Issuu on Google+

Fra mangemillionær til højskolelærer Iværksætteren Morten Lund er måske gået ned i tempo

De glade amatører

s. 1

Professionalisme er et fy-ord, når græsrødderne rykker ud

juni 2009

siden 1876


HOVEDET

s. 2

PÅ KROPPEN ROPP RRO ROP OPP OOPPP

Højskolerne på DGI’s landsstævne i Holbæk 1.- 4. juli 2009

JAZZ RAP POP DANS FÆLLESSANG FORTÆLLING GLAM-ROCK SPOKEN WORD

CELINA REE - Rock PER VERS - Rap RUNE T. KIDDE - Storyteller CARSTEN ISLINGTON - Storyteller GRAVERS GRAVERSEN - Storyteller JENS BLENDSTRUP & FRODEGRUPPEN Spoken Word T.S.HØEG - Multikunstner STEEN KAALØ - Digter PARTYBANDET SKUM - Pop/rock SVENNINGSEN - Pop ARNAR ANARSON - ISL - Pop LEAVING A SMALLTOWN - Pop GLIMMER OG ROCK’N ROLL - Glam-rock MOGENS JENSEN - Bjergbestiger THORKIL & THORNINGS “PIP SHOW” Poetry Slam GERLEVS PERFORMANCE TEAM - Dans/ performance Se hele programmet på www.hojskolerne.dk

Arrangør:

juni 2009

Det du ikke lærer andre steder


Indhold juni 2009

s. 3

s. 8 tendens

s. 20 portræt

Professionalisering er stadig et fyord, når græsrødderne engagerer sig i landets NGO’er

Morten Lund tabte 120 millioner

De glade amatører

s. 4 debat Leder s. 5 debat 8 skarpe til Oure Kendiseffekten s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 14 højskole Hot & not Af Ida Ebbensgaard

juni 2009

Superman uden kappe

s. 15 debat Mildt sagt Højlund / Thorhauge / Jensen

s. 24 højskole Essay Kan en filthat styrke demokratiet ?

s. 17 debat Kommentarer Donslund de Luxe

s. 28 debat 2 sider af samme sag Er specialiserede skoler for alle?

s. 18 debat Bogkritik Religionen spøger stadig

s. 30 højskole Navne


debat Leder

s. 4

kolofon udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

En lukket fest

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522 Andreas Harbsmeier Redaktør

Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz Jørgensen Uffe Strandby

kan enkelte højskoler så tvivl om alle skolers lødighed? Sagen om den såkaldte slankeguru, Flemming Darre, og hans engagement på både Støv ring og Diget - Højskolen i Skagen giver stof til eftertanke. Men nej, skoleformen står nu generelt så stærkt, at man udmærket kan klare en enkelt dårlig sag. Til trods for at de involverede højskoler ikke har set så heldige ud i forløbet og heller ikke har levet op til lovkravene, har det ikke skabt grobund for en generel mistanke mod højskoledanmark. Til gengæld giver sagen anledning til at mere principiel diskussion af højskolers almene karakter, og det forhold, at højskolen skal være for alle. Det er ingen ny debat, men ikke desto mindre af stor aktualitet. Fra ministeriel side er der klare krav til, at højskolerne skal levere alment indhold og være åbne for alle. Er det ikke rimeligt at spørge, om en given skole, der i praksis kun henvender sig til meget specifik målgruppe, der enten har bestemt religiøs overbevisning, der er børn af en veluddannet middelklasse eller ligefrem har bestemte fysiske forudsætninger, de facto lever op til de krav? Højskole-betegnelsen er ingen beskyttet titel, og ingen er vel interesserede i, at dokumentationskravene til højskoler skal blive skrappere. Hidtil har en vis selvjustits gjort, at der ikke har været behov for strammere regler for, hvilket indhold en højskole skal levere, og til hvem. Men hvordan skabes en diskussion af, hvor grænserne går for, hvad der er højskole, og hvad der er noget andet, og hvorvidt den enkelte skole er forpligtet på en fælles ”højskole”-tanke? Det ville være befriende at få en sådan debat op og stå.

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Karina Søby Madsen Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Line Hemmingsen Tlf. 3336 4040 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg Højskolebladet Tlf: 3336 4047 post@hojskolebladet.dk design Esben Niklasson layout Katrine Dahlerup, FFD forside Ulrik Jantzen / DASK Gallery tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Næste nummer udkommer den 8. august. Deadline den 24. juni. Medlem af Dansk Fagpresse. ISSN: 0018-3334

juni 2009


debat 8 skarpe

Thure Lindhardt, Kaper Eistrup, Brian Laudrup: Flere og flere kendisser bliver præsenteret som højskolelærer. Er det ren PR, eller er der bund i det? Højskolebladet har spurgt Jasper Mortensen fra Oure charlotte kjærholm pedersen

01 Hvorfor er der så mange kendte undervisere på jeres højskole? De kendte undervisere, vi bruger, bruger vi ikke, fordi de er kendte, men fordi de er pissedygtige. Den sidste, vi ansatte, var Thure Lindhardt, men han er den unge skuespiller, som efter vores mening er mest dynamisk og sjov. 02 Man kunne fristes til at tro, at I ikke går op i hvor gode og kompetente de er, men hvor kendte de er? Det kan man jo spørge Casper Eistrup fra Kashmir om. Han blev ansat hernede for et par år siden. Grunden til, at vi samarbejder med ham, er, at han er en meget dedikeret underviser, som tager det alvorligt. Hvis han ikke var det, ville vi jo ikke kunne bruge ham. Så ville man med rette kunne sige, at vi kun gjorde det i PR-øjemed. Men dem vi har - Brian Laudrup, Casper Eistrup og Thure Lindhardt - underviser rigtig meget. 03 Men I får vel PR, som I ellers ikke vil få? Ja, det er da fuldstændig klart. Det er vi da heller ikke blinde for. Dem, vi laver aftaler med, ved jo også godt, at det er en slags dobbeltrolle. Vi tager dem kun ind, hvis både højskolen og den kendte rigtig gerne vil samarbejdet.

s. 5 Jasper Mortensen er PR leder på skolerne i Oure.

8 skarpe til Oure 04 Er de bedre til at undervise end andre? De er ikke nødvendigvis bedre undervisere, men de er bedre inspiratorer. Man må nok erkende, at vi andre dødelige ikke helt har den samme påvirkning på de unge. Sådan er det bare. Vi bruger også de forskellige skuespillere og musikere til at fortælle, hvilke faldgrupper der er. Derudover falder de unge jo ikke kun for kendiseffekten – man kan ikke sælge et lang højskoleophold på, at der render én eller anden kendt rundt. 05 Tror du I får flere kursister pga. af kendiseffekten? Ja, måske. Men når man ser dem hver dag, så bliver de også bare almindelige mennesker. Man skal også tænke på, at de her kendte gerne vil være en del af højskolen. Vi kan jo ikke tilbyde dem en specielt høj løn. De gør det, fordi de gerne vil, og fordi de får noget ud af at lære fra sig og fortælle om deres felt. 06 Tror du det er højskolernes fremtid at få kendte til at undervise? Det er da dumt ikke at benytte sig af. Fx får vi af og til besøg af Jørgen Leth, som er i en lidt anden boldgade. Han elsker at være her, fordi der er så meget sammenspil. Han bliver en del af hele skolen, med 150 højskoleelever, en efterskole og et gymnasium. De folk, der underviser her, vil rigtig gerne være med til at præge elevers billede af verden. Til en vis grad har højskolerne altid har gjort brug af

kendte. Inden for den litterære verden har man gennem tiderne fået masser af fantastiske forfattere ud på højskolerne. Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke overkommercialiserer. Men fordi vi er så stor en skole, kan vi rumme det. 07 Har I planer om Hollywood-stjerner, der skal undervise? På sin vis er vi allerede begyndt. Vi har fx besøg af Davis Bowies producere lige nu og i mange år har vi haft besøg af dansere fra Avil Ailey i New York. Inden for de næste 5 år får vi da helt sikkert besøg af store stjerner. Jeg kan slet ikke se, hvorfor det ikke skulle ske? Vi samarbejder med The Collective, som er en musikskole, der ligger i New York. De synes, at det, man kan på de danske højskoler, er helt fantastisk. Vi besøger dem hvert år, og deres undervisere er nogle af de bedste musikere. De vil også gerne herover, og de har kontakterne til de rigtig store stjerner. Man skal tænke stort. Så når nu Thure Lindhardt lige har spillet sammen med Tom Hanks, kunne man jo godt drømme om, at han på et tidspunkt vil komme på besøg. Det er måske urealistisk lige nu, men måske en gang i fremtiden. 08 Kan man godt blive ansat, hvis man ikke er kendt? Vi har 181 ansatte. Ud af dem er cirka 10 af dem kendte, så det kan man godt. Det er jo os, som sørger for, at hele grundfundamentet er i orden…


højskole Notitser

s. 6

Højskoler i fremgang

Ny litteratur- Forstanderfestival i tvist på Bosei provinsen

STRÆB MOD STJERNERNE

2009

15 - 21 nov: Motion og leg i den mørke tid

Nu kan det efterhånden ikke2komme Idrætshøjskolen 22 - 28 nov: Selvforsvar forBosei ældrenåede ikke en- 8 aug: Ta’ og mal 29 nov - 5 gang dec: at have elever på skolen, før den som en overraskelse: De danske høj9 - 15 aug: Sensommerglæder Juletraditioner juleudsmykning skoler oplever generelt en fremgang i natur og livslyst førsteog forstander blev fortid. Morten om humor, Enognymal litteraturfestival er under 6 - 12 dec:R. Ellehauge, som har været ansat elevtallet. På skolernes lange 16 kurser er Ta’ - 22 aug: Julens musik, fortællinger opsejling. for World Wide stigningen i antallet af elever23 i forhold - 29 aug: Motion, leg WWW og humor sidensange april, og er ikke længere forstander. Words er navnet, og det er en erklæret 30 aug 5 sept: Fortæl dit liv til sidste år 3-4 procent. Tallet dækker Ellehauge fik ved sin ansættelse ikke målsætning yngre genera2010 forelagt en kontrakt, og da udspillet mundtlig fortælling, erindringatogtiltrække livsfortælling dog over store forskelle. Enkelte skoler - 9 jan: Ta’ og skriv tioner, ligesom 6 - 12 sept: Efterårets farver programmet skal 3være har stadig vanskeligt ved at tiltrække senere blev forelagt, kunne han og 10 - 16 jan: Ta’ og læs malekursus (akvarel og akryl) internationalt. Bag festivalen står Faxe elever, mens andre bare vokser og bestyrelsen ikke komme til enighed, klassisk moderne litteratur 13 - 19 sept: Alle himlens fugle og Næstved Kommuner, der ønsker at oghvilket vokser. resulterede i, at bestyrelsen 17 - 23 jan: Ta’ og tænk ornitologi med skabe udgangspunkt i egnens fugleliv en festival, hvor publikum ikke Også de korte sommerkurser besluttede at finde en anden til jobbet. filosofikursus: fra Kierkegaard til 20 - 26 sept: Vejr vind blotog skal lytte til standard-oplæsninger fortsætter med at være populære. Det blev Louise Høst - en bekendt Arno Victor Nielsen et kursus i meteorologi fra inviterede forfattere. Derimod Siden midten af 90erne har der været en og af bestyrelsesmedlemmerne, som 24 - 30 jan:tilTa’ mal 27 sept - 10 okt: JAPAN rejsekursus skal publikum engageres og spille en en stigning på 40 procent i antallet af selv Ta’ havde meldt sin interesse. Efter 31 jan - 6 feb: og syng kultur, historie og mystik aktiv rolle, og forfatterne skal ned i tilmeldte til de korte kurser. Det svarer nærmere en uge med korsang overvejelser, og efter et besøg (1 uge på højskolen + 1 uges rejse) 7 - 13 feb: på Selvforsvar for ældre til, at der nu hvert år er mellem skolen, valgte hun dog alligevel ikke 11 -40 17og okt: Ta’øjenhøjde. og skriv kommer til at14fore- 20 feb:at Fortæl - 24 okt: Ta’ ogHovedfestivalen læs 45.000 kursister, der tager en18uge eller slå til. dit liv gå på herregården Rønnebæksholm, mundtlig fortælling, erindring og livsfortælling klassisk og moderne litteratur to på et af de mange tilbud, højsko Bestyrelsesformand Hans Peter hvor Grundtvig tilbragte sine somre i 21 27 feb: Motion og leg den mørke 25 31 okt: Musik er sjælens balsam lerne udbyder. Drisdal siger omi sagen ”Dettid er en feb - 6 mar: Vejr og vind med og om sang og musik årene 1851 til 1854. ”Det er for os 28 helt /ah meget uheldig sag. Vi havde da helt et kursus meteorologi 1 - 7 nov: Ta’ og tænk indlysende at trække en linje tilbage til i sikkert troet, at vi ville finde en løsning 7 - 13 mar: Svømning for vandskrækkere filosofikursus: fra Kierkegaard til Grundtvig og hans tanker om folkemed Morten, men det kunne ikke lade 14 -er27 mar: JAPAN rejsekursus Arno Victor Nielsen oplysning”, siger Kim Dawartz, der sig gøre”. og mystik 8 - 14 nov: Hvad er det lige med kulturchef i Næstved Kommune,kultur, til historie /cp (1 uge på højskolen + 1 uges rejse) ham Grundtvig? Kristeligt Dagblad. /ah

Bosei er japansk og betyder: Stræb mod stjernerne Se hvordan: Bestil specialbrochure

juni 2009


Gode tal kan sikre fremtidens højskoler Årsregnskaberne fra højskolerne bliver i disse måneder fremlagt på generelforsamlinger landet rundt. Mange af dem ser ganske fornuftige ud, nogle endda ovenud fornuftige. Rødding Højskole kunne præsentere et overskud på 730.000 kr. Forstander Anja Ryskind-Eriksen fra Rødding Højskole siger om overskuddet: ”Det er dejligt at have det som en buffer. Det har også betydet, at vi har opnået støtte fra Realdania til en bæredygtighedsvurdering, som bliver foretaget af Dansk Bygnings Arv, fordi de kan se, at vi har en stabil økonomi, og der er en fremtid for vores skole” Bæredygtighedsvurderingen bliver lavet i løbet af de næste 3-4 måneder, hvorefter der skal søges fonde til renoveringen af skolen. /cp

Spildte Presseklip markedsføringskroner En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at folkehøjskolerne samlet bruger 26 millioner kroner om året på markedsføring. Mange penge, når det tidligere er blevet påvist, at mange højskoleelever vælger højskole ud fra, hvad der netværk af venner og familier anbefaler. Hvis man spørger PR og Marketingschef på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Rune Bille, er det da også begrænset, hvad de bruger på marketing. Han bekræfter i stedet, at de fleste elever er endt på skolen pga. anbefalinger fra nogen, de kender. ”De fleste af vores elever kommer fra gymnastikmiljøet, hvor man i forvejen kender skolen, fordi ens familien eller venner har gået her. Derfor har vi ikke det store marketingbudget” Derudover fortæller han: ”I længden vil vi bruge flere penge på annoncering på nettet end i diverse blade. Vi tror, at det er dér, at vores målgruppe søger informationer og når vi spørger vores elever, om de har lagt mærke til annoncering i ungdoms- og uddannelsesbladene, får vi sjældent et positivt svar.” /cp

”Det bør faktisk være en menneskeret at komme på højskole, for der findes næppe bedre steder at få venner og skabe netværk før man skal til at studere. Det har virkeligt overrasket mig, hvor hurtigt vi har lært hinanden at kende.” Nikolaj, elev på Rødding Højskole til musikmagasinet Gaffa den 30. april. ”Det er virkelig integration i praksis. Er man ældre og bor uden for de større byer, får man måske det meste af sin information om indvandrere via medierne og det kan godt give et forvrænget billede.” Sekretariatschef i Ensomme Gamles Værn Mette Halding om, hvad et højskoleophold på Løgumkloster Højskole kan gøre. Fra Jyske Vestkysten den 20. maj. ”De implicerede folkehøjskoler har formentlig vidst, hvad der foregik. Men det er strenge tider - og så lukker man gerne et øje for noget plat, der kan hjælpe en skole gennem endnu en anstrengt sæson.” Ledende artikel i Ekstra Bladet om højskolernes kendskab til Flemming Darres dobbelttilskud til kursister. Den 25. maj. /cp

s. 7


s. 8

juni 2009


tendens Professionalisme er et fy-ord

De glade amatører Vi foretrækker det uforpligtende engagement, frem for de etablerede politiske partier. For professionalisering er et fyord, når græsrødderne engagerer sig i landets NGO’er, til trods for, at organisationerne bliver mere strømlinede og professionaliserede af karina søby madsen ”our climate - not your busi ness” står der på bannere i diverse højder og drøjder, som omgiver en demonstration imod ”kapitalisternes forsøg på at kidnappe miljøet”, som det hedder i oplægget til demonstrationen. En gruppe af 300 mere eller mindre sortklædte, mere eller mindre hætteklædte unge bevæger sig fra Christianshavns Torv i København mod Bella Centret, hvor World Business Summit finder sted fra den 24.-26. maj. Målet er at forstyrre konferencen så meget som muligt ved at trænge ind i Centret. Stemningen er fuld af engagement, reggae og brandtaler, der emmer af en vis portion vrede vendt imod de virksomhedsledere, der er samlet til konferencen for at drøfte klimaforandringer og hvad, der må gøres. Fire år tidligere var det et andet indtryk, der prægede bybilledet. Over alt, på busser og toge, hang billeder af supermodellerne Louise P og Christian

Hald, der rislede kurvand over hinandens halvnøgne kroppe. Og denne gang var det ikke Cult Shaker eller H&M, der forsøgte at sælge produkter, men i stedet Dansk Røde Kors, der sammen med mineralvandsfirmaet Aqua D’or satte fokus på manglen på rent drikkevand verden over ved at lade to af Danmarks mest kendte modeller posere. De to beretninger giver et billede af de moderne NGO’er og græsrodsorganisationer. De fortæller om et øget politisk engagement, som antager meget forskellige former i disse år, og desuden giver de et indtryk af, at de etablerede organisationer såsom Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp efterhånden er så professionaliserede, at de drives som om, de er kommercielle virksomheder - med fokus på branding, bundlinje og årsrapporter. aktivisme Kenneth Haar er nærmest indbegrebet af aktivisme. Ganske vist er han flasket op med et partipolitisk engagement i Enhedslisten, som han desuden har arbejdet i Folketinget for i ni år, men de seneste år har hans interesse bevæget sig mod det mere aktivistiske. I dag er han engageret i både Attac, tænketanken Ny Agenda, der har til formål at fremme analyser og debat om EU, samt Corporate Europe Observatory, der arbejder for at afdække erhvervslivets lobbystrategier i EU. Han var desuden medinitiativtager til demonstrationen Our Climate - Not Your Business, og han var en af bagmændene bag prisuddelingen Climate Greenwash Awards - en pris givet til ”den største klimasvindler”. Prisen blev givet i forbindelse med demonstrationen, og den skal ifølge bagmanden ses som en ”kommentar til erhvervslivets forsøg på at få stor indflydelse på dette års afgørende klimaforhandlinger.” ”Det er ikke fordi, erhvervslederne

s. 9

NGO - står for Non Governmental Organization. Det er betegnelse for en organisation, som ikke styres af staten, f.eks. velgørenheds-, menneskerettigheds- og miljøorganisationer.

»

Det er simpelthen nemmere for de unge at overskue at blive shanghajet til en sms-demonstration end at møde op på et bestemt tidspunkt til et politisk møde, og det er NGO’ernes og græsrodsorganisationernes store styrke. lars skov henriksen, aalborg universitet


tendens Professionalisme er et fy-ord

s. 10

»

Man ser i disse år en dyb indre splittelse i især de større NGO’er, en nærmest uløselig konflikt mellem reformatorer og græsrodsaktivister. En konflikt, der også til en vis grad handler om en generationskløft. Hvor reformatorerne føler, at en professionalisering er nødvendig for, at man kan forvente at blive taget alvorlig som samfundsaktør i dag, føler aktivisterne, at man mister troværdighed og autenticitet ved at indgå på mediernes præmisser og operere ud fra en nytte-logik snarere end en moralsk indignation. anne vestergaard, cbs

juni 2009

fotokunst Ulrik Jantzen. Dansk fotograf og grundlæggerne af Das Büro. Billederne er leveret af Dask Gallery www.daskgallery.com

ikke taler bekymret om klimakrisen – det er deres svar, den er gal med”, siger Kenneth Haar og fortsætter med at forklare, at erhvervslivet er knyttet til gammeldags teknologi og tankegang og mest af alt er interesseret i at fortsætte deres ’business as usual’. Endvidere ekspliciterer han: ”Vi ville sørge for, at erhvervslivet ikke kan fremstille sig som klimavenlig, når det mest er interesseret i at forme den internationale politik, så den passer til dem. Vi må diskutere, om erhvervslivet skal tilpasse sig en politisk dagsorden - eller omvendt.” Også Thomas Meinert Larsen, der er forsker ved Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, engagerer sig i græsrodsmiljøet. Sidste år startede han og omkring 150 andre aktivister Klimabevægelsen, fordi han ”Simpelthen ikke kunne lade være.” Han fortæller, at det var bekymringen over, hvordan hans egen livsførelse medvirker til forværrelsen af klimaforandringerne, der drev ham. Dermed er han på bølgelængde med størstedelen af danskerne. Ifølge en meningsmåling foretaget for Klima- og Energiministeriet sidste år mener 80 % af danskerne, at vi har et personligt ansvar for at gøre noget ved klimatruslen. 82 % siger endvidere, at de også vil gøre noget konkret for at nedsætte deres C02udledning. Lars Skov Henriksen, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet og har forsket i danskeres frivillighed, siger: ”Min fornemmelse er, at der er mange, der engagerer sig i disse år, og at der er en øget tendens til, at de unge deltager i politiske bevægelser og miljøorganisationer.” Han peger på, at en væsentlig årsag er konjunkturerne. ”At der i disse år er fokus på klima betyder et øget engagement. Der er i høj grad sat en politisk dagsorden omkring emner som klima- og finanskrise, og den kan ikke undgå at påvirke befolkningen.”

fleksibilitet Men med den enorme ladning politisk engagement i bøssen, hvorfor er det så ikke de politiske partier, der mærker en tilstrømning? Lars Skov Henriksen anfører, at en væsentlig årsag er, at partiernes struktur er rigid, mens græsrodsorganisationernes og NGO’ernes tilgang er mere ad hoc, og de arbejder projektorienteret. Han siger: ”Det er simpelthen nemmere for de unge at overskue at blive shanghajet til en smsdemonstration end at møde op på et bestemt tidspunkt til et politisk møde, og det er NGO’ernes og græsrodsorganisationernes store styrke.” Det er et tilsvarende argument, Kenneth Haar fremfører, når han forklarer, hvorfor hans engagement har forflyttet sig fra det partipolitiske til det stadigt mere aktivistiske. Han siger: ”Det er lettere at engagere sig direkte og bestemme sagens forløb i en græsrodsorganisation. I et politisk parti skal man hele tiden være sikker på, at baglandet er med. Det er lettere at operere frit i græsrodsorganisationerne.” professionalisme kontra aktivisme Det er ikke kun de politiske partier, der er udfordrede, det er også de etablerede NGO’er såsom Røde Kors og Verdensnaturfonden. Når Thomas Meinert Larsen forklarer, hvorfor han var medstifter af Klimabevægelsen og ikke bare meldte sig ind i de etablerede miljøorganisationer såsom Greenpeace, NOAH eller Verdensnaturfonden, forklarer han, at Klimabevægelsen i modsætning til de øvrige NGO’er kun fokuserer på klimakrisen og ikke på andre problemer som miljø- og fattigdomsproblematikker. Desuden anfører han om de etablerede organisationer, at de: ”med årene er blevet ganske ’professionaliserede’”. Han siger: ”I de etablerede NGO’er er det


s. 11

en håndfuld fastansatte personer, som sidder - hver især med høj ekspertise på oftest meget komplekse politiske problemstillinger - og organiserer arbejdet. Muligheden for selv at lave aktiviteter i Klimabevægelsens navn er derfor fundamentalt anderledes end i øvrige organisationer.” Netop den stigende professionalisering er en udfordring for de etablerede NGO’er ifølge Anne Vestergaard, der forsker i NGO’er ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse ved CBS. Hun siger: ”Man ser i disse år en dyb indre splittelse i især de større NGO’er, en nærmest uløselig konflikt mellem reformatorer og græsrodsaktivister. En konflikt, der også til en vis grad handler om en generationskløft. Hvor reformatorerne føler, at en professionalisering er nødvendig for, at man kan forvente at blive taget alvorlig som samfundsaktør i dag, føler aktivisterne, at man mister troværdighed og autenticitet ved at indgå på

mediernes præmisser og operere ud fra en nytte-logik snarere end en moralsk indignation.” Årsagen til den stigende professionalisering er bl.a. Udenrigsministeriets krav om, at 10 % af ulandsorganisationernes arbejde i udviklingslandene skal komme fra egne midler. Det har især haft betydning for rene udviklingsorganisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke, der i mange år var stort set fuldfinansierede af staten. Professionaliseringen skal samtidig ses i lyset af en øget konkurrence NGO’erne imellem. Ifølge Anne Vestergaard er antallet af NGO’er vokset kolossalt både nationalt og globalt i de seneste årtier, og dermed skærpes konkurrencen om både offentlige og private midler. Hun understreger: ”Det betyder samtidig, at NGO’ernes evne til at tiltrække sig opmærksomhed, udskille sig og fremstå troværdige er blevet afgørende for deres overlevelse.” Det er denne konkurrence om op-

mærksomhed og økonomiske samarbejdspartnere, der resulterede i Røde Kors’ kampagne sammen med Aqua D’or. Bagsiden af kampagnen var en kritik af, at Røde Kors gik på kompromis med sine idealer for at få penge i kassen. Og det er denne balancegang, NGO’erne hele tiden må øve sig på. Som Anne Vestergaard siger: ”Dilemmaet er i høj grad virkeligt. Er det muligt for en NGO at bevare sin moralske og politiske autoritet samtidig med, at man lader kommercielle logikker styre dens drift? På den anden side er det et spørgsmål, om NGO’erne kan overleve, hvis ikke de professionaliserer deres organisationsstruktur og tilpasser deres budskab en moderne medievirkelighed.” folkelighed Tilbage til den indledende demonstration, så kom ingen af aktivisterne ind i Bella Centret. Til gengæld blev 71 aktivister anholdt for forsøg på at


tendens Professionalisme er et fy-ord

s. 12

»

Dilemmaet er i høj grad virkeligt. Er det muligt for en NGO at bevare sin moralske og politiske autoritet samtidig med, at man lader kommercielle logikker styre dens drift? anne vestergaard, cbs

trænge igennem politiets afspærringer ifølge Københavns Politi. Inde bag Centrets mure forløb konferencen uforstyrret, og den mundede ud i en sluterklæring henvendt til politikerne, der skal deltage i Klimatopmødet i december. Heri hedder det: ”En effektiv global klima-aftale må etablere et ambitiøst mål og sætte udledningsmål, der beskytter os og kommende generationer mod risikoen ved klimadestabilisering.” Virksomhedslederne anbefalede ikke et bestemt mål for, hvor meget de rige lande skal reducere deres CO2-udledninger, og der var da heller ikke tale om, at erklæringen som sådan blev vedtaget af de mere end 700 samlede erhvervsledere. I stedet var det arrangøren, Copenhagen Climate Council, hvis medlemmer tæller 32 fremtrædende erhvervsledere

fra bl.a. USA, Kina, Indien, Norge og Danmark, der udformede og præsenterede erklæringen. Greenpeace-Internationals øverste chef Gerd Leipold erklærede sig efterfølgende skuffet over, at erhvervslivet ikke kom med et stærkere budskab, men hvad med de aktivistiske bevægelser - kan de påvirke klimadebatten og dermed få politisk indflydelse? Thomas Meinert Larsen siger: ”Klimabevægelsen er en del af det kollektive pres, som skal til for at ændre dagsordenen. Vi vil næppe kunne måle lige præcis hvilken rolle Klimabevægelsen har haft, men om 10-20 år kan vi glæde os over, at vi - sammen med andre - kunne ændre samfundet i en mere klimavenlig og bæredygtig retning.”

Husk at du som medlem af Folkehøjskolernes Forening i Danmark gratis kan få trykt dit navn på forsiden af din nye højskolesangbog med

guldtryk www.hojskolesangbogen.dk www.ffd.dk/medlem

juni 2009


Den ubehagelige natur - eller hvorfor vi ikke rigtig gør noget ved klimaet

tendens De andre indvandrere

Højskolen ind i ghettoen Når angsten kommer til byen

Frisind

Ensretning i kulturkampens hede

I anlednin

- må lærere have en holdning?

g af Birthe

Rønn Hornbec

hs 65-års

Fra højskole til koncern - er der grænser for vækst?

Hvorfor hører vi ikke fra dem?

fødselsd

ag

Da Danmark blev ”forbudssverige”

oktober 2008 siden 1876 kr. 49,50

siden 1876

august 2008

juni 2008 siden 1876

september 2008

siden 1876

Kulturmagasin med tyngde

s. 13

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned.

de frie skolers advokat ®

Abonnement på www.hojskolebladet.dk

Ses vi den 11. juni på Grundtvigs Højskole?

www.frieskolerlaw.dk

de de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® Ses vi den 11. juni Ses vi den 11. juni på Grundtvigs Højskole? på Grundtvigs Højskole?

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk


højskole Tidsånden kort

s. 14

Hot & not

af ida ebbensgaard

»

Det måtte ske: Så er Facebook officielt dødt. Gnisten forsvandt, det skete i marts. Fra nu af vil det flyde over i marketingsgøgl, usælgelige andelslejligheder og venner, man ikke genkender, når man møder dem tilfældigt.

HOT

NOT

jon stewart Jeg konstaterer stille og roligt: Daily Show er verdens suverænt fedeste tv-show.

End of Facebook Det måtte ske: Så er Facebook officielt dødt. Gnisten forsvandt, det skete i marts. Fra nu af vil det flyde over i marketingsgøgl, usælgelige andelslejligheder og venner, man ikke genkender, når man møder dem tilfældigt. Heller ikke, hvis de siger, de kender en. Og forundret tilføjer: Du ved godt, at vi er venner på Facebook, ikke? Nej. Det vidste jeg sgu ikke.

happy ending downtown tarm Lars Husums debutroman fra efteråret, tjubang, den er fed, ”Mit venskab med Jesus Kristus” - og nej, vi er ikke ude i et nyreligiøst ridt, men i et moderne eventyr, en fullscale aktantmodel komplet med jysktalende hjælpere i cowboytøj, moderate mængder hokus-pokus og en helt, der må gå så grueligt meget igennem, inden han får prinsessen og det halve Tarm. marie fisker Ny rocksild, lille pige med stor guitar og en stemme så dyb, at hun går næsten i resonans med Steen Jørgensen fra Sort Sol, når de synger. danmark fra april til september Bare kom an, globalisering! Danmark om sommeren er simpelthen verdensklasse. I byen med grill i gården & hvidvin på bryggen. På landet med hvide asparges, nye kartofler fra Kvistgård og jordbær, nye danske jordbær. berlingske tidende Det er sgu en god avis. Virkelig. Alle skulle prøve den. Ja, det koster, men det GØR kvalitet. bryllupper I skarp kontrast til højskolers elev-aften-åben-scene-kulturcaféarrangementer er bryllupper det eneste arrangementskoncept i verden, hvor det er ok at køre seks timers amatørunderholdning i træk. Det er tyktflydende lykke: Gommens stemme knækker over, vennerne gir den gas med parykker og skønsang, og moster mindes, hvornår der sidst var bryllup på Nordgård, Det var jo vores bryllup, Per.

juni 2009

vinkeflæsk Den løse hud på overarmen, som dingler i modsat frekvens af resten af armen, hvis man i ærmeløs t-shirt vinker til venner. ravkædejuntaen Politikenlæsende, bedrevidende, klisterhumanistisk segment af dillerdaller-damer med store ravsmykker og noget, der er strikket eller filtet på overkroppen (de ondeste af dem har det også på underkroppen). Ravkædejuntaen sidder på forreste række på ethvert højskolekursus og stiller spørgsmål til Ib Michael, mens mundvandet drevler. Puds, Rune Lykkeberg, puds! the à la menthe Libanesisk restaurant et spytkast fra Højskolernes Hus med madforgiftningsgaranti og formentlig verdenshistoriens sureste smiley. Asssss-holes, fremgurglede jeg med hovedet nede i en balje hele natten til lørdag. personlig træner Person, der scorer 450 kroner i timen for at råbe: Én til, én til, mens man er ved at kvæles i sit eget tykke spyt i en romaskine.


debat Mildt sagt

Mildt sagt

- det er vigtigt at tænke positivt

Subtilt!

Stakkels unge

Hurra for nytænkningen

De unge er politisk uengagerede samt historieløse! Sådan lyder anklagen ofte fra en række af Danmarks guldaldertænkere. Morten Albæk, Tim Knudsen, Bertel Haarder er blot tre eksempler fra erhvervsliv, akademia og politik. Alting var bedre engang, og nu går det den vej, hønsene skraber og kohalerne vokser - bagud, nedad! Men de tager fejl. Den afsluttede valgkampagne til EP viser stor flid blandt unge, som med spraydåser engagerer sig i demokratiet ved at male oven på andres valgplakater. Især plakaten, hvor Morten Messerscmidt med sovekammerøjne appellerer til vælgerkorpset, udsættes for overskæg samt slogan over temaet: ”Giv os Danmark holocaust tilbage.” At overmale andres plakater viser sandt parlamentarisk engagement. Og brugen af holocaust viser veltrænet sans for de indlysende paralleller mellem dagens retssamfund og de nazistiske udryddelseslejre som, fra Wannseekonferencen i 1942 og frem, førte til uhyrligheder som retteligt bør sammenlignes med en EU’s potentielle udåd. Denne form for politik er hverken uengageret eller fordummet. Den er yderst subtil.

Det er forståeligt, hvis de unge har lidt svært ved at gennemskue de krav, som tiden stiller til dem. Først bliver de kaldt for Generation Nå. En flok af tv-zombier, der primært interesserer sig for musikvideoer og eskapaderne på et hotel i Mexico. En kvalitetsblind horde, der tror, Macbeth er et coin-offer på Mac’en. Og blottede for politisk engagement er de selvfølgelig også. Bevares. Men så går de sammen i en art basisgrupper og snakker sig frem til, at der måske ligger en kulinarisk verden uden for McDonalds og et politisk engagement, der rækker ud over smsafstemninger til diverse talentkonkurrencer. Alt burde være i den fineste orden, men når de så udtrykker deres nyvundne holdninger i det offentlige rum og sætter deres præg på Hyskenstræde, så er der ballade igen. Jeg kan godt forstå, hvis de har svært ved at finde ben at stå på. Stakkels ungdom nu til dags.

En cadeau til Peter Christensen (V) for et tiltrængt opgør med forældede bureaukratiske autoriteter. Alt for længe har vi måttet høre på sure gamle mænd som Lykketoft og Helveg Petersen. De trækker love helt tilbage fra midten af det nittende århundrede op af deres politiske høje hat uden forståelse for, at vi lever i en ny tid med behov for nyt politisk initiativ. Rigsrevisioner, ombudsmænd og forespørgselsdebatter hindrer entreprenante politikeres muligheder for at skabe tiltrængt forandring, hvis Danmark skal følge med i en verden i rivende udvikling. Det bør pensionsklare professorer langt fra den politiske virkelighed snart kunne indse. Man må ikke glemme, at vi lever i et demokrati, og at der siden 2001 har siddet en regering, som er valgt af flertallet af Danmarks befolkning. Det betyder, som Peter Christensen selv siger, at de bureaukratiske institutioner undergraver sig selv, når de politiserer. Og det gør de jo - må man mildt sagt sige - når de hele tiden taler folkedybets repræsentanter imod.

Thomas Emil Jensen

Gertrud Thisted Højlund

Svend Thorhauge

s. 15 15 s.


debat Kommentarer

s. 16

Tilbage til litteraturen! af poul holm bangsgaard, mag. art. tidligere højskoleforstander og -lærer Der kan være mange gode grunde til at læse: For fornøjelsens skyld, for at fylde tiden med noget godt, for at få en eksamen eller måske for at lære andre tider, steder eller mennesker at kende. Som læser søger man den gode historie. Lige fra børne- og ungdomsbøger møder vi i den gode bog et spejlbillede på de udfordringer, livet møder os med. Samtidig kan man sige, at skønlitteratur kan opleves som en genvej til forståelse af virkeligheden. Den skønlitterære forfatter kan tilrettelægge sit stof, så man som læser møder verden som overskuelig og gennemskuelig. Det ubetydelige er sorteret fra, så man uden for megen støj på linien ser sig selv og den ydre verden. Endelig er der dannelsesaspektet som det, der giver os mulighed for at tale om noget og tilegne os viden gennem en fornøjelse, som er en af læsningens vigtigste drivkræfter. Et eksempel er Steen Steensen Blichers novelle ”Hosekræmmeren”. Vi læser novellen for handlingens og spændingens skyld; men opdager bagefter, at den måde, historien blev fortalt på, gav os et indtryk af, hvor meget man kan tage fejl af mennesker. Hvor uventet virkeligheden kan vise sig. ”Hosekræmmeren” er en historie om ulykkelig kærlighed; men titlen er netop ”Hosekræmmeren” og ikke ”Cecil”. Det er hosekræmmeren, der gennem egenrådighed bringer ulykke over sit hus. Vi læser om menneskers illusioner og kortsigtede ønsker og novellens indledende naturskildring bliver med tilbagevirkende kraft til en del af handlingen. Når man bliver opmærksom på historiens komposition og teknik, ser man med et jeg-fortælleren for sig. På

juni 2009

denne måde kan fornøjelse, dannelse, lyst og viden gå hånd i hånd og blive hinandens forudsætninger. Så har man som læser oplevet, at det er vigtigt at forholde sig til det, man læser. Det, der fortælles må suppleres med måden, det fortælles på. Først da udfolder teksten sig med alle skønlitteraturens muligheder. Den fiktive tekst kræver stor opmærksomhed. Den skal ikke blot forstås; men også fortolkes. Litteraturundervisning på højskolen bør derfor ikke begrænses til læsning og ’skriv selv’. Egentlig tekstanalyse bør komme ind for at skabe en dialog mellem tekst og læser. Begge har nemlig et ord at skulle have sagt. Teksten bør ikke være et viljesløst offer for læsernes forskellige flyvske meninger. Man må opgive at have nok i sig selv og i stedet åbent gå i dialog med teksten. Hvis det lykkes at formidle en glæde ved tekstanalyse, vil det blive et kærkomment supplement til glæden ved at læse. Som læser har man af gode grunde en central placering, når man taler om et værks opståen og eksistens; men selve værket er ikke uden betydning. Man kan tale om et egentligt spændingsfelt mellem lyst til at læse og den nødvendige fortolkning på samme måde, som det paradoks, at først når litteraturen vedkender sig sin meningsog nytteløshed bliver den til egentlig mening og nytte. Det, der starter som en lystrejse, kan let ende med stor nytteværdi. Fortolkning må ikke stå i vejen for læselyst; men den subjektive oplevelse må ikke gøre det ud for litteraturundervisning ej heller under navnet ’skriv selv’. Oplevelse og fortolkning må gå hånd i hånd, så forskellige aspekter ved læsningen kan arbejde sammen i en god spiral og være hinandens forudsætninger. Der findes ingen lette genveje for den gode læser og hvis man

vil læse gode bøger, er det kun muligt, hvis man er en god læser. I Halland havde de et sagn om Ebbe Skammelsen, der går på, at da han ankommer til en bestemt gård hører en pige, som sidder ved væven og synger visen om ham. Det gjorde det endelig muligt for ham at dø og blive begravet, for det var spået, at han først kunne forløses, når han hørte sin egen vise blive sunget. Det fik min kollega på Båring Højskole i 70’erne, Jytte Engberg, til at drage en sammenligning til højskolernes litteraturundervisning: ”Jeg tror ikke, man kan finde fornemmere udtryk for forståelse af digtningens væsen og styrke end dette almuesagn: Forsoningen med menneskelivets kår gennem det at høre sin egen vise sunget, at se menneskets skæbne overvundet af sproget, så det er til at bære, til at komme til rette med. At prøve at give eleverne midler i hænde hertil, at skærpe deres lydhørhed for dette at høre deres egen vise sunget - det er vel det, vi vil med danskundervisningen.”

»

Litteraturundervisning på højskolen bør derfor ikke begrænses til læsning og ’skriv selv’. Egentlig tekstanalyse bør komme ind for at skabe en dialog mellem tekst og læser. Begge har nemlig et ord at skulle have sagt.


Kedeligt design

»

En enkelt sagde ligeud: ”Jeg gemmer bladet væk. Det vil skræmme enhver potentiel højskoleelev lang væk, hvis vedkommende tror, at dette her er et billede på højskoleliv.”

af poul lybæk,tidligere formand for vrå højskole, nuværende seniormedlem af bestyrelsen Jeg synes Højskolebladets layout er så kedeligt, ensartet og forudsigeligt, at man, når man, når man får det nye nummer, kan få den tanke, at det er et gammelt blad, man ved en fejl har fået fat i. Der er noget ”fisefornemt” ved hele opsætningen. Nogle af typerne er så små, at alle over 30 skal have briller på for at læse, hvad der står. Ja, man kan næsten tro, at typografien er en så væsentlig del af layoutet, at udseende er vigtigere end indhold. Allerværst er det måske, at layoutet er så stereotypt, så konsekvent ensartet, at der ingen relation er mellem de enkelte artiklers udseende og deres indhold. Gab! Jeg har spurgt mig for, om det bare er mig, der ikke forstår dette flotte layout. Nogle siger lige ud, at de ikke længere gider læse Højskolebladet. Andre formulerer sig lidt finere med ord som: ”Jeg har ikke lige haft tid til at blade det igennem”. Ikke en eneste har sagt, at bladet i sin form netop udstråler livet på højskolen. En enkelt sagde ligeud: ”Jeg gemmer bladet væk. Det vil skræmme enhver potentiel

højskoleelev lang væk, hvis vedkommende tror, at dette her er et billede på højskoleliv.” I ren protest tog jeg forleden læsebrillerne på og satte mig til at læse Højskolebladet april 2009 igennem fra ende til anden. Og det er jo godt meget af det, der står i dette nummer. Rigtig godt endda. Utrolig interessant f.eks. at læse Familieliv 2.0, hvor der omtales en person, der fortælle sit navn og tilføjer ”det er min nuværende kæreste”. En anden præsenterer sig som ”single med kæreste”. Vi med læsebillerne, der lever i en forestilling om, at trofasthed er at være nær, når min partner har brug for mig, får nu at vide, at det moderne menneske i højere grad forestiller sig lykken igennem variation end gennem gentagelse. Sjovt nok kender jeg flere unge mennesker, der lever med hinanden i tæt trofasthed. Men det kan jo være, at de nye tider endnu ikke er nået til Nordjylland. Men det er faktisk en god og spændende artikel, der kalder på både eftertanke og protest. Og mit ærinde er nu ikke at anmelde hele bladet, men mit råd er at overvinde aversionen mod formen og fordybe sig i indholdet. Og måske håbe på, at redaktionen på et eller andet tidspunkt erkender, at Højskolebladet også i sit udseende skal udstråle højskoleliv! svar: Vi har fået mange henvendelser på bladets nu efterhånden et år gamle design. Langt de fleste er overvejende positive, men også kritiske røster har meldt sig på banen. Vi har forsøgt at skabe et tidssvarende udtryk i både indhold og design, men er selvfølgelig åbne for kritik. Vi vil gerne meget gerne høre din mening - så skriv en kommentar på www.hojskolebladet.dk. Redaktør Andreas Harbsmeier

Donslund de luxe i ursuppen Jeg har ikke sprunget fra tre’eren, siden jeg var barn, dengang vandet under mig var renset med klor, og klitter var sandbanker ved Vesterhavet. Men nu har jeg set Anti-Christ, så i dag springer jeg ned i ursuppen, hvor maggi-terningerne består af koncentreret seksualitet, angst og død, og hvor bollerne er mundsmuttet af Trier og Grundtvig. Den mørke Trier i den lyse tid, og den lyse Grundtvig i den mørke tid. Min bror og jeg plejede at bytte boller til familiefesterne. Han kunne kun lide melboller. Jeg foretrak kød. Mellem os var der striber af suppe på dugen. Vi så verden fra to forskellige vinkler, det gør vi stadig.

Hvor længe skal højskolerne nøjes med at være spildt suppe på dugen og ikke være dem med boller i bukserne. Jeg tror, Grundtvig gjorde mere end at snakke med den skønne Clara Bolton i England. Hende, der overbeviste ham om, at kroppen og urinstinkterne er ”guddommelige”. Min bror ville tilslutte sig koret af: ”He did not have sex with that woman.” Men de kan godt pakke sammen. Nikolaj F.S.G. var kropslig og forførende, fyldt med angst, manier og drifter. Lars Von Trier faldt i gryden som barn. Han ved, hvor ursuppen bliver til sump, og hvor bollerne er lavet af blodigt kød og afklippet klitoris. Han trækker sig selv og sine skuespillere til den yderste grænse. Derfor kan han vise, at essensen først opstår i kontrasten mellem vanviddets eksistentielle realisme og poesiens æstetiske slowmotion. Fælles for bollerne i ursuppen er, at de har mod til at være i opposition til den offentlige mening. Hvor længe skal højskolerne nøjes med være spildt suppe på dugen og ikke være dem med boller i bukserne, der giver ministeriet-for-håndfodring-og-kontrol fingeren og definerer sandheden på ny? Jeg håber, nogen kan give mig svar på årsmødet. Anne-Marie Donslund er forfatter

s. 17


debat Bogkritik

s. 18

Det tålsomme standpunkt af lars andreassen, lærer på egå ungdoms-højskole

Oplysning og tolerance Arv og aktualitet Rune Engelbreth Larsen. Aarhus Universitetsforlag. 211 sider. Kr. 248.

Tolerance er noget, vi taler om, når vi har brug for det. Og vi taler meget om tolerance og ytringsfrihed i disse post-muhammedtegning-tider. En helt aktuel grund til at beskæftige sig med begrebet er, at regeringen netop opgivet at invitere den kontroversielle hollandske politiker, Geert Wilders, til sin konference om ytringsfrihed. Det har så til gengæld Trykkefrihedsselskabet gjort på trods af, at Wilders mener, at Koranen bør forbydes. Og FNs Durbankonferencer, hvor visse nationer arbejder på at få sidestillet religionskritik med menneskerettighedskrænkelser, viser at vi også bør beskæftige os med begrebet oplysning. Rune Engelbreth Larsen beskæftiger sig med begge begrebers historie i sin nye bog Oplysning og Tolerance. Arv og aktualitet. det multikristne europa I den vestlige kultursfære har religiøsiteten i egen selvforståelse være vigende i gennem de sidste par århundreder, men den tegner sig atter som en betydningsfuld (politisk) faktor, ikke mindst på baggrund af mange muslimske indvandrere. Men ifølge Engelbreth er pluraliteten ikke et særsyn og derfor burde fredelig sameksistens ikke udgøre det massive problem, som man ind imellem kan få indtryk af. Vesten har gennemløbet flere ”pluraliserende” processer. Vi er gået fra at være monopolitiske til at være multipolitiske samfund. Ikke blot trives der en mangfoldighed af politiske synspunkter. Nej, siden kristendommen kløvedes i en ortodoks og katolsk retning og senere til flere protestantiske, har vi nærmest gennemlevet en ”multikristen” udvikling, og kristendom er mere varieret

juni 2009

og mangesidig end den nogensinde før har været. tolerancens moder er intolerance Engelbreth argumenterer for, at ”religiøs tolerance er den religionshistoriske regel, og religiøs intolerance undtagelsen” (side 44). Lidt nævenyttigt kan man påstå, at grunden til at tolerance, ytringsfrihed og menneskerettigheder er produkter af vesten netop skyldes de kristne retningers indbyrdes intolerance, der i lange perioder resulterede i undertrykkelse, fordrivelser og massakrer på dem som nu ikke var kristne på den rigtige måde. Det siger noget om kirkens tolerancetærskel, at filosoffen John Locke anså det for at være forbundet med rettighed omhu at udgive sit Brev om Tolerance anonymt i 1689. Som nævnt: denne intolerance skulle jo være undtagelsen, og for at påvise dette, fører Engelbreth os langt tilbage i historien. Og det er, som så mange andre ting i bogen, yderst interessant. De første skridt mod eksplicitte toleranceregler skal man helt tilbage til det persiske rige (559-330 f.v.t.) for at finde. Også i det romerske rige var religiøs mangfoldighed langt hen ad vejen en selvfølge. Den muslimske Kejser Akbar, som regerede fra 1557-1605 proklamerede, at enhver frit skulle kunne tilslutte sig den religion, han behagede. arv og aktualitet Netop kejser Akbars proklamation tager sig noget overraskende ud i forhold til nutidens muslimske retorik, hvor frafald fra troen opfattes som noget, der bør straffes med døden. For at vurdere om det er muligt i dag som i fortiden at leve side om side på trods af divergerende religiøse anskuelser er Engelbreth selvfølgelig nødt til at se nærmere på trusler og


Bogkort ved andreas harbsmeier

s. 19

trusselsbilleder, og det gør han ved at gå til de religiøse skriftkilder. Man kan indvende mod Engelbreth, at han ikke forholder sig tilstrækkeligt til det, vi ser i praksis. På den anden side er det ikke hans ærinde, han vil langt hellere mane til besindighed ved at pege på muligheder for sameksistens. De hellige skrifter modsiger sig selv på det kraftigste. Konsekvensen af disse modsigelser er, at vi har mange forskellige fortolkningstraditioner inden for hver enkelt religion. Det er således helt befriende at læse et korancitat, der taler for frihed i valget af religion, samt et sted, hvori der gøres op med det gammeltestamentlige bud om øje for øje. Pointen er klar: der er intet i skrifterne, der forhindrer fortolkninger, som befordrer fredelig sameksistens, og denne konstatering er i sig selv vigtig. Der er arvegods, der kan tegne en fredelig fremtid.

nuancernes holdeplads Man skal ikke have fulgt integrationsdebatten særlig tæt for at vide, at Engelbreth efterhånden har udviklet sig til at være en slags nuancernes holdeplads, og det er derfor ikke muligt at komme rundt om hele hans argumentation på retfærdig vis. Der er ting, han ikke diskuterer i tilstrækkeligt omfang, men når alt kommer til alt, så har det været både underholdende og intellektuelt stimulerende læsning. Engelbreth kritiserer prominente ateisters religionskritik, giver oplysningstænkerne følelser og religionsdyrkelsen den rationalitet, der bekommer den, uden at forfalde til at ville tolerere alt. En af bogens absolutte forcer er, at den medtager oplysningens tænkere fra renæssancens og frem og medtager flere landes tolerancetænkere. Man bliver både klogere og mere optimistisk af at læse Oplysning og tolerance.

Religionstolerance og religionsfrihed Af Jens Rasmussen Syddansk Universitetsforlag Er man til lekture om religionsfrihed i den lidt tungere ende, kan bogen her anbefales. Det skader sjældent at få lidt historisk perspektiv på aktuelle diskussioner. Og det får man i særdeleshed af Jens Rasmussen, der giver et omfattende indblik i de diskussioner, der førte til opløsningen af den evangelisk-lutherske enhedskultur i første halvdel af 1800-tallet.

Kierkegaard - kunsten at kommunikere Af Birgit Bertung Forlag 1

Francisco Goya. Fornuftens søvn, der avler monstre. Radering (1797). Voltaire forsvarede følelsernes ret, men anførte dog, at det er fornuften, der bør skelne mellem godt og ondt, fordi følelserne ofte blander tingene sammen.

Søren Kierkegaards filosofi har været beskrevet og belyst i et utal af værker – og i de senere år har også hans æstetik fået større opmærksomhed. Kierkegaardkenderen Birgit Bertung har begået denne lille bog om det, hun kalder Kierkegaards kommunikationskunst: Hvorfor gør han så megen brug af ironi, og skriver så ofte under pseudonym? Bogen kortlægger Kierkegaards metode – og henvender sig eksplicit til landets folkeoplysningsinstitutioner.


tendens PortrĂŚt

Superman uden kappe

s. 20

Polfoto

juni 2009


s. 21

Mangemillionæren, investoren og iværksætteren Morten Lund tabte alle sine penge fra den ene dag til den anden. Nu er han startet på en frisk. Blandt andet skal han være højskolelærer og rådgive erhvervsleder i klimaspørgsmål. Højskolebladet har forsøgt at lave et interview med ham af andreas harbsmeier det er vanskeligt at lave et in terview med en mand, der be skriver sin kommunikationsform således: ”Jeg er vant til kun at have opmærksomhed på en ting meget kort tid af gangen - jeg kommunikerer mest med verden via Twitter (140 tegn pr. besked). Jeg er en fast-food-konsument af informationer, forhold, ord og ideer. Hellere handle end at tale længe om tingene - sådan lyder mit motto.” Og det viser sig da også at være mere end vanskeligt bare at finde ti minutter i den tidligere IT-millionær Morten Lunds hektiske tilværelse til et interview til Højskolebladet. Selv om man er gået personligt konkurs, er der stadig meget at se til Der er 4 børn og en kone derhjemme, og Morten Lund fungerer desuden som konsulent for en række erhvervs-

ledere ud i miljøspørgsmål. Det vælter angiveligt ind med forespørgsler om interviews fra hele verden. Fordi han ifølge eget udsagn er en da ganske få, der har stillet sig op og sagt, at han har tabt alt på krisen - og at han selv har taget det fulde ansvar for det. Dem er der ikke så mange af. For nyligt var han coverboy på noget så eksotisk som den polske udgave af det anerkendte amerikanske magasin Forbes - som han valgte fordi det var ”skørt og sjovt”. kontakt Da det omsider er lykkedes at komme igennem til Morten Lund på mobilen, siger han: ”Jeg har ikke tid lige nu, men hvis du læser lidt på min blog kan vi klare det på 10 min,” siger han, ”og undskyld, at jeg er lidt kort for hovedet”. En lang række Sms’er senere, lykkedes dog faktisk alligevel at komme til at tale med Morten Lund på mobiltelefonen. Manden, der først blev berømt på at tjene en ustyrlig mængde penge fra den ene dag til den anden - og siden endnu mere berømt på at miste dem igen. Interviewet, der ender med at vare 4 min og 38 sekunder, giver også et ret klart indtryk af, at det går hurtigt i Morten Lunds univers, og at Højskolebladet muligvis ikke har så høj prioritet, når der skal tiden skal disponeres mellem arbejde, familie. Vi gør alligevel forsøget, for 37-årige Morten Lund er for nylig blevet tilknyttet den kommende højskole Bosei i Præstø som underviser i iværksætteri. Det er anledningen til interviewet. For det kan synes overraskende, at en mand, der har nu skal undervise på en højskole. Det var nok ikke sket for et år siden, hvor Morten Lund stod midt i et avis-eventyr, der skulle ende med en ulykkelig slutning. ”alt går efter planen” ”Alt går efter planen” var den ironiske

titel på 4 journalisters bog om hedengangne Nyhedsavisens turbulente liv. Det gjorde det på ingen måde. Og i særdeleshed ikke for Morten Lund, der havde investeret alt, hvad han ejede i projektet, da de islandske ejere bakkede ud. Dels fordi han mente, at der på sigt kunne tjenes penge på avisen, men også fordi han kunne lide ideen om en kvalitetsorienteret, husstandsomdelt gratisavis. Mindre end et år senere stod han tilbage uden noget, da avisen blev erklæret konkurs i september sidste år. I januar i år blev Morten Lund så erklæret personligt konkurs. Det betyder, at han ikke må eje noget det næste lange stykke tid. Derfor kan heller ikke foretage de investeringseventyr, starte nye firmaer og bedrive sit iværksætteri, som han ellers har gjort det, lige siden han var 17 og opgav en ellers lovende karriere som håndboldspiller på højeste plan. Siden er det blevet til et utal af investeringer, opstart af nye IT-projekter og meget mere. CV’et er alenlangt, og succeserne kommet med jævne mellemrum.

»

Jeg har på det seneste smilet mere, end jeg gjorde tidligere. Og selvom jeg har tabt over 120 millioner Euro, er jeg mere livsglad end nogensinde før. Jeg føler mig fri.


tendens Portræt

s. 22

»

Jeg er blevet sendt i ufrivilligt ikke-ejerskabs-mode. Jeg kan jo ikke rigtig noget nu her. Det er lige som Superman, der mister kappen.

juni 2009

Meget sigende er titlen på Morten Lunds blog ”It’s all about luck”. For det havde Morten Lund i overflod af i 2005, da internet-telefonitjenesten Skype blev solgt til amerikanske e-Bay for 16 milliarder kroner. ”Det ændrede mit liv”, skrev han dengang på sin blog. Nogle år tidligere havde Morten Lund valgt at skyde små 50.000 Euro ind i projektet, selv om han dybest set ikke rigtig troede på det. Men det skulle vise sig at en endog rigtig god ide - for selv om Lund ikke vil ud med, hvor meget han personligt fik ud af det, var det et for almindelige dødelig mennesker abnormt beløb. Ifølge hans eget udsagn bragte dem ham endog meget tæt på hans personlige målsætning om at være millionær med to nuller bagefter. Det hele ramlede så i januar. Og hvad kan man så bruge en sådan oplevelse til? er et af de spørgsmål, Højskolebladet når at stille i løbet af de knap 5 minutter, interviewet varer: ”Jeg har lært at blive sat ned i tempo. Det er meget det. Men det ligger jo ikke så godt til mig, det med at blive sat ned i tempo”, når Morten Lund at sige i telefonen, inden et af børnene kræver hans opmærksomhed. Og det virker på en eller anden måde ganske troværdigt - i hvert det med, at det ikke ligger passer ham så godt at komme ned i tempo. Skal man tro manden selv, har han dog lært en del af det kuldsejlede eventyr med Nyhedsavisen. For nylig skrev han i et essay i det tyske magasin Focus, at han aldrig har været gladere: ”Jeg har på det seneste smilet mere, end jeg gjorde tidligere. Og selvom jeg har tabt over 120 millioner, er jeg mere livsglad end nogensinde før. Jeg føler mig fri.” Men selvfølgelig har det også været umanerligt hårdt: ”konkurs er ikke så behageligt, som det måske ser ud ude fra,” skriver han et sted på sin blog. Det tror vi på.

Morten Lund går for at være lidt af en kaosperson: Fuld fart frem, uden at se sig tilbage. Og et øjeblik, da Nyhedsavisen ud ad til lignede en projekt, der kunne blive en succes, blev han fremhævet i landets medier som den ny type forretningsmand, der med frækhed og stor risiko gav de gamle konservative baghjul. Det hele skal gå så hurtigt, at han ikke altid lige når at få detaljerne med. Han fascinerede med sin ligefremme og friske stil, hvor intet er umuligt – man skal bare tro på det - og handle! Som da han forsøgte at forhandle med den tidligere TV2-direktør og nuværende chef for Metroexpress Per Mikael Jensen om at købe den nærmeste konkurrent på gratisavismarkedet pr. SMS! For Morten Lund var det handling, der var nøgleordet. Hellere hurtig handling end lange samtaler. Det giver selvfølgelig også store risici. Men nu har han ikke længere noget at satse - det hele er væk. ”Jeg er blevet sendt i eksil. Jeg er blevet sendt i ufrivilligt ikke-ejerskabsmode. Jeg kan jo ikke rigtig noget nu her. Det er lige som Superman, der mister kappen.” Men det er jo ikke fordi Superman sidder stille af den grund - nærmest tværtimod, får man indtrykket af: ”Jeg har en del at gøre med klima. Klima er jo ved at blive det nye IT, ik? Og der er også en masse ting på tværs af de to områder. Det laver jeg en masse af.” Hvad er det konkret, vil vi vide: ”Jeg hjælper nogle store erhvervsledere med at udvikle deres grønne strategier.” på højskole Der er virkelig noget ekstremt og ganske fascinerende over manden, der nu også overrasker ved at blive tilknyttet den nystartede højskole Bosei på Præstø. Her skal han undervise i


s. 23

Polfoto

iværksætteri. Vi når også lige at høre hvorfor: ”Hvor mærkeligt det end lyder, er der rigtig mange mennesker, der gerne vil høre på mine ideer om iværksætteri og det, jeg går og roder med. Og så var det en af de mere spændende ideer, jeg fik fremlagt. Jeg har aldrig selv været på højskole, så nu får jeg den mulighed. Jeg har altid været meget jaloux på dem, der fik det gjort - altså på den positive måde.” Morten Lund forsøger hele tiden at tænke i nye baner - at gøre noget overraskende. Det med højskolen passer

godt ind i den strategi: ”Jeg kan jo godt lide ideen, og det passer meget godt med det, jeg laver lige nu. Og så synes jeg, at det er meget fedt. Det er super skævt. Jeg kan godt lide at det er skævt,” når han at sige inden interviewet slutter meget brat. Efter højlydt rabalder i baggrunden - sandsynligvis afstedkommet af et af børnene - og noget højlydt råben, går telefonen ud. Det lykkedes ikke at få fat i ham igen - vi får kun en SMS, der beder os om at ringe tilbage lidt senere - men uden held.

De med at gå ned i tempo er lidt svært at fornemme ud fra Højskolebladets 4 min og 38 sekunder i telefonisk selskab med det, der må være en af Danmarks pt. mest energiske mænd - selv uden kappe.


højskole Debat

s. 24

Kan en filthat styrke demokratiet?

Essay: Højskolen skal bidrage til ”myndiggørelse af borgeren” hedder det i oplægget til det nye Folkeoplysningsudvalg. At kræve, at højskolerne skal undervise i demokrati, er problematisk, for det ville være at krænke voksnes værdighed som borgere af ove korsgaard foto søren h. nielsen

juni 2009

da folkehøjskolen fejrede 100-års jubilæum i 1944, blev der udgivet en bog, Den grundtvigske højskole 1844-1944, der rummede hvad redak­tionskomiteen anså for at være de centrale artikler gennem højsko­ lens historie. Bogen er på omkring 400 sider og indeholder 42 artik­ler med Wegeners tale ved indvielsen af Rødding Højskole som den første. Der er også artikler af Grundtvig, Christen Kold, Ludvig Schrøder, Ernst Trier, Jens Nørregaard, Jakob Knudsen og Holger Begtrup. Undersøger man, hvor mange gange forholdet mellem folkehøjsko­len og demokrati bliver tematiseret, bliver man slået af for­ bavselse. Ordet demokrati bliver kun brugt én gang. Det er Alfred Povlsen, der skriver: ”Hvor demokratismen gik frem med sin lære om menneskerettighederne og sit krav om folkeligt selvstyre, maatte nødvendigvis spørgsmaalet før eller senere blive rejst om folkeoplysning og - opdragelse”. Alfred Povlsens artikel er imidlertid en enlig svale. I de 41 andre artikler bliver ordet demokrati ikke brugt. At demokratiet ikke blev tematiseret i jubilæumsbogen fra 1944, var ingen tilfældighed, men en afspejling af den opfattelse, der dominerede i de første 100 år af højskolens historie, at en stærk dansk kultur var en forudsætning for et levedygtigt dansk demokrati. Det nationale folkefællesskab blev betragtet som forudsætningen for et stærkt folkestyre. Og derfor var det højskolens primære opgave at styrke et nationalt folkefællesskab ved at fokusere på fællesskabets kerne, nemlig det danske sprog og dets historie. Det er en væsentlig baggrund for, at de historisk-poetiske fag, som for eksempel dansk litteraturhistorie og dansk kulturhistorie, blev centrale dannelsesfag. For at undgå misforståelser: At demokrati ikke tematiseres gennem


s. 25

de første hundrede år af højskolens historie betyder ikke, at højskolefolk ikke gik ind for demokrati, men det betyder, at de betragtede et dansk folkefællesskab som en nødvendig forudsætning for et funktionsdygtigt dansk folkestyre. demokrati efter 2. verdenskrig Det er først med Hal Koch, at demokrati og demokratisk opdragelse for alvor bliver et tema i højskolen. Hal Koch forsøgte nemlig at udskifte højskolens national-kulturelle diskurs, men en politisk-demokratisk diskurs. I første omgang som formand for Dansk Ungdomssamvirke fra 1940, i anden omgang som forstander på Krogerup Højskole fra 1946. I et memorandum fra 23. december 1940 har Hal Koch selv formuleret, hvad hans sigte var med D.U. Her skriver han: ”Man har stærkt understreget, at D.U. er upolitisk. Det er efter min mening en farlig tale. Hvis D.U. bidrager til at afpolitisere ungdommen, samtidig med at man øger nationalfølelsen og stimulerer sportssansen, vil D.U. medvirke direkte til en nazificering af dansk ungdom (...) Hellere ville jeg sig sige det modsatte: D.U’s opgave er at politisere ungdommen. Ordet betyder da: at vække interessen og kendskab til staten og det offentlige liv, således at ansvarsfølelsen vækkes - og den er p.t. ikke svær at vække. En sådan politisering og ansvarsfølelse i hvert fald hos befolkningens bedste mænd må dog være den eneste forudsætning, hvorunder folkestyre giver mening”. Hal Koch overraskede mange med sin forståelse af det politiske. Han tog nemlig afstand fra den almindelige fore­stilling, at den danske kultur forener os, mens det politiske adskiller os. ”Nu vil jeg i al Almindelighed advare

mod Folk, der taler for meget om det ’kulturelle’. Det er nemlig et meget farligt Ord”, som leder til abstrakt tale om ’vor Arv i tusind Aar’, om ’Dansk­heden’ og de ’dybe kulturelle Værdier’. Noget sådant giver grobund for nazisme”. Går man i dybden med det kulturelle viser det sig, at ”det kul­ turelle samler ikke, det adskiller”. Og sådan skal det være. Der er stor forskel på den kultur, som en bondekone fra Vestjylland og en bourgeoisi­dame fra Køben­havn lever i. ”Det fælles er at finde et andet Sted: det, der dybest set binder os sammen, er det politiske”. At det politiske binder os sammen som folk, er det epokegørende nye i Hal Kochs syn på demokratiet. Denne republikanske tanke, som han udviklede under krigen, gjorde han senere til det idémæssige grundlag for Krogerup Højskole. Fascismen og nazismen var den historiske baggrund for Hal Kochs betoning af demokrati og medborgerskab. Den aktuelle baggrund for den øgede fokusering på demokrati og medborgerskab, som bl.a. kommer til udtryk i kommissoriet for Folkeoplysningsudvalgets arbejde, kan indkredses ved hjælp af slagord som individualisering, globalisering, europæisering og multikulturalisering. Gennem de seneste årtier har det danske demokrati fjernet sig fra idealet om at være indlejret i en homogen national kultur, idet demokratiet nu indgår i såvel et stadigt mere multikulturel, multietnisk og multireligiøs dansk samfund som i en europæisk politisk union. Der er således al mulig grund til at se på, hvordan højskolens og folkeoplysningens ”samfundsmæssige betydning kan styrkes og synliggøres”. Men hvordan kan det ske, når der er tale om ikkeoffentlige institutioner og organisationer, hvis primære målgruppe er voksne? Hvis udvalgets opgave var at

Ove Korsgaard Professor ved Institut for Pædagogik, DPU, Århus Universitet. Tidligere højskolelærer og -forstander.

»

Jeg finder det som nævnt problematisk at pålægge højskolen og folkeoplysningen et krav om undervisning i demokrati med det mål at myndiggøre borgerne. Det vil være at krænke voksnes værdighed som borgere. Ligeledes finder jeg det problematisk at legitimere højskolens og folkeoplysningens opgave alene med henvisning til demokrati og medborgerskab.


højskole Debat

s. 26

»

Kan det at kreere filthatte, binde blomster eller designe tøj styrke demokratiet? Når der svares ja, lyder svaret sjældent overbevisende. Hvis svaret er nej, er spørgsmålet, om disse fag dermed mister legitimitet i højskolen og i videre forstand i folkeoplysningen? Mit svar er: Selvfølgelig gør de ikke det. Netop fordi vi lever i et demokrati.

juni 2009

styrke undervisning i demokrati og medborgerskab i folkeskolen, kunne man for eksempel foreslå indførelsen af undervisning i medborgerskab (citizenship education), som man har gjort i en række europæiske lande gennem de senere år. Men kan folkeoplysningsudvalget foreslå noget lignende, når målgruppen er voksne mennesker? demokrati og myndighed I dag omtales den danske folke­højsko­ le ofte som verdens første skole­form for voksne. Det er imidlertid en sandhed med store modifikationer. Højskolen var - som Ludvig Schrøder skrev i indledningen til bogen Den nordiske Folkeskole (1904) - en ungdomsskole. Mens Rousseau havde været hovedmanden i det attende århundredes opdragelseskunst, så indtog Grundtvig scenen i det nittende århundrede. Den afgørende forskel mellem dem var, ifølge Schrøder, at Rousseau skrev ”Barndommens Evangelium”, hvorimod Grundtvig skrev ”Ungdommens Evangelium”. Og ”ligesom Rousseaus Lære om Barndommen har Ærinde til alle Stænder og til alle Folkefærd, saaledes turde det samme være Tilfældet med det, som Grundtvig har vidnet om Ungdommen”. Tidligere var det sjældent, man brugte ordet ’voksne’ om højskoleelever, højest ’de unge voksne’. Højskolen var en skole for ungdommen. Hal Koch talte ligeledes om ungdomsundervisning, ikke voksenundervisning, når han talte om demokratisk opdragelse. Det er først, da voksen­under­ visning omkring 1970 bliver tematiseret som et særligt område, at ungdom bliver skiftet ud med voksen­dom som det livsafsnit, højskolen i særlig grad retter sig mod. Skiftet fra, at højskolen var for ungdommen eller for unge voksne, til at højskolen nu er for voksne og dermed myndige personer,

har aldrig for alvor været tematiseret, men bør medtænkes, når talen er om demokrati og folkeoplysning. Der er to grunde til skiftet: Den ene er, at valgretsalderen siden 2. verdenskrig successivt er sat ned fra 25 år, til 23, til 21, til 20, til 18 år. Myndighedsalderen er ligeledes blev sænket. Den nuværende myndighedsalder og valgretsalder blev indført i henholdsvis 1976 og 1978. Forenklet sagt: Gennem de første hundrede år af højskolens historie var valgretsalderen 25 år, kun i godt 30 år har den været 18 år. Indtil 2. verdenskrig var stort set alle højskoleelever umyndige, i dag er de alle myndige. Den anden grund til skiftet er, at højskolen siden 1970 har åbnet sig mod helt nye aldersgrupper. Fra at højskolen var en skole for unge mellem 18 minus og 23 år, er højskolen nu for personer mellem 18 og 80 plus. Den udvikling er man nødt til at tage i betragtning, når demokrati, højskole og i videre forstand folkeoplysning tematiseres. I et demokrati må der skelnes skarpt mellem undervisning af børn og unge og undervisning af voksne. Ifølge den amerikanske politiske filosof Amy Gutmann skal undervisning for børn være obligatorisk, ”fordi undervisning er det vigtigste middel demokratiske regeringer har til at skabe oplyste borgere”. Men: ”Demokratiske regeringer må ikke tvinge voksne til uddannelse, ikke fordi de ikke kan have samme uddannelsesmæssige behov som børn, men fordi voksnes frihed og værdighed som borgere må kræve den største respekt”. Det vil være i strid med grundlæggende demokratiske principper, hvis højskolen og folkeoplysningen får pålagt den opgave at gøre myndige borgere til demokrater, det vil krænke deres frihed og værdighed som borgere. (Her er idrætsforeningerne


Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 27

anderledes stillet end højskolen og folkeoplysningen, idet idrætten har børn og unge som en stor målgruppe). Det er derfor problematisk at tale om, at højskolen og folkeoplysningen skal bidrage til ”myndiggørelse af borgerne”, som der står i kommissoriet, idet målgruppen er myndige borgere. Derimod er det uproblematisk, hvis målet er ”at give mennesker redskaber at begå sig i den tid og i det samfund, de lever i”. Det er ligeledes uproblematisk at undervise voksne i, hvordan man kan bidrage til at opdrage og danne den opvoksende generation, dvs. børn og unge, til demokratiske medborgere. demokrati og æstetik Nutidens højskole er ikke domineret af historisk-poetiske fag, men af musiskæstetiske fag, som for eksempel musik, kunsthåndværk, film, foto, drama m.v. Der undervises selvfølgelig også i andre fag, som for eksempel kunstforståelse, filosofi og psykologi, men de musisk-æstetiske fag fylder meget i dagens højskole og folkeoplysning. Det er derfor naturligt, at spørgsmålet rejses: Kan en filthatt stärka demokratin? - sådan som Lene Lindgren har gjort det med bogen af samme navn (1996). Hvad er svaret? Kan det at kreere filthatte, binde blomster eller designe tøj styrke demokratiet? Når der svares ja, lyder svaret sjældent overbevisende. Hvis svaret er nej, er spørgsmålet, om disse fag dermed mister legitimitet i højskolen og i videre forstand i folkeoplysningen? Mit svar er: Selvfølgelig gør de ikke det. Netop fordi vi lever i et demokrati. Til forskel til totalitære politiske systemer er demokratiske styreformer kendetegnet ved, at der etableres ikkepolitiske sfærer i samfundet. I kraft af politiske beslutninger skabes der så at sige ikke-politiske sfærer. Det er denne

tankegang, der kommer til udtryk i slagord som ’kunst for kunstens egen skyld’, videnskab for videnskabens egen skyld’, ’sport for sportens egen skyld’ osv. Svaret på spørgsmålet: Kan en filthat styrke demokratiet? må derfor være: Det kan man ikke vide. Og hvis man absolut vil vide det, griber demokratiet ind i et felt, der er gjort til et politik-frit felt. Demokrati som politisk system kan ikke diktere eller dirigere æstetiske processer i en bestemt retning, det kan alene skabe rammer for at fremme sådanne processer. Hvad man kan håbe og tro er, at æstetiske aktiviteter er med til at udvikle værdier og karakteregenskaber, som demokratiet bygger på. Med andre ord: De æstetiske fag kan ikke legitimeres med henvisning til deres direkte betydning for demokrati. Det er tværtimod demokrati, der legitimerer, at der undervises i fag, der ikke har direkte politisk (eller for den sags skyld økonomisk og religiøs) betydning. Det er således ikke et problem, at der i højskolen og folkeoplysningen undervises i æstetiske fag, der ikke kan legitimeres med henvisning til deres direkte betydning for demokratiet. Det ville snarere være et problem, hvis de alle blev søgt legitimeret med henvisning til en konstaterbar betydning for demokratiet. Med denne afvisning af, at al undervisning skal have med demokrati at gøre, er alle legitimeringsproblemer selvfølgelig ikke løst. For hvad nu hvis man på en højskole kun arbejder med at kreere filthatte, binde blomster eller designe tøj? Eller for den sags skyld spiller golf en uge eller flere måneder i træk - med statstilskud? Er det i orden? Eller skal der lovmæssigt stilles krav om, at højskoler skal bidrage ”mere aktivt i undervisningsforløb om demokrati” for også at få tilskud til undervisning

i fag, der ikke kan legitimeres med henvisning til deres betydning for demokratiet? Med det spørgsmål er vi ved sagens kerne, når det gælder højskolerne. For hvis ikke højskolen vil forpligtes på at have en vigtig funktion i forhold til demokrati og medborgerskab, vil skoleformen uden tvivl i det lange løb miste legitimitet i tilskudsgivernes øjne. Jeg finder det som nævnt problematisk at pålægge højskolen og folkeoplysningen et krav om undervisning i demokrati med det mål at myndiggøre borgerne. Det vil være at krænke voksnes værdighed som borgere. Ligeledes finder jeg det problematisk at legitimere højskolens og folkeoplysningens opgave alene med henvisning til demokrati og medborgerskab. Opgaven er i videre forstand livsoplysning og tilværelsesoplysning. Jeg finder det derimod i orden, at højskolen og folkeoplysningen – på linje med andre institutioner og organisationer, der modtager statstilskud pålægges et krav om at yde ’public service’ herunder krav om at bidrage til at styrke bevidstheden om de principper og dilemmaer, som det danske demokrati bygger på. Artiklen er en forkortet udgave et oplæg til møde den 26. maj 2009 i det af Undervisningsministeriet nedsatte Folkeoplysningsudvalg.


debat 2 sider af samme sag

s. 28

Er højskolen for alle? Sagen om Støvring og Diget har sat fokus på højskolens bredde rammer. Lovgivningen siger, at højskolen skal være åben for alle, men er højt specialiserede skoler det? Og skal der overhovedet være fælles værdier på dagens højskoler? Højskolebladet har spurgt forstander og projektleder på den kommende Roskilde Højskole Jesper Øland og forstander Lisbeth Trinskjær fra Ubberup Højskole charlotte kjærholm pedersen

juni 2009

jesper øland: Hvis man kigger på Højskoleloven, får man et klart billede af rammerne for det at lave højskole. Der står bl.a., at man gerne må have en særlig faglinje, men aldrig på bekostning af det brede og almene. Derudover er det også vigtig at kigge på højskolernes hovedsigte, som står på tre ben, livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse. De berører alle væsentlige almene aspekter, hvor livsoplysning handler om det eksistentielle, folkeoplysning om vekselvirkningen mellem det fælles og det individuelle og demokratisk dannelse om at være deltagende og gøre sin stemme aktiv og berettiget. åbenhed i praksis Hovedsigtet kan let komme til at halte, hvis man bygger en højskole op på et meget specifikt formål og en snæver faglig ramme. Og selvfølgelig er det et problem for højskolen, hvis der er skoler, som kun formelt, men ikke reelt lever op til både lov og hovedsigte. Hvis man fx på skolens hjemmeside giver udtryk for, at man er en åben skole for alle, men at det i realiteten forholder sig helt anderledes, fordi højskolens fokus og fag reelt set kun appellerer til en snæver målgruppe, der enten tror på en enestående guru, liv på Mars, kun skal slanke sig eller forberede sig til et specifikt studie. Verden udenfor er i forvejen fagligt indsnævrende og rammet ind i kasser. Vi skal specialisere os, og vi skal løbende dygtiggøre os, men højskolen bør ikke være et sted, hvor man snævrer ind, men derimod et sted, som åbner kasserne op for andre nye perspektiver. Hvor man finder ud af sig selv og lærer at forstå og anerkende andre kulturer og andre måder at tænke på. Det kræver, at højskolen skaber rammer for, at forskelligheder kan mødes.

fællesværdier i fremtiden Jeg kan godt forstå, at man gerne vil lave skole for specifikke målgrupper, men en højskole bør forsøge at favne alle slags elever. Det er en af højskolens helt klare styrker, at de bygger bro mellem forskelligheder. Det bør være sådan, at der reelt set er plads til alle på en højskole, ellers bør man bygge en anden slags skole under en anden lovgivning. I sidste ende er det Undervisningsministeriet, som godkender de forskellige højskoler, men det kan godt undre, at højskoler med et meget specifikt fundament og snævert fagudbud rettet mod en meget specifik målgruppe kan blive godkendt. Efter min overbevisning balancerer det på grænsen til at være på bekostning af det brede og almene, og dermed er selve højskolens kerne sat på spil.

»

I sidste ende er det Undervisningsministeriet, som godkender de forskellige højskoler, men det kan godt undre, at højskoler med et meget specifikt fundament og snævert fagudbud rettet mod en meget specifik målgruppe kan blive godkendt. - jesper øland


Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 29 Jesper Øland er nystartet forstander og projektleder på Roskilde Højskole. Tidligere teamleder og eventmager i Højskolernes Hus.

Lisbeth Trinskjær er forstander på Ubberup Højskole, Danmarks første livsstilshøjskole.

lisbeth trinskjær:

eleverne til samfundsborgere. Eleverne på fx Ubberup Højskole, hvor jeg er forstander, er i aldersspektret 18-70 år. De er vidt forskellige - aldersmæssigt men også i forhold til deres baggrund og hvilket sted, de er i livet. De fleste af vores elever vælger ikke at tage på Ubberup, fordi det er en højskole, men på grund af det, vi laver. Det betyder, at vi får en gruppe mennesker, som man kunne kalde højskolefremmede, indenfor. Og det, der lykkes for dem, lykkes i høj grad, fordi vi er en højskole - ikke på trods af det. De får præcis det samme med, som andre elever får fra andre højskoler.

Det fælles fundament for højskolerne er, at vi er sat i verdenen for at varetage noget væsentligt i det danske samfund. Det har vi nogle værdier og rammer til. En af styrkerne er, at det er meget forskelligt fra højskole til højskole, hvordan det udleves, ligesom det også er forskelligt, hvilke fagligheder, det udleves igennem. Vi arbejder alle for de samme idealer, og det er de samme ting, vi gerne vil ud fra højskolernes grundtanke. Det, som binder højskolerne sammen, er blandt andet ambitionen om at bringe mennesker, som er forskellige, sammen. Det er ambitionen om at finde ud af, hvilket potentiale man har, og at finde en god vej i livet. Det foregår på forskellige arenaer, alt afhængigt af om man er en teaterhøjskole eller musikhøjskole. Men dybest set arbejder vi med den samme ide om, at man kan inspirere mennesker til at gøre ting, som de ikke selv troede, de kunne. højskole for alle? Det er et vigtigt grundprincip, at højskolen er åben for alle, men det er også vigtigt at være bevidst om, at der i enhver faglig specialisering - det være sig musik, teater, politik, kunst, idræt eller livsstil - ligger et naturligt til- og fravalg af målgrupper og interesser. Man vælger selvfølgelig ikke en musikhøjskole, hvis man hader musik. Når det er sagt, så er højskolerne stadig et af de sidste steder i vores samfund, hvor man møder andre mennesker, som ikke ligner en selv. Det er med til at gøre højskolerne til et alment dannende sted, som former

bred forståelse af højskolens rammer Nogle anskuer de alment dannende rammer for højskolen som enormt stramme og snævre, men det er vigtig med disse snævre rammer. I praksis kan detaljerigdommen i lovteksterne være vel rigelig, men overordnet er det godt, at der bliver stillet krav. Højskolerne får store tilskud fra staten til at drive højskole, så det er klart, at der kræves noget igen. Det føler jeg mig forpligtet af, men jeg føler mig lige så forpligtet på eleverne og den enorme investering, det er for dem at være hos os. De lægger egenbetaling, har ikke deres normale indtægt og har stadig alle udgifterne derhjemme, så de kommer, fordi de tror på, at det vi kan give dem, er investeringen værd. den fælles højskoleverden I højskoleverdenen tales der meget om, at vi ikke kan sætte ord på, hvad det er, vi laver, og det er jeg til dels enig i. Men hvis vi skal formulere os til en bredere målgruppe, bliver vi nødt til

definere os selv anderledes. Højskolerne vil kunne nå flere potentielle elever, hvis man satte flere ord på og var mere målrettede. Højskolen er en metode til at opnå noget. Om det er en teaterhøjskole eller sundhedshøjskole er for så vidt lige meget. Hvad der foregår på højskolerne rundt omkring, lykkes kun, fordi det foregår på højskole og i en højskolepædagogisk kontekst. Men jeg oplever at vi i højskoleverdenen er bange for at prøve at definere denne ”udefinerbare proces”, den enkelte højskoleelev oplever i en ikke-højskole-agtig kontekst. Det er ærgerligt og måske også lidt elitært. Og det er synd, fordi der er et kæmpe potentiale i mange unge og voksne, som ikke kunne finde på at tage på højskole i dag, simpelthen fordi de ikke ved, hvad det er.

»

De fleste af vores elever vælger ikke at tage på Ubberup, fordi det er en højskole, men på grund af det, vi laver. Men det, der lykkes for dem, lykkes i høj grad, fordi vi er en højskole - ikke på trods af det. - lisbeth trinskjær


højskole Navne

Socialrådgiver og forfatter Tine Bryld modtog den 2. maj Højskoleprisen 2009 fra elevforeningen på Hadsten Højskole.

s. 30 Flemming Darre. Polfoto

Fra sundhedsguru til fyret forstander En mand, der om nogen har stået centralt i højskoleverdenen på det seneste, er Flemming Darre. Med en udannelse til civiløkonom HD/A og sundhed som sit primære interesseområde, etablerede han i 2000 Ebeltoft Kurcenter, der blev kendt fra Danmarks Radio som ”Miraklet på Mols”. Her blev der afholdt kurser for overvægtige, der ønskede at tabe sig. Senest er Darres succehistorie dog blevet kompromitteret voldsomt af tv-udsendelsen ”Operation X”, der kæder kurcentret sammen med svindel med offentlige midler i forbindelse med samarbejde med et par højskoler. 50-årige Darres karriere startede som leder af daghøjskoler i henholdsvis Rødovre og Holstebro, hvor han drev skolerne med idræt som fokus. Derefter rykkede han videre til Ubberup Højskole, hvor han i sommeren 2000 omlagde den lukningstruede højskole til en sundhedsskole med fokus på svært overvægtige. Skolen blev en stor succes, som blandt andet resulterede i tv-programmet ”Livet er fedt”. Sam-

tidig åbnede han Ebeltoft Kurcenter, som først lå i Øer Maritime Ferieby, men i 2007 flyttede til Hotel Vægtergården i Femmøller. Kurcentret endte i store økonomiske problemer, da der kom en række uforudsete udgifter. Derudover kunne det nye sted heller ikke huse tilstrækkeligt med kursister. I marts 2008 gik Ebeltoft Kurcenter konkurs, hvilket medførte, at der blev indgået et samarbejde med Diget højskolen ved Skagen til at afhjælpe de kursister, som allerede havde tilmeldt sig kurcentret. I januar 2009 blev Flemming Darre hentet til Støvring Højskole som forstander, hvor hans ide om omlæggelse fra musikhøjskole til sundhedshøjskole var eneste mulighed for skolens overlevelse. Det endte i stedet med en kamp for Flemming Darrée overlevelse i sundhedsskoleregi, da TV2 i programmet ”Operation X” i maj måned fremlagde beviser på, at han skulle have snydt med offentlige midler. Flemming Darre blev for nylig fyret fra Støvring Højskole.

Historien om dine højskolesange Sanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange. Kan købes på www.hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040.

Pris: 298,-

juni 2009

Tidligere formand for Aalborg Sportshøjskole Susan Roulund er blevet formand for Danmarks Idræts-Forbund. Forstander på Diget – Højskolen ved Skagen Nina Skovbo stopper med udgangen af juni måned. Der er endnu ikke fundet en afløser. Morten Odde er nu konstitueret som forstander på Støvring Højskole. Han har tidligere været lærer og medarbejderrepræsentant på skolen. Rex Schade fra Ryslinge Højskole stopper efter at have været ansat i 35 år. Foruden sit job som højskolelærer har Rex deltaget i utallige andre højskolerelaterede foretagender. Her kan blandt anden næves 10 år i FFD’s Internationale Udvalg. Den 12. juni kl. 15-18 er der afskedsreception på Ryslinge. Forfatteren til meget roste bogtitler som ”Ubevidst rødgang” og ”Smukke biler efter krigen”, Lars Frost, er blevet ansat som lærer på Testrup. Har skal han sammen med Christian Dorph stå for undervisningen på skolens skrivelinje.


Nyt fra FFD 11-12. juni FFD’s Årmøde og generalforsamling Grundtvigs Højskole 9. september Mentorkursus 17. september Netværksmøde for Europanetværket, efterår 23-25. september Kursus for pedeller, oldfruer og rengøringspersonale Gymnastikhøjskolen i Ollerup 23-24. september Next practice Dalum Landbrugsskole 23-25. oktober Det Europæiske Kulturmødetræf 5-7. november Frie Skolers Fællesmøde Pt. ukendt, 5.-7. november 2009 11-13. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Haslev udvidede Højskole

Mere på www.ffd.dk

TV-fokus på to højskoler I forbindelse med TV-udsendelsen ”Operation X” udsendte FFD nedenstående pressemeddelelse: Højskolen er ikke til fede fiduser Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) tager i anledning af TV-udsendelsen ”En fed fidus” - Operation X på TV2 - afstand fra det misbrug af højskoleloven, som udsendelsen dokumenterer. Folkehøjskoler bør ikke indgå samarbejde med private entreprenører, der udnytter højskolens tilskudsmuligheder til personlig vinding. FFD ser med tilfredshed på, at Undervisningsministeriet gennem et aktivt tilsyn tager hånd om at sikre, at højskolelovens gode muligheder bliver anvendt til det formål, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet. ”Foreningen tager afstand fra højskoler, der ikke holder sig inden for højskoleloven. Det er enhver højskoles egen pligt at kende reglerne - og hvis der er enkelte skoler, der ikke følger dem, kan vi selvfølgelig ikke bakke op om dem”, siger Niels Glahn, generalsekretær for FFD.

s. 31

DGI-landsstævne 2009 Højskolerne viser flaget under DGI’s store Landsstævne i Holbæk. I dagene 1-4. juli opslår Højskolernes Hus et telt midt på Markedspladsen i Holbæk og holder højskole. Her vil man kunne starte dagen med fælles morgensang, og der vil være optræden og indslag med Højskolebands, Gerlev Perfomanceteam, Celina Ree, Per Vers, Rune T. Kidde, Gravers Graversen, Steen Kaalø, Glimer Rock m.fl. Se mere på: www.ffd.dk/media/31671254/program_dgi´slandsstævne_2009.pdf   Højskolernes kommunepulje tilbyder efteråret 2009 igen 30 pladser Det er nu muligt at søge om støtte til højskoleophold via Højskolernes kommunepulje til efterårselever i 2009. Ordningen støtter unge indvandrere, flygtninge og efterkommere uden uddannelse.  For yderligere oplysninger, kontakt projektleder, Khuram Shehzad, T: 3336 4262 eller på email ks@ffd.dk. Se også: www.ffd.dk/indsatsomraader/etniske-minoriteter-paahoejskole/kommunepuljen/ny-model-for-kommunepuljen-i-2009 Højskoleophold med mentor Mentorordningen, der er rettet mod udsatte og sårbare unge mellem 17½ og 25 år uden en kompetencegivende ungdomsuddannelse, kan nu søges. 15. juni er den næste ansøgningsfrist for at få elever på mentordningen.  Se nærmere: http://www.ffd.dk/indsatsomraader/mentorprojekt-2009   Kursusprogram Foreningens kurser, seminarer mv. er nu fastlagt frem til og med halvåret 2010. Se www.ffd.dk/foreningen/ffd-kalender Denne side redigeres af FFD

Foreningens kalender


HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

AU DET TEOLOGISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

NYT OM TEOLOGI OG RELIGION Grundtvig Centerets hjemmeside er i luften - klik ind på...

grundtvigcenteret.dk ...og læs blandt andet om: > Det kommende arbejde med digitaliseringen af Grundtvigs forfatterskab > Digitaliseringens betydning for forskning og formidling > Foredrag med Grundtvig i centrum

Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk juni 2009

B


Højskolebladet Juni 09