__MAIN_TEXT__

Page 17

Hvem er Eshba’al? Ny indskrift fra Davids tid fundet Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet En ny inskription blev fundet på Khirbet Qeiyafa i 2012 gennem hårdt arbejde. Den lægger sig i rækken af efterhånden en hel række indskrifter fra kong Davids tid, hvor flere tilsyneladende kunne læse, end man tidligere har antaget.

Krukken er en typisk forrådskrukke med fire hanke fra det 10. årh. f.Kr. På krukkens hals anes inskriptionen. © Tal Rogovski.

I årene 2008-2013 foretog man omfattende undersøgelser af stedet Khirbet Qeiyafa på kanten af Terebintedalen. Resultaterne har været forbløffende. Qeiyafa var en ekstremt stærk by, som blev opført ca. 1020 f.Kr. og blot stod 30-40 år, inden den blev ødelagt. Vi er i slutningen af kong Sauls og begyndelsen af kong Davids tid. Udgravningerne har tydeligt vist, at en stærk politisk magt i Juda har kunnet organisere og gennemføre opførelsen af denne by på kort tid. Stor sensation vakte det, da man i 2009 fandt et beskrevet potteskår. Skåret har fem linjer med tekst; men det har desværre vist sig umuligt at få en fornuftig mening ud af de næsten udviskede bogstaver. EN NY INSKRIPTION I 2012 fandt man endnu en inskription

på Khirbet Qeiyafa. Da man gravede i gården til et hus, fandt man i et hjørne flere små potteskår, hvor der kunne anes bogstaver. Hele arealet i gården blev meget omhyggeligt undersøgt, og materialet blev siet, så man kunne få tag i selv de mindste potteskår. Havde man fundet så mange skår fra krukken, at man kunne lime dem sammen og nå frem til en læsbar tekst? Efter flere års møjsommeligt arbejde har man nu sat de mange skår sammen og genskabt det meste af krukken. Inskriptionen befinder sig på krukkens hals. Teksten blev prentet i det våde ler, inden krukken blev brændt. Bogstaverne er skrevet meget tydeligt og ensartet og er formet af en kyndig hånd. Der er en skillestreg mellem hvert af ordene. Vedkommende har været trænet i at skrive. Desværre har man ikke kunnet finde alle skærverne fra krukken. Tekstens fulde ordlyd kan derfor ikke rekonstrueres. Men den tekst, som kan tydes, siger: ”Eshba’al søn af Beda”. Foran ordet Eshba’al anes stregerne til fire bogstaver. Der har altså været et ord foran navnet Eshba’al. Udgraverne gætter på, at dette ord enten kan sigte til krukkens indhold eller til en lokalitet. Både det lag, som potteskårene lå i på gårdspladsen, og bogstavernes form kan uden tvivl dateres til 1020-980 f.Kr.

hele Israel (2 Sam 2-4; i 2 Samuelsbog kaldes han Ishboshet, et nedsættende smædenavn for Eshba’al). Det skal understreges, at Eshba’al i den nye inskription ikke er identisk med Sauls søn. Hans far hed Beda, et navn, som ikke kendes hverken fra Bibelen eller fra det arkæologiske materiale. Hvem han var, ved vi ikke. Men han har været en betydningsfuld person, siden en stor forrådskrukke bærer hans navn. Personnavne med ordet ”ba’al” i sig (betyder i sig selv blot ”herre”) var almindelige i det 10. årh. f.Kr. Kort tid efter glider de ud og findes ikke længere i Bibelen eller arkæologisk. At en af Sauls sønner hed Eshba’al, stemmer således præcist med den historiske periode, og den nye inskription bekræfter dette. SKRIVEKUNSTEN PÅ DAVIDS TID Den nye Qeiyafa inskription lægger sig i kølvandet på en række inskriptioner, der er fundet i de seneste år, og som alle kan dateres med stor sikkerhed til begyndelsen af det 10. årh. f.Kr. Noget tyder på, at væsentligt flere har kunnet læse og skrive på Davids tid, end man har troet.

ESHBA’AL I BIBELEN Saul havde en søn, som blev kaldt Eshba’al (1 Krøn 8,33). Han blev konge for en kort bemærkning, da Saul blev dræbt i krig, og da Eshba’al selv blev dræbt, vandt David kongemagten over

17

Inskriptionen er skrevet med tydelige bogstaver, som vidner om en trænet skriver. Både i pottemagerværkstedet og i befolkningen må der have været nogle, for hvem disse skrifttegn gav mening, når de betragtede krukken. © Tal Rogovski.

Profile for bibelskarkaeologi

Tel2015-4  

Tel2015-4  

Profile for hojer88
Advertisement