Issuu on Google+

september 2010

siden 1876

Højskolebladets magtliste Hvem udstikker kursen i højskolebranchen

s. 1


s. 2

Højskolesang i Kulturnatten 15. oktober i København - hojskolerne.dk/kulturnatten Traditionen tro holder Højskolernes Hus åbent på Kulturnatten, men i år breder arrangementet sig også ud i oktobermørket på Nytorv. Fra den ottekantede kag midt på pladsen vil højskolesangs-profiler som bl.a. Bertel Haarder, Jesper Moesbøl, Rasmus Skov Borring og Jakob Bonderup sætte gang i fællessangen – til tonerne fra det smukt oplyste flygel. Indimellem vil Aurehøj Kor synge fra Højskolesangbogen, og vil man gerne vide, hvad en kag blev brugt til, bliver der fortalt historier fra det gamle København i kældercaféen i Højskolernes Hus. Vi glæder os til at se og – ikke mindst – høre dig!

september 2010

Det du ikke lærer andre steder


Indhold

september 2010 s. 3

s. 8 tendens

Højskolebladets magtliste Hvem udstikker kursen i højskolebranchen?

s. 4 debat Leder s. 5 debat 7 skarpe til magteksperten s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 16 tendens 2 historiske myter

s. 18 tendens Solidaritet i bevægelsen Højskoler, der går egne veje s. 22 tendens Hot & not Af Rasmus Jakobsen s. 23 tendens Månedens litteratur Mads Kastrup

s. 24 højskole Reportage Den typiske højskolelærer s. 26 debat Kommentarer Donslund de luxe Fra bloggen s. 28 debat Bogkritik - faglitteratur Abrahamowitz s. 30 højskole Navne Fra DR til Vallekilde

september 2010


debat Leder

s. 4

kolofon 8/2010, september. 135. årgang

Bureaukratisering Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

hvem har magten i højskolebranchen, spørger højskolebladet et ekspertpanel i dette nummer. Og svaret er relativt entydigt. Det har politi- kere og embedsfolk. Med andre ord: De, der måtte mene noget om indholdet er i højskolen er meget svagt repræsenteret. Fortidens ideologiske kampe er tilsyneladende en saga blot – og er erstattet af bureaukratiske diskussioner om drift og tilskud. Meget få mennesker beskæftiget i højskoleverdenen har ambitioner om at øve indflydelse på – endsige deltage i – en bred diskussion af, hvad højskolen som sådan skal. Til trods for at højskolen jo er en relativ statsfri skoleform med en meget rummelig lovgivning, er det påfaldende, at så få mennesker har evnerne til at igangsætte og føre en bred diskussion om, hvad højskolen er eller burde være. Helga Kolby Kristiansen siger, at hun af og til godt kunne ønske sig, at der var nogle, der slog et slag i bolledejen. Det kan man kun være enig i. Dermed kunne der måske opstå det lønlige håb, at de uenigheder, der også bliver tydeliggjort i dette nummer af bladet, giver anledning til en diskussion af, at højskolen forhåbentlig vil og kan mere og andet end blot at jagte tilskud og elever. Nemlig at forsøge at formulere en fremadrettet vision for, hvad indholdet i højskolen skal være. Både på de korte og de lange kurser.

redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 70 27 11 55 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Illustration: Simon Bodh Nielsen tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Udgivelsedatoer for 2010: 14. oktober 11. november 9. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334

september 2010


debat 7 skarpe

Man kan ikke tale om enerådige magthavere i dag, mener Kasper Villadsen, som forsker i magt. Den udøves i stedet i netværk. Derfor er det heller ikke bekymrende, at embedsmændene er stærkt repræsenteret på Højskolebladets top-ti over de mest magtfulde i højskolebusiness. De giver politisk ideologi modvægt i form af faglighed charlotte kjærholm pedersen 01 Hvad fascinerer ved magt? Det er vel at få gennemført sine egne ambitioner gennem andre. Det er en effektiv måde at udøve strategi på. Hvis man får én eller flere andre til at støtte sig, er det jo langt mere effektivt, end hvis man kæmper alene. 02 Højskolebladet forsøger, at kortlægge magten ved at opstille en liste over de mest magtfulde. Hvad kan en sådan liste bidrage til? Hvis den er lavet rigtig, kan den synliggøre nogle strukturer og magtrelationer, som man ellers ikke har fået øje på. Hvis den er lavet forkert, kan den resultere i en forestilling om, at nogle sidder inde med magten. Fx at man tror, nogle højskoler bestemmer mere end andre, at man giver Undervisningsministeriet mere magt, end de egentlig har. Der er også en fare for, at man konstruerer nogle magthavere, som reelt set slet ikke er så magtfulde.

Kasper Villadsen. Lektor og Ph.d. på CSB, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Står blandt andet bag udgivelsen “Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren”, skrevet i 2007 sammen med Nanna Mik-Meyer.

7 skarpe til Kasper Villadsen 03 Vi har stillet tre forskellige kriterier for magten op: økonomisk, politisk og ideologisk. Giver den opdeling mening? Det er jo ikke unormalt at opdele det på den måde. Der er meget magt i at kunne formulere sig og se verden på en bestemt måde. Men der kan også være en rå økonomisk magt, hvorigennem man kan tvinge folk. Man kan købe sig til mange synssymboler. Fx kan du købe en masse kunstgenstande og oparbejde dig en vis magt, men hvis du ikke samtidig behersker sproget og symbolerne omkring, så er du lige vidt. 04 Højskolerne som institution repræsenterer det folkelige, men listen er præget af politikere og embedsfolk. Det politiske og økonomiske er i højsædet. Er det et generelt fænomen? Det er der jo nogle teorier, der hævder. Især gamle marxistiske teorier. De vil hævde, at det er meget muligt, at man kan diskutere, argumentere osv., men når alt kommer til alt, så er der nogle bestemte samfundsklasser, som er forankret i en bestemt form for magt. De er indehavere af virksomheder og kapital, som har større indflydelse på at skabe de her symboler end andre. Man kan til en vis grad bruge den analyse, men det er en lidt forenklet måde at se på verden i dag, hvor man også skal tage forbehold for eksempelvis interesseorganisationer, som ikke har en økonomisk position og alligevel formår at sætte en dagsorden. Nyere magtteoretikere som fx Michel Foucault ser meget mere komplekst på det. Han mener ikke, at man kan sidde på magten, men at magten hele tiden udøves. Magten findes i et netværk, hvor man påvirker hinanden. Det er ikke sådan, at der er én, der som sidder med hele magten. Der er i stedet tale om et fællesskab, hvor flere parter indgår.

05 På listen optræder også to embedsmænd – som repræsentanter for den økonomiske magt. Er det et demokratisk problem? Der er både for og imod. På en vis måde er der en fordel i at have et statsapparat, som arbejder ud fra deres faglige viden og ikke deres politiske ståsted. Embedsmanden bliver siddende uanset regering, så hvis der eksempelvis kommer en ny regering, som vil have en strammere udlændingepolitik, så kan embedsværket sige stop og oplyse om, at det ikke kan lade sig gøre i forhold til lovgivningen. På den måde former de det, som politikerne foreslår, så det bliver muligt at realisere. Så man kan sige, at embedsmanden er en slags modvægt til ideologen. De kan selvfølgelig også være drevet af særlige interesser – måske faglige interesser, som nærmest går hen og bliver politiske. 06 Ville det kunne lade sig gøre for 50 år siden? Det er der nogle, der vil sige, at det ikke ville. Fx er spindoktorere blevet meget offentlige i nogle sammenhænge. Generelt er man blevet bevidst om, at embedsmænd ikke bare er objektive bureaukrater. Det havde man i større grad en ide om, da velfærdsstaten var ny. 07 Hvem har magten i Danmark? Det er jo et ret stort spørgsmål. Før kunne man henvise til en fyrste, som sad på toppen og havde magten. Det kan man ikke mere. Nye magtteoretikere siger, at man ikke kan henvise til én politiker, men et større netværk, der arbejder sammen. Det netværk består af alle mulige aktører – politikere, offentlige instanser, interesseorganisationer og forbrugere, som sammen er magtfulde. Magten udøves, den dikteres ikke, men cirkulerer i netværk, som producerer og præger den offentlige debat.

s. 5


højskole Notitser

s. 6

Bandeforebyggelse i Hillerød

Plads til kunstnerisk udfoldelse

I september ligger Grundtvigs Højskole endnu engang hus til et tre dage langt seminar om bandekriminalitet. Denne gang kan unge med kendskab til miljøet komme med. Lige fra politibetjente til gademedarbejdere, socialpædagoger og boligforeninger. Sidste år deltog 125 kursister, som diskuterede nuværende problemer med bander samt forebyggelse af problemer. Dette års seminar skal blandt andet handle om konfliktløsning, tænketank og netværk i de forskellige workshops. Kurset vil derudover også se lidt anderledes ud, da omkring 100 fagfolk kan deltage. Men foruden dem får de også tilbud om at tage en ung med, som de til daglig har kontakt med gennem deres job. Der er cirka 30 pladser til dem. Målet er at få en differentieret diskussion, hvor problemerne ses fra dem, der arbejder med unge kriminelle, men også fra de unge selv. Seminariet er lavet i samarbejde med blandt andet Politiets Operative Bandeenhed og Bandeinfo samt folk med erfaring fra Manchester. Blandt andet en gadeplanarbejder, som vil videregive sine erfaringer. Han har tidligere selv været en del af bandemiljøet. /cp

Højskolen er åbenbart et oplagt sted for kreativ udfoldelse. Ikke nok med, at Gretelise Holms nyeste krimi, Møgkællinger, foregår på en højskole, hvor en lærer angiveligt myrder en elev. I løbet af sommeren startede også optagelserne til en ny børnefilm om Max Pinlig, hvor han bliver sendt på højskole med sin mor. Hvis man ikke kender ham, så er her en ganske kort præsentation: Max har verdens pinligste mor. Og det er der kommet en film ud af. Med så stor succes, at der til foråret kommer én to’er. Angiveligt er det fordi, at Max gerne vil i praktik som bankdirektør, at hans mor (som spilles af Mette Horn) prompte beslutter sig for, at et højskoleophold vil få drengens værdier på rette fode igen. Om det er god eller dårlig reklame for højskolerne er måske en anelse uklart, men optagelser til filmen med det passende navn Max Pinlig på højskole gik i gang i sommer og har allerede fået en del opmærksomhed. /cp

september 2010

Forvirring om konkurs Det sidste slag i kampen for at redde Haslev Udvidede Højskole synes at være tabt. Skolen blev sidst i august erklæret konkurs, og det har medført en vis forvirring. Efter skolens meddelelse om lukning i vinter har en initiativgruppe gennem længere tid forsøgt at stable en ny højskole på benene. Det har tilsyneladende været forgæves arbejde, hvilket har medført en vis uforståenhed og undren hos leder af gruppen, Henrik Vilsbøll. Han og resten af gruppen har den seneste tid arbejdet hårdt på at skaffe penge til en fortsættelse af skolen med en ny profil. Interesserede i skolen skulle senest den 1. august have et finansieringsforlag på bordet. Netop det angiver advokat for skolen, Jens Brusgaard, som afgørende for, at skolen indgav en konkursbegæring: ”Det var ikke forsvarligt at fortsætte længere, og ved fristen den 1. august kunne Henrik Vilsbøll ikke skaffe pengene. Der er intet mystisk i det, vi har hele tiden vidst, at man fra den ene dag til den anden kunne gå konkurs efter den 1. august,” siger han til Dagbladet Køge og understreger, at det var af hensyn til de ansatte, at initiativgruppen ikke blev oplyst om konkursen før. Den melding godtager Henrik Vilsbøll imidlertid ikke, men afslutter sin pressemeddelelse med at skrive: ”Kunne man forestille sig, at tilsynsfører i et betalingsstandsningsbo foretager sig dispositioner, som fremmer egen andel af honoraret for at udføre opgaven?” /cp


Fremtiden bliver hård Afgørende efterår De næste par måneder bliver afgørende for Gellerup Højskoles fremtid. Situationen er ikke blevet lettere efter forstanderens opsigelse. Kasper Grarup, som har været tilknyttet skolen i tre år, har fra 1. september opsagt sin stilling for at påbegynde jobbet som leder for værestedet Fontænehuset i Frederikshavn. Det ligger tættere på hans hjem og familie i Vrå, og det er ifølge Kasper Grarup grunden til hans opsigelse. Samtidig erkender han, at situationen på skolen, som endnu ikke er åbnet, ikke har hjulpet. Bestyrelsesformand Keld Albrechtsen beklager opsigelsen og mener, at man vil have en ny kandidat til forstanderposten klar sidst på året. Også skolens bygningsproblemer bliver snart afgjort. Tidligere på året søgte skolen om at købe dele af Hejredalskollegiet, så skolen kunne åbne 1. august. Socialministeriet afslog købet med den begrundelse, at det blev foretaget med et pantebrev, hvor afdragene ikke ville afhjælpe kollegiets gæld. Nu søger skolen en gang til om lov til at købe. Keld Albrechtsen forudser ingen problemer denne gang. Han siger til århusianske aviser, at ”hypotetisk kan de svare nej igen, og så har vi naturligvis en ny situation. Men i forhold til den første ansøgning er der nogle tekniske ting, som Hejredalskollegiet skal skrive anderledes for at sælge til os. Det er den samme model for køb af tre blokke, vi arbejder med, men vi har en klar forventning om, at nu går købet igennem.” /cp

Som ventet bliver højskolerne hårdt ramt af Finanslovsforslaget for 2011. Dog har regeringen lyttet til FFD’s forslag, så besparelserne bliver fordelt mere ligeligt skolerne imellem. Da Genopretningsaftalen i foråret blev præsenteret, så det sort ud for højskolerne. Især ”Udkantdanmark” og seniorhøjskolerne ville blive hårdt ramt af de markante besparelser i tilskud til korte kurser og så ikke store chancer for at overleve nedskæringerne. FFD udsendte en resolution, som udtrykte frustration over forslaget, og en anden model for besparelserne blev foreslået. Og det har regeringen – og Undervisningsministeren – tilsyneladende lyttet til. I al fald er den oprindelige plan for højskolerne forkastet til fordel for en model, hvor besparelserne er mere ligeligt fordelt. Men fremtiden bliver ikke let for højskolerne: ”Forslaget til finansloven indeholder som ventet alvorlige reduktioner på folkehøjskolernes område. Undervisningsministeren og partierne bag Genopretningsplanen udviste lydhørhed over for foreningens ønsker om at fordele besparelserne, så vi i højere grad kan undgå skolelukninger. Men tilbage står, at højskolerne stadig skal spare mere end 10 pct. af det samlede tilskud i 2011. Dette vil give alvorlige udfordringer,” skriver FFD på deres hjemmeside. /cp

Presseklip ”Frie skoler findes også i mange andre europæiske lande, men i helt andre gradbøjninger, end vi kender det fra Danmark. Typisk er de frie skoler knyttet op på ganske specifikke statslige krav, som i princippet reducerer selve den frihed, der i Danmark er bærende for de frie skoler. Den danske tradition for frie skoler er helt særlig, og det gælder også den forholdsvist høje statsfinansiering, der følger med.” Maren Skotto i Friskolebladet den 12. august. ”Som sultne gribbe kæmper højskoler, organisationer og virksomheder om at sætte kløerne i de 15.000 unge, der i juli fik nej fra deres drømmestudier.” Mette Lauth i Søndagsavisen den 22. august. ”Lyset skal blot holde uvedkommende gæster væk fra den smukke røde murstensbygning, som siden opførelsen i 1922 har tilhørt Haslev udvidede Højskole. Hvem den skal tilhøre i fremtiden, er endnu uvist. Men et er sikkert: Haslev udvidede Højskole er fortid. Efter flere års økonomiske problemer og tilbagegang i antallet af elever besluttede bestyrelsen i januar at afvikle den kristne skole på Sydsjælland. Og i juli sagde skolens lærere farvel til det sidste hold af kursister og smækkede døren - udefra.” Tobias Stern Johansen i Kristeligt Dagblad den 19. august. /cp

s. 7


tendens Magt

Højskolebladets magtliste 2010: s. 8

Politikere og embedsfolk udstikker kursen Den økonomiske krise betyder stor magt til politikere og embedsfolk. Således også i højskolebranchen, hvor forstandere stort set glimrer ved deres fravær. Højskolebladet har bedt et panel om at opstille en liste over de mest magtfulde personer i højskoleverdenen af andreas harbsmeier og charlotte kjærholm pedersen

september 2010


hvem bestemmer, hvor højsko- len bevæger sig hen? Hvem har indflydelse, når de politiske beslutninger om tilskud til korte og lange kurser skal tages? Kort sagt: Hvem har magten i højskolebranchen? Det spørgsmål bad Højskolebladet et kompetent panel af højskolekyndige personer om at besvare i sin simpleste form, nemlig i form af en prioriteret liste over de mest magtfulde mennesker i højskolelandskabet. Panelet fik til at opgave at opstille en aktuel liste. Det vil sige et øjebliksbillede af magtforholdene i højskolebranchen, som de ser ud netop nu. Af den grund er listen præget af mennesker, der på den ene eller den anden måde havde indflydelse på, hvilken betydning forårets og sommerens store tema, Genopretningsaftalen, skulle have på højskoleområdet. Og af samme grund er listen præget af politiske topfolk og ministerielle embedsmænd. Med tre Venstre-politikere på de første pladser og embedsfolkene Jesper Moesbøl som nr. 5 og Jens Strunge Bonde som nr. 10 ligger den centrale magt uden for højskolernes eget regi. At Undervisningsministeren topper listen er meget lidt overraskende, taget i betragtning at hun er den ansvarlige for de nedskæringer, der vil ramme højskolerne fra næste år. Mere overraskende er det måske, at den tidligere undervisningsminister og højskolemand, Bertel Haarder, stadig ligger højt på listen. Det skyldes hans centrale placering i Venstre og skarpe profil på højskoleområdet. Men var listen blevet lavet før spareplanen havde den givetvis set anderledes ud. For listen vidner naturligvis om økonomisk trange tider: Når det går godt, har indholdspersoner mere at skulle have sagt. Når der er færre penge, vil de, der træffer de økonomiske beslutninger alt andet lige have mere magt. Generelt havde panelet i udgangspunktet vanskeligt ved at placere magten på specifikke personer. Allerede da Højskolebladet skulle opstille en bruttoliste af personer med magt i højskolebranchen opstod der visse vanskeligheder. Det var påfaldende, at det ganske enkelt var svært at finde navne: Mængden af mennesker, der har eller overhovedet ønsker at øve indflydelse på, hvordan højskolen skal fungere og finansieres er tilsyneladende stærkt begrænset. Interessen for skoleformen

som sådan er ikke overvældende stor. genopretningspakken og finanslov Som bekendt var der i regeringens Genopretningsaftale lagt op til, at alle besparelser på højskoleområdet skulle tages fra de korte kurser. Men med en målrettet indsats fra foreningens bestyrelse og sekretariat og de enkelte skoler lykkedes det at få ændret denne fordeling, så der i stedet skulle spares bredt. Derfor er Folkehøjskolernes Forening repræsenteret ved både formanden og generalsekretæren. Forslaget blev dog lavet med opbakning fra Generalforsamlingen i juni. Selv om besparelserne var massive, var der på

»

De ideologiske diskussioner, der prægede højskolen op gennem 80erne og til dels 90erne, er afløst af en form for pragmatisme, hvor de enkelte skoler agerer til eget bedste i det omfang, det ikke generer andre skoler. Meget få højskolefolk har overhovedet en ambition om at have indflydelse på, hvordan andre skoler driver højskole. årsmødet ikke mange, der fra talerstolen forsøgte at gøre deres indflydelse gældende. I det store og hele var der tilsyneladende stiltiende accept af foreningens strategi på området. Som formand for foreningen, Helga Kolby Kristiansen, siger andetsteds i bladet, kan foreningens bestyrelse ikke stille meget op, hvis der ikke er opbakning fra skolerne. Det peger også på en anden tendens. De enkelte skoler har

en udpræget frihed til at agere, som de selv finder mest hensigtsmæssigt. Det viser også, at de ideologiske diskussioner, der prægede højskolen op gennem 80erne og til dels 90erne, er afløst af en form for pragmatisme, hvor de enkelte skoler agerer til eget bedste i det omfang, det ikke generer andre skoler. Meget få højskolefolk har overhovedet en ambition om at have indflydelse på, hvordan andre skoler driver højskole. Ud fra devisen: jeg driver højskole, som jeg finder bedst, men jeg blander mig ikke i, hvordan du driver højskole. Den fælles diskussion om, hvad højskolen er eller skal være, handler først og fremmest og økonomi og lovgivning eller det, som Carlsen kalder en bureaukratisering af højskolen. hvor blev forstanderne af? Da det er første gang, en sådan liste er blevet lavet, er det vanskeligt at sige noget om, hvorvidt forholdene har ændret sig. Blandt panelets deltagere var der dog bred enighed om, at man savnede aktive højskolefolk på listen – og at en tilsvarende liste lavet for 20 år siden ville have haft langt flere forstandere med. Blandt de ti øverste er der således kun blevet plads til to folk ”fra gulvet”: forstander for Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, og Helga Kolby Kristiansen, formand for FFD og forstander for Silkeborg Højskole. Alligevel har seks ud af de ti på listen højskolebaggrund og bærer således rundt på praktisk erfaring fra en højskolegerning på en af landets skoler. Kun Tina Nedergaard, Lars Løkke Rasmussen, Niels Glahn og Jens Strunge Bonde har ikke haft direkte professionel forbindelse til en af landets højskoler. Så listen vidner også om, at der blandt de mest magtfulde mennesker i branchen alligevel er samlet stor kompetence og viden på området. Mindst praktisk kendskab til højskolerne har paradoksalt nok den mest magtfulde på listen, nemlig undervisningsministeren. På de følgende sider præsenterer Højskolebladet de enkelte personer på listen over de mest magtfulde personer i højskolebranchen lige nu. Listen er ingenlunde videnskabeligt baseret, men den siger trods alt noget om, hvordan landet ligger: At højskolerne i det væsentlige har overladt magten over skoleformen til staten – og i et vist omfang til foreningens bestyrelse.

s. 9


tendens Magt

s. 10

Magtlisten 2010

Tina Nedergaard Den indlysende førsteplads. Undervisningsminister siden 23. februar, folketingsmedlem for Venstre og tidligere uddannelsesordfører. I sit virke som minister for uddannelser – derunder højskoleområdet – er hun både økonomisk og politisk magthavende. Som minister er hun ansvarlig for alle nedskæringer på det uddannelsesmæssige plan i Genopretningsaftalen. Her blev andre skoleformer ramt af besparelser på cirka 3 %. Højskolerne blev ramt af

september 2010

1 nedskæringer med 10 %. På Folketingets talerstol den 26. maj sagde hun, ”Jeg har hæftet mig ved, at der har været historier i pressen om golf og klaphatte,” om beslutningen om at skære særlig i støtten til højskolernes korte kurser. Det var også Tina Nedergaard, der i sidste ende skulle afgøre, om hun ville afvise eller imødekomme den model for besparelserne, FFD foreslog, som fordelte nedskæringerne mere ligeligt.

2

Carl Holst

Måske en lidt overraskende andenplads. Selv om Carl Holst, regionsrådsformand for Region Syddanmark, medlem af Venstre, var formand for regeringens seneste højskoleudvalg, er det først i forbindelse med Genopretningsaftalen, at han for alvor har meldt sig på højskolebanen. Holst er bosiddende i Rødding, hvor han også er opvokset på Rødding Højskole, da hans far var forstander samme sted. Trods sit medlemskab i Venstre, har han offentlig kritiseret Genopretningsaftalens fatale konsekvenser for nogle højskoler. Carl Holst er ivrig fortaler for højskoler og for udvikling af ”Udkanstdanmark”. Han lovede derfor, at han ville forsøge at få ministeren i tale, så der kunne findes en løsning på højskolernes økonomiske klemme. I Kristeligt Dagblad den 26. august fremgår det ligeledes, at på Grundlovsdag, hvor hans barndomsven, statsministeren, var på besøg på Rødding Højskole, fik de to sig en kammeratlig samtale, hvor højskolernes fremtid blev diskuteret. Det blev udslagsgivende for, at da Finanslovsforslaget for 2011 blev fremlagt, var den med den sparemodel, som FFD havde opsat, frem for regeringens oprindelige model.


Bertel Haarder

3

Højskolernes mand i regeringen, selv om skoleformen ikke længere ligger i hans regi. Folketingsmedlem for Venstre og undervisningsminister af flere omgange. I dag sundhedsminister. Om nogen kan man sige, at Bertel Haarder er en politiker med nær tilknytning til højskolebevægelsen. Med en barndom på Rønshoved Højskole, studier i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn og efterfølgende job på Askov Højskole, førend han gik fuldtid ind i politik, har han hele livet været

præget af højskolelivet. Han har været undervisningsminister flere gange, senest fra 2005 frem til februar 2010 og var således fratrådt stillingen, før Genopretningsaftalen blev til. Han har netop haft jubilæum for 30 års tro tjeneste og er generelt meget respekteret. Som sundhedsminister har ikke haft noget at sige i forhold til Genopretningsaftalens konsekvenser for højskolerne, men han har utvivlsomt ikke været et dårligt kort for højskolerne at have så tæt på Tina Nedergaard.

Helga Kolby Kristiansen

4

Helga Kolby Kristiansens kommentarer til listen: ”Jeg vil aldrig betegne mig selv som magtfuld. Men jeg synes, at nogle af de ideer, som jeg kom ind med, da jeg startede – både internt, organisationsmæssigt og politisk – er lykkedes at få gennemført til gavn for højskolen. Jeg betragter mig selv som talerør for foreningen, og dermed for højskolerne i flok, men jeg føler mig som en udpræget holdspiller.” ”Jeg vil ikke sige, at FFD’s bestyrelse er meget magtfuld i det danske samfund. Det kan godt være, at vi ind imellem selv synes, at det gungrer, hvor vi går. Vi er en forening, der kan vores håndværk.” ”Listen viser ikke, at der rent faktisk ligger utrolig megen magt ude på de enkelte skoler, i eksempelvis skole-

Udpræget holdspiller med stor indflydelse. Som formand for FFD’s bestyrelse har Helga Kolby Kristiansen selvsagt en del at skulle have sagt. Derudover er hun fungerende forstander sammen med sin mand, på Silkeborg Højskole. Hun har besiddet stillingen siden 2005 og viser sig af og til i den offentlige debat. Hun – og FFD’s bestyrelse stod i foråret bag en resolution og en model, som fordelte nedskæringerne mere ligeligt på landets højskoler og ikke kun skoler med overvægt af korte korser. Hvis det ikke havde været for modellen, ville en række højskoler have fået meget store økonomiske problemer fra 2011. Resolutionen og omfordelingsmodellen blev præsenteret af Helga Kolby Christiansen ved FFD’s årsmøde i foråret, hvor forsamlingen bakkede op om hende og bestyrelsens arbejde. Som bestyrelsesformand repræsenterer hun alle højskoler udadtil, og hun har formået at fremstille en enig bevægelse.

bestyrelser, og som er meget bestemmende for, hvor højskolen bevæger sig hen.” ”Den måde, foreningen udvikler sig på, er i en særdeles fornuftig vekselvirkning mellem bestyrelse og medlemmer. Bestyrelsen kan ikke gå længere, end at vi har vores bagland med os. Til gengæld synes jeg, at vi har været gode til at skabe fodslag med vores bagland.” ”Topstyring er godt, så længe gabet mellem hoved og krop ikke bliver for stort. Og det er den balance, vi som bestyrelse skal finde. Hvis hovedet bare kører derudaf, så er højskoleverdenen ikke en verden, der bare følger efter. Topstyring lader sig kun gøre i højskoleverdenen så længe, der er en vekselvirkning mellem skoler og bestyrelse. På den måde er højskolerne i den

grad frie og oplever også sig selv som frie. Vi er ikke som et firma, der kan sende ordrer ned igennem systemet. Det ville ganske enkelt ikke fungere.” ”I dag kan vi stort set blive enige om, at vi er til hinandens fordele. Sådan var det ikke tidligere, hvor der var mange ideologiske forskelle. I dag er vi mere optagede af, hvordan vi i fællesskab kan udvikle den gode højskole – og så lader man i højere grad det ideologiske ligge. Og det kan jeg da godt beklage ind imellem. Men verden er også en anden i dag.” ”Jeg er meget optaget af, hvordan vi holder ideen levende. På årsmøder og i foreningens udviklingsprojekter. Det er en meget vigtig del af min rolle som formand.”

s. 11


tendens Magt

s. 12

Ove Korsgaard Den kloge mand i højskolebranchen. Tidligere højskoleforstander på Gerlev Idrætshøjskole og nu professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole på Institut for Pædagogik. Blandt hans forskningsområder er Danmarks uddannelseshistorie - og politik samt Grundtvigs oplysningsfilosofi. Ove Korsgaard er ofte repræsenteret på konferencer, blander sig i den offentlige debat og bruges ofte som ekspertkilde, når det gælder højskolerne. Med både praktisk og faglig viden om højskolerne vægtes hans ord generelt højt, om end han ikke har blandet sig synderligt i debatten om Genopretningsaftalen. Ove Korsgaards magt er i høj grad vidensbaseret. Han er en stabil magtfaktor.

5

Jesper Moesbøl

6 september 2010

Stor viden og et omfattende netværk. Fagkonsulent i Undervisningsministeriet og tidligere højskoleforstander. I kraft af sin store viden på området og funktion som embedsmand med højskolen som sit område har Jesper Moesbøl helt naturligt en afgørende indflydelse. Han har gode forbindelser

i højskolemiljøet og ved, hvad der rører sig rundt omkring på skolerne. Han er desuden den, der fører tilsynet med højskolerne i indholdsmæssige forhold, og er derfor med til at definere rammerne for, hvad der er højskole og hvad der ikke er. Desuden fast deltager på FFD’s årsmøde.


Jørgen Carlsen

7 Jørgen Carlsens kommentarer til listen: ”Jeg er glad for, at der trods alt er højskolefolk på listen, men jeg kunne godt ønske mig, at der var flere. Det byder mig ikke imod at være på den liste. Jeg ville nok føle mig lidt overset, hvis jeg ikke var der, hvis jeg skal være helt ærlig.” ”Det er sjovt selskab, jeg er kommet i. Jeg er den eneste ’mand på gulvet’ i den sammenhæng. Den eneste person, der ikke er udstyret med eller anden organisatorisk magt. Og det tror jeg er rigtig nok.” ”Jeg har ikke villet deltage i diskussioner om, hvorvidt man i Genopretningsaftalen skulle placere pengene på de korte eller de lange kurser. Det er sådan set bare et spørgsmål om at fordele nogle penge internt. Og det synes jeg ikke har ret meget med højskole-ideologi at gøre. Jeg vil ikke

Om nogen højskolernes ansigt udadtil. Forstander på Testrup Højskole gennem de seneste 25 år og medredaktør af den seneste Højskolesangbog. Han er efterhånden en sjælden art blandt forstandere, for han står ofte frem i en bredere offentlighed med perspektiver på brede samfundsemner. Blandt andet skriver han fast for Kristeligt Dagblad. Det har givet ham respekt – blandt højskolerne såvel som i offentligheden, og han holder jævnlig foredrag rundt omkring i landet. Han præsenterer en gammeldags forstandertype – et ideologisk ”fyrtårn”. Da han forrige år fyldte 60 år, blev der udgivet en bog, Lys og sang. Jørgen Carlsen 60 år, hvor hans liv som højskoleforstander, debattør og akademiker blev hyldet.

identificeres som en, der blot taler om penge og ikke om højskole.” ”Listen er udtryk for, at hele højskolesnakken er blevet meget bureaukratiseret. Man kan ærgre sig over, at højskolen som relativt statsfri skole i den grad skal indlemme så mange af statens repræsentanter i diskussionen.” ”Hvis man skruer tiden 10 eller 20 år tilbage, vil der være flere højskolefolk i en sådan optik. Det er en beklagelig udvikling i den forstand, at højskolefolk gerne skulle være så selvbevidste og så stolte, at de fungerede som mere dagsorden-sættende i den offentlige diskussion.” ”Jeg har en ambition om at holde diskussionen om, hvad højskole er i gang. Jeg mener ikke, at der kun er en måde at lave højskole på. Det har jeg aldrig ment. Jeg har stor respekt for det arbejde, mange andre laver, og jeg har mindre respekt for det, visse andre

laver. Der er gode bagere og der er mindre gode bagere – og der er gode højskoler og mindre gode højskoler – i hvert fald ud fra mit højskoleideologiske synspunkt. Og jeg vil da gerne benytte enhver god lejlighed til at give udtryk for, hvad jeg synes er vigtigt set med højskoleideologiske briller. Man er ikke en ordentlig højskolemand, hvis man ikke har en anfægtelse i behold, der siger, at man skal passe på, at man ikke bliver alt for selvfed. For der ingen, der laver den ultimative eller optimale højskole. Der er mange skoler, der ellers ikke rangerer så højt, der ind imellem laver noget fortrinligt. Og det skyldes ikke mindst, at højskoler jo mestendels består af elever.”

Lars Løkke Rasmussen

8

Statsministeren har selvsagt indflydelse, hvor han ønsker det. Danmarks statsminister siden foråret 2009 samt formand for Venstre. Han (og finansministeren Claus Hjort Frederiksen) har med De Konservative og Dansk Folkeparti stået bag Genopretningsaftalen, der jo som bekendt har stor betydning for højskolernes økonomi. Han har ikke nogen profil på højskoleområdet, men ifølge Kristeligt Dagblad blev hans syn på højskolerne ændret, da han besøgte Rødding Højskole på Grundlovsdag, hvor hans kammerat Carl Holst og forstander Mads Rykind, fik forklaret alvoren ved at gennemføre den første model for besparelserne – og det skulle ligge til grund for, at FFD’s forslag i stedet blev vedtaget. Hans magtposition er ikke i kraft af, at han har noget særligt kendskab til højskolerne, men at han på nuværende tidspunkt sidder i den absolutte højeste politiske position som landets ledende.

s. 13


tendens Magt

s. 14

Niels Glahn

9

Den rutinerede lobbyist. Generalsekretæren for FFD siden 2007 var tidligere undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet. Det har givet ham stor indsigt i de politiske processer og et godt netværk. Tidligere har han været forstander på forskellige produktionsskoler, men aldrig på nogen højskole. Som undervisningskonsulent beskæftigede Niels Glahn sig blandt andet med erhvervsuddannelserne, produktionsskoler og Den Fri Ungdomsuddannelse. I sin position som generalsekretær er Niels Glahn også ofte den, som udtaler sig til pressen på vegne af højskolerne.

Jens Strunge Bonde ”Hvem er det?” vil nogen spørge. Jens Strunge Bonde er ikke videre synlig, men er manden bag linjerne som afdelingschef i Undervisningsministeriet siden august 2007 – og en af hovedmændene bag udformningen af besparelserne på højskoleområdet. Med en ny minister på området vokser embedsværkets indflydelse. Før det arbejdede han samme sted som kontorchef.

10 september 2010


Sådan blev listen til Listen over de mest magtfulde i højskolebranchen er udarbejdet af et panel, nedsat af Højskolebladets redaktion ud fra deres kendskab til højskolebranchen. Panelet fik udleveret en bruttoliste på 40 personer, udvalgt at Højskolebladet, med mulighed for selv at tilføje navne. De blev bedt om at give point fra 0-10 til hver person på listen inden for tre forskellige kategorier: økonomisk, politisk og ideologisk magt. Ud fra det samlede antal point blev der lavet en top 15-liste. På baggrund af den diskuterede panelet sig frem til en prioriteret top 10-liste, der blev det endelige resultat. Det forklarer, hvorfor underlisterne – økonomisk, politisk og ideologisk magt – ikke er i

fuld overensstemmelse med den samlede liste. De er alligevel taget med her for at synliggøre, hvilke øvrige navne, der var i spil. En af panelets deltagere, Kjeld Krarup, var med til at bestemme hvem, der skulle være blandt de 10 øverste på den samlede listen, men ønskede ikke at prioritere blandt dem. Listen skal give et øjebliksbillede af magtforholdene i højskolebranchen, som de ser ud lige nu, og ikke over tid. Listen er ikke videnskabeligt funderet – og skal tages for hvad, den er: Et panel af branchekenderes umiddelbare vurdering af, hvem der har mest at skulle have sagt i højskolebranchen lige nu.

Højskolebladets magtpanel Erik Lindsø: 56 år. Højskoleansat i 18 år på fire højskoler som lærer og forstander. Var i tre år informationschef i FFD. Har været formand for Højskolebladet og i en kort periode bladets redaktør. Sidder i dag i bestyrelsen for Rødding Højskole. Har sideløbende med højskolearbejdet i 20 år været freelance i Danmarks Radio som kulturjournalist på DR Syd, P1 og P2. Er i dag redaktør på GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur sideløbende med en omfattende foredragsvirksomhed. Se www.folkeakademiet.dk Ida Ebbensgaard: Journalist og vært på DR2 Udland. Tidligere journalist på Politiken, Dagen, Børsen og pressechef i Klima- og Energiministeriet. Medlem af Højskolebladets redaktionsgruppe, hvor hun har siddet i flere omgange, første gang tilbage i 2002, ligesom hun har arbejdet freelance for Højskolebladet. Elev fra Testrup Højskole 1998, tidligere formand for Testrup Højskoles Elevforening og repræsentant i LHE. Morten Mikkelsen: Født 1967. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1991. Elev på Støvring Højskole samme år. Ansat ved Kristeligt Dagblad 1998 som dannelsesmedarbejder med højskoler som et af sine faste stofområder. Redigerer Kristeligt Dagblads halvårlige højskoletillæg. Kjeld Krarup: Var i 21 år undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet med folkehøjskolerne som sit særlige område. Forud herfor var han sekretariatsleder i højskolernes forening, forstander på Egå Ungdoms-Højskole og lærer på Hoptrup Højskole. Fra 2009 har han været folkevalgt revisor i FFD.

s. 15

Økonomisk magt 1. Claus Hjort Frederiksen 2. Tina Nedergaard 3. Lars Løkke Rasmussen 4. Bertel Haarder 5. Jens Strunge Bonde 6. Carl Holst 7. Marlene Harpsøe 8. Britta Schall-Holberg 9. Christine Antorini 10. Jesper Moesbøl 11. Helga Kolby Kristiansen 12. Niels Glahn 13. Kurt Willumsen 14. Carsten Pedersen 15. Marianne Jelved

Politisk magt 1. Tina Nedergaard 2. Lars Løkke Rasmussen 3. Bertel Haarder 4. Claus Hjort Frederiksen 5. Helga Kolby Kristiansen 6. Carl Holst 7. Niels Glahn 8. Marlene Harpsøe 9. Christine Antorini 10. Britta Schall-Holberg 11. Jens Strunge Bonde 12. Kurt Willumsen 13. Marianne Jelved 14. Ove Korsgaard 15. Søren Ehlers

Ideologisk magt 1. Jørgen Carlsen 2. Bertel Haarder 3. Helga Kolby Kristiansen 4. Tina Nedergaard 5. Ove Korsgaard 6. Lars Løkke Rasmussen 7. Carl Holst 8. Carsten Pedersen 9. Else Matthiasen 10. Thue Kjærhus 11. Britta Schall-Holberg 12. Claus Hjort Frederiksen 13. Niels Glahn 14. Mads Rykind 15. Jesper Øland


tendens Magt

Henrik 8. lod alle sine dronninger henrette

s. 16

2historiske myter

Historien er spækket med ”sandheder”, som alligevel ikke er det. Højskolebladets historiker afliver yderligere to af dem af thomas oldrup

september 2010

Henrik 8. (1491-1547) var konge af England fra 1509. Han var en imponerende mand, stor og atletisk og med en stor boglig viden, især inden for teologien – han var glødende katolik – var han godt klædt på. Samtiden opfattede ham som en vigtigt regent, og han udviklede det britiske erhvervsliv markant i sin regeringsperiode, turde sige paven imod og havde et godt samarbejde med parlamentet. Så han var faktisk en ret populær konge på trods af sit bizarre privatliv. Allerede samme år som han satte sig på Englands trone blev han gift med sin brors enke, Katarina af Aragonien. Hun var den første i en række af i alt seks ægteskaber. Det er en udbredt opfattelse, at Henrik 8. var en brutal ægtemand, der lod sine dronninger henrette én efter én. En vis brutalitet kan han nok ikke nægtes, men det er forkert, at han lod alle sine dronninger henrette. Det er rigtigt i to af de seks tilfælde, nemlig hans anden dronning, Anne Boleyn, der blev halshugget på Tower Green i 1536 og hans femte dronning, Katarina Howard, som i 1542 blev halshugget samme sted. I de andre fire tilfælde endte ægteskaberne af andre grunde. Den første dronning, Katarina af Aragonien, blev Henrik skilt fra – hvilket førte til enorme problemer med pavestolen i Rom. Den tredje dronning, Jane Seymour, døde i barselsseng i 1537. Den fjerde dronning, Anne af Cleves, blev Henrik skilt fra efter et kort og stormfuldt ægteskab i 1540. Og den sjette og sidste dronning, den velhavende enke Katarina Parr, overlevede såmænd Henrik, da han døde i 1547. Givetvis har der været tyranniske træk i Henriks personlighed, men hans ry som brutal despot og liderlig skørtejæger er overdrevne. Henrik havde fx ikke mange affærer uden for sit ægteskab og bortset fra kvinder, som han senere giftede sig med, er der kun to elskerinder, der med sikkerhed kan identificeres. Forklaringen på de

mange ægteskaber skal findes et helt andet sted end i en rå karakter. Henrik 8. repræsenterede det nye Tudor-dynasti, der var blevet introduceret af Henriks far. Kongen var bekymret for det skrøbelige dynastis videre overlevelse. Ægteskaberne skyldtes simpelthen, at han ihærdigt måtte skaffe dynastiet en mandlig arving. England havde ikke tidligere haft en regerende dronning. Først med den tredje dronning, Jane Seymour, lykkedes det at anskaffe sig en stærkt ønsket mandlig tronarving – desværre døde dronningen af en infektion i barselssengen på Hampton Court.

»

Givetvis har der været tyranniske træk i Henriks personlighed, men hans ry som brutal despot og liderlig skørtejæger er overdrevne. Henrik blev sent i sit liv kraftigt overvægtig, og han måtte transporteres omkring via forskellige mekaniske instrumenter. I mange år troede man, at det kongen døde af, var syfilis, men det virker mere troværdigt, at det var type 2 diabetes, ”gammelmandssukkersyge”. Henrik døde 28. januar 1547 i Whitehall-paladset, kun 55 år gammel. Han blev begravet ved siden af den af hans dronninger, Jane Seymour, der formåede at give ham en mandlig efterfølger. Den frygtede krise i Tudor-dynastiet udeblev, bl.a. fordi Henrik havde vist sig som en så stærk regent. Hele tre af hans børn efterfulgte ham senere på tronen, udover sønnen Edward 6. var der tale om to dronninger, nemlig Maria 1. og Elisabeth 1.


J. Edgar Hoover var transvestit Det er en udbredt vandrehistorie at, John Edgar Hoover (1895-1972) var transvestit eller holdt af at gå i kvindetøj. J. Edgar Hoover var direktør for FBI i en lang årrække fra 1924 helt til hans død i 1972 som 77-årig. Han arbejdede indædt og effektivt og fik bl.a. registreret og deporteret talrige kommunister og venstreorienterede sympatisører. Hoover opsamlede gennem de mange aktive år mange ubehagelige informationer om politikere og kunstnere, hvilket han brugte til at styrke sin egen position. Han var en kontroversiel figur, upopulær blandt mange, og derfor er det naturligt, at der opstod rygter om ham. Rygtet om hans transvestisme blev ”bekræftet” i en bog fra 1993 af en tvivlsom britisk sladderjournalist. I bogen fremgik det, at en kvinde havde mødt ham to gange på et hotel i New York. Den første gang i 1958 var Hoover angiveligt iført paryk, sort kjole, blondestrømper, høje hæle og strømpebånd og blev præsenteret som ”Mary”. Omkring ham vimsede blonde drenge - en af dem iført gummihandsker. Den anden gang - året efter - var Hoover iført rød kjole og sort fjerboa, samt de samme blonde smådrenge. Det er dog nemt at betvivle kvindens troværdighed og upartiskhed, idet hun var vred over, at Hoover angiveligt havde sat FBI-agenter på hende i forbindelse med en skilsmisse. Hun havnede senere fængsel efter en sag om falsk forklaring for retten. Det er svært at forestille sig, at Hoover – der fra sin branche og sine egne metoder kendte masser til afpresning – ville vimse rundt på et velestimeret hotel i kvindetøj. Han var meget bevidst om sit rygte og om ikke at sætte sig i en situation, hvor han kunne afpresses. Et andet ubevist rygte om Hoover gik på, at mafiaen var i besiddelse af et fotografi, hvor Hoover og en anden mand havde sex på en strand. Det skul-

le være grunden til, at Hoover aldrig for alvor tog kampen op mod mafiaen. Det er under alle omstændigheder påfaldende, at han overvågede såvel Ku Klux Klan som Martin Luther King, mens mafiaen pudsigt nok undgik hans nidkære opmærksomhed. Flere historikere – selv dem, der er mest kritiske overfor manden og hans metoder – tror ikke på nogle af historierne om Hoover. Meget tyder dog på, at han var homoseksuel. Hoover og hans mangeårige højre hånd, Clyde Tolson, arbejdede sammen i mere end 40 år, tog på ferier sammen og forblev begge ugifte til deres død. Hoover boede hos sin mor indtil hendes død, og hans eget hus var dekoreret med klassiske statuer af nøgne mænd. Det fortælles, at da præsident Nixon hørte om Hoovers død i 1972, udbrød han på sin sædvanlige bramfri facon: ”Jesus Christ! That old cocksucker!” Da Tolson og Hoover døde, blev de begravet side og side. Rygterne om Hoovers homoseksualitet er aldrig blevet endeligt konfirmeret. Eftersom Tolson m.fl. efter Hoovers død brændte alle hans personlige papirer, bliver de det sandsynligvis heller aldrig. Rygtet om transvestismen skyldes Hoovers mange fjender. Hans angivelige homoseksualitet har i samtiden gjort det nemmere for folk at tro rygtet, der altså blev hængende længe efter hans død.

s. 17

Polfoto

»

Det er svært at forestille sig at Hoover – der fra sin branche og sine egne metoder kendte masser til afpresning – ville vimse rundt på et velestimeret hotel i kvindetøj.


højskole Besparelser

Solidaritet

s. 18

En række skoler indsendte selv forslag til Undervisningsministeren med alternative forslag til fordeling af besparelserne på højskoleområdet – i modstrid med FFD’s forslag. Det giver nyt brændstof til debatten om højskolernes korte kurser af andreas harbsmeier

september 2010

ikke alle højskoler er enige i, at de korte kurser skal bevares for en enhver pris. En række skoler forsøgte gennem breve at påvirke ministeren i modsat retning af foreningen, for at bevare besparelserne udelukkende på de korte kurser. Under det forløb gemmer sig en række principielle spørgsmål for højskolen. Forløbet er efterhånden kendt: Ifølge regeringens Genopretningsaftale skulle der spares et stort antal millioner – specifikt på tilskuddet til højskolernes korte kurser. Det ville betyde om ikke den visse død, så i hvert fald alvorlige økonomiske problemer for de højskoler, hvis økonomi er lagt an på korte kurser. Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) udarbejdede efter årsmødet, med opbakning fra en resolution, der tilkendegav at det handlede om at undgå skolelukninger, en besparelsesmodel, der placerede besparelserne på de korte kurser og reducerede grundtilskuddet. Det fik en række skoler til at reagere. Heriblandt gymnastik- og idrætshøjskolerne i Gerlev, Ollerup, Viborg og Århus. De sendte et brev til Undervisningsministeren, som Højskolebladet har fået aktindsigt i. Her skriver skolerne direkte: ”Vi er en gruppe højskoler, som repræsenterer ca. 1/3 af elevtallet i højskolen, der principielt altid har ment, at der burde ske en økonomisk omfordeling mellem de lange og de korte kurser.” De skriver videre: ”Undervisningsministeren skal have ros for at placere besparelsen blandt de korte kurser”, men ”vi kan ikke tilslutte os, at der sker en reduktion i skoletilskud/bygningstilskud.” Selv om det kun er de fire skoler, der underskriver brevet, hævder de at repræsentere 1/3 af det samlede årselevtal, fordi ”der var højskoler, som var enige i indholdet men ikke ønskede at være medunderskriver på et brev.” Hvem de øvrige skoler er, er uvist.

flere kommer til Senere skriver også forstanderne for Nordjyllands Idrætshøjskole og Vrå Højskole et brev til undervisningsministeren med en tilsvarende ordlyd. Baggrunden for brevet var ifølge forstander på Nordjylland Idrætshøjskole, Louis Mogensen, at man godt kunne acceptere, at der ikke blev flyttet midler fra de korte til de lange kurser, som det ellers oprindeligt blev foreslået i Genopretningsaftalen, men

»

Hvis valget står mellem skoler, der fokuserer meget på de lange, og skoler, der fokuserer mest på de korte kurser, så er det skoler med de korte kurser, der skal lukke. - uffe strandby

at man ikke ville være med til at røre grundtilskuddet: ”Bygnings- og grundtilskud var slet ikke i spil på årsmødet. Vi havde sagt, at vi gerne ville være med til, at der ikke sker en positiv omfordeling til de lange kurser, men vi vil ikke være med til, at de lange kurser kommer til at holde for, og de kommer de til nu,” siger Louis Mogensen til bladet og tilføjer: ”Vi blev opmærksomme på, at det lige pludseligt var sket noget på Grundlovsmødet i Sønderjylland, hvor der var en række sønderjyske højskoler,


i bevægelsen? der havde arbejdet politisk for noget helt andet end det, der var tale om på årsmødet. Og så var det som om, at den solidaritet, vi blev enige der, kom vel meget i spil. Jeg mener, at de burde have sagt noget på årsmødet, i stedet for at stemme for en resolution og så prøve at ændre den nogle dage efter.” Formand for FFD, Helga Kolby Kristiansen: ”Det er ikke noget galt i, at man har et andet synspunkt end foreningens bestyrelse. Vi kom hjem fra årsmødet med en fornemmelse af, at der var opbakning til bestyrelsen. Det, der skiller vandende mellem os nu, er, at foreningen lavede en model, hvor alle skoler skal bidrage. Nemlig i form af grundtilskuddet.” Kernen i diskussion er dog, hvordan man bør prioritere de korte kurser. Med andre ord: hvilke skoler skal holde får, når der skal spares? hvem skal lukke? Uffe Strandby fra Ollerup, der var medunderskriver på det første brev, er klar i mælet, når han skitserer den vanskelige situation, højskolen befinder sig i: ”Når man tager 10 % af tilskuddet generelt på højskolerne, så giver det skolelukninger. Det er der ingen tvivl om. Så er spørgsmålet blot hvilke skoler? Men man bliver nødt til at se principielt på det: Det er de lange kurser, der er bærende i højskolen, og der er i øjeblikket ikke politisk opbakning til at støtte korte kurser voldsomt.” Den betragtning er Louis Mogensen enig i: ”Jeg bakker op om Tina Nedergaard i den forstand, at når der nu skal spares, så ser jeg helst, at det bliver på de korte kurser. Det er en katastrofe, at vi skal spare her og nu. Men når det nu skal være, så må man give de skoler, der har mange korte kurser en rimelig chance for at omlægge til lange kurser. Jeg er dybt bekymret over, at vi bliver nødt til at lave så mange korte kurser.

»

Jeg er for eksempel dybt chokeret over, hvad idrætshøjskolerne tilbyder af korte kurser, og de emner, de har. Vores opfattelse er, at de folk, der er på idrætshøjskolerne og en række andre højskoler, ganske enkelt mangler en metafysik og en ånd. thue kjærhus

Også os der har de lange kurser som ambition. Vi laver korte kurser af flere grunde, men det er også for at tjene penge. Vi tjener på de korte og sætter til på de lange.” Synspunkterne kom dog aldrig frem på årsmødet. Her stemte ingen imod, at bestyrelsen skulle arbejde for at undgå skolelukninger – uden at det blev præciseret, hvad det kunne indebære. Ingen af de fire idrætshøjskoler gik på talerstolen. Til det siger Uffe Strandby: ”Fordi det hurtigt bliver en meget følelsesladet diskussion, var vi tilbageholdende med at gå op og sige, hvad vores principielle holdning er, nemlig: Hold fingrene fra de lange kurser eller ting, der får negativ effekt på de lange kurser.” Til debatformen i foreningen siger Helga Kolby Kristiansen: ”Jeg har intet imod, at der er skoler, der er uenige i

den model, bestyrelsen har fremlagt. Men vi vil gerne orienteres. Det blev vi af de fire idrætshøjskoler, men ikke af de skoler, der har skrevet de to andre breve, bladet har fået aktindsigt i. Hvis ikke højskoler vil stå frem og sige, hvad de mener, når vi har ”demokratisk dannelse” skrevet i vores hovedsigte, så står jeg af.” det lange perspektiv Uffe Strandby vil dog gerne give diskussionen et andet perspektiv. Han mener, at det er tid til, at vi får diskuteret, hvad højskolen skal prioritere – også selv om det er en vanskelig diskussion: ”Hvor skal højskolen være henne om 5-10 år, og hvad gør vi, når næste besparelsesrunde kommer? For når der er en underfinansieret finanslov med 80 milliarder, så kommer der yderligere besparelser om et par år eller tre. Og hvad gør vi så? Hvis valget står mellem skoler, der fokuserer mest på de lange, og skoler, der fokuserer mest på de korte kurser, så er det skoler med de korte kurser, der skal lukke. For det er de lange kurser, der er det bærende. Det er socialt uansvarligt, at tage mere fra de unge mennesker, der skal på lange kurser.” Formanden bakker op om, at de lange kurser er det centrale: ”Der er ingen tvivl om, at de lange kurser er kerneaktiviteten. Det ligger i hele takststrukturen. Det er en forudsætning for, at man kan drive højskole. Kun pensionisthøjskolerne er undtaget. Men det er ikke det samme som, at de korte kurser er uvæsentlige. Det ville være meget uheldigt, hvis vi fik en model, hvor skolerne ikke kunne lave korte kurser.” indholdet Det er dog ikke alle, der er helt enige i den betragtning. Allerede inden foreningens bestyrelse sendte sit alterna-

s. 19


højskole Besparelser

s. 20

tive besparelsesforslag til ministeriet, arbejdede en række sønderjyske højskoler for at lægge pres på det politiske og i lokale og nationale medier for at få fordelt besparelserne i Genopretningsaftalen, så de ikke kun ville ramme de korte kurser: Blandt andet skrev forstanderparret på Rønshoved Højskole Nina og Thue Kjærhus i et brev til Tina Nedergaard – i øvrigt uden af orientere FFD: De højskoler, som har glæde af forliget, er næsten alle kulturradikale højskoler og emnehøjskoler, som ligger omkring de større byer. De får nemlig overført flere penge til de lange kurser og er ikke afhængige af de korte kurser. Vi vil derfor foreslå, at forliget både skal ramme de korte og lange kurser, så man undgår at svække udkants Danmark samt at støtte emnehøjskolerne og de kulturradikale højskoler så markant som det er tilfældet. Men det er ikke en hvilken som helst form for korte kurser, de plæderer for i brevet: Herudover har vi et forslag til en bedre graduering af, hvem der kan få tilskud til korte kurser og hvem ikke. Vi har i forvejen en lov for korte kurser, der siger, at vi skal have så og så meget alment indhold i kurserne, men det bær SKÆRPES. Det almene indhold bør defineres noget bedre, nemlig til, at det almene indhold skal forstås som: Dansk/europæisk historie, dansk/ europæisk kultur, filosofi, kristendom, kunst og nordisk/europæisk litteratur, musik og kunst, så vi hermed kan få sorteret bridgekurserne væk, golfkurserne væk og klaphatte kortkurserne væk. I Sønderjylland og i udkantsområderne er højskolerne baseret primært på en balance mellem korte og lange kurser. De kort kurser, der her udbydes er dannelsesorienteret og langt mere i tråd med et klassisk grundtvigsk tankesæt, end det er tilfældet på emne højskolerne og de kulturradikale højskoler. De korte kurser, som udbydes på emnehøjskolerne og i de store byer, er ofte af tvivlsom karakter. Thue Kjærhus uddyber over telefonen til Højskolebladet:

september 2010

”Kurserne er juridisk holdbare. Men ud fra et grundtvigsk synspunkt, handler det ikke om, at det er juridisk gangbart, men om ånden. Jeg er for eksempel dybt chokeret over, hvad idrætshøjskolerne tilbyder af korte kurser, og de emner, de har. Vores opfattelse er, at de folk, der er på idrætshøjskolerne og en række andre højskoler, ganske enkelt mangler en metafysik og en ånd. Det er proble-

»

Hvis ikke højskoler vil stå frem og sige, hvad de mener, når vi har ”demokratisk dannelse” skrevet i vores hovedsigte, så står jeg af.” - helga kolby kristiansen

met. Jeg er desuden fuldstændig uenig med Helga Kolby Kristiansen, når hun siger, at den egentlig højskoledrift er de lange kurser. Det er en forfejlet indstilling. Det er problematisk, når det er sådan, vi argumenterer i offentligheden.” skal indholdet skærpes? Helga Kolby Kristiansen er med på, at indholdet er utrolig vigtigt: ”Jeg er naturligvis enig i, at vi skal leve op til hovedsigtet i loven. Det er vores eneste eksistensberettigelse. Det er en udfordring. Det bør stå i neon på forstanderens kontor, hver gang han kigger på en indholdsplan. Hvis ikke vi gør det, er der ingen grund til at putte statskroner i os.”

Det kræver imidlertid en diskussion af, hvor i det almene består. Den vil formanden gerne tage: ”Når jeg ser på Thues liste, så savner jeg en masse ting: Hvor er så naturvidenskaben? Hvor er natur- og friluftssynet? Hvor er politik og globalisering, moderne kommunikation, osv.? For mig er det almene de fælles vilkår. Det almene handler om at sætte fokus på det, der er fælles for os alle og giver os redskaber til at leve med de udfordringer, der er nu.” Men har højskolen ikke så småt udvandet de korte kurser, hvad indholdet angår? ”Jeg går ud fra, at når ministeriet har godkendt kurser, bridge, golf og klaphat, så er det i orden. Men udfordringen består i, at det ikke er nok, at man kan bestå den ministerielle prøve, hvis ikke man kan bestå den politiske prøve eller den folkelige prøve.” Men er det ikke mere ”alment” at undervise i dansk og europæisk historie, end at undervise i golf? ”Det kommer an på, hvordan det perspektiveres. Hvis historien går ud på at lære en række facts uden sammenhæng med det liv, vi lever, så kan det være ligegyldigt. Det samme kan man sige om golf. Hvis det kun handler om at køre ud på greenen, kan det være ligegyldigt.” Diskussionen er åben – og vanskelig. Fordi det i sidste ende efter al sandsynlighed kommer til yderligere besparelser og skolelukninger. Ikke desto mindre er det vigtigt, at diskussionen bliver taget, slutter Uffe Strandby: ”Jeg har ikke løsningen på, hvordan vi får taget den drøftelse i højskolen. For vi har en forening, der repræsenterer alle skoler, og så er det vanskeligt. Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi ikke kan lide hinanden, eller at nogen ikke skal være her. Men det er et spørgsmål om, hvordan vi tror, højskolen som bevægelse bedst overlever.”


de frie skolers advokat ® s. 21

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Advarsel! Sang på arbejdspladsen kan virke stærkt vanedannende “Start med en sang”-pakken for arbejdspladser:

10 højskolesangbøger (flere kan købes for 198,- pr. stk. / 15% rabat ved min. 20 stk.) 1 sanghåndbog med historierne om alle 572 sange 1 usb-nøgle med melodierne som lydklip 1 sangarrangement med en akkompagnatør

Pris kr. 2.499,-

(Pakkens værdi er kr. 6.000,-)

Bestil på hojskolesangbogen.dk


tendens Tidsånden kort

s. 22

Hot & not

af rasmus jakobsen bestyrelsesmedlem i roskilde fastival højskole

»

Kæledyr, som man alligevel ikke kan kæle med. Hamstrer, undulater og guldfisk. Hvad skal vi med dem?

HOT

NOT

den lille havfrue i kina I virkeligheden burde vores statuer tage meget mere ud og rejse. Det bliver de da kun mere interessante af.

emballage til økologiske produkter Hvorfor skal ordentlig dyrevelfærd og miljø (næsten) altid pakkes ind i noget, der kun burde sælges til krydstogtturister på besøg i Den gamle by i Århus.

bakkens hvile Ægte 3F stemning – folkelighed, fællessang og fællesskab. zoologiske haver Det er muligvis ikke politisk korrekt, men ikke desto mindre er jeg vild med at gå og kigge på store dyr i fangenskab. hotdog Den gode gamle ristede med det hele er stadig en helt overlegen snack. flere højskoler i byerne Det har selvfølgelig sine historiske grunde, at de fleste højskoler ligger på landet, men da de fleste mennesker i dag bor i dag i byerne, så der bør højskolerne også ligge der. augustkurset på testrup højskole Højskolernes svar på Burning Man festivalen. Indspist, men stadig verdens bedste højskolekursus.

september 2010

heidi’s bier bar Kitschfolkelighed med ironisk distance. kæledyr, som man alligevel ikke kan kæle med Hamstrer, undulater og guldfisk. Hvad skal vi med dem? gourmet hotdog Hotdog med tang og andeconfit. Så stopper legen! gøglerproduktionsskolen ”Jo, jo, gøgleri er en nobel kunst” - men de har da aldrig produceret noget. (folke)højskolernes sangbog 18 udgave Som slet ikke er folkelig nok. Wind of Change viser, at der i sangbogsudvalget ingen reel kærlighed har været til populærmusik fra 80’erne og 90’erne, og så er I’m a photographer noget intellektuelt fims.


tendens Månedens litteratur

Månedens litteratur af mads kastrup

Rækkevidde „Pas på,“ sagde hun: „Strømmen er måske stærk.“ „Det er jeg også, “ sagde drengen. Han løb. Af al kraft mod brændingen. „Ikke for langt ud, “ hævede hun stemmen. Men han var allerede for langt væk. Let, fin og hvid – mod havets gigantiske grå.

fra mads kastrups ”mandefald”, gyldendal 2010

23 s.s.23


højskole Reportage

s. 24

Højskolelæreren som kultfigur REPORTAGE: Jubilaren Hartvig Dolberg, måske indbegrebet af en højskolelærer, viser rundt på sin arbejdsplads gennem 25 år: Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund. Han er med tiden vokset sammen med højskolen af andreas harbsmeier

findes han? indbegrebet af en højskolelærer? vi forsøger os frem. I dette tilfælde er han en mand, 57 år gammel og dramalærer på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund. Hartvig Dolberg er tilsyneladende nærmest en kultfigur i Toftlund – særligt blandt eleverne på Musik og Teaterhøjskolen. Han har sågar fået sin egen fanside på facebook, der bærer titlen ”Hartvig er uden tvivl mit største idol” og kan fremvise et ganske imponerende antal medlemmer. Han tager imod på kontoret i højskolens lyse lokaler – og går straks i gang med at fortælle om højskolens historie, der på mange måder er sammenfaldende med hans egen. For Hartvig har været en del af højskolen i Toftlund, lige siden den startede for 25 år siden. Nu har han jubilæum – og med en enkelt afstikker andetsteds – har han været der stort set hele sit professionelle liv. Han vil hellere tale om højskolen end om sig selv, men det er vanskeligt

september 2010

at skelne de to størrelser. Han har været der så længe, at han nærmest er vokset sammen med skolen: ”Karsten (Dressø, højskolens forstander) plejer at præsentere mig for nye elever som en del af inventaret”, griner han, vel vidende at det er kærligt ment, men at der også ligger en god del sandhed i udsagnet. For han kender historien i murerne og tingene, for han var der, da de blev til. den rummelige højskole Dolberg viser rundt på skolens område med berettiget ejerskabsfornemmelse. Den store teatersal over for skolens hovedbygning ligger centralt i den lille sønderjyske by Toftlund og kan fremvise en ganske imponerende arkitektur. Hartvig var selvfølgelig med, da den blev bygget i starten af 90erne, og han viser stolt alle faciliteter frem, mens han rutineret undgår at forstyrre de øvende elever. Kælderen under selve salen er pakket med kostumer, sirligt ordnet på rækker. Der er tradition for, at jubilarer får opkaldt et lokale på skolen efter sig, fortæller han. Således også Hartvig, der har en mistanke om, at kollegerne vil opkalde det bagerste rekvisitrum efter ham. Her kender han historien bag hver en lille rekvisit i lokale. For det er teatret, Hartvig brænder for. Og det er frem for alt eleverne. Det mærker man, når han fortæller om sit arbejde gennem de sidste 25 år: ”I starten handlede det mest om, at jeg skulle fortælle eleverne, hvordan det hele hang sammen. Jeg kom lige fra universitetet og havde måske en lidt akademisk tilgang. Men jo længere tid, jeg har været her, jo mere lærer jeg af eleverne. Jeg bliver ganske enkelt klogere af at møde dem. Man siger tit, at højskole handler om fordybelse. Det mener jeg ikke er rigtigt. Der er slet ikke ro nok til det. Det handler om

»

Hartvig har sågar fået sin egen fanside på Facebook, der bærer titlen ”Hartvig er uden tvivl mit største idol” og kan fremvise et ganske imponerende antal medlemmer. oplevelse. Og derfor giver også teater god mening som højskolefag.” Lige som i starten for 25 år siden handler højskolen først og fremmest om den særlige fællesskabsform, hvor ingen er ekskluderet: ”Det fantastiske ved højskolen er, at det er et sted, der kan rumme alle dem, der ikke lige går den slagne vej. Det kan jeg enormt gode lide,” siger han, mens vi bevæger os over mod skolens musiklokaler. Hartvig var selv en mønsterbryder som den første i slægten, der gik på universitet. op- og nedture De store Mac-skærme står side om side i de veludstyrede musik-lokaler på højskolen. Hartvig fortæller, mens han viser rundt og pjatter lidt med en gruppe rygende elever. En af dem er netop startet på sit andet ophold på højskolen, og når lige at råbe efter os: ”Jeg er kommet tilbage, fordi jeg savnede Hartvig.” Hartvig forlod også højskolen i en periode. Han har ikke altid været lige begejstret for at være højskolelærer. Faktisk stoppede sagde han helt op uden intentioner om at vende tilbage.


s. 25

»

Man siger tit, at højskole handler om fordybelse. Det mener jeg ikke er rigtigt. Der er slet ikke ro nok til det. Det handler om oplevelse. Og derfor giver teater rigtig god mening som højskolefag. - hartvig dolberg, 25 års-jubilar

Men det gik hverken værre eller bedre, end at han igen blev ansat. For når man arbejder i højskolebranchen må man belave sig på, at der er gode perioder og mindre gode perioder: ”Det går op og ned – det har det altid gjort, og det bliver det jo nok ved med,” siger Hartvig, der også i en kortere periode var konstitueret

forstander op til ansættelsen af den nuværende forstander, Karsten Dressø. Men ambitionerne gik ikke i retning af at være leder: ”Jeg har ikke markeret mig bredt i højskolebevægelsen. For mig handler det om at være der for eleverne.” Hen mod slutningen af rundturen når vi lige at sidde 5 minutter med kaffe og ostemad og lytte til en gruppe sangelever, der øver et nyt nummer: ”Højskolen har det der familiære og hjemlige over sig, som jeg sætter stor pris på, og det gør eleverne også. Det er en utrolig stor kvalitet.” Med kaffen i hånden går vi tilbage mod teatersalen: ”Højskolen er for mig åbenhed og humanisme. Det er vigtigt. Jeg vil ikke være en partipolitisk agitator, men jeg tror, at det er vigtigt, at elever også er optaget af samfundsmæssige spørgsmål.” Derfor indleder han ofte sin undervisning med at lægge op til diskussion på baggrund af en udvalgt artikel i dagens udgave af Dagbladet Information. For Hartvig Dolberg inkarnerer højskolen med et grundhumanistisk udgangspunkt. Hartvig er kontinuiteten i en meget omskiftelig

branche, hvor meget har ændret sig, siden han startede i 1984. Alligevel er højskolen grundlæggende den samme, mener han: ”Det er stadig de samme ting, der optager mig ved at være højskolelærer. Vi tager afsked uden for skolen, efter at have hilst på en gruppe teaterelever. Selv om der er en del mere, Hartvig gerne ville vise. For højskolen er også ham selv efter 25 år i tro tjeneste. I helt konkret forstand er han blevet indbegrebet af en højskolelærer.

Hartvig Dolberg 57 år. Student fra Randers Statsskole og siden cand. mag. i dramaturgi og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Han var timelærer på Højskolen på Kalø, inden han i 1984 blev ansat på i Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund.


Fra bloggen

debat Kommentarer

www.hojskolebladet.dk s. 26 Idealist Af Charline Skovgaard Jeg er en evig stor beundrer af Jans arbejde og tilgang til mediet. Jeg er sikker på at han med sin karisma og undervisning/oplysning vil kunne opfordrer mange nye talenter, med en indestængt idealist i maven. Jans billeder sætter sig fast, ikke kun på nethinden men i brystet. Keep going ;-) http://charlisblog.com

Fødselsdag Af Højskolebladet 227 år. På onsdag, den 8. september, fylder Grundtvig 227 år. Og det er jo ingen alder. Det lader i hvert fald ikke til, at den går ubemærket hen, for den aldrende herre er aktuel som altid og bliver fejret på behørig vis. Blandt andet af Grundtvigsk Forum, der har beliggenhed i Vartov. Her byder man på fælles morgenmad og besøg af forskellige gæster, som på den ene eller anden måde har et forhold til Grundtvig. Blandt andet kan man høre om ”Grundtvig i Rusland”, hvor Lida Shkorkina fra Moskva, og danske Gudmund Bager og Jørgen Hinsby vil fortælle om et russiske Grundtvigprojekt. På Vartov får man også besøg af Integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, som vil fortælle om sin bog ”Gud, Grundtvig og Grundloven”. Men det er ikke kun i Vartovs historiske bygninger, at Grundtvig bliver fejret. Også i Liselund ved Slagelse bliver dagen markeret. Her kommer Mette Bock, der er tidligere programdirektør i DR, og taler om Grundtvig. Af andre steder kan Grundtvig.dk også melde om arrangementer på Grundtvigs Mindestuer i Udby, Skærum Mølle og Rønnebæksholm ved Næstved. Sker der noget, der hvor du bor?

Absolutisme eller af ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole Genudgivelsen af Hal Kochs (HK) og K. E. Løgstrups (KEL) brevveksling har givet anledning til megen uld i mund hos anmelderne, således også hos Jes Fabricius Møller i Højskolebladet juni 2010. Man deler gerne sol og vind lige og undgår at vælge side i striden. Jeg synes dog, at det i dag er på høje tid at tage parti: ikke angående hvorvidt man skulle bryde med tyskerne eller ej, men hvad angår de fremførte argumenter i striden. Sagen er, at KEL tager Gud til indtægt for sin sag og kræver, at HK bøjer sig for denne absolutte instans! Mens HK udtrykkeligt frabeder sig ”det sludder om det absolutte og dansk politik”. KEL respekterede ikke HKs valg, mens HK, hvis stillingtagen var baseret på relative, rent humane og foreløbige overvejelser, fuldt ud respekterede, at andre kunne nå et andet

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

september 2010


humanisme? resultat – herunder modstandsfolkene. Der går en linje fra KELs absolutisme og tidehvervske brug af Gud i dansk politik i 1943 til Søren Krarups ditto i dag! Det bliver særlig klart, når man læser, hvordan KELs krav om modstand mod besættelsesmagten ikke var begrundet i kamp mod den tyske nazisme generelt, men udelukkende i lydighed mod de gudskabte livslove for det danske folkeliv. Ansvaret for, hvad der skete uden for Danmark var, ligesom jødernes skæbne, ifølge KEL, Guds ansvar! Udenrigspolitik burde baseres alene på ren nationalegoisme. Hertil svarede HK, at ”der kan ikke føres udenrigspolitik uden solidarisk forpligtelse overfor de andre folk” – ellers ender man i - ja i Europa anno 1943! Løgstrups absolutte livslove – som jo senere førte til de berømte ”suveræne livsytringer” – viste sig i 1943 at have højst relative grænser, nemlig nationale grænser – netop den grænsedragning,

som blev Søren Krarups markante bidrag til Tidehverv. Krarup angriber igen og igen humanismen og alt dens væsen med samme retoriske patos, hvormed KEL i 1943 bekæmpede HKs slappe humanisme. Bag striden mellem KEL og HK ligger kløften mellem på den ene side en renlivet dialektisk teologi, der fastholder Gud som en absolut og entydig instans, der kræver lydighed af mennesket over for gudskabte love – og på den anden side en humanisme, der har givet afkald på alle entydige svar til fordel for en sokratisk tvivl og vilje til fortsat samtale. En humanisme, der hos HK, som var lige så tænksom en teolog som KEL, var inderligt forbundet med kristendommen. Fri os fra uld i mund, løgstrupske absolutter og tidehvervsk antihumanisme! Den halkochske humanisme er trods al tvivl og foreløbighed i bedre pagt med ånden i evangelisk kristendom end Tidehvervs desperate teologi.

Donslund de luxe - med fingrene i skridtet Det var på Island. Vi havde redet hele dagen, skiftet hest tre gange, tøltet gennem lavaørkener, lupindale og brusende floder, set røgskyer fra Eyjafjellajøkull og tordenvejr over Hekla. En af mine heste havde været svær at holde tilbage, så mine arme og skulderblade var slemt syret til.

Nogle af de andre skævede til min hånd i skridtet. Jeg fik svært ved at bestemme mig for en farve. Nu sad vi bænket ved langbordet og fik lam og skjaldemjød og sang Ridum ridum. Over for mig sad en pædagog fra Horsens. En smuk kvinde og dygtig rytter. Hun så, jeg tog mig til nakken, mens vi sang, at Arnafjældet står i aftendis. ”Sæt to fingre under ribbenene,” sagde hun lavt. ”Og to andre på dit skamben.” Mit skamben? Tys, tys, tys, tys, ræven er på færde…, blev der sunget. Jeg gjorde, som hun sagde og håbede mine medryttere ikke undrede sig over, at jeg sad med en hånd i skridtet. Så gik hun rundt om bordet og placerede to fingre i ryggen på mig. ”Forestil dig, at smerten får en farve og forsvinder op gennem dit hoved,” hviskede hun. Nogle af de andre skævede til min hånd i skridtet. Jeg fik svært ved at bestemme mig for en farve. Var smerten rød eller grøn? ”Kan du mærke, det hjælper?” hviskede hun. Rundt om os sang de om en alfedronning, og måske var det derfor, jeg sagde, at ja, jeg mente nok, det hjalp. En lille smule, i hvert fald. Hun trykkede lidt mere, mens de andre sluttede sangen i Kidagil. Jeg fjernede fingrene fra skambenet. ”Det er noget meget gammelt, du har siddende i den ryg.” Hun kiggede på mig med et blik, der mindede om min indremissionske mormors. ”Er du en lukket person?” Mig? Lukket? ”N.. nej,” stammede jeg. ”Så har du måske tunge byrder at bære?” Og det havde jeg pludselig. Overordentlig tunge, og på ti minutter fortalte jeg alt, hvad jeg kunne opdrive af byrder. For der var ikke nogen, der skulle beskylde mig for at være en lukket person! Anne-Marie Donslund er forfatter

s. 27


debat Bogkritik

s. 28

Grundtvig: Identitet, ungdom og kriser ANMELDELSE: Finn Abrahamowitz’ glimrende bog om Grundtvig er genudgivet. Det er der rigtig god mening i af egon clausen

Bogen om Grundtvig er en meget god bog. Med stor indlevelse og et suverænt overblik fortæller Finn Abrahamowitz veloplagt om Grundtvigs liv og værk. Det mærkes, at Finn Abrahamowitz har været højskolelærer: Når der kommer et vanskeligt forståeligt ord, standser han op og forklarer, hvordan det skal forstås. Når et kapitel er slut, sker det også, at han nævner, hvad vi kan forvente os i det følgende, men intet sted går det ud over fortællingens flow. Der er heller ingen stilistiske svinkeærinder eller forsøg på paralleller til vore dage. I forordet står: ”Jeg skal ikke lade Grundtvig tage stilling til europæisk union eller kvindesag eller indvandrere eller brune ris og alternativ behandling. Jeg beskriver Grundtvigs liv og tanker, så godt jeg kan. Hvad der kan tolkes ud af det, må læseren selv finde ud af.” Denne nøgterne tilgang til stoffet kan dog ikke skjule, at forfatteren er betaget af Grundtvig. I forordet fortæller han, at det har været en pragtfuld oplevelse at læse mesteren selv i sammenhæng. Pludselig, midt i meget tungt stof, står sproglige ædelsten og lyser!

september 2010

grundtvigs kvinder Når Grundtvig er et fascinerende bekendtskab, skyldes det ikke blot, at han har skrevet nogle af de salmer og sange, der i dag anses for at være uomgængelige for enhver, der vil forstå hvad danskhed er, men det skyldes også, at Grundtvig hele livet var i en konstant udvikling. Vældige kræfter stødte sammen i hans mølleværk af et sind. Derfra strømmede den vældige skaberkraft, der prægede hans liv. Som ung var Grundtvig rationalist af den slags, der afviser alt, hvad der har med følelser at gøre og som i stedet for ville tænke sig frem til en forståelse af hele universet. Grundtvig tvivlede aldrig på Guds eksistens, men da han var ung, ville han se Gud gennem fornuftens briller. Det var ikke holdbart, og Grundtvig kom ud i en af sit livs mange kriser. I et notat skrev han: ”Jeg genkender mig næppe selv. Jeg er fuld af mismod ... Mørket forbyder mit øje at se, forvirring min hjerne at tænke.” Den slags kriser var uhyre frugtbare for Grundtvig. De afsatte ikke blot en strøm af tekster, men når han kom ud på den anden side, havde han altid vundet nye indsigter. Det gjaldt også i Grundtvigs forhold til det modsatte køn. Han havde store evner til at lade sig betage af kønne og kloge kvinder, men som regel blev det ved de stormende følelser, og dem fik han til gengæld meget ud af. Om den første store forelskelse, skriver Finn Abrahamowitz således, at det var gennem denne forelskelse, at Grundtvigs evighedslængsel blev vakt, og det skete, fordi det var en umulig kærlighed. Havde han fuldbyrdet sin kærlighed til den kvinde, han var forelsket i, ville han være grebet af lede ved sig selv og var aldrig blevet den, han blev. Grundt­vig skrev næsten uafbrudt gennem hele livet, men opfattede dog

Grundtvig Danmark til lykke Af Finn Abrahamowitz Informations forlag 413 s.

ikke sig selv som digter. Han kaldte sig selv for en skjald, hvilket betyder en slags profet. På den måde savnede han ikke selvtillid. I tidens løb fik han mange beundrere, men hans stridbare sind gav ham også mange fjender. Kolleger og kirkelige myndigheder dømte ham hårdt. Biskoppen i København skrev således, at han var præget af ”Overdreven selvtillid, ungdom­melig ubesindighed og en stærk hang til sværmeri, som fandt næring i det ensomme spekulative liv, han har ført.” kampen om identiteten Grundtvig anses også for at være et talerør for danskhed. Hans nationalisme udviklede sig især under krigene mod Slesvig-Holsten, hvor han frygtede, at


»

De andre mente ”Et sandt pragtværk. Den, der ikke kender Grundtvig i forvejen, kan med fordel begynde med denne bog. Men også for kendere er der masser af ’guf’” - Bertel Haarder ”En fremragende bog, der vidner om stor kærlighed til Grundtvig og sans for hans personlighed. Her er en psykolog, hvis psykologi ligefrem fører til menneskekundskab og forståelse af sjælelivet” - Søren Krarup, Tidehverv ”Finn Abrahamowitz har skrevet ’The basic Grundtvig’. Kommer veloplagt rundt om Grundtvigs lange liv over så at sige alle åndslivets områder” Claus Bjørn i Kristeligt Dagblad

Gennem et langt liv har kunsthistorikeren Magnhild Ødvin Bukdahl, der var gift med forfatteren Jørgen Bukdahl, kæmpet for at kulturansvar blev et forpligtende ideal både i den folkelige kultur, i kunstlivet og i den akademiske verden. Hun var aldrig i tvivl om, at kulturansvarets målsætninger er præget af den evangeliske forkyndelse og at »det eneste som kan redde Europa i dag er troen på den absolutte, betingelsesløse kærlighed Þ den gave, som Kristus gav os mennesker.« De berømte norske digtere, Sigrid Undset og Johan Falkberget fik stor betydning for hendes forståelse af digtningens kulturskabende kraft og fortolkningen af evangeliet. Hun var hele livet meget optaget af billedkunst, fordi den udtrykker oplevelser og indsigter, som ordet ikke kan få fat på og derfor får en selvstændig eksistentiel og kulturel betydning. Hun havde et godt blik for de kunstnere, der som F. Willumsen, Nolde og Paul Klee fortolker visionernes, drømmens og eventyrets forunderlige verden og derfor afdækker nye sider af vor virkelighed. De norske billedkunstnere havde hendes særlige bevågenhed, især dem der som Nicolai Astrup, Harriet Backer og Anne Grimdalen skabte nybrud. Magnhild Ødvin Bukdahl var altid levende optaget af samfundsmæssige problemer, først og fremmest dem som kvindebevægelsen i Danmark og Norge rejste. I begge lande holdt hun rigtig mange foredrag og skrev en lang række artikler om alle de kulturelle, kunsthistoriske og samfundsmæssige emner, hvor »evangeliets lys«, kulturansvar og kvindesag var centralt placeret.

Poul Krisensens Forlag

Bogkort ved andreas harbsmeier s. 29 Magnhild Ødvin Bukdahl: Kultur, kulturansvar og kvindesag

I naturen, i menneskets historie og i hans eget sind stod der en livslang kamp mellem liv og død, lys og mørke. Denne kamp var grundtemaet i Grundtvigs liv og digtning, og den endte med, at lyset vandt, så han triumferende kunne skrive: ”Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme.” Det er stort og vedkommende den dag i dag.

Danmarks eksistens stod på spil. Bag Slesvig-Holsten stod et Tyskland, der oprustede vældigt i disse år, og krigene kunne være endt med undergang for det danske folk og dermed for danskheden. Derfor kastede Grundtvig sig ud i kampen for fædreland og modersmål. Han var overbevist om, at Gud holdt med Danmark, men han var i tvivl om, hvorvidt danskerne gjorde det samme. For at styrke danskheden udgav han ugebladet ”Danskeren”, hvor han skrev om folkeånden, fædrelandet og modersmålet, så det rungede helt op til vore dage. Han ønskede, at den danske skole skulle undervise i danskhed, men på dette område blev han mødt med en kraftig modstand, ikke mindst fra en mand som Madvig, der var kultusminister. Madvig mente ikke, at den almene dannelse skulle være dansk. Den skulle være universel, og Madvig vandt. Han kom til at præge gymnasiet, mens Grundtvig fik højskolen. Den diskussion kunne Finn Abrahamowitz måske nok have behandlet mere indgående, men det, der griber os i dag, er dog ikke Grundtvigs kamp for danskheden, men hans kampe med sig selv om lyset og mørket. De kampe, Grundtvig udkæmpede med sin samtid og sig selv, kan beskrives som forsøg på at finde frem til en holdbar identitet, og før i tiden henviste man den slags til ungdomstiden, men sådan er det vist ikke mere. For mennesker i dag kan jagten på en holdbar identitet tilsyneladende være et livslangt projekt. Det var som sagt også tilfældet for Grundtvig. Hans ungdom varede hele livet. På den måde er han helt moderne. Alt i hans liv var præget af en levende vekselvirkning mellem liv og ånd, og hans livsløb bliver til et samlet hele, der var præget af mange og dybe kriser, for godt nok var Grundtvig et menneske, der søgte harmoni, men han fandt konflikter i stedet. I naturen, i menneskets historie og i hans eget sind stod der en livslang kamp mellem liv og død, lys og mørke. Denne kamp var grundtemaet i Grundtvigs liv og digtning, og den endte med, at lyset vandt, så han triumferende kunne skrive: ”Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme.” Det er stort og vedkommende den dag i dag. Sammenfattende må det siges, at bogen om Grundtvig er fremragende. Den er let at læse, god at blive klog af, og den sætter mange tanker i gang.

Magnhild Ødvin Bukdahl Kultur, kulturansvar og kvindesag En antologi med artikler af Magnhild Ødvin Bukdahl

ISBN 978-87-7851-299-4

Kultur, kulturansvar og kvindesag Af Magnhild Ødvin Bukdahl Poul Kristensens forlag, 280 s., 258 kr. Forfatteren Jørgen Bukdahl vil for mange være en højskolemand med en vis historiebevidsthed bekendt. Mindre klart står måske hans kone, kunsthistorikeren Magnhild Ødvin Bukdahl, der døde i 1988, 89 år gammel. Nu udkommer en række af hendes artikler i bogform. Centralt i mange af dem står kunsten, kulturansvaret og kvindesagen – altid set i lyset af det kristne kærlighedsbudskab.

Stedssans Af Dan Ringgaard Aarhus Universitetsforlag, 300 s., 298 kr. Et alternativt og personligt perspektiv på litteraturens verden byder Dan Ringgaard på. I sine læsninger af alverdens litteratur er han på jagt er efter en bestemmelse af stedet – rummet. Han afsøger litteraturen, han rejser til fjernere egne. Alt sammen i et forsøg på at nærme sig ”stedet”. Det er en hæsblæsende omgang litterære referencer, som uden at være alt for akademisk heller ikke er udpræget let læst. Alligevel er det en svimlende litterær introduktion til det endnu forholdsvist uudforskede felt ”stedet”.


højskole Navne

Torben Smidt Hansen

s. 30 54-årige Steen Friis har opsagt sin stilling som forstander på Esbjerg Højskole til fordel for en forstanderstilling på Center for Høretab, Fredericia, og Nyborgskolen, Nyborg. Bestyrelsen har, indtil der er fundet en anden løsning, indsat Jakob Lykke som konstitueret forstander.

Computerspil og traditioner på Vallekilde 21 år var Torben Smidt Hansen på sin forrige arbejdsplads. Den 1. september startede han som forstander på Vallekilde Højskole, der gennem længere tid har søgt efter en ny forstander. Skolen selv siger, at de ikke har haft travlt med at finde en forstander, men i stedet er gået efter at finde den helt rigtige. ”Vi har valgt Torben Smidt Hansen på grund af hans kompetencer som leder og fordi hans mediebaggrund passer til skolens fokus på kommunikation og kreativitet,” begrunder bestyrelsesformand Herluf Forchhammer valget. DR er stedet, hvor han de seneste mange år har været ansat. Her har han været kanalchef med ansvar for P2 det sidste stykke tid. Ellers har han været godt rundt i det store mediehus med særligt fokus på ungdomsprogrammer. Hans startede karriere i 1989 på ungdomsprogrammet P4 i P1, og han har blandt andet været med til at etablerede DR’s første ungdomsafdeling på tværs af radio, TV og internet. Og netop hans kendskab til unge mennesker og deres medieforbrug er en fordel i det nye job som forstander på Vallekilde Højskole. ”Jeg håber, min mediebaggrund kan være med til at styrke Vallekildes profil

september 2010

inden for nye former for kreativ kommunikation. I dag er unge i kontakt med hinanden globalt i spiluniverser på nettet, der er opstået nye kommunikationsformer i sociale medier som Facebook, og You Tube er blevet en hel generations foretrukne TV kanal.  De nye muligheder råber både på kreativt indhold og værdier som Vallekilde Højskole står for,” siger han. Hans håb for fremtiden på skolen er at holde fast i de gamle traditioner og samtidig opfylde behov fra moderne unge. Han vil blandt andet præsentere en ny linje: ”Et af de nye tilbud til eleverne vil være inden for intelligente spil og interaktive medier. Det er de mest benyttede medier blandt unge i dag og hvis man kombinerer dem med skolens DNA, kommunikation og kreativitet, kan Vallekilde blive et kraftcenter for at give kreative bud på, hvordan vi bruger nye medie- muligheder til alt det højskolen står for: At blive klogere på andre mennesker, på verden og ikke mindst på sig selv.” Torben Smidt Hansen har boet på Nørrebro, men er flyttet ind i højskolens forstanderbolig. /cp

På Vartov er der et nyt ansigt. Her er Christine Sestoft blevet ansat. Hun skal arbejde som pædagogisk konsulent for efterskolerne. Hun kommer fra et job som udviklingskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Fredag den 6. august fyldte den tidligere redaktør af Højskolebladet, Niels H. Elberling, 70 år. Tidligere pressefotograf og billedredaktør på Nordjyske Stiftstidende, Søren Schnoor, er blevet ansat på Vrå Højskole. Her skal han gennem efteråret undervise på de lange kurser.


Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Forslaget til Finanslov fremsat Torsdag d. 24. august blev finanslovforslaget offentliggjort. Forslaget fastholder de meget alvorlige besparelser på højskoleområdet, som blev aftalt med Genopretningspakken. Men der blev lyttet til FFD, idet udmøntningen ligger meget tæt op af det forslag, som foreningen sendte til undervisningsministeren i midten af juni måned. Se mere: www.ffd.dk

Foreningens kalender

Tilsynsrapport om udlændinge på højskole Den endelige rapport vedrørende Undervisningsministeriets tilsyn med udlændinge på højskole 2008-09 er nu udsendt. Rapporten konkluderer overordnet, at ’folkehøjskolernes optag af udenlandske elever overholder tilskudsbetingelserne for folkehøjskoler’. Dette betyder imidlertid ikke, at indsatsen ikke kan forbedres. I rapporten peges således på en forbedret information over for potentielle elever om vores særlige skoleform. Der gøres opmærksom på problemer ved brug af agenter, og der opfordres til klarere optagelsesprocedurer og en systematisk evaluering af elevernes udbytte. Endelig opfordres Folkehøjskolernes Forening til at udvikle metoder til systematisk erfaringsindsamling vedrørende udenlandske elever på folkehøjskoler. Se rapporten her: www.ffd.dk

22.-24. september Kursus for pedeller, rengøringsfolk og oldfruer Idrætshøjskolen Bosei

Sårbare unge FFD afholder kursus om sårbare unge den 9. november i Odense. Kurset er for alle, der arbejder på højskolerne. Programmet er tilrettelagt sammen med Psykiatrifonden, og der vil bl.a. være oplæg af en repræsentant fra Depressionsforeningen. Se mere samt tilmelding på foreningens hjemmeside www.ffd.dk/uddannelse Forstandermøde Sæt allerede nu kryds ved efterårets forstandermøde på Askov Højskole den 14-15. oktober.

Sekretær- og forretningsførerkursus 10.-11. november 2010 på Borups Højskole i København Kursets formål er at belyse aktuelle emner, bl.a. konsekvenser og muligheder i forbindelse med regeringens genopretningsplan og om samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der bliver opdateret på love og regler af betydning for administrationen og vi besøger undervisningsministeriet. Tilmelding senest 1. okt. Læs mere på www.ffd.dk/tilmelding. Det du ikke lærer andre steder

13.-17. september HPU modul 1 Den fire Lærerskole

24. september EU-nævnets messe Københavns Universitet 29.-30. september Forretningsføreruddannelsen, modul 1 Brandbjerg Højskole 6.-7. oktober Højskolernes studietur til Bruxelles Bruxelles 14.-15. oktober Forstandermøde Askov Højskole 29. oktober Kursus i Google Analytics Hotel Nyborg Strand 2.-3. november Kursus for lærere der vil være ledere Hadsten Højskole 9. november Kursus om sårbare unge Mødecenter Odense 10.-11. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Borups Højskole 12.-14. november Europæisk kulturmødetræf Rødding Højskole 17.-19. november Kursus for nye forstandere Askov Højskole

Fra de store linjer - til en god bundlinje

29. november HPU modul 3 Brandbjerg Højskole

Mere på www.ffd.dk

s. 31


B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

au Det teologiSKe FAKUltet AArHUS UNiVerSitet

Nyt om teologi og religioN Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger vægt på at være et levende sted med gode faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer. ArrANgemeNter

meld

dig til

16. september

22. september

Seminar.

gratis kursusdag for religionslærere.

Pagt og udveksling

Vil du ha’ nougat til nadveren?

17. september

30. september

Seminar v/ Netværk for historisk religionsforskning.

Foredrag v/eve-marie Becker.

21. september

BogUDgiVelSer

Dansk kirkehistorie på nettet

Contemporary apostasy: How and why people reject religion Foredrag v/Phil Zuckerman.

nu!

Fra brevet til bogen - litteraturhistorie som teologihistorie

tro og magt i det hellige land Af Peter lodberg.

Det teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk september 2010


Højskolebladet September 2010