__MAIN_TEXT__

Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

nr. 3 | oktober 2014 | 25. årgang

ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

Cæsarea Filippi Israels nordlige tempelparadis, hvor Jesus talte om sin kirke

9

3 Cæsarea Filippi var det nordlige Israels tempelparadis Serveret på et sølvfad – Johannes Døber mistede hovedet for at sige sandheden

16

Nye arkæologiske udgravninger bringer Israels værste krig til live


BOGANMELDELSE Jerusalem Redigeret af Michael Bach Henriksen og Kasper Bro Larsen Aarhus Universitetsforlag Pris: 249,95 kr. Aarhus Universitetsforlag har lanceret en rejsebogsserie, Vide Verden, hvor forskellige personer bidrager ved at skrive om præcis den side af bogens rejsemål, de har et specielt kendskab til. Der er altså ikke tale om en traditionel rejsebog, der giver bustider, valutainformationer osv. Derimod får man en række pointerede og kvalificerede essays, der tager læseren et skridt videre end i gængse rejsebøger. F.eks. tager Kasper Bro-Larsen os med ned ad Oliebjergets pilgrimsvej til Gravkirken i et velskrevet essay med mange fine, små notitser om ting, man ikke vil få at vide i en traditionel guidebog. Heidi Laura gennemgår ortodokse jøders hovedbeklædning, der måske ved første øjesyn ser nogenlunde ens ud, men hvor detaljerne afslører forskellene. Steffen Jensen gennemgår Jerusalems forskellige kvarterer. Søren Holst skriver om Jerusalems arkæologi. Naser Khader om den grønne linje og livet bag sikkerhedsmuren. Martin Krasnik om sit livslange forhold til Jerusalem som sin anden hjemby. Allan Sørensen om Jerusalems ungdom og Herbert Pundik om Jerusalems dybe delthed. Selvom jeg ikke er enig i alle detaljer, fik jeg meget ud af at læse denne bog, der anbefales til den erfarne Israelsrejsende, der gerne vil udfordres og vide mere, end man kan få i en traditionel guidebog.

Morten Hørning Jensen

Magasintilbud Køb et sæt af tidligere numre af TEL (ca. 50 numre) Kun

250 kr.

+ forsendelse

Skriv til: hh@bibelskarkaeologi.dk

Selskab for Bibelsk Arkæologi Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Tlf.:7586 1748 E-mail:info@bibelskarkaeologi.dk Internet:www.bibelskarkaeologi.dk Bank:Sydbank konto 7920-1014 846 Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Jørgen Bækgaard Thomsen (red. sekr.), Carsten Vang. Forsidefoto: Klippen i Cæsarea Filippi med Pans grotte. I forgrunden en af Jordanflodens kilder. Foto: Hartvig Wagner.

Hvad betyder TEL? Bladet TEL har sit navn efter de ruinhøje fra oldtiden, der rummer lag på lag af bebyggelse. ”TEL” er den arkæologiske betegnelse for ”ruinhøj”. Links i TEL: Links til artiklerne er samlet på www.bibelskarkaeologi.dk under ”Kvartalsmagasinet TEL”. Layout: Freehand.dk, Herning Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. Abonnementspris: Årsabonnement koster kr. 185 (for unge under 26 år kr. 135), som opkræves via PBS først på året. Abonnement tegnes via www.bibelskarkaeologi.dk.

Selskabets bestyrelse: Lektor, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør og formand), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Overlæge Vagn Juul Jensen (næstformand), tlf.: 7512 9021 · vjj@bibelskarkaeologi.dk Grafisk designer Ben Haman Jensen (webmaster), tlf.: 2263 0321 · bhj@bibelskarkaeologi.dk Stud.theol. Michael Agerbo Mørch, tlf.: 2825 3219 · mam@bibelskarkaeologi.dk Ekstern kasserer: Hans Hansen, tlf.: 7586 1748 · hh@bibelskarkaeologi.dk Støt SBA’s arbejde økonomisk Du kan støtte SBA’s arbejde økonomisk ved at indbetale en gave på bankkonto: 7920-1014 846. Tak!

Adresseændring meldes til info@bibelskarkaeologi.dk. ISSN 0905 - 5827

2 TEL 2014/3

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Klippen i Cæsarea Filippi med Pans grotte set fra parkeringspladsen. Foto: Hartvig Wagner.

Cæsarea Filippi var det nordlige Israels

tempelparadis Blandt templer til kejseren og Pan forudsagde Jesus sin kirke

Af Hartvig Wagner, pastor emeritus og medlem af TELs redaktion

I evangelierne fortælles ofte, hvor en bestemt begivenhed har fundet sted. I nogle tilfælde viser det sig, at det næppe er tilfældigt. Der kan være en sammenhæng mellem lokaliteten og den handling, som udspiller sig netop dér. I Matthæusevangeliet kap. 16 berettes om apostlen Peters bekendelse. Jesus spørger sine disciple: ”Men I, hvem siger I, at jeg er?” Peter svarer: ”Du er Kristus, den levende Guds søn.” Både Matthæus og Markus siger, at det skete i området ved Cæsarea Filippi ved foden af Hermonbjerget få km syd for grænsen til Libanon. Hvorfor netop her? www.bibelskarkaeologi.dk

3 TEL 2014/3


CÆSAREA FILIPPI HAR FLERE NAVNE Siden oldtiden og frem til i dag er Cæsarea Filippi bedre kendt under navnet Paneas/Banias. Før 1967 lå stedet i Syrien tæt på grænsen til Israel, og det er nu blevet et yndet udflugtsmål, besøgt af mange turister. Stedet er opkaldt efter den græske fløjtespillende hyrdegud Pan. Det oprindelige græske navn Paneas er på arabisk blevet til Banias. Ved foden af en stejl klippevæg findes en dyb grotte, og i forbindelse med den var der på Jesu tid en helligdom indviet til guden Pan. Lidt til højre for grotten udspringer en af Jordanflodens kilder, hvis vand holder området frodigt og grønt selv i tørre somre. KENDT FRA GT Den frodige natur på stedet skabte i gammeltestamentlig tid grobund for dyrkning af den kana’anæiske frugtbarhedsguddom Ba’al. Der er derfor gode grunde til

at identificere Banias med stednavnene Ba’al-Gad og Ba’al-Hermon (Jos 11,17; Dom 3,3; 1 Krøn 5,23). Med Alexander den Stores erobringer mod øst i begyndelsen af 300-tallet f.Kr. er den hellenistiske kultur rykket ind og dermed også den græske gud Pan, der vogter mark og skov og bjerge med får og hyrder. Den græske indflydelse blev yderligere styrket, da den syriske magthaver Antiokus III overvandt den tidligere egyptiske magthaver over området Ptolemæus V i et afgørende slag netop ved Banias i år 198 f.Kr. HERODES DEN STORE OG HANS SLÆGT I år 20 f.Kr. besøgte kejser Augustus området og overdrog det til kong Herodes den Store. Da denne havde fulgt kejseren til havnen i Cæsarea, gik han i gang med at bygge et pragtfuldt tempel til ære for Augustus på klippen i Banias. Det beretter historieskriveren Josefus.

Ved sin død i år 4 f.Kr. testamenterede Herodes store områder nordøst for Genesaret Sø til sønnen Filip. Han udvidede kultstedet og grundlagde en by i græsk-romersk stil og gjorde den til sin hovedstad. Til ære for kejseren gav han den navnet Cæsarea. For at skelne den fra Cæsarea ved Havet føjede han sit eget navn til og kaldte byen Cæsarea Filippi. Filip var en mild, retfærdig og fredelig fyrste og regerede i 37 år. Han døde barnløs, og hans område blev derefter midlertidigt lagt under den romerske legat i Syrien. I år 37 e.Kr. overdrog kejser Caligula Filips område til dennes nevø Herodes Agrippa I og gav ham kongetitel. Efter hans voldsomme død (ApG 12,21-23, se TEL 2013/3) kom riget igen under romersk styre, indtil Agrippas søn blev gammel nok til at overtage faderens trone som kong Agrippa II (53-ca. 93 e.Kr.). Det var over for ham, Paulus forsvarede sig som fange i Cæsarea ved Havet (ApG 25,13-26,32).

Bag figentræet i udspring ses Pans grotte. Til højre ses en kunstig hule og over denne en indhugget niche til et gudebillede. Foto: Hartvig Wagner.

4 TEL 2014/3

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Regenter i Banias

På en tange i Cæsarea ved Havet ses ruinerne af kongepaladset, hvor Paulus kan have forsvaret sig over for kong Agrippa II (ApG 25,1326,32). Foto: Hartvig Wagner.

ET KEJSERTEMPEL ER NU FUNDET I OMRIT 20-4 f.Kr. – Herodes den Store Kejser Augustus udvider Herodes’ rige, så det også omfatter Banias og landene nord og øst for Genesaret Sø. Herodes var vasalkonge over Judæa siden 37 f.Kr. 4 f.Kr.-34. e.Kr. – Filip Efter Herodes’ død blev hans kongedømme delt mellem hans tre sønner Arkelaus, Antipas og Filip. Filip fik tildelt

I sommeren 1998 hærgede en brand et stort område 4,5 km sydvest for Banias kaldet Omrit. Den amerikanske arkæolog John Overman og hans stab gav sig til at undersøge arealet. Man fandt da velbevarede rester af et typisk romersk tempel og en romersk søjlegade nord for tempelruinen. Det viste sig ved nærmere undersøgelse, at templet var bygget i to faser. Den første, som målte 25,22 x 13,16 m, daterede man til Herodes den Stores tid. En trappe førte op til fire søjler ved indgangen til templet.

Banias og den omgivende region med titel som tetrark = fjerdingsfyrste, vasalfyrste. 34-37 e.Kr. – Den romerske legat i Syrien 37-44 e.Kr. – Herodes Agrippa I Filips nevø. I NT kaldet Herodes (ApG 12,1.19). Får kongetitel af kejser Caligula. 44-53 e.Kr. – Under romersk prokurator 53-93 e.Kr. – Agrippa II Havde kongetitel. Levede sammen med sin halvsøster Berenike (ApG 25,13-26,32). Ændrede hovedstadens navn fra Cæsarea Filippi til Neronias til ære for kejser Nero. Efter Agrippas død blev byen en del af den romerske provins Syrien og mistede sin betydning. Tempelruinen i Omrit 4,5 km sydvest for Cæsarea Filippi. Foto: Hartvig Wagner.

www.bibelskarkaeologi.dk

5 TEL 2014/3


I anden fase er templet blevet udvidet og omgivet af 26 søjler. Det er antagelig sket under kejser Trajan (98 - 117 e.Kr.). John Overman og med ham en række andre arkæologer mener, at man med første fase står over for det tempel, som Herodes den Store ifølge Josefus byggede til ære for kejser Augustus. Som støtte for den antagelse anføres, at templet i Omrit nøje svarer til de Augustustempler, Herodes opførte i Cæsarea ved Havet og i Sebaste i Samaria. I sit 5. regeringsår (1-2 e.Kr.) begyndte Filip at præge mønter. En af dem havde et billede af ham selv på forsiden, og på bagsiden et tempel med fire søjler på en høj platform med trapper op til indgangen, ganske svarende til ruinerne af templet i Omrit. Dette billede tages også til indtægt for, at John Overman har fundet Herodes’ Augustustempel beliggende i Omrit. ARGUMENTER FOR KEJSERTEMPEL I BANIAS Andre fastholder dog stadig, at Augustustemplet har stået på eller ved klippen i Banias med henvisning til de to skildringer, vi finder hos Josefus. I 1999 besøgte jeg Banias, hvor professor Vassilios Tzaferis viste mig rundt. Gennem en årrække havde han foretaget vigtige udgravninger

Josefus om Augustustemplet JOSEFUS HAR TO BESKRIVELSER: Da kejseren senere skænkede ham (Herodes) flere landområder, lod han også her opføre et tempel for ham af hvidt marmor tæt ved Jordans kilder. Stedets navn er Paneion. Her hæver en bjergtop sig til en svimlende højde, og ved siden af en kløft ved bjergets fod åbner der sig en dunkel grotte; herinde er der en stejl klippevæg, der fortsætter ned i en umådelig dybde, hvor der er fyldt med stillestående vand, og hvis man sænker noget ned i den for at finde dybden, kan ingen line nå bunden. I udkanten af denne grotte vælder kilderne frem, og nogle mener, at det er her, Jordanfloden begynder. (Den jødiske krig 1.404-406) Da Herodes vendte hjem efter at have ledsaget kejseren til havet, opførte han et meget smukt tempel til ham af hvide sten i Zenodorus’ område nær pladsen, som kaldes Paneion. I bjergene her er der en smuk hule og bagerst i den sænker jorden sig brat til en stejl og utilgængelig dybde, som er fyldt med stille vand, mens der over den er et meget højt bjerg. Bag hulen udspringer Jordanflodens kilder. Det var denne meget berømte plads, Herodes yderligere udsmykkede med templet, som han indviede til kejseren. (De jødiske antikviteter 15.363-364)

på stedet. Lige tv. for Pans grotte pegede han på, hvad man formoder kan være Augustustemplets vestlige mur. Derefter gik vi ad en smal sti op ad klippevæggen

Skiltet i forgrunden oplyser, at man her står foran vestmuren af templet, Herodes den Store byggede til ære for kejser Augustus. Templets bagmur tjente som passage til Pans grotte umiddelbart til højre for billedet. Foto: Hartvig Wagner.

6 TEL 2014/3

ca. 200 m til venstre for Pans grotte. Her så vi en mur bygget op af skråtstillede sten i det såkaldte ”netmønster” (opus retikulatum – af rete = net). Bag muren var en terrasse hugget ud i klippen. Her lå også en søjlestump. Den kendte, nu afdøde arkæolog Ehud Netzer, der har specialiseret sig i Herodes den Stores mange bygningsværker, mener,

Bagsiden af en mønt, der på forsiden har et billede af Filip. Billedet af templet svarer nøje til ruinen i Omrit. Foto: © David Hendin, Guide to Biblical Coins, 5th Edition (2010), optrykt med tilladelse.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Murværk ved Banias i det såkaldte ”netmønster” (opus retikulatum), som er karakteristisk for Herodes den Stores bygningsværker. Professor Ehud Netzer mener derfor, at murværket er rester af Augustustemplet, der i så fald har været synligt på stor afstand, da det har ligget højt på en afsats i klippen. Foto: Hartvig Wagner.

at vi her står ved resterne af Augustustemplet. Han hæfter sig særligt ved det anvendte ”netmønster”, der er specielt for Herodes’ bygningsstil, og ved Josefus’ omtale af templet. Jesus og apostlene har i alt fald været så tæt på Banias og Omrit, at det har kunnet give Jesus god anledning til at stille spørgsmålet om sin person set i forhold til både Pan og kejser Augustus. Og hvad templet i Omrit angår, må man regne med den

mulighed, at det oprindeligt kan være rejst af Filip, i ønsket om at være på højde med sin far som bygmester. JESUS DEBATTERER AFGØRENDE TING I SKYGGEN AF TEMPLERNE De prægtige templer til Pan og kejseren, hvor de så end stod, er baggrund for en meget vigtig hændelse i Jesu liv.

En kirke fra det 4. århundrede fundet I en udgravning lidt syd for parkerings-

I bunden rester af mosaikgulvet med kors, som viser, at kirken er bygget før 427 e.Kr., da kors i gulve blev forbudt. Foto: Hartvig Wagner.

pladsen har professor Vassilios Tzaferis fundet rester af Filips by og ruiner af kirker rejst i byen i byzantinsk tid fra 320 e.Kr. til den arabiske erobring i det 7. årh. Tzaferis viste blandt andet en rest af et mosaikgulv fra en kirke, hvori der fandtes et kors, som kan fortælle om kirkens alder. I år 427 forbød kejser Theodosius II kors i kirkers gulve. Ingen måtte træde på det hellige kors!

www.bibelskarkaeologi.dk

Professor Vassilios Tzaferis ved fundet af rester af Filips by og ruiner af kirker fra byzantinsk tid. Foto: Hartvig Wagner.

7 TEL 2014/3


Markus fortæller, at Jesus og hans disciple drog bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi (8,27). Her havde han mulighed for en tid at unddrage sig sammenstød med de ledende jøder i Jerusalem og Galilæa (jf. 9,30f). Filips område var langt overvejende hedensk. Hvor tæt Jesus og disciplene kom på klippen med Pantemplet og Herodes’ kejsertempel, fremgår ikke af det, Mattæus og Markus beretter. Men Jesus har vidst, hvor han var. Her - hvor naturkræfterne rådede i skikkelse af Pan, og hvor kejserkulten havde sæde i Augustustemplet - var Jesu spørgsmål på sin plads: ”Hvem siger folk, at jeg er?” Ja, hvem er Herre over liv og død? Peter var ikke i tvivl: ”Du er Kristus, den levende Guds søn.” Svaret, han får, er næppe tilfældigt: ”Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den” (Matt 16,18). Jesus har sikkert haft Augustustemplet på klippen i Cæsarea Filippi i tanke, da han gav Peter det løfte. Løftet blev opfyldt. Kejsertemplet er for længst sunket i grus, men Kristi kirke består den dag i dag trods alle anslag.

En skandalehistorie Den romerske historieskriver Suetonius beretter, at Titus under opholdet hos Agrippa - opmuntret af denne - forelskede sig glødende i Agrippas halvsøster Berenike (Suetonius, Titus 7,1). Der var udsigt til bryllup, men det ville være en skandale i Rom, hvis det skulle ende med en jødisk kejserinde. Titus blev da også advaret af sine rådgivere og opgav sit forehavende. Kunne paladset eller nogle af dets rigdomme være en trøstegave til den skuffede prinsesse og hendes ydmygede bror? Når man står i de imponerende ruiner af paladset i Cæsarea Filippi, går tankerne uvilkårligt til Paulus’ foretræde for kong Agrippa og Berenike, da de ”med pomp og pragt” trådte ind i retssalen i Cæsarea ved Havet for at lytte til hans forsvarstale. Her fik Paulus lejlighed til at vidne om Kristus for en konge af rang. Det var jo, hvad Ananias i Damaskus på Guds vegne havde forudsagt (ApG 9,15).

Agrippa II byggede et prægtigt palads i Banias Udgravninger i 1990erne resulterede i et overraskende fund af

til væggen med jernsøm. I det andet århundrede havde Ba-

et stort palads, der strakte sig over 2000 m². Det drejer sig om

nias mistet sin betydning. Næppe nogen ville på det tidspunkt

et af de største bygningsværker i det antikke Israel. Paladset er

kunne have bygget paladset. En mønt dateret 82/83 e.Kr. med

befæstet af en flere meter tyk mur rundt om hele komplekset

Agrippas billede, fundet i ruinerne, sandsynliggjorde, at palad-

med flere massive, runde vagttårne. Smalle indgange fører ind

set er rejst og beboet af ham.

til paladsets underste etage, hvorfra trapper fører op til øverste

Antagelsen bekræftes endvidere af, hvad Josefus beretter.

etage, hvor der er rester af flere anlæg som f.eks. gårdspladser,

Han skriver: ”På den tid byggede Agrippa Cæsarea Filippi større,

haller og en stor basilika.

end det var før, og kaldte det Neronias til ære for (kejser) Nero” (De jødiske antikviteter 20.211). Endvidere: ”Naturens skønhed ved Paneion blev yderligere forøget ved kongelig gavmildhed, da Agrippa udsmykkede stedet med stor bekostning” (Den

jødiske krig 3.514). I ruinerne er der fundet mange kostbare genstande, som sikkert er kommet fra Grækenland og Rom via havnene i Tyrus og Sidon ad handelsvejen til Damaskus, som gik gennem Banias. Man kan så spørge, hvordan Agrippa fik midlerne til udsmykning, byggeri og luksus? Svaret må være, at de kom fra romerne, som Agrippa havde Udsigt over ruinerne af kong Agrippa IIs palads. Th. hvælvede lagerrum. I baggrunden ses klippen med Pans grotte, og på bakketoppen th. i billedet ses korsfarerborgen Nimrud. Foto: Hartvig Wagner.

et godt forhold til. Josefus beretter, at den romerske feltherre og senere kejser Vespasian efter Agrippas indbydelse opholdt sig med hæren 20 dage i ”hans rigt udstyrede hus” under jødernes krig mod Rom (Den jødiske krig 3,443-444). Og da

Fundet kunne ret hurtigt dateres til det første århundrede

feltherren Titus havde erobret Jerusalem år 70 e.Kr., tog han til

e.Kr. Men hvem kunne dog stå bag et så imponerende byg-

Cæsarea Filippi, hvor han opholdt sig nogen tid og lod opføre

ningsværk? Næppe Herodes den Store, som ellers regnes for

skuespil af forskellig slags. Han tog også jødiske krigsfanger

datidens største bygherre. Hans bygninger er karakteristiske

med. 2.500 omkom, nogle blev kastet for vilde dyr eller blev

ved pudsede vægge, bemalet så de ligner vægge af marmor.

levende brændt, andre blev tvunget til at kæmpe mod hinanden

Men i disse ruiner har man fundet ægte marmorplader fastgjort

(Den jødiske krig 7,23-24 og 37-38).

8 TEL 2014/3

Selskab for Bibelsk Arkæologi


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Serveret på et sølvfad

De tidligste morgenstråler oplyser Makærus-fortet forrest og Judæas bjerge bagerst. På dette storslåede og øde sted mødte Johannes Døber sit endeligt. Foto: © Biblical Archaeology Review.

Johannes Døber mistede hovedet for at sige sandheden

Af Bryant G. Wood, ph.d. og arkæolog, Associates of Biblical Research

Johannes Døber trådte op mod sin samtid med stærke ord om omvendelse. Det faldt ikke mindst Herodes Antipas’ kone, Herodias, for brystet og endte med at koste Johannes hovedet under et overdådigt fødselsdagsselskab i paladset Makærus.

JOHANNES’ TJENESTE Johannes var en slægtning af Jesus (Luk 1,36) og havde den frelseshistorisk vigtige opgave at berede vejen for hans tjeneste (Matt 3,1-3). Det gjorde han ved at forkynde, at Jesus var Kristus, Den Salvede, Messias og Frelseren, der ville bære verdens synd (Joh 1,29-31). Men samtidig veg han ikke tilbage fra at tale sin samtid midt imod og afsløre folks synd (jf. Matt 3,7-10). Det kostede ham til sidst hovedet, men gør også Johannes til forbillede for os i dag. www.bibelskarkaeologi.dk

ET TRAGISK FØDSELSDAGSSELSKAB Ikke mindst Herodes Antipas fik Johannes’ ærlige tale at mærke. Antipas var søn af Herodes den Store og såkaldt landsfyrste eller tetrark over Galilæa og Peræa på østsiden af Jordanfloden. Da Peræa grænsede op til det nabatæiske rige i det nuværende Jordan, havde Antipas giftet sig med Phasaelis, datter af den nabatæiske konge Aretas IV (omtales i 2 Kor 11,32). Men engang, Antipas var på besøg hos sin halvbror Herodes Filip I (som ikke var den samme som Antipas’ helbror, landsfyrsten Filip, Luk 3,1), blev Herodias, Herodes Filips hustru, interesseret i Herodes Antipas og lod sig derefter skille fra Herodes Filip. Det fik Herodes Antipas til at skille sig fra Phasaelis og gifte sig med Herodias. Denne handling fordømte Johannes, da den blev betragtet som ulovlig (Matt 14,4; Mk 6,18; 3 Mos 20,21). Tilskyndet af Herodias lod Herodes Antipas Johannes pågribe og sætte i fængsel. Selv om Det nye Testamente ikke siger, hvor Døberen sad i fængsel, hævder Josefus, at det var i Makærus, et palads og fort bygget af Herodes den Store i Peræa ved Det døde Hav (De jødiske antikviteter 18.119). Mattæus og Markus fortæller detaljeret om Døberens fængsling og henrettelse (14,1-12; 6,14-29). Her kommer det frem, hvordan Antipas på en og samme tid var interesseret i at høre på Johannes, men også var bange for ham, da han anså ham for 9 TEL 2014/3


”en retfærdig og hellig mand” (Mark 6,20). Herodias derimod var rasende på Johannes og ville have ham slået ihjel. Chancen kom, da Antipas under en uden tvivl fråsende og overdådig fejring af sin fødselsdag i fuldskab lovede Herodias’ datter, Salome, alt, hvad hun end måtte bede om som tak for hendes smukke dans for fødselsdagsselskabet, ”om det så er halvdelen af mit kongerige” (Mark 6,23). Da Salome var i tvivl om, hvad hun skulle bede om, spurgte hun sin mor og fik svaret: ”Johannes Døbers hoved!” (6,24). Dermed var Johannes Døbers skæbne beseglet. Dette fandt nok sted i år 32 e.Kr., og vi vil nu bruge arkæologien og historien til at beskrive personerne og stedet bag Døberens tragiske endeligt.

kejseren. Han lod et overdådigt udsmykket palads opføre dér, og byen blev hovedsædet for magten i Galilæa. Selv om Herodes Antipas’ palads ikke er blevet fundet, er mange andre bygninger fra de romerske og byzantinske perioder blevet udgravet, deriblandt en byport fra den tid, da byen blev grundlagt (se TEL 2008/1). ANTIPAS’ FORHOLD TIL JESUS

HVEM VAR HERODES ANTIPAS? Herodes Antipas herskede i omkring 40 år fra Herodes den Stores død (enten år 4 eller 1 f.Kr.) og til år 39 e.Kr. Først regerede han fra byen Sepphoris i Galilæa, hvor der siden 1985 er foretaget omfattende udgravninger (se TEL 2002/4). Senere, omkring år 16 e.Kr., genopbyggede og befæstede Herodes Antipas byen Livias på østsiden af Jordanfloden, hvor hans far havde bygget et palads, sandsynligvis beliggende ved Tall el-Hammam, hvor nye udgravninger har fundet vidnesbyrd om en større romersk by. Omkring år 22/23 e.Kr. byggede han en ny by på vestbredden af Galilæas Sø og kaldte den Tiberias (Joh 6,23) til ære for

Forside (øverst): inskription TIBEPIAC (Tiberias, hvor mønten blev præget) inden for en krans; bagside (nederst): opretstående palmegren omgivet af inskriptionen HPWΔOY TETPAPXOY (af Herodes tetrarken), LΛΓ (år 33 [= 28/29 e.Kr.]) i felter. Foto: © David Hendin, Guide to Biblical Coins, 5th Edition (2010), optrykt med tilladelse.

Ligesom Herodes Antipas var nysgerrig over for Johannes og hans budskab, var han det også over for Jesus. Han udbrød: ‘Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?’ Og han ville gerne møde ham (Luk 9,7-9). Trods sin nysgerrighed havde Herodes Antipas onde hensigter med Jesus. Selv farisæerne advarede Jesus om, at Herodes Antipas stræbte ham efter livet (Luk 13,31). Jesu svar var: ”Gå hen og sig til den ræv: Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og den tredje dag er jeg ved målet. Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem” (Luk 13,32-33). Da Jesus blev arresteret og anklaget for Pilatus i år 33 e.Kr., fik Herodes Antipas endelig mulighed for at møde ham. For Pilatus sendte Jesus videre til Herodes Antipas. Lukas fortæller, at ”Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn. Han stillede ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke. Imens stod ypperstepræsterne og de skriftkloge og rettede stærke anklager mod ham. Sammen med sine soldater viste Herodes ham foragt og hånede ham ved at iføre ham en pragtfuld kappe og sendte ham tilbage til Pilatus. Den dag blev Herodes og Pilatus venner. Før havde der været fjendskab mellem dem” (Luk 23,8-12). Seks år efter faldt Herodes Antipas i unåde hos den nye kejser Gaius Caligula, og han blev forvist til Gallien (læs mere om Antipas i TEL 2007/2). HVEM VAR SALOME?

Salome, der modtager Johannes Døberens hoved. Af Michelangelo Merisi da Caravaggio (ca. 1610). © Wikimedia Commons.

10 TEL 2014/3

I vores nytestamentlige beretninger navngives Herodias’ datter ikke. Det er fra Josefus, vi ved, at datteren hed Salome, og at hendes far var Herodias’ første ægtemand, Herodes Filip I, søn af Herodes Selskab for Bibelsk Arkæologi


Mønt med Filip II, Salomes første mand. Forsiden (til venstre) viser et nøgent hoved af Filip II med inskriptionen ”Sebastos kejser” til kejser Augustus’ ære. Bagsiden viser templet til Augustus med fire søjler på en høj platform og frisen øverst. Indskriften læser ”Af Filip, tetrarken”. © David Hendin, Guide to Biblical Coins, 5th Edition (2010), optrykt med tilladelse.

den Store (De jødiske antikviteter 18.136). Forfattere og dramatikere har skildret Salome som en erotisk fristende kvinde, men der er ingen basis for denne påstand. David Flusser (1917-2000), som var en af verdens førende autoriteter vedrørende den tidlige kristendom, hævdede, at ‘hendes biografiske profil tyder på, at hun var et normalt moralsk menneske.’ Vi ved ikke, hvor gammel Salome var, da hun dansede for Herodes Antipas. Nogle forskere mener, at hun var omkring 19. Flusser mente imidlertid, at hun var meget yngre, måske ikke ældre end 12. SALOME GIFT MED FILIP II Nogen tid efter sit møde med Johannes Døber giftede Salome sig med sin fars halvbror Filip II, tetrarken af Ituræa og Trakonitis, områder øst og nord for Galilæas

Denne digitale rekonstruktion af templet til Augustus i Omrit (se Hartvigs Wagners artikel i dette nummer) giver et bud på, hvordan templet på Filips mønt så ud i sin fulde herlighed. Foto: © Biblical Archaeology Review.

www.bibelskarkaeologi.dk

Sø (omtalt i Luk 3,1). Han udvidede byen Panias ved foden af Hermonbjerget og gav den navnet Cæsarea til ære for kejser Tiberius. Da der allerede var en by med navnet Cæsarea ved Middelhavet, blev den nye by kaldt Cæsarea Filippi, ‘Filips Cæsarea’ (Matt 16,13 = Mark 8,27). Udgravninger ved Panias fra 1988 til 2000 afdækkede dele af byen fra det første århundrede, deriblandt det Augustustempel, der afbildes på mønterne med Filip II, og det kongelige palads. Filip II døde barnløs i år 34 e.Kr. Da Johannes blev henrettet ca. år 32 e.Kr., nåede Salome kun at være gift med Filip II i nogle få år.

sit tredje og trettende regeringsår. Det ser således ud til, at Salome levede mindst 34 år efter henrettelsen af Johannes.

SALOMES ANDEN ÆGTEMAND Efter Filip II’s død giftede Salome sig med Aristobul, som var oldebarn af Herodes den Store og Salomes grandfætter (ikke at forveksle med den i Rom 16,10 omtalte Aristobul). I 54 e.Kr. gjorde Nero ham til konge over Lillearmenien, en del af det armenske højland vest for Storarmenien og syd for Sortehavet. Rom og Det partiske Rige sydøst for Det kaspiske Hav kæmpede om Armenien under de romersk-persiske krige fra 66 f.Kr. til det 2. århundrede e.Kr. Aristobuls regeringstid var en særlig konfliktfyldt periode. I 58 e.Kr. angreb partherne Armenien, og kampene stod på, indtil Rom genvandt herredømmet i 63 e.Kr. I 72 e.Kr. blev Lillearmenien en romersk provins. Ifølge Josefus fødte Salome Aristobul tre sønner: Herodes, Agrippa og Aristobul (De jødiske antikviteter 18.137). Kong Aristobul prægede mønter med sit eget billede på forsiden og Salomes på bagsiden i

Mønt med Aristobul, Salomes anden mand. Forsiden (øverst): kronet buste af Aristobul med inskriptionen BACIΛEΩC APICTOBOYΛOY ET Γ (af kong Aristobul, år 3 [= AD 56/57]). Bagsiden (nederst): buste af Salome, i en alder af 36-37, med inskriptionen BACIΛICCHC CAΛΩMHC (af dronning Salome). Foto © David Hendin, Guide to Biblical Coins, 5th Edition (2010), optrykt med tilladelse.

11 TEL 2014/3


Kort over de fæstninger, som Herodes den Store byggede for at sikre sit rige mod ydre og indre fjender. Fra Makærus er der udsigt til dem alle på en klar dag. © Biblical Archaeology Review.

NYE UDGRAVNINGER BRINGER MAKÆRUS-FORTET TIL LIVE Vi vil nu se nærmere på det sted, hvor Johannes Døber ifølge Josefus blev henrettet, nemlig paladsfortet Makærus. Makærus ligger på toppen af et stejlt, kegleformet bjerg lige øst for Det døde Hav, omtrent midt på kystlinjen, i det nuværende Jordan. De første arkæologiske arbejder på dette sted blev udført i 1968, 1978-1981 og 1992-1993. Siden 2009 er systematiske udgravninger blevet foretaget af Hungarian Academy of Arts i samarbejde med Jordanian Department of Antiquities. Disse udgravninger har bragt et stærkt befæstet og samtidig luksuriøst kongeligt citadel for dagen. Det var beskyttet af en befæstet mur med massive bastioner på nord-, vest- og sydsiden. På den nordlige bastion fandt arkæologerne ti meter høje intakte mure. På den nordøstlige bjergskråning lå en lavereliggende by med adskillige tusind ikke-kongelige indbyggere, som gjorde tjeneste ved paladset – vagter, køkken- og husholdningspersonale, vandbærere til at sørge for, at de enorme cisterner (hvoraf én er 17 meter dyb!) var fulde, osv. (som også beskrevet hos Josefus, Den jødiske krig 7.6.2/7,171-177).

Denne halvrunde apsis var ifølge udgraverne det sted, hvor tronstolen stod placeret i Makærus’ elegante gårdrum. Det var altså her, Herodes Antipas sad, da han overmodigt lovede det halve kongerige til Herodias’ datter som tak for hendes dans. Foto: © Biblical Archaeology Review.

Rekonstruktion af palads-fortet Makærus, hvor Salome dansede for Herodes Antipas. Inden for paladset var der et gårdrum med en lille kongelig have, et bad i romersk stil, et triklinium til officielle festmåltider og et elegant gårdrum, der var omgivet af søjlegange på alle fire sider. Gårdrummet var det mest storslåede område af paladset og utvivlsomt det sted, hvor Salome udførte sin dans. Midt for på gårdrummets nordside er der en halvrund apsis. Arkæologerne mener, at det er her, kongens trone stod, og at Herodes Antipas sad her, da han så Salome danse. © Gyozo Vörös.

12 TEL 2014/3

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Johannes Døber må have siddet fængslet i den lavereliggende by. Det var herfra, han sendte sine disciple til Galilæa for at spørge Jesus: ”Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” Jesus svarede: ”Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig” (Matt 11,1-6). JOHANNES: ET FORBILLEDE I TJENESTE Johannes indså utvivlsomt, at hans dage var talte. Han ønskede vished for, at Jesus nu også var den længe ventede Messias.

Jesus gav ham den vished ved at sætte sin tjeneste i relation til de undergerninger, som var forudsagt om Messias i Det gamle Testamente. Johannes kunne nu dø i fred i visheden om, at hans mission var blevet fuldført. Jesu ord ”salig er den, der ikke forarges på mig” (Matt 11,6) var en lovprisning af Johannes, fordi han frygtløst havde forkyndt Guds ord ved at kalde mennesker til omvendelse og vise dem hen til Messias, selv dem i høje stillinger. Da Johannes’ disciple var gået, vendte Jesus sig til skaren og holdt, hvad der var en slags mindetale over Johannes Døber. I den sammenhæng sagde han: ”Sandelig

siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber” (Matt 11,11). Johannes’ arbejde var fuldendt og hans disciple tog hans legeme og ”lagde det i en grav” (Mark 6,29), men vi ved ikke hvor. Johannes Døbers korte liv og tjeneste er et forbillede og en udfordring for kristne i dag. Han forkyndte frimodigt Guds ords sandhed, talte imod ondskaben i sin samtid og viste mennesker hen til Frelseren. Må Gud hjælpe os til at følge Johannes’ eksempel!

Oversat af Birger Petterson

ROMERSK MILITÆRLEJR FUNDET PÅ YISREEL-SLETTEN

BESØG SAMME SYNAGOGE SOM JESUS I MAGDALA

Når vi tænker på Israel på Jesu tid, får vi måske umiddelbart et billede af et land, hvor romerske soldater sværmede som hvepse en sensommerdag. Det var ikke tilfældet. Faktisk var der kun udstationeret ganske få afdelinger af soldater, koncentreret hhv. i Cæsarea ved Havet og i Antioniaborgen i Jerusalem. Formodentlig var der ingen romerske soldater overhovedet i Galilæa (høvedsmanden i Kapernaum var blot en lejesoldat under Herodes Antipas). Det var derfor, jøderne så nemt kunne løbe romerne over ende ved begyndelsen af den jødiske krig år 66. Denne fejl var romerne besluttede på at ændre efter den jødiske opstand i år 66-70. Det førte til permanent udstationering af hele to fulde legioner (hver på 6.000 mand foruden hjælpetropper). Den ene slog lejr i Jerusalem (den 10. legion) og den anden på Yizreel-sletten (den 6. legion). Resterne efter denne legion er nu dukket op ved udgravninger på en kornmark lige syd for tel Megiddo. At dømme efter historiens gang, var den 6. legion mere succesfuld, end den 10. Da Bar Kokhba-opstanden brød ud i år 132 spredte den sig nemlig ikke fra Judæa til Galilæa, der blev holdt i et jerngreb af legionens soldater.

Sidst i maj åbnede udgravningerne i Magdala lidt nord for Tiberias endelig for turister og pilgrimme. Oprindeligt var det meningen, at der blot skulle have været et pilgrimscenter på stedet, men den påbudte udgravning før et stort byggeri afslørede sensationelt synagogen i Magdala fra Jesu tid. Faktisk er det den eneste synagoge i Galilæa, vi med sikkerhed kan sige stod i Galilæa, da Jesus ”drog rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa” (Mark 1,39). Den hvide synagoge i Kapernaum er langt senere og synagogen i Gamla kan ikke med sikkerhed dateres til lige før opstanden i år 66. Det er altså nu muligt at besøg en synagoge, som Jesus med god statistisk chance prædikede i. Derudover har Magdala meget andet spændende at byde på. Læs mere om Magdala i TEL 2013/3.

På denne kornmark for foden af tel Megiddo har arkæologer fundet resterne af den romerske militærlejr, Legio, der blev udstationeret i Galilæa efter den jødiske opstand år 66-70.

www.bibelskarkaeologi.dk

13 TEL 2014/3


HVEM TOG FUSEN PÅ HERODES? Nye undersøgelser af Herodes-stenene i Grædemuren tyder på, at nogen tog fusen på Herodes. I hvert fald viser undersøgelserne, at den meget forvitrede overflade på nogle af stenene skyldes dårlig kvalitet af sten. Forskere anslår, at stenene af den ringeste kvalitet eroderer 100 gange hurtigere end stenene af den bedste kvalitet. Derfor kan en næsten intakt sten med den kendte ”Herodes-ramme” have en nabo, hvor flere centimeter af stenens overflade er eroderet bort. Selvom forskerne ikke tør udelukke et pludseligt kollaps, regner de dog med, at muren nok skal stå i hvert fald de næste par århundreder. Derefter tør de ikke love noget.

DE ARKÆOLOGISKE ØDELÆGGELSER I SYRIEN OG IRAK ER ENORME Den tragiske krig i Syrien og det nordlige Irak koster også på den arkæologiske front. De to lande rummer nogle af verdens ældste og mest værdifulde arkæologiske steder og museer. For nyligt kom det frem, at museet i Mosul i Irak, der stod foran at skulle genåbne efter års restaurering, blev indtaget af den islamiske ISIS-gruppe. Da ingen havde forudset ISIS’ fremmarch, nåede museets personale heller ikke at sikre nogle af museets skatte. ISIS er kendt for at ødelægge og sprænge alt i luften, der rummer billeder. I Syrien har luftfotos på samme måde afsløret, hvordan uvurderligt arkæologisk materiale er tabt for altid i ly af krigen. Et eksempel er den kendte udgravning i Dura Europos, der rummer en flot jødisk synagoge (formodentlig fra det 2. århundrede). Luftfotos viser, hvordan stedet nu er hullet som en ost efter illegale udgravninger. Som det ses af billedet, er røveriet uhyggeligt effektivt.

Den meget uensartede overflade på stenene i Grædemuren skyldes uensartet kvalitet, har forskere netop påvist. Nogen solgte Herodes dårlige sten… Foto: Morten Hørning Jensen.

GIV ET SMUKT PORTRÆT – den helt personlige gave ! Håndtegnede portrætter udføres fra fotos og leveres færdigmonteret med passepartout i enkel, klassisk aluramme. Kontakt freehand.dk !

Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

14 TEL 2014/3

Dette satellitbillede afslører, hvordan illegale udgravninger totalt har raseret én af Syriens vigtigste antikke byer.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


GO-PRO OVER TEMPELPLADSEN Ét af de seneste hit på YouTube er videoer optaget med et såkaldt GO-PRO-kamera, der er et lille vandtæt kamera, der kan spændes på næsten hvad som helst og dermed fange situationer i fuld fart. Dette kommer nu også TELs læsere til gode. Et par legeglade mænd har for nyligt uploadet en video optaget med et sådant kamera spændt fast på en fjernstyret helikopter, der flyver ind over Jerusalems gamle bydel. Jerusalem er ellers en militær ”no-fly”-zone, men med særlig tilladelse fra det israelske politi lykkedes det at få et smukt skud af Jerusalem i morgensolens første stråler i kassen. Videoen kan ses her: http://www.biblearchaeology.org/post/2014/07/21/TempleMount-Flyover.aspx

Spændende rejser

Israel under løvhyttefesten Israel, klassisk rundrejse Indien – med lokale besøg De vestindiske øer Tenerife – bibel- og badeferie

Bestil flybillet på felix

10.10. - 19.10. 27.10. - 5.11. 3.1. - 14.1. 20.1. - 4.2. 15.2. - 22.2.

rejser.dk

Bestil katalog 2014 med unikke rejser Se alle rejser på:

www.bibelskarkaeologi.dk

15 TEL 2014/3


Nye arkæologiske udgravninger bringer Israels værste krig til live Af Morten Hørning Jensen, lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af TEL

Blandt Israels lange række af blodige krige rager Bar Kokhba-opstanden år 132-135 op som den, der fik de mest omfattende konsekvenser for det jødiske folk

Den såkaldte Bar Kokhba-opstand mod Rom i år 132-35 e.Kr. er et godt bud på den værste krig i Israels blodige historie. Selvom den har en skarp konkurrent i den første opstand mod Rom i år 66-70, der endte med templets ødelæggelse, var konsekvenserne af Bar Kokhba-opstanden mere omfattende og langtrækkende. Historiske kilder og arkæologiske udgravninger bekræfter, at den jødiske befolkning blev så godt som fjernet fra Judæa, ligesom det blev forbudt enhver jøde så meget som at komme indenfor synsfelt af Jerusalem, der nu blev omdøbt til ”Aelia Capitolina” til ære for Hadrian selv (Aelia var familienavnet) og de romerske, kapitolinske hovedguder med Jupiter i spidsen, der samtidig fik sit eget tempel på den gamle tempelplads. Historikere har længe debatteret, hvad der fik jøderne til at kaste sig ud i en næsten selvmordsagtig opstand mod den romerske overmagt så kort tid efter den første opstand. Specielt er det blevet diskuteret, hvilken indflydelse den romerske kejser, Hadrian (117-138 e.Kr.), havde på Jerusalem i perioden forud for krigen. Jøderne drømte om templets genrejsning, og en enkelt kilde kunne tyde på, at Hadrian havde givet jøderne et løfte om, at det skulle genopbygges. Andre kilder derimod siger, at jøderne gjorde opstand, fordi Hadrian begyndte en

Udgravningerne nogle meter under den nuværende åbne plads foran Grædemuren har afsløret et stort handelsområde fra Hadrians Jerusalem, der var med til at omdanne den gamle jødiske by til en levende romersk militærkoloni. Foto: © www.bibleplaces.com.

omfattende omformning af Jerusalem til en græsk-romersk by, ligesom han udstedte forbud mod omskærelse. Nye arkæologiske udgravninger i Jerusalem kaster nyt lys ind over hele situationen i Jerusalem i begyndelsen af det 2. århundrede. De seneste år er flere udgravninger blevet foretaget omkring Grædemuren i Jerusalem, og til arkæologernes overraskelse står de nu tilbage med et billede af Hadrians byggeaktivitet, der peger entydigt i én bestemt retning: Flere år før opstanden igangsatte Hadrian et stort byggeprogram i Jerusalem, der skulle give den et moderne græsk-romersk udseende. I det bagerste område af den nuværende plads foran Grædemuren fandt arkæologer f.eks. en bred handelsgade komplet med butikker på begge sider. Alt, hvad der stod tilbage af bygninger fra den gamle jødiske by, var brutalt blevet fjernet og selve grundklippen hugget til, så alt passede til det nye formål. Ca. 300 meter derfra mod syd fandt arkæologer i en anden udgravning en prægtig romersk villa også fra denne periode. Og måske mest interessant af alt viste fornyet arkæologisk udgravning af et område helt op mod tempelpladsens vestmur, at Hadrian også foretog reparationer af selve det gamle tempelkompleks, før krigen brød ud. En bro ind til tempelpladsen, der tidligere blev dateret til Herodes’ tid, dateres nu til Hadrians tid. Disse initiativer til at omforme Jerusalem til en romersk militærkoloni komplet med handelsgader, romersk militær tilstedeværelse, statuer og et tempel til Jupiter kan meget vel forklare den håbløse jødiske opstand. Hadrians byggeaktivitet slukkede jødernes glødende håb om at genopbygge templet. Den dag i dag mærkes efterdønningerne af Hadrians omformning af Jerusalem. Den gamle bys hovedgader fra f.eks. Damaskusporten til Møgporten foruden hele den åbne plads inden for Damaskusporten skyldes netop Hadrian.

Profile for bibelskarkaeologi

Tel2014-3_issuu  

Tel2014-3_issuu  

Profile for hojer88
Advertisement