Page 1

ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

OLIELAMPEN GJORDE SKRIFTSTUDIUM MULIGT

Side 3 | Dine ord er en (olie)lampe for min fod Side 8 | Retræte eller missionsfremstød – hvad lavede Paulus i “Arabien”? Side 12 | Du må ikke stjæle ... men gerne dele Side 16 | Life in The Holy Land – billeder fra Israels historie

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | nr. 3 | september 2015 | 26. årgang


NYHED

Selskab for Bibelsk Arkæologi Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Tlf.: 7586 1748 E-mail: info@bibelskarkaeologi.dk Internet: www.bibelskarkaeologi.dk Bank: Sydbank konto 7920-1014 846 Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Carsten Vang (medredaktør), Jesper Risbjerg (red. assistent), Hartvig Wagner, Jørgen Bækgaard Thomsen. Forsidefoto: En såkaldt ”herodiansk olielampe” fra det første århundrede e.Kr. fundet på Masada. En herodiansk olielampe er kendetegnet ved at have et meget enkelt design uden dekorative elementer. Den blev meget populær i perioden omkring år 0, hvilket sandsynligvis kan forbindes med den stærke religiøse iver, der prægede det jødiske samfund i Israel i denne periode. For at være helt sikker på ikke at bryde buddet om ikke at gøre sig noget billede, valgte man at fremstille olielamper uden dekoration. Læs mere i TEL 2012/3, s. 10. Foto: Morten Hørning Jensen. Hvad betyder TEL? Bladet TEL har sit navn efter de ruinhøje fra oldtiden, der rummer lag på lag af bebyggelse. ”TEL” er den arkæologiske betegnelse for ”ruinhøj”. Layout Freehand.dk, Herning Tryk Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

TEL 2015/3 | Selskab for Bibelsk Arkæologi

Abonnementspris: Årsabonnement koster kr. 185 (for unge under 26 år kr. 135), som opkræves via PBS først på året. Abonnement tegnes via www.bibelskarkaeologi.dk. Selskabets bestyrelse: Lektor, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (formand og redaktør) tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Overlæge Vagn Juul Jensen (næstformand) tlf.: 7512 9021 · vjj@bibelskarkaeologi.dk Stud.theol. Christian Højgaard (PR-ansvarlig) tlf.: 2623 0861 · chj@bibelskarkaeologi.dk Grafisk designer Ben Haman Jensen (webmaster) tlf.: 2263 0321 · bhj@bibelskarkaeologi.dk Ekstern kasserer: Hans Hansen tlf.: 7586 1748 · hh@bibelskarkaeologi.dk Støt SBA’s arbejde økonomisk Du kan støtte SBA’s arbejde økonomisk ved at indbetale en gave på bankkonto: 7920-1014 846

EN GAMMEL BOGRULLE MED 3 MOSEBOG FUNDET

Under udgravninger i Ein Gedi i 1970 fandt man en synagoge fra det 4.-6. årh. e.Kr., altså fra kristen tid. I synagogen afdækkede man bl.a. et fornemt mosaikgulv, en bronzelysestage og synagogens pengekasse. Synagogen blev brændt ned ca. 580 e.Kr. og blev ikke genopbygget. De jødiske indbyggere i Ein Gedi vendte ikke tilbage til ruintomten for at lede efter genstande, men flygtede fra stedet. I de stærkt forbrændte rester af synagogen fandt man også forkullede rester af Den stærkt forkullede rest af en bogrulle fra bogruller. Disse lå i synagogens toraskab. synagogen i Ein Gedi, før den blev CT-skannet. © Shai HaLevi. Israel Antiquities AuthoDe var så brændte, at man ikke var i stand rity. Læs mere her: http://kortlink.dk/h8a3 til at åbne dem og læse dem. En helt ny CT-skanningsteknik blev for nylig prøvet af på en af de forkullede ruller. Møjsommeligt kunne forskere sammensætte et billede på basis af skanningen. Til deres store forbløffelse viste skanningsbilledet teksten fra 3 Mos 1,1-8. Overraskelsen går først og fremmest på, at denne metode gør det muligt at læse den første spalte af en bogrulle, der ellers er brændt til ukendelighed. Det er første gang, man har fundet en bibelsk bog i en synagoge i forbindelse med en arkæologisk udgravning.

NYHED

EN STORGÅRD FRA PROFETEN AMOS’ TID

Udgravninger ved Rosh Ha-’Ayin nær ved Afek (nordøst for Tel Aviv) har afdækket en usædvanlig stor gård. Bygningen har dækket et areal på 40 x 30 m og har haft 23 rum. Den dateres til det 8. årh. f.Kr., hvilket er profeten Amos’ tid, da assyrerne lagde et større og større politisk pres på Nordriget. De mange vinpresser Luftfoto af den store gård med de mange rum. © Skyview i området peger på, at beboerne Company, courtesy of the Israel Antiquities Authority har dyrket vin; også siloer til opbevaring af korn er fundet. Bygningen stod helt frem til hellenistisk tid (4. årh. f.Kr.). I et af rummene blev der fundet en sjælden græsk mønt med indskriften Alexander. Alexander d. Store drog igennem landet (331 f.Kr.) uden at tilføje det nogen skade, fordi landets indbyggere villigt bød hærføreren velkommen.

NYHED

SE YOUTUBE-SERIE OVER ISRAELS GEOGRAFI

Udgiveren af Israel Satellite Bible Atlas er i gang med at gennemgå Israels geografi med en række fine YouTube-videoer, der kan ses via linket nedenfor. TEL 2014/4 var et temanummer om Israels geografi, der giver god baggrundsviden til mange af Bibelens beretninger. Disse videoer giver en flot illustration af dette. Se mere: kortlink.dk/h7b6.

Adresseændring Meldes til info@bibelskarkaeologi.dk. ISSN 0905 - 5827

2

E


Dine ord

ER EN (OLIE)LAMPE for min fod

Olielampen var den primære lyskilde i de jødiske huse gennem mange hundrede år. Her ser vi, hvordan det bestemmer selve indretningen i et hus, hvor afsatser giver plads til olielamper. Billedet her er fra et hus i Qatzrin. © BiblePlaces.com.

Af Brian N. Peterson, PhD, Lee University, Cleveland, USA Olielampen var for israelitterne et vigtigt hjælpemiddel i hverdagen, og den indgår ofte i bibelske historier og udsagn. Men hvordan fungerede en olielampe egentlig, og hvordan udviklede den sig over tid?

HVORDAN FUNGEREDE EN OLIELAMPE? I ældre samfund var olielampen den mest effektive form for belysning. Ve-

3

getabilske olier, kulholdige olier, som petroleum, og olivenolie (den mest almindelige i Israel) var det brændstof, der blev brugt. I området omkring Middelhavet var sidstnævnte mest brugt af velhavende på grund af denne olies renhed. De bedste lampevæger var lavet af hør. HVORDAN SÅ LAMPERNE UD? De allerældste lamper var som oftest lavet af ler på pottemagerens drejeskive, selv om der også fandtes lamper af metal (f.eks. bronze og jern). Glas- og stenlamper er der også eksempler på, skønt de er meget sjældne, ligesom lamper i form af statuetter af terrakotta. Hvis vi begynder med Nyere Stenalder og Kobberstenalder (50003300 f.Kr.), var lamperne formet som en flad skål, hvor den ene ende var klemt sammen, så der blev dannet en tud til vægen. I enkelte tilfælde var der flere små fordybninger i kanten af skålen for at give plads til flere væger.

www.bibelskarkaeologi.dk | TEL 2015/3

OLIELAMPEN VAR ET AF DAGLIGDAGENS VIGTIGSTE HJÆLPEMIDLER I en tid, hvor elektrisk lys altid sikrer os oplyste rum, kan det være svært at forestille sig, hvor stor en rolle olielampen spillede i den antikke periode. De gamle jødiske skrifter er fyldt med henvisninger til olielampens betydning for det daglige liv og ikke mindst for læsningen af Toraen. Så længe dagslyset var til rådighed, skulle alt udendørs arbejde fra hånden. Men når mørket faldt på, var det tid til studiet af loven. Måske er det præcis det, der er baggrunden for det kendte vers i Sl 119,105: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.” Salmisten har efter en lang dags arbejde nu kastet sig over det, han har mest lyst til: at læse i loven, hvilket sker i skæret fra olielampens flakkende lys.


TEL 2015/3 | Selskab for Bibelsk Arkæologi

Denne udgave var den fremherskende fra 3. årtusinde f.Kr. frem til den sidste del af den hellenistiske periode i det første århundrede f.Kr. I løbet af flere århundreder blev denne udgave af lampen udviklet til en lampe, hvor begge sider af lampen kunne lukkes sammen, indtil de berørte hinanden (se fig. 1), hvilket er det mest almindelige for den hellenistiske periode. Senere tiders lamper med dette mønster var meget mindre og kunne nemt holdes med én hånd. I overgangen fra den hellenistiske til den romerske æra (det første århundrede f.Kr.) overtog støbte lamper pladsen (”støbe” bruges også om masseproducerede lervarer ved brug af støbeforme). Den nye slags belysning havde sin oprindelse i Grækenland og Egypten så tidligt som det 3. årh. f.Kr. og fortsatte til det 8. årh. e.Kr. Disse lamper var tit dekoreret med blomster eller zoologiske og geometriske mønstre, og tit gav de udtryk for ejerens særinteresser, så som mad, jagt, fiskeri, kamp osv. Lovtro jøder i Judæa og Jerusalem foretrak selvfølgelig de enkle lamper

Fig. 2. I 1.-2. årh. e.Kr. blev denne type lampe dominerende. Typen betegnes oftest som enten herodiansk eller Darom (lamper fra syd), og den største nyskabelse var tuden, der gik ud fra lampens krop. Selve kroppen formedes på pottemagerens drejeskive, hvorefter tuden blev presset fast på kroppen ved hjælp af en kniv. Lampen her blev fundet på gulvet i et hus fra 1. årh. lige ved siden af indgangen til en underjordisk silo. Foto: © Bible and Spade.

fra drejeskiven uden dekorationer. Mønstre som den syvarmede lysestage, pagtens ark eller palmegrene kunne tillades. Interessant er det, at det var forbudt for de jøder, der strengt overholdt loven, at bruge hedensk producerede lamper. De måtte

Fig. 1. Artiklens forfatter deltog i udgravningen af Khirbet el-Maqatir, der har afdækket en lang række olielamper fra forskellige perioder (se mere om udgravningen nedenfor. Figur-nummeringen henviser hertil). Den ældste type af olielamper, der er fundet på Khirbet el-Maqatir, tilhører skåltypen. Lampen er dannet af en skål, hvor to ”sider” er trykket ind mod hinanden og danner en overside, hvor der er huller til henholdsvis væge og påfyldning. Skåltypen var fremherskende fra det 3. årtusinde f.Kr. frem til det 1. århundrede f.Kr., og lampen her er rekonstrueret af stykker, man fandt i muren fra et hus dateret til 1. årh. f.Kr. Foto: © Bible and Spade.

4

ikke engang tænde deres egne lamper ved hjælp af dem. HVORDAN LAVEDE MAN LAMPERNE? Støbeformen blev lavet af ler, stuk eller sten og bestod af en overskål og en underskål. Når formen én gang var lavet, blev markedet oversvømmet af lignende mønstre og udformninger. Når disse højt lovpriste og værdsatte lamper kom på markedet, kan det ikke undre, at lampemagerne gav sig til at efterligne andres arbejde og udgav allerede eksisterende former med den oprindelige kunstners navnetræk! Når man fremstillede støbte lamper, var fremgangsmåden at benytte fugtigt ler og presse det ind i hver sin halvdel af formen. Derefter blev disse to halvdele presset sammen, indtil leret tørrede ind til en læderagtig konsistens. Derpå blev formene fjernet, og vægehullet og påfyldningshullerne blev skåret ud. Inden lamperne blev brændt i ovnen og senere dekoreret, var det vigtigt at få håndtagene på plads (hvis ikke disse allerede var en del af formen) og at få udglattet sammenføjningen, hvor de to halvdele var sat sammen. På grund af den meget omhyggelige udførelse af arbejdet med lam-


perne dukkede særlige værksteder op. Man har fundet den slags værksteder i Cæsarea, Gerasa/Jerash, Beit Nattif og Ramla. TO TYPER LAMPER I DEN ROMERSKE PERIODE I romersk tid (1. årh. f.Kr. – 3. årh. e.Kr.) og ind i den byzantinske periode (3. – 7. årh. e.Kr.) dukkede to konkurrerende lampeformer op. Den første blev ofte betegnet som herodiansk eller Darom (= lamper fra syd) og blev det dominerende lampemønster i det 1. – 2. årh. e.Kr. Dens særlige kendetegn var større huller til påfyldning og vægehuller med en tud, der udgik fra selve lampens krop (se fig. 2). Det særlige ved disse lamper er et mundstykke med en buet ende. Den anden udgave blev taget i brug i sidste halvdel af romersk tid og brugtes også i byzantinsk tid (ca. 3. – 5. årh. e.Kr.). Lampens form ændredes til en mere oval- og pæreformet skikkelse med tuden indbygget i selve lampen (se fig. 3). Denne lampeform, der tit kaldes ”tøffellampen”, var dominerende mellem 5. og 7. årh. i den byzantinske periode. I modsætning til tidligere perioder manglede disse lamper en rigere udsmykning. De var brugslamper og blev masseproduce-

Fig. 4. I 2012 fandt man denne lampe på vestsiden af klostret i Khirbet el-Maqatir. Lampen hører til typen af islamiske/umayyadiske lamper fra 7. – 9. årh. Lampen dateres til efter et stort jordskælv i år 749, hvilket muligvis peger på, at rummene i den vestlige del af klostret er bygget efter dette jordskælv. Foto: © Bible and Spade.

ret. Den almindelige type fra denne tid var ”lysestagen” eller ”strålelampen”, der havde enten en palmegren eller en menorah på tuden. I samme periode og ind i tidlig islamisk tid i 8. årh. kom kristne inskriptioner på græsk til syne på særlige lysestager, i daglig tale kendt under navnet ”Skriftlamper”, med ord som ”Kristi lys skinner smukt for alle”, ”Kristi lys oplyser alt” eller ”Kristuslyset”.

5

Den sidste type olielamper, man har fundet på Khirbet el-Maqatir, hvor jeg har gravet, er en af de tidlige islamiske/umayyadiske lamper fra 7. – 9. årh. e.Kr. Muslimernes sejr over Judæa i 7. årh. e.Kr. havde indvirkning på motiverne i dekorationerne på disse lamper. Et særligt træk ved disse lamper består i et kuglegreb eller et tungeagtigt håndtag. Der er fremadbøjede kanaler, som løber fra påfyldningshullet til vægens hul, og på lampens sider er der blomstermønstre i slyngtråde med arabiske inskriptioner og/eller mønstre. Selve lampen er meget bred med en fremstående tud, og øverste og nederste del af den støbte skål mødes i en skarp vinkel. Man har fundet støbeforme til disse lamper i Samaria og Bet Shean, og lamper af denne type har man fundet talrige eksemplarer af i hele Levanten. Denne lampetype markerer afslutningen på de støbte typer, idet man efterfølgende er vendt tilbage til pottemagerens værksted. Her dukkede lignende dekorationer og lertyper op på krukker og lamper, som man f.eks. har udgravet i Ramla. Som tidligere bemærket var det i denne periode, at lamperne begyndte at vende tilbage til skåltypen.

www.bibelskarkaeologi.dk | TEL 2015/3

Fig. 3. I anden halvdel af romersk tid (1. årh. f.Kr. – 3. årh. e.Kr.) tages en ny lampetype med et mere ovalt design i brug – en type, der også kaldes ”tøffellampen”. Lampetypen bliver særligt udbredt i 5.-7. årh. og lampen her stammer også fra netop denne periode. Lampen blev fundet på klippegrunden udenfor klostermuren ved Khirbet el-Maqatir (se boksen nedenfor), der formentlig stammer fra slutningen af 4. eller begyndelsen af 5. årh. Foto: © Bible and Spade.

EN SENERE LAMPE


SÆT IKKE DIN LAMPE UNDER EN SKÅL Med denne korte gennemgang af olielampens historie har jeg gerne ville kaste lys over én af de vigtigste dagligdags ting fra den antikke og bibelske verden. Olielampen fandtes i alle huse og alle rum og var helt umulig at undvære (jf. 2 Kong 4,10). Den skulle lyse op, når mørket havde lagt sig over landet, og den skulle samle familien om spisning, fællesskab og studier af loven. En god lampe var altså en lampe, der kunne drive mørket på flugt. Lad os derfor slutte med det kendte udsagn af Jesus om ikke at hindre olielampens lys, men at bruge alt dens lys på at skinne i mørket: ”Ingen tænder et lys og skjuler det under et kar” (Luk 8,16).

Oversættelse: Beate Højlund Olielampen var skabt til at skinne i mørket og oplyse de mørke rum om aftenen. I Bibelen bruges billedet af lys og den tændte lampe også til at beskrive Guds ords rolle i menneskelivet og til at beskrive de kristnes opgave i verden (Sl 119,105; Matt 5,15-16) © BiblePlaces.com.

Er Khirbet el-Maqatir

DET BIBELSKE AJ?

TEL 2015/3 | Selskab for Bibelsk Arkæologi

Josvabogen kap. 7-8 skildrer israelitternes erobring af byen Aj øst for Betel kort efter Jerikos fald og indvandringen i det forjættede land. I mange år har arkæologerne været optaget af at finde sporene efter denne højst dramatiske begivenhed i Israels historie. Hvor lå Aj? I 1 Mos 12,8 fortælles, at Abraham slog lejr og byggede Herren et alter mellem ”Betel i vest og Aj i øst”, og i Jos 7,2 læser vi, at Josva sender nogle spejdere af sted til Aj, ”som

ligger ved Bet-Aven øst for Betel”. Derfor har højen et-Tell få km øst for den arabiske landsby Beitin (Bet-Aven) været det fremherskende bud på at være det bibelske Aj. Men som følge af usikkerhed er andre lokaliteter blevet foreslået. Siden 1995 har arkæologer foretaget udgravninger på højen Khirbet (= ruin) el-Maqatir blot ca. 1 km sydvest for et-Tell. Her er gjort fund, der gør det rimeligt at antage, at resterne af byen Aj omsider er dukket op. De lampefund, der er beskrevet i denne hovedartikel, peger i samme retning. TEL har tidligere i en række artikler indgående beskæftiget sig med spørgsmålet om Ajs beliggenhed. Se artiklerne i numrene 1993/3: Carsten Vang, Israelitternes erobring af Byen Aj – Et bibelarkæologisk problem. 1995/4: N. Winther-Nielsen, Er Aj fundet eller ej? 1998/1: Gary Byers, Mon de nu har funder Aj? Og navnlig 2008/2: Carsten Vang, Aj – på jagt efter en bibelsk by. Hartvig Wagner

Luftfoto af området omkring Khirbet el-Maqatir, set mod syd. El-Maqatir ligger i baggrunden ved den venstre vej i billedet, til højre for vejens andet sving (det bare stykke jord). De seneste 20 år har arkæologer gravet på el-Maqatir, og deres fund peger i retning af, at Khirbet el-Maqatir kan være bibelens Aj. Den dybe dalsænkning til højre (Wadi Sheban) er muligvis den dal, hvor Josva gemte sine bagholdstropper (Jos 8). © BiblePlaces.com.

6


LAMPERNE fra Khirbet el-Maqatir I løbet af de seneste to år har udgravninger ved Khirbet elMaqatir nord for Jerusalem afdækket fire komplette lamper (den ene efter rekonstruktion), som repræsenterer de fire sidste perioder med bebyggelse i dette område. Man har også fundet mange fragmenter, der stammer fra skållamper fra Senbronze I (1550-1400 f.Kr.) og den hasmonæiske periode (150-63 f.Kr.). Mellem disse dele/fragmenter fandt man i sommeren 1999 dele af en skållampe fra Senbronze I. Senere fandt man dele af en lampe af den hasmonæiske type som vist på fig. 1. Den blev i sommeren 2011 fundet i et hus fra 1. årh. f.Kr. I modsætning til ældre skållamper synes støbte lamper fra senere perioder at overleve pga. deres lille størrelse og den kendsgerning, at typen synes at være meget stærk. Den ældste og mindste, komplette (efter rekonstruktion) lampe, som til dato er fundet i Khirbet el-Maqatir, er en hasmonæisk skållampe (fig. 1). Denne type var i brug i Judæa fra ca. 152 f.Kr. til slutningen af 1. årh. f.Kr. Disse lamper har man fundet mange af i Levanten, så som Tell Sailun, Khirbet Nisya, Tell en-Nasbeh og Jerusalem. Den blev senere sat helt sammen bortset fra et lille hul i bunden. Man fandt den i en rende i grundmuren af et hus dateret til 1. årh. f.Kr. Dette kan tyde på, at huset kan tidsfæstes til engang i den senhellenistiske periode. Den næstældste lampe falder ind under kategorien ”herodiansk” fra ca. 57 f.Kr. til 68 e.Kr. (se fig. 2). Den har en krop, som er lavet på drejeskive, med en tud, der er tilføjet senere. Pottemageren har brugt en kniv til at presse tuden ind på kroppen og til at lave hullet til vægen. Denne teknik med at tilføje tuden senere er grunden til, at de kaldes ”kniv-lamper”. Denne type lampe er fundet alle vegne i udgravninger på Vestbredden, i Nabatæa og det nordlige Sinaj og synes at have været det jødiske folks foretrukne lampe

Tæt ved Khirbet el-Maqatir har man fundet resterne af et kloster og en kirke, der formentlig er bygget i slutningen af 4. årh. e.Kr. Nær klostret har man fundet lamper fra forskellige perioder, der giver et fingerpeg om, hvornår klostret er bygget, og hvor længe det har været i brug og er med til at datere forskellige perioder i bebyggelsens historie. På billedet anes kirkens ene mur. © BiblePlaces.com.

Brian N. Peterson / Oversættelse: Beate Højlund

7

www.bibelskarkaeologi.dk | TEL 2015/3

i denne periode. Disse lamper er yderst skrøbelige, hvilket kan ses af de mange tude uden lampekrop. Dette har i hvert fald været tilfældet på Khirbet el-Maqatir, hvor jeg sluttede mig til gruppen i 2010. Da var næsten alle de 43 herodianske lamper, der blev fundet i Bet Shean, udelukkende tude. Ganske overraskende fandt en volontør denne lampe helt intakt, hvor kun et hjørne af tuden manglede. Lampen blev fundet begravet i det hårdt sammenpressede gulv i et hus fra det 1. årh. ved siden af åbningen til en underjordisk silo. Lampen var uden tvivl blevet brugt af husets ejer til at finde forsyninger i siloen. De mønter, der blev fundet i samme rum som lampen, tyder på, at rummet var i brug ca. 37 f.Kr. – 68 e.Kr. Den tredje lampe, som er en støbt lampe, dateres til den byzantinske periode (ca. 485 – 750 e.Kr.) og er fundet i stort omfang, både med og uden inskriptioner, i hele den sydlige del af Levanten. Ved Bet Shean fandt man f.eks. fire lamper af denne type i hel stand foruden 43 delvise og næsten hele eksemplarer. Denne lampe, der også kaldes ”tøffel-lampe”, har ved siden af tuden et mønster, der viser sig at være enten en palmegren eller en lysestage (se fig. 3). Volontør David Lawless fandt denne lampe i 2012 på selve klippegrunden ved ydermuren på østsiden af et kloster. Placeringen helt nede på klippegrunden peger på, at klosteret blev bygget en gang mellem 5. og 8. årh. e.Kr. Ifølge møntfund er det dog muligt, at dateringen ligger nærmere sidste del af det 4. årh. Den sidste lampe er også støbt og dateres til den islamiske periode 8. – 9. årh. Selv om det ikke kan siges med sikkerhed, synes lampens gulbrune støbning at have et strejf af bordeauxfarve (se fig. 4). De lærde er tilbøjelige til at datere den til kort efter jordskælvet i 749. Denne lampe blev fundet af en af de lokale arbejdere i december 2012, da han arbejdede på vestsiden af klosteret. Disse rum blev måske bygget til efter det ødelæggende jordskælv. Interessant er det, at denne lampe passer sammen med dem fra Khirbet el-Mafjar nær Jeriko, der også dateres til en periode efter jordskælvet. Lamperne fra Khirbet el-Maqatir er blandt de få stykker lertøj fra udgravningen på Khirbet el-Maqatir. Alligevel tegner de et klart billede af den senere bebyggelse på dette sted. Længe efter at Josvas Aj blev ødelagt, vendte folk tilbage til stedet og forvandlede det til et blomstrende samfund fra den hasmonæiske periode, indtil det blev forladt i 68-69 e.Kr. Mere end tre århundreder senere vendte byzantinerne tilbage og byggede en kirke, uden tvivl for at mindes vigtige begivenheder i GTs historie. Kirken/klosteret blev stående i mere end 400 år, skønt det ifølge møntfund blot synes at have været i brug i 150-175 år (fra ca. sidst i det 4. årh. til midten af det 6. årh.). Med tak kan vi sige, at de efterladte lamper, stadigvæk ”oplyser” os, så vi kan datere forløbet af de fortløbende perioder i Khirbet el-Maqatirs historie.


Paulus, afbildet i denne mosaik fra Vatikanet, beretter i et gådefuldt vers, at han ”drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus.” (Gal 1,17). Det Arabien, Paulus opholdt sig i en kort tid omkring 33 e.Kr., var sandsynligvis et nabatæisk område i det moderne Jordan - også kaldet ”Nabatæernes Arabien”. Nogle forskere hævder, at Paulus’ rejse var en retræte til ørkenen for at reflektere over sin nye mission efter sin omvendelse. Men Paulus’ pludselige afgang fra Arabien og hans flugt fra de nabatæiske myndigheder i Damaskus tre år senere tyder på, at han i Arabien må have gjort noget, der fornærmede nabatæerne.

RETRÆTE eller MISSIONSFREMSTØD – hvad lavede Paulus i ”Arabien”? Af Jerome Murphy-O’Connor, tidl. professor ved Ecole Biblique, Jerusalem

Få moderne fortolkere af Paulus har forsøgt sig med at lokalisere ”Arabien” og endnu færre med at give en forklaring på, hvorfor Paulus tog på denne rejse, ud over en løs formodning om behovet for eftertanke oven på den dramatiske omvendelse på vejen til Damaskus. Men Paulus tog altså på en tidlig rejse mod øst til Arabien, og vi skal nu undersøge, hvor denne rejse gik hen, og om muligt, hvorfor Paulus tog på den.

I Galaterbrevets første kapitel nævner Paulus, at han efter sin omvendelse drog til Arabien. Det er ofte foreslået, at Paulus med denne rejse søgte ud i ødemarken på retræte efter sin pludselige omvendel-

ARABIEN VAR NABATÆERNES OMRÅDE SYDØST FOR JUDÆA

TEL 2015/3 | Selskab for Bibelsk Arkæologi

se. Men med en ny læsning af de sparsomme kilder foreslår artiklens forfatter, at Paulus i stedet drog

Først må vi stille spørgsmålet: Hvor var Arabien? Den græske geograf Strabon (cirka 64 f.Kr.–23 e.Kr.) omtaler et område ved navn ”Arabia Felix” (Det lykkelige Arabien), der inkluderer den arabiske halvø, afgrænset af Det røde Hav i syd/vest og Den persiske Golf i nord/øst. Det er altså meget lig vores nutidige forståelse af Arabien. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan en jøde på Jesu tid i Israel ville have forstået stednavnet ”Arabien”. Her får vi hjælp af den jødiske historiker fra det første århundrede, Josefus, der giver et meget præcist svar: Arabien kunne ses mod øst fra et tårn i Jerusalem. Mere præcist grænsede det op til herodiansk territorium og løb

på en dristig rejse for at begynde sit livs mission: at fortælle hedninger om Jesus.

PAULUS’ GLEMTE REJSE MOD ØST Der er blevet skrevet meget om Paulus’ missionsrejser mod vest. Men næsten intet er blevet fortalt om hans tur til Arabien. Det er ikke så sært; den er knapt nok nævnt, nærmest kun i en sidebemærkning i Gal 1,17: ”... men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus.”

8


På kortet ses, hvor det nabatæiske rige lå i forhold til Israel, Hauran og Moab, og hvordan nabatæernes karavanerute fra Petra løb ud til Gaza.

langs den romerske provins Syriens sydlige grænse. Petra var Arabiens kongesæde, deraf navnet ”Arabisk Petra” eller ”Arabien tilhørende Petra”. Denne bjergomkransede by var imidlertid hovedstad og hovedby for nabatæerne, deraf endnu et navn, ”nabatæernes Arabien”. Dette og andre geografiske markører antyder klart, at da Paulus, jøden fra det første århundrede, tog til ”Arabien”, så mente han nabatæisk territorium, d.v.s. det moderne Jordan. På det tidspunkt, omkring 33 e.Kr. strakte dette område øst for Jordanfloden sig fra Hauran, ned gennem Moab og Edom, og bredte sig ud på begge sider af Aqababugten. De nabatæiske konger havde hovedsæde i Petra og tjente store penge på monopol på handelsruterne gennem den arabiske ørken, hvor der til stadighed fragtedes østlige varer til det altid sultne Rom. STUDIE- OG RETRÆTEOPHOLD ELLER MISSIONSREJSE? Men hvorfor tog Paulus til Arabien? Mange har foreslået, at han søgte et roligt sted til refleksion og studier. Som det gøres klart i konteksten i Galaterbrevet, var loven ikke længere den centrale magt i Paulus’ liv; fra nu

af ville han hellige sig Kristus. For at vænne sig til en forandring af en sådan størrelsesorden, havde han brug for tid og ro. Men denne antagelse er ikke tilstrækkelig som forklaring på, hvad der dernæst skete. Paulus må have gjort noget, der tiltrak sig opmærksomhed

9

www.bibelskarkaeologi.dk | TEL 2015/3

Under nabatæernes konge Aretas IV (9 f.Kr.–40 e.Kr.) opførtes et teater i Petra, som senere blev udvidet af romerne til at kunne rumme 6-7000 tilskuere. I baggrunden ses rester af ældre klippegrave, hvor fronten er hugget bort. © BiblePlaces.com.

og ophidsede nabatæerne. Ikke blot var han nødt til at vende tilbage til Damaskus; den nabatæiske kong Aretas forfulgte ham også i Damaskus for at tage ham til fange. Det endte med, at Paulus måtte flygte ud af den by også, og han undslap kun med nød og næppe i en flettet kurv (2 Kor 11,32-33, jf. Gal 1,17-18). (Det må bemærkes, at mens 2 Kor 11,32-33 siger, at Paulus’ flugt fra Damaskus skyldes Aretas, har parallelberetningen i ApG 9,23-25 et andet perspektiv og angiver jødernes forfølgelse som årsag. red). Vi kan altså konstatere, at Paulus havde pådraget sig selveste kongen af Petras opmærksomhed. Den mest sandsynlige forklaring er, at Paulus forsøgte at omvende nabatæere i Arabien. Han forstod tydeligvis sin omvendelse på den måde, at han nu havde fået som opgave at forkynde evangeliet om Jesus Kristus. Sådan som vi i øvrigt kender Paulus, vil det også være karakteristisk for ham at begynde på denne opgave, så snart det var muligt.


Alt, hvad han skulle gøre, var at give en ordre til Syriens guvernør, der havde fire legioner til sin rådighed. PAULUS MISSIONEREDE I FJENDELAND Mens den nabatæiske konge anspændt ventede på, at noget skulle ske, var hans holdning til jøderne absolut alt andet end venlig. Da Paulus ankom omkring år 33 e.Kr., var det næppe et gunstigt tidspunkt for en jøde at forsøge at udbrede en lære, der for en udenforstående ikke var andet end en ny variant af jødedommen. De nabatæere, der var genstand for Paulus’ missionsarbejde, må have troet, at han forsøgte at infiltrere, splitte og svække dem. Hvad der forekom at være en opfordring til forræderi, har uden tvivl fremkaldt en øjeblikkelig og voldsom reaktion fra det nabatæiske styre. Paulus undslap dog til Damaskus. Han blev åbenbart betragtet som så farlig, at den nabatæiske konge tre år senere stadig forfulgte ham dér. Denne rekonstruktion er måske ikke den eneste mulige, men den udnytter og kombinerer de sparsomme data, der er til rådighed. Hvor langt var Paulus’ ophold i nabatæernes Arabien? Hans tavshed omkring varigheden antyder, at det var meget kort. I modsætning hertil opregner Paulus sine to uger i Jerusalem og sine tre år i Damaskus (Gal 1,18). Paulus’ impulsive rejse til Arabien antyder imidlertid, at han fra begyndelsen var overbevist om, at hans missionskald var rettet mod hedningerne (ikke-jøderne).

Tre år efter sit ophold i Arabien må Paulus flygte fra Damaskus ved at lade sig fire ned langs bymuren i en kurv, fordi han jagtes af Kong Aretas’ folk. Billedet her er taget mellem 1910 og 1920. © Library of Congress, LC-matpc-07576/www.LifeintheHolyLand.com.

TEL 2015/3 | Selskab for Bibelsk Arkæologi

NABATÆERNE OG JØDERNE HAVDE GENTAGNE OPGØR For at forstå den voldsomme nabatæiske reaktion, må vi betragte nabatæernes stormfulde forhold til jøderne på dette tidspunkt. Selvom Herodes den Stores mor kom fra en fremtrædende nabatæisk familie, kæmpede han senere mod nabatæerne i en krig, som han først vandt efter at have lidt store tab. Til gengæld stillede nabatæerne ivrigt hjælpetropper til rådighed for at støtte Syriens romerske guvernør i brutalt at undertrykke den jødiske opstand, der fulgte Herodes’ død. For at lægge en dæmper på det spændte forhold mellem de to folk, giftede en af Herodes’ sønner (Herodes Antipas) sig med datteren af den nabatæiske konge (Aretas IV). Omkring år 23 e.Kr. lod han sig dog skille fra hende for at gifte sig med Herodias. Herodias var oprindeligt gift med Herodes Antipas’ halvbror, Filip. (Johannes døber kritiserede dette ægteskab med det resultat, at han blev fængslet og dernæst halshugget. Både Josefus og evangelierne refererer dette, Matt 14,3-12; Mark 6,17-29; Luk 3,19-20; Ant 18,116-119). Den nabatæiske konge brugte en omstridt grænse som undskyldning og angreb i 36 e.Kr. Galilæa for derved at hævne krænkelsen af sin datter. Den nabatæiske konge vidste af erfaring, at Rom ikke havde megen tålmodighed med krigshandlinger mellem de lydkonger, der bevogtede imperiets østlige grænse. Han havde derfor al grund til at føle ængstelse, ikke kun angående den jødiske reaktion, men også angående romernes reaktion på hans angreb på Galilæa. Den romerske kejser var fuldt ud i stand til at reagere hurtigt og beslutsomt.

Dette kort illustrerer, hvor udstrakt det nabatæiske rige var i sammenligning med f.eks. Herodes Antipas’ fyrstendømme i Galilæa og Peræa (øst for Jordanfloden). Selvom det nabatæiske rige i hovedsagen bestod af ørken, blomstrede det pga. de karavaneruter, nabatæerne havde kontrol over.

10


NYHED

GORDONS GOLGATA HAR TABT NÆSEN

Mange protestantiske pilgrimme skønner meget på Gravhaven i Jerusalem for den smukke ramme, den giver til ro og eftertænksomhed. Enkelte vil også gerne tro på general Charles Gordons teori om, at det var her, det virkelige Golgata lå - en teori han satte i søen oven på sit besøg i 1883, fordi et fremspring i klippevæggen mellem to huler med lidt god vilje kunne ligne et kranium (Golgata betyder hovedskal). Men nu er ”næsen” på kraniet faldet af ved et stenskred. Roen og skønheden i Gravhaven har vi dog stadigvæk. Læs mere her: http://kortlink.dk/gstc.

Gordons Golgata før og efter den ved et stenskred tabte ”næsen”. Fotos: © www.bibleplaces.com.

NYHED

FILISTRENES GAT

Denne sommers udgravninger af den store filisterby Gat (tell es-Safi) har afsløret en stor del af en bymur, som beskyttede den nedre by, og en stor byport i denne mur. Muren kan dateres til det 9. årh. f.Kr., og meget tyder på, at den blev ødelagt omkring 830 f.Kr. af aramæerkongen Hazael (sml. 2 Kong 12,18). Det nye fund har afsløret en af de største byporte, der nogensinde er frilagt i Israel. Gat var en meget stor og fremtrædende filisterby på Davids og Salomos tid. Forskere har længe ment, at den nedre by i Gat ikke var befæstet, men lå ubeskyttet uden for bymuren, og at Gat var en ubetydelig by efter år 930 f.Kr. Denne sommers fund har vist, at disse teorier ikke er holdbare. Læs mere her: kortlink.dk/h8a2.

Jeg læser TEL

Jeg læser TEL, fordi bladet kaster et afgørende lys på det land og folk, hvor de bibelske beretninger er blevet til. Jeg har ofte fået nyt lys på mange detaljer, indsigt i tekster, jeg troede, jeg kendte til bunds, og megen god inspiration til bibellæsning og forberedelse af prædikener. Så hvert nyt nummer af TEL bliver slugt med hud og hår.

Jeg læser TEL med stor interesse, fordi artiklerne ofte styrker min tillid til Bibelen som troværdig historisk kilde, og fordi jeg i TEL finder rigtig meget, som kan gøre min bibelundervisning for de unge mere spændende - og de unge elsker det! Alle bibelundervisere bør læse TEL!

Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibel-Institut

Johnny Oslo Tidemand, Børne- og Ungdomsmedarbejder, Lindehøj Kirke

SBA’s 25 års jubilæum

SBA’s 25 års jubilæum 11

www.bibelskarkaeologi.dk | TEL 2015/3

Jeg læser TEL


2 Mos 20,15-17

Arkæologisk og historisk sidelys på Bibelen

Du må ikke STJÆLE …

men gerne dele

Et læsset æsel i Seleukia ved Antiokia (ApG 13,4). I traditionelt landbrug var og er æslet afgørende som transportdyr. Foto: Ferell Jenkins.

Af Ferrell Jenkins, rejseguide

konkret og nævner æsler og okser.

”Du må ikke stjæle. Du må ikke vidne falsk mod din næste. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.” (2 Mos 20,15-17, jf. Rom 13,9) De ti bud, der blev givet til Israel, var ganske klare, når det gælder hvilken indstilling, man skal møde andres ejendom med. Begær får et menneske til at række ud efter næstens hustru eller ejendom. Når man ikke måtte begære eller stjæle næstens æsel eller okse, hænger det sammen med, at de var hans redskaber til at skaffe indkomst. Hvordan skulle han kunne arbejde uden æsel eller okse?

Hvad er baggrunden for det, og hvad

ET PAR NUTIDIGE ”OKSER”

svarer det til i dag?

Det er muligt, at ingen af mine læsere ejer et æsel eller en okse, men sagen er klar: Du må ikke tage det, der tilhører en anden person. Da jeg underviste, måtte jeg nogle få gange beskæftige mig med dette problem. Når en studerende afleverer en opgave eller rapport, der er skrevet af en anden, så stjæler vedkommende en andens arbejde under foregivende af, at det er hans eller hendes eget arbejde. Det hænder, at en studerende skeler til og tager ansvaret for et svar, som en anden person i virkeligheden har givet. Det er at stjæle. Der findes sådan noget som intellektuel ejendom. Den engelske

Nutidens love har udviklet sig over tid, men langt de fleste love indeholder paragraffer, der skal beskytte den private ejendomsret. Det gælder også Moseloven, der bliver meget

TEL 2015/3 | Selskab for Bibelsk Arkæologi

HVORFOR MÅ MAN IKKE STJÆLE EN OKSE?

12


regering har beskrevet intellektuel ejendom som ”de ord du har skrevet”. Det inkluderer ”ting du skriver, laver eller producerer”. Det kan f.eks. være fotografier. En studerende fortalte mig en gang, at der var en student på universitetet, der ville lave en CD med ti af dine favoritsange for 1 $ pr. sang. Hvad hvis en person bogstaveligt ofrer tusinder af dollars på at købe udstyr eller foretager en lang rejse for at tage fotos. Ville det være i orden at tage den ejendom og lade som om, det var dine egne fotos? For nogle år siden var der en ung mand, der uden min tilladelse kopierede nogle af mine fotos og lagde dem på sin egen hjemmeside. Han beskar dem, så han fik klippet copyright oplysningen bort, og efterfølgende påstod han, at han ikke var klar over det. Hans hjemmeside blev lukket. Der er strenge love mod den slags ting. De fleste lande, der er med i FN, er også med i World Intellectual Property Organization (WIPO), der udformede relevante traktater i 1996.

Så snart jeg fik fat i den rette virksomhed, blev den ulovlige hjemmeside lukket. HAMMURABIS LOV ER STRENG Endog Hammurabis Lov (han regerede i Babylon 1728-1686 f.Kr. if. Pritchard) indeholder adskillige love, der fastsætter straf for tyveri. I § 8 hedder det: ”Hvis en mand stjæler en okse eller et får eller et æsel eller et svin eller en båd, skal han erstatte det tredive fold, hvis det tilhørte templet eller staten. Hvis det tilhørte en privatperson, skal han give tifold. Hvis tyven ikke har noget at betale med, skal han dræbes”. DELE, IKKE STJÆLE Jeg tror, at de fleste af os er glade, når andre finder vort materiale nyttigt og måske også ønsker at dele det med andre. Men at stjæle en andens ejendom er en anden sag.

Bragt med tilladelse fra ferrelljenkins.wordpress.com. Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen.

Hammurabis Lov, indskrevet på denne berømte stele, er en af de ældst kendte nedskrevne love. Den stammer fra det 18. årh. f.Kr. Ved en overfladisk læsning har Hammurabis Lov store ligheder med Moseloven, men ved nærmere læsning viser der sig også store forskelle, hvor Moseloven i højere grad beskytter også de svage i samfundet. Se mere i TEL 2012/4.

13

www.bibelskarkaeologi.dk | TEL 2015/3

Okser spændt for en lille vogn nær bjerget Ararat i Tyrkiet. I traditionelt landbrug er oksen krumtappen i markarbejdet, som traktoren er det i moderne landbrug. Foto: Ferell Jenkins.


NYHED

EN HILSEN FRA FARAO SHISHAK

NYHED

Det øde sted Khirbat Hamra Ifdan, der ligger i Jordan sydøst for Dødehavet, er et gammelt kobberudvindingssted, hvor man siden 4000 f.Kr. har brudt kobbermalm og smeltet den i åbne smelteovne. Her har man fundet en skarabæ, som bærer navnetrækkene fra farao Shishak (945-924 f.Kr.). Skarabæen skal kædes sammen med Shishaks felttog op i Juda og Israel 5 år efter kong Salomos død, ca. Skarabæen med farao Shishaks navnetræk. Ordet ”skarabæ” betyder 924 f.Kr. (1 Kong 14,25-26). ”bille”, og en skarabæ er en egyptisk lykkeamulet med den regerende faraos Den viser, at faraos styrker navn under bunden. © University of nåede helt over til Edom. California, San Diego. Den viser endvidere, at en omfattende kobberproduktion var i gang her allerede i det 10. årh. f.Kr., fordi det tykke lag af slagge, som skarabæen lå i, nu kan dateres til 950-920 f.Kr. Endelig peger skarabæen på, at Edom var en stat allerede på Davids og Salomos tid, hvilket forskerne hidtil har betvivlet. For 10 år siden undersøgte forskere et andet kobberudvindingssted i nærheden (Kh. Feinan) og konkluderede, at det nåede sit industrielle højdepunkt i det 10. årh. f.Kr. Det nye fund fra Khirbat Hamra Ifdan bekræfter disse resultater. Edom var en udviklet stat allerede på Davids tid, sådan som GT også antyder. Læs mere her: kortlink.dk/h89y.

TEL 2015/3 | Selskab for Bibelsk Arkæologi

NYHED

KHIRBET EL-MAQATIR

En af de store udgravninger i Israel i disse år er Associates of Biblical Research’s (ABR) udgravninger af Khirbet el-Maqatir, som ligger inde på Vestbredden, 12 km nord for Jerusalem (det bibelske Aj?). Udgravningerne i år gav meget vigtige fund fra den by, som lå der i senbronzealderen (1550-1400 f.Kr.). I år blev der igen fundet en egyptisk skarabæ (nu er der fundet tre i alt). Desuden afdækkede man et tykt lag aske et sted inden for byen. Dette tykke askelag indeholdt potteskår, som kan dateres til perioden 1600-1400 f.Kr. Det giver arkæologerne et stærkt signal om, at denne by blev brændt fuldstændig ned omkr. 1400 f.Kr. Det er Josvas tid. Branden har været omfattende, og den er sporet andre steder på ruinhøjen. Efter den omfattende brand lå stedet øde hen i flere generationer. Omkr. 1200 f.Kr. byggede israelitterne en lille landsby på stedet. Her afdækkede man i år flere rum og huse fra denne landsby i Dommertiden. Fra Ny Testamentes tid fandt man også i år mange mønter og en del stentøj til rituelt brug. Det var en typisk jødisk landsby med stor fokus på renhed. Udgraverne spørger, om landsbyen på Jesu tid kan være byen Efraim, som er omtalt i Joh 11,54. Læs mere her: kortlink.dk/h89z.

NYHED

ISRAEL PLAGES AF GRAVRØVERIER OG ILLEGALE UDGRAVNINGER

Det seneste år har været et hårdt år for verdens kulturarv i de mellemøstlige lande. Igen og igen har vi måbende været vidner til ødelæggelse af uerstattelige genstande ikke mindst i Syrien og Irak. Israel går dog heller ikke ram forbi, Som et månelandskab med kratere ligger en gammel gravplads ved sydøstenden af Dødehavet når det gælder ødeefter, at gravrøvere har plyndret de jødiske og læggelsen af vores nabatæiske grave for gravsten og genstande. © Biblical Archaeological Review 2015. fælles fortid. Enten oplever landet i øjeblikket en bølge af gravrøverier og illegale udgravninger, eller også har det israelske politi optrappet sin indsats for at fange forbryderne. I alle fald er der de seneste måneder fanget tyve på fersk gerning - med lommerne fulde af antikke mønter og andre genstande - lige fra Det døde Hav over Vestbredden til det vestlige Israel.

KORTE NYHEDER

EIN GEDI-STRAND LUKKER Mange turister har gennem årene benyttet den gratis strand ved Ein Gedi, når der skulle bades i Det døde Hav. Desværre har myndighederne netop måttet lukke den pga. den faldende vandstand i havet, der efterlader undergrunden usikker med store synkehuller til følge. Fremover kan man kun bade ved betalte strande. Læs mere her: kortlink.dk/h7b7. NYT BESØGSCENTER I DAVIDSBYEN GODKENDT Udgravningerne syd for Jerusalems bymur i Davidsbyen har mange gange bragt sindene i kog med sammenstød til følge mellem de palæstinensiske indbyggere og de jødiske, national-religiøse grupper, der skaffer penge til udgravningerne og besøgsbygningerne. Sidstnævnte har netop vundet en stor sejr og fået godkendt endnu et besøgscenter mellem Jerusalems bymur ved Møgporten og den øverste del af Davidsbyen. Læs mere her: kortlink.dk/h7ba.

14


MAGASINTILBUD

GIV ET SMUKT PORTRÆT – den helt personlige gave !

Køb et sæt af de fleste numre af TEL (ca. 50 numre) Kun

250 kr.

Håndtegnede portrætter udføres fra fotos og leveres færdigmonteret med passepartout i enkel, klassisk aluramme. Kontakt freehand.dk !

+ forsendelse

Skriv til: hh@bibelskarkaeologi.dk

Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

Oplev Bibelens land Tag på egen hånd til Israel, og oplev netop det du ønsker. Kontakt os for bestilling af fly, hotel eller billeje.

www.felixrejser.dk fxr@felixrejser.dk

www.bibelskarkaeologi.dk | TEL 2015/3

15


Todd Bolen, www.lifeintheholyland.com 1: American Colony & Eric Matson Collection: Pris: ca. 720 kr. 2: Enkeltsamlinger: Pris ca. 110-250 kr. Kan købes via ovenstående link.

Man skal ikke have rejst ret mange år i Israel for at bemærke, hvor hastigt landet er under forandring. Som i alle andre industrialiserede lande bygges der veje og huse på livet løs. Det kræver år for år lidt mere fantasi at fornemme, hvordan landet så ud på Bibelens tid. Netop det gør Todd Bolens arbejde med fotos, der er taget i en nu svunden tid, til lidt af en opdagelsesrejse. For TEL-læsere vil Todd Bolens mange nutidige billeder være velkendte, mærket med www.bibleplaces.com. Med sine nye samlinger tager Todd os tilbage i tiden med billeder, illustra-

Dette gamle foto af Robinsons bue på Vestmuren til Tempelpladsen viser, hvordan jorden engang nåede helt op til buen. Efter udgravningerne i 1969-76 er hele muren nedenunder frilagt.

tionstegninger og kort, der er taget eller lavet i perioden fra ca. 1880 og frem til 1960’erne. Der er tale om flere samlinger, der kan købes enkeltvis eller samlet. Et godt sted at starte er med ”American Colony & Eric Matson Collection”, der består af ca. 4300 fotos taget af personer tilknyttet det kristne fællesskab omkring det nuværende American Colony Hotel, der i sin tid blev ledet af Anna Spafford (kendt fra Selma Lagerlöfs Jerusalem). Værdien af denne samling ligger i, at den gennem billeder tager os med til en nu svunden tid og i smukke sort-hvid-fotos viser f.eks.: (a) Traditionelle billeder af landmandsliv, kvindearbejde, bryllupper, syge og fattige; (b) steder før de blev udgravet, som Kapernaum, Grædemuren før den nuværende åbne plaza, udgravnin-

gerne ved sydmuren; (c) steder man ikke kan besøge i dag, som Salomos Stalde og Den Gyldne Port set indefra; (d) landskaber fri for moderne bebyggelse, som f.eks. rundt om Jerusalem. Dertil kommer, at Todd Bolen i samarbejde med Tom Powers har gjort et fantastisk arbejde for at indføje historiske og arkæologiske noter til billederne. De er sorteret geografisk og tematisk, og til hver gruppe er der udarbejdet en powerpoint med bunker af historiske noter. Det er lige ved, at disse historiske noter er prisen værd i sig selv, og de forvandler billederne til en levende Israelguide. Kort og godt: Disse historiske billedsamlinger er til den Israelsinteresserede eller Israelsrejsende, der gerne vil et spadestik dybere og lære mere om en nu svunden tid i Israel. Morten Hørning Jensen

En gruppe af spedalske tigger om almisser.

En gruppe kvinder henter vand ved brønden.

Tel2015-3  
Tel2015-3  
Advertisement