__MAIN_TEXT__

Page 1

Universets husmor Interview med astrofysiker Anja C. Andersen I begyndelsen var... ”Gudspartiklen” er fundet. Og hva’ så?

s. 1

Ikke et ord om krise Flere elever på færre højskoler

december 2012 - januar 2013

siden 1876


s. 2

Læg Højskolebladet under din nabos juletræ og få selv en gave Forkæl én du kender med et abonnement i julegave. Til gengæld får du Tomas Oldrup og Åke Perssons underholdende 101 Historiske Myter; om verdenshistoriens mest skæbnesvangre hændelser, despotiske herskere og politiske spin.

GAVE

Udgivet af Askholms Forlag i 2012

Bestil på www.hojskolebladet.dk eller ring på 33364040. Årsabonnement 499 kr. for 11 numre

december 2012 - januar 2013


INDHOLD december 2012 - januar 2013

s. 4 Leder Fra ”need-to-have” til ”nice to-have”

s. 5 Til tiden Grundforskningen trues

s. 3

I begyndelsen var... ”Gudspartiklen” er fundet. Og hva’ så?

s. 6 s.9 Science er sagen Naturvidenskabelig dannelse i Hadsten

s. 10 Tidsånden kort Ifølge Mads Eslund s. 11 Mellem kittelmisundelse og pillefetichisme Indspark ved Asser Amdisen s. 12 Foto De bedste fra højskolerne

Universets husmor - Interview med astrofysiker Anja C. Andersen

s. 14 s. 18 Bøger Poesi og stjernestøv

HØJSKOLE s. 20 Højskolen kort s. 22 Ikke et ord om krise Flere elever på færre højskoler

s. 24 s. 26 INDEX Højskolebladet 2012 s. 30 Navne

december 2012 - januar 2013

Kommentar Hvert enkelt værdiggrundlag var selvvalgt. Det var en slags frihedsbrev, hvor højskolerne fik mulighed for at være herre i eget hus. - kjeld krarup, tidl. forstander på egå ungdoms-højskole og embedsmand i undervisningsministeriet


debat Leder

s. 4

kolofon 11/december 2012 - januar 2013. 137. årgang

Fra ”need-to-have” til ”nice-to-have” Andreas Harbsmeier Redaktør

”det almendannende element bliver betragtet som flødeskum, som der ikke er råd til. Men den tankegang er livsfarlig. Hvis det almendan- nende bliver nedprioriteret, bliver eleverne analfabeter i deres livskompetencer. De unge får en meget enstrenget forestilling om, hvad de skal orientere deres liv efter,” sagde Alexander von Oettingen, forsker i pædagogisk filosofi, for nylig i et interview til Gymnasieskolen med overskriften ”Det almendannende er truet”. At præsentere det som en nyhed er nok at stramme den lidt, men ikke desto mindre er det jo rigtigt. Og det viser sig også i den status, højskolerne har rent politisk for tiden. Højskolerne er over en årrække gået fra at være ”need-to-have” til at være ”nice-to-have”. Der er næsten ingen grænser for den gode politiske vilje, når talen falder på højskolerne. Men når politikken skal udformes, bliver højskolerne de facto sjældent tænkt med. Uddannelsespolitisk eller socialpolitisk spiller højskolerne ingen nævneværdig rolle. Og med overgangen til Kulturministeriet sidste år er marginaliseringen blevet tydeligere. Her er højskolerne placeret på lige linje med kunsten, godt afskærmet fra det, der virkelig betyder noget, når Danmark skal rustes til konkurrencen. Det handler ikke kun om kroner og øre – selv om det også handler om det – men i lige så høj grad om at betragte et højskoleophold som et fuldt legitimt, og for nogen nødvendigt, valg i et livsforløb. Højskolerne er gradvist blevet flødeskummen på den uddannelsespolitiske dagsorden. Og den er der ikke råd til i nedgangstider. Pointen, som von Oettingen slår på tromme for, er selvfølgelig, at evnen til at tænke nyt og udvikle et samfund, bedst skabes i rammer, der ikke er bundet op på meget specifikke målsætninger. Og det er pt. vanskeligt at se, hvem der helhjertet arbejder på at skabe de rammer.

»

Højskolerne er gradvist blevet flødeskummen på den uddannelsespolitiske dagsorden. Og den er der ikke råd til i nedgangstider.

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Jeppe Langkjær Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Claus Boesen / NBI tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2013: #1: 31. januar #2: 28. februar #3: 27. marts #4: 25. april #5: 30. maj #6: 1. august #7: 29. august #8: 26. september #9: 31. oktober #10: 28. november #11: 19. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334

december 2012 - januar 2013


tendens Til tiden

Grundforskningen trues FREMTID De store revolutioner udebliver, men en farlig tendens lurer dog, lyder prognosen. Professor Helge Kragh spår om fremtidens naturvidenskab. af jeppe langkjær

har naturvidenskaben en fremtid? spørger Helge Kragh, professor ved Center for Videnskabsstudier under Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, i en nyligt udgivet artikel. Ja - er hans korte og umiddelbare svar. Det nuværende videnskabelige verdensbillede synes så stabilt, at den neo-darwinistiske evolutionsteori, kvantemekanikken og relativitetsteorien formentlig også vil gælde mange år ud i fremtiden. Det har ellers ikke skortet på forudsigelser om naturvidenskabens afslutning. Forestillingen om Teorien om Alt (”theory of everything” – TOE) er blevet fremlagt mange gange og har dermed truet med naturvidenskabens endeligt: ”the end of science”. En sammentænkning af relativitetsteorien og kvantemekanikken vil betyde et fuldstændigt kendskab til naturens fænomener for fremtiden, hvorfor fysikken på sit fundamentale niveau altså vil være et overstået kapitel. Ifølge Helge Kragh vil TOE dog altid forblive en uopnåelig drøm, idet de teorier, som hidtil er foreslået som mulige superteorier, kun er matematiske modeller uden eksperimentel støtte. fra forskning til faktura Om end naturvidenskabens grundlæggende antagelser i det store hele vil tage sig uforandret ud i år 2050, forudser Helge Kragh et skift i forhold til de typer af videnskaber, der bliver bedrevet: ”Jeg anser det for ret sand-

Polfoto

synligt, at den type grundvidenskab, der primært er erkendelsesdomineret, vil få mindre midler og en lavere prioritet. Internt i den store og heterogene gruppe af naturvidenskaber vil der ske ændringer i en retning mod det anvendelsesorienterede og samfundsrelevante.” Erkendelsen af videnskaben som produktivkraft vil således betyde, at ”big-science”-projekter som CERN vil blive nedprioriteret, mens områder som bioteknologi, nano- og computervidenskab vil blomstre. Får Kragh ret, bliver den fremtidige naturvidenskabs herskende paradigme dermed navnebroderen, tidligere forskningsminister, Helge Sanders berømte og berygtede videnskabspolitiske mantra: ”Fra forskning til faktura”. Og det er en tendens, som forskningsverdenen skal være på vagt

over for, ifølge Helge Kragh: ”Ud fra et politisk og økonomisk perspektiv er det en forståelig udvikling, men det er farligt for forskningen.” Han frygter dog ikke så meget for udviklingen herhjemme, idet idéen om forskning for forskningens skyld er en integreret del af den vestlige forskningskultur. Vendes blikket derimod mod øst, er der større grund til bekymring. ”Asien generelt og Kina i særdeleshed vil for fremtiden spille en mere betydende rolle på forskningsfronten, og i den del af verden værdsættes grundforskningen ikke på samme måde. Det er fx bemærkelsesværdigt, at en naturvidenskabelig Nobelpris aldrig er blevet uddelt til en kineser, der ikke har forsket uden for Kina,” udtaler Helge Kragh.

s. 5


tendens Da verden blev til

I begyndelsen

s. 6

TENDENS I en 27 kilometer lang tunnel i Schweiz har man fundet byggestenen til verdens tilblivelse. Spørgsmålet er bare, hvad man skal stille op med den af andreas harbsmeier

december 2012 - januar 2013

mange kender nok cern, eller conseil européen pour la recherche nucléaire, som det står for. Hvis ikke fra andre steder, så måske fra Dan Browns roman Engle og Dæmoner, eller fra filmatiseringen med Tom Hanks i hovedrollen. Færre ved nok, at det var her, at Tim Berners Lee udviklede World Wide Web. Alene af den grund er de godt 70 milliarder kroner, som partikelforskningsanlægget nær Genève i Schweiz har kostet, godt givet ud. Hvad det har sparet af papir og porto, er nok for længst tjent ind. Sammen med en lang række andre lande, har Danmark puttet penge i


var...

projektet, der blev startet i 1954, og en masse danske forskere har også bevæget sig til Genève for at arbejde med de ufattelige mængder af informationer, der bliver produceret på stedet. Alle de mange penge er blandt andet blevet brugt til at bygge en 27 kilometer lang cirkulær tunnel, som befinder sig mellem 70 og 140 meter under jorden. Det er en såkaldt partikelaccelerator, som man bruger til at sende protoner rundt i med næsten lysets hastighed for så at iagttage, hvad der sker, når de støder sammen. Da man første gang gav sig til at skyde protonerne af sted i 2008, var der en

s. 7

del opstandelse. Nogen var bange for, at acceleratorens voldsomme energi ville kunne skabe ”sorte huller”, som i værste fald kunne opsluge jorden og måske endda hele universet! Ind til videre har den frygt dog vist sig at være ubegrundet – og ifølge forskere helt og komplet usandsynlig, hvilket jo er meget betryggende. Men dette skal ikke handle om jordens undergang, men om universets opståen. Tidligere i år meldte CERN nemlig, at man havde fundet en såkaldt subatomar partikel ved navn Higgs – opkaldt den britiske fysiker Peter Higgs, der i 1964 kom frem til den erkendelse, at der ligesom manglede noget, hvis alle de hidtidige teorier om universet skulle passe. Blandt journalister og andre bliver denne partikel ofte kaldt for ”Gudspartiklen”, dels fordi den er central i teorien om universets oprindelse, men mest fordi det amerikanske forlag til en bog om partiklen ikke ville følge forfatteren Leon Ledermanss idé, om at betitle bogen The Goddamn Particle, men i stedet kaldte den The God Particle (Gudspartiklen). Men videnskaben bryder sig ikke om at blande Gud ind i det hele. Og det gør de religiøse heller ikke for den sags skyld. Førstnævnte mener ikke, at det giver mening at blande religion ind i billedet, sidstnævnte er ikke så pjattede med idéen om at kunne påvise Guds eksistens. Hvis man kunne det, ville det jo netop ikke være religion. vi har den! Det blev fejret med champagne, da CERN kunne melde, at de med 99,99% sikkerhed kunne påvise eksistensen af Higgs-partiklen. En af dem, der gik på bar den aften, var den danske forskningslektor i partikelfysik, Troels Petersen. Han havde fulgt offentliggørelsen af fundet med 100 kolleger, studerende, journalister og

andet godtfolk kl. 9 om morgenen på en storskærm på Niels Bohr Instituttet på Østerbro i København. Nede på CERN var der så megen rift om pladserne, at enkelte angiveligt havde overnattet uden for det store auditorium for at være sikre på en plads. Troels Petersen lever ikke rigtig op til fordommene om en fysiker. Kort lyst hår og ganske tidssvarende i tøjet og meget klar i mælet. Det nørdede afslører sig først, når han med impo-

»

Vi kommer aldrig til at bruge det faktum, at universet er 13,7 milliarder år gammelt, til noget. Men det er sejt at vide. - troels petersen, lektor i partikelfysik nerende indlevelse taler om Higgspartiklen. Ifølge ham betyder, at et af top 3-mysterierne inden for fysikkens verden kan være løst. Omvendt – havde det vist sig, at den ikke eksisterede, ville de sidste årtiers teorier inden for fysikken være i fare. Så ville det hele ikke hænge sammen. Kort fortalt er Higgs-partiklen den sidste af de 12 elementarpartikler – og et trin på vej mod fysikernes drøm om Teorien om Alt. Den er det element, der giver de andre partikler masse. Uden masse ville partikler ifølge Einstein flyve gennem universet med lysets hastighed i et evigt ”nu”. Men massen gør, at de påvirker hinanden gensidigt, flyver langsommere, og såle-


tendens Da verden blev til

s. 8

des bliver der en fortid og en fremtid. Det er muligvis en anelse abstrakt, men det kan sige noget om, hvad der skete, da universet blev til. På CERN skaber man helt nye partikler ved at kollidere protoner med meget stor hastighed. Ligesom ved Big Bang. ”Vi kan genskabe de begivenheder, der fandt sted ved verdens skabelse. Denne gang med os som tilskuere, så vi også kan forstå det univers, vi bor i,” fortæller Petersen med begejstring. Fysikerne kan ganske vist ikke se Higgs-partiklen. Dertil er den alt for lille og eksisterer i alt for kort tid. Men de kan observere de henfald, som opstår derefter. Det er grotesk store mængder data, de samler nede i CERN. Eksperimentet bliver gentaget 40 millioner gange i sekundet 24 timer i døgnet. Der skal 100.000 forbundne computere til at behandle alle de informationer.

hvad skal vi så med den? Så er der nogen, der spørger; Hvad kan vi så bruge Higgs-partiklen til? Troels Petersen er ærlig: ”Jeg tror ikke nogensinde, vi kommer til at bruge den til noget. Vi kommer aldrig til at bruge det faktum, at universet er 13,7 milliarder år gammelt, til noget. Men det er sejt at vide.” Tilbage står at finde ud af, hvad ”sort energi” og ”sort materie” er for noget. Det er det videnskaben kalder: Det, vi ikke kan se, men som må være derude. Forskerne forstår ganske lidt af det, men det menes at udgøre hele 96 procent af den masse og energi, der findes i kosmos. Og det er alligevel en del. Ifølge Petersen skal vi ikke regne med at finde ud af det lige med det samme. ”Mørk energi er spooky. Jeg tror, at der går lang tid, inden vi får hul på det. Der går måske 100 år.” Videnskaben samler konstant nye byggesten til forståelse af verden. Med

den nye viden bliver verden samtidig mere uoverskuelig og vi får en ny erkendelse af, hvor meget vi ikke ved, og hvor meget vi aldrig nogen sinde kommer til at vide. På den måde står naturvidenskaben i modsætning til religionens og politikkens faste overbevisninger. Eksperimenterne i CERN er en jagt på noget bestemt, som man måske alligevel ikke kan bruges til noget. Men undervejs falder der nogle godbidder af. I processen med at bygge videnskabens katedraler har man opdaget en hel del. Som da World Wide Web blev til. I en vis forstand er internettet altså et barn af jagten på Higgs-partiklen. ”I den forstand er fysik ligesom sex,” slutter Troels Petersen, ”den har helt sikkert et praktisk formål, men det ikke derfor vi gør det.” Kilder: www.cern.com / www.nbi.dk

Læreruddannelsen til de frie skoler I Ollerup får du 5 år til at blive: • friskolelærer • efterskolelærer • højskolelærer

ÅBENT H

US: k torsdag d . 24. janu om og hør mer tirsdag d e . 26. febr ar 2013 uar 2013 lærerprofession • demokratisk dannelse • høj faglighed • lærerpersonlighed • tæt på praksis tilmeld dig på www.d-ollerup.dk

december 2012 - januar 2013


Science er sagen s. 9

TENDENS Naturvidenskabelige fag har ikke haft meget at gøre på højskolerne de seneste mange år. Men det vil Hadsten Højskole nu gøre noget ved. Naturvidenskabelig viden er en forudsætning for at kunne begå sig i samfundet af andreas harbsmeier

Man kan ikke sige, at det direkte er væltet ind med elever på Hadsten Højskoles nye naturvidenskabelige linje, der blev lanceret her i efteråret. Men interessen for fagene er der helt klart. Historisk set har naturvidenskaben ikke fyldt meget i højskoleverdenen, selv om de tidligere højskoler i deres praktiske fag for landmandssønnerne havde elementer af det. Sigtet for Hadsten Højskole, der i forvejen tilbyder 60 forskellige fag, er et noget andet – nemlig at bidrage til den naturvidenskabelige dannelse: ”Vi vil vise de unge mennesker, at naturvidenskaben er væsentlig for den enkeltes liv. Fra den lille tekniske detalje i hverdagen som at vide, hvordan et toilet fungerer, til en mere grundlæggende forståelse af emner som fx genetik,” forklarer Emma Sand, der er biolog og underviser på linjen Natur og Science på højskolen. Hun ser det som højskolens fornemste opgave er at kvalificere de unge til et aktivt samfundsliv. Og her bør naturvidenskaben spille en rolle: ”Et af højskolens hovedsigter er at uddanne samfundsborgere. Hvis man ikke har viden om naturvidenskabelige emner, er der en masse forhold, man er forhindret i at tage kvalificeret stilling til. Man får ganske enkelt svært ved at deltage i den offentlige debat, hvis man ikke har en basal viden på området.”

Mange steder i uddannelsessystemet er der nu fokus på, at der er få unge, der interesserer sig for naturvidenskab. Mange, især piger, har det med at være lidt bange for det naturvidenskabelige område. Der er skolens håb, at nogle af dem kunne få smag for de naturvidenskabelige fag og få blik for den rolle, naturvidenskaben spiller i vores hverdag. Højskolens frie rammer gør det nemlig muligt at arbejde med relevant naturvidenskab gennem en legende og eksperimenterende tilgang. ”For eksempel påvirker de nye landvindinger inden for genetikken vores menneskesyn og vores måde at være menneske på. I undervisningen handler det om at gøre de problemstillinger tydelige og konkrete for eleverne,” fortæller Emma Sand. en væsentlig del Selv om det er de humanistiske, kreative og samfundsvidenskabelige fag, der sammen med idrætten dominerer højskolerne, har Emma Sand ikke haft problemer med at integrere fagene i højskolens øvrige liv: ”Fordi vi er en højskole med et bredt fagudbud, har det ikke været et problem at starte naturvidenskaben op. Jeg føler ikke, at jeg, fordi jeg er biolog, er længere nede på rangstigen. Det hænger nok også sammen med, at jeg trods min naturvidenskabelige baggrund ikke tænker, at naturviden-

skaben er den eneste forklaringsmodel for den måde verden er skruet sammen på. Men den er en væsentlig del af det samlede billede,” fortæller Emma Sand. Tanken med linjen har været at tiltrække nogle nye typer til højskolen, men også at få nogle af de elever, der i forvejen er der, til at få øjnene op for naturvidenskaben. Den sidste ambition er indfriet, mens tiden vil vise, om den første også kan blive det.

»

Hvis man ikke har viden om naturvidenskabelige emner, er der en masse forhold, man er forhindret i at tage kvalificeret stilling til. Man er ganske enkelt ikke en del af samfundet, hvis man ikke har en basal viden på området. - emma sand, natur og science- lærer på hadsten højskole


tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølge Mads Eslund

Lærer på Testrup Højskole og forfatter. I den rækkefølge. Har ramt tredje og sidste løntrin og er begyndt at skrive højskolesange. Satser på, at mindst én sang kommer med i næste udgave af Højskolesangbogen i stedet for Wind of Change.

december 2012 - januar 2013

Sexkøb

”Høje puder til sideliggere”. Mit seneste grundige grin fik jeg, da jeg læste Kristian Bang Foss’ nye roman Døden kører Audi. Afsnittet med Waldemar, verdens sygeste menneske, og fortælleren og hjælperen Asger i IKEA er skidesjovt. Det er svært at skrive morsomme tekster, men Bang Foss kan det, hans blik for det dumiale (dumt bliver genialt) er knivskarpt.

Køb af seksuelle ydelser burde ikke være lovligt i Danmark. I Norge er det forbudt at købe sig til sex – ”Ja, vi elsker dette landet!” I Sverige er det også forbudt at købe sig til sex – ”Jag hälsar dig, vänaste land uppå jord” …

morsomt

mads eslund

Sygt høje puder

mer af det

Politisk korrekthed Hurra for ammende mødre i Tivoli, ammende mødre overalt uden for hjemmet: i Illum, 5A, ”i biografens dybrøde foyer”. Babyer bliver pludselig sultne, de skal spise NU, det er stenalderbrille at seksualisere en ammende kvindes bryst. Flere nøgne drengebørn med nøgen mor i svømmehallens omklædning, flere nøgne piger med nøgen far i svømmehallens omklædning NU!

burde forbydes

kedeligt

s. 10

Hør lige mig Voksne mennesker, der genfortæller deres drømme og bruger alvor og rigtig lang tid på det. Voksne mennesker, der hælder husblas i samtaler ved at overtrumfe andres historier, fordi de engang har prøvet noget, der er endnu særligere og vildere end det, der lige blev fortalt, og som ellers var ret fint og fantastisk. Min far kan tæske din far, anytime!


debat HB’s kommentatorpanel

s.s.11 11 Denne måned: Asser Amdisen (f. 1972) Forfatter, foredragsholder og tidligere højskoleforstander

Hans Hauge

Rasmus Kjær

Ove Korsgaard

Mellem kittelmisundelse og pillefetichisme INDSPARK Meningen med livet fås sjældent i pilleform Ingen, der arbejder med unge mennesker nu om dage, kan undlade at lægge mærke til, at naturvidenskabelige løsninger på livets problemer er blevet mere og mere almindelige. Om det er angsten for fremtiden, sorg over en pårørendes død eller kærestesorger, så skal der ofte bare ti minutter hos en praktiserende læge til for at få en recept på lykkepiller. For nogen mennesker er lykkepiller en nødvendig og god løsning, men mit indtryk er, at et knus, lidt nærvær og en forklaring om, at mennesker ikke nødvendigvis skal være lykkelige hele tiden, ofte ville kunne bidrage med betydeligt mere end pillerne. Jeg er

uddannet historiker og mit fag, som historisk set har været et fag, hvor man diskuterede livet, samfundets og fællesskabets store spørgsmål, er gennem de sidste 150 år blevet skamredet af kittelmisundelse. I slutningen af 1800-tallet var naturvidenskabens primat blevet så anmassende, at historikerne måtte bruge naturvidenskabelige troper for at kunne legitimere deres praksis. Historiefilosofi blev reduceret til Historisk Teknik. Biblioteket blev omdøbt til Historisk Laboratorium og så fremdeles. Resultatet blev, at fagtraditionen blev gennemsyret af en værdinorm, hvor det er finere at sige alt om en detalje i historien end at kunne sige lidt om sammenhænge og mening. Sagt på en anden måde blev det ultimative mål for historikerens praksis at beskrive fortiden historisk korrekt. Der er bare en stor forskel på, om noget er historisk korrekt, eller om det er

sandt. Meningen, perspektivet og den almene brugbarhed blev skubbet til side for en videnskabelig stræben, som ikke giver mening for en humanistisk videnskabstradition. Hjerneforskning, psykofarmaka og begrænsede ressourcer per elev/ patient/borger er desværre ved at gøre det samme for de pædagogiske fag og plejefagene. Måske kan pillerne hjælpe lidt med at skabe overskud til at gøre noget ved problemerne, men de forandrer jo ikke livets grundvilkår. Problemet er, at naturvidenskabens forudsætning altid er den lille sætning “alt andet lige” - og det er det virkelige liv med virkelige mennesker aldrig. Kampen med livet og forsøget på at leve med det er så kompleks, at naturvidenskaben aldrig vil kunne forstå den helt. Så vi må stadig løse de store problemer med omsorg, medmenneskelighed og nærvær, som så vidt jeg ved, er meget svært at få i pilleform.


tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Rie Eva Andersen og Siri Anine Rui Koppergård, elever på Krabbesholm Højskole

Den oplyste frø Da vi fandt frøen, tænkte vi, at det var den, som skulle være centrum for fotogrammet. Vi brugte pæren for at vise, at frøen havde fået en idé. For at lave tankeskyerne inden i pæren lagde vi vat under den, da vi belyste papiret. Ries øreringe fungerede som truende pigge, som til enhver tid kan prikke hul på den lyse idé. De svævende partikler rundt om frøen og pæren er lavet af smuldrede blade, græs, iturevne fjer og blomster.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der løbende leverer et foto taget af en elev.

december 2012 - januar 2013


s. 13


tendens PortrĂŚtinterview

s. 14

december 2012 - januar 2013

Universets husmor


INTERVIEW Hun rydder op i galakserne og prøver at få styr på stjernernes støv for at kunne skabe en mening med livet – både som forsker og menneske. For hvis der findes én ubærlig tanke, er det forestillingen om det meningsløse univers. Højskolebladet har mødt astrofysiker Anja C. Andersen af jeppe langkjær. foto claus boesen

det er en travl kvinde, der kom- mer småløbende ind i dgi-byens café en smule for sent til det aftalte interview. Mellem en dagstur til Løgumkloster og konferencer i henholdsvis schweiziske Ascona og portugisiske Lissabon er der lige blevet tid til Højskolebladet. Men så skulle vi også helst mødes i nærheden af Hovedbanegården, for toget afgår fra spor 7 kl. 10.30. Men hvad har hun så travlt med? At løse universets gåde er det korte svar. Anja Cetti Andersen hedder hun. Lektor ved Niels Bohr Instituttets Dark Cosmology Center og ekspert i fænomenet stjernestøv. Sådan lyder hendes officielle stillingsbetegnelse. Visitkortet kunne dog lige så godt bære titlen: ”Forsker i livets og universitets oprindelse og mysterier”. For nok er noget så småt som stjernestøv hendes ekspertiseområde, men disse korn er åbningen til besvarelsen af de helt store spørgsmål: ”Det spørgsmål, jeg gerne vil være med til at besvare, er: Hvad er liv? Hvornår er noget levende? Hvad er dybest set forskellen på en celle og et sandkorn? Hvad er det, der gør, at det ene fører til liv, og det andet ikke gør? Man kan selvfølgelig sige, at det, jeg laver, er mange, mange led fra de grundlæggende spørgsmål, men jeg prøver at få styr på rækkefølgen. Hvis Big Bang-teorien er rigtig, er universet blevet til på et tidspunkt, hvor der kun eksisterede brint og helium, og alle de andre grundstoffer er så kommet til

siden hen. Men hvornår var der nok kulatomer til at danne de kulkæder, som skal til, før der kan opstå levende organismer? Hvornår var der nok grundstoffer til, at jorden kunne blive dannet? Kunne jorden være blevet dannet to milliarder år tidligere, eller kom jorden, om man så må sige, lige præcis på det tidspunkt, jorden kunne komme? Jeg ser mit arbejde som en del af svaret på de store spørgsmål: Hvad er mulighederne for, at livet kan udfolde sig, og hvad er liv?” Helt konkret kan stjernestøvet nemlig være med til at afsløre universets udviklingshistorie: ”Det er sådan, at vi regner med, at lysets hastighed er konstant. Hvis det er rigtigt, har det den konsekvens, at lyset bruger tid på at komme ned til os, og når vi så kigger ud i universet, kigger vi tilbage i tiden. Jo længere væk noget er, jo mere ungdommeligt er det. Det er en fantastisk mulighed. Jeg ser på lyset fra de allerførste galakser. Halvdelen af det kommer direkte fra stjernerne, mens den anden halvdel opfanges og genudsendes fra de støvkorn, der er i galakserne. Støvkornene er lavet af de grundstoffer, vi også er lavet af – grundstoffer, der er tungere end helium. Og ud fra det lys, de genudsender, er det faktisk muligt at fortolke hvilke grundstoffer, der var til stede i det tidlige univers. Jeg prøver derfor at observere galakser fra forskellige tider og dermed nærmest tegne en historisk tidslinje,” forklarer hun, så selv en humanist kan forstå det, og tager en tår

s. 15


tendens Portrætinterview

af den kedelige kantinekaffe, caféen havde at byde på. s. 16

hypoteser og spekulativ viden Drømmen om at finde formlen, modellen for alt liv, er det, der får Anja C. Andersen til at stå op om morgenen. Denne higen efter det store videnskabelige gennembrud. Den endelige opdagelse, der i bund og grund vil være fysikkens selvudslettende sejr. Hun er dog langt fra sikker på, at det nogensinde vil lykkes – for nogen. Denne erkendelse skyldes bl.a., at den moderne videnskabsteori også har tilkæmpet sig indflydelse på det naturvidenskabelige domæne. Metafysik er meningsløs, og alt hvad, der ikke kan verificeres og efterprøves, er ikke værd at beskæftige sig med, mente de logiske positivister engang. Men hvis det er tilfældet, er størstedelen af den moderne fysik i bund og grund meningsløs, ifølge Anja C. Andersen: ”Meget fysik er spekulativ for at sige det på en pæn måde. Et eksempel er partikelfysikken, studiet af stofs elementære bestanddele og deres interaktion, hvor forskerne arbejder med ligninger for partikler, som ingen har set. Nu mener vi så, at vi har set Higgspartiklen nede i CERN, men det, vi dybest set har observeret, er bremsespor fra nogle partikler, som vi godt ved eksisterer, og så har vi teoretisk konstrueret forudsigelser om, at ét ud af uendeligt mange spor skyldes Higgspartiklen. Der er vi ikke engang ude at lede efter en nål i en høstak, men en tændstik i en høstak. Det er let nok at finde nålen. Der sætter man bare ild til høstakken og samler nålen op med en magnet. Så fysikken er spekulativ, og især er det tilfældet i forhold til, hvad astrofysikken er drevet af lige nu – nemlig mørkt stof og mørk energi. Vi har defineret to komponenter – mørkt stof og mørk energi –, som påvirker det lysende stof, fordi det ikke gør, hvad det ifølge beregningerne burde gøre. Det er sådan, vi arbejder. Men det kan jo godt være, vi finder ud af, at den fysik, vi arbejder med, er mangelfuld eller direkte forkert. Der er så mange steder,

december 2012 - januar 2013

hvor pengene ikke passer, og jo flere steder vi kigger efter, jo flere steder går det bare ikke op. Det tyder på, at der i bedste fald er noget mangelfuldt i vores forståelse af universet, men i værste fald er vi helt galt afmarcheret.” Hvor der tidligere inden for fysikken herskede en stålsat overbevisning

»

Vi er mere ydmyge, end man var i gamle dage. Jeg synes, det er lidt sjovt, at fysik kaldes for den eksakte videnskab til forskel fra humaniora, som jo så ikke er eksakt videnskab. Men dybest set, hvis man skal være rigtig grov, er det eneste, vi kan regne ud eksakt, brintatomet. om, at de videnskabelige betragtninger var en 1:1 gengivelse af virkeligheden, har en erkendelse af teoriernes kontingens bredt sig: ”Vi er mere ydmyge, end man var i gamle dage. Jeg synes, det er lidt sjovt, at fysik kaldes for den eksakte videnskab til forskel fra humaniora. Hvis man skal være rigtig grov, er det eneste, vi dybest set kan regne ud eksakt, brintatomet. Alt andet, vi regner på, er en approksimation til brintatomet – altså at helium er en variant af brintatomet, mens uran er en variant af heliumatomet. Det er sikkert ikke nogen dårlig antagelse, men det bygger samtidig på formodningen om, at tingene er opbygget logisk og pænt. Der er vi på en måde lidt i samme boldgade som teologerne, der også har en hypo-

tese om, at livet skal give mening – selv når det er meningsløst,” fortæller hun ærligt, imens formiddagssvømmere haster forbi. et meningsløst liv? Erkendelsen af det endelige teoris uopnåelighed skyldes endvidere livet som sådan. I al sin mangfoldighed rummer det nemlig en så høj grad af kompleksitet, at det aldrig vil kunne blive beskrevet med en enkelt ligning. Videnskaben vil altid komme til kort, siger Anja. C. Andersen: ”Fysikken er altid forenklet, for virkeligheden er simpelthen for kompleks. Vi bliver nødt til at lave nogle approksimationer, som, vi ved, er forsimplede. Og går du mig rigtig meget på klingen, vil jeg nok modvilligt indrømme, at alle tegn i sol og måne tyder på, at tingene er lidt mere komplekse end som så.” På trods af den indrømmelse og fristelsen til bare at give op fortsætter hun ufortrødent sin søgen, og drømmen om at finde den ultimative formel er intakt: ”Nogle gange tænker jeg: Nu har jeg arbejdet med støv i 20 år, men jeg ved endnu ikke, hvad støvet egentlig er. Hvis det er så svært bare få styr på støvpartiklerne, hvordan kan vi nogensinde gøre os håb om at forstå noget som helst? Så tænker jeg nogle gange på, om jeg spilder min tid. Jeg tror dog i bund og grund på, at vi altid bliver klogere. Man ved godt nok ikke altid, hvad man har indflydelse på, men der er ikke andet for end bare at klø på. Pludselig dukker der noget op. Der er ting, som vi aldrig kommer til at besvare - fx om universet er uendeligt. Vi kan kun se dertil, hvor lyset kan nå. Tænker man det til ende, kan man lige så godt lægge sig hjem under dynen og give op. Jeg kan bare ikke rigtig slå mig til tåls med den erkendelse. Det er en vigtig dannelse som fysiker, og det er en sund erkendelse som menneske, men det skal ikke forhindre mig i at prøve. Man når jo heller aldrig at være det gode menneske, man gerne vil være, men det skal ikke forhindre én i hver eneste morgen at stå op med ambitionen om at være den bedste version af sig selv.” Jagten på fysikkens hellige gral er


»

”Den viden, vi har nu, giver simpelthen ikke et meningsfuldt univers, og jeg vil jo gerne have, at det skal være enkelt og give mening. Et meningsfuldt univers er et, der er lidt husmoragtigt – det er velstruktureret og velopbygget og har et eller andet højere formål. nemlig ikke blot et videnskabeligt projekt, men også et menneskeligt, og tanken om, at alt er kaos, og at meningen med det hele ikke findes et sted derude er simpelthen for ubærlig. Der er imidlertid noget, der peger i netop den retning. Alle beregninger viser således, at universet udvider sig, og at denne udvidelse accelerer: ”Der er noget, der splitter universet, som vi endnu ikke ved, hvad er. Det er et spændende fysisk problem. Hvad er det, der skubber eller trækker universet fra hinanden? Men som menneske kan jeg ikke bruge det til noget – det er simpelthen så trøstesløst. Der findes et univers, som tilsyneladende er startet, men hvis det derefter blot skal blive så stort som muligt, så hurtigt som muligt, så vi til sidst ikke kan se andre galakser, hvad er så meningen?,” spørger hun undrende. ”Enten er der en Vorherre med en fantastisk sans for humor, eller også er det bare fuldstændig meningsløst, og det kan jeg ikke forstå. Tænk, at sætte noget i gang for at ende med dét. Kunne man ikke have fundet på noget bedre? Den viden, vi har nu, giver simpelthen ikke et meningsfuldt

univers, og jeg vil jo gerne have, at det skal være enkelt og give mening. Et meningsfuldt univers er et, der er lidt husmoragtigt – det er velstruktureret og velopbygget og har et eller andet højere formål. Der skal på en eller måde give mening for os, der er her, altså menneskene. At vi er målet. Alle de observationer, vi laver, viser bare, at det er vi ikke. Det er en tanke, jeg skal vænne mig til. Rent matematisk giver det meget mere mening, at der ikke er en mening eller en formel. At det hele bare er kaos og tilfældigheder. Det kan jo godt være, de om 100 år sidder og griner af os, fordi vi prøver at finde mening i et abstrakt maleri. Vi prøver at finde hesten, men der har aldrig været en hest. Men det er det, vi gør som mennesker. Vi prøver altid at ordne tingene.” der må være en mening Anja C. Andersen forsøger altså at forstå virkeligheden på trods. Hun prøver at give mening til det umiddelbart meningsløse. Og måske er det lige præcis denne virksomhed, der definerer livet – menneskelivet om ikke andet. Denne stræben efter noget mere, noget større. Uanset om det er tilfældet eller ej, er det dog et afgørende aspekt ved tilværelsen, og en ambition vi skal holde os for øje hver eneste dag: ”Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at vi som mennesker sætter barren en tand højere hele tiden, for så gør vi os mere umage og står mere på tæer. Det er formentlig en egenskab ved det at være menneske, at vi i den grad vil noget mere. Det, tror jeg, har noget med livet som sådan at gøre – om det så skyldes sjælen eller er indskrevet i vores dna. Som fysikere arbejder vi ud fra hypotesen om, at sjælen ikke findes. Det vil sige, at forskellen mellem mennesker skyldes forskellen i de kemiske bindinger. Det er svært at forstå, og jeg synes jo egentlig, der burde være mere end blot det. Det er der, troen kommer ind,” fortæller astrofysikeren og gør det klart, at hun mener det alvorligt. For det er ikke en tro, hun som naturvidenskabelig forsker er bange for. Tværtimod er hun drevet af troen på orden og mening, og hun insisterer på,

s. 17

Anja Andersen (f. 1965) Er astrofysiker og ansat ved Dark Cosmology Center under Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Udover at være ekspert i kosmisk støv er hun utroligt optaget af formidling. Hun har således udgivet flere bøger om astronomi, inkl. børnebøger, og modtog i 2006 P1s Rosenkjærprisen. Også kampen for ligestilling betyder meget for hende, hvorfor hun i 2009 fik overrakt Mathildeprisen for at sætte et tydeligt præg på et ellers mandsdomineret felt.

at vi som mennesker må fortsætte med at lade os udfordre af de ubesvarlige spørgsmål: ”Vi skal blive ved med at stille de store spørgsmål som ’hvad er meningen med livet?’, selv om det på sin vis er meningsløst at prøve at svare på dem, for der findes sikkert ikke et entydigt svar. Der findes sikkert ikke engang et entydigt svar på ’hvad er liv?’. Der er formentlig mere end en vej, der fører til livet. Vi ved det ikke. Men det, der i bund og grund driver videnskaben og alle mennesker, er disse spørgsmål,” slår Anja C. Andersen fast. Uret viser snart 10.30. Kaffen er for længst drukket, og toget afgår om lidt. Men hun bemærker det ikke, før hun bliver gjort opmærksom på, at det er tid til afgang. Travlheden blev lagt på hylden, da de store spørgsmål kom på bordet. Og det gør de åbenbart tit.


debat Bøger

s. 18

Poesi og stjernestøv ANMELDELSE Ny samtalebog med en præst og en astrofysiker løser ikke universets gåde. Livet er ikke et mirakel, men diskussion omkring det holder af lars andreassen, egå ungdoms-højskole

”Kristus er sandheden,” siger præsten og tilføjer ”men jeg kender ikke Kristus til bunds,” og lægger hermed behørigt afstand til en fundamentalistisk læsning af Biblen. Det er Anna Mejlhede fra Holmens Kirke, der er præsten. Sådan er hun, dejligt udogmatisk. Og heri minder hun ikke så lidt om sin samtalepartner, astrofysikeren og stjernestøvseksperten Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet, som dog mere håndfast bekendtgør, at hun – eller rettere videnskaben – kun har rigtig styr på 4% af universets gåder. ”Og resten, de seksoghalvfems procent, er velafgrænset velkortlagt uvidenhed.” Der er såmænd uddelt en Nobelpris for den beregning. De to citater udtrykker ganske udmærket forskellen på og ligheden i Mejlhede og Andersens tilgang til verdens mysterier: ukendskab og eksakt ukendskab. Uvidenhed er der til gengæld på ingen måde tale om. Formidlingsevne har de begge til overflod, og det har været en sand fornøjelse at følge med i deres samtale. Ser vi bort fra Platons dialoger og Lene Andersens Baade & bøger, er Livet er et Mirakel min første samtalebog, hvilket egentlig først krystalliseredes for mig et stykke inde i bogen, og jeg tænkte: Hvad Søren stiller jeg op med det? Hvordan anmelder jeg sådan én? Der er ganske vist sat rammer for

december 2012 - januar 2013

udvekslingen, men der er ikke tale om en stram struktur: en begyndelse, en hypotese, en indføring i teori, metode, eksperimenter og argumenter for endelig at nå de konkluderende og perspektiverende kapitler. Rammerne for dialogerne gives med Holmens Kirke og Københavns Universitets observatorium, hvor præsten og fysikeren gennem to nætter mødes for at finde ud af, om tro og videnskab er uforenelige. Og lad det være sagt med det samme, sådan som de to størrelser er fremstillet i bogen, er de ikke modsætninger. Selvfølgelig er der forskel på de metoder, der benyttes på teologistudiet og på Niels Bohr Instituttet, men i formidlingen af deres respektive stof fletter fremstillingerne sig smukt ind i hinanden som stjerner i Mælkevejens bånd. poesis Du kender skabelsesberetningen fra Det Gamle Testamente, men hør så den videnskabelige i Andersens udlægning. ”I begyndelsen er alt mørke. Og inde i mørket begynder en fortættet og uendelig varm kerne af energi at bevæge sig. Tætheden er så stor at lyset ikke kan trænge igennem. Men så undslipper den første energi med en dyb rumlen. Universet er født.” Forskellen er ikke stor, men med moderne teleskoper kan man se bag-

Livet er et mirakel Anna Mejlhede og Anja C. Andersen Politikens Forlag 2012 240 sider, kr. 250,-

grundsstrålingen fra de første tider. Man kan se varmegløden fra Big Bang, der breder sig homogent i alle retninger. ”Hvor lyder det smukt,” lægger Mejlhede til efter Andersens malende beskrivelse. Og det gør det, men det lys kan analyseres, korrigeres og modsiges i modsætning til teologiens fortællinger, som blot kan fortolkes. Anja C. Andersen er en blændende formidler. Normalt er jeg fløjtende, hvad angår stjerner – de siger intet til mig om mit liv – men Big Bang og universets udvikling skænker jeg i kraft af min interesse for evolutionsteorien


lejlighedsvis opmærksomhed; hvordan det begyndte er vigtigt i den sammenhæng. Fysikken bliver forklaret fremragende i bogen. Lige fra mørkt stof og ingenting, som må forekomme enhver mystisk, til stjernestøv og livets byggesten, det absolutte nulpunkt og universets begyndelse, udvikling, udvidelse og formodede endeligt i the Big Rip. Ser man bort fra den forventelige kristelige bortforklaring af ondskab og lidelse som ondt for den konkret lidende – og forestillingen om at alt må være så sørgeligt for ateisten, at kun præsten kan redde ham – er fremstillingen af kristendommen i bogen ligeledes særdeles berigende for lægmand. Anna Mejlhede viderebringer på bedste vis kulturkristendommen – og det gør hun mere som kulturkristen end som præst – altså det, enhver lydhør umærkeligt har arvet gennem sin opvækst i Danmark. Hun slår mundret og tydeligt fast, at Biblen er en samling myter, legender, historiske beretninger, poesi, filosofi og profetier, og fjerner herved enhver autoritet, som mere dogmatiske præster måtte forsøge at tillægge skrifterne, og fremstiller på den måde den moderne kristendom som et af flere gode bud på en eksistentialisme, som selv den hårdeste ateist kan beriges af. Og hun svarer på mange af de mest nærliggende spørgsmål, folk stiller uden for kirken til dem i kirken: Hvornår er Biblen skrevet og af hvem, er Jesus en historisk person, og hvad er det, vi kan dømmes for og af hvem, og som antydet kommer hun også ind på ondskab, lidelse og dommedag. rødvin og ost Stemningen i dialogerne er helt igennem varm og behagelig og det på trods af, at de også forholder sig til alvorlige emner som fundamentalisme, død (barnedød), køn, Kristus, fortidens hanelefanter på Bohr Instituttet, forholdet mellem tro og overtro (og her har præsten faktisk en glimrende skelnen mellem sin egen og andres overtro, men den må du selv læse), astrologien

»

Hele bogen vækker mine forestillinger om Epikurs have som et sted med venlige og vidende mennesker. Et sted, hvor man har lyst til at være.

får smæk af Andersen, og de harcelerer begge over folks bedrevidende mistro til eksperter. Hele bogen vækker mine forestillinger om Epikurs have som et sted med venlige og vidende mennesker. Et sted, hvor man har lyst til at være. Men også et sted, hvor man venskabeligt kan grine over andres uvidenhed på bestemte områder, og det gør man – griner – begge de gange talen falder på biologi (og der hvor præsten ikke rigtig forstår, at det er naturens kræfter, der bringer hende i fundamentalisternes vold). Nej, livet er ikke et mirakel. Og Brorsons nældesalme, som bogen afsluttes med, den holder ikke meget længere. Men bogen og samtalerne i den holder helt sikkert nogle år endnu.

MARTIN LYKKEGAARD Lærer på Gerlev Idrætshøjskole, læreruddannet med en pædagogisk diplomuddannelse i Idræt fra Københavns Universitet og en kandidatuddannelse i Generel Pædagogik fra DPU.

Hvad læser du? Hvad læser du i øjeblikket? Samfundsvidenskab som virker af Bent Flyvbjerg. Bogen diskuterer, hvordan samfundsvidenskaben kan komme ud af sin taberrolle og fysikmisundelse. I bogen pointeres det bl.a., at samfundsvidenskaberne ikke har bidraget meget til udvikling af forudsigende teori. Til gengæld er det kun samfundsvidenskab, der kan bidrage til analyse og diskussion af værdier og interesser, hvilket er forudsætningen for en oplyst politisk og kulturel udvikling i ethvert samfund. Og forresten læser jeg også Mimbo Jimbo af Jakob Martin Strid.   Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger? Idrætspsykologien mellem krop og kultur af Henning Eichberg og Claus Bøje. Især kapitlet ”Affekt, leg og kultur”, der handler om, hvordan vi kan lære at håndtere og bearbejde krisefølelserne angst, vrede, sorg, skam og foragt, når vi kæmper og leger med hinanden. Kapitlet indeholder en model, der er velegnet til at aflæse og forstå højskoleelever følelsesreaktioner i idræt – og i højskolelivet. Hvilken bog har betydet mest for dig? Kredsgang – Grundtvig som bokser af Ove Korsgaard. Som ung højskolelærer, i bl.a. kampkunst, havde jeg ingen idé om, at Grundtvig var Danmarks fornemste kampfilosof. Da jeg læste bogen, blev det tydeligt, at Grundtvigs dialogiske kamp, hvor man sætter mening og holdning på spil, har mange fællestræk med japansk kampfilosofi.  /jl

s. 19


højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

vinterlyd Krogerup Højskole inviterer atter til endagsfestivalen Vinterlyd. På plakaten er navne som Pato og Young Dinosaur. Billetten koster 80 kroner i forsalg og 100 kroner i døren, og overskud går til kulturstedet Trampolinhuset på Nørrebro. 1. december på Krogerup Højskole ph.d. - forsvar Cand.theol. og folketingsmedlem for Venstre, Esben Lunde Larsen, forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen: ”Frihed for Loke Saavel som for Thor. N. F. S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv.” 14. december på Det Teologiske Fakultet, København julelitteratur I juleferien kan du slå et smut forbi Vrå Højskole. Her holder Christian Jungersen foredrag om sit forfatterskab. Jungersen brød igennem med Krat i 1998, øgede succesen med Undtagelsen i 2004 og udgav i år den anmelderroste Du forsvinder. Arrangementet koster 75 kroner. 28. december på Vrå Højskole skolekonference Med baggrund i Grundtvigs skoletanker og den nye nordiske skole inviterer Grundtvig Centret til konference om nordiske fællestræk inden for skolesystemerne – findes de, eller det er blot en myte? Prisen er 400 kroner, og tilmelding inden 18. januar på www. grundtvigcentret.dk. 28-29. januar 2013 på Syddansk Universitet, Odense

december 2012 - januar 2013

”Den modenhed, en udlandsrejse, et arbejde eller et højskoleophold giver, er ofte det, der skaber forskellen mellem en engageret studerende og en studerende, der mister pusten. Det er en modenhed, som selv de meget dygtige og målrettede piger ikke altid har med sig efter gymnasietiden. De stiller store krav til sig selv, og mange er måske i kraft af deres flid og faglige dygtighed aldrig stødt på modstand.” Forstander Henrik Løvschall i en kronik i Jyllands-Posten den 10. nov. ”Det er helt forståeligt, at nogle unge gerne vil rejse, tage på højskole eller arbejde lidt, før de begynder på universitetet; men der er altså mange penge at hente både for den enkelte og for statskassen, hvis de unge begynder hurtigere på universitetet.” Esben Schultz, forskningschef i tænketanken Kraka i Berlingske den 29. okt. ”Her mener jeg ikke, vi gør vold på nogen, ved at sige, at danske unge ikke skal holde mere end to års pause.” Uddannelsesminister Morten Østergaard i Berlingske den 29. okt. ”At der endnu findes 68 danske folkehøjskoler - hvis man tæller Jaruplund Højskole syd for den dansk-tyske grænse med - vidner om, at de ret upræcise højskoletanker, N. F. S. Grundtvig formulerede fra 1830’erne og frem, og som andre kræfter konkretiserede i 1844, har vist sig meget levedygtige.” Journalist Morten Mikkelsen i Kristeligt Dagblad den 20. okt.

det læste de i 2012 Resultatet af kronikkonkurrencen, debatbogen om højskolen og sundhedsbegrebet var emnerne for nogle af de mest læste artikler på www.hojskolebladet.dk. Vi bringer her en top ti: 1. ”Overgreb på dannelse” – kronik af Jonas Møller

2. ”Når nødvendigheden suspenderes” – interview med redaktører bag antologien Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt? 3. ”Hvad skal vi leve for?” – anmeldelse af Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt? 4. ”Ud i lyset” – kronik af Aske Birkelund Erbs og Andreas Ullum Kristensen 5. ”Sorte skyer over højskolebygninger” – artikel om højskolebygningernes forfald 6. ”En sundhed med mening, tak” – interview med lektor Karen Wistoft om højskolen og sundhedsbegrebet 7. ”Ret ryggen og tal sandhed” – indspark af Ove Korsgaard 8. ”Skolen for den kollektive individualisme” – artikel om moderne skole-arkitektur 9. ”Det lilla åndehul” – reportage fra Væksthøjskolen 10. ”En bekymret optimist” – interview med Tor Nørretranders Læs artiklerne på www.hojskolebladet.dk


Pris for højskolesang

Friår koster

Initiativet Marathonsang er årets modtager af N. F. S. Grundtvigs Pris, der ved Grundtvigsk Forums årsmøde uddeles til ”en person eller en institution, der i ord, handling eller i kunstnerisk udtryk har formidlet kendskab til Grundtvig eller i enestående grad har gjort det grundtvigske gældende”. Til Marathonsang synges fra højskolesangbogen fra solopgang til solnedgang, og arrangementet er blevet afholdt de seneste tre år d. 21. juni i Vartovs gård i indre København. ”Marathonsang har givet glæden ved fællessangen et nøk opad, fornyet en velafprøvet genre og til og med gjort det på en måde, som er lige til at gå hen at gøre ligeså, hvis man er et andet sted i landet. At man kan synge hele dagen på årets længste og lyseste dag også i det 21. århundrede, - det giver fluks forbindelse til et dybere lag,” sagde akademileder Birgitte Stoklund Larsen bl.a. i sin motivation af valget. Mette Møller Jørgensen var tovholder på arrangementet i 2010: ”Det har været en stor oplevelse at være med til at opfinde Maratonsang: Lige fra første år, hvor vi skulle overbevise os selv og andre om, at der overhovedet ville være nok sangglade mennesker, der gad sætte en hel dag af til højskolesang, og til sidste år, hvor vores største bekymring var, hvordan vi skulle få plads til alle i gården.” Med prisen følger desuden 25.000 kroner.

Sabbatår mindsker måske nok uddannelsesfrafaldet, men de er samtidig en dyr forretning. På baggrund af en ny analyse konkluderer tænketanken Kraka således, at de unges pause fra skolebænken koster Danmark i omegnen af ti milliarder kroner om året. Efter endt ungdomsuddannelse bruger unge gennemsnitligt 2,4 år på fx rejser, arbejde og højskoleophold før de starter på en videregående uddannelse. Og det er for lang tid ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard: ” Vi har annonceret, at vi ønsker at bringe færdiggørelsestiden ned, og der er ikke nogen tvivl om, at vi forventer os et væsentligt bidrag til at forbedre samfundsøkonomien med to milliarder kroner fra en kortere uddannelsespause. Det er altså ikke revolutioner, vi taler om her. Det er efter min mening sund fornuft,” siger ministeren. Forskningschef i Kraka, Esben Schultz, vurderer, at udfordringen er todelt: ”Dels skal man sørge for at fjerne de forhindringer, der står i vejen, for at unge kan komme hurtigt i gang; dels skal man i højere grad sørge for at motivere de unge. Men mere grundlæggende handler det om at få ændret hele kulturen omkring det at begynde på en uddannelse. Og det tager normalt noget tid,” udtaler han og peger samtidig på vigtigheden af tidligere, øget og mere målrettet vejledning. Hvad Regeringen reelt ønsker af tiltag offentliggøres med den såkaldte ”Hurtigere igennem”-reform næste år.

/jl .

/jl

Nyt med småt Pengeregn Gymnastikhøjskolen i Ollerup har modtaget en rekordstor bevilling på 10,5 millioner kroner fra Realdania Fonden. De mange penge er øremærket til renovering af det udendørs svømmeanlæg. Beløbet er samtidig en del af et samlet projekt til 44 millioner kroner, som skal tilbageføre skolens historiske idrætsakse. Deltagerrekord Første weekend i november afholdte Egmont Højskolen sit hidtil største elevstævne. Hele 720 nuværende og gamle elever, lærere og andre ansatte deltog i arrangementet, hvor udenrigsminister Villy Søvndal holdt foredrag og Peter A.G. gæsteoptrådte til lørdagens fest. Festival Også på Brandbjerg Højskole løb et succesrigt arrangement for nylig af stablen: Brandbjerg Festival. Det er andet år, skolen afholder festivalen, og forstander Simon Lægsgaard forudser nu en tilbagevendende tradition. Festivalen generede et overskud på omkring 10.000 kroner, som går til Ungdommens Røde Kors. Håndværkerlinje Som en del af et klyngesamarbejde med bl.a. Odsherred Erhvervsråd og lokale tømrerfirmaer barsler Vallekilde Højskole med en ny håndværkerlinje. Det er tanken, at linjen skal fungere som en forskole, der skal give kommende lærlinge personlig ballast og faglige kvalifikationer.

s. 21


højskole HB undersøger

s. 22

Ikke et ord om krise STATUS 2012 Der er grund til bekymring. Selv om de nyeste tal viser elevfremgang på landets højskoler, savner man politisk opbakning. Foreningens formand efterlyser klarere politiske udmeldinger om, hvad man vil med højskolerne

”Jeg er af den opfattelse, at et stærkt demokrati kræver en stærk underskov. Højskolen er kendetegnet ved, at man kan trække kunstnere, politikere og meningsdannere mv. til egne, hvor de ellers ikke ville komme. Hvis man fortsat vil have et demokrati med en solid underskov, så skal man have nogle mødesteder, hvor der er plads til den demokratiske debat.”

af andreas harbsmeier

den gode vilje Endnu er der altså ingen decideret krisesnak, men en række politiske signaler, eller måske snarere manglen på samme, peger i den forkerte retning. Trods lovning om det modsatte er pengene, der blev fjernet fra højskolerne med Genopretningspakken ikke kommet tilbage. Og det selv om de øvrige frie kostskoler, efterskolerne og de frie fagskoler, er tilbage på niveauet fra før

der er ingen, der tør sige krise i højskoleland. Gennem de senere år har højskolerne gradvist arbejdet sig væk fra billedet af en skoleform i krise. I takt med, at elevtallet de seneste 5-6 år er steget, om end ikke voldsomt, så dog mærkbart, er de dårlige historier fra sluthalvfemserne og nullerne gemt af vejen. Nu skulle man se fremad. De nyeste tal fra Kulturministeriet viser da også en fremgang i antallet af elever på højskolernes lange kurser på godt 6% sammenlignet med sidste år. En anden kurve peger imidlertid i den anden retning. Antallet af danske højskoler er faldet ganske markant, siden det toppede i 1994. Dengang var der 107 skoler. I dag er der 69. Tendensen er klar; der bliver flere elever på færre skoler. De nyeste tal viser 5140 årselever på 69 skoler. Til sammenligning var der i 1997 6137 årselever fordelt på 98 skoler. Det giver en højere belægningsprocent i dag, og er, vil nogen hævde, en sund udvikling. Formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen ser alligevel grund til bekymring: ”Højskolerne har haft et stabilt elevtal gennem en årrække. Men antallet af skoler falder. Og det er bekymrende. Der er ingen tvivl om, hvilke skoler der forsvinder. Der er de små

december 2012 - januar 2013

skoler i tyndt befolkede områder. Med dem forsvinder også lokale kulturcentre og folkelige mødesteder. Hvis man synes, at den folkelige debat er vigtig, er det et problem. Og hvis man mener, at folkeoplysning bør finde sted alle steder og nå bredt ud, er det et problem.”

Antal højskoler Antal årselever

Antal h

Antal å


Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: 2010. Samtidig er højskolerne presset trods for, at højskolerne på det overaf en politisk dagsorden, der stræber ordnede plan fra politisk side fortsat efter at presse de unge så hurtigt som omtales i positive vendinger. Realpolimuligt gennem en kompetencegivende tisk er situationen dog en anden. uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. ”Højskolerne er omgærdet af meSelv om man ikke har kunnet fremvise gen velvilje, men det kan vi ikke leve af positive resultater af at honorere de i længden. Vi mangler at få nogle klare s.s.12 12 unge, der startede på en videregående udmeldinger om, hvad man vil med s.s.12 12 uddannelse senest to år efter endt højskolerne. Hvorfor omsættes den ungdomsuddannelse, har det fra udgode vilje ikke i konkrete handlinger?” dannelsesminister Morten Østergaards spørger Helga Kolby Kristiansen. side været på tale at nedsætte denne På den positive side står dog, at de grænse til et år. Det levner ikke megen unge fortsat – og sågar i stigende grad tid til et højskoleophold. –børnehaver søger højskolen. Det viser i hvertkan fald tage 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler og og børnehaver børnehaver kan tage fejl kan tage 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage I regeringsgrundlaget stod der de senesteog tal. børnehaver desuden, at højskolerne skulle være en ”Der er fortsat rigtig mange mendel af en kommende fleksuddannelse. nesker, der vil på højskole. Der er Men meget tyder på, at højskolerne næppe noget firma i Danmark, der har heller ikke her kommer til at spille den mere tilfredse kunder. Vi har et utrolig centrale rolle, de ellers var blevet stillet godt omdømme. Der er faktisk mange i udsigt. unge, der gerne vil på højskole, og som Faktum er, at højskolerne ikke synes, at højskolen er værdifuld. Men bliver tænkt med i nævneværdig grad, det alene gør det ikke. Vi har brug for når der tænkes uddannelsespolitik. opbakning fra det politiske,” slutter Politisk vil man have de unge hurtigere Helga Kolby Kristiansen. Annonce tiligennem Annonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: systemet, og her fremstår højskolerne som en forsinkende faktor, som en del af problemet, snarere end som en del af løsningen. Og det til

Dårlige signaler • • • • •

Stor nedgang i antallet af skoler Besparelserne på Genop- retningspakken er ikke rullet tilbage Højskolerne spiller ingen væsentlig rolle i en kom- mende fleksuddannelse De unge presses til at starte tidligere på en videregående uddannelse Arbejdet med at forbedre lovgivningen trækker ud

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® fejl fejl fejl fejl

Gode signaler • • •

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Lille stigning i elevtallet på de lange kurser Større belægningsprocent på de tilbage- værende skoler Oprettelse af stipendiumpulje for internationale elever som afløsning for den såkaldte Cirius-pulje

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

s. 23


Samtale

Uenig?

debat Kommentar

Dannelse

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

stendom Respekt emokratiForståelse Dialog Kristendom Tolerance Kristendom Fællesskab Demokrati Demokrati Solidaritet Ansvar Frisind Tolerance Ansvar Ansvar Frisind Respekt

s. s.24 24

Samtale

Dannelse Samtale Dannelse Dialog

Fællesskab

Respekt

Faglighed Forståelse

Dialog

Fællesskab

Værdigrundlagenes værdi Demokrati Fællesskab Solidaritet

KOMMENTAR Højskolerne adskiller sig ikke fra øvrige samfundsinstitutioner bedømt på deres værdigrundlag. Ligegyldige er værdigrundlagene dog langt fra, lyder vurderingen fra to højskolekendere af jeppe langkjær

Højskolerne – det du finder alle andre steder. På baggrund af en artikel i novemberudgaven af Højskolebladet, kunne man få den mistanke, at højskolernes værdigrundlag ikke tjener til nogen verdens nytte, fordi de blot udtrykker en lang række holdninger, som kan genfindes i værdigrundlag for alt fra en folkeskole til en bank. Det er dog ikke tilfældet ifølge Kjeld Krarup og Jesper Øland. Dels er processen omkring formuleringen af værdigrundlagene frugtbar og vigtig, og dels er kravet om selve værdiggrundlaget en afgørende trædesten for nye skoler, som dermed tvinges til at forholde sig til fundamentet for deres virke. At de eksisterende skoler så ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at formulere sig visionært og med nerve, kan skyldes andre ting.

december 2012 - januar 2013

Kjeld Krarup, tidligere forstander på Egå Ungdoms-Højskole og embedsmand i Undervisningsministeriet: ”Den afgørende fordel ved værdigrundlagene er ikke selve formuleringen. Det er processen. Den er vigtig for alle ansatte, bestyrelse og elever, fordi den gør det klart, at højskolen er en holdningsbestemt skole. Da Folketinget vedtog kravet om værdigrundlag, var det ganske centralt, at der netop ikke blev stillet krav til den enkelte skoles formulering. Der blev ikke stillet krav til dokumentation. Hvert enkelt værdiggrundlag var selvvalgt. Det var en slags frihedsbrev, hvor højskolerne fik mulighed for at være herre i eget hus. At højskolerne i deres værdigrundlag så ikke adskiller sig fra øvrige samfundsinstitutioner i højere grad,

undrer mig egentlig ikke. For det første er skolerne jo en del af et bredere samfund. Et samfund, der gennemsyres af og deler en lang række fælles værdier, som nødvendigvis må komme til udtryk i formuleringen af et værdiggrundlag. For det andet er der sikkert tale om en vis blufærdighed på skrift. Ligeledes giver skolerne nok udtryk for en art kølighed og jordbundenhed – de vil ikke puste sig for meget op. Sidst men ikke mindst kan man spørge sig selv, om der overhovedet eksisterer en stor forskel mellem højskolerne internt? De skarpe skel og modsætninger, der fandtes mellem mange skoler for 30-40 år siden, er for de flestes vedkommende opblødt.”


Jesper Øland, forstander på Roskilde Festival Højskole og tidligere ansat i Højskolernes Hus: ”For Roskilde Festival Højskole som skole i sin vorden har det været en gave, at lovgrundlaget for højskoler fordrer, at vi formulerer et værdigrundlag. Det har givet os muligheden for at grave dybt og tvunget os til at formulere det dna, vi bygger på. Vi har brugt fordringen aktivt som et afsæt for i fællesskab at formulere vores visioner, hvilket har skabt ejerskab, motivation og en aktiv skolekreds, som jeg ikke ville være foruden i mit daglige arbejde. Jeg tror, flere eksisterende skoler ser lidt anderledes på det. Dels har man værget sig mod den indirekte kontrol, man ser i kravet om værdigrundlag. Dels reagerer man instinktivt mod det meste, der pålægges fra ”oven”. Visionerne foldes jo ud i det daglige

»

Hvert enkelt værdigrundlag var selvvalgt. Det var en slags frihedsbrev, hvor højskolerne fik mulighed for at være herre i eget hus. - kjeld krarup, tidl. forstander og embedsmand i undervisningsministeriet arbejde og det stolte højskolefolk ved godt, hvordan geden skal barberes så at sige. Modreaktionen er en del af det historiske arvegods, der tynger højskolen som skoleform, og det er i min optik en medvirkende årsag til, at højskoleformen ikke formår at forny og forandre sig. Det skal dog siges, at højskolerne er pressede, og selvom det måske giver god mening for mange at aktivere ansatte, bestyrelse og skolekreds i en værdiproces, så er det nu en gang lettere, at forstanderen selv formulerer et par sætninger og får det godkendt af bestyrelsen - der måske lige vil have ændret et par ord eller to.

Klummen

Fra bloggen s. 25

af dagmar winther, underviser på journalistlinjen og kommunikationsmedarbejder på rønde højskole

Må jeg udbede mig noget blufærdighed, tak! Jeg hører af og til Mads og Monopolet på P3. Tit giver de gode svar. Og så hænder det, de giver et rigtig dårligt. En kvinde ringer ind. Hun er ked af, at nogle veninder på hendes runde fødselsdag har udstillet hende i en fællessang. Her lister de ublu en række navne på tidligere elskere og ekskærester og gør sig lystige over det singleliv, hun har levet tidligere. Hun føler sig udstillet. Hun er i tvivl om, om hun skal konfrontere sine veninder med det. Monopolet er ikke i tvivl: Hun skal tage sig selv lidt mindre højtideligt! Sådan noget skal man da kunne tage. Og så på en fødselsdag. De kalder det ret enstemmigt ”at stå ved den, man har været.” Et ualmindeligt dårligt råd. Hvad blev der af blufærdigheden? Denne så undervurderede egenskab? Er det at fornægte ”den man er”, hvis man ikke bryder sig om, at ens tidligere elskere bliver gjort til underholdning på melodien Jeg er havren? Må jeg udbede mig noget blufærdighed, tak! Ude og hjemme. Og på Facebook. Og på TV. Opdrag dine børn til det. Ellers er det pludselig dem, der knalder for åben skærm i Paradise Hotel.

www.hojskolebladet.dk værdi, stakit, kasket af nana rørdam knudsen […]Når alle virksomheder – højskoler såvel som banker – skal formulere et værdigrundlag, er det i sagens natur temmelig svært at skille sig ud, fordi man skal formulere sig i nogle generelle termer, som både virksomheden og dens kunder opfatter som positive. Derfor er åbenhed, fællesskabsorientering, demokrati, respekt for den enkelte osv. meget brugte ord i værdigrundlagene - selv om det jo er enormt nemt at lave en negativtest på. For hvilken virksomhed bryder sig om at melde ud til evt. kunder, at deres værdier er lukkethed, oplyst enevælde eller disrespekt for den enkelte? Spørgsmålet er derfor snarere, om værdigrundlagene egentlig betyder noget i virksomhedernes dagligdag? Man kan måske netop hævde, at højskolerne i modsætning til en lang række af virksomheder faktisk både mener og implementerer deres værdigrundlag. Så måske er det ikke højskolerne, der fejler i formuleringen af værdigrundlagene, men andre virksomheder? ubak, igen af tyge hansen Det er efter min mening ikke højskolernes formål være eksperter og at dyrke fag for eliten. Et bredt fagudbud er tilsammen med til at højne ånden. I det hele taget er vekselvirkningen i elevflokken og personalegruppen meget vigtig. Jo bredere sammensat elevflok og personalegruppe, des mere har de tilsammen at give hinanden.


Index:

Højskolebladet 2012 s. s. 26 26

Det tillidsbårne samfund Tilliden til politikerne falder Oktober 2012, side 6-8 ___

Tendens Andreas Harbsmeier: En sundhed med mening, tak Fællesskabet gør højskoleelever sundere Februar 2012, side 8-11 Danmark i krig – Innovation er våbnet Kreative kompetencer er tidens løsen Juni 2012, side 6-8 USA-billedet er forvrænget Ensidig mediedækning skævtegner landet August 2012, side 5 USA-Danmark … tur-retur Er dansk politik ved at blive amerikaniseret? August 2012, side 6-8 I begyndelsen var... Vi er tæt på universets skabelse December 2012, side 6-8 Science er sagen Naturvidenskabelig dannelse i Hadsten December 2012, side 9 ___ Johannes Henriksen: Skolen for den kollektive individualisme Nye skolebyggerier kan udfordre læringen Marts 2012, side 8-11 Jagten på fritiden er sat ind Vores fritid er en fortælling om os selv Juli 2012, side 6-9

Sara Peuron-Berg: Sundhed er ikke bare sund Gode relationer øger din sundhed viser ny forskning Februar 2012, side 5

Jesper Himmelstrup: Demokrati på standby Er de teknokratindsatte regeringer i Europa en reel trussel mod demokratiet? April 2012, side 8-10 ___ Eva Birgitte Jensen: Brug bolden Idrættens dannelse er ofte overset September 2012, side 6-8 ___

INDEX

Taler du michif? Sociale medier redder døende sprog Maj 2012, side 5 Social innovation skaber velfærd Nytænkning skal løse verdens problemer Juni 2012, side 5

Amalie Vorting Kristensen og Sara PeuronBerg: Fremtidens institutioner Elever inddrages i skolernes design Marts 2012, side 5 ___ Jeppe Langkjær og Andreas Harbsmeier: Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks November 2012, side 6-9 ___

Mere tid til os selv og mindre tid til rengøring Den frie tid forsvinder Juli 2012, side 5 Sportsmetaforen tager kegler Sportsudtryk kan inkludere og ekskludere September 2012, side 5 Vi stoler ikke på chefen Danskerne har ringe tillid til deres leder Oktober 2012, side 5 Generne påvirker vores værdier Den sociale arv er ikke determinerende November 2012, side 5 ___

Jeppe Langkjær Grundforskningen trues Naturvidenskaben anno 2050 December 2012, side 5

Nicolai Zwinge: Tal fucking ordentligt Høflighedens forsvinden deler vandene Maj 2012, side 8-10

Februar 2012

december 2012 - januar 2013

Unge stemmer giver mere demokrati Ingen udvikling for 16-åriges stemmeret April 2012, side 5

Marts 2012

februar 2012

marts 2012

s. 1

siden 1876

s. 1

siden 1876

At tænke æstetisk Interview med filosoffen Dorthe Jørgensen Gode højskoler i dårlige huse Behovet for renovering er massivt

Fremtidens arkitektur Lækkert ser det ud. Men virker det?

Sundhedsdiktaturet Lone Frank om vores geners betydning for sundheden

Udbrændte lærere Er højskolernes arbejdsmiljø sundhedsskadeligt? Fra opgør til besindelse Højskolen skal tilbage til ’undren’ og ’livsduelighed’


Andreas Harbsmeier: At tænke æstetisk Professor Dorthe Jørgensen om hvordan fysiske omgivelser påvirker os Marts 2012, side 14-16 ”Jeg er en politiker, der skriver lange kedelige kronikker, som ingen gider læse.” Folketingspolitiker Mette Bock vil ikke beklikke modstandernes integritet August 2012, side 14-17 Opgør med traditionerne Højskolemanden Ole Hjort om 25 år med Oure-skolerne September 2012, side 14-19 En bekymret optimist Forfatter Tor Nørretranders mener, at tillid gør os glade Oktober 2012, side 14-17 ___ Kristoffer Friis Hecquet: Jeg er ikke jubeleuropæer Klimakommisær Connie Hedegaard om demokratiets nødvendighed April 2012, side 14-17 ___ Johannes Henriksen: Vi er alle fyldt med fejl Journalist og forfatter Lone Frank om genernes betydning for vores sundhed Februar 2012, side 12-16 Plads til begejstring Sprogforsker Jørn Lund glæder sig over sprogets tilpasningsevne Maj 2012, side 14-17 Amalie Vorting Kristensen: Det’ en ommer, Einstein Forretningsmand Christian Stadil om kreativitet gennem hårdt arbejde Juni 2013, side 14-18

April 2011 april 2012

Jeppe Langkjær: Universets husmor Astrofysiker Anja C. Andersen får stjernestøvet til at skabe mening December 2012, side 14-17 ___

Dansen om fleksuddannelsen Trods beskedne omkostninger lader ny uddannelse vente på sig August 2012, side 24-25

Sara Peuron-Berg og Andreas Harbsmeier: Det gode spild af tid Mød fuglekiggeren, frimærkesamleren og togentusiasten Juli 2012, side 14-17 ___ Rasmus Kolby Rahbek og Andreas Harbsmeier: Dannelse er udemokratisk Forfatter Rune Lykkeberg kritiserer brugen af demokrati som slogan for alt November 2012, side 14-19

Demokrati på standby

s. 1

Helga Kolby Kristiansen: I år sætter vi dagsordenen FFD’s formand om højskolens fremtidige udfordringer Juli 2012, side 26-27 ___

Det lilla åndhul På Væksthøjskolen muliggør gensidig tillid personlig udvikling Oktober 2012, side 22-23

Marie Bergmann: Du er dit sprog Lærer flygtninge på højskole rigtigt dansk? Maj 2012, side 24-25 ___

Ukonkrete Uffe Status efter ministerens første år på taburetten November 2012, side 24-25 Vi har brug for værdigrundlag Værdigrundlag er måske ens, men ikke ligegyldige December 2012, side 24-25 ___

Andreas Harbsmeier: Sorte skyer over højskolebygninger Høsjkoleren forfalder pga. ringe renoveringsmuligheder Marts 2012, side 22-23

Jeppe Langkjær og Sara Peuron-Berg: Er talerstolen bedre end plinten? Idrætshøjskolerne om idrættens dannelse September 2012, side 24-25

For lidt plads til eksperimenter Lovgivningen begrænser nytænkning Juni 2012, side 26-27 Minister freder de korte kurser Uffe Elbæk kom med fred og penge på årsmødet Juli 2012, side 22-23

Andreas Melholt Lundberg og Andreas Harbsmeier: Østeuropæisk forbindelse sløjfes Stop af Cirius-ordning har stor betydning April 2012, side 23-24

Maj 2012

Juni 2012

Tal f

! x#

Danmark i krig

ordentligt

- innovation er våbnet

Vi vil have høfligheden tilbage

siden 1876

Ikke et ord om krise Flere elever på færre højskoler December 2012, side 22-23 ___

Jeppe Langkjær: Når nødvendigheden suspenderes Mød redaktørerne bag højskoleantologi September 2012, side 26-27

Højskole

h

Portrætinterview

Plads til begejstring Interview med Jørn Lund

s. 1

”Det’ en ommer, Einstein” Interview med Christian Stadil

s. 1

Plads til fornyelse Højskoleloven begrænser skolernes muligheder

Du er dit sprog Højskoledansk for flygtninge

Europa er fanget i krisens logik Jeg er ikke jubeleuropæer Interview med Connie Hedegaard Unge stemmer er lig mere demokrati Valgretsalderen til debat

juni 2012

siden 1876

maj 2012

siden 1876

s. 27 27 s.


Andreas Melholt Lundberg: RAP BEAT POESI Mød to ordsmede, der får eleverne i tale Maj 2012, side 22-23

Ulrik Dybro: Skræk – eller skoleeksempel Svar på kritik af Hellerup Skoles arkitektur April 2012, side 26-27 ___

Med remtræk til virkeligheden Innovation på Ryslinge Højskole Juni 2012, side 24-25 ___

s. 28

Aske Birkelund Erbs og Andreas Ullum Kristensen: Ud i lyset Replik til Stefan Hermann og Jørgen Carlsen Februar 2012, side 26-27 ___

Sara Peuron-Berg: Europa c/o Aabenraa Højskolen Østersøen er et europæisk demokrati i miniformat April 2012, side 22-23 Det ømtålelige emne Forslag på årsmødet om at flytte tilskuddet fra de korte kurser Juli 2012, side 4-25 Højskolerne tager skraldet Skraldeprojektet Clean Out Loud kæmper en hård kamp August 2012, side 22-23 ___ Katrine Sekjær: Udbrændte lærere skyr ilden Flere højskolelærere går ned med stress Februar 2012, side 24-25

Højskolen for vindskibelighed Juni 2012, side 11 Hvor er kongevejen til dannelse? September 2012, side 11 ___ Helga Kolby Kristiansen: JA TAK UBAK Replik til Louis Mogensen om lovkrav Oktober 2012, side 26 ___

Søren Fonsbøl: På kongevejen til kulturelt forfald Om forvitringen af vores værdier August 2012, side 26-27 ___

Frederik Kulager: At ånde ud Tredjepladsen i FFD’s kronikkonkurrence Maj 2012, side 28-29 ___

Hans Hauge: Hvad ligner en højskole? Marts 2012, side 7

Simon Lægsgaard: Et særkende for højskolerne Innovation kan være en unik højskoleværdi Juni 2012, side 28-29 ___

Mere amerikanisering, tak August 2012, side 11 Norske værdier November 2012, side 11 ___

Else Matthiassen: Lad os tale om det frit! – tilegnet Pussy Riot Andre risikerer deres liv for demokratiet November 2012, side 28-29 ___

Allan Jakobsen: Videnskabernes fakta og folkehøjskolernes gåder Vinder af FFD’s kronikkonkurrence Marts 2012, side 28-29 ___

Debat

Ove Korsgaard: Ret ryggen og tal sandhed Februar 2012, side 7

Louis Mogensen: En dyr fornøjelse Gode råd til den nye regering om tilskud Marts 2012, side 24-25

Asser Amdissen: Højskoler som eksportvare? April 2012, side 7

Rasmus Kjær: Afsmagens sprog Maj 2012, side 7

Nu må det heller ikke blive for sjovt Juli 2012, side 11

Den tillidsvækkende bureaukrat Oktober 2012, side 11 ___

Jeg er træt af UBAK Ud med skolemestertankegangen September 2012, side 28-29 ___

Jakob Kjærsgaard: Fra opgør til besindelse Replik til Oure om højskolernes fremtid Februar 2012, side28-29

Jonas Møller: Overgreb på dannelsen Andenpladsen i FFD’s kronikkonkurrence April 2012, side 28-29

August 2012

September 2012

Mellem kittelmisundelse og pillefetichisme December 2012, side 11

Juli 2012

stock.xchng - Flag (stock photo by LilGoldWmn) [id: 637141]

Jagten på fritiden er sat ind

USA-Danmark tur-retur

Brug bolden

Den frie tid er blevet fredløs

Er amerikaniseringen af dansk politik en realitet?

Idræt som dannelsesprojekt

Hobby uden prestige Mød tre entusiaster

s. 1

Uffe Elbæk freder de korte kurser

”Jeg er en politiker, der skriver lange kedelige kronikker, som ingen gider læse” Interview med Liberal Alliances Mette Bock

s. 1

Opgør med traditionen Interview med Oures Ole Hjorth

s. 1

Hvad er rigtig højskole? Idrætshøjskolernes selvforståelse

Dansen om fleksuddannelsen Mens vi venter

juli 2012

siden 1876

august 2012 september 2012

siden 1876 siden 1876

http://www.sxc.hu/browse.phtml?f=download&id=637141[12-07-2012 11:20:57]

december 2012 - januar 2013


Michael Nielen: Det handler om kvalitet – ikke om UBAK UBAK begrænser vores undervisning Marts 2012, side 26-27 ___

Som ånd i handske Jesper Hoffmeyer: Overfladens dyb – Da kroppen blev psykisk Maj 2012, side 18-19 Poesi og stjernestøv Anna Mejlhede og Anja C. Andersen: Livet er et mirakel December 2012, side 18-19 ___

Søren Ottzen: At være og at kunne dansk Sprogundervisning kræver stor kompetence fra højskolelærerne Maj 2012, side 26-27 ___

Jørgen Carlsen: Filosofisk aktivisme Peter Kemp: Filosofiens verden April 2012, side 18-19

Bo Rasmussen: Skitse til en uren teologi At holde balancen mellem kristen tro og kristent liv Oktober 2012, side 24-25 ___ Kenneth Ravn: Et nordisk perspektiv For at agere i det globale må skolerne være forankret i det nationale Oktober 2012, side 28-29 ___ Vibeke Lundbye Westphall: Er højskolerne de nye universiteter? Fra tryk på dannelse til tryk på ud i ordet uddannelse November 2012, side 27 ___ Specialegruppen på Den Frie Lærerskole ”Globale Grundtvig”: Fra Ollerup til Gdansk Det koordinerende samarbejde omkring dannelse i Europa er gået tabt August 2012, side 28-29

Anmeldelser

Oktober 2012

Ikke et ord om Grundtvig Rune Lykkeberg: Demokrati som princip og problem November 2012, side 20-21 ___

Afdemokratisering April 2012, side 4

Andreas Harbsmeier: Vi har alle svigtet friheden Jacob Mchangama: Fri os fra friheden. En dansk historie om frihed og forfald August 2012, side 18-19 ___

Showtime August 2012, side 4

Carl Holst og Lone Holst: Hvad skal vi leve for? Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt? Udgivet i anledning af Elevforeningen for Testrup Højskoles 100 års jubilæum. September 2012, side 20-21 ___ Leif Kajberg: Nyttig fordybelse Mogens Herman Hansen: Demokratiets historie fra oldtid til nutid Oktober 2012, side 18-19 ___

Er vi ikke mere værd? November 2012, side 4 Hvornår sker der noget? December 2011, side 4 ___ Sara Peuron-Berg og Andreas Harbsmeier: Bevægelse på stedet Februar 2012, side 4 ___ Sara Peuron-Berg: Sprogpolitiet Maj 2012, side 4 Leve tidsfordrivet Juli 2012, side 4 Timeout September 2012, side 4

December 2012

Universets husmor

Interview med Rune Lykkeberg

Interview med astrofysiker Anja C. Andersen

Er vi stadig verdensmestre i tillid? s. 1

(Selv)tillid Oktober 2012, side 4

Dannelse er udemokratisk Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks

s. 29

Nutidens velfærdshelte Juni 2012, side 4

November 2012

Det tillidsbårne samfund

Ledere Andreas Harbsmeier: Tag ansvar Marts 2012, side 4

Henrik Rasmussen: På kanten af boksen Lene Tanggaard og Christian Stadil: I bad med Picasso – Sådan bliver du mere kreativ Juni 2012, side 20-21

Lars Andreassen: Live and let die Tomas Viben Jensen: Kognition og konstruktion Februar 2012, side 18-19

Laus Riis-Søndergaard: Merværdi – til hverdag eller til fest? Johs. Nørregaard Frandsen, Knud Bjarne Gjøsing, Harry Haue: Mere end en skole. De danske efterskolers historie. Juli 2012, side 18-19

s. 1

I begyndelsen var... Gudspartiklen er fundet. Hvad nu?

s. 1

Ikke et ord om krise Flere elever på færre højskoler

Ukonkrete Uffe Status efter et år på taburetten

En bekymret optimist Interview med Tor Nørretranders Det lilla åndehul Tillid er en altafgørende faktor for Væksthøjskolen oktober 2012 december 2012 - januar 2013 november 2012

siden 1876 siden 1876 siden 1876


højskole Navne

aktuelt: s. 30

Hausgaard hyldes Niels Hausgaard er årets vinder af Den Gyldne Grundtvig, som for 14. gang uddeles af Odder Højskole. Højskolekulturprisen, som tildeles ”personer, organisationer eller foreninger, der enten direkte har ydet en indsats for højskoletanken og højskolebevægelsens fortsatte eksistens i det danske samfund eller har bidraget til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af ”, modtager Hausgaard for igen og igen ”at tage de emner op, som vi danskere ikke er enige om, og for at holde gang i den demokratiske debat i Danmark”. ”Vi har brug for sådan en som Niels Hausgaard til at skabe og vedligeholde kultur, til at blande sig i samfundsdebatterne og til at turde gå nye veje for aldrig at kunne blive sat i bås. Derfor mener vi, han er den helt rette til at modtage årets pris,” siger Lisbeth V. Jørgensen, formand for komitéen bag prisen, om den folkekære entertainer, der de sidste 40 år har været en del af den danske underholdningsbranche.

Navne med småt Folketingskandidat Tidligere forstander på Ry Højskole, Svend Thorhauge, er blevet valgt som folketingskandidat for Det Radikale Venstre i opstillingskredsen for Skanderborg, Odder og Samsø. Kontorchef Kulturministeriet har pr. 1. december ansat Per Nylykke som kontorchef, hvor han som udgangspunkt vil få ansvar for folkeoplysning og højskolerne. Per Nylykke er uddannet jurist og kommer fra en tilsvarende stilling i Miljøstyrelsen. DGI Forhenværende forstander på Gerlev Idrætshøjskole, Søren Møller, er blevet genvalgt som formand for DGI, hvor han har siddet på posten siden 2001. Han er desuden formand for DGIhuse og -haller og sidder i bestyrelsen for Danske Spil.

Her har han med sin skarpe samfundssatire og udprægede og underspillede jyske humor taget danskerne under kærlig behandling. Med æren følger 10.000 kroner og et maleri af kunstneren Mikael Jackson.

outsiderne ved lars thorkild bjørn:

Højskolesang med verdenshistorie Julenat 1931 lå den unge amerikaner Myles Horton i sit værelset på Den Internationale Højskole i Helsingør og tænkte på fremtiden. Han havde besøgt mange danske højskoler og skulle nu hjem: ”I could’nt sleep – I have a dream.” Rejs tilbage. Find et enkelt sted, flyt ind og begynd! Myles Horton giftede sig med en af de første medarbejdere, der kom til hans højskole. En ung musik- og sanglærer: Zilphia Johnson (1910-1956). De to skabte Highlander Folkschool i Tennessee, der stadig eksisterer.

december 2012 - januar 2013

Zilphia Horton lærte de mange arbejdsløse at synge om fremtiden ofte i tekster, som eleverne kendte fra negro spirituals. Sammen med lokale tobaksarbejdere stod Zilphia bag teksten: “We will overcome”. I slutningen af 50’erne kom Rosa Parks og Dr. Martin Luther King Jr. ofte på skolen, og da Peter Seeger kom på besøg, ændrede han ”will” til ”shall” og gjorde sangen kendt under borgerrettighedsbevægelsen i 60’erne. Joan Baez sang sangen ved marchen i Washington i 1963, hvor over 250.000 sorte og hvide

gik sammen hånd i hånd – og dermed blev ”højskolesangen” virkelig kendt. Sangen blev også brugt på danske højskoler, men den kom aldrig med i højskolesangbogen. I år blev Zilphia Hortons højskolesang pludselig aktuel, da Bruce Springsteen sang We´ll walk hand in hand ved mindekoncerten for Utøya i Oslo i år. Zilphia døde ret tragisk i 1956, så hun oplevede desværre aldrig selv sangens enorme betydning.


Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

De ikke-uddannelsesparate - brobygning på tværs FFD afholder i samarbejde med Dansk Folkeoplysning Samråd og Center For Ungdomsforskning en stor konference i DGI-byen i København d. 4. marts. Konferencen består af oplæg inden for tre temaer: 1. De unge: Hvem er de? Og hvad har de brug for? 2. Uddannelsessystemet: Nye veje? Eksempler på brobygningsforløb. 3. Arbejdsmarkedet: Hvad mener repræsentanter herfra? Samspillet med uddannelserne? Efterfølgende paneldebat med relevante politikere og fælles diskussion. Uddannelsesredaktør på Politiken, Jacob Fuglsang, fungerer som tovholder. Se program på www.ffd.dk/kurser og tilmeld dig på FFD’s webshop. Finanslov for 2013 Med Aftalen om finanslov for 2013 fik højskolerne en ny stipendiepulje til internationale elever. Den afløser den hidtidige ”Cirius-pulje” og er som den på 3 mio. kr. årligt. Stipendierne bliver fordelt i lige store puljer til landets højskoler. Der var ingen overraskelser på taksterne. Det betyder også, at folkehøjskolerne nu er den eneste af de tre skoleformer under de frie kostskoler, hvor Genopretningspakken ikke er rullet tilbage, idet besparelserne allerede sidste år blev trukket tilbage på efterskoleområdet, og med aftalen for 2013 bliver de rullet tilbage for husholdnings- og håndarbejdsskolerne (Frie Fagskoler) . FFD’ s bestyrelse er stærkt forundret over denne forskelsbehandling og vil tage kontakt til kulturminister og partiledere for at protestere herover.

Nye kataloger

hojskolerne.dk/katalog

Foreningens kurser 2012 6. december Kursus for viceforstandere og souschefer s. 31 Højskolernes Hus, København

2013

23.-24. januar, samt 13. marts Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Brandbjerg Højskole 25.-26. januar Konference for skolebestyrelsesmedlemmer DGI-byen, København 28. januar - 1. februar HPU modul 4 i samarbejde med DPU, Aarhus Universitet Sted endnu ikke fastlagt 4.-5. februar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 27. februar Digitalisering på højskolen Uldum Højskole 4.-5. marts HPU modul 5 Sted endnu ikke fastlagt 21.-22. marts Informationsseminar 2013 Sted endnu ikke fastlagt 6.-8. maj HPU modul 6 Sted endnu ikke fastlagt 6.-7. juni Årsmøde og generalforsamling Askov Højskole

Se mere på www.ffd.dk


B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

teologi Religion Nyt om teoLogi og reLigioN Stærkt fagmiljø i nye rammer Aarhus Universitet rummer fortsat Danmarks største fagmiljø inden for teologi og religionsvidenskab ...nu som en del af Institut for Kultur og Samfund. Læs mere om det nye institut på:

cas.au.dk december 2012 - januar 2013

Profile for HØJSKOLEBLADET

Højskolebladet December 2012 - Januar 2013  

Naturvidenskaben bliver i højere og højere grad forklaringsrammen, når vi stiller livets store spørgsmål. Men hvilke spørgsmål kan naturvide...

Højskolebladet December 2012 - Januar 2013  

Naturvidenskaben bliver i højere og højere grad forklaringsrammen, når vi stiller livets store spørgsmål. Men hvilke spørgsmål kan naturvide...

Advertisement