Højskolebladet september 2014

Tovtrækning om folkeskolen Debatten om dannelsen er tidens største værdikamp Ferrari-iværksættere på højskole Innovation sker bedst i fællesskab

s. 1

september 2014

siden 1876

s. 2

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

Dannelse er udemokratisk Interview med Rune Lykkeberg

Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks

s. 1

Ukonkrete Uffe Status efter et år på taburetten

november 2012

siden 1876

september 2014

INDHOLD september 2014

s. 4 Leder Grundtvigsk modkultur s. 5 Til tiden Opråb til de frie skoler

Tovtrækning om folkeskolen Der er behov for et nyt dannelsesideal

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Gitte Rosenqvist s. 11 Lige ved og næsten Indspark fra Asser Amdisen s. 12 Billedligt Fra Grundtvigs Højskole s. 14

Der går min klasselærer Interview med skolehistoriker Keld Grinder-Hansen

s. 18 Bøger Frø af ugræs Højskoleophold under krigen

HØJSKOLE s.22 Højskolerne kort s. 24 Ferrari-iværksætteri i udkantsdanmark Innovation i fællesskab s. 26 Debat og kommentarer s. 30 Navne Ildsjæl med skabertrang

Lærere på herrens mark ”Da den danske lærerstand var præget af kaldstanken, var lærerne dybt fortrolige med begrebet ’opdragende undervisning’, men med lønmodtagerbevidsthedens fremmarch blev begrebet hjemløst.”

- ove korsgaard

september 2014

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 8/august 2014. 139. årgang

Grundtvigsk modkultur Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 33 36 40 47 Julie Melgaard Smidt Tlf. 33 36 40 35 Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

der er nok at tage fat på, hvis man regner sig selv blandt kritikere af den såkaldte konkurrencestat. Folkeskolereformen er blot mere vand på kritikernes mølle, der heri ser beviset på, at vores børn, fra de er helt små, ikke længere primært skal dannes som demokratiske og livsduelige borgere men gøres til kompetente individualister i konkurrencestatens tjeneste. De unge er en ressource, der skal investeres i.

Alene ordvalget – ”ressource” og ”investere” – lugter af kapitalmarked, og så er det meste af venstrefløjen og de grundtvigske miljøer stået af. Den er helt gal med menneskesynet, mener man.

Når dannelse og medborgerskab ikke længere er grundlaget for vores store uddannelsesinstitutioners virke – i hvert fald ikke på ideplanet – spiller det grundtvigske perspektiv heller ikke nogen nævneværdig rolle i dagens debat om folkeskolens udformning.

Man har heller ikke – med få undtagelser – hørt meget fra højskolefolket – og er i øvrigt heller ikke blevet spurgt. Det grundtvigske perspektiv er blevet en modkultur, der ikke længere er forankret i samfundets centrum men lever en potentielt kritisk tilværelse i periferien. Her lever man til gengæld fint, for elevtilslutningen til højskolerne er støt stigende, og friskolerne er i vækst. Spørgsmålet er så, om man i denne verden igen kan formulere et tidssvarende dannelsesbegreb, der kan give reelt modspil til den påståede åndsforladthed på de bonede gulve.

»

Det grundtvigske perspektiv er blevet en modkultur, der ikke længere er forankret i samfundets centrum men lever en potentielt kritisk tilværelse i periferien.

september 2014

skribenter Pia Guilbert Julie Melgaard Smidt Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Opråb til de frie skoler

s. 5

UDDANNELSE Forfatter og samfundsdebattør Asger Baunsbak-Jensen kalder i sin nye bog friskolerne til oprør mod konkurrencestaten og dens skolesyn. Formanden for Dansk Friskoleforening vil dog ikke medvirke til en polarisering i grundskoledebatten af julie melgaard smidt er friskolen klar over, hvilket fantastisk ansvar den har?

Sådan spørger Asger BaunsbakJensen, forfatter og samfundsdebattør, i bogen Fri skole, der netop er udkommet. Bogen er et opråb til de grundtvig-koldske friskoler om at turde gå forrest og have viljen til at være sig selv, tænke større, og ikke lade sig styre af diverse pisa-målinger men i stedet vise vejen for folkeskolen og opdrage til dannelsen af det hele menneske.

Formanden for Dansk Friskole-

»

Friskolerne kan også lade sig inspirere af reformen, og på den måde kan både folkeskole og friskoler udvikle sig.

Herunder skal dannelse selvfølgelig være helt centralt – både for folkeskoler og friskoler.

- peter bendix pedersen, formand for dansk friskoleforening

Polfoto

forening, Peter Bendix Pedersen, anerkender friskolernes ansvar, men foretrækker dialog frem for kamp.

I Fri skole kritiserer Asger BaunsbakJensen det, han kalder det moderne opbrudssamfund, hvor hverken børn eller voksne ved, hvor de har hjemme, og hvor eleverne skal uddannes til konkurrencestaten og til at klare sig godt i nationale og internationale tests. En helt særlig kritisk opsang får de anonyme magter i Finansministeriet, og han opfordrer til, at friskolerne sætter hælene i og anerkender deres vigtige rolle; at give eleverne en solid ballast, som de skal bruge gennem livet.

Friskolen skal ifølge BaunsbakJensen rive sig løs og være båret af en oprørstrang, da det vigtigste i livet ikke kan måles, nemlig skæbne, livsmod,

glæde, ansvar, fornuft, skyld og indlevelse.

Peter Bendix Pedersen mener ikke, at friskolerne skal vende sig væk fra folkeskolen, og han vil ikke medvirke til polariseringen i grundskoledebatten. Han opfatter den nye folkeskolereform som en positiv udvikling, hvor mange af elementerne i den nye reform netop er inspireret af den måde, som friskolerne tænker skole på. ”Friskolerne kan også lade sig inspirere af reformen, og på den måde kan både folkeskole og friskoler udvikle sig. Herunder skal dannelse selvfølgelig være helt centralt - både for folkeskoler og friskoler. Hvis du spørger alle landets friskoler, vil de sige, at det arbejder de med hver evig eneste dag,” slutter han.

tendens Tovtrækkeri

s. 6

Tovtrækning om

DANNELSE For blot få år tilbage var det stort set kun højskolefolk, der gad tale om dannelse. I dag står dannelsen centralt i debatten om den nye folkeskolereform – og udgør den vigtigste værdikamp af alle: Hvilket dannelsesideal skal gælde i fremtiden? af andreas harbsmeier

Polfoto

september 2014

folkeskolen for nogle år siden til en workshop for kommunikations- medarbejdere på landets højskoler sagde den nuværende chefredaktør for Fyns Amts Avis og tidligere højskoleforstander, Troels Mylenberg, at højskolerne var alt for lidt tilstede i den offentlige debat. Og når de endelig var der, handlede det om dem selv eller om dannelse. Lad nu være med at tale om jer selv og om dannelse og kom ind i kampen, lød opfordringen dengang.

Men noget tyder på, at kampen netop nu rent faktisk står om dannelsen. Den nye folkeskolereform har igen bragt dannelsen på dagsordenen.

Ove Kaj Pedersen, professor og ophavsmand til det stærkt omdiskuterede konkurrencestatsbegreb, siger sågar: ”I dag er den vigtigste værdikamp af alle kampen om, hvilket dannelsesideal der skal gælde i fremtiden.”

Mange har brugt dannelsesbegrebet som et argument imod den nye folkeskolereform. Reformen fokuserer for meget på kompetencer og for lidt på dannelse, lyder kritikken. Den lægger for meget vægt på det, kritikerne kalder ”redskabsfag” (læsning, skrivning og regning) og interesserer sig for lidt for det, de kalder ”indholdsfag” (historie, geografi og kristendom). Og det er et problem, fordi det ifølge kritikerne ikke er dannet at have kompetencer, tilegne sig redskaber eller gøre nytte.

Omvendt mener tilhængere af reformen, at kritikerne benytter sig af et gammeldags dannelsesideal, og at tiden og velfærdsstaten i dag har forandret sig, og det kalder på et nyt dannelsesideal.

s. 7

folkeskolen som kampplads Den tidligere socialdemokratiske minister Knud Heinesen kaldte engang folkeskolens formålsparagraf for ”samfundets trosbekendelse til fælles værdier”. Det er altså ikke så underligt, at netop reformer på folkeskoleområdet giver anledning til ophedet debat.

Fordi det er selve grundlaget for, i hvilken retning vi går, og hvilke værdier vi som samfund ønsker at fremelske.

»

I dag er den vigtigste værdikamp af alle kampen om, hvilket dannelsesideal der skal gælde i fremtiden.

- ove kaj pedersen

Ove Kaj Pedersen, der af sine kritikere ofte bliver fremstillet som chefideologen for politikere, skolefolk og universitetsansatte, der bekender sig til konkurrencestaten, har i sin bog om konkurrencestaten beskrevet, hvordan menneskesynet har udviklet sig set fra skolens perspektiv.

Tidligere havde vi et menneskesyn, der svarede til velfærdsstaten. Det kom eksemplarisk til udtryk i Folkeskoleloven fra 1975, hvor de enkelte skulle ”dannes til medlevende og delta-

tendens Tovtrækkeri

s. 8

gende demokratiske borgere”. Læreren skulle gennem dialog og samarbejde bringe eleven til indsigt i sig selv som menneske – og dermed bygge et fællesskab på tillid, åbenhed og respekt for den anden.

Men fra 70’erne ind i 80’erne bliver det menneskesyn udråbt som en af grundene til, at velfærdsstaten ikke kan finansieres, fordi der er nogen, som ganske vist dannes til gode borgere, men kun bruger muligheden til at få det offentlige til at finansiere deres liv. Dem, der i gamle dage blev kaldt sociale snyltere. Det får indflydelse på menneskesynet. Vi får i stedet forestillingen om ”noget for noget”, som socialdemokraterne formulerede det først. Det bliver fulgt op af den tidligere regering med ”man yder, før man nyder”. Det er det princip, der er et resultat af kritikken af menneskesynet i velfærdsstaten.

I dag er det selvstændige menneske i centrum, og det efterlader ikke meget plads til fordybelse og forankring. Det menneskesyn, der kommer til udtryk i Folkeskolens formålsparagraf fra 2006, er et noget andet: Et menneske, der selvstændigt ved hjælp af sine færdigheder og ved at udvikle sine færdigheder kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Selvstændigt vil sige at være i stand til at påtage sig ansvaret for egne kompetencer og færdigheder, så man altid er ansættelsesdygtig.

Det kræver et menneskesyn, der siger, at den enkelte er en opportunist.

Den enkelte er en person, der er rationel i grundlaget og bruger sin rationalitet til hele tiden at vurdere: Hvilke kompetencer skal jeg have for at blive ansat på arbejdsmarkedet? fravær af dannelsessyn I forhold til den nye Folkeskolereform er det ind til videre selve fraværet af et dannelsessyn, der falder kritikerne for brystet. Der mangler ganske enkelt en idé med reformen, der rækker ud over nødvendighedens økonomiske ra-

september 2014

»

Logikken i den drejebog handler bl.a. om, at danske børn skal lære, at de primært er til for produktivitetens og konkurrencens skyld.

Hvad ellers? Tror de, det handler om dannelse, om livsduelighed, om at udvikle sig til verdensborgere eller lignende fjolleri? Så kan de godt tro om.

- sten hildebrandt

tionale. Reformen er domineret af en konkurrencestatstænkning, og medborgerskabstanken og den demokratiske dannelse spiller kun en marginal rolle i grundideerne for reformerne.

Blandt kritikerne er det en udbredt forestilling, at Folkeskolereformen udelukkende er en drejebog for at producere arbejdsmarkedsduelige soldater, der skal stå i konkurrencestatens tjeneste. Eller med professor og foredragsholder Steen Hildebrandts ord: ”Logikken i den drejebog handler bl.a. om, at danske børn skal lære, at de primært er til for produktivitetens og konkurrencens skyld. Hvad ellers?

Tror de, det handler om dannelse, om livsduelighed, om at udvikle sig til verdensborgere eller lignende fjolleri?

Så kan de godt tro om,” siger han.

dannelse som disciplinering Kritikerne får skudt i skoene, at deres dannelsessyn er antikveret og hører efterkrigstiden til. Der er brug for et dannelsessyn, der tager højde for den tid, vi lever i. Ove Kaj Pedersen går meget direkte i rette med kritikerne: ”Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage, som skriger op, når nogen antaster nationalklenodierne på velfærdsstatsmuseet.”

Det store problem blandt unge i dag er den såkaldte motivationskrise. En stor gruppe unge magter ikke at leve op til samfundets krav om selvdisciplinering.

Det kan ikke bære det ansvar. Derfor er det nye dannelsesideal, at man skal kunne motivere sig selv, kunne man for nylig læse i Dagbladet Information. ”Dannelse går ud på at disciplinere den næste ungdomsårgang til en fælles opfattelse af, hvad det er for et fællesskab, vi indgår i, og hvilken individopfattelse der er i det fællesskab. Og det er et stort problem, at vi har identificeret vores dannelsesideal med en bestemt forståelse af idealet, der hører efterkrigstiden og velfærdsstaten til, og som forstår dannelse som et medborgerdemokrati. Der er meget få, der tager udgangspunkt i, at den internationale økonomiske situation kalder på et nyt dannelsesideal,” sagde Ove Kaj Pedersen i den forbindelse. højskolen i debatten Selv om højskolefolket stort set ikke har været til stede i debatten om folkeskolen, er der få undtagelser, der trodser Troels Mylenbergs påbud om ikke at tale om dannelse i den offentlige debat.

Som en af ganske få højskolefolk har Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole, nemlig også meldt sig i koret af konkurrencestatskritikere.

Han har ved flere lejligheder taget den ideologiske kamp op med blandt andre rektor for professionshøjskolen Stefan Hermann – her i bladet – og Ove Kaj

s. 9

Pedersen – på Folkemødet i år. ”For hvad vil vi egentlig med den nye folkeskole,” spørger Jørgen Carlsen, der efterlyser et dannelsesideal i folkeskolereformen. ”Er det dens fornemste opgave at præstere en tilpasning til ”udviklingen” i samfundet? Eller drejer det sig om menneskets trivsel og personlige udvikling?

Hvordan hænger de to ting sammen?

Er det skolens opgave at gøre barnet egnet til at fungere i fremtidens samfund? Og hvad vil det sige? På hvilken måde ”egnet”? På hvilken måde ”fungere”? Og hvad er det for en fremtid, vi taler om? Kender vi den?

Er det den, vi ønsker at skabe? Eller er

det den, der bare indfinder sig som et resultat af ”udviklingen”? Ser man på de politiske debatter, der har været i forbindelse med udformningen af den nye folkeskole, støder man på et sammensurium af motiver og interesser.

Men gennemgående er der tale om en tilpasningsstrategi til konkurrencestaten?”

Således Jørgen Carlsen, der i samme ombæring dog også erkender, at folkeskolen havde behov for reformer.

Men at det fortsat skal ske på velfærdsstatens præmisser.

Den stødt stigende tilmelding blandt unge til højskolernes lange kurser kunne dog tyde på, at der også i

de yngre generationer fortsat er efterspørgsel efter velfærdsstatens dannelsesideal.

Kilder: Der er citeret fra indlæg i Mandag Morgen, Kristeligt Dagblad, Politiken og Dagbladet Information.

SILKEBORG HØJSKOLE SØGER HØJSKOLEFORSTANDER(E) Silkeborg Højskole er en veldrevet højskole og en markant institution i forhold til sit folkelige og kirkelige bagland. Skolens nuværende forstandere gennem 28 år går på pension, og til at fastholde og videreudvikle Silkeborg Højskoles særlige profil søger vi en forstander eller et forstanderpar.

SILKEBORG HØJSKOLE Silkeborg Højskole er en almen højskole oprettet af FDF med rod i den grundtvigske højskoletradition.

Skolen er en højskole for primært unge voksne og hér et frirum med plads til at tænke selv - med tanke for andre.

Silkeborg Højskole ønsker at være en levende og ambitiøs højskole, der lægger vægt på såvel faglig undervisning som forpligtende samvær, hvor højskolen udgør ”et hjem” for eleverne. Folkehøjskolernes hovedsigte er livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse.

FORSTANDERJOBBET Forstanderen/forstanderne har over for skolens bestyrelse det pædagogiske, ledelsesmæssige, administrative og økonomiske ansvar for skolens samlede drift og udvikling.

For at lede Silkeborg Højskole er det først og fremmest din personlighed, der gør forskellen: at du evner at ”spille skolens medarbejdere og elever gode” ved at skabe rammer, inden for hvilke mennesker kan vokse og folde sig ud.

Herudover opfylder den ideelle ansøger en række ønsker og krav mht. interesse, erfaring og kompetencer. Disse er beskrevet i et uddybende notat på www.silkeborghojskole.dk, hvor du også kan læse yderligere om jobbet, skolen, ansøgningsprocessen mm.

ANSØGNINGSFRIST Ansøgning skal være modtaget senest mandag den 8. september kl. 9.00.

Silkeborg Højskole er placeret midt i Søhøjlandets enestående natur med veludstyrede faciliteter og velholdte bygninger inkl. egen svømmehal. Højskolen udbyder lange kurser (august - juni) og korte sommerkurser (juni - august) og har godt 100 årselever og ca. 30 fastansatte medarbejdere (lærere, kontor, pedelafd., køkken og svømmehal).

Silkeborg Højskole Platanvej 12 8600 Silkeborg T: 86 82 29 33 W: silkeborghojskole.dk

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Gitte Karen Rosenqvist

First Lady på Vallekilde Højskole siden efteråret 2010. Gift med forstander Torben Smidt Hansen siden foråret 2012.

Rige slægtninge

Min mands ældste søn Oskar blev student denne sommer og fik hue og alt det, der følger med. Jeg fik den fine hue at se og opdagede, at der i det indvendige bånd står en masse virkelige dumme regler om, hvilke hakker man kan klippe i sin hue – alt efter hvor fuld man har været, og hvad man har udrettet i sin fuldskab. Det er mega dårlig stil, og det skal forbydes.

Jeg har tilsyneladende nogle psykopat-rige slægtninge. De kender ikke mig, og jeg kender ikke dem. Eller kendte. For nu er de åbenbart døde. Heldigvis er der en sød agent, som gerne vil hjælpe mig med at få fingre i den fede arv.

Jubijæ. Det er ligesom at vinde i det dér lotteri, hvor jeg vandt flere millioner euro. Mange gange.

genialt

Jubilar-møder På Vallekilde Højskole var der i midten af august i år 50-års jubilar-møde. Tænk, hvor fine og sjove historier de tidligere elever kunne fortælle: om hvordan drengene og pigerne måtte besøge hinanden en gang om ugen – så havde de til gengæld hele to timer sammen.

Om hemmelige midnatsballer og øl i smug. Og igen fik jeg lov til at møde Birthe og Frederik Christensen – og jeg ville ønske at jeg selv havde gået på højskole og netop haft de to som undervisere.

september 2014

forbyd

gitte karen rosenqvist

Hueregler

træls

morsomt

s. 10

Dag-dag Det er ligesom årsdag eller månedsdag, eller hvad man nu kan finde på at fejre med sin kæreste eller ægtefælle.Det er bare hver dag. Dag-dag. Jeg har dag-dag med min mand (jamen, det er løgn, jeg prøver bare). Jeg elsker dag-dag – eller tanken om det. Og nå ja, jeg er vild med at sige det: Vi har dag-dag. Jeg ville ønske at jeg selv havde fundet på det. Det er morsomt. I dag har jeg faktisk dag-dag med min mand. Igen.

debat HB’s kommentatorpanel

s.s.11 11 Denne måned: Asser Amdisen Forfatter, foredragsholder og tidligere højskoleforstander

Lars Andreassen

Hans Hauge

Ove Korsgaard

Lige ved og næsten INDSPARK Hvis det faktisk lykkes at gøre børnenes skoledag til en sammenhængende helhed, hvor fritid, frivillige aktiviteter, undervisning, leg og samvær smelter sammen, så kan det blive en genial forbedring Da jeg i midten af 1980erne buldrede rundt i SF’s ungdomsorganisation, var nogle af de unge uddannelsespolitiske stjerner dybt begejstrede for Socialdemokraternes tanker om den 12-årige helhedsskole. Skolen hvor hele hverdagen, dannelsen og uddannelsen frem mod de videregående uddannelser var samlet i en

sammentænkt helhed med fokus på dannelse og det hele menneske. To af disse stjerner er i dag rykket ud af SF. Den ene, Noa Reddington, er i dag spindoktor for statsministeren, og den anden, Christine Antorini, har jo også fået nyt arbejde i det store populistiske midterparti.

Ideerne bag den nye folkeskolereform er jo ikke så langt fra de ideer, som vi diskuterede dengang. Desværre er debatten om skolereformen blevet forplumret af sammenblandingen med den bureaukratiske og ret tåbelige ændring af lærernes arbejdstidsaftaler.

Ideerne bag reformen var faktisk gode, men som det ofte sker, er der et catch, som formodentligt gør, at det hele ikke kommer til at gøre den store forskel. Hvis det faktisk lykkes at gøre børnenes skoledag til en sammenhængende helhed, hvor fritid, frivillige aktiviteter, undervisning, leg og samvær smelter sammen, så kan det blive en genial forbedring.

Problemet er bare, at det kræver mange ressourcer. Den frivillige indsats, som i dag lægges i idrætsforeningerne, skal professionaliseres og integreres i skolen. Desuden skal

der opgraderes både i bygninger og i personale på skolerne. Det vil være en enorm udgift.

Hvis man – hvad jeg desværre både forventer og frygter – tror, at man kan hente de midler ved at skære i lærernes forberedelsestid eller naivt forestiller sig, at tilstedeværelseskravet vil forøge produktiviteten, så tror jeg, man må tro om igen. Det vil bare betyde mere papir, flere rapporter og en eksplosiv vækst i antallet af mellemledere. Selvfølgelig kan man få mere undervisning for færre penge, men den bliver dårligere og med lavere engagement. Det man vinder på gyngerne, sætter man mere end rigeligt til på karrusellerne.

Dengang for længe side var de lysende politiske kometer i SFU klare til at skære hårdt i forsvaret eller hæve erhvervsskatterne for at give pengene til børnene, men selvom en halv skolepolitisk tanke har overlevet kampen for taburetterne, så er den slags ideer næppe acceptable hos en moderne levebrødspolitiker. Og derfor bliver reformen formodentlig en fis i en hornlygte, men det var lige ved og næsten!

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Maria Fonfara, fotograf og lærer på Grundvigs Højskole

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

Khan Safi Alder: 22 år By: Gentofte Elev på Grundvigs Højskole Hvad lavede du inden højskolen?

Jeg var bandeleder og har tilbragt 3,5 år i fængsel. Jeg havde faktisk kun været ude af fængslet i halvanden måned, da jeg startede på højskolen.

Hvad laver dine forældre?

Far er selvstændig, mor er hjemmegående.

Opvækst?

Begge forældre samt plejefamilie. Jeg har Afghansk baggrund, men har været mange år i Danmark.

Hvorfor er du taget på højskole?

Blev tilbudt højskoleophold fra socialrådgiver som en del af et exit-program.

Hvem har betalt dit højskoleophold?

Kommunen betaler som en del af mit forløb.

Hvad har du fået ud af højskolen?

Nye venner uden for miljøet, som jeg plejede at være i. Har altid troet på mig selv, men har alligevel altid gemt det under facaden. Jeg føler, jeg er mere mig selv nu uden facade. Det er mere mig Safi som menneske, de andre møder her. Jeg har været meget ærlig og åben om min fortid. Jeg har været ude af fængsel nu i et år, og det har højskolen hjulpet mig med.

Hvad skal du bagefter højskolen?

Jeg vil gerne i lære som tømrer og holde mig væk fra fængsel.

september 2014

s. 13

tendens Portrætinterview

Der går min

s. 14

Polfoto

INTERVIEW Ønsker vi virkelig kun at gøre eleverne fagligt stærke, så de klarer sig godt i PISA, eller er det også stadig vigtigt at uddanne de unge til demokratiske borgere, der er innovative, kreative, selvstændige og reflekterede? Uddannelseshistoriker og forfatter Keld Grinder-Hansen giver sit bud af pia melander guilbert

september 2014

klasselærer det er 200 år siden, danmark fik sin første almene skolelov.

Og selvom mange af os lige nu tænker, at den nye skolereform er en ret stor og gennemgribende forandring, så giver det alt andet lige et vist perspektiv, når man i uddannelseshistoriker Keld Grinder-Hansens bog om Den gode, den onde og den engagerede – 1000 år med den danske lærer, læser om den utilfredshed, store dele af befolkningen dengang i 1814 følte over, at alle børn fra syvårsalderen og op til konfirmationen nu skulle gå i skole.

Godt nok kun hver anden dag, så de stadig kunne deltage i arbejdet derhjemme, men hvad skulle det gøre godt for? ”Man blev jo ikke bedre til at røgte får eller høste en mark, fordi man lærte at læse og skrive,” som der står i bogen. ”Det er i 1814-loven begrebet almene dannelse første gang indgår i skolens formålsbeskrivelse,” fastslår Keld Grinder-Hansen, da vi sidder på hans kontor med bogen mellem os, og jeg spørger ham, hvor stor en rolle dannelsesaspektet historisk set har spillet i folkeskoleloven.

I paragraf 22 af 1814-loven hedder det således, at undervisningen skulle danne eleverne ”til gode og retskafne Mennesker i overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der er dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.” ”Lige siden dengang har det dobbelte dannelsesgreb været en karakteristisk del af den danske folkeskole.

Dobbelt fordi man på den ene side har den almene dannelse og på den anden side den specifikt faglige,” forklarer Keld Grinder-Hansen.

s. 15

forskydning i formålsparagraffen Frem til 1975 var det de kristne værdier, der udgjorde det alment dannende i skoleloven. Herefter forsvinder kristendommen ud af formuleringen til fordel for ord som ”åndsfrihed” og ”demokrati.” ”I 1975-loven og 1993-loven er der forskellige betoninger, der handler om at forme borgerne til demokratiske væsner, men det alment dannende vægter stadig over det fagligt dan-

»

Ønsker vi virkelig kun at gøre eleverne fagligt stærke, så de klarer sig godt i PISA, eller er det også stadig vigtigt at uddanne de unge til demokratiske borgere, der er innovative, kreative, selvstændige og reflekterede? nende. Langt hen ad vejen har dette fokus været med til at gøre det danske skolesystem til noget unikt,” understreger Keld Grinder-Hansen: ”Men i 2006 sker der så en forskydning i formålsparagraffen, så det faglige kommer til at vægte højere end det alment dannende. Nu tales der

tendens Portrætinterview

først om kundskaber og færdigheder, der skal forberede eleverne på videreuddannelse, og det er en meget radikal forandring, som dog ikke får voldsomt meget opmærksomhed. Med den nyeste reform går vi så et skridt videre i den retning og har endnu mere fokus på det faglige.”

Forskydningen afspejler utvivlsomt de sidste 15 års fokus på PISA-undersøgelser og international sammenligning, og set i det lys er et fagligt løft også nødvendigt, fastslår Keld GrinderHansen.

s. 16

Keld GrinderHansen (F. 1959). Historiker, museumsmand, kommunal embedsmand, debattør og forfatter. Har for nylig udgivet bogen udgivet bogen: Den gode, den onde og den engagerede. 1000 år med den danske lærer, på Muusmann’forlag.

Så du mener ikke, det står så galt til? ”Jeg synes, der er mange gode tiltag i den nye reform, men derfor kunne vi jo godt bibeholde noget af det, der hidtil har fungeret og gjort os unikke. I det hele taget savner jeg i debatten en stillingstagen til, hvad vi gerne vil have ud af reformen på lang sigt. Du får ikke nogen politiker til at sige det her lige nu, men hvis du læser folkeskolelovens retorik og laver en diskursanalyse af den, så er der ingen tvivl om, at den handler om det faglige, det faglige, det faglige. Hvor er diskussionen af, hvordan vikan fastholde og styrke almen dannelsen? Ønsker vi virkelig kun at gøre eleverne fagligt stærke, så de klarer sig godt i PISA, eller er det også stadig vigtigt at uddanne de unge til demokratiske borgere, der er innovative, kreative, selvstændige og reflekterede? Det er jo det, vi hidtil har været stærke på, mens mange andre lande har haft og har en formålsparagraf, der kun handler om det faglige.” forsvinder klasselæreren?

Som et af de særligt alment dannende elementer i den danske skolelov fremhæver Keld Grinder-Hansen klasselæreren. ”I mange lande er det at være lærer udelukkende ensbetydende med at være faglærer. Der kommer nogle elever, dem skal man lære pensum i et bestemt fag, og når det er gjort, kommer der nogle nye elever. Klasselæreren, der har et særligt forhold til eleverne, ser vi ikke ret mange andre steder.

Hendes rolle går tilbage til 1800-tallets pigeskoler. På Zahles pigeskole talte man om klassemødre, og det er et meget stærkt element i forhold til den

september 2014

almene dannelse at have et menneske, der følger eleverne over flere år og har en særlig interesse i at udvikle dem som mennesker.”

»

De fleste har forståelsen af, at den dygtige lærer er én, man også kan se som menneske. Men hvis udviklingen fortsætter i det spor, hvor fokus ligger mere på det faglige og klasselærer-begrebet også forsvinder ud, hvad noget tyder på, kan man dog godt forestille sig, at lærerene efterhånden beslutter ikke at bruge så meget tid på det alment dannende mere.

I din bog beskriver du, hvordan læreren op gennem 1960´erne og 1970´erne har gennemgået et statustab. Hvilken indflydelse har udviklingen af lærerens rolle generelt haft på dannelsesprojektet? ”At forme eleverne på et alment plan kræver jo, at læreren påtager sig at optræde som en autoritet, tør være synlig og personlig og fortælle sin egen mening, så børnene har noget at spejle sig i. Frem til 1960’erne har folkeskolelæreren været sådan en autoritet, der følte et særligt ansvar i forhold til samfundet.” ”Så kommer autoritetsoprøret sidst i 1960’erne, som resulterer i, at mange lærere fralægger sig det ansvar, og bedre bliver det ikke, da lærerne i 1970’erne beskyldes for at være

venstreorienterede, og konsekvensen er, at lønarbejderlærerrollen begynder at brede sig. Det er klart, at man let mister ”kaldet” og interessen i at fokusere på den almene dannelse, når man har en oplevelse af sit job som noget, der kun finder sted i et bestemt tidsrum. Så kan man godt forestille sig, at der er mere fokus på pensum end det dannende. Omvendt er det også på det tidspunkt, der virkelig kommer fokus på at sætte eleven i centrum.”

I dag er der ifølge Keld GrinderHansen ingen tvivl om, at mange lærere igen ser deres job som et kald og ikke er bange for at træde i karakter. ”De fleste har forståelsen af, at den dygtige lærer er én, man også kan se som menneske. Men hvis udviklingen fortsætter i det spor, hvor fokus ligger mere på det faglige, og klasselærerbegrebet også forsvinder ud, hvad noget tyder på, kan man dog godt forestille sig, at lærerene efterhånden beslutter ikke at bruge så meget tid

Gave

på det alment dannende mere. Det er jo heller ikke bare lærerrollen, der har forandret sig. Det har forælderrollen også. Tidligere tiders lærere havde noget nemmere ved at være en autoritet, fordi de var bedre uddannede end de fleste. I dag har mange forældre lige så lang uddannelse. De finder sig ikke i noget og er meget ambitiøse omkring, at deres børn skal blive så dygtige som muligt og mindre omkring, at de skal blive gode og fuldkomne mennesker.” en mere nuanceret debat Hvor 1814-loven var 25 år undervejs, er det med Keld Grinder-Hansens ord gået over stok og sten med den nyeste reform. ”Lærerne er stadig demotiverede, efter lockouten i foråret 2013 resulterede i et regeringsindgreb, og holdningen i den brede offentlighed var, at lærerne både burde og kunne undervise flere timer. For skolelederne venter der også en gigantisk opgave, som mange af

ko r t t

dem ikke er gearede til, blandt andet fordi den efteruddannelse, de har brug for, først er ved at komme nu. Når det er sagt, kan man tale forandringerne voldsomt op. Man kunne også tale dem ned. De lærere, vi har, skal stadig undervise i de samme fag, som de har gjort hidtil. De er godt klædt på, og der er ikke tale om, at de lige pludselig skal undervise på en helt ny måde, så jeg synes, tonen bliver lidt skinger, når visse forældre brokker sig over, at deres børn bliver kastet ud i eksperimenter.” ”Mit råd er, at lærerne skal se at komme ind i kampen og se reformen som en enestående chance for at præge noget nyt, men arbejdsgiverne skal også ind og anerkende lærernes præstation. Der skal skabes et udviklingsrum, så de kan være med. Det er meget afgørende, og så er der brug for en mere nuanceret debat om, hvilke værdier vi vil vægte og hvilken slags borgere, der skal komme ud af det.”

STUDIEREJSE TIL

il højs

koler

ne

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

liSSabon 6 dage/5 nætter med fly fra kr.

2.250

www.kilroygroupS.com Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til faglige besøg i Lissabon: • Udflugt til kongebyen Sintra • Besøg EXPO-området • Besøg universitetet Nova

London, fly, 5 dage/4 nætter ...................

Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter .............

Prag, fly, 5 dage/4 nætter .......................

Berlin, rutebus, 4 dage/3 nætter ..............

Istanbul, fly, 6 dage/5 nætter ................

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.890,1.765,1.525,705,2.255,-

s. 17

debat Bøger

s. 18

september 2014

Frø af ugræs UDDRAG Rosa Schmidts højskoleophold på Rødding Højskole i krigssommeren 1944 trækker tråde tilbage til tabet af Sønderjylland i 1864. Ved fejringen af skolens 100-års jubilæum markerer elever og lærere viljen til at bevare danskheden under den tyske besættelse. Rødding Højskoles elevforening har udgivet en bog med portrætter af 20 tidligere elever. Vi bringer her et af dem af silja alström, journaliststuderende og tidliger elev på rødding højskole. foto jonathan weimar

hvis du tager til rømø og kører en tur rundt på de små veje, der snor sig gennem øens klitlandskab, vil du på et tidspunkt komme forbi en hvid træbænk, der står ved vejkanten. På ryglænet står “Rosas bænk” skrevet med sirlige, håndmalede bogstaver.

På den anden side af vejen byder Ternevej velkommen til det kvarter, hvor Rosa Schmidt bor i et parcelhus af røde mursten. I dag skinner solen over hækkene.

Rosa åbner døren. Hun er iført en fin, pastelfarvet skjortebluse, og hendes hvide, bølgede hår er fæstnet i venstre side med et sølvhårspænde.

En pæn og nydelig ældre kvinde. Men midt i alt det blide og milde brænder et par brune øjne, der synes at kigge mere direkte på dig, end de fleste andre øjne gør.

Rosa er født i 1925 og er en af Rømøs ældste beboere. På den ene af stuens vægge hænger der familieportrætter af hende selv, hendes børn og hendes børnebørn. To af billederne viser hende selv og den ene af hendes døtre i Rømø-dragter. Kyserne er bundet fast under hagen med sløjfer, og de har fine forklæder på ud over de lange skørter.

Selvom Rosa har boet på Rømø det meste af sit voksne liv og arbejdet der som lærer i 36 år, er hun ikke kun øbo.

Hun er sønderjyde. Derfor var det en selvfølge, at det blev Rødding, da hun skulle på højskole i 1944 – fordi skolen har spillet en central rolle i Sønderjyllands historie. ”Det var en tid, hvor der skete meget, og vi var netop kommet det rigtige sted hen for at få en forståelse af, hvad det hele drejede sig om. Det var fuldstændig rigtigt, at det var der, jeg skulle hen og få den første uddannelse,” fortæller Rosa hen over den kaffe og ostemad, som hun har budt på.

Men der ligger mere alvor end blot en selvfølge bag, at det ikke lige så godt kunne have været en anden højskole, som Rosa og hendes søster skulle gå på. Rosa fortæller, at ingen af pigerne havde forstand på, hvilken højskole der var bedst. Det havde deres far til gengæld. ”Ude på landet var det som om, man ikke var rigtigt dannet, hvis ikke man havde været på højskole. Mange af mine kammerater kom også på højskole, bare andre steder, men min far var meget, meget dansksindet, og han holdt på, vi skulle på danskhedens

højskole, og det var Rødding,” siger Rosa.

Hendes stemme er klar og fast, når hun taler om den sønderjyske historie.

Hun fortæller, at hendes far var en

»

Mange af mine kammerater kom også på højskole, bare andre steder, men min far var meget, meget dansksindet, og han holdt på, vi skulle på danskhedens højskole. af de mange, der blev tysk sammen med sin hjemegn, da den dansk-tyske grænse blev flyttet mange kilometer nordpå i 1864.

Men Rosas faders hjerte var dansk.

Derfor blev han boende på sin gamle egn sammen med sine brødre, selvom

s. 19

debat Bøger

s. 20

Fra ploven 1931-2012. Portrætter af tidligere elever på Rødding Højskole Udgivet af Rødding Høj-skoles elevforening 162 sider. Gratis

de nu befandt sig på den anden side af grænsen. De ville have muligheden for at stemme sig hjem til Danmark, hvis den bød sig. Også selvom det betød, at han i syv år var tvunget i tysk tjeneste blandt andet som soldat under første verdenskrig. ”Han fortalte, at de første otte dage, han var indkaldt, begravede de døde.

Så det har gjort stærkt indtryk på ham.

Det var bare et par ord om min far, som har været rygraden i den måde, vi er blevet opdraget på,” siger Rosa. *** Det var historier som denne, der var med i oppakningen, sammen med rent tøj og en højskolesangbog, da Rosa trak sin cykel hen over gruset gennem Flors Allé for første gang i sommeren 1944. ”Det var den herligste tid i mit liv, fordi det var sådan en skøn, skøn

september 2014

sommer. Vi havde nogle meget dygtige lærere, og jeg vil sætte min forstander højt, for han gjorde meget for at lære os alt om den danske og sønderjyske historie,” siger Rosa.

Hans Lund var Rødding Højskoles fyrtårn på den tid. Han holdt mange foredrag for de 136 piger, der var på sommerholdet, blandt andet om andelsbevægelsen. Men det helt store omdrejningspunkt på Rødding Højskole det år var, at skolen havde 100-års jubilæum. ”Og det blev også pointeret, og historien blev fortalt om, hvordan det hele var opstået. Vi var jo ude og se alle heltene i Skibelund Krat, og der blev gjort meget ud af, hvordan Rødding Højskole var opstået.”

Både eleverne og lærerne skulle naturligvis være med til at fejre den store, runde fødselsdag, og derfor blev eleverne sat i sving med festforberedelserne. Til en stor fest hører et festmåltid, og til fejringen af hundredåret skulle de have stikkelsbærgrød til dessert. Pigerne blev sendt ud til bønderne på Rødding-egnen for at plukke stikkelsbær, som blev slæbt hjem i spandevis. ”Vi havde så mange, at vi havde dem rundt om i badekarrene, for der kom 1500 til det elevmøde. Jeg husker tydeligt, at så kom den ene hjem med en ordentlig balje stikkelsbær, og så kom den næste, og sådan hjalp alle til,” fortæller Rosa.

En af lærerne, Arne Fog Pedersen, skrev imens på en version af En skærsommernatsdrøm, som skulle opføres på festdagen. En særlig sønderjysk version, der passede til lejligheden, til egnen og til den politiske situation, Danmark var i på den tid. ”Fog omdigtede det på en måde, så det kom til at sige en masse ting om det nationale, uden at det kunne afsløres af tyskerne. Så det er der nok ikke ret mange, der har bidt mærke i. Men vi fik det jo at vide, fordi mange af rollerne blev formuleret sådan, at det blev et nationalt spillestykke. Og det, synes jeg, var så flot,” siger Rosa med tryk på hvert af de sidste tre ord.

Men det var ikke uden risiko.

For mens Rosa var elev på Rødding Højskole, dukkede der en alvor op om-

kring de gamle, hvidkalkede bygninger, som når en tyk tåge ruller ind over et landskab.

Rosa og hendes højskolekammerater havde været på udflugt til Gram på deres cykler sammen med forstander Lund. Men på vej tilbage mod Rødding blev de løbet i møde af Nørregaard,

»

Vi fik bare at vide, at nu kunne vi ikke bruge gymnastiksalen, og at vi bare skulle lade som ingenting. Vi gennemførte skolen, mens de trampede rundt med deres støvler. som ledede skolens landbrug. Stakåndet kunne han fortælle, at forstanderen ikke kunne komme med tilbage til højskolen. Det myldrede med tyske soldater. ”Alle var vi nervøse for Lund. Men Lund var jo en stout person, og han sagde, ’jeg vil med hjem.’ Og så cyklede han med hjem, og der stod tyskerne,” fortæller Rosa.

Modstanden mod nazisterne, der havde bredt sig gennem hele Danmark, var også at finde i det skjulte på Rødding Højskole. Rosa husker, at forstander Lund uddelte illegale skrifter til eleverne, som de kunne dele ud til de af deres venner og bekendte, som de mente, de kunne stole på. Men det var ikke det eneste. En af lærerne, Johannes Rosendahl, organiserede modstandskampen i Sønderjylland.

Dermed var der rigeligt, der kunne komme for en dag for nazisterne, nu hvor de var marcheret ind gennem Flors Allé.

Tilbage på højskolen havde tyskerne beslaglagt gymnastiksalen. Fra nu af måtte eleverne klare gymnastiktimerne på græsplænen bag skolen, mens nazister patruljerende på gårdspladsen.

”Vi fik bare at vide, at nu kunne vi ikke bruge gymnastiksalen, og at vi bare skulle lade som ingenting. Vi gennemførte skolen, mens de trampede rundt med deres støvler,” husker Rosa.

Men selvom de ubudne, uniformsklædte gæster lod pigerne være i fred, så gjorde det Rosa nervøs at have støvlespor over alt omkring skolen.

Hverken hun eller de andre piger værdigede soldaterne så meget som et blik. ”Der var et meget, meget stort skel imellem os. Vi var jo nærmest bange for dem. Hvis nogen havde set, at jeg var gået hen for at tale med en tysk soldat, så havde de jo klippet håret af mig. Så vi havde ikke noget med dem at gøre. Vi var to forskellige lejre. De, der havde et dansk sind, havde ikke noget med tyskerne at gøre,” slår hun fast. *** Sommeren i Rødding var ikke første gang, Rosa stiftede bekendtskab med nazisterne. Et par år forinden var hun på ferie hos sine bedsteforældre på Rømø. Bedstefaderens hest var ved at være gammel og træt, så derfor bad han hende ride hesten til slagteriet i Skærbæk, mens han ventede på hende i en bil. Men på vejen mod Skærbæk gik det galt. ”Pludselig kom der en bil, og hesten var jo fra Rømø. Dér havde de ingen biler, så den gav sådan et hop, at jeg faldt af. Der var et langt stykke ind til Skærbæk, og jeg kunne jo trække den derind, men hesten skulle jo være der til en bestemt tid.”

Helt og aldeles rådvild måtte Rosa trække af sted med hesten, vel vidende at hun nok ville komme for sent til slagteriet. Hun kunne nemlig ikke komme op at sidde på dens ryg igen uden hjælp. Men så mødte hun en tysk soldat på patrulje. ”Og så måtte jeg bede ham om at hjælpe mig op på hesten, og det har jeg kun fortalt min far. Men tænk nu, hvis der var nogen, der havde set, at det var en tysker, der havde hjulpet mig!” ***

På trods af den alvorlige situation i Danmark og på højskolen, blev 100års jubilæet fejret med bravour. Teaterstykket blev opført, uden at tyskerne fattede mistanke om noget. ”Det var en fin, fin solskinsdag, var det. Jeg har været der en hel del år derefter til elevmøde, men det slap jo op, efterhånden som man blev gift og fik børn og arbejde. Men hjertet har altid hørt til i Rødding!”

Som efteråret begyndte at nærme sig i 1944, var der ikke længe til, at Rosa skulle hjem til Ballum; men der gik ikke lang tid, før hun vendte tilbage til højskolen.

Rosa blev, ligesom flere andre af sine højskolekammerater, ringet op af forstanderparret Lund. Det var blevet forår, og tyskerne havde forladt gymnastiksalen. Men noget havde de efterladt sig. Gulvet i den gamle gymnastiksal var mudret, beskidt og slidt op af sømmene i tyskersoldaternes store støvler. Højskolen havde brug for hjælp til at få gymnastiksalen til at ligne sig selv igen, og det ville Rosa gerne hjælpe til med. ”Jeg var dernede i en uges tid, og vi skrubbede og skrubbede og skrubbede. Lå på vores knæ med en gulvklud og skrubbede en lille kvadratmeter ad gangen. Dengang kunne man hverken få sæbe af den ene eller den anden slags eller skurepulver, så vi brugte det, man skulle rense mejerispande med.

Det var noget meget stærkt noget, og vi fik nogle skrækkelige hænder af det.

Man kendte jo hverken til handsker eller gummihandsker. Det gik selvfølgelig over igen, men det var strengt. For de havde bestemt ikke passet på vores fine gymnastiksal,” fortæller hun.

På den måde blev de sidste synlige spor af nazisternes færden på Rødding Højskole skuret bort. Men der er nu stadig noget, der aldrig forsvinder, uanset hvor røde og ophovnede Rosas fingre blev af at skure spor væk dengang. Da hun i dag sidder i sin stue på Rømø og tænker på sin højskoletid, er hun helt klar i mælet, da hun bliver spurgt, hvad hun har fået med fra sin højskoletid. ”Jeg har fået yderligere kærlighed til fædrelandet og taknemmelighed til skolen,” siger hun med et fast blik.

Hvad læser du?

nana gerstrøm alsted, projektleder og linjefagslærer – politik i praksis, jyderup højskole Hvad læser du i øjeblikket?

Sommerdagen af Tove Jansson.

Mumitroldenes mor har også skrevet voksenbøger, og Sommerdagen er en virkelig fin samling af historier om en lille pige og hendes bedstemor og deres liv på en lille ø i løbet af en sommer. Jeg slugte den på en aften, og historierne tog mig med ind i et univers langt væk fra møder, projektbeskrivelser og mails for en stund, hvilket var utrolig dejligt.

Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

We make the road by walking - conversations on education and social change af Myles Horton and Paulo Freire.

Disse herrer er to af mine helt store helte, og at læse deres refleksioner, erfaringer og samtaler giver mig gejst og mod på arbejdet med højskolen som et sted, hvor mennesker vokser, og som arnested for positive forandringer i samfundet.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

En halv gul sol af Chimamanda Ngozi Adichie. Det er en fortælling om Biafrakrigen, der både gjorde mig klogere på Nigerias historie, men ikke mindst på, hvordan en krig opleves indefra. Jeg blev meget grebet af fortællingen om de mennesker, hvis liv pludselig forandres af en konflikt, som de både er involveret i og dog er uden indflydelse på. Jeg tænker tit på denne fortælling, når jeg ser reportager fra konfliktområder i fjernsynet.

s. 21

højskole Højskolen kort

Det sker

Presseklip

Tørre tal

s. 22

2 9 5 4 6708 1

3

gratis gåtur Idrætshøjskolen i Sønderborg er vært for en gratis gåtur. Deltagerne bliver inddelt i hold, alt efter hvor hurtigt man kan gå. Det varer ca. en time, og gode gåsko er eneste forudsætning.

Hver tirsdag i september, Idrætshøjskolen i Sønderborg trio alpha Alpha består af tre klassiske musikere, der alle har markeret sig stærkt i europæisk musikliv - Bolette Roed på blokfløjte, Peter Navarro-Alonso, klassisk saxofon og David Hildebrandt, slagtøj. Alphas musikalske koncept er særegent: Et klassisk ensemble, der både arbejder med partiturmusik såvel som med improvisation, med verdensmusik, med elektro-akustik, med electronica, med middelaldermusik, og som desuden komponerer sin egen musik. En periodemæssig og stilistisk bredde, der går fra 1300-tallets estampier til nyskreven kompositionsmusik, fra ortodokse gregorianske koraler til minimalistisk tekno. En helt særlig musikalsk oplevelse med en helt særlig trio.

14. september på Teaterhøjskolen Rødkilde fotoshow Fotograf Peter Hove Olesen har vundet tre kategorier ved kåringen af Årets Pressefoto i marts i år. Årets Udlandsreportage, Årets Sportsbillede (Action) og selve Årets pressefoto.

Han har været fotograf på Politiken siden 2002. Denne aften viser han sine billeder og fortæller om arbejdet som fotograf. Hvad skal der til for at tage de billeder, der rammer os alle ekstra?

23. september på Grundtvigs Højskole

september 2014

”Det er på tide, at vi genskaber troværdigheden om en institution som folkehøjskolen. Ellers mister vi den på sigt.”

Kulturminister Marianne Jelved i Jyllands-Posten d. 10. august ”En hel del tror, at det er botox, men det er rent faktisk sang, der holder os unge. Sangen spiller en rolle i samfundet i både med-og modgang, i freds -og ufredstider.”

Carl Holst, regionsrådsformand (V) i Jydske Vestkysten d. 12. august ”Når Venstre er villige til at skære i støtten til højskolerne, og Socialdemokraterne indfører en kontanthjælpsreform – begge dele uden deres baglands støtte – er det altid med argumentet om nødvendigheden af tiltagene.”

Gabriela Manzur på modkraft.dk d. 12. august ”Hvad ville Grundtvig have gjort?

Produktionsskolerne må blive vor tids højskoler.”

Mattas Tesfayei i Dagbladet Køge/ Ringsted/Roskilde d. 7. august ”Den, der til stadighed gør størst indtryk på mig, er Højskolesangbogen, som jeg har et meget nært forhold til.

Jeg vender hele tiden tilbage til lyrikken i de danske sange. De giver identitet, trøst og glæde, fordi de handler om liv og eksistens. Samtidig viser de hele vores kulturarv og giver mig derfor en indgang til at forstå, hvem jeg er, og hvad det vil sige at være menneske.

Derfor er Højskolesangbogen løsningen på et mysterium.”

Dirigent Michael Bojesen i Kristeligt Dagblad d. 28. juli

højskoleelever kommer fra midtjylland

En opgørelse over, hvor højskoleelever boede, inden de tog på højskole, viser, at det er midtjyderne, der er flest af på højskolerne. Ganske vist kommer næsten lige så mange elever fra Region Hovedstaden, men set i forhold til indbyggertallet tager langt flere midtjyder afsted. Region Sjælland er dårligst repræsenteret.

8,8 %

26,8 % 10,2 %

26,2 %

22,3 %

Kilde: Info-Eva, Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Rundspørgen baserer sig på svar fra ca. 800 tidligere højskoleelever.

Teater- og filmskuespil

Vores Europa

s. 23

Nyt med småt

Ryslinge Højskole går nye veje, når skolen efter et års tænkepause er klar med en ny teater- og filmskuespil profil til januar 2015. Det er anden gang inden for få år, at skolen ændrer profil, men denne gang er der et bedre fundament at stå på, mener forstander Torben Vind Rasmussen: ”Forskellen fra tidligere projekter er, at vi denne gang har haft et års forberedelsestid, uden at have elever samtidig, som vi har brugt på at tænke os om og finde et grundlag, der giver den rigtige tyngde.”

Siden 2009 har højskolen fungeret som kombineret efter- og højskole med en klassisk højskoleprofil og et fokus på historiefaget. I november 2011 skiftede højskolen navn til Ryslinge Innovationshøjskole, og iværksætteri og innovation blev kerneområdet.

Det tiltrak dog ikke nok elever, og i efteråret 2013 valgte bestyrelsen altså at lukke ned for skolens lange højskolekurser og tage en tænkepause.

Ny daglig leder af højskolen bliver Susan Olsen, der er uddannet skuespiller og har haft flere teaterroller og bl.a. medvirket i Tv-serien Ørnen. Teater- og filmskuespil-linjen bliver til i et tæt samarbejde med bl.a. de fynske teatre, Odense Teater, Teater Momentum og Det Skrå Teater. ”I stedet for at fokusere på, hvad vi som højskole kunne tænke os at arbejde med, har vi henvendt os til teatermiljøet på Fyn og spurgt, hvordan vi som højskole kan være med til at stimulere deres miljø, samtidig med at vi laver en højskole. Denne gang arbejder vi ikke bare inden for vores egen lille osteklokke, og netværksmæssigt står vi stærkere end fx med vores innovationsprojekt,” siger Torben Vind Rasmussen.

I løbet af efteråret får en række højskoler landet over mulighed for at få besøg af foredragsholderne Elena Askløf og Peter Laugesen, der under navnet ”Vores Europa” fortæller om deres oplevelser fra en 12 måneder lang rejse gennem Europa. Elena og Peter besøgte 24 lande, talte med over 500 unge og boede i 100 forskellige hjem.

De unge foredragsholdere håber at kunne vække højskoleelevernes interesse for Europa og få flere unge til at rejse ud og blive mere optaget af, hvad der foregår i vores europæiske nabolande. ”Vi vil fortælle historien om det personlige forhold, vi har fået til Europa efter at have talt med så mange andre unge. For vi tror, at vi som unge danskere har brug for en anden fortælling om Europa end den om det økonomiske fællesskab, vi altid hører på,” siger Elena Askløf.

Elena og Peter er midt i tyverne og fik ideen til deres rejse efter at have boet forskellige steder i Europa. Efter endt gymnasietid købte de en bil og et kamera og begav sig ud på en rejse for at finde ud af, hvem de unge europæere egentlig er. ”Vi har oplevet, at vi som ungdomsgeneration har et stærkt fællesskab. Vi har for eksempel allesammen oplevet finanskrisen, selvom den har påvirket unge i Europa meget forskelligt.

Men måske har vi nemmere ved at stå sammen som generation, fordi vi har fået en fælles erfaring gennem krisen,” siger Elena Askløf. ”Vores Europa” vandt i maj 2014 Europa-Parlamentets ”Charlemagne Youth Prize 2014”, og i foråret 2014 gæstede foredragsholderne tre højskoler.

Højskolesangbog Højskolesangbogen landede øverst i en internet-afstemningen om ”10 ting der skabte Danmark”. Kristeligt Dagblad afholdt afstemningen hen over sommeren, og den lille blå løb altså med sejren foran blandt andet Dannebrog, rugbrød og legoklodsen.

Fulde huse Nordjyllands Idrætshøjskole er efter et par lidt tynde år tilbage med fulde huse. 96 elever er netop startet, 10 yderligere kommer til, og så er der ikke plads til flere.

Fulde huse II Også Vrå Højskole forstår at tiltrække elever. 101 elever er netop startet. Det er 30 flere end sidste år. De kommer fra 17 forskellige nationer.

Orangeri En japansk tidligere elev på Vestjyllands Højskole har tegnet et udkast til et orangeri på højskolen – et væksthus, hvor man kan nyde eksotiske træer og en dejlig atmosfære året rundt.

Skal det realiseres, kræver det dog, at mindst 101 personer skyder hver 200 kr. i en fond, der skal finansiere orangeriet. Allerede nu er man oppe på 60 donationer.

højskole Tæt på

Ferrari -iværksætteri

s. 24

IVÆRKSÆTTERI Med inspiration fra såkaldte Ferrari-iværksættere danner tre højskoler ramme om et innovations-projekt, der er det første af sin slags i Danmark. Iværksætterne flytter ind på højskolerne i en periode og skal i fællesskab få nye ideer af andreas harbsmeier

Polfoto

de blev kaldt ”ferrari-iværk- sætterne”. De var en række unge gutter i Silicon Valley, som troppede op hjemme hos lokale rigmænd, ringede på deres dør og spurgte, om de snart skulle på en længere ferie eller jordomrejse. Hvis det var tilfældet, spurgte de rigmændene, om de ikke måtte låne deres hus i den periode, ganske enkelt flytte ind og starte virksomheder.

Hvis de fik et ja, og det gjorde de faktisk ofte, tog de ned til den lokale Ferrari-forhandler og fortalte, at nu skulle de flytte ind hos den og den rigmand og sætte iværk, og de ville gerne køre rundt med stil. Ferrari-forhandlerne ville så ganske ofte stille en bil

september 2014

til rådighed, og de unge, uprøvede og fattige iværksættere kunne nu virkelig leve og køre med stil. Og ikke mindst starte firmaer.

Selv om der er langt fra Silicon Valley til Brandbjerg, Brenderup eller Jyderup, har iværksætteren Jonathan Løw og hans innovationsfirma Listen Louder sat sig for at afprøve et lignende koncept i Danmark. Han har tidligere boet i Silicon Valley, hvor han drev en af sine virksomheder, og blev inspireret. Med støtte fra Erhvervsstyrelsen rykker tre-to-en.nu, som projektet hedder, nu til oktober ind på tre højskoler i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

Der skal bo syv iværksættere på

»

Højskolen repræsenterer i denne her sammenhæng rummelighed og mangfoldighed. Vi som højskole faciliterer det mangfoldige møde. Men vi må se, hvad der kommer ud af det. Det er jo et forsøg.

- simon lægsgaard, brandbjerg

i udkantsdanmark leve sammen og sætte iværk sammen på tre højskoler fra 1. oktober 2014 og to måneder frem,” fortæller han.

Frem til 5. september kan iværksættere søge om at blive en af de udvalgte til eksperimentet. Det kan være både uprøvede og mere rutinerede kræfter.

Et centralt kriterie for at blive optaget er dog, at ansøgerne har troen på, at der kan komme gode ideer ud af det i sidste ende.

At det lige er højskolerne, der skal danne ramme om projektet, hænger sammen med højskolens tradition for fællesskab og rummelighed. Og for at tænke bredt og på tværs. ”Det er i fællesskabet, at vi kan gøre hinanden bedst,” fortæller Jonathan Løw. Og netop højskolens rum, hvor fællesskabet er rammen for det hele, giver unikke muligheder. Det er ideen.

hver højskole i to måneder. Hver af de tre højskoler stiller lokaler, bolig og faciliteter til rådighed for iværksætterne, der i løbet af perioden i fællesskab skal komme frem med gode ideer. udkant og fællesskab Jonathan Løw vil med projektet forsøge at skabe nogle nye rammer for iværksætteri. Han fremhæver to helt særlige perspektiver ved projektet: At det foregår i udkantsdanmark, og at det foregår i et givende fællesskab. ”Vi ønsker at gøre op med udkantsdanmark som u-land for iværksætteri, og vi ønsker at skabe virksomheder på en ny og hidtil uset måde. Derfor inviterer vi iværksættere til at flytte ind,

inspiration går begge veje Mens iværksætterne nyder godt af lokaler og fællesskab, er tanken også, at højskolen bliver inspireret af en anden type miljø. Inspirationen skal gå begge veje.

Simon Lægsgaard, der er forstander på Brandbjerg Højskole, der lægger lokaler til projektet, ser også mange gode perspektiver i samarbejdet. Højskolen arbejder i forvejen med innovation som fag. Derfor var det naturligt, at de gik med i projektet. ”Vi håber, det kan have en positiv afsmitning på vores innovative miljø.

Det er en god ide at gøre det på den måde. Det handler om at gøre det sammen – at bruge den fælles nysgerrighed. Det er altid interessant at få kompetente folk ind i miljøet,” forklarer han.

Simon Lægsgaard lægger vægt på, at det er fællesskabet og den personlige udvikling, der er i centrum, måske snarere end de ideer til virksomheder der også er formålet. Han kalder ideen ”ren andelsbevægelse”.

s. 25

”Det er ikke vores mål, at der skal komme noget ud af det konkret, men det er processen og den personlige udvikling i fællesskabet, der er fokus på. Højskolen repræsenterer i den sammenhæng rummelighed og mang-

»

Vi ønsker at gøre op med udkantsdanmark som uland for iværksætteri, og vi ønsker at skabe virksomheder på en ny og hidtil uset måde. Derfor inviterer vi iværksættere til at flytte ind, leve sammen og sætte iværk sammen på tre højskoler.

- jonathan løw, iværksætter

foldighed. Vi som højskole faciliterer det mangfoldige møde. Men vi må se, hvad der kommer ud af det. Det er jo et forsøg.”

Man kommer nok ikke til at se mange Ferrarier køre rundt i omegnen af Brandbjerg, Brenderup og Jyderup, men mod slutningen af året vil det vise sig, om fællesskabet har skabt grobund for nye virksomheder.

debat Kommentar

s. 26

Lærere på herrens REPLIK Da den danske lærerstand var præget af kaldstanken, var lærerne dybt fortrolige med begrebet ”opdragende undervisning”, men med lønmodtagerbevidsthedens fremmarch blev begrebet hjemløst. Ove Korsgaard svarer Stefan Hermann: Man må skelne mellem viden og dannelse af ove korsgaard, professor ved dpu, aarhus universitet Stor tak til Stefan Hermann for kommentaren i sidste nummer af Højskolebladet til min kommentar i forrige nummer om ”PISA eller skumfidustesten”. Det, jeg primært forholdt mig til, var forholdet mellem dannelse og karakteregenskaber. Jeg hævdede, at kappes forbindelsen mellem dannelse og karakterdannelse, kappes forbindelsen til den klassiske dannelsestænkning. Det synspunkt tilslutter Stefan Hermann sig ved at citere Meir Goldschmidts bestemmelse af dannelse som ”den udviklede evne til opmærksomhed”. Det er dog ikke kun ”opmærksomhed”, der indgår i Goldschmidts definition, der videre lyder: ”Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget…”

Mens jeg som sagt primært rettede lyset mod forholdet mellem dannelse og karakteregenskaber, rejser Stefan Hermann en meget vigtig diskussion om forholdet mellem dannelse og viden. Er viden og dannelse to sider er samme sag? Eller er der forskel? Der er forskel. Men det synspunkt får Stefan Hermann til at tænde en rød advarselslampe, idet han skriver, at det mest problematiske ved min kommentar er, at ”Korsgaard løsner koblingen mellem viden og dannelse”. en nødvendig skelnen Lad mig begynde den videre diskus-

september 2014

»

Hele det sprog, der knytter sig til begreber som opdragelse, dannelse, karakter og dyd, er næsten fuldstændig gledet ud af læreruddannelsen, ud af de pædagogiske lærerbøger, ud af pædagogiske leksika og i videre forstand ud af det pædagogiske sprog sion ved at sætte sagen på spidsen: Hvis ikke der skelnes mellem viden og dannelse, sker der en kortslutning. For i udgangspunktet er dannelse noget andet end viden. Dermed siger jeg ikke, at viden ikke har noget at gøre med dannelse, for det har det i høj grad, specielt når det drejer sig om skole og undervisning. Men jeg hævder, at det er nødvendigt at skelne mellem viden og dannelse. Ellers giver dannelsesbegrebet ingen mening.

Faktisk gælder det ikke kun dan-

nelsesbegrebet men også oplysningsbegrebet, som det blev formuleret af den tyske filosof Immanuel Kant i hans berømte artikel ”Hvad er oplysning?” fra 1784. Hans eget svar var: ”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed”. Kant kobler således oplysning sammen med myndiggørelse. Men hvad skal der til for at komme ud af en umyndig tilstand, ud af mørket? Er det bare mere viden?

Det er i hvert fald ikke det, Kant peger på, idet han henviser til en ikke-kognitiv egenskab som ”mod”. ”Hav mod til at bruge din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog.”

Lad mig også trække den tyske filosof Johan Friedrich Herbart ind i diskussionen. Han regnes for at være grundlæggeren af moderne pædagogik som videnskab. I sit store værk Pædagogiske forelæsninger i omrids fra 1835 forholder Herbart sig til begreberne viden og vilje: ”Et menneskes værdi ligger ikke i dets viden, d.v.s. hvad det véd, men i dets villen, d.v.s. hvad det vil”. Men hvad så med skolen, hvor der ikke undervises i viljestyrke, men i fag som dansk, matematik og geografi?

Hvordan styrke viljen, når skemaet er fyldt med fag, der har som mål at forøge elevernes viden? At det er en vanskelig sag, lægger Herbart ikke skjul på: ”Mennesket er lettere tilgængeligt på kundskabssiden end med hensyn til sindelag og vilje, og ydermere kan man eksaminere i kundskaber og viden,

mark

s. 29 27 s.

Polfoto

Polfoto

derimod ikke i sindelag og karakter”.

Det er derfor ikke underligt, at skolen let kommer til at fokusere på det, der kan eksamineres i, viden og kundskaber, og lader det, der ikke kan, sindelag og karakter, glide i baggrunden, selv om det sidste ifølge Herbart er hele formålet med undervisning. ”Det øverste formål for undervisningen, som for al opdragelse, ligger i begrebet dyd”. Hvordan ”løser” Herbart den gordiske knude? Det gør han med begrebet ”opdragende undervisning”.

Det vil sige en undervisning, der ud over at give viden og kundskaber også virker ind på følelses- og viljeslivet, altså på karakterdannelsen. lærere på herrens mark Som jeg skrev i min kommentar, ønsker jeg ikke at deltage i den almindelige dæmonisering af PISA, og

jeg betragter heller ikke eksamen og karaktergivning som overgreb på børn og unge. Hvad jeg ønskede var at gøre opmærksom på en anden forståelse af karakter end den, der knytter sig til eksamensbordet, nemlig den, der forbindes med karakteregenskaber som udholdenhed, selvkontrol, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid – altså egenskaber, der udgør kernen i det klassiske dannelsesbegreb.

Jeg medgiver, at mange lærere i dag er på herrens mark, når det gælder begrebet ”opdragende undervisning”.

For hele det sprog, der knytter sig til begreber som opdragelse, dannelse, karakter og dyd, er næsten fuldstændig gledet ud af læreruddannelse, ud af de pædagogiske lærerbøger, ud af pædagogiske leksika og i videre forstand ud af det pædagogiske sprog, som derfor

ofte lyder som ”nysprog”.

Selv om der bruges mange flere ord om pædagogik end tidligere, har vi i dag langt færre begreber om det, der virkelig betyder noget, når det gælder karakterdannelse. Det skyldes mange forhold, som det ikke er muligt at komme ind på i denne kommentar.

Så jeg må nøjes med at påpege, at da den danske lærerstand var præget af kaldstanken, var lærerne dybt fortrolige med begrebet ’opdragende undervisning’, men med lønmodtagerbevidsthedens fremmarch blev begrebet hjemløst. Og selv om denne bevidsthed nu søges erstattet af ’den professionelle lærer’, som er Stefan Hermanns lærerideal, har det ikke ændret afgørende på misseren. Dertil er idealet alt for præget af en systemteoretisk tankegang.

debat Kommentar

s. 28

Lys i studenterne – det er dét, vi vil

KOMMENTAR Byens veluddannede men fremmedgjorte ungdom skal lære at synge med alt, hvad det indebærer. Det skal de blandt andet lære på højskolen. Derfor er det ikke et problem, at der er mange 4.G’ere i højskoleverdenen af johan christian nord, højskolelærer, rønshoved højskole og ph.d.-studerende, aarhus universitet

I Højskolebladets augustnummer kunne man læse om én af de umiddelbart ubekvemme sandheder, som spøger noget så eftertrykkeligt i højskoleverdenen, men som ingen rigtig véd, hvad de skal stille op med: højskolen er i meget udstrakt grad blevet 4.G’ernes tænkepause mellem gymnasieskolen og en videregående uddannelse.

Spørgsmålet blev behandlet under den kernegrundtvigske overskrift ”Er lyset for studenter blot?”, og det blev gjort klart, at vi står over for en væsentlig udfordring, da det er blevet elitens børn, der gæster de højloftssale, hvor der før hørtes træskotramp.

Artiklens konklusion er enkel: Der må gøres noget for, at højskolen ikke forfalder til et eliteprojekt! Det kan man blandt andet gøre ved at drage »udsatte« unge ind i højskoleverdenen.

Mener man.

Jeg er enig i, at der må gøres noget i højskoleverdenen, men jeg er ikke enig i, at de mange studentereksamenstyngede elever er problemets kerne. den arbejdende landbefolkning Det oprindelige højskoleprojekt angik ikke underklassen, det var ikke et medlidenhedsarbejde til fremme af uarbejdsdygtiges vel. Det omhandlede derimod almuen; den arbejdende

september 2014

Polfoto

klasse på landet, der allerede vidste, at sliddet er menneskets lod. De skulle ikke lære at tage en uddannelse – de var jo allerede bønder. De skulle lære noget om at være dansk og noget om at være menneske – og i tilgift hertil, skulle de så lære noget om dyrkningsmetoder og elektricitet. De skulle blive bedre bønder ved at blive danske bønder, som mærkede lyset i sig ved at vide sig sat i en både forpligtende og velsignelsesrig sammenhæng, hvor det mest naturlige i verden var at kaste sig over alt det, der gør livet værdifuldt.

Både det åndelige og det praktiske.

»

Jeg er enig i, at der må gøres noget i højskoleverdenen, men jeg er ikke enig i, at de mange studentereksamenstyngede elever er problemets kerne.

fra almue til folk Ja, det står der jo allerede i det ovenstående; den arbejdende almue skulle gøres til det syngende folk. De skulle synge fra deres svedige kroppes opvakte og livsglade struber. Først var det bonden, og sidenhen fik den skarpsindige socialdemokratiske digter Oskar Hansen så den gode idé, at også byens arbejdere skulle med i koret.

Også de skulle gennemstrømmes af ånd. Derfor synger vi i den udmærkede sang Danmark for folket, der med fuld rette er med i Højskolesangbogen, om »hver den, der virker med evne og ånd«, og om arbejderen, der nynner sin sang, »hvor maskinerne slår« og »ved disk og ved pult på kontor«. Sådan har min by-arbejdende mormor sunget, for hun tilhørte den anden bølge af folkeliggørelsen – og hun synger endnu fra sin 90-årige socialdemokratiske strube. For det folkelige handler ikke om en klasse. Det folkelige handler om at blive sig sin tilknytning til folket bevidst og om ligheden som det, der gør samlivets vilkår til fællesskabets velsignelse.

Det var det store projekt, højskolebevægelsen blev én af drivkræfterne bag. lys i studenterne Det var J. P. Jacobsen, der anvendte udtrykket »Lys over Land, det er dét, vi vil«, som jeg her har fiflet med i min overskrift. Ordene var knyttet til det, vi har lært at kalde det moderne gennembrud. Og vist kom der lys over land som én af følgerne af dette opbrud i tiden og idéerne. Men der kom også fremmedgørelse ud af det.

Der blev skabt en afstand mellem folk og by-elite.

Det er denne afstand, vi lider under nu, og det er derfor, turen nu er kommet til studenterne. Byens veluddannede, men fremmedgjorte ungdom, som skal lære at synge med alt, hvad det indebærer. Det skal de blandt andet lære på højskolen.

Og derfor er det ikke et problem, at der er mange 4.G’ere i højskoleverdenen. Det er et vilkår – og vilkår kan blive vendt til velsignelse. Det vilkår skal vi tage på os ved at give stemme til det bævende menneske- og folkehjerte, som gemmer sig i den akademiske almues dygtige hoveder, der nu befolker højskolen. Det er deres tur til at blive folkeligt og menneskeligt vakte.

Jeg går nu ind til mit højskolevirke – og håber at kunne gøre mit.

Klummen

@ debat s. 29

torben jørgensen, oure højskole

En fælles bunke Der ligger en bunke på gulvet.Til at begynde med kan vi ikke se den, og vi går lige igennem den uden at ænse dens utrolige indhold.

Det er vigtigt, at en højskole har plads til sådan en bunke, og at vi færdes ved den hver dag. Med dagenes gang tager bunken form, og vi standser og samler ting op, vender og drejer dem, lægger dem tilbage, supplerer med lidt mere og går videre.

Denne bunke er højskolens hjerte.

Her har vi lagt al vores erfaring, viden og kunnen, hver især, elever, lærere, pedeller, køkkenfolk – alle. Alt, hvad vi ved og kan, ligger i denne bunke. Vi kan og ved det bare hver for sig. ”Det ved du, det ved jeg – men vi ved det bare hver for sig” sang vi i en gammel revyvise, der hed ”Degnens vise”. Og den ramte plet og burde stå i højskolesangbogen.

Problemet i et videnssamfund er ikke, at vi ikke ved nok, men at vi ved det hver for sig. Og internettet gør ikke problemet mindre, snarere større.

Uden for højskolen gælder andre normer. Her er der kloge og dumme; og de dumme skal underlægge sig de kloge. Her er der ikke en fælles bunke, alle bidrager til og tager af – her er der et pensum, de dumme skal tilegne sig.

Så de med tiden kan distingvere sig med viden og kunnen.

Men sådan er det ikke på højskolerne. Her har vi ikke pensum, men bunker. Et nyt højskoleår er begyndt, og bunkerne tager form, farve og indhold, og vi dykker med længsel ned i dem.

Gud bevare jeres bunker!

fællessang på roskilde ”Fællessangen gjorde sit indtog i fællesskabet på Roskilde Festival i år. Selvfølgelig gjorde den det! Og oplevelsen på Gloria efterlod et håb tilbage om, at festivalen vil tage den til sig, udvikle formen så den favner og ikke forstyrrer publikum, så vi en dag måske kan opleve fællessang som publikumsopvarmning på de store scener.”

Forstander Jesper Elkjær Øland på hojskolebladet.dk ligestilling anno 2014 ”Bedstemødre efterlyses til at passe børn. Bedstefædre? Ligestilling? Vi nærmer os 100 året for kvinders valgret til orientering.”

Forstander Else Mathiassen på Twitter en fryd ”Som højskolebarn og tidligere elev må man frydes over Carlsen. Og Højlund.

En from og frygtløs højskolemand.”

Rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, på Twitter

højskole Navne

aktuelt:

Ildsjæl med skabertrang s. 30

Jyderup Højskole får som den første nyoprettede af sin slags tilskud efter den nye lov om folkehøjskoler, der trådte i kraft 1. august. Forstander Poul-Henrik Jensen er en af de centrale drivkræfter bag højskolen, og han er overbevist om, at gåpåmod og is i maven er altafgørende, når man sætter sig for den omfattende opgave, det er, at etablere en ny højskole. ”Man skal have viljen til at se løsninger frem for forhindringer, og så skal man også kunne grine lidt af det hele engang imellem,” siger han.

Den 55-årige forstander er oprindeligt uddannet smed, men har i flere år arbejdet i det politiske liv blandt andet i fagbevægelsen og som sekretær for Enhedslistens folketingsgruppe.

Herefter fungerede han i mange år som daglig leder hos sangskriver- og komponistorganisationen DJBFA, og i 2010 blev han forstander på Engels-

Sangskriver til Engelsholm Frederik Vedersø, guitarist, sanger og sangskriver i bandet Eclectic Moniker, er ny underviser på Engelsholm Højskoles sangskriverlinje.

Frederik Vedersø er uddannet guitarist fra Syddansk Musikkonservatorium i 2008 og har de seneste år fungeret som gæstelærer på Engelsholm.

holm Højskole. På højskolen fandt han mening ved at følge elevernes store udvikling fra de satte deres ben for første gang på skolen, til de forlod den igen, og senere blomstrede tanken om selv at tage de første spadestik til en ny højskole. ”Drivkraften har været at etablere en højskole, som man fra starten kan præge og forme sammen med de mennesker, der er omkring den,” siger Poul-Henrik Jensen.

de navnkundige v. højskolehistorisk forening:

Forstander bag skolereform Som ganske ung teolog blev arbejdersønnen Julius Bomholt fra Silkeborg indbudt til en samtale hos undervisningsminister Jakob Appel. Han fik ikke ansættelse i ministeriet, men blev lærer hos Appel på Askov Højskole. Året efter flyttede han til Esbjerg Arbejderhøjskole, hvor han tre år senere blev forstander. Højskoleerfaringen kom til at betyde meget for Bomholt.

I 1953 skrev han socialdemokratiets skole- og kulturprogram “Mennesket i Centrum”. Da han året efter blev undervisningsminister satte han straks gang i reformsarbejdet.

Først kom en ny læreruddannelseslov, som han selv betegnede, som et frihedsbrev til seminarierne med få prøver og mulighed for pædagogisk nytænkning. Bomholt fik bl.a. oprettet Danmarks Pædagogiske Institut, Dansk Sprognævn og fik forhøjet statens

september 2014

Navne med småt

lærerlønstilskud til de frie skoler til 2/3.

Derimod var det mere besværligt at få vedtaget en folkeskolereform, som indebar social udligning mellem by og land i en udelt skole. Ved regeringsomdannelsen i 1957 blev Bomholt socialminister, og det blev hans gamle medspiller, den radikale Jørgen Jørgensen, der fik loven gennemført stort set i Bomholts ånd - nemlig at skolens opgave frem for alt var at skabe harmoniske og lykkelige mennesker. Det kom til udtryk i vægtningen af blandt andet gruppearbejde, tværfaglighed og reduktion af prøver og karaktergivning.

Jørgen Jørgensen og Julius Bomholt sad sammen i Folketinget i næsten 30 år. De havde en fælles lidenskab for skolespørgsmål og samfundets svageste. Dertil kom højskoleblodet !

Lars Thorkild Bjørn

Generalsekretær 60 år Generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening, Niels Glahn, fyldte 60 år den 12. august. Niels Glahn har en fortid som både folkeskolelærer samt lærer og forstander på Nyvang og Tølløse Produktionsskole og som konsulent i Undervisningsministeriet.

I 2007 blev han ansat som generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening.

Tidligere forstander død Tidligere forstander på Bornholms Højskole, Kjeld Hansen, er død 88 år gammel. Han var uddannet lærer og arbejdede på Køng, Støvring og Odder Højskoler og senere som forstander for Oksbøl Efterskole.

Fra 1970 til 1987 var han forstander for Bornholms Højskole, hvorefter han gik på pension.

Ny friskoleformand Peter Bendix Pedersen er ny formand for Dansk Friskoleforening og afløser den tidligere formand Ebbe Lilliendal. Han forlader en stilling som skoleleder på Køng Idrætsfriskole, som han har været med til at etablere.

Ny på Højskolebladet Julie Melgaard Smidt, studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er ny redaktionel medarbejder på Højskolebladet.

Julie er medstifter af online kultursitet VINKaarhus og har det seneste halve år haft en praktikantstilling i Undervisningsministeriet.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Nyt fra FFD’s bestyrelse Den nyvalgte bestyrelse holdt sit første møde den 14. august, og med Lisbeth Trinskjær i spidsen konstituerede man sig med Jacob Kjærsgaard Mortensen som næstformand for bestyrelsen, Ole Wille som formand for Lov- og Økonomiudvalg, Stig Kaufmanas som formand for Informationsudvalget og Søren Winther Larsen som formand for det nye Internationale udvalg.

Se hele sammensætningen på www.ffd.dk.

På mødet vedtog bestyrelsen en mindre omlægning af Højskolebladet, der træder i kraft i begyndelsen af 2015. Herudover så man frem mod det kommende arbejde, hvor der vil blive fokus på Løn- og ansættelsesforhold for lærere og forstandere, Finanslov, Omstillingsmidlerne (2 pct. reduktion), den nye pulje til støtte af kontanthjælpsmodtagere på højskole, foreningens økonomi og den række af projekter, som foreningen udøver og administrerer.

Foreningens kurser 2014 10.-11. september og 7. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogården 15.-16. september s. 31 Seminar om deltagende medborgerskab Silkeborg Højskole 17.-19. september PRO kursus Nørgaards Højskole 25.-27. september Idrætshøjskolernes sensommerkursus, ”Skal vi forføre(s)?”

Idrætshøjskolen Århus 6.-7. oktober Kursus for nye lærere Gymnastik og idrætshøjskolen i Viborg 27.-28. oktober Seminar om et fælles internationalt projekt Sted følger 29.-30. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus Brandbjerg Højskole

104.658 fans på facebook!

6. november Vejledertræf Sted endnu ikke fastlagt

facebook.com/hojskolerne

12.-14. november Kursus for nye forstandere Rødding Højskole 27.-28. november Forstandermøde Sted endnu ikke fastlagt 2015 19. januar Kursusdag for viceforstandere, souschefer, mv.

Højskolernes Hus 30.-31. januar Bestyrelseskonference 2015 Vartov 3.-4. februar og 3. marts Vejlederkursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Sted endnu ikke fastlagt 19.-20. marts Informationsseminar Bornholm 28.-29. maj FFD’s årsmøde Nørgaards Højskole Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR * AT VA * RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET september 2014

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING