Page 1

#3

2016

siden 1876

DEMOKRATIET HAR BRUG FOR ET EKSPERIMENTARIUM NY BOG OM DANNELSE _________________________________________

NY HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS KANDIDATER SØGES _________________________________________

GØR NU NOGET!

højskolebladet

TO LÆRERE VIL HAVE ELEVER TIL AT LAVE VERDEN OM


HØJSKOLEPÆDAGOGISK KONFERENCE II

E N G A G E M E N T E T S

DANNELSE København, 28. september Programmet offentliggøres løbende på www.ffd.dk og Facebook Der er åbent for tilmelding på www.ffd.dk/konference16

Konferencen afholdes af Folkehøjskolernes Forening i Danmark – i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Center for Undomsforskning.


INDHOLD

INDHOLD

TENDENS BRUG FOR EKSPERIMENTER

# 3 — 2016

06 ______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

06 TENDENS

______________________________

10 NYHED

HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS ______________________________

12 INFOGRAFIK ______________________________

14 HØJSKOLEN KORT

______________________________

16 PORTRÆT

TO HØJSKOLELÆRERE - EN SAMTALE ______________________________

24 HØJSKOLELIV

______________________________

26 BILLEDLIGT

MANGFOLDIG ______________________________

PORTRÆT TO LÆRERE - EN SAMTALE ”Højskolerne kunne rykke meget mere både lokalt og nationalt. Ligesom eleverne udnytter vi jo slet ikke vores potentiale.” s.16

30 PÅ SPIDSEN

RUM TIL NYSGERRIGHED ______________________________

32 KRONIK

12

DEN USYNLIGE HVERDAGS- BEGIVENHED ______________________________

34 REPORTAGEN 38 KOMMENTAR 40 BØGER

______________________________

34

______________________________

______________________________

44 NAVNE

______________________________

46 FFD NYT

______________________________

BILLEDLIGT: MANGFOLDIG UDENDØRSSTUDIE

REPORTAGE: PÅ JORDERENS UNIVERSITET

3


VELKOMMEN

# 3 — 2016

LEDER

Et storslået eksperiment Andreas Harbsmeier Redaktør

E

n ny bog sætter højskolen til kærkommen debat. Demokratisk dannelse er titlen. Den vækker klassiske diskussioner fra højskolens historie til live og gør dem højaktuelle i det højspændte uddannelsespolitiske landskab, som det ser ud lige nu. I sidste ende handler den nemlig skoleformens frihed. Demokratisk dannelse er ifølge loven et af højskolens hovedsigter. Højskolen er med andre ord forpligtet på den, men inden for sine frie rammer. Pointen er her i al sin enkelhed, at højskolens frie rammer ikke blot er frihed fra noget, men også frihed til noget. Friheden forpligter til at gøre mere og andet end skabe oplevelser for de elever, der i større og større antal befolker højskolerne i disse år. Bogens redaktør, Rasmus Kolby Rahbek, betoner længere inde i dette blad, hvor vigtigt det er, at vi som samfund har demokratiske eksperimentarier. Steder, hvor demokratiets stivnede værdier udfordres og udvikles. Og at det pædagogiske rum, hvis det overhovdet skal have en dannelsesmæssig relevans, må give plads til sådanne eksperimenter. Hvis vi har defineret udfaldet på forhånd, er sandsynligheden for, at vi finder ud af noget overraskende ikke længere eksisterende. Hvis vi allerede på forhånd har defineret specifikke demokratiske værdier, strider det overhovedet imod grundpræmissen for demokratiet. Højskolen udgør ideelt set et sådant eksperimentarium. Den er overhovedet selv et storartet eksperiment, der nu kører på sit 170ende år. For højskolen er både et rum, hvor demokratiet testes i praksis, og et rum for diskussion af de værdier, demokratiet bygger på. Det skal udnyttes.

KOLOFON #3/april 2016. 141. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Ea Ørum Julie Melgaard Smith Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/ Dystan & Rosenberg FORSIDE Klaus Holsting

UDGIVELSESPLAN 2016 #4: 16. juni

Hvis vi allerede på forhånd har defineret specifikke demokratiske værdier, strider det overhovedet imod grundpræmissen for demokratiet. 4 HØJSKOLEBLADET

#5: 11. august #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334


HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET OMSTILLINGSPARAT Det ord giver mig stress. Hvorfor skal vi altid være parat til at omstille os? Bevares, der er fart på arbejdsmarkedet. Og vi skal som sådan også følge med. Men hvis vi altid skal sidde der og være parate til at blive fyret eller påbudt et eller andet, så når vi altså aldrig til at koncentrere os. Koncentrationsparat, det er dét, du skal

VIDSTE DU AT Der er

30 % flere elever på højskolernes lange kurser end for 9 år siden.

være, hvis du vil beholde dit job, være en god far, opfinde det nye Google eller bare tage en nice beslutning. Husk at koncentrere jer! AF SIMON HÜNERMUND, SEKRETÆR, ELEVFORENINGEN FOR TESTRUP HØJSKOLE

I Danmark har vi en verdenskendt åben debat om alting. Højskolekulturen har været med til at rodfæste det i os som folk. WASEEM HUSSAIN, IMAM OG FORMAND, NAVEED BAIG, IMAM, OG FATIH ALEV I EN KRONIK I JYLLANDS-POSTEN

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

1

VI MANGLER ET SELVSTÆNDIGT PÆDAGOGISK SPROG Højskolen er e alternativ til tidens uddannelseslogik, men ikke sandheden, mener prorektor, dr. pæd. Alexander von Oettingen

2

CHRISTEN HVEM? ”Folkehøjskolen har en far. Det er N.F.S. Grundtvig. Og en mor, det er Christen Kold. Hvorfor skal en mor ofte stå i skyggen af en far?” 200-året for Kolds fødsel.

3

ARRANGØRER KAN BOOKE HØJSKOLEELEVER SOM PUBLIKUM Den 1. april kunne vi publicere nyheden om, at arrangører mod et mindre beløb kan booke højskoleelever til at møde op som publikum på Folkemødet.

4

NY SANGBOG MØDER KRITIK KFUM og KFUK har netop lanceret ”Efterskolesangbogen” for at ”styrke sangtraditionen blandt unge”. Sangbogen møder kritik.

5

TID TIL AT VÆRE ROBUST Det robuste menneske rejser sig igen, når det falder. Det tilpasser sig efter vilkårene, og det kan overkomme store forandringer på arbejdsmarkedet og privat.

ANEKDOTEN ANKER OG DDR-LEDERNE

På Sdr. Felding Højskole arrangerede jeg i 1999 kurset ”DDR - det der var”. Her havde jeg bl.a. inviteret fhv. Statsminister Anker Jørgensen til at holde et oplæg med titlen ”Mine samtaler med DDR -lederne”. Aftalen blev sendt pr. post, og alt var ok – troede jeg da! Dagen før blev jeg ringet op af Ankers "chauffør" der blot ville høre, om de kunne få frokosten med, og om Anker kunne få et værelse, så han kunne få sig en middagslur bagefter. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre. Under frokosten på dagen kom flere kursister hen og hilste på Anker, og de

sagde, at de så frem til at høre hans syn på DDR-lederne! Så siger Anker til mig: ”hvad mener de i grunden med "DDR-lederne?". ”Jamen du skal fortælle om dine møder med DDR’s ledelse,” svarede jeg. ”Skal jeg ikke fortælle om min opvækst? – jeg har da aldrig mødt DDR lederne”! Jeg måtte oplyse ham om vores aftale, og at jeg vidste, at han havde holdt flere møder i Østberlin med bl.a. Eric Honecker. Han rejste sig, takkede for maden og sagde til mig: ”Nu går jeg over og tager mig et hvil, så mødes vi kl. 13.45, og så fortæller du mig, hvem jeg har haft møde med og hvornår!” Så gik Anker. Heldigvis havde vi

Avisårbogen. Jeg fandt frem til tre konkrete møder i Berlin i hans regningstid. Da Anker kom til aftalt tid, gav jeg ham mine notater. Anker kiggede på det. "Nå ja, det er også rigtigt". Jeg bød Anker velkommen, og han gik i gang og holdt et fremragende indlæg om sit syn på DDR og de vesttyske socialdemokraters forhold til DDR. Han omtalte sine kollegaer i DDR med samme respekt, som når han mødte eller omtalte sine danske politiske modstandere. AF NIELS OLE FREDERIKSEN, TIDLIGERE HØJSKOLELÆRER

5


EKS

DEMOKRATIET HAR BRUG FOR ET PERI M EN

TENDENS

Samfundet har brug for eksperimentarier, hvor demokratiets værdier sættes i spil og på prøve. Højskolerne er ideelt set sådanne steder. Og måske et de sidste steder, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. En ny debatbog zoomer ud og ind på den demokratiske dannelse. Af Andreas Harbsmeier

6 HØJSKOLEBLADET


UM I R TA

7


TENDENS

# 3 — 2016

DEMOKRATIET HAR BRUG FOR ET EKSPERIMENTARIUM

E

r du en god demokrat, når du tilpasser dig, bliver en del af helheden og udfylder din rolle i demokratiet? Eller er du en god demokrat, når du forsøger at skille dig ud og gå imod strømmen? Starter demokratiet med individet, eller starter det med fællesskabet? Spørgsmålene er retoriske, for du kan jo svare både ja og nej til begge dele. En ny debatbog, der udkommer i midten af maj måned, sætter fokus på den demokratiske dannelse – og vigtigheden af, at vi i Danmark bevarer frie eksperimenterende rum, hvor demokratiets værdier kan sættes på spil og på prøve inden for en pædagogisk ramme. I en tid, hvor målstyring og læring er i højsædet i det pædagogiske institutioner, levnes der ikke meget plads til eksperimentet. Når udfaldet er defineret på forhånd, er der ikke meget plads til dannelsen – og slet ikke til den demokratiske dannelse, hævder bogens redaktør, Rasmus Kolby Rahbek. ”Vi vil sikre os, at alting har en positiv effekt. Vi er bange for risiko. Vi laver tests og evalueringer for at minimere den. Men når vi gør det – altså når vi på forhånd har fastlagt ned i detaljen, hvad der skal komme ud af det – er der ikke længere nogen dannelse, og slet ikke nogen demokratisk dannelse. Pædagogik og skole er et eksperiment, og eksperimentet indebærer risikoen for at noget går galt,” fortæller Rasmus Kolby, ind til for nylig pædagogisk konsulent i Folkehøjskolernes Forening og nu ph.d.-stipendiat på Århus Universitet, Institut for Pædagogik og Uddannelse – i daglig tale DPU. Bogen indeholder bidrag fra en række folk fra højskolen og omegn, der kredser om højskolen som dannelsesinstitution i både teori og praktisk. Den burde egentlig være blevet skrevet for ti år siden, hvor højskolerne for første gang fik deres egen lov, og ”demokratisk dannelse” på linje med ”livsoplysning” og ”folkelig oplysning” blev indskrevet som højskolens hovedsigte. Ingen har siden da beskæftiget sig systematiske med demokratisk dannelse i en højskolekontekst. Centrum for diskussionen om højskolens opgave har i stedet været livsoplysningen, der også var kernen i bogen Højskolepædagogik – livsoplysning i praksis, der udkom sidste år, og som Rasmus Kolby også var medforfatter til. Den nye bog føjer nu et nyt perspektiv til diskussionen om højskolens opgave. DET STÅR I LOVEN

Selv om Rasmus Kolby på spørgsmålet om, hvorfor denne bog skal udkomme netop nu, giver det lidt prosaiske svar, ”fordi det står i loven”, rammer udgivelsen alligevel ned i en højaktuel debat. ”Bogen tager udgangspunkt i det faktum, at højskolerne ifølge loven skal lave demokratisk dannelse. Og hvordan håndterer de det? Bogen lægger op til en diskussion af skoleformens pædagogiske praksis. I første omgang er den et oplæg til intern diskussion i højskolen, men den har også et kritisk potentiale i en bredere pædagogisk debat,” forklarer Rasmus Kolby. Han har i sin levetid ikke oplevet, at pædagogik og uddannelse har stået så højt på den politiske dagsorden og været genstand for så megen polemik, som det er tilfældet lige nu. Det er ikke

8 HØJSKOLEBLADET

VI VIL SIKRE OS, AT ALTING HAR EN POSITIV EFFEKT. VI ER BANGE FOR RISIKO. VI LAVER TESTS OG EVALUERINGER FOR AT MINIMERE DEN. MEN PÆDAGOGIK OG SKOLE ER ET EKSPERIMENT, OG EKSPERIMENTET INDEBÆRER RISIKOEN FOR, AT DET GÅR GALT. Rasmus Kolby Rahbek, ph.d.-stipendiat ved DPU


mindst i kraft af de omfattende reformer på både folkeskole-, universitets- og gymnasieområdet, der løbende er genstand for heftige diskussioner. Her har dannelsesbegrebet fået en form for renæssance som modvægt mod tidens relativt ensidige, politiske fokus på evidens. Demokratisk dannelse ramler lige ind i den debat, hvor højskolen af flere kritikere betragtes som den sidste dannelses-bastion, der endnu ikke er underlagt de skiftende regeringers reformiver på uddannelsesområdet. I tråd med den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta peger Rasmus Kolby på eksperimentet som noget helt centralt. Ifølge Biesta er eksperimentet et af de vigtigste redskaber for demokratisk dannelse. Formålet er ikke kun at undersøge, hvordan vi som individer kan fungere i en eksisterende demokratisk orden. Det er også at give mulighed for at opstille en alternativ orden, altså at udfordre de eksisterende demokratiske værdier. RETTROENDE DEMOKRATER

I sin indledning til bogen skriver Kolby, at der i højskolens hovedsigte nok ligger en præference for demokratiet, men at det, men at det ikke er højskolens opgave ”at producere rettroende demokrater”. Højskolen skal som sådan ikke levere svar og færdige løsninger for den enkelte. I stedet skal den skabe et rum for en fælles diskussion, der ruster den enkelte bedst muligt til selv at handle. ”Eksperimentet kan jo som bekendt både give negative og positive erfaringer. Det er ikke svært at forestille sig, at en højskoleelev, der efter at have deltaget i endeløse diskussioner om en lille, men væsentlig detalje, kommer ud af højskolen med en overvejende negativ indstilling til basisdemokratiet.” Bogen har ifølge Rasmus Kolby ikke til hensigt at pege på, hvad der er forkert og rigtig højskole, eller forkert og rigtig dannelse, men derimod levere stof til den løbende diskussion af, hvad højskolens opgave er. Alligevel vil han godt pege på noget helt centralt. ”Hvis der er en samfundsopgave for højskolen, så er det at eksperimentere. At diskutere de demokratiske værdier. For går det galt, så går kun galt for den lille boble, som højskolen udgør. Eleverne får erfaringer med både positive og negative dele af demokratiske.” ”Der er noget paradoksalt i, at vi fastlægger noget som demokratiske værdier. Inden for en form for ramme, må man kunne stille de åbne spørgsmål, om vi nu har de rigtige værdier – og om vi fortolker dem på den bedste måde. Det interessante ved eksperimentet handler om muligheden for at kunne forestille sig tingene anderledes. Der har eksperimentet sin berettigelse.”

”Det kræver også af højskolerne, at de ikke bare skal basere sig på oplevelser. Man skal ville noget med eleverne. Hvis man bare pleaser for at få elever ind i butikken, så svigter man sin opgave. Det er en af bogens pointer – at give højskolerne mulighed for at diskutere, hvad deres opgave egentlig er.” Rasmus Kolby Rahbek, ph.d.-stipendiat ved DPU

”Det kræver også af højskolerne, at de ikke bare skal basere sig på oplevelser. Man skal ville noget eleverne. Hvis man bare pleaser for at få elever ind i butikken, så svigter man sin opgave. Det er en af bogens pointer – at give højskolerne mulighed for at diskutere, hvad deres opgave egentlig er,” forklarer han. ”Udnytter højskolen den mulighed til fulde? Og hvor langt kan man gå i den forbindelse? Hvor direkte forholder man sig til det eksperiment som en mulighed?” spørger han åbent. ”Der er vigtigt, at højskolen ikke spændes for en bestemt politisk vogn. Hvis man kun måler højskolens værdi på dens evne til eksempelvis at få folk ind på en uddannelsesdiskussion, så har man ikke forvaltet sin frihed ordentligt.” 

RISIKO TILLADT

I og med at højskolerne har ganske stor frihed til at fortolke deres opave forskelligt, tillader man fra politisk side, at der er en risiko. At der er plads til eksperimentet. Men det forpligter også. For højskolerne handler demokratisk dannelse altså ikke bare om at dele viden om, hvordan demokratiets institutioner funger – der skal også være et handlingsperspektiv, forklarer Rasmus Kolby.

Læs anmeldelse af Demokratisk dannelse på side 40.

9


NYHED

# 3 — 2016

HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS

Indstil kandidater til

Højskolepædagogisk Pris Nu indstiftes ”Højskolepædagogisk Pris”. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have prisen, der er på 25.000 kr. Alle kan indstille kandidater til prisen. Af Andreas Harbsmeier

F

ormålet med ”Højskolepædagogisk Pris” er at udbrede kendskabet til højskolepædagogik som et særligt pædagogisk felt - og at hædre dem, der har gjort en særlig indsats på området.

SÅDAN INDSTILLER DU

KRITERIER FOR PRISEN

INDSTILLINGER INDTASTES på højskolebladet.dk inden den 1. oktober 2016.

Prisen gives til en eller flere personer, en institution eller en organisation, der i løbet af året eller gennem en længerevarende indsats har ydet et praktisk eller teoretisk bidrag til at udvikle eller formidle højskolepædagogikken. Modtageren kan være en eller flere personer i højskoleverdenen, der har bidraget til at udvikle den samlede skoleform eller den generelle pædagogiske debat i Danmark, eller det kan være en eller flere personer uden for højskoleverdenen, der med sit arbejde inden for felterne pædagogik, skole og dannelse har bidraget til at udvikle, udleve eller skabe debat om højskolens opgave og pædagogiske praksis. Det kan være en lærer, der har været særligt inspirerende, en forsker, der har leveret afgørende nyt, måske en pedel, der var den vigtigste på højskolen, eller en organisation eller institution, der har sat en vigtig dagsorden. Eller en helt femte, som du mener, bør hædres med prisen.

10 HØJSKOLEBLADET

ALLE KAN INDSTILLE til Højskolepædagogisk Pris.

ALLE INDSTILLINGER bliver offentliggjort på højskolebladet.dk PRISMODTAGEREN udvælges af en priskomité på baggrund af motiverede indstillinger. PRISEN OVERRÆKKES på Højskolelærerkonferencen på Nørgaards Højskole den 16.-17. november 2016. PRISEN UDDELES af Folkehøjskolernes Forening i samarbejde med Højskolebladet. LÆS MERE om prisen og kriterierne på hojskolebladet.dk

HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS E N G AG E M E N T / V I D / N Æ R V Æ R


DET BLÅ SANGHÆFTE NYHED: Sange som supplerer Højskolesangbogen, bl.a.: Buster / Hallelujah /Fields of Gold / Kys det nu / Under stjernerne på himlen / Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl. Sanghæfte 25 kr. Melodihæfte 50 kr. Kan købes på webshop.hojskolerne.dk

HØJSKOLELÆRER SØGES

ULDUM HØJSKOLE

FRIHED TIL FORSKELLIGHED

Uldum Højskole søger en fuldtids højskolelærer inden for kultur og samfundsområdet og med ansvar for vores rejseprojekt til Afrika. Ansøgningsfrist fredag d. 6.maj. Tiltrædelse d.19.august. Se stillingsbeskrivelse på vores hjemmeside. Uldum Højskole er en almen grundtvigsk højskole. Vi har et bredt udbud af fag inden for områderne musik og teater, kunst og design, kultur og samfund, idræt og svømning, psykologi og pædagogik.

Er også kommet som app. Uldum Højskole - Højskolebakken 11 - 7171 Uldum Tlf. 75 67 82 11

WWW.ULDUM-HOJSKOLE.DK

WHAT IS A DANISH HØJSKOLE? NYE PORTRÆTFILM MED UNDENLANDSKE ELEVER

EMIL BACH ANDERSEN 18 YEARS OLD, DENMARK/ LUXEMBOURG “I really take an interest in acquiring knowledge. And it really works well for me to learn from inclination and not because I have an exam.”

Se dem på www.danishfolkhighschools.com/testimonials

HANNA LEE - 28 YEARS OLD, SOUTH KOREA “I think that Danish people really believe that the power of speech, the power of discussion, is very important for building their society.”

MICHELE O’SULLIVAN - 18 YEARS OLD, IRELAND “The thing about Folk High Schools is that the teachers are really passionate about what they are teaching and that makes you really passionate about it too.”

11


INFOGRAFIK

# 3 — 2016

SANGBØGER

VI ELSKER SANGBØGER - OG NU KOMMER DER ENDNU EN INFOGRAFIK

Kongesangbog, skolesangbog, højskolesangbog og nu er der også en Efterskolesangbog på vej. Vi er vilde med sangbøger, der flittigt bruges til fællessang i folkeskolen, på universiteterne, på arbejdspladsen og selvfølgelig i højskolen Af Redaktionen

DGI SANGBOG DGI sangbogen kommer i en ny udgave i maj 2016 med 150 nye sange. Sangbogen udkom første gang ved DGI's dannelse i 1992.

SKOLESANGBOG Blev indført i Danmark af den tyske komponist J.A.P. Schulz. Den første sangbog udkom i 1815 og hed Sange for Ungdommen af begge Kiøn til Brug i Kiøbstad og Landsbyskoler. Tre år efter kom 266 Lystige og Alvorlige Viser og Sange for brave Skolelærere og flinke Skolebørn.

EFTERSKOLESANGBOG I august 2016 udkommer Efterskolesangbogen. Den indeholder 175 sange. Udgiverne bag Efterskolesangbogen er KFUM og KFUK.

ANTAL SOLGTE HØJSKOLESANGBØGER: 1. udgave 1894

2. udgave 1896

3. udgave 1899

5.000

6.000

10.000

12 HØJSKOLEBLADET

4. udgave 1902

5. udgave 1906

6. udgave 1908

7. udgave 1913

10.000

10.000

20.000

20.000

8. udgave 9. udgave 1917 1920

20.000

20.000

10. udgave 1922

28.000


KONGESANGBOGEN Kongesangbogen blev trykt første gang på Christian X’s 70-års dag i september 1940. Det var en lille billig bog, alle havde råd til. I sangbogen var nationale fædrelandssange og billeder af kongefamilien. Sangbogen blev især brugt ved fællessangstævner, kaldet Alsang, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Kongesangbogen nåede at udkomme i op mod 2 mio. eksemplarer.

ARBEJDERSANGBOGEN Socialdemokratiets sangbog. Udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund i otte udgaver 1926-1987.

17. udgave 1989 556.500 14. udgave 1951

16. udgave 1974

464.700 15. udgave 1964 13. udgave 1939

417.000

18. udgave 2006 356.765

365.350 335.700

SOLGTE I ALT: 2.763.515

HØJSKOLESANGBOGEN 11. udgave 1926

63.000

12. udgave 1933

Udkom første gang i 1894. Det var først i 2006, at sangbogen kom til at hedde Højskolesangbogen. Før det hed den Folkehøjskolernes Sangbog.

55.500

13


AKTUELT

# 3 — 2016

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

Det kan være slut med flygtninge på højskolen Et lovforslag om integrationsindsatsen ligger lige nu i høring. Hvis forslaget vedtages vil vi se langt færre flygtninge i integrationsprogrammer på højskolerne rundt om i landet. Med det nye forslag skal nytilkomne flygtninge nemlig direkte ud i virksomhedsrettede forløb inden for en måned og kan derfor ikke nå et højskoleophold inden. I lovforslaget ligger der en teoretisk mulighed for et højskoleophold i en 6 ugers pause mellem virksomhedsforløb og desuden reduceres integrationsperioden som udgangspunkt til 1 år.

RYSLINGE OPNÅR BRONZEMÆRKE I ØKOLOGI Køkkenpersonalet på Ryslinge Høj- og Efterskole har det seneste halve år sat økologi og bæredygtighed i højsædet, og nu er indsatsen blevet belønnet ved fødevaremessen FOODEXPO 2016 i Herning. Her fik personalet overrakt Det Økologiske Spisemærke i bronze, som bevis på, at 30-60 % af køkkenets indkøb er økologiske. ”Det er blandt andet alle mælkeprodukter, et års forbrug, 14 tons, mel og størstedelen af grøntsagerne, der er økologiske,” fortæller køkkenchef Dorthe Pedersen.

14 HØJSKOLEBLADET


EFTERSKOLE VIL UDVIDE MED EN HØJSKOLE Hald Ege Efterskole regner med at starte en højskole, der vil kunne byde de første 40 elever velkommen i januar 2017. Højskolen skal lige som efterskolen tilbyde sportsfag med særligt fokus på fodbold og håndbold, og skal derfor samarbejde med Viborg FF og Viborg HK. Planerne for Hald Ege Højskole er lige nu til godkendelse i Kulturministeriet.

På højskoler spiser Danmark sammen Som en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed er der fællesspisning i uge 17 og 18 i hele Danmark. 23 højskoler over hele landet har i den forbindelse meldt sig på banen og byder inden for til et fælles måltid mad. Mange af dem i forbindelse med Højskolernes Dag den 7. maj.

OURE STARTER SEJLKURSUS Til sommer starter Oure Højskole et Pro Skipper-Kursus for sejlere. Kurset er målrettet dem, der ønsker at arbejde som skipper på en større båd og rejse ud i verden. Kurset kvalificerer eleverne til at arbejde for blandt andet Skipper Akademi eller søge arbejde som skipper hos Kongelig Dansk Yachtklub og Sailing Concept. Kurset er åbent for alle over 17 et halvt år, men det vil være en fordel at kende til sejlads.

15


PORTRÆT

# 1 — 2016

ÅRGANG 1946

Eleverne

16 HØJSKOLEBLADET


skal ruskes PORTRÆTINTERVIEW

TO HØJSKOLELÆRERE, ÈN SAMTALE De er trætte af at høre regelrette elever sige ”kan ikke, vil ikke, må ikke.” De underviser i aktivisme Af Ea Ørum, freelancejournalist, Foto: Klaus Holsting

17


PORTRÆT

# 3 — 2016

ELEVERNE SKAL RUSKES

M

ange unge tror ikke, de kan gøre en forskel. I stedet for at stå sammen og redde en verden i flammer fokuserer de på at få succes i egen boble. Velkommen til ungdommens verdenssyn anno 2016 – som to højskolelærere vil forandre. Både Sigrid Lauenborg Dahl, der er uddannet fra statskundskab, og som i dag underviser i faget Verden Brænder på Krogerup Højskole, og Nana Gerstrøm Alsted, der er uddannet sociolog, og underviser i Grøn Guerilla på Jyderup Højskole, har en fortid som aktivister i NGO-miljøet. Og de har et mål om, at deres elever bytter tilbageholdenheden ud med: ”jeg vil, jeg kan, jeg tør.” ”Jeg danner unge til at kæmpe for vigtige sager i fællesskab. Mange unge har virkelig købt den regerende nødvendighedspolitik. De tror ikke selv, de kan forandre verden,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”Jeg ser præcist det samme. De tror nærmest, de skal have lov af en eller anden til alting,” siger Nana Gerstrøm Alsted. Hun mener, at den småapatiske indstilling skyldes, at der lige efter ordet politik står lede, hvis man er i 20’erne. ”Politik handler om spin og Christiansborg. De unge forbinder sig ikke med politik. De tror, at de skal have succes, og at succes ikke er noget, som man får sammen. Succes afhænger for dem af den enkelte. De har ingen tro på, at det nytter at gøre noget sammen,” siger Nana Gerstrøm Alsted. ”Vi har en grundsætning, som vi fyrer af i første time på Verden Brænder. Vi siger, at alle strukturer er menneskeskabte, og at de derfor kan forandres af mennesker. Eleverne virker nærmest chokerede og nævner ofte i evalueringen, at det virkelig gjorde indtryk,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. Mens Nana Gerstrøm Alsted stadig er aktiv, har Sigrid Lauenborg Dahl trukket stikket til NGO-miljøet.  

godt genkende frustrationerne over, at NGO’erne ikke er mere politiske. I mit arbejde som højskolelærer er det jo netop politik i praksis, jeg drømmer om at skabe. NGO’erne vil tit gerne ud i verden og forandre. Jeg mener ligesom Sigrid, at vi bliver nødt til at starte med os selv. Der er så rigeligt af udviklingsarbejde at tage fat på i Danmark,” siger Nana Gerstrøm Alsted. Hun sidder i bestyrelsen for Mellemfolkeligt Samvirke. FÆLLESSKAB MED SKIFTENDE MENING

Selvom Verden Brænder tager til udlandet, er det ikke for at hjælpe, forklarer Sigrid Lauenborg Dahl: ”Vi rejser for at blive klogere og inspirerede. Inden eleverne tager af sted, vil de tit gerne ’redde en mexicaner’. På turen lærer de, at mexicanerne godt kan på egen hånd, at de selv er alt for autoritetstro, og at de har en masse muligheder, som de

AKTIVISTER BLIVER DA HJEMME

Efter gymnasiet blev Sigrid Lauenborg Dahl frivillig i Uganda sammen med Folkekirkens Nødhjælp. Her oplevede hun, hvor forskellige livsvilkår mennesker har, men at de samtidig rummer samme håb og drømme for fremtiden. ”Jeg måtte bare engagere mig i, at alle fik lige så gode vilkår, som dem jeg selv havde haft og har. Jeg oplevede en form for solidaritet. Oplevelserne fik mig til at blive aktivist, og de fik mig til at læse statskundskab. Jeg ville arbejde med udvikling, og ved siden af studierne var jeg både i IBIS og i Folkekirkens Nødhjælp. Alt gik egentlig som planlagt, men så mistede jeg troen på NGO’erne. Jeg syntes ikke, at de var politiske nok, og at deres arbejde tit var lappeløsninger. Det nytter jo ikke kun at købe en ged. NGO’erne er afhængige af private donationer, og det præger de løsninger, de promoverer. De peger sjælent på, at vi også må ændre adfærd herhjemme. Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke anede, hvad jeg skulle lave, da jeg indså, at jeg ikke ville arbejde i NGO’erne. Jeg havde jo stadig lyst til at forandre verden, men jeg mente, at der var brug for at fokusere på vores egen rolle. Det er jo os, der skal udlede mindre CO2 og have nogle andre handelspolitiker. For at forandre fattiges vilkår er de rigeste nødt til at lave om på deres måde at leve på. Jeg hørte så om Verden Brænder på Krogerup Højskole og fik troen på, at jeg kunne gøre en forskel her,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”Jeg har ikke en NGO-lede på samme måde, men jeg kan 18 HØJSKOLEBLADET

Hos os bliver højskolen et sted, hvor man kan øve holdninger. Ingen bliver frosset ude, fordi de siger noget dumt. På den måde er det også et godt sted at danne sig en mening eller skifte den. Sigrid Lauenborg Dahl.


19


PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

ikke bruger. Vi mødes med bevægelser i Mexico eller Myanmar, der arbejder med eksempelvis menneskerettigheder, demokrati og fred. Pointen er, at eleverne møder unge på deres egen alder, som er engagerede. Eleverne kan identificere sig med dem, selvom de ikke kan sætte sig ind i, at de er villige til at løbe så store risici for at skabe forandringer for et fællesskab. De udenlandske unge bliver forbilleder. Vores elever begynder at kæmpe, når de kommer hjem. Det går op for dem, at det danske samfund ikke er perfekt, og at de må engagere sig for at forbedre det. For eksempel når de oplever dårlige arbejdsvilkår som ungarbejdere. Det går op for dem, at der også er en faglig og fælles kamp, som er vigtig i en dansk kontekst. Et hold elever lavede derfor en kampagne mod nogle restaurationer, hvor unge havde dårlige vilkår. Et andet hold lavede happenings mod offentlighedsloven. De lavede mørklægningsministeriet,” siger hun. ”Det er altså centralt det her med fællesskaber. I dag handler det hele om konkurrence. De unge vil have det gode job, og de tænker, at andre, der gør noget aktivt på den politiske scene, bruger tiden på det for at få en karriere. At man virkelig kan mene noget og arbejde for det ligger ekstremt langt væk fra deres verden. Når nogen mener noget, så går spin-analysen i gang: Det mener han eller hun bare for at… Alting drejer sig om personlig vinding, når fællesskabet er glemt. Det var frustrationer over den

20 HØJSKOLEBLADET

afpolitisering, som fik mig til at gå i gang med højskolearbejdet,” siger Nana Gerstrøm Alsted. Hun var med til at starte Jyderup Højskole for knap tre år siden. ”Jeg ville lave et fag, hvor eleverne kom til at tro på, at de kunne forandre verden. Det kom til at hedde Grøn Guerilla. De bliver her klogere på forandringer på tre niveauer: Det personlige, det politiske og det praktiske. Først kaldte vi kurset ”Politik i praksis,” men der kom ingen elever. Jeg havde ellers en enorm lyst til at få folk til at tænke over ordet politik på en ny måde. Det har jeg stadig, men jeg har lært, at man må liste det ind på en anden måde. Hvor Verden Brænder tager ud i verden og kommer hjem og laver en kampagne, der belyser en problematik, går vi mere praktisk til værks. Hvis vi vil forandre landbrug, så prøver vi kræfter med landbrug. Vi dyrker jord og besøger landmænd. Handler det om biodiversitet, så kaster vi os over at lave bistader. Når eleverne kommer, så tror de, at man skal være gartner for at lave en græsplæne, og de tror, at de ikke må noget, før de har spurgt kommunen om lov. De er egentlig hæmmede. Det forandrer vi. Nogle af eleverne har fx startet en café op i Jyderup. De fik en idé, og da vi pustede lidt til dem, så turde de. Det gør mig glad,” siger Nana Gerstrøm Alsted. ”Vi vil have dem til at turde kæmpe for at ændre de ting, de er


Det man gjorde, da lokale engang i tidernes morgen kom på højskole, er også det, vi vil i dag. De kom på højskole, blev inspirerede, og de tog hjem og startede andelsbevægelser og foreninger. Det er der, jeg vil hen. Nana Gerstrøm Alsted.

utilfredse med. Til slut på Verden Brænder skal de lave en kampagne. De spørger altid, om de ikke kan få en manual og for eksempel et kursus i at skrive en pressemeddelelse, men det er vigtigt, at de prøver sig lidt frem med journalisterne og selv taler med medierne om deres sag. I gymnasiet lærer de, at der er én rigtig måde at gøre tingene på. Nogle er vildt bange for at prøve, fejle og lære af det. Jeg har lyst til at ruske i dem. Når de så kommer over på den anden side af frygten, bliver de vildt engagerede,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. Hvad tænker I om, at det er jer, lærerautoriteten, der opfordrer til oprør? ”Ha, ja, kan man overhovedet opfordre til et oprør, og er det så et oprør. Hvis det bare var os, der stod og sagde, at nu skal I sateme komme op på de barrikader, så ville det være frustrerende. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er der rigtig mange, som vælger Verden Brænder, fordi de vil til Myanmar. De bliver lidt overraskede over kampagnedelen – sådan lidt wooow, skal vi også lave noget politisk selv?! Når de så kommer i gang, forandrer alt sig. Der er altid lige et par enkelte på hvert hold, som adskiller sig. Dem har vi glemt at snakke om. De har faktisk været politisk aktive. De kommer til at gå forrest på holdet med deres erfaringer. På den måde løber vi undervisere heller ikke altid forrest med aktivistfanen,” siger Sigrid Lauenborg Dahl.  

KRITIKERE FRYGTER FRELSTE

At de fleste unge ikke samler kræfter i fællesskaber, og at de ikke føler, de kan ændre verdens tilstand, kommer blandt andet af usikkerhed, forklarer de to højskolelærere. ”Det kan være svært at mene noget, når man kan se verden fra alle sider. De unge har en stærk kritisk sans. De har gode argumenter og skyder ofte projekter ned. De er derfor også vildt kritiske over for de løsninger, som de selv kommer med. De vil nødig skabe nye problemer eller kæmpe for noget, der ikke kan lade sig gøre, så de bruger meget tid på at tænke sig frem til den perfekte løsning i stedet for at prøve forskellige ting af. Det er en skam, for løsningerne opstår ofte først, når man handler og gør sig erfaringer,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”Ja, og man vil heller ikke være frelst! Man synes, at de, der har de rigtige meninger, er irriterende. Jeg forstår faktisk ikke, at man ikke må være ’politisk korrekt’. Det er nærmest blevet en slags skældsord. Alene det, at man har en politisk holdning, synes nogle af dem nærmest er provokerende,” siger Nana Gerstrøm Alsted. ”Kommer man med forslag til nye løsninger, høres det tit som en personlig kritik. De siger, 'er vi nu ikke gode nok til dig,' selvom det egentlig bare var muldtoiletter, som man havde på dagsordenen. Hos os bliver højskolen et sted, hvor man kan øve holdninger. Ingen bliver frosset ude, fordi de siger noget dumt. På den måde

21


PORTRÆT

# 3 — 2016

ELEVERNE SKAL RUSKES

er det også et godt sted at danne sig en mening eller skifte den,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”For at få flere holdninger i spil tager vi ud til for eksempel Dansk Industri og konventionelle landmænd. De møder, de rykker! Det man gjorde, da lokale engang i tidernes morgen kom på højskole, er også det, vi vil i dag. De kom på højskole, blev inspirerede og tog hjem og startede andelsbevægelser og foreninger. Det er der, jeg vil hen,” siger Nana Gerstrøm Alsted. ”Nogle af vores elever har fortsat deres kampagnearbejde efter tiden på højskolen. De tror på, det nytter. Selvom de også undervejs i forløbet er ved at miste modet og synes, det hele er for hårdt og svært,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”Nogle tror, de har købt en oplevelse med all inclusive, når de kommer på højskole – en vej til ren lykke. Det overrasker dem, at de ikke bare kan shoppe i programmet, og at de skal gøre rent. Det er jo ikke bare, at de går glip af fællesskabet, men at fællesskabet går glip af dem. Jeg kan blive rasende på dem, når de ikke forstår, hvilken gave de har fået ved at være på højskole,” siger Nana Gerstrøm Alsted. ”Det kender jeg udmærket fra Krogerup. Jeg siger, 'dit argument mangler i diskussionen,' for nogle tror ikke, der er brug for dem i fællesskabet. Men sandheden er jo, at højskolen falder sammen, hvis eleverne ikke deltager,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”Det handler jo ikke bare om at være politisk og være ude i verden. Det handler om at se sig selv som et menneske, der har betydning, og som kan gribe og skabe muligheder. Mange vælger den samme vej: Først uddannelse, så flytte sammen med kæresten, så købe en andelslejlighed på Nørrebro til 1,2 mio. kr., så få to børn og så flytte i hus. Den vej er god for nogle, men andre kan komme til at føle, at de ikke lever, som de engang drømte om. Jeg prøver at inspirere mine elever til at gå egne veje,” siger Nana Gerstrøm Alsted. ”Højskolen er god til at vise de alternativer. Unge i dag skal konkurrere på et globalt arbejdsmarked. Kineserne kommer, alle kommer. Den første uge på højskolen, taler vi meget om deres generation, og hvad der kendetegner den. De siger stress. Halvdelen kender til stress. De er pressede. På den måde vil jeg også vise dem en anden vej,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”Jeg mærker lige nu, at jeg drømmer om en højskolebevægelse, der står meget mere sammen og er mere politisk. Lige nu sidder vi to med analyser og holdninger – hvorfor deler vi dem ikke mere? Højskolen er ikke bare en institution, som elever går ind i. Jeg synes, at højskolerne også skal være en samfundsinstitution. Højskolen er egentlig den vildeste platform. Højskolerne kunne rykke meget mere både lokalt og nationalt. Ligesom eleverne udnytter vi jo slet ikke vores potentiale,” siger Nana Gerstrøm Alsted. Hvordan kunne I komme til at gøre jeres arbejde endnu bedre? ”Der må jeg tage min fagforeningskasket på. Lige nu har vi ok muligheder, selvom vi har ret travlt. Den nye ansættelsesbekendtgørelse kan være en trussel for vores gode arbejde. Derfor har jeg lavet en fagforening under Dansk Magisterforening, men vi kan først få lov til at forhandle og lave fælles overenskomster, når 50 % af lærerne er samlet hos os. Vi mangler 80 lige nu. Det er ca. en pr. skole. Det bremser os lidt, at højskolelærere har så forskellige fagligheder og derfor har svært ved at samle sig i Dansk 22 HØJSKOLEBLADET

Magisterforening. Folk vil ikke sådan lige skifte fagforbund, men en del er slet ikke organiserede,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”Det er svært hos os at få folk med, for fx musikerne har en masse identitet i Dansk Artist Forbund. Jeg ville egentlig gerne skifte, men har heller ikke gjort det. Man har jo sine forsikringer hos sin fagforening. Jeg kan egentlig godt høre, at det er et dårligt argument,” siger Nana Gerstrøm Alsted. ”Det har været forsøgt siden 1970’erne at lave en fagforening for højskolelærerne. Vi er gode til at tale om fællesskab og skabe det på skolerne, så det er lidt absurd, at vi nu står her,” siger Sigrid Lauenborg Dahl. ”Jeg melder mig ind. Jeg kan godt høre, at det er ren dovenskab,” siger Nana Gerstrøm Alsted. To højskolelærere – én fri samtale!   

BLÅ BOG Sigrid Lauenborg Dahl Uddannet fra statskundskab. Underviser på Krogerup Højskole i hovedfaget Verden Brænder, der ikke bare giver indblik i samfundsproblemer, men også kræver, at deltagerne gør noget ved dem.

BLÅ BOG Nana Gerstrøm Alsted Uddannet sociolog. Underviser på Jyderup Højskole i faget Grøn Guerilla. Eleverne får praktiske erfaringer, der gør dem i stand til at handle – beskæftiger de sig med kapitalisme, åbner de fx en café med socialt sigte.


185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det skoler gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

2010

januar januar2010 2010

2010

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

BLIV KLOG PÅ EUROPAS HØJDEPUNKTER

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for alle typer af grupper fra undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes. Studierejserne går til de fleste rejsemål i Europa samt USA og Kina. På vores hjemmeside www.alfatravel.dk har vi samlet en række spændende forslag til rejsemål. Det er udelukkende inspiration, for vi skræddersyer hver enkelt rejse, og det betyder, at næsten kun fantasien sætter grænsen.

BERLIN - 4 DAGE/ 3 NÆTTER FRA KR. 1.098,BUDAPEST - 5 DAGE/ 4 NÆTTER FRA KR. 1.498,BARCELONA - 5 DAGE/ 4 NÆTTER FRA KR. 2.498,Bestil tilbud på: www.alfatravel.dk/tilbud

BESTIL GRATIS TILBUD

HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring idag eller skriv til os og få et tilbud - vi arrangerer rejser til hele Europa, USA og Kina.

www.alfatravel.dk/tilbud

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

23


AKTUELT

# 3 — 2016

HØJSKOLELIV

DERUDE

ELEVPORTRÆT AMALIE GRAVGAARD PEDERSEN, 20 ÅR Bornholms Højskole. Kommer fra Næstved. Højskoleord: Hygge HØJSKOLEN ER BEDST, NÅR brandalarmen mangler strøm og derfor bipper, og man skal være fire lave piger og fem stablede stole om at få den ned, så batteriet kan blive skiftet. HØJSKOLEN ER VÆRST, NÅR man er nødt til at tage hjem på weekend og derfor skal forlade højskolelivet for en stund. FREMTIDEN BYDER PÅ en forhåbentlig optagelse på KEA - Jewelry technology and business, hvor der er fokus på smykker, som jeg også tager som fag på højskolen. Ellers en uddannelse som folkeskolelærer.

”Der bliver mindre medmenneskelighed dag for dag. Det er et verdensomspændende problem. Så på et tidspunkt må menneskeheden sige ’okay, det er tid til forandring’. Vi prøver at være en del af den forandring.” Berkan, 28 år, arkitekt og aktivist i Istanbul. Arbejder frivilligt på et herberg for hjemløse. www.globalstory.dk

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@nicklas.bruun, @bellasiw, @idakveileborg, @iriise, @yuzhyu, @designhojskolen, @sisselsandholm, @sofiaspac

24 HØJSKOLEBLADET


DE NAVNKUNDIGE

HØJSKOLEDIGT

FOREDRAGETS MESTER: JENS ROSENKJÆR (1883 – 1976)

Har man oplevet magister Rosenkjær som den levende, veltalende og inspirerende foredragsholder, glemmer man det aldrig. Som dreng flyttede han fra Vestfyn til København. Her mødte han den fattige arbejderbefolkning, der manglede ordentlig skolegang. Dette var formentlig inspirationen til, at han som færdiguddannet fysiker valgte folkeoplysningen som virkefelt. I sine 27 år som lærer på Askov og forstander på hhv. Roskilde og Borups Højskole havde naturvidenskabsmanden Rosenkjær lært at mestre det levende ord. I 1937 blev han chef for Statsradiofoniens foredragsafdeling. Hermed blev folkehøj-

skolens adelsmærke det folkelige foredrag statsanerkendt. Under besættelsen kæmpede Rosenkjær for at holde nazipropagandaen ude af radioen. I dag er foredragsdisciplinen ikke værdsat på samme måde, og radiomediet forfalder ofte til snak! Heldigvis uddeler Danmarks Radio hvert år på Rosenkjærs fødselsdag den pris, der bærer hans navn og som gives til en fremtrædende kultur- eller videnskabspeson, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for publikum. Med prisen følger 50.000 kr. og en forpligtelse til at holde 6 radioforedrag. LARS THORKILD BJØRN HOJSKOLEHISTORIE.DK

KALENDER

7. maj Højskolernes Dag omkring i Mange højskoler rundt med et hus et åbn der landet hol g. snin dvi run en og d ma måltid Se højskolerne.dk

Fællesspisning og Alsangsaften Alsang er en gammel tradition, hvor man synger, fortæller historier og hylder friheden. Silkeborg Højskole inviterer alle til fællesspisning inden. Fællesspisningen sker i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed, som i den uge arrangerer fællesspisning forskellige steder i landet under temaet ”Danmark spiser sammen”. 4. maj. kl. 17.30, Silkeborg Højskole Foredrag med Ahmad Mahmoud I sin bog "Sort land" giver Ahmad Mahmoud et indblik i et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad er den næstyngste i en søskende-

26. maj Uffe Elbæk og Niels Sko vmand EGO-spillet er fundet frem , og Elbæk og Skovmand sat i stævne til en selskabelig aften med spørgsmål som: Hvordan har du det med offentlige toiletter? Stoler du generelt på politikere? Og hvorda n var din tid i puberteten? Fra salen kan der afkræves begrundelse for deres svar. Kl. 19.30. Aalborg Sportsh øjskole

flok på syv og gør op med ”dem og os”tankegangen. 17. maj. kl. 18.30, Højskolen Marielyst

AF MADS MYGIND (1984) DIGTER OG LÆRER PÅ HØJSKOLERNE I SILKEBORG OG RY DEL IV

så tillad mig, kære læser, at jeg læser med undervejs/ jeg tror jeg vil læse det her op for eleverne når jeg kommer frem/ være en god kaospilot og bryde isen/ der er sikkert andre der er overvægtige/ statistisk set er der vel også nogen der lider af en spiseforstyrrelse/ så kan vi snakke om hvor kogt det er at være i verden/ og ikke behøve at flygte fra sit land/ men fra sig selv, sin krop/ det kunne være en måde at etablere et rum på/ hvor vi kan tale om alt, ud fra noget tekst/ hvor vi ikke skal pynte os, holde igen/ i udkanten af Årslev, hvor byskiltet streger Århus over/ sidder en smuk kondiløber og ryger en smøg/ der er tåget, gråt/ jeg har klippet for syv zoner og ved godt jeg skal bruge ni/ men jeg skal selv betale for klippekortet/ på vej hjem i eftermiddag skal jeg have et lift med en kollega/ så går det dobbelt så hurtigt/ jeg skal også omkring nogle supermarkeder på vej hjem og købe ind/ har affotograferet ugens bedste tilbud i de fire supermarkeder jeg kommer forbi/ hov, nu ringer Stine… Det var fjerde og sidste del af Mads Myginds ”Højskoledigt”. Læs det samlede digt på hojskolebladet.dk

Koncert med Rasmus Lyberth Musikeren Rasmus Lyberth har modtaget et hav af priser og gæster denne aften Brenderup Højskole. Han bliver akkompagneret af et band bestående af Ulrik Andersen på bas, Kristoffer Jul Reenberg på piano og hammondorgel, Ayi Solomon fra Ghana på percussion og Alain Apalloo fra Togo på guitar. 27. maj. kl. 20, Brenderup Højskole

25


22 HØJSKOLEBLADET


BILLEDLIGT Fotos: Berhane Mehreteab og Mathias Aurelian

27


28 HØJSKOLEBLADET


BILLEDLIGT

MANGFOLDIG Fotos: Berhane Mehreteab og Mathias Aurelian Billedligt denne gang præsenterer et udsnit fra Vrå Højskoles udendørs fotostudie. Her blev højskoleelever fra hele verden foreviget. Hvert år i august er Vrå Højskole med på Kulturmødet på Mors. Mødet i Nykøbing er præcis som højskolen i Vrå: Mangfoldig tog multikulturelt.

29


DEBAT

# 3 — 2016

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

RUM TIL NYSGERRIGHED Privatlivet er under pres - digitalt og på en højskole. Men der er dog én vigtig forskel

Af Andreas Sikjær Sørensen og Simon Hünermund, formand og sekretær i elevforeningen for Testrup Højskole.

H

vad er egentlig forskellen på at være digital anno 2016 og at gå på højskole, hvor privatlivet i samme grad er minimeret til (måske) at gå alene på toilettet? Digitalt er vi altid noget. Et brugernavn, en profil, et billede eller et sted. Vi er online og offline på vores computer, telefon og tablet. I nutidens Danmark skal man blot google sit navn for at finde sig selv. Det digitale jeg kan være svært at kontrollere, og det er forståeligt, når man skal navigere i en sproglig jungle af SoMe, cookies, digitale fodspor, hacking, spyware og sessionslogning. For mange mennesker har frygten for overvågning materialiseret sig i et klistermærke over det indbyggede webcam. Men uanset hvad du gør, så vil du miste kontrol over, hvad du viser andre, konstant være til skue og ikke kunne skabe et privat rum omkring dig. De samme ting gør sig

30 HØJSKOLEBLADET

gældende, når man tager på højskole. Her er din dagligdag, dine vaner, udskejelser og romantiske bekendtskaber mere eller mindre umulige at hemmeligholde. En visuel formidling over romantiske eskapader kan eksempelvis være 120 elevers ansigter i en æstetisk cirkel med malertape mellem de forskellige til at symbolisere nærkontakt af diverse former. Udviklede disse sig til regulære forhold, kunne malertapen udsmykkes med røde hjerter, præcis som når vi skifter status fra “single” til “in a relationship” på Facebook. Den amerikanske professor Alan F. Westin definerede i 1967 privatliv som

”Fordi vi ved, hvem vi deler informationen om os selv med, kan vi opgive at stræbe mod det private rum og turde dele mere af os selv”

vores krav på at bestemme, hvornår, hvordan og i hvilket omfang information om os kommunikeres til andre. Digitalt og på højskole er det svært at have denne form for kontrol, men vi mennesker er også nysgerrige, og det er netop det, der virker som modvægt til trangen til privatliv. Vi skærmer os med privatlivet, men med nysgerrigheden overskrider vi trangen og finder hinanden. I den sociale, tætte højskoletilværelse “forsvarer” du én personlighed. Det er ét selv, der møder den kollektive overvågning. Pointen her er, at det efterlader plads til nysgerrighed. Den moderne digitale færden kan måske til gengæld karakteriseres ved en opretholdelse af flere personligheder. Din kæreste, dine kollegaer, venner, familie, gamle klassekammerater, alle er voyeurs på din færden, og du skal holde en facade, der passer alle. Når der er så mange vinkler og vinduer til, hvem du er, hvordan kan du så nogensinde blive nysgerrig på, hvem der kigger? Vi fortaber os i en opfattelse af, hvordan vi opfattes, i stedet for at opfatte, hvem der opfatter. Når vi tager på højskole, mener vi, at det forholder sig anderledes. Fordi vi ved, hvem vi deler informationen om os selv med, kan vi opgive at stræbe mod det private rum og turde dele mere af os selv med dem. Den helt store gevinst opstår, når vi samtidig begynder at opfatte og være nysgerrige på dem, der opfatter os. 


DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT

TIDSÅNDEN KORT

”Byt modtagerklasser og sprogskoler ud med høj- og efterskoleophold.” De Radikales formand Morten Østergaard på Twitter.

”Efterskoleforeningen er aldrig gået ind i at lave en sangbog, fordi vores skoleforms sangbog er Højskolesangbogen. Det har ikke ændret sig med det nye initiativ.” Efterskolernes formand Troels Borring om den nye “Efterskolesangbogen” udgivet af KFUM og KFUK til hojskolebladet.dk

Morsomt

Forbyd

Elever, der intet fatter. Efter et foredrag på Brandbjerg sagde brunetten til blondinen: ”Det der Putin, hvad er det egentlig? ”Det ved jeg sgu da ikke”, svarer blondinen, ”jeg drikker det bare…”

Elever, der fatter det hele. I deres selvretfærdige selvforståelse behøver de hverken nysgerrighed eller ører. Alting giver sig selv, så hvorfor bevæge sig endsige blive til mere, end man var.

Træls

Genialt

Elever, der ikke fatter, at krise er dannelsens ypperligste redskab, at det er i netop det møde, hvor frustrationen står i vejen for umiddelbarheden, at der er mest at hente.

Elever, der fatter om spaden og graver dybt i eget verdensbillede for at give plads til rummeligheden. De erfarer, at betydningen knytter sig til besværet, som lidenskaben til lidelsen.

AF SIMON LÆGSGAARD, FORSTANDER PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE 1. OM LIVET I DEN SVENSKE SKOV Andrea Hejlskov er forfatter og psykolog. I 2013 udkom hendes bog “Og den store flugt”- en bog der handler om, hvordan hun og hendes familie trak stikket ud, stod af ræset og flygtede langt ud i de vilde svenske skove, hvor de bosatte sig som nybyggere og byggede deres egen bjælkehytte. Familien bor stadig helt primitivt i skoven og er således en del af en bevægelse, hvor flere og flere mennesker prøver at finde andre og mere bæredygtige måder at leve på. Anbefalet af Krogerup Højskole

2. OM POLITIK, KLIMA OG OPVÆKSTEN PÅ KROGERUP HØJSKOLE Martin Lidegaard er medlem af De Radikale og tidligere udenrigs- og klimaog energiminister. Han fortæller om, hvilke faktorer der kommer til at præge verden i fremtiden, og hvilken rolle Danmark kommer til at spille. Desuden handler det om flygtningesituationen i Europa, om verdens klimaudfordringer og om udviklingen i Mellemøsten. Anbefalet af Krogerup Højskole

3. OM KAMPEN FOR CHRISTIANIA OG MEGET ANDET Knud Foldschack er advokat og har viet sit liv til juraen og til at opnå retfærdighed og kæmpe for menneskerettigheder over hele verden. Han har blandt andet arbejdet for at forbedre indianernes levevilkår i Peru, stået ved demonstranternes side under tumulterne ved COP15-klimatopmødet og er advokaten bag Christiania-fonden. Anbefalet af Krogerup Højskole

31


DEBAT

# 3 — 2016

KRONIK

DEN USYNLIGE HVERDAGSBEGIVENHED KRONIK

At motivere og danne den nuværende generation til en mere bæredygtig madkultur er en vigtig opgave for højskolerne – og måltidet er et godt pædagogisk redskab til at oversætte de globale udfordringer omkring bæredygtighed til konkrete handlingsmuligheder Af Justine De Valicourt Researcher på Nordisk madlaboratorium, Noma. Underviser i Kokkeri, Konditori og Funny science, Vestjyllands Højskole

N

ogle tidspunkter i vores liv er så styret af vaner, at vi glemmer at reflektere over deres betydning og konsekvenser. Vi spiser tre gange om dagen. Vi tænker meget over, hvad vi skal have at spise til aftensmad. Hvor sultne vi er? Hvordan maden smager – godt eller dårligt – på vores arbejde? Hvilken diæt vi skal følge? Men vi reflekterer sjældent over betydningen af mad, madlavning og at dele et måltid. Hvor mange af os ved, hvor vores madvarer kommer fra og hvordan de forarbejdes? Og hvilke konsekvenser de har for den planet, vi deler med så mange andre arter? Tendensen er ikke til at tage fejl af: Hvert år bruger vi i den vestlige verden mindre og mindre tid på at tilberede og spise vores måltider – og vi spiser mere og mere alene. At skabe en mere bæredygtig madkultur er en vigtigt social og økologisk udfor-

32 HØJSKOLEBLADET

dring, som vi som højskoler har god mulighed for at bidrage til. EN KREATIV GERNING

Vestjyllands Højskole har i mange år arbejdet med dette emne. Vores køkken har guldmærket i økologi, og fagene ”kokkeri”, ”havebrug” og ”økologisk iværksætteri” er veletablerede dele af skolens profil. For at binde disse fag sammen valgte vi i foråret 2015 at lave et nyt fag om ”madvidenskab”. Her er interessen for mad og madlavning et afsæt for at undersøge forskellige natur-, human- og samfundsvidenskabelige aspekter af vores madkultur. Koblingen er oplagt, idet madlavning er mindst lige så meget videnskab, som det er en kunst. Tilberedning af madvarer er en kreativ gerning, der vækker følelser og søger efter både skønhed og harmoni. Nogle gange er den tallerken, der lander på bordet foran dig, en besked fra kokken. Men madlavning er også en meget kompleks videnskab, der kan bruges til at undervise i kemi og fysik, menneskets biologi og næringsoptag, fysiologi, anatomi, biokemi, genetik og til en vis grad matematik. Man kan lave en mayonnaise uden at vide, hvad en emulsion er. Men forstår man fysikken bag emulsionen – det, der

får mayonnaisen til at hænge sammen – så vil man også være i stand til at redde en mayonnaise, der skiller. Madlavning er et godt redskab til at knytte videnskab til en konkret praksis, hvor den bagvedliggende viden er afgørende. En kemiker kan sagtens undervise i, hvad intermolekylære kræfter er. Men eleverne er måske

Vil vi nedsætte vores økologiske fodaftryk, er vores madvaner et godt sted at starte. Fødevareindustrien har en direkte indflydelse på os – men vi har også en direkte indflydelse på den.


mere motiverede for at indprente sig pointerne, hvis de samtidig kan eksperimentere med at lave ost, hvor man ændrer mælkens ph-værdi og starter en enzym-reaktion. Videnskaben er overalt i køkkenet, og madlavning er en smagfuld måde at lære det på. SAUERKRAUT OG KOMBUCHA-SVAMPE

Tager man en smule videnskab ind i madlavningen, bliver det også muligt at dekonstruere nogle af de misforståelser og grove generaliseringer, der ofte florerer omkring vores mad og fødevaresikkerhed. Fx at mikroorganismer altid er skadelige. En gruppe elever, der laver øl, sauerkraut eller dyrker kombucha-svampe, vil hurtigt forstå mikroorganismernes positive kraft. Kokken bliver hurtigt ydmyg, når hun bevæger sig ind i fermenteringens verden, hvor en helt ny pallet af smage åbner sig gennem en relativt enkel proces, der forvandler kedelige hverdagsingredienser til velsmagende og sund mad. Den videnskabelige tilgang er også et meget brugbart redskab til at analysere, kritisere og nogle gange dekonstruere populære og nogle gange chokerende (usunde) diæter. FRA LANDBRUG TIL AGROBUSINESS

Madlavning kan også bruges som afsæt til at diskutere vores fødevaresystems beskaffenhed og de aktuelle sociale og miljømæssige udfordringer, vi står over for. Fødevareindustrien er den næststørste udleder af drivhusgasser – kun energiproduktionen har større konsekvenser for klimaet. Produktionen af kød står alene for 18 % af den globale opvarmning, hvilket er mere end hele transportsektoren, der "kun" bidrager med 13,5 %. Men meget af transportbudgettet bruges til at skaffe os jordbær og andre eksotiske varer i januar. Mellem 50 % og 70 % af den kunstgødning, vi anvender, bruges til at dyrke græs eller foder til dyr. Det industrielle landbrug har skabt super-ukrudt og superskadedyr og forstyrret den balance mellem rov- og byttedyr, som naturen har oparbejdet gennem tiden. Vores nuværende fødevaresystem er også årsag til afskovning, ørkendannelse, jorderosion og tab af biodiversitet. Gennem de sidste 60 år har menneskeheden været i stand til at producere meget mere mad end tidligere, hvilket har reddet millioner af mennesker fra sult og skabt en historisk høj fødevaresikkerhed. Men den hurtige omstilling fra landbrug til agrobusiness har haft katastrofale konsekvenser for planeten. Og når landbrugets videnskabelige og teknologiske landevindinger monopoliseres af få store virksomheder, der alene jager profit, så kaster det også lange sociale skygger. Agroindustrien hævder på sin side, at den er i stand til at producere mere mad for færre penge og dermed sikre, at færre mennesker går sultne i seng. Denne fortælling er dog knap så overbevisende, når man tager højde for, at landbruget er den næstmest forurenende industri i verden, og at 50 % af den mad, der produceres i dag, bliver smidt væk på

rejsen fra jord til bord. Til trods for den stærkt forøgede fødevareproduktion er der stadig mennesker, der dør af sult på grund af mangel på mad, mens borgerne i andre dele af verden dør af livsstilssygdomme, der ofte er relateret til dårlige kostvaner – og for meget mad. Vil vi sætte vores økologiske fodaftryk, er vores madvaner et godt sted at starte. Fødevareindustrien har en direkte indflydelse på os – men vi har også en direkte indflydelse på den. DEN USYNLIGE HVERDAGSBEGIVENHED

Mad, madlavning og måltidet kan knyttes til næsten alle aspekter af menneskelivet. Historisk et er tilberedning af mad knyttet til udviklingen af en større hjerne. Skiftet fra jæger-samlernes nomadetilværelse til en bofast landbrugskultur var drevet af produktionen af fødevarer. Madvaner og måltidsfællesskabet har også stor betydning for socialiseringen. Forfatteren til A History of Cooks and Cooking, Michael Simon, hævder derfor, at civilisationen er en kulinarisk opfindelse: Alle dyr spiser, men det er kun mennesker, der tilbereder maden. Selvom man skulle være uening i denne betragning, så er det alment accepteret af mad og madlavning har givet form til civilisationer. Derfor kan man også spørge, hvad det betyder for vores civilisation, at vi i stigende grad benytter os af præfabrikerede måltidsløsninger, der blot skal varmes et minut eller to i mikroovnen. Hvad gør fastfood ved os som mennesker? Måltidet er ofte en usynlig hverdagsbegivenhed, men det udgør fundamentet for socialisering og fællesskabsopbygning. Højskolerne har derfor en enestående mulighed for at danne eleverne til en mere bæredygtig madkultur gennem det måltidsfællesskab, der er en indbygget del af hverdagen. Kobles dette med en refleksion over madkulturens betydning for klodens tilstand i fag eller fællesstimer, har vi et godt grundlag for at bidrage til den bæredygtige dannelse af den næste generation. 

33


PÅ JORDENS

34 HØJSKOLEBLADET


REPORTAGE

På EARTH University i Costa Rica går teori og praksis hånd i hånd. Forelæsningssalen er tit skiftet ud med kakaoplantagen, og de studerende har lige så ofte kompostjord som bøger mellem hænderne. Det kunne det danske uddannelsessystem lære noget af. Af Astrid Graugaard og Joakim Bisgaard, elever på Brandbjerg Højskole i efteråret 2015

UNIVERSITET

35


REPORTAGE

# 3 — 2016

PÅ JORDENS UNIVERSITET

L

ugten af kompost fylder næsen. Varmen får sveden til at dryppe fra panden. Den rene kompostjord glider mellem fingrene, og regnormene kribler. Unge mennesker fremstiller næringsrig kompost med tydelig indlevelse og en fascination af det biologiske. Kigger man blot hundrede meter i en anden retning, står der kakaotræer i massevis. Kakaotræer hvis frugter vi tidligere slog i stykker for at smage det søde frugtkød, der omgiver kakaobønnerne. Her er et virvar af forskellige planter, træer og buske. Det er biodiversitet, så det basker. De fleste danskere ville formentlig tænke, at vi befinder os på en landbrugsskole, men de ville tage fejl. Vi er på EARTH University i Costa Rica – et samlingssted for studerende fra hele verden, som deler et fælles ønske om at gøre landbrug mere bæredygtigt. Ikke kun ved at tilegne sig teoretisk viden, men særligt gennem praktisk arbejde. De studerende skal opfinde et virksomhedskoncept og føre det ud i livet, så de får rig mulighed for at udfolde deres kreative evner. For to studerende som os har mødet med EARTH University været et møde med et universitet, der adskiller sig meget fra de danske. Det har også vist sig at være et møde med vores egne tanker om det danske uddannelsessystem og vores tilgang til livet. Igennem de seneste par år har vi begge været en del af det danske universitetsmiljø og oplevet, at det ikke var godt for os at studere på den måde, som vi gør i Danmark. Mødet med EARTH fik os derfor til endnu engang at stille os selv det spørgsmål, vi har stillet så mange gange før: Hvad er det, der ikke fungerer i det danske uddannelsessystem? Svaret er i virkeligheden simpelt: Det er en meget ensporet uddannelsesform, som ikke stemmer ret godt overens med virkeligheden. De danske universitetsuddannelser fokuserer stort set kun på den teoretiske del og glemmer både det praktiske og det kreative – aspekter, der til gengæld absolut ikke er trængt i baggrunden på EARTH, som mestrer den svære kunst at kombinere teori, praksis og kreativitet. De fleste universitetsuddannelser i Danmark har simpelthen for ringe kontakt med omverdenen. Som studerende kommer man til at befinde sig i en osteklokke, hvor man ikke kan interagere optimalt med den verden, man skal forestille sig at kunne begå sig i som færdiguddannet. PRAKSIS ER EN NØDVENDIGHED

Vi oplever i Danmark en tendens til, at erhvervsuddannelserne og professionsbachelorerne bliver stemplet som ringere end de akademiske universitetsuddannelser. Det er en udbredt holdning, at disse uddannelser uddanner folk til det, vi vil definere som ”bare-erhverv”. Alt for ofte hører man vendingerne: ”Hun skal bare læse til pædagog” eller ”han skal bare være landmand”. Siden hvornår er disse mere praktiske uddannelser blevet mindre værd? I vores optik er det en meget usund tendens, der er ved at sprede sig i det danske samfund, og vi bliver bekymret for, om status og ønske om anerkendelse bliver afgørende for, hvilke uddannelser vi søger ind på.

36 HØJSKOLEBLADET

Det var derfor befriende at møde en række unge studerende, hvis drømme og passion tydeligvis er deres primære drivkraft. Samtidig oplevede vi, at uddannelsesformen på EARTH skaber en selvsikkerhed hos de studerende og gør dem klar til at møde verden, når de bliver færdiguddannede. De stiller sig ikke bare ind i arbejdsløshedskøen og venter på at trække det næste ledige job i automaten. I stedet former de proaktivt deres arbejdsliv med realistiske visioner og mål. Niyi fra Uganda er studerende på EARTH og har en vision om at udbrede bæredygtighed i det afrikanske landbrug – en vision, som, han ved, ikke er mulig, hvis han kun har teori med i bagagen. Den praktiske del er for Niyi en nødvendighed for at kunne etablere sit eget bæredygtige landbrug, når han som færdiguddannet rejser tilbage til Uganda. Og Niyi er blot én af de studerende, vi mødte, som fremhævede vigtigheden af at kombinere teori, praksis og kreativitet. “Vi kan rent faktisk gå ud og gøre noget bagefter, og jeg kan se formålet med den teori, jeg har lært, fordi jeg ved, hvad jeg skal stille op med den.” Sådan siger Sofia, der er andetårsstuderende på EARTH. Hun drømmer om på kunstnerisk vis at skabe forandring i den måde, mennesker implementerer bæredygtighed i deres hverdag.

Niyi fra Uganda er studerende på EARTH og har en vision om at udbrede bæredygtighed i det afrikanske landbrug – en vision, som han ved ikke er mulig, hvis han kun har teori med i bagagen.


UD AF HAMSTERHJULET

Med andre ord lader til, at de studerende på EARTH tager en uddannelse for deres egen lykkes skyld. I Danmark oplever vi en tendens til, at vi unge i højere grad tager en uddannelse for uddannelsens og prestigens skyld. Samfundet har skabt et hierarki, hvor universitetsuddannelser ligger i toppen, mens unge, der ønsker en mere praktisk uddannelse, ofte dømmes som mindre intelligente eller uambitiøse. En helt fejlagtig antagelse, mener vi. I vores tid på universitetet i Danmark har et mere praktisk fokus været noget af det, vi har manglet. Det er et fokus, der burde lægges allerede i folkeskolen for at optimere læringsprocessen. Det danske uddannelsessystem kunne lære meget af formen på EARTH, for det er netop kombinationen af teori, praksis og kreativitet, der ruster os til at kunne begå os på arbejdsmarkedet og i livet. Vi tænker ofte på, hvad meningen med den uddannelse, vi har valgt at tage, egentlig er. Helt fra folkeskolen opnår børn i højere grad en positiv kontakt med voksne ved at præstere end ved ikke at præstere, selvom alle børn i virkeligheden burde få samme kontakt og anerkendelse – gode faglige præstationer eller ej. Kombineret med samfundets idealer om det gode liv bliver vi således allerede som børn kastet ind i et hamsterhjul, der med årene kun kører hurtigere, hvilket gør det svært for alle at følge med. Vi klarede os godt i hamsterhjulet. Vi løb stærkt og var stolte af det, alt imens vi følte medlidenhed med dem, som ikke kunne følge med og bare måtte nøjes med en erhvervsuddannelse eller en professionsbachelor. Vi følte medlidenhed med dem, fordi de aldrig ville blive lykkelige, eftersom nøglen til lykke er at have en uddannelse på CV’et – og helst en med mange tolvtaller. Men hvis man udelukkende løber i hamsterhjulet for at følge med de andre, bliver man før eller siden udkørt. Det gjorde vi. Vi kunne ikke holde til konstant at løbe hurtigere for andres skyld, så vi stoppede op og opdagede nogle lykkeidealer, som vi, set i bakspejlet, ville ønske, vi havde fået øje på noget før. Det danske uddannelsessystem hjælper os til at bestå som skoleelever, men ikke som mennesker. Det er med til at gøre os udbrændte og ulykkelige. Det bedste ved den formiddag, vi tilbragte i marken på EARTH, var at mærke drivkraften hos de studerende. Og det var rart at gå ude og smage, dufte og lytte til naturen og observere, hvordan eleverne luger ukrudtet, vender komposten, poder kakaotræerne og løsner jorden, før de planter træer og buske. Tænk, at man som universitetsstuderende kan have sådan en hverdag. Det ligger næsten uden for vores fatteevne. Måske fordi vores oplevelse af at gå på universitetet har været den diametralt modsatte. Passion og oprigtig glæde lyste ud af vores guide i marken, da hun fortalte om arbejdsprocesserne på farmen. Men hvordan kan man også føle andet, når man står i naturen med solen på huden, øjnene på de sunde planter og hænderne i gang med at gøre, hvad de er skabt til? 

EARTH UNIVERSITY, COSTA RICA EARTH blev etableret i 1986 som et privat, ikke-kommercielt, internationalt universitet og blev muliggjort af støtte fra den costaricanske regering, den amerikanske udviklingsorganisation USAID og W.K. Kellogg Foundation. Universitetet har til formål at forberede unge fra Latinamerika, Caribien og andre regioner, Afrika og Asien, til at bidrage til bæredygtig udvikling i deres hjemlande. EARTH tilbyder et fireårigt uddannelsesforløb inden for landbrug og naturressourceforvaltning.

Artiklen er oprindelige publiceret på www.globalstory.dk, højskolernes internatiole platform.

37


DEBAT

# 3 — 2016

DEN FÆLLES PAGT ER TRUET / REPLIK

truet

Den fælles pagt er KOMMENTAR TIL JACOB KJÆRSGAARD MORTENSEN

Den fælles pagt er truet af den moderne storbyindividualisme og ny-rationalisme, hvor vi bliver reduceret til individuelle abstrakte verdensborgere i stedet for til danske verdensborgere. Af Thue Kjærhus forstander på Rønshoved Højskole

F

orstander og historiker Jacob Kjærsgaard Mortensen har i Højskolebladet i januar-udgaven kommenteret et interview, hvori jeg indgik. Han kritiserer her min anvendelse af begrebet pagt, fordi begrebet ifølge Mortensen: ”er et centralt kristent begreb”. Det undrer mig, at en historiker ikke er bekendt med begrebet i en moderne kontekst, tænk blot på NATO-pagten. Nu er jeg hverken teolog eller historiker, men kandidat i Samfundsfag. I samfundsfagligt regi optræder begrebet pagt hyppigt. Hvis vi går til den politiske filosofi, så erfarer vi ligeledes, at det vrimler med begreber som kontrakter, aftaler og pagter. Sociologien fra Max Weber, Emile Durkheim og mange med dem var optaget af, hvad der stabiliserede og destabiliserede strukturerne og samfundet. I den sammenhæng kommer kontrakt- og pagtstænkningen ind i billedet. INDIVIDUALISME SKAL BEKÆMPES MED DEN DANSKE MODEL

Jeg ser, at vi er præget af tre hovedkulturer i Danmark. Den socialdemokratiske lønmodtagerkultur, som vi forenklet kan kalde den danske model, og den folkelige grundtvigske kultur, som Venstre og det Radikale Venstre har sit historiske afsæt i. I de sidste 30-40 år er disse kulturer blevet udfordret af en individualistisk kultur,

38 HØJSKOLEBLADET

som er præget af relativisme, teknokrati, kvalitetssystemer, djøficering og rettighedstænkning. Denne tænkning er kommet ind i folkeskolen, gymnasiet, universiteterne, og måske også i folkehøjskolerne. Skal vi ændre denne individuelle rettighedskultur, så må forandringerne primært komme fra civilsamfundet, dvs. fra det ikke-statslige. Det er derfor påkrævet, at vi besinder os på folkeligheden og på den danske model dvs. faktorer, der ikke er statslige, men fællesskabende. I den socialdemokratiske fortælling taler man om den danske model, hvor der er et aftalesystem mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne uden om staten. Fra min socialdemokratiske omgangskreds, som mærkværdigvis er omfangsrig, hører jeg, at vi er forpligtet som borgere på de resultater, som socialdemokratismen har opnået. Vi er forpligtet over for vores forældre og bedsteforældre, der skabte velfærdssamfundet. Det er således en usynlig kontrakt mellem generationerne - en samfundspagt. Socialdemokratismen udtrykker essensen af den protestantiske etik igennem formuleringen: Gør din pligt, kræv din ret. Denne pagttænkning er iboende kulturen. Den er usynlig. Derfor skal denne usynlige forpligtelse gøres synlig for migranter og flygtninge. Den moderne velfærdsstat har desvær-

re udviklet sig til at bliver en uafhængig magtstruktur, som er i modstrid med den sunde fornuft, fordi samfundet er blevet præget af mistillid. Kulturen og mentaliteten er blevet almengjort af staten. Vi tænker hele tiden på, hvordan vi kan påvirke staten og fordelingspolitikken. Pligtkulturen er således langsomt blevet erstattet af en rettighedskultur. Den gode variant af socialdemokratismen er velfærdsstaten med borgere, der er formet af pligtkulturen. FOLK BESTEMMER SELV TILHØRSFORHOLD

Den andel del af den danske pagt er det grundtvigske. Den handler om den danske folkelighed dvs. det nationale, det kirkelige og skolen. Denne folkelighed blev skabt mellem 1830 og 1960, hvor almuen (befolkningen) blev et folk som et opgør mod statskirken, rationalismen og helstaten. Danmark blev efter 1864 en småstat, der rustede sig mentalt på de indre linjer for at overleve, hvilket afstedkom et selvværd, der foragtede den multinationale statsetatisme (f.eks. Østrig-Ungarn), som herskede i Europa. Folkenes selvbestemmelse blev idealet for udenrigspolitikken i årtier. Det var omdrejningspunktet for den sønderjyske frihedskamp, som derfor var langt fra al chauvinistisk nationalisme. Tværtimod stod den for tolerance. Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig blev der afholdt en folkeafstemning om, hvorvidt vi sønderjyder ville tilhøre Tyskland eller Danmark. Vi blev delt i en tysk-slesvigsk del og en dansk-slesvigsk del. Vi fik en sindelagsgrænse og ikke en statsgrænse. Grænsen var således ikke bestemt af magt. Dette sindelagsprincip er dansk og en del af vores kulturelle ophav. Det betød, at


”For migranter og flygtninge er det at være dansk ikke noget man født til, men et valg, som ikke bestemmes af ens DNA eller statsborgerskab. Det er et spørgsmål om sindelag.”

det tyske mindretal fik de samme kulturelle rettigheder som flertalsbefolkningen. De danske skatteborgere finansierede de tyske skoler, børnehaver og gymnasier. Det var højskoleforstander (Askov) og minister Jakob Appel, der var arkitekterne bag denne mindretalsreform. Danskerne ville således ikke have en stor befolkningsgruppe, der ikke af hjertet var dansk. For jer, der er vokset op nord for Kongeåen og på øerne, er danskheden ikke et valg. Det er en selvfølge og knyttet til statsborgerskabet. For migranter og flygtninge er det at være dansk ikke noget, man er født til, men et valg, som ikke bestemmes af ens DNA eller statsborgerskab. Det er et spørgsmål om sindelag. Efter 1864 fokuserede danskerne på at etablere et indre åndeligt Danmark, der sagde nej til al geopolitisk storhed. Og ja til nationalstaten, folkestyret og folkenes selvbestemmelse. EN HOMOGEN BEFOLKNING MED BASIS I NATIONALSTATEN

Hele højskolehistorien mellem 1864 og 1960 handlede om at styrke og udbygge folkeligheden og ideen om folkenes selvbestemmelse. Det betyder ikke, at der ikke var modsætninger i nationalstaten. Men til trods for disse modsætninger blev der skabt en homogen befolkning med basis i nationalstaten, folkeligheden og den danske model. Det er så selvfølgeligt, at vi ikke bemærker dens tilstedeværelse. Det er den danske pagt. På de åndelige områder fik Danmark via det grundtvigske en hel unik skole- og kirkeordning, som man ikke finder andre steder i Europa. Den grundtvigske bevægelse fik ophævet skoletvangen i 1855 og statskirken (1849). Den grundtvigske kultur kom til at forme skolen, kirken og højskolen i generationer. Den danske pagt fungerer som koncentriske cirkler. Den er mere nærværende i nogle kulturelle kredse end i andre. Socialdemokratismen og den grundtvigske folkelighed er således et udtryk for en pagtstænkning, som nok er forskellig, men også har mange fælles områder. Denne fælles pagt er truet af den moderne storbyindividualisme og ny-rationalisme, hvor vi bliver reduceret til individuelle abstrakte verdensborgere i stedet for til danske verdensborgere. Derved skabes mulighedsbetingelserne for det ensomme masse-menneske og det rationelle samfund i form af konkurrencestaten. 

REPLIK

Fordummelse I det seneste nummer af Højskolebladet gennemføres et længere interview med Alexander von Oettingen. Det har mange fine – om end banale – pointer og sine pudsigheder. På et tidspunkt spørges Oettingen om højskolerne skal forlade den oppositionslogik, jeg tilbage i 2011 beskrev som en blindgyde. Hertil siger Oettingen, at højskolerne skal være et modspil, at man ikke har patent på sandheden og at man skal forfine sin kritik. Ret tæt på det, jeg sagde i bemeldte interview, ligesom jeg i årevis hyppigt har hævdet, at en slagkraftig og selvstændig fornyelse af pædagogik og skole hverken hentes i en underkastelse af enøjet styring eller i en sangvinsk afvisning med selvlegitimerende henvisning til tid og et rum, der næppe har eksisteret. Oettingen konkluderer ikke desto mindre, at min logik er at ”kastrere højskolen og i sidste ende gøre os kollektivt dummere”. Udsagn som disse må springe af en kilde, der hverken kan kende forskel på opposition (afvisning, kamp) og modspil (nysgerrighed, korrektiv), eller på dadel og kritik. I det lys bliver min angivelige brøde næsten komisk, når Oettingen gerne vil have målt etisk kompetence, men hævder at konkurrencestatstilhængere vil afvise det prompte, hvormed han i øvrigt misser, at bestræbelser i retning af at måle elementer i almen dannelse så sandelig er udbredte blandt konkurrencestatstilhængere. Nationalt som internationalt og har været det med varierende styrke siden 1990erne. Men det er sikkert hverken nemt at se med klappen for det ene øje eller læse andres tekster; særligt ikke når man skal fordømme. Af Stefan Hermann Rektor for professionshøjskolen Metropol

39


DEBAT

# 3 — 2016

BØGER

DEMOKRATI I FLERTAL ANMELDELSE

Antologien Demokratisk dannelse viser, at den demokratiske dannelse nok snarere er et spørgsmål end et svar, men vel at mærke et svarende spørgsmål: Hvad skal vi med hinanden? Af Brian Degn Mårtensson, lektor, UCSJ

H

Demokratisk dannelse udgør sammen med livsoplysning og folkelig oplysning højskolernes hovedsigte. Demokratisk dannelse er dermed ikke et bestemt fag, der skal undervises i, men en del af formålet med den mangfoldighed af aktiviteter i form af undervisning og samvær, der finder sted på højskolerne.

Denne antologi ønsker at bidrage til debatten om højskolernes opgave og pædagogik. Gennem bidrag fra højskolefolk, forskere og debattører diskuteres højskolernes forståelse af demokratisk dannelse, hvordan den håndteres i praksis, og hvilke opgaver og udfordringer en demokratisk dannelse i dag må forholde sig til. Bidragene præsenterer ikke et samlet svar på disse spørgsmål. Buddene er mange, og tager både afsæt i højskolernes overordnede opgave og den konkrete pædagogiske praksis. Alligevel er der en række temaer eller røde tråde, der går igen på tværs af de forskellige bidrag. Det drejer sig blandt andet om højskolen som eksperimentarium, nødvendigheden af en åben dannelse, forholdet mellem individ og fællesskab samt betydningen af erfaring og handling.

ISBN 978 87 7129 856 7

RASMUS KOLBY RAHBEK (RED.)

Rasmus Kolby Rahbek: Cand.mag. i Idéhistorie og Æstetik & Kultur. Ansat som pædagogisk konsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Tidligere højskolelærer på Ry Højskole og Brandbjerg Højskole.

Højskolens opgave og pædagogik angår imidlertid ikke kun højskolerne selv. Foruden at være relevant for folk med en generel interesse for demokratisk dannelse, kan antologien også læses som et indlæg i en større diskussion om, hvordan vi som samfund forholder os til spørgsmål om skole, pædagogik, dannelse og demokrati.

DEMOKRATISK DANNELSE

øjskolen er sammen med de frie grundskoler en af de Tilsammen lykkes det for forfatterne at indkredse, at den demosidste levende institutioner, der har solid rod i en norkratiske dannelse nok snarere er et spørgsmål end et svar, men vel disk tradition for pædagogik, og dermed en af de sidste at mærke et svarende spørgsmål: Hvad skal vi med hinanden? For forbindelser til det, der har gjort Danmark til et vi skal jo noget sammen! Vi skal leve et liv med stærkt og demokratisk samfund. Vi har allerede andre mennesker, og vi må og skal engagere os i reelt mistet vores folkeskole såvel som vores sedette samliv, der er blevet os givet. minarietradition, og vores almene gymnasium synger sandsynligvis på sidste vers. Derfor er det HØJSKOLENS PRAKSIS DEMOKRATISK herligt, at KLIM netop har udgivet en slags opDen anden del er en række artikler, der mere følger til antologien Højskolepædagogik – En praksisrettet giver eksempler på højskolernes DANNELSE fortælling om livsoplysning i praksis, som udkom arbejde med den demokratiske dannelse. I arsidste år. Vi har mere end nogensinde brug for at tiklen ”Verden brænder – så de unge skal brænde tale om, hvad det egentlig var, vi påbegyndte for for den verden” beskriver Sigrid Lauenborg Dahl 170 år siden, da højskolen satte livsoplysning og og Mads Philipsen, der er højskolelærere på Krodannelse på dagsordenen. gerup Højskole, hvordan de arbejder med demoHØJSKOLEN Den nye antologi om højskolens væsen bækrati og det levede engagement: ”På et elevhold TIL DEBAT rer titlen Demokratisk dannelse – Højskolen til havde en gruppe elever spottet, at nogle rutiner debat og er et forsøg på at indkredse dannelses- KLIM på skolen ikke levede op til deres fortolkning af KLIM begrebet og samfundsengagementet i højskolens at være samfundsbevidste, demokratiske medDNA. Bogen indledes med et forord, en redakborgere. De mente, at skolen i højere grad skulle tionel indledning, samt to fine introduktionskaforholde sig til klimaforandringerne ved at agere pitler af Ove Korsgaard og redaktøren selv. Rasmus Kolby Rahbek mere bæredygtigt. I stedet for at formulere krav Bogens første del består af artikler, der dis(red.) til medarbejdergruppen, blev emnet taget op på kuterer, hvordan demokratisk dannelse relaterer Demokratisk dannelse et Speak Up-møde, så eleverne selv kunne tage sig til højskolens virke. Allerede her udmærker Højskolen til debat initiativ til at forandre skolens rutiner. Der blev bogen sig ved at rumme den bredde, der findes i Klim, 2016 nedsat et bæredygtighedsudvalg, der gik i gang det danske højskolelandskab, og de fem kapitler 197 sider, kr. 270,med en række projekter på skolen i samarbejde formår faktisk at skabe grundlag for en diskusmed de ansatte.” sion med hinanden. For hvad er demokratisk Det lyder næsten som noget, der er taget ud af dannelse i grunden? Og hvad er det ikke? Som Simon Axø, der er partiets Alternativets principprogram, men forfatterne formår at viceforstander på Testrup Højskole, skriver: ”Står demokratiet og fastholde en særlig højskoletone i deres beskrivelse af, hvad man dannelsen i hinandens tjeneste? Styrker dannelsen demokratiet og kan kalde en indøvelse i demokrati: ”Vi ved, at vores initiativer omvendt? Er dannede mennesker demokrater, og er demokrater og måden, vi snakker om tingene på, sætter rammer for eleverne dannede? Ligningen er ikke så simpel, og man kan ikke løse den og påvirker den kultur, der udvikler sig. Men vi mener, at det er entydigt.” vigtigt at inddrage eleverne i overvejelser og løsninger på de udDeltagende medborgerskab af Rasmus Kolby Rahbek

Højskolen mellem samfundsdannelse og selvdannelse af Ove Korsgaard Nysgerrighedens dannelsespotentiale af Simon Axø Systemet, det er os! af Rane Baadsgaard Lange

Begejstringens dannelse - om æstetik og politisk pædagogik af Malthe Ibsen Sørensen

Historiske øer i et hav af senmodernitet af Simon Finnerup Højskolen og det sidste menneske af Dennis Nørmark

Verden Brænder – så de unge skal brænde for verden af Sigrid Dahl & Mads Phillipsen Fordi alt ikke er lige-gyldigt af Claus Staal

Når idrætten åbner for demokratisk læring af Lars Olesen Dannelse til globalt medborgerskab af Sara Mortensen Slip deltagelsen fri af Mikkel Vinther & Torben Vinter Deltagelsens dannelse af Per Mouritsen

Demokrati med og uden ånd af Finn Thorbjørn Hansen

Demokratisk dannelse i posttraditionelle fællesskaber af Henrik Kaare Nielsen Først ung, så konkurrencestatssoldat Olav Hesseldahl & Kenneth Salomonsen

Demokratisk dannelse mellem individ og fællesskab af Rune Lykkeberg

9 788771 298567

40 HØJSKOLEBLADET


Man kommer ikke uden om, at "Demokratisk dannelse – Højskolen til debat" er en både læseværdig og nødvendig antologi, som bør hustandsomdeles i denne for vort land så vanskelige tid. Den er et godt billede på både konsistensen og pluraliteten i højskoleånden, som netop er en sådan i bestemt ental, men som antager mange forskellige former i mødet med det levede engagement.

fordringer, vi ser på skolen.” Den intime sammenhæng mellem demokratiet og det levede engagement går igen, når talen falder på mere globale temaer: ” … det giver en helt anden betydning at høre en kvinde fra Nepal fortælle om jordskælvet i Katmandu to dage efter, det er sket, at høre en ung mand fra Brasilien fortælle om regnskovsrydning, at høre en kvinde fra Maldiverne på en morgensamling med tårer i øjnene fortælle, hvordan klimaforandringerne nok vil udslette hendes land inden for 50 år – eller have timer med en syrisk mand fra Kobane, der er flygtet til Danmark, mens politikerne diskuterer flygtningekrise i Europa. I stedet for at vi som skole skal “opdrage” de unge til at forstå verden og tage ansvar for den, vækker de unge en empati i hinanden, der gør oplevelsen til en livslang erfaring. Den empati er byggestenen i udviklingen af engagerede medborgere, der tager ansvar for hinanden og deres omverden.” DEN ÅNDELIGE DIMENSION

Antologiens tredje del rummer artikler, der sætter højskolens dannelsesopgave i perspektiv. Disse er skrevet af folk uden for højskolen og diskuterer højskolernes håndtering af samtidens udfordringer i forhold til arbejdet med demokratisk dannelse. Fremhæves bør her professor Finn Thorbjørn Hansens artikel, der fokuserer på den åndelige dimension i højskolens virke. Han påpeger, at man bør holde fast i vægtingen af den åndelige oplivelse frem for et stift fokus på forestillingen om den rette handling. Hansen skriver: ”Der ligger aktuelt en vigtig folkeoplysningsopgave for folkehøjskolerne i at præge debatten og fremme en

forståelse af, hvorfor et eksistentielt demokratisyn og en sådan medborgerskabsidé er vigtig. Jeg er derfor uenig med den pædagogiske forsker Niels Buur Hansen, når han i en artikel om medborgerskab (Hansen 2008) hævder, at den GrundtvigKoldske pædagogik må ses som en forhindring for forståelse og udvikling af demokratisk medborgerskab. Tværtimod vil jeg sige, at det er netop det livsoplysende element og forbindelsen mellem demokrati og livsoplysning, som må medtænkes og inddrages i demokratidiskussionen, hvis man vil føre en tidssvarende diskussion om og uddannelse i, hvad medborgerskab i dag må handle om – blandt andet set i lyset af individualiseringen og multikulturaliseringen.” Stærke og vigtige i ord i en tid med så megen pædagogisk instrumentalisme! Antologien afsluttes med et interview med forfatteren Rune Lykkeberg, som egentlig blot er et genoptryk fra Højskolebladet. Lykkeberg har nogle interessante pointer, og interviewet fejler som sådan ikke noget, men alligevel er det en noget mat oplevelse at afslutte læsningen af en ellers fin antologi med en tekst, der både i genre og kontekst bryder med resten af bogen. Hvor havde det været dejligt, hvis en nyskrevet tekst enten kunne have opsamlet eller udfordret bogens mange spændende perspektiver. Man kommer ikke uden om, at Demokratisk dannelse – Højskolen til debat er en både læseværdig og nødvendig antologi, som bør hustandsomdeles i denne for vort land så vanskelige tid. Den er et godt billede på både konsistensen og pluraliteten i højskoleånden, som netop er en sådan i bestemt ental, men som antager mange forskellige former i mødet med det levede engagement. 

41


BØGER

# 3 — 2016

BOGKRITIK

Det oplyste menneske er et musikinstrument ANMELDELSE

Tilbage til fremtiden. Litteraten Uffe Jonas har med dette værk begået et grundtvigsk frontalopgør med modernitetens verdensbillede. Det er fuldt af stavefejl og mindst 200 sider for langt, men alt det tilgiver man gerne, når en aktualisering af Grundtvigs tænkning kan fremstå så vedkommende.

hvor den iflg. Jonas forretter stor skade. Skaden sker som følge af den kantianske ide om, at vi kun kan have viden om tingene, som de fremtræder for os (og ikke som de er i sig selv). Dette fører iflg. Jonas til, at mennesket begynder at betragte alt ud fra ét eneste perspektiv: Har det nytte for mig? Det er glimrende tænkt af Jonas at lade Grundtvigs geocentrisme danne udgangspunktet for værket, for set i forhold hertil er hans modernitetskritik tydeligst og hans alternativ mest lysende. Værket fungerer hermed ikke kun som et detailstudie over Grundtvigs kosmologi, men ligeledes som et grundtvigsk stridsskrift til tiden. HJEMKUNDSKABENS MESTERSANGER

At Grundtvig konsekvent tog parti for den gådefulde livsverden over den teoretiske systemverden, der objektiviserede alt uden for subjektet selv, gør ham iflg. Jonas til en økologisk tænker. Økologi Af Andreas Pilekjær, lærer på Rønshoved Højskole forstået i ordets græske betydning af kundskab om hjemmet. Iflg. Grundtvig udspringer det moderne menneskes fremmedgørelse og den økologiske krise nemlig af et forrykt virkelighedssyn, det ffe Jonas, ph.d. i nordisk litteratur, har med denne bog sat kantiansk-kopernikanske, som, når det abstraherer fra livsversig for, at aktualisere Grundtvigs poetisk-videnskabelige denen og ud til et transcendent erkendelsesperspektiv, forryktænkemåde ved skrive et originalt værk i ker menneskets blik fra dets jordiske hjem (oikos) hans ånd. Værket omhandler Grundtvigs geocenog umiddelbare sanseerfaringer til fordel for en triske kosmologi, og hvordan denne, i modsætning abstraktion uden for sig selv. Hermed er den kotil heliocentrismen, virkningshistorisk set har gjort pernikanske og den dermed sammenhængende verden til et beboeligt og åndeligt hjem. Værket skal kantianske vending anti-økologiske og livsfjendimidlertid ikke opfattes som en rent beskrivende ske, således Jonas. afhandling, selvom det er lærd, men snarere høres Det univers, som Grundtvig derimod besang, som opfordring til at stemme i med universets kor. var hverken tomt eller formålsløst, men fuld af liv, Lyder det som ren tågesnak, er det fordi man ikke musikalitet og ånd. Og denne kosmologi er slet kan sin Einstein. ikke så antikveret, som man kunne tro, for efter Einstein, Bohr og Max Planck er den mekaniske EN STRID OM ORD kosmologi nu selv blevet historie. Livsoplysningen Bogen tager sin begyndelse i striden om universets knyttes hos Jonas ligeledes sammen med naturviindretning mellem Grundtvig og H.C. Ørsted i denskaben, idet Grundtvig så naturens åndelige 1814-15. Jonas beskriver klart, hvordan Grundtvig grundlov som alt livs stræben mod sollyset. Med Uffe Jonas som platonsk begrebsrealist forsvarede den mosatiden at blive gennemlyst og nærme sig sit himmelSolen ved midnat isk-kristelige geocentrisme med en skabende Gud ske ophav, det er livsoplysning. Jonas argumenterer Grundtvigs sang til som altings ophav over for kopernikaneren, kanihærdigt for, at Grundtvigs blik for det livfyldte kosmos tianeren og nominalisten H.C. Ørsteds heliocenkosmos er naturvidenskabeligt præcist i lyset af Grundtvig Nu, 2015 trisme. Det er middelalderens nominalismestrid især Einsteins teorier. 735 sider, om igen. Grundtvigs afvisning af heliocentrismen Bedriver Jonas hermed videnskab? Over lange Vejl. pris kr. 469,00 bundede i hans forståelse af, at dette verdensbillede stræk i bogen bringes udførlige naturvidenskabedanner udgangspunkt for en teoretisk systemverlige argumenter for Grundtvigs kosmologi, men den, hvor liv og væren objektiviseres af det isolerede igen og igen gøres dette med henvisning til bl.a. subjekt, og tilværelsens iboende gådekarakter underkastes mateWikipedia-artikler eller Youtube-videoer. Det virker som en joke, matikkens enkelhed, som med tiden breder sig fra matematikkens men er måske slet ikke så tosset, for bogen skal som sagt ikke univers, hvor den hører hjemme, og over i menneskets livsverden, læses som en afhandling, men høres som en sang om det åndelige

U

42 HØJSKOLEBLADET


Bogkort THE GENEROUS ACTOR AF JESPER TRIER GISSEL, EGET FORLAG 2016 .........................................................................................................................

”Over lange stræk i bogen bringes udførlige naturvidenskabelige argumenter for Grundtvigs kosmologi, men igen og igen gøres dette med henvisning til bl.a. Wikipediaartikler eller Youtube-videoer. Det virker som en joke, men er måske slet ikke så tosset, for bogen skal som sagt ikke læses som en afhandling, men høres som en sang om det åndelige sjungekor vi bebor.”

sjungekor, vi bebor, og her fungerer disse henvisninger faktisk udmærket til at minde læseren om, at grænsen her ikke går mellem videnskab og opspind, men mellem ånden og dens fravær, mellem videnskab og drengevidenskabelighed. DET GUDMENNESKELIGE MUSIKINSTRUMENT

Tematiseringen af musikken og sangen optræder hyppigt i værket, hvor Jonas beskriver, hvorledes musikken som grundlæggende erkendelsesperspektiv lader sig anvende på Grundtvigs kirkesyn. Mennesker er for Grundtvig åndelige musikinstrumenter og når vi synger, opløftes og oplyses vi. Musikaliteten er dermed også nøglen til at forstå Guds forsoning med sin skabning, idet Jonas tager udgangspunkt i den engelske betegnelse atonement. At forsones med Gud vil dermed sige at omstemmes til langt højere toner. Ja, ikke alene er mennesket et musikinstrument, men Gud selv er kendetegnet ved at have bygget sig om til et musikinstrument, da han opstod fra de døde som en syngende kirke. Der er langt mere kød på Jonas' udlægning af Grundtvigs kristendom end andre af nutidens blodfattige teologier ”efter Nietzsche”. Nej, så lad os hellere få en musikalsk teologi efter Einstein - og måtte Jonas' sang da også udkomme som lydbog. 

Højskolelærer Jesper Trier Gissel har undervist i filmskuespil på Nørgaards Højskole siden 2006. Stærkt inspireret af den amerikanske skuespillærer Harold Guskin har Trier Gissel skrevet en engelsksproget bog, der primært er en beskrivelse af hans egen undervisningspraksis.

SLØK. PERSPEKTIVFORSKYDNINGER AF CHRISTIAN HJORTKJÆR OG HANS NØRKJÆR (RED.), KLIM 2016 ......................................................................................................................... Sløk revival! Den nyansatte lærer på Silkeborg Højskole, Christian Hjortkjær, har sammen med makkeren Hans Nørkjær redigeret denne antologi i anledning af navnkundige Johannes Sløks 100-års dag. Sløk var ikke meget for eftersnakkere, er udgangspunktet for bogen, der har bedt en række skribenter læse eller genlæse og forholde sig til Sløks forfatterskab, værk for værk. Det er ikke lovprisning fra disciplene, men kritisk diskussion for nye og gamle læsere.

TAG ANSVAR – OPGØR MED LÆRINGSTYRANNIET AF IBEN BENEDIKTE VALENTIN JENSEN, FORLAGET FJORDAGER 2016 ......................................................................................................................... Banen er kridtet op i den løbende kamp, der i disse år udspilles om, hvordan man bør tænke uddannelse i Danmark. Iben Benedikte Valentin Jensen er gået all in i den kamp, fordi hun mener, at man med de seneste reformer på særligt folkeskoleområdet har ødelagt en praksiskultur i løbet af ingen tid. Højskolen spiller også en central rolle i den kamp, fordi den både historisk og aktuelt på mange måder repræsenterer det, det øvrige uddannelsessystem er på vej væk fra.

43


HØJSKOLELIV

# 3 — 2016

LÆRERPORTRÆT

Et fag uden facit

LÆRERPORTRÆT

Designfaget har intet facit, og det er svært for de unge at acceptere, mener Mette Grønning, der er underviser på Den Skandinaviske Designhøjskole 1. JEG HAR VÆRET HØJSKOLELÆRER I snart 20 år, så jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg lavede før. Jeg har selv været på højskole to gange i mit liv og har altid haft den tanke, at jeg godt kunne forestille mig at undervise på én. Så jeg begyndte at søge højskolelærerjobs, lige efter jeg var færdiguddannet.

2. JEG ER HØJSKOLELÆRER, FORDI det er det bedste job i verden. Jeg vil citere min egen gamle højskoleforstander på Krogerup Højskole, Søren Bald, der sagde ”På højskolen er der plads til frækhed under ansvar”. For mig beskriver den sætning meget godt, hvad højskolen kan.

3. JEG ER GOD TIL MIT ARBEJDE, NÅR jeg giver eleverne mulighed for selv at tage ansvar og få ting til at ske. Vi er så småt begyndt at se curlingbørnene på højskolen, og det giver visse udfordrin-

44 HØJSKOLEBLADET

ger. Jeg oplever, at eleverne i stigende grad har svært ved selv at tage initiativ og ikke ved, hvad de skal med den tid, hvor der ikke er planlagt undervisning eller aktiviteter. Det er jo ret forståeligt, når det er en generation, der for det meste har gået til fodbold med far og mor på sidelinjen og ikke selv har skullet organisere en kamp ude på gaden.

4. JEG FEJLER, NÅR jeg ikke lykkes. Det er trods alt vores nuværende elever, der skal passe vores samfund, når jeg går pension.

5. DEN BEDSTE TID PÅ HØJSKOLEN ER de sidste par måneder, et elevhold er på skolen, hvor man har lært dem rigtig godt at kende, og der er opstået den der fortrolighed, hvor man kan være enige og uenige og dumme sig og stadig have respekt for hinanden. Den periode er befriende.

Jeg oplever, at eleverne i stigende grad har svært ved selv at tage initiativ og ikke ved, hvad de skal med den tid, hvor der ikke er planlagt undervisning eller aktiviteter.


6. DE UNGE HAR SVÆRT VED AT arbejde med opgaver, der ikke har ét bestemt facit. Det oplever jeg i høj grad i designfaget, hvor vi stiller opgaver, som vi ikke kender svaret på i forvejen. Design handler i sidste ende om at komme op med nye og bedre løsninger på, hvordan vi indretter os som mennesker. Så når man stiller sådanne opgaver, ved vi ikke, hvad der kommer af svar. I starten kommer eleverne ofte og spørger ”er det det her, du vil have?” Det gør de jo, fordi de kommer fra et skolesystem, der i 12 år har trænet dem til at tilfredsstille lærerne med en facitløsning for at opnå gode karaktere. Den tendens synes jeg er blevet mere udpræget i de 20 år, jeg har været lærer.

7. PÅ HØJSKOLEN OPLEVER ELEVERNE en kæmpe frihed, fordi mange for første gang oplever at arbejde af lyst. Og de knokler jo til langt ud på aftenen og natten, og det gør de, fordi de nyder det og synes, det er sjovt. Her synes jeg, at vi som højskole kan noget helt særligt, fordi vi netop ikke stræber efter et bestemt facit og ikke skal give karakter. Her er der plads til at stille tankevækkende og upassende spørgsmål og finde sine egne løsninger. Og frem for alt er der plads til at fejle. 8. HVIS IKKE JEG VAR HØJSKOLELÆRER, SÅ ville jeg finde en rolig park et sted i Japan, hvor jeg ville sætte mig ned og kigge på en mand, der omhyggeligt går rundt og beskærer et træ. Jeg er meget optaget af den tilstand af fuld fordybelse og koncentration af noget så enkelt som at beskære et træ. Desuden ville det være en god udfordring for mig at sætte mig ned og bare skulle sidde der.

9. JEG TÆNKER FAKTISK ikke ret meget over fremtiden. Det er måske også derfor, at jeg stadig er højskolelærer. Jeg elsker jo mit job, fordi man har en frihed, og fordi der er så lidt, der er planlagt for mig. Fordi der ikke er et pensum, kan jeg selv være kreativ og finde på nye og udfordrende projekter. Jeg sætter rammen, og så kommer der nye nysgerrige elever ind ad døren, der vil lege med og fylder rammen ud på en helt anden måde, end jeg havde forestillet mig.

NAVNE MED SMÅT

MARIAGER HØJSKOLE KØRER NY FORSTANDER I STILLING Mikael Schlosser skal være ny forstander på Mariager Højskole fra sommeren 2017. Han bliver ansat som lærer allerede denne sommer for at blive sluset ind og få et indblik i højskolelivet. Kommer fra en stilling som præst ved Pinsekirken i Vejle.

LÆRER FRA BORUP BLIVER REDAKTØR PÅ EVERYDAY Dokumentarist Frank Piasecki Poulsen er blevet ansat som redaktør på CPH:DOX’s video- og medieplatform Everyday. Han underviser på Borups Højskole i dokumentarfilm og har blandt andet stået for at udvikle en ny dokumentarfilmlinje.

10. MANGE SPØRGER MIG, OM det ikke er hårdt at sige farvel til elever hele tiden, og selvfølgelig er det det, men hvis jeg skulle bytte det med at have elever, der kom tilbage efter sommerferien, så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge. Så vælger jeg, at der hele tiden kommer nye elever til med deres begejstring og nysgerrighed. Og det kræver altså, at man siger farvel.

BLÅ BOG Navn: Mette Grønning Underviser i: Grafisk Design, Den Skandinaviske Designhøjskole Uddannet på: Edinburgh College of Art – Visual Communication Interesserer mig for: Kunst, der stiller spørgsmål ved min opfattelse af verden og får mig til at undres. At se noget gro, og ALT japansk.

NY FORSTANDER PÅ BØRKOP HØJSKOLE 1. august tiltræder cand.theol. og præst Robert Bladt jobbet som forstander på den indremissionske bibelskole, Børkop Højskole. Han har siden 2008 været generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og før den tid valgmenighedspræst i Fjellerup og forlagsredaktør ved Lohses forlag i Fredericia.

45


FFD NYT

# 3 — 2016

FORMANDENS KLUMME

Tilliden tilbage FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Jeg husker tydeligt den tidligere norske statsminister, Gro Harlem Brundtlands stemme. En rolig, tryghedsskabende politisk figur, som fik det unge menneske, jeg var i 80´erne, til at hæve blikket. For det var, som om hun talte til lige præcis mig, når hun formulerede, hvad vi som mennesker kunne løfte og forandre, sammen. Det var dengang. I disse år smuldrer folkets tillid til folketingspolitikerne. Seks ud af ti danskere erklærer, at de har meget lille eller ret lille tillid til politikere i al almindelighed. ”Det kan vi ikke leve med,” siger Folketingets nye formand Pia Kærsgaard. Og det er jeg helt enig med hende i. Det kan ingen af os leve med. Tillidskrisen går begge veje. Folket har ikke tillid til poli-

tikerne, men politikerne har heller ikke tillid til folket. Gro Harlem Brundtland talte til ”kongen” i mennesket dengang. Hun løftede blikket hos os, der lyttede, og fik os til at se ud over vores egen næse. Vakte en ide om et stort potentiale, som lå netop der – hos lytteren. Hun viste tiltro. Tiltro til det, den enkelte kunne udrette for fællesskabet. En disciplin vores politikere synes at have glemt. For ganske nylig lavede regeringen en ”to-parts-aftale” med KL. Det var en af de vanlige ”noget-for-noget”-aftaler. Kommunerne påtager sig det fulde ansvar for at løfte en tidlig beskæftigelsesrettet indsats over for de mange nytilkomne flygtninge, og staten giver til gengæld kommunerne penge og lemper kravene om modtageklasser i forbindelse med folkeskolerne. Det betyder, at kommunerne kan finde billigere løsninger til flygtningebørnene, som så til gengæld ikke skal udsættes for danske børn – eller var det omvendt? Aftalen betyder også, at højskolernes

indsats i forhold til de nytilkomne flygtninge i praksis er bragt til ophør. Højskolerne kan ikke længere bidrage med at skabe forståelse for den danske kultur, kendskab til det danske sprog og til det levede danske demokrati. Og jeg kunne her godt bruge spaltepladsen på at tale om det begrædelige i, at netop højskolernes bidrag ikke længere skal være muligt. Men mit ærinde er større end det: For hvilket borgerideal er det vi vil danne til i det danske samfund? Vi må insistere på, at en borger er mere end arbejdskraft. Demokratisk dannelse sker kun dårligt i lukkede fællesskaber, væk fra de normer, vi så gerne vil dele. Flygtningebørns liv i Danmark må ikke leves isoleret fra de danske børn, som skal blive deres medborgere som voksne. Med tiltro kommer flid. Med menneskelige møder kommer samtaler. Med samtaler kommer forståelse. Med forståelse kommer integration. Med integration kommer borger. Kære politikere, vis jeres folk tiltro, for uden den kommer tilliden ikke tilbage. 

FORENINGENS KALENDER 3.-4. maj Udviklingsseminar om flygtninge på højskole Brandbjerg Højskole .............................................................................

21.-22. september og 4. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogaarden v. Middelfart .............................................................................

25.-26. maj og 24.-26. august Forretningsførerkursus Kursuscenter Brogaarden v. Middelfart og Brandbjerg Højskole .............................................................................

28. september Højskolepædagogisk konference DGI-Byen, København .............................................................................

2.-4. juni Årsmøde og generalforsamling Grundtvigs Højskole ............................................................................. 19.-21. september (og 26.-27. april 2017) Dansk-norsk lærerudveksling - om højskolepædagogik (Sted følger) .............................................................................

46 HØJSKOLEBLADET

5.-6. oktober Informationsseminar Kursuscenter Brogaarden v. Middelfart ............................................................................. 6.-7. oktober Kursus for kunstlærere Grundtvigs Højskole .............................................................................

2.-4. november Kursus for nye forstandere Sted følger ............................................................................. 9.-10. november Sekretær- og forretningsførerkursus Askov Højskole ............................................................................. 16.-17. november Højskolelærerkonference Nørgaards Højskole ............................................................................. 20.-21. januar 2017 Bestyrelseskonference Vartov .............................................................................


TORSDAG D. 19. MAJ KL. 16.30-18 I HØJSKOLERNES HUS

- Højskolen til debat

I anledning af udgivelse af bogen med samme titel. Mød bogens redaktør og nogle af bidragyderne Det er gratis at deltage, og vi giver en kop kaffe og det aktuelle nummer af Højskolebladet. Tilmelding på redaktion@hojskolebladet.dk er nødvendig.

højskolebladet live

Demokratisk Dannelse

47


studietur

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Besøg os på www.unitasrejser.dk Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til studierejsen

Har I bestilt flyrejsen til foråret 2017?

Fortæl os dine ønsker og få et uforpligtende tilbud

Det er nu, I skal bestille rejsen - så I har mulighed for at få de bedste flypriser!

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Hos os får du altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Så snart I er klar over rejseperioden, så tag kontakt til os. Deltagerantallet kan vi justere, når vi kommer tættere på afrejsedatoen, og navnene behøver vi ikke at få oplyst allerede nu.

Lone, Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Få inspiration til studieturen >>> www.unitasrejser.dk/skolerejser

Husk, du kan blive venner med Unitas Rejser... Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Profile for HØJSKOLEBLADET

Højskolebladet #3 2016  

Gør nu noget!

Højskolebladet #3 2016  

Gør nu noget!