyn? Så tør den almindelige befolkning ikke sige: ”Jeg er dansker, og jeg holder af at bo i et land, hvor det er danskerne, der


tendens Portrætinterview

regerer.’ Åh nej. Så er du jo nok racist.”

s. 16

Søren Krarup Født 1937. Student fra Christianshavns Gymnasium i 1957 og cand. theol. i 1965. Han har været sognepræst i Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke fra 6. september 1965-2005 og menighedsrådsformand fra 1965. Han var bestyrelsesmedlem for Studenterkredsen i perioden 1961-63. I perioden 2000-2001 repræsenterede han sit parti i bestyrelsen for Danmarks Radio. Han var fra 1965 medudgiver af Tidehverv og redaktør fra 1984. I oktober 2000 blev han opstillet som Dansk Folkepartis kandidat i Sønderborgkredsen og blev indvalgt i Folketinget for Sønderjyllands Amtskreds den 20. november 2001. Søren Krarup har et omfattende forfatterskab bag sig, idet han i perioden 19602001 har udgivet 26 bøger. Især via sin rolle i Tidehverv og som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti har han haft stor indflydelse på moderne dansk teologi og på nyere dansk nationalkonservativ politik.

Du mener ikke, at Danske Folkeparti har skabt denne frygt? ”Nej, den frygt, der findes i befolkninger, er meget udtalt. Tag den seneste debat i Tyskland. Det siger noget om, hvordan befolkningens holdning er, dybt under alle fine fraser.” Så du mener, kritikken af, at I lukrerer på folks frygt, er ubegrundet? ”Fuldstændig. Jeg har selv oplevet det. Jeg kritiserede indvandrerpolitikken fra slutningen af 70erne og så i udpræget grad med udlændingeloven i 1983. Jeg var en af de få, der kunne komme til orde med det. I efteråret 1986 indrykkede jeg en annonce i JyllandsPosten mod Dansk Flygtningehjælp og dermed mod indvandrerpolitikken. Jeg blev oversvømmet af støtte. Fra ganske almindelige mennesker, der var hjertens angst for, hvad der skete med landet. Det er den samme angst, som DF er vokset ud af, og som har præget Danmark de sidste 15 år.” Hvordan sandsynliggør man, at den angst er velbegrundet? ”Det kan enhver da se. Danmark er oversvømmet af 3-400.000 mennesker med islamisk kultur, der derfor ikke kan integreres for alvor.” Hvor ser du skrækscenariet? ”Tag ud på Nørrebro. Tag over til Gellerupparken. Oplev, hvordan der vokser parallelsamfund op. Det kan du ikke lukke øjnene for. Hvor bor du? På Nørrebro.” Jamen, så kan det jo ikke komme som nogen overraskelse for dig. Din bil blev ikke brændt af? ”Nej.” Hvordan ser det ideelle Danmark ud i dit hoved? ”Heldigvis er det stadig sådan, at Danmark bestemmer. De skal udfordres af dem, der bestemmer. Det er opgaven for et dansk folketing at stå ubetinget fast på dansk lov – også i forhold til EU. Og det kan man godt frygte, at de ikke har moralsk – og det vil sige intellektuel – styrke til at kunne.

juni 2011

»

Jeg er ikke særlig god til at være politiker, for taktik og den slags interesserer mig ikke så meget. opvæksten Søren Krarup blev født i december 1937 i Grenaa. Hans far, Vilhelm Krarup, var gammel modstandsmand og sognepræst med rødder i Tidehverv. Han beskriver sin arv som dels Luthersk kristendom og Tidehverv, og dels modstandskampen mod samarbejdspolitikken. ”Jeg er vokset op i 40erne og 50erne og er præget af modstandskampen. Det er den, 68erne har gjort alt for at undergrave. Man har prøvet at samle det hele op igen med systemskiftet i 2001 i opgøret med indvandrerpolitikken.” Der var intet forældre- eller autoritetsopgør i dig? ”Hvis børns forældre sætter sig på dem eller tyranniserer dem, ville jeg kunne forstå. Men det har der ikke været tale om i mit hjem. Det var et frit og åbent hjem, hvor der på den anden side aldrig var tvivl om, hvad mine forældre stod for.” Så der var slet ikke behov for noget oprør? ”Overhovedet ikke. Det der lidt umodne oprør mod forældrene, hvor man skal demonstrere sin egen selvstændighed, havde jeg ikke noget behov for. Der var ikke tale om, at min selvstændighed blev antastet. Tværtimod. Jeg havde frihed til at finde mine egne ben.” at være forfulgt Og der har været behov. Selv om Krarup ikke ligefrem ligner en forfulgt mand, når han sidder der i sofaen og fortæller om sin opvækst, har han følt sig forfulgt gennem hele sin karriere.


dybt uhyggeligt. Det er et forsøg på at kvæle en ytringsfrihed.” Kan man slet ikke tale om, at der er nogle generaliseringer, der er så grove, at man ville have et mere frugtbart debatmiljø, hvis man var dem foruden? ”Det er klart, at hvis generaliseringer og skældsord kun tjener tilsviningen, så er det selvfølgelig meningsløst. Men hvis det er led i opgøret med en bestemt holdning eller ideologi, så er det et forsvar for en frihed, der ikke kompromitteres af, at man bruger skarpe ord.”

Du har måttet stå mål til en del – også meget harsk kritik. Bliver du ramt af det? ”Jeg er blevet systematisk forfulgt. Jeg udgav min første bog i 1960 om den mand, der hed Harald Nielsen. Og han var en udfordring til kulturradikalismen. Meget betydningsfuld mand. Det førte til, at han blev systematisk forfulgt. Han var uægte barn og så isoleret familiemæssigt, så han kunne ikke leve med den forfølgelse og gik i stykker af det. Jeg har også været forfulgt lidt på samme måde. Men jeg har haft den lykke at have en kolossalt stærk familie bag mig. Og en meget klog kone. Så jeg vil sige, at selv om det kan være træls med den ualmindeligt ondskabsfulde forfølgelse, så har jeg heldigvis kunnet blæse på det.” ”En anden ting i den forbindelse: Jeg har haft den lykke at sidde som sognepræst i 40 år i Seem og kapellan i Ribe Domkirke – i et utroligt loyalt sogn. Jeg tror ikke, der var nogen andre i dette land, der kunne sige, hvad jeg har sagt, uden at blive virkelig smadret økonomisk, og for så vidt også personligt.” Har du nogensinde fået kritik, som du har taget til dig, eller tænkt: det var der måske noget om? ”Der kan godt have været situationer, hvor jeg måske syntes, at jeg har været for skarp eller for massiv. Men grundlæggende har min linje været den samme hele tiden.”

»

Der kan godt have været situationer, hvor jeg måske syntes, at jeg har været for skarp eller for massiv. Men grundlæggende har min linje været den samme hele tiden. hvor går grænsen? Man har talt meget om tonen i debatten. På det område har du også fået meget kritik. ”Åh ja. Man havde så ondt af tonen. Det var uvæsentligt, hvad der blev sagt, men tonen. Det har jeg kun dyb foragt over for. Jeg vil aldrig tage det alvorligt. Det er ligegyldigt, hvordan man siger tingene.” Har der ikke været et skred i forhold til, hvad kan tillade sig at sige – særligt i forhold til indvandrerproblematikken? ”Det er dem, der vil forhindre, at man taler om sagen. Politiken dyrker tonen, for så kan man forhindre, at der bliver sagt noget væsentligt. Det er uhyggeligt, hvordan den såkaldte racismeparagraf bruges til at lukke munden på dem, der tillader sig at sige den ubehagelige sandhed. Sagerne mod Jesper Langballe og Lars Hedegaard er

Pia Kjærsgaard har på et tidspunkt sagt, at indvandrere formerer sig som kaniner… ”Det er jeg ikke bekendt med.” Men er der en grænse? ”Hvis man begynder at råbe skældsord efter folk for skældsordenes skyld, er det underlødigt. Det er jo det, jeg selv har været udsat for ustandseligt, at blive kaldt racist.” Du mindes ikke eksempler, hvor du selv, Jesper Langballe eller Pia Kjærsgaard har overskredet en grænse for, hvad der er rimeligt? ”Nej. Jesper blev også i sin tid forfulgt, fordi han havde sagt, at islam svarer til pest over Europa. Det er Hartvig Frischs udtryk fra 30erne om kommunisme og nazisme. Og det er fra hans side en meget præcis sidestilling med islamisme. Det synes jeg, er fuldstændig sagligt berettiget. Det er totalitarisme.” Har der været nederlag? -”Jeg synes, den linje, vi har lagt, har været meget hæderlig. På nogle områder står vi jo stadig meget alene i Folketinget. Så vi har ikke formået at gøre vores holdninger til den herskende.” ”I min bog ”Systemskiftet” roste jeg Anders Fogh Rasmussen, fordi jeg anså ham for at være en af forudsætningerne for systemskiftet, fordi jeg troede, han havde et personligt forpligtet forhold på dansk kultur og folkelighed. Og der må jeg erkende, at jeg var naiv. Jeg troede, at han personligt stod for noget, hvor det så viser sig, at han først og fremmest står for at skulle gøre karriere. Og det, jeg håbede ville blive resultatet af hans regering, blev jo ikke. Det er også ham, der tager afstand fra samarbejdspolitikken. Men der var desværre ikke rigtig hold i det.”

s. 17


tendens Portrætinterview

s. 18

chefideologen? Søren Krarup er blevet kaldt mange – også mindre pæne – ting gennem tiderne. En af dem er chefideolog for den danske højrefløj. Det er dog ikke umiddelbart en titel, han vil vedkende sig: ”Jeg er jo ikke politisk tænkende. Jeg brugte kristendom og danskhed som mit udgangspunkt. Det er ikke begreber, kan man lave politik på. I opgøret med udlændingepolitikken har jeg sagt nogle ting, som er blevet hørt af andre, men jeg jo dybest set ikke politiker.” ”Vi har en offentlig mening, der er fuldstændig ensrettet i dette land. Og det folkelige gennembrud, som DF repræsenterede, blev forsøgt kompromitteret og kuet ned. Tænk bare på Nyrups: ’I er ikke stuerene’. Det var jo den holdning, der gik igen i hele den danske offentlighed, der er bestemt af dels Danmarks Radio, hvor jo selvfølgelig hele den ideologiske klan

af radikale og SF’ere sidder tæt, og af det, jeg kalder systemet Politiken. Og de har hele tiden haft den klare hensigt at mistænkeliggøre og skandalisere det folkelige oprør. Og det var Søren Espersens meget klare sigte, at han ville bede Jesper Langballe og mig, som måske havde en vis reputation i offentligheden, om at støtte DF, fordi de havde brug for det i en periode, hvor de blev kaldt ikke-stuerene, eller hvad man ellers råbte efter mig i begyndelsen. Og der har vi da forhåbentlig været med til at give DF et ry og en omtale, som gjorde, at man ikke kunne blive ved med bare at mistænkeliggøre dem.” Har du måttet lægge bånd på dig selv, som repræsentant for et parti? ”Jeg tænker og skriver, som jeg altid har gjort. De vidste, hvad jeg stod for, da de bad mig stille op. Og der har ikke været tale om, at man har forsøgt at forhindre mig i at sige, hvad jeg mente.

Men jeg vil da glæde mig til igen at stå frit, så man ikke kan tillægge mig politiske hensyn.” Er det en befrielse? ”Jeg vil ikke kalde det en befrielse. Men alene at tale i sit eget navn, det foretrækker jeg, frem for at være medlem af et parti, hvor jeg skal sige ting, der mere eller mindre ligger i partiets linje.” Har du nogensinde fortrudt, at du stillede op? ”Nej. Men jeg er ikke nogen god politiker. Bestemt ikke. Jeg er alt for utålmodig og optaget af ganske bestemte ting, og jeg har ikke sans eller interesse for taktik. Men både jeg og Jesper Langballe har da formået at sætte et stempel – især i spørgsmål om udlændingepolitik. Det er jeg da tilfreds med. Nu er det forbi, og man kan håbe på, at det ikke har været helt forgæves.”

Korttidsrådgiver til FFD’s projekt i Bangladesh • Har du praktiske, pædagogiske erfaringer med ”Training of trainers” i u-lande? • Har du et godt kendskab til de frie og folkeoplysende skolers idegrundlag? • Har du lyst til og mod på et 4 ugers lønnet korttidsrådgiverjob i Bangladesh? Så se nærmere på www.ffd.dk Ansøgningsfrist 7. juni Det du ikke lærer andre steder

Vil du gøre en forskel for et udsat barn og dets forældre?

Red Barnet søger venskabsfamilier

Din familie kan være med til at gøre en forskel for en af de mange danske familier, der mangler netværk i hverdagen. Ved at dele lidt af jeres tid i weekender, hverdage og eventuelt ferier kan I være med til at bryde den sociale isolation, mange børn og forældre lever i. Det kræver ikke de store forberedelser – et almindeligt familieliv er det, børn og forældre længes efter. I bliver som familie til gengæld beriget med nye oplevelser og erfaringer, som hele familien kan samles om. Interesseret? Besøg www.redbarnet.dk, kontakt Red Barnet på tlf. 35 24 55 55 eller ata@redbarnet.dk

juni 2011

Foto: Momo Friis


Annonce januar-nr.: Annonce til januar-nr.: Annonce til tilAnnonce Annonce januar-nr.: Annoncetil til tiljanuar-nr.: januar-nr.: januar-nr.: Annonce til Annonce januar-nr.: Annonce til til januar-nr.: januar-nr.:

Anvendt de de skolers skolers advokat advokat ® ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® fipålosofi ® – læs deltid

s.s.12 12 s.s.12 12 s.s.12 12

4 weekendseminarer pr. semester I efteråret 2011 udbydes to moduler: • Filosofiens kerneområder • Retorik og logisk argumentation samt interkulturel filosofi

Forstander søges 185 frie skoler 185 frie frie og skoler børnehaver og og børnehaver kan fejl kan tage fejl 185 frie 185 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver børnehaver kan tage tage kan kan fejl kan tage tage tage fejl fejl fejl til Samsø Højskole 185 frie 185 skoler 185 frie frie og skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl Studiestart: 1. sep. 2011 /fejl Ansøgningsfrist: 1. juni 2011 med ansættelse I foråret 2012 udbydes: • Anvendt etik, livsfilosofi og politisk filosofi pr. 1. august 2011. Studiestart: 1. feb. 2012 / Ansøgningsfrist: 1. nov. 2011

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Læs mere på: www.samsohojskole.dk

Du kan også læse Anvendt filosofi på heltid som bachelor- og kandidatuddannelse samt tilvalgsfag.

INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

Information: www.evu.aau.dk/heltid-paa-deltid/filosofi Ansøgning: Efter- og Videreuddannelse, 9940 9420, evu@aau.dk

Annonce resten: Annonce til resten: Annonce til tilAnnonce Annonce resten: Annoncetil til tilresten: resten: resten: Annonce til Annonce resten: Annonce til til resten: resten:

januar 2010 januar 2010 januar 2010

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® Danmarks Danmarks Danmarks

Danmarks førende Danmarks førende førende advokatfirma når når når det gælder Danmarks førende Danmarksadvokatfirma advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma advokatfirma når det det gælder gælder når når det det det gælder gælder gælder Danmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Vi os aldrig sager mod frie skoler Vi Vi påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie skoler Vi påtager påtager os aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod mod frie frie frie skoler skoler skoler Vi påtager aldrig sager mod frie skoler Vi Vi påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

s. 19


debat Bøger

s. 20

Den altfavnende konservatisme KRITIK: Kasper Støvrings Villy Sørensen-fortolkning er temmelig ensidig af per øhrgaard Om Kasper Støvring kan man sige, hvad Villy Sørensen engang skrev om den tyske sociolog Helmut Schoeck: Han er ”ikke blot videnskabsmand [Støvring er ph.d.], men også konservativ debattør, hvilket gør hans bog både spændende og problematisk.” At Støvring er konservativ og kan lide Villy Sørensens forfatterskab, er en interessant kombination, da det i reglen er blevet angrebet fra den kant. At det omvendt skulle være genstand for en kulturradikal ”kanonisering”, som Støvring skriver, er ikke let at få øje på lige for tiden, hvor det vist nærmest negligeres. Det hænger naturligvis sammen med den position, Villy Sørensen indtog. Han beskrev den selv tidligt – i 1961 – som et ”hverken-eller” og senere mere og mere energisk som ”midten”, vel at mærke en aktiv, dynamisk midte, som der endda kunne og burde udgå et oprør fra. Nutiden forlanger simplere standpunkter. Med dette in mente kunne man tro, at titlen på Kasper Støvrings nye bog (hans nr. 2) om Sørensen, ”Villy Sørensen og kulturkonservatismen,” handlede om Sørensens forhold til denne strømning; det kunne ligge i ordet ”og”. Men sådan forholder det sig ikke helt; bogen handler om den – i Støvrings øjne – kulturkonservative Villy Sørensen. Så det vil være rimeligt at spørge: 1) Hvad betyder ”kulturkonservativ”? 2) Var Sørensen kulturkonservativ? Med forstavelsen ”kultur-” signalerer Støvring, at han ikke taler om eller på vegne af nutidens Konservative Folkeparti, og tak for det. Men skønt han bruger mange sider – og mange gentagelser – på sin definition, er og

juni 2011

bliver det svært at se forskel på hans begreb om kulturkonservatisme og almindelig sund fornuft – eller for den sags skyld den gyldne middelvej. Det er nok også meningen. I Støvrings øjne er fornuften og den gyldne middelvej konservative størrelser. Det truer til gengæld med at gøre begrebet indholdsløst. Og hvis Villy Sørensen selv havde ment, at han var kulturkonservativ, så havde han vel sagt det – men det sagde han ikke. Støvring kan ikke opdrive stort flere eksempler i forfatterskabet på en positiv brug af ordet end en sætning om ”en godartet kulturkonservatisme”; Sørensens takketale for Paul Hammerich-prisen i 1994. Den skal trods den let ironiske tone ikke anfægtes (lige så lidt som fx et udsagn om ”mere konservative tænkere”, der bl.a. omfatter sovjetiske statsfilosoffer (”Fremmedgørelse før og nu”, 1968)). Støvring er klar over problemet allerede på s. 9 i sin bog, men skriver her, at det ”imidlertid [er] min antagelse, at konservatismen altid, i det mindste i kulturkritisk form, har været en integreret del af hans [altså Sørensens, p.ø.] tænkemåde.” Det kunne være udgangspunkt for en frugtbar diskussion. Men som bogen skrider frem, glemmer Støvring sin oprindelige forsigtighed. Så er det ikke længere nogen antagelse, at Sørensen var kulturkonservativ, men en fastslået kendsgerning. Når som helst Villy Sørensen kan citeres for noget, som Støvring bifalder, kaldes hans standpunkt konservativt. Så hedder det ikke fx ”Villy Sørensens kritik” af dette eller hint, men ”Villy Sørensens konservative kritik” (s. 163), især af venstrefløjen, men også af liberalismen. Og inden man når at se sig om, har den konserva-

Kulturkonservatisme Kasper Støvring Villy Sørensen og kulturkonservatismen Informations forlag 2011. 287 sider, kr. 299,-

tive opfattelse af menneske og samfund også fået prædikatet realistisk. ”Ud fra et realistisk menneskesyn skaber Sørensen sin konservatisme, som dog ikke ekspliciteres”, hedder det s. 189. Mon ikke der er en grund til, at den ikke bliver det? Måske den, at der ikke er tale om konservatisme?

ensidig fremstilling Kasper Støvring gør det for nemt for sig selv og derfor ikke nemmere at forstå Villy Sørensen. Alt imens han priser ham for hans flersidighed, gør han ham ensidig. Støvring er en kender af Villy Sørensens forfatterskab, og hvad han citerer, er rigtigt nok. Problemet er, hvad han udelader – både af forfatterskabet og af dets kontekst. Det kunne være fristende at samle modeksempler, men vi nøjes med et par stykker efter hukommelsen. ”I sin rette form er velfærdsstaten et værn mod dragen – for den frie personlighed”, skrev Villy Sørensen i 1959 i ”Digtere og dæmoner”, rettet mod både kultur- og andre konservative. Det ved Støvring godt (se s. 157), men han synes at mene, at sagen er afgjort ved, at velfærdsstaten ikke fik sin rette form. Dette sidste ville Villy Sørensen nok give ham ret i, men det gjorde ham ikke til konservativ. Han søgte andre veje, som det fremgår af medarbejderskabet på Oprør fra midten (1978) og af flere andre formuleringer af et fundamentalt lighedsideal. Man kunne også anføre Villy Sørensens virksom-


hed ved politisk revy, hans støtte til Russell-tribunalet, hans tidlige afsløring af Søren Krarups aggressive selvoptagethed eller hans kommentar til dav. højesteretsdommer Tamms modstand mod liberaliseringen af pornografi. Med lad det være nok med det. Det problematiske i Støvrings brug af Villy Sørensen er ikke, at han peger på de tilfælde, hvor Sørensen kritiserede venstrefløjen – for det gjorde han! – men at han overser, at denne kritik blev fremsat på baggrund af en grundlæggende sympati med ”venstrefløjens” eller ”de progressives” projekt. Når Villy Sørensen irriteredes over venstreorienteredes snæversyn, var det, fordi han håbede på noget bedre fra den kant. Derfor følte han behov for at opdrage lidt på venstrefløjen, især i 1970erne, som de fleste af Kasper Støvrings belæg stammer fra, medens han anså konservatismen for mindre væsentlig at skændes med. Kasper Støvring har et stykke af vejen en pointe. Men han skamrider den til skade for sit eget ærinde. Mest problematisk bliver det mod bogens slutning, hvor han prøver at gøre Villy Sørensen til en allieret i forsvaret af den nationale kultur, som Støvring opfatter den. Han citerer fra ”Den gyldne middelvej” (1979): ”Ser man stort på sit indre Danmarksbillede, er det et ansvar man løber fra”. Vist så. Men Støvring og Sørensen mener noget højst forskelligt med det indre danmarksbillede. For Støvring orienterer det sig fremfor alt efter herkomsten – han undgår akkurat ordet etnisk – for Sørensen havde det i langt højere grad at gøre med fælles projekter og med at åbne sig mod verden (herunder EU). At Villy Sørensen respekterede traditionerne og rodfæstetheden, er sandt nok. Derfor respekterede han også andres traditioner og rodfæstethed, fx de udlændinges, som kom og kommer til Danmark. Han var ikke ukritisk, for det var han aldrig. Men han lader sig ikke spænde for en nationalistisk vogn. Ikke for ingenting oversatte han Lessings skuespil ”Nathan den Vise”. ”Det er muligt at menneskene ikke bliver bedre af at få det bedre, men det er i hvert fald givet at de bliver slettere af at forhindre andre i at få det bedre”, skrev Villy Sørensen i ”Hverken-eller” (1961). Det er ord, som 50 år efter er mere aktuelle end nogen sinde i lyset af Danmarks politik over for flygtninge og indvandrere.

Bogkort s. 21

Fra den lille verden Ina Kjøgx Pedersen: Samles, Skilles ad – Erindringer om liv og død i Sønderho Gyldendal, 379 sider, kr. 299,”At blive kendt og glemt, se det er livets del”. Sådan står der en sang, som folk i Sønderho har sunget i over 150 år. Den hedder ”Samles, skilles ad”, og det er også titlen på den forrygende fortælling om Sønderho, som journalist og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har skrevet. Den handler om det Sønderho, der var engang, da mænd fra Sønderho rejste verden rundt, samtidig med at hverdagslivet derhjemme var bundet til slægt og traditioner. Den tid mindes i folkedragter, fredninger, fester og ritualer, men bogen er ikke et nostalgisk suk over en tabt guldalder. For livet i Sønderho går videre. Mennesker fødes, lever og dør, og det er dette levede liv, der fascinerer forfatteren og griber læseren. - Egon Clausen, forfatter

Fra den store verden Qaali Ibrahim Schmidt-Sørensen: På taget af dommedag CDR-forlag, 176 sider, kr. 198,Velskrevet og gribende beretning om Somalias sammenbrud i korruption og borgerkrig. Skildret gennem en ung kvindes dramatiske oplevelser med omskæring, henrettelser og en dramatisk flugt, der til sidst ender i Danmark. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, og den vil egne sig godt til samtale om emner som stat og stammesamfund, tradition, korruption, kvindeundertrykkelse og islam - og dermed er den også velegnet til undervisning. - Egon Clausen, forfatter

Rød tomgang Stéphane Hessel: Gør Oprør Tiderne Skifter 2011, 38 sider, kr. 48,Det er et besynderligt lille skrift, Tiderne Skifter har sendt ud. Pamfletten har solgt 2 mio. eksemplarer alene i Frankrig. Det er nok udsigten til en økonomisk gevinst, der har fristet forlaget, for klogere, det bliver man ikke. Hessel er 93 år gammel, og hans liv er i høj grad formet af ekstremernes århundrede. Han kæmpede i den franske modstandsbevægelse, sad fanget i Buchenwald, hvor han blev tortureret, men slap altså med livet i behold. Som medlem af frihedsrådet var han med til at forme efterkrigstidens politik i Frankrig. Vi har altså at gøre med en mand, der alene i kraft af sin alder og sit engagement fortjener en vis respekt. Verden er ganske givet stadig en protest værd. Og protesten begynder med indignation. Ligegyldighed er retfærdighedens værste fjende. Derfor skal vi rejse os af sofaen, se efter, finde – for vi vil finde – de ting, vi kan harmes over, og begynde kampen. Og her bliver pamfletten for alvor besynderlig – eller fortsætter den tomgang, venstrefløjstænkningen har lidt under siden Murens fald. Det er også her, den slutter med ordene: ”At skabe er at gøre modstand. At gøre modstand er at skabe”. Tom retorik, og det bliver aldrig andet. Venstrefløjen får ikke en relevant stemme igen, førend den kan sige andet end nej. - Lars Andreassen, Egå Ungdoms-Højskole


højskole Kort og godt

s. 22

Bosei udvider

Stoletyv er fanget

Andebølle kæmper videre

Den japanskinspirerede højskole på Sydsjælland fusionerer nu skolen med en noget yngre målgruppe. De har nemlig planer om at lade en børnehave leje sig ind på skolen. Initiativet sker, efter den private børnehave i Præstø, Æblehaven, er lukket. De mange kvadratmeter, skolen har til rådighed, vil de gerne dele med nogen, der har samme værdier som højskolen, fortæller forstander Erling Joensen. Han mener ikke, at den store aldersforskel er afgørende, men synes, at det er dejligt, at skolen bliver fyldt: ”Vi har pladsen til det, og vi har fælles værdier, men børnehaven bliver en selvstændig enhed med sin egen bestyrelse. De kommer til at leje sig ind hos os, så vi driver højskole, og de driver børnehave,” siger Erling Joensen, som dog understreger, at projektet lige nu er til høring i Vordingborg Kommune, og at intet er sikkert, før de får en godkendelse derfra. Hvis den kommer, håber de at kunne starte børnehaven i sensommeren, hvor højskolen også starter to nye linjer, som fokuserer mere på almen sundhed og motion frem for kampsport. /cp

Siden Højskolebladets maj-nummer er der igen blevet stjålet stole på Krogerup. Heldigvis er også en hæler blevet varetægtsfængslet i sagen. Forstander på Krogerup, Rikke Forchhammer, forklarer, at det var en opmærksom køber, der opdagede, at stolene var stjålne. ”En køber undrede sig over, at der var filet på stolebenene – der hvor vores mærkning af stolene havde været – og meldte det til politiet. Jeg tror, den massive pressedækning har gjort, at folk er blevet opmærksomme på problemet,” forklarer hun. Ved det sidste tyveri var alle døre låst, hvorfor skolens forsikring dækker, men det har fået skolen til at opgive at købe nye designerstole til spisesalen. /cp

Den fyrre år gamle højskole Andebølle Ungdomshøjskole kæmper stadig for livet. Fyens Stiftstidende kan fortælle om en lukning til august, fordi skolen har et likviditetsproblem. Af den grund står Andebølle foran tvangsauktion. Så vidt går det dog ikke nødvendigvis. Forstander Orla Hansen forklarer til Højskolebladet, at der ikke er noget, der er sikkert endnu: ”Vi har nok elevtilmeldinger til efteråret, men mangler stadigvæk likviditet, som skal skaffes inden august.” Problemerne startede, da skolen mistede en række udenlandske studerende på grund af manglende opholdstilladelse. Det har kostet skolen 1 million kroner – eller omkring 10 % af det samlede budget. Siden jul har skolen forsøgt at optage lån i banker og sågar iværksat en indsamling, men det er endnu ikke lykkedes at skaffe den fornødne kapital. /cp

juni 2011

Ryd nu op! Efter dette års Roskilde Festival er dyrskuepladsen uden for Roskilde forhåbentlig efterladt i lidt bedre stand, end den plejer. Faktisk bruger festivalen normalt omkring 2 millioner kroner om året på at rydde op. Men på Vallekilde Højskoles eventlinje håber man at kunne beskære denne omkostning betragteligt. De laver nemlig campingplads P om til ’Clean Out Loud’, hvor efterskoler, højskoler og andre store grupper kan tage på festival sammen og rydde op efter sig. Målet er, at festivalen bliver mere bæredygtig. /cp


Det sker

Tørre tal

Presseklip

Musik til et godt formål Maybeats-festival på Krogerup Højskole, hvor man kan nyde musik med god samvittighed. Her optræder blandt andet Leonora og Lortehænderne. Festivalen varer 24 timer, og overskuddet går til velgørenhedsprojektet ”Rewrite the future”. - 28. maj på Krogerup Højskole.

Sorte tal Den seneste tid har budt på offentliggørelse af en del positive årsregnskaber. Vi bringer et lille udpluk her. Blandt andet har Rødding Højskole, klaret sig gennem 2010 med et overskud på 574.000 kr., ligesom Askov klarede sig flot med 953.000 kr. Også Ry Højskole har undgået røde tal med et overskud på 353.000 kr, ligesom Rønshoved har klaret det fint med et overskud på 43.000 kr. Den Skandinaviske Højskole er med i overskudspuljen med et stort tal: 1,4 millioner på kontoen. Det er i samme lag, man kan finde Nordjyllands Idrætshøjskole, som med et overskud på 1,2 millioner ikke kan være andet end tilfredse, ligesom Vejle Idrætshøjskole har vendt underskud gennem flere år til et overskud på 1,36 millioner kr. Det er dog Nørregaards Højskole sammen med Idrætsskolerne Ikast, der topper med et overskud på henholdsvis 3,2 millioner og 3,4 millioner kr.

”Regeringen har ikke haft mod og mandshjerte til at føre folkeoplysningsloven op til det 21. århundrede. Tværtimod indeholder lovforslaget fortsat alt for mange detailregler som et trist levn fra en tid med statslig detailstyring og statsrefusioner. Der er nærmest tale om et tilbageskridt.” Leder i Danske Kommuner den 5. maj.

Grundlovsfest Dagen bliver fejret på forskellig vis. På Rødding Højskole kommer Helle Thorning-Smidt og taler. På Ubberup Højskole bliver dagen også fejret med taler, ligesom skolens anden kogebog med sunde madretter bliver udgivet denne dag. - 5. juni på Rødding Højskole, Ubberup Højskole og flere andre steder i landet. Elever på catwalken Nuværende elever på Den Skandinaviske Designhøjskole afholder udstilling og catwalk, hvor de viser, hvad de har lavet gennem semestret. - 18. juni på Den Skandinaviske Designhøjskole. 12 timers sang… …eller mere. Den 21. juni er der sangmaraton, hvor man kan synge fra kl. 7.00 om morgenen til solnedgang. Planen er, at hele Højskolesangbogen skal synges igennem. Det kommer til at foregå i Vartovs Grønnegård og er arrangeret af Vartovkollegiet i samarbejde med Højskolerne og Grundtvigsk Forum. - 21. juni i Vartov

Hvem er størst? Højskoler har forskellige størrelser, forskellig kapacitet og forskellige målsætninger. Men hvilke skoler har egentlig flest årselever? Højskolebladet giver svaret. Top 10 over skoler med flest årselever Egmont Højskolen Gymnastikhøjskolen i Ollerup Skolerne i Oure - Sport & Performance Gerlev Idrætshøjskole Idrætshøjskolen i Sønderborg Idrætshøjskolen i Århus Silkeborg Højskole Testrup Højskole Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Nørgaards Højskole Kilde: Undervisningsministeriet

”1. Giv en uddannelsesgaranti til alle unge De 8.000 elever, der i dag mangler en læreplads, skal have en. 2. Sæt flere penge af til erhvervsskolerne Uddannelsesområdet er det område, der rammes hårdest af regeringens genopretningspakke. 3. Indfør sabbatår efter 9. klasse for at modne de unge inden et uddannelsesvalg. Produktionsskoler er en mulighed. 4. Flere sociale tiltag på erhvervsuddannelserne. På langt de fleste uddannelser er alle udflugter og studieture skåret væk, og der er ingen fester og arrangementer. Det er ellers sådan nogle ting, der styrker fællesskabet, og det vil fastholde mange af de elever, der i dag falder fra. 5. Indfør virksomhedspraktik inden påbegyndelse af erhvervsuddannelse. Det er de færreste unge på erhvervsuddannelserne, der når at prøve kræfter med de fag, som de er begyndt på, før de har afsluttet grundforløbet.” Fem bud på hvordan man undgår et ungdomsproletariat i fremtiden. Leder i Politiken den 7. maj.

s. 23


højskole Tæt på

s. 24

Dør om dør med kollegaen SAMVÆR: Det er ikke længere så populært for højskolelærere at bo nær skolen. Noget går tabt, når tidens trang til individualitet får lærere til at flytte fra skolen, mener Steffen Jonassen fra Hadsten Højskole af micha meedom bast

musiklærer steffen jonassen bevæger sig ud i hadsten høj skoles vindblæste baghave. På trappen op mod sit hus støder han på naboen Erling. Erling er skolens pedel. Han er iført briller, skæg og en kæk kommentar: ”Han er en god nabo,” forsikrer Erling med et glimt i øjet og peger på kollegaen. ”Hvis der springer en pære i mit hus, kommer Erling og skifter den”, fortæller Steffen Jonassen grinende. Sådan har alle naboerne deres rolle i den lille højskolefamilie. Steffen Jonassen er 43 år gammel. Siden 2004 har han boet i det store hvide hus lidt oppe ad skråningen i højskolens baghave. Det trives han med, selvom hans nærmeste naboer også er hans kollegaer og elever. upopulært med fællesskab Men det er blevet sværere at få nye lærere til at flytte ud på højskolerne. De vil hellere bo i den nærmeste storby, hvor naboerne holder sig for sig selv. Tre ud af ti lærere på 59 af landets 73 højskoler bor i tjenesteboliger ved højskolerne. Men tallet er for nedadgående, lyder det fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Steffen Jonassen mener, at der vil gå noget tabt, hvis lærerne ikke længere bor på skolen. For det giver fleksibilitet.

juni 2011

»

Højskolerne er kostskoler. Hvis man vil understøtte det miljø, der findes på skolerne, er det vigtigt, at der bor lærere på stedet. - mogens hemmingsen

”Vi er gode til at afløse for hinanden, hvis en af kollegaerne pludselig skal noget,” siger han. Desuden bidrager det til højskolekulturen. I Foreningen for Folkehøjskolens Historie siger formand Mogens Hemmingsen, at højskolerne er kostskoler. Hvis man vil understøtte det miljø, der findes på skolerne, er det vigtigt, at der bor lærere på stedet. Indtil videre vil traditionen, der går tilbage til højskolernes fødsel i 1844, blive ført videre. Loven dikterer nemlig stadig, at der skal være mindst to lærerboliger på hver højskole.

at bo i en livmoder På Hadsten Højskole holder de stand, og der bor seks ansatte. De har en gensidig forståelse for, at de ikke render hinanden på dørene. Når de bliver trætte af hinanden, går de bare. Og desuden giver sommeren naboerne et lille pusterum. Nu til dags spiser Steffen Jonassen næsten hver dag på skolen – også når han ikke har timer. Han blev skilt for to år siden og har to drenge på fem og ni år. ”Det er sgu lidt som at bo i en livmoder, hvor der er helt trygt og godt. Det er forjættende,” siger han. Her kan han få opfyldt de fleste af sine behov. Det sociale behov får han dækket i samværet med kollegaerne og skolens 80 elever. Han kan få noget at spise og være med til festerne. Og når han sætter sig bag klaveret for at spille til den traditionelle morgensamling eller til festerne, får han en masse pluspoint fra de unge, forklarer han. ”Man skal kunne se sig selv i den rolle, hvor man hele tiden er lidt på,” siger han om livet som nabo til kollegaer og elever. privat, men på Men Steffen Jonassen har fundet den vægt mellem fællesskab og privatliv, som passer ham. Midt i elevernes hjemmelavede


minestrone udbryder forstanderen: �Har du set skiltet pü Steffens hoveddør – �Kollegaer ingen adgang?� siger han og bryder sü ud i et stort, bredt grin. For Steffen Jonassen er ikke den, eleverne kommer rendende op til og drikker te hos. Det gør de til gengÌld i stor stil hos lÌrerparret Rikke og Svend, der bor allertÌttest pü højskolen. �Jeg er faktisk en ret privat type, men man er bundet i det her nÌrvÌr og forpligtet til at vÌre til stede,� fortÌller Steffen Jonassen. For ham er det en livsbekrÌftende müde at leve pü.

fÌllesskab og fleksibilitet Tilbage i spisesalen ringer forstanderen med en klokke. Ved det blü langbord i spisesalen snakker naboerne lidt om løst og fast. Mest om billederne fra studieturen til New York med eleverne. Klokken rüber med en høj, gennemtrÌngende klingen til eleverne, at nu skal de høre efter. Gymnastik- og danselÌrer Rikke har rejst sig op. Hun fortÌller de unge, der sidder bÌnket ved sekspersoners borde i lokalet, at de efter maden skal spille �ballebold� i gymnastikhallen. Hun gür i stü foran forhindringsordet �ballebold�, da hun skal oversÌtte sin besked til de engelsktalende elever. Hun kigger lidt rundt.

�Ass ball,� lyder forslaget fra en skÌvt grinende Steffen Jonassen til kollegaernes store jubel. FÌllesskabet og venskabet er stÌrkt hos holdet af naboer og kollegaer.

Âť

Det er sgu lidt som at bo i en livmoder, hvor der er helt trygt og godt. Det er forjĂŚttende. - steffen jonassen



SĂ…DAN BOR DE PĂ… HADSTEN HĂ˜JSKOLE

Pedel Erling Kramer bor i “Hyttenâ€? med sin kone og hunden Bob. Deres datter Anja bor nu et andet sted, men arbejder i køkkenet.

Steffen Jonassen bor i “Villa Solhøjâ€? med sine to drenge pĂĽ fem og ni ĂĽr.

Højskole Her boede lÌrer Linda Winding indtil for to müneder siden. Huset er nu til salg.

Forstander Jacob KjÌrsgaard bor i Forstanderboligen med sin kone, som underviser i psykologi pü højskolen. Deres Ìldste datter Liva arbejder ogsü pü skolen, hvor hun assisterer i køkkenet.

0$4.5 , $/6  +=-5.2/(4 %24 , 6-(1(56(%2/,*(4 8(' +=-5.2/(41( (16$//(6(4)241('$'*;(1'(/:'(4'(6)4$2/.(+=-5.2/(41(5 24(1,1*,$10$4.

6())(121$55(10(1(4$6'(48,/*;12*(66$%6+8,5/<4(41( ,..(/<1*(4(%243;5.2/(124'(6*,8(4A(.5,%,/,6(6 ?",(4*2'(6,/$6$A=5()24+,1$1'(1+8,5(1$).2//(*$(41(

Her bor lÌrerparret Rikke Christensen og Svend Hansen med deres tre børn. Deres Ìldste barn arbejder i køkkenet pü højskolen.

(41($6175.$/'(+=4(()6(4:01$56,.2*'$15(/<4(4,..( +$44(-565,*2371)246<//(4'(71*('(45,''(4%<1.(68(' 5(.53(4521(45%24'(,/2.$/(6$6'(()6(40$'(15.$/53,//(?%$/ /(%2/'?,*:01$56,.+$//(171*;4,56;)24$1)24+,1'4,1*524 '(6?%$//(%2/'?'$+715.$/28(45<66(5,1%(5.('6,/'((1*(/ 5.6$/(1'((/(8(471.,**(4/,'6471'6

s. 25


højskole HB undersøger

s. 26

En sand “Catch 22” LOVGIVNING: Flygtninge fanget i et vaskeægte paradoks i lovgivningen. Tager de imod et kommunalt tilbud om højskoleophold for at fremme integrationen, blokerer det for permanent opholdstilladelse af andreas harbsmeier illustration: katrine dahlerup

det ligner en vaskeægte catch 22. integrationsloven giver kommuner mulighed for at give støtte til unge flygtninge og indvandrere til et højskoleophold, der kan opkvalificere og vejlede dem i deres videre uddannelsesforløb. Så langt så godt. Problemet er bare, at det ifølge selvsamme lov ikke er muligt at få tildelt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis man inden for de sidste tre år har modtaget en eller anden form for social ydelse. Og støtte til et højskoleophold bliver betragtet som en social ydelse. Det sætter de unge i en noget absurd position: vælger de at tage på et højskoleophold med støtte for at blive bedre til dansk eller forberede sig til en ungdomsuddannelse, - altså integrere sig - blokerer de for deres egne muligheder for at opnå permanent opholdstilladelse. overskrift Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Thy, Thisted Kommune, er man af den grund holdt op med at foreslå de unge et højskoleophold. UU-vejleder, Benno Møller Hansen, forklarer: ”Vi bliver jo nødt til at gøre de unge opmærksom på, at hvis de tager på et højskoleophold med støtte fra kommunen, kan de i en periode på tre

juni 2011

år ikke få tidsubegrænset opholdstilladelse.” Det er en skam, mener han, for et højskoleophold er ellers en rigtig god mulighed for mange og et godt alternativ til andre eksisterende tilbud, der fungerer som forberedelse til en ungdomsuddannelse: ”Både uddannelsesmæssigt, personligt og integrationsmæssigt er højskoleophold en gevinst”, siger han til bladet. ”I modsætning til de eksisterende tilbud fra sprogcentrene, hvor de kun kan få undervisning 5 dage om ugen, er et højskoleophold jo fuld tid.” Han har dog vanskeligt ved at forestille sig, at den ”fælde”, der er indbygget i lovgivningen fra sidste år, er et bevidst valg: ”Jeg tror ikke, at det har været hensigten. Når vi er inde i en periode, hvor vi gør en rigtig stor indsats for at få unge ind på ungdomsuddannelserne, er det paradoksalt, at man blokerer for en rigtig god mulighed for unge flygtninge og indvandrere med midlertidig opholdstilladelse.” højskoler som integrationsfremmere Problemets kerne synes at være, at et tilskud til et højskoleophold bliver betragtet som en social ydelse. I Integrationsloven, vedtaget i oktober

»

Når vi er inde i en periode, hvor vi gør rigtig stor indsats for at få unge ind på ungdomsuddannelserne, er det paradoksalt, at man blokerer for en rigtig god mulighed for unge flygtninge og indvandrere med midlertidig opholdstilladelse. - benno møller hansen, uu-vejleder i thy

sidste år, står der direkte, at et højskoleophold er en god ide: ”Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af […] særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning”.


s. 27

Højskolerne har gennem de senere år gennemført en række udviklingsprojekter med det formål at fremme integrationen og få flere unge flygtninge/ indvandrere på højskole. Projekterne er blevet positivt evalueret, og ”SommerCamp”, hvor unge med indvandrerbaggrund er på et tre uger langt sommerkursus på en af landets skoler er blevet en permanent ordning. Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, undrer sig derfor over snubletråden i loven: ”Det er paradoksalt, at unge, der skal integreres gennem fx et højskoleophold, kommer i en situation, hvor de skal vælge mellem enten at blive integreret eller få permanent opholdstilladelse. Et højskoleophold er en uddannelsesaktivitet, der bidrager til demokratisk dannelse, sproglæring og meget mere – og kan altså ikke betragtes som en social ydelse”.

Heller ikke Niels Glahn kan forestille sig, at det har været hensigten at blokere for at unge tager på højskole med støtte fra kommunen: ”Efter min bedste overbevisning må der være tale om en utilsigtet konsekvens af en ny lovgivning. Loven giver udtrykkeligt mulighed for, at de unge skal have mulighed for at tage på et højskoleophold.” Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Søren Pind. Men Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre, siger til Højskolebladet, at han ikke var klar over, at et højskoleophold blev betragtet som en social ydelse, og at der ikke kan være tale om en tilsigtet konsekvens af lovgivningen. Han vil tage sagen videre til integrationsministeren for at høre, om det kræver en lovændring, eller om det er tilstrækkeligt blot at ændre praksis.

Det siger loven ”Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af […] særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning”. Integrationsloven, § 23a

Tildeling af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at: ”udlændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.” Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven. § 1, 7.


debat Kommentarer

s. 28

Fælles løsning for kedelig? POLITIK: Almindelig taburethunger og eksponeringstrang blokerer for kedelige, men holdbare løsninger af louis mogensen forstander, nordjyllands idrætshøjskole

i vores hæsblæsende tid har man ikke ret mange skud i bøs- sen, hvis man vil prøve at påvirke den offentlige debat. Det er der flere grunde til. En af dem er, at man kan leve af at have en aktuel mening og andre kan leve af at sørge for, at disse meninger promoveres. Det kan synes udemokratisk og ødelæggende for debatten; men der er også fordele. For eksempel ser man sjældent de professionelle meningsdannere gentage sig selv. Det er sikkert, fordi de godt ved, at det er vigtigt, at man ikke låser sig fast. Det er bedre med en smart vinkel end en fastlåsning af sig selv og sit levebrød. Måske ved de også, at gentagelser risikerer at blive til parodier, og hvad der er endnu værre: gentagelser ender med at blive skingre, og i sidste ende bliver de til hetz, og måske virker gentagelser så stik modsat. Det undlader de politiske kommentatorer og overlader det trygt til politikere og læserbrevsskribenter, også i denne avis. Mon ikke de fleste mennesker er dybt irriterede over at se fx statsminister Lars Løkke og Helle ThorningSchmidt bruge deres sparsomme tid på tv til to ting, nemlig at fremføre mangler hos hinanden og gentagelser af sig selv, ofte så ordret, at enhver kan se, at det er indstuderet. Og mon ikke de fleste er trætte af læserbreve, der er dybt forudsigelige. Skriv da for pokker noget andet, tænker man, både når man er enig og uenig i grundsynsvinklen. Det mest eklatante eksempel er indvandrerdebatten.

juni 2011

Da der begyndte at opstå vanskeligheder, delte den danske befolkning sig i to grupper - for eller imod Glistrup. Samme Glistrup var jo netop helt unuanceret, og derfor gik der år med at forskanse sig for eller imod i stedet for at se både problemer, fordele og forpligtelser i øjnene. nye tider Før sidste folketingsvalg skete der noget nyt. Ny Alliance ville gøre op med blokpolitik, og indtil sidst i valgkampen var partiets politik, at man ikke ville pege på én af blokkede. Det var spændende og nyskabende, fordi de fleste øvrige partier stod i kø for at fri til den nye midte. Desværre blev NA kanøflet for den manglende vilje til at vælge side, og derefter valgte man da også i den grad side. Lad os forestille os, at man sad som administrerende direktør for Danmark. Så ville man naturligvis være bekymret over fremtidsudsigterne og være nødt til at regulere forholdet mellem offentlige udgifter og indtægter. Her forekommer det hæderligt at sige, at efterlønnen ikke længere er et tilbud, vi har mulighed for at give. Vi er nødt til at erstatte den med en ordning, der hjælper de nedslidte og syge. Hvis de ansatte til det svarer, at man hellere vil arbejde mere, fx 12 minutter mere om dagen, ville den dygtige direktør indlede drøftelser om muligheden for også at gøre det. Drøftelserne ville nok gå på, om det skulle være tvunget, om det skulle være de ansatte, der skulle gøre det,

»

Mon ikke de fleste mennesker er dybt irriterede over at se fx statsminister Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt bruge deres sparsomme tid på tv til to ting, nemlig at fremføre mangler hos hinanden og gentagelser af sig selv, ofte så ordret, at enhver kan se, at det er indstuderet. eller om man skulle satse på at få flere hænder i arbejde - altså en løsning, der ville være solidarisk med dem, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. I sådanne ordentlige drøftelser ville løn og afsætning også være temaer. Spørgsmålet ville være, om det er vigtigst med høj løn og skat eller flere i arbejde og mulighed for at producere til fornuftige priser. Det er ikke afgørende, hvem af parterne der får idéerne. Det afgørende er,


Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

at vi sikrer gode danske arbejdspladser på et bæredygtigt grundlag. Det seneste skrækeksempel er mange offentlige arbejdspladser. Først sparer regeringen målrettet i nogle år. Derefter får de ansatte lønstigninger på 15 pct. over tre år. Så kommer finanskrisen - og det gælder ikke at sige, at det var uventet, for den slags kommer med ujævne mellemrum. Så skal regningen betales, og der er kun de samme offentlige arbejdspladser til at gøre det. Konsekvensen er, at vores velfærdssystem forringes, og det bliver utrygt at blive syg eller gammel. Sværere er det sådan set ikke, og derfor er det ren taburethunger og eksponeringstrang, når politikerne prøver at give hinanden skylden eller påstå, at de kan løse udfordringerne uden hinandens aktive medvirken. Problemet ved en fælles løsning er, at det er lige så kedeligt at forestille sig som de fleste andre politiske spørgsmål, som et samarbejdende folketing faktisk ekspederer dagligt. Det lægger ikke op til konfrontationer eller skandaler, men derimod til et langt sejt træk, der vil skabe et folk med mere fællesskab og lyst til udfordringer. Men her er det politiske Danmark ikke radikalt anderledes end en anden organisation med kniven på struben. Enhver organisation består af forskellige interesser og opfattelser. Dem, der kan samle disse, overlever bedst.

Donslund de luxe... ... og rockerenglene Jeg er ved at læse Dy Plambecks nye roman, der starter til motorcykelklubben Spitfires årlige bikertræf med øl, miss wet T-shirt konkurrence og 70’er stemning. Det minder om rockerne i min barndoms Ikast. De hed De vilde Engle, og en af englene, der hed Kurt, købte engang en brugt rustvogn. Min far havde også kigget på den. Måske man kunne bruge den til bageriet, havde bedemanden sagt. Men så var det alligevel lidt for makabert at bringe brød og kager ud i en ligvogn, syntes min far.

HB’s blog Her kan du give din holdning til kende. Du kan debattere og kommentere artikler og debatindlæg, ligesom du kan holde dig opdateret med, hvad der sker i højskoleverden. Højskolebladet.dk

Men så var det alligevel lidt for makabert at bringe brød og kager ud i en ligvogn. Englene købte rustvognen for en tusse, de skulle holde bikertræf, og der kunne være en masse øl bagi. Men den dag, de skulle hente de øl, opdagede de, der kun var plads til to, og de havde aftalt, at der skulle tre med til at slæbe. ”Så hopper du bare ind bagi,” sagde Kurt, og det gjorde Benny. Han lagde sig ned, foldede hænderne på brystet og forestillede sig, hvordan det ville være at køre sin sidste tur hen til krematoriet. Da de stoppede i lyskrydset oppe på hovedgaden, sagde Kurt: ”Der er din mor, Benny.” Benny satte sig op, smilede og vinkede. Hans mor stod ved fodgængerfeltet og ventede på grøn lys med hindbærsnitter og formfranskbrød i indkøbsnettet, men da hun opdagede Benny, faldt hun om af et hjerteslag. Bennys mor troede, han var død, for hvorfor skulle han ellers sidde bag i en ligvogn? Anne-Marie Donslund er forfatter

Facebook Bliv fan af Højskolebladet på Facebook og hold øje med hvad der sker i højskoleverden. www.facebook.com/hojskolebladet

s. 29


højskole Navne

Navne med småt

aktuelt: s. 30

Højskoleentreprenør i Gellerup Når Gellerup Højskole slår dørene op for de første elever til efteråret, er det med Allan Agerbo som forstander. Han glæder sig til at varetage posten i det multikulturelle område, og for ham at se bliver højskoledriften andet end faglighed. Visionen er, at højskolen kan bidrage til møder mellem kulturer: ”For mig handler det om at skabe nye fællesskaber. Man taler meget om integration af ikke-danskere, men jeg synes også, det er vigtigt at få danskere herud.” Selv har Allan Agerbo en del kendskab til højskoledrift og -opstart. Han har været viceforstander på Performers House og var også med til at grundlægge skolen. Det har givet erfaring med både drift og fundraising. Foruden det passer Allan Agerbo perfekt ind i Gellerups højskoleprofil, hvor naturvidenskaben står centralt. Han er nemlig uddannet cand.scient. i fysik og kemi. Allan Agerbo har allerede sat sig ind i den helhedsplan, som er blevet udformet for Gellerup, og hans håb for højskolen er, at den kan hjælpe med at

Pris. Trampolinhuset på Nørrebro er blevet tildelt Hal Kock-prisen i år for at oplyse den danske offentlighed om forholdene for flygtninge og asylansøgere i Danmark. Royalt besøg. I anledning af at Nordjyllands Idrætshøjskole fyldte 25 år den 25. maj, kom regentparret på besøg i hele to omgange. Først til en opvisning og senere til festmiddag.

realisere den: ”Det er rigtig spændende at skulle etablere en skole i et urbant område. Der er blevet udarbejdet en helhedsplan for Gellerup, som byder på mange spændende tiltag, og som har til formål at åbne bydelen mere op. Det håber jeg, vi kan bidrage til, men vi har travlt. Lige nu er vi to ansatte, som skal gøre skolen klar, samtidig med at vi skal finde 15 elever til efteråret.” /cp

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

Grundtvigsk talerør ”Demokratiet skal ikke være et privilegium for børsmæglere eller departementschefer, det er et privilegium, alle skal have, hvis det står til mig. Det handler om at være borger, og i den forstand er jeg borgerlig, utilpasset borgerlig.” Sådan sagde Ejvind Larsen, da han havde 50 års jubilæum på Dagbladet Information for nogle år tilbage. Og demokrati har ligesom Grundtvig betydet meget for Larsen. For nylig kunne han fejre et andet jubilæum – nemlig sin 75 års fødselsdag. Berlingske Tidende skrev i anledningen af hans halvrunde dag, at Larsens holdninger har været hele isme-paletten igennem, men at grundt-

juni 2011

Nye ansættelser. På Esbjerg Højskole er Claus Berg blevet ansat i en ny stilling som event- og arrangementschef. Derudover er den 33-årige kok Brian Olesen blevet udnævnt til ny køkkenchef på skolen, hvor han har været ansat siden 2009.

vigianisme altid har været grundstenen for Larsens tankevirksomhed, som har berørt højskolerne på mange måder. Selv gik han på Askov Højskole i 57-58 og sad en periode i bestyrelsen for Den Røde Højskole. Men det er langtfra de eneste højskoler, som har haft med Ejvind ’mangeord’ at gøre. For hans ordstrøm har ikke kun forplantet sig i en omfattende produktion af artikler til Information og flere udgivelser om blandt andet Grundtvig – han har også holdt utallige foredrag på skoler landet rundt, hvor hans holdninger er kommet til syne i veloplagte taler. /cp

Fødselsdag. Den Internationale højskole fyldte den 5. maj 90 år. Skolen afholdte en reception samme dag. Udgivelse. Den tidligere højskoleforstander - og nu ivrige foredragsholder - Erik Lindsø har netop udgivet bogen “Den er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder”. Lærerstop. Erik Holmgaard, højskolelærer på Børkop Højskole, stopper på skolen, når forårsholdet afsluttes. Det skyldes uenighed med skolen, og han søger nu præsteembede. Vallekilde. Den tidligere forstander på skolen, Lasse Rathnov, er død. Han blev 71 år gammel. Konstitueret forstander. Jan Walther, økonomichef på Esbjerg Højskole, er konstitueret forstander, indtil der findes en ny. Ny lærer. Kenneth Retslov, som er tidligere divisionsspiller i volleyball og tidligere efterskolelærer, er startet på Bosei Højskole, hvor han primært er musikog kreativ lærer.


lt i tre mod

uler:

r 2010

Uddannelsesforløb for landets højskoleforstandere - 2011/2012

2012

fælles, overfra både en blanding drøftet ud der være en r belyst og moduler vil temaer blive bes, at alle l. På alle tre ingen. Det tilstræ ividuel vinke i undervisn en (skole)ind selementer ordnet og s- og viden ighed færd -, af dannelses

e samfund. omgivend olen og det e samfund? være på højsk det omgivend olen som l vil fokus forhold til både højsk På sidste modu ret i dag i ger giver det olen place arbejdet med udfordrin Hvor er højsk og hvilke l vil der blive tøjer i andre på os, På dette modu et for forskellige værk ser ? dan skole Hvor egen enter form og din vil blive præs samlet skole og deltagerne udvikling, strategisk ed. herm e forbindels

- 17.-19. april 3. Udefra

janu - 24.-26. 2. Indeni

ar ollens forstanderr skolen og nalesom perso gdagen på pædagog, det være dagli l vil afsætt nistrator, som for skolens værdigrun t r, På dette modu ren som admi r, som garan sretslige regle er. Forstande gisk planlægge oplæg om ansættelse mange facett strate af e”, den gode ansat, som baggrund naleledels leder, som under drøftet på ”god perso taget om blive vil ær, blive vil dsliv lag etc. Dette ingen og samv stratseløse arbej til undervisn m det græn rdringen med udfo ligeso lovens krav på m.v., hul e samtale modul 2 også og den svær tages der på lig Ende g. behandlin se. egiske ledel

2012

der , sådan at perspektiv på højgtet i et bredt blive betra vil være fokus sig i l vil højskolen e forløb. Der afspejler det . Hvordan På første modu s platform for det vider på formens frihed dan slår det igennem fælle etableres en tion og skole dlag, lys? Hvor undlag, tradi værdigrun i historiens oles ud det højsk skolens idegr lte ser sig i den enke ? en? Hvordan . lovgivning dan viser det ngen skole din Hvor gerni på k e i dag? og leder . højskolern er det til udtry forstanderdet komm tsskole, DPU der lys på s får ersite dan sætte Univ er s og hvor ssion gaard, Århu i disse disku ssor Ove Kors På baggrund bl.a. profe erviser er Gæsteund

mbe - 15.-17. nove 1. Ovenfra

Kurset er opde

Det tilstræbes, at alle temaer bliver belyst og drøftet ud fra både en fælles, overordnet og en (skole)individuel vinkel. På alle tre moduler vil der være en blanding af dannelses-, færdigheds- og videnselementer i undervisningen.

På sidste modul vil fokus være på højskolen og det omgivende samfund. Hvor er højskolen placeret i dag i forhold til det omgivende samfund? Hvordan ser andre på os, og hvilke udfordringer giver det både højskolen som samlet skoleform og din egen skole? På dette modul vil der blive arbejdet med strategisk udvikling, og deltagerne vil blive præsenteret for forskellige værktøjer i forbindelse hermed.

3. Udefra - 17.-19. april 2012

På dette modul vil afsættet være dagligdagen på skolen og forstanderrollens mange facetter. Forstanderen som administrator, som pædagog, som personaleleder, som ansat, som strategisk planlægger, som garant for skolens værdigrundlag etc. Dette vil blive drøftet på baggrund af oplæg om ansættelsesretslige regler, lovens krav til undervisningen og samvær, om ”god personaleledelse”, den gode og den svære samtale m.v., ligesom det grænseløse arbejdsliv vil blive taget under behandling. Endelig tages der på modul 2 også hul på udfordringen med strategiske ledelse.

2. Indeni - 24.-26. januar 2012

Nyt fra FFD Foreningens kalender

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark 2011

12.-13. maj Spille til fællessang Den Rytmiske Højskole

“Frivillig Fredag” den 30. september I anledning af frivillighedsåret har Socialministeriet og Frivilligrådet valgt, at den sidste fredag i september hvert år skal være en national frivillighedsdag. Dagen skal være en markering og anerkendelse af frivillighed. Tanker om medborgerskab er jo en naturlig del af højskolens undervisning året rundt, men måske kunne I have lyst til på denne dag i særlig grad at lave frivilligt arbejde og samtidig synliggøre højskolen i lokalsamfundet?

Undervis i frivillighed. Brug tiden op til Frivillig Fredag på at lære eleverne om medborgerskab og den frivillige verdens betydning for økonomien, solidariteten og sammenhængskraften i Danmark. Og tænk frivilligt arbejde ind som en del af det pædagogiske indhold d. 30. september. Husk at oprette jeres aktivitet på frivilligfredag.dk for at synliggøre jeres arrangementer.

Forstanderuddannelse 2011-12 Nu kan forstandere tilmelde sig den nye forstanderuddannelse, som FFD udbyder i samarbejde med firmaet ”Mindbiz”. Uddannelsen, som foregår i tre moduler, vil tage sit afsæt i den særlige opgave og de udfordringer, der følger af at være leder af en idébåren skoleform. Kurset falder i tre dele, i hhv. november, januar og april på Nørgaards Højskole.

Yderligere oplysninger og tilmelding via FFD’s webshop: www.ffd.dk/tilmelding

Forstanderuddannelse Se mere på www.ffd.dk

Nye vinkler på forstanderens virke

Kursusfolder udsendt ler på inkalle vtil Nyehøjskoler ns forstandere

virke

s. 31

9.-10. juni Årsmøde og generalforsamling Silkeborg Højskole

5.-7. oktober PRO-kursus Bornholms Højskole

18. oktober Informationskursus: Tekst-tjek European Film College

9.-10. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Vejle Idrætshøjskole

2012

28.-29. marts Informationsseminar Engelsholm Højskole

7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole


HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

M dr t n r TEOLOGI - mere end du tror! Teologi er indblik, udblik, overblik – måske mere end du tror! På teologi beskæftiger du dig med historie, religion, samfund, antropologi, etik, kultur, sprog og kommunikation. Du bliver ekspert i den rolle kristendommen spiller i Danmark og resten af verden, i dag og førhen, på det politiske, psykologiske og filosofiske plan. Derudover byder uddannelsen på et spændende og engageret studiemiljø. Interesseret?

Læs mere om teologi i Aarhus på bachelor.au.dk/teologi

juni 2011

B

Højskolebladet Juni 2011  

Søren Krarup takker af - '"Jeg er ikke særlig god til at være politiker"