__MAIN_TEXT__

Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

nr. 3 | oktober 2013 | 24. årgang

ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

Dramatisk død i Cæsarea Kong Agrippas sidste timer kortlagt

Herodes Agrippa – kongen, der lod sig hylde som gud Det gamle Israel – et revolutionerende samfund Ararat – landet, hvor arken gik på grund Kong Davids palads fundet!

16

10

8

3


Ældste alfabettekst fundet i Jerusalem

Spændende foredrag BIBELENS TIDLIGE HISTORIE TIL DEBAT Kom til to foredragslørdage om bibelsk arkæologi, den 26. okt. i Aarhus og den 2. nov. i København

Under udgravningen af en stor bygning på Ofelhøjen i Jerusalem er den hidtil ældste hebraiske inskription blevet fundet. Bygningen kan dateres til Davids og Salomos tid (10. årh. f.Kr.), og inskriptionen er brudstykker af en linje, skrevet på halsen af en stor krukke. Forskere diskuterer nu heftigt, om inskriptionen er kana’anæisk eller hebraisk, og om den skal læses fra venstre eller fra højre. Det er muligt at forstå den som en hebraisk inskription, der angiver krukkens indhold og navnet på ejeren. Fundet viser, at man på Davids tid anvendte alfabetskriften til administrative formål.

Tre foredrag hver gang: Hvordan man finder det gamle Israel, om Israels udvandring fra Egypten og om kong David og tiden før ham. Se mere på www.bibelskarkaeologi.dk

Magasintilbud Køb et sæt af tidligere numre af TEL (ca. 50 numre) Kun

250 kr.

+ forsendelse

Skriv til: hh@bibelskarkaeologi.dk

Selskab for Bibelsk Arkæologi Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop Tlf.: E-mail: Internet: Bank:

7586 1748 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Jørgen Bækgaard Thomsen (red. sekr.), Carsten Vang. Forsidefoto: Cæsarea ved Havet var Herodes den Stores mesterværk. En fantastisk græsk by efter alle kunstens regler med teater, væddeløbsbane, tempel til kejseren og ikke mindst en imponerende havn, der sikrede Herodes store indtægter fra import og eksport mellem øst og vest i det romerske rige. Illustration: Balage Bolough.

2 TEL 2013/3

Hvad betyder TEL? Bladet TEL har sit navn efter de ruinhøje fra oldtiden, der rummer lag på lag af bebyggelse. ”TEL” er den arkæologiske betegnelse for ”ruinhøj”. Links i TEL: Links til artiklerne er samlet på www.bibelskarkaeologi.dk under ”Kvartalsmagasinet TEL”. Layout: Freehand.dk, Herning Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. Abonnementspris: Årsabonnement koster kr. 185 (for unge under 26 år kr. 135), som opkræves via PBS først på året. Abonnement tegnes via www.bibelskarkaeologi.dk.

Selskabets bestyrelse: Bibelunderviser Jan Højland (formand), tlf.: 2396 8383 · jh@bibelskarkaeologi.dk Lektor, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Overlæge Vagn Juul Jensen (næstformand), tlf.: 7512 9021 · vjj@bibelskarkaeologi.dk Grafisk designer Ben Haman Jensen (webmaster), tlf.: 2263 0321 · bhj@bibelskarkaeologi.dk Ekstern kasserer: Hans Hansen, tlf.: 7586 1748 · hh@bibelskarkaeologi.dk Støt SBA’s arbejde økonomisk Du kan støtte SBA’s arbejde økonomisk ved at indbetale en gave på bankkonto: 7920-1014 846. Tak! ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk Arkæologi


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS på ApG 12,19-23

Herodes Agrippa – kongen, der lod sig hylde som gud

En rekonstruktionstegning af Herodes den Stores Cæsarea ved Havet. Byen var hans mesterværk. Den var stort set bygget op fra bunden med fritstående teater (forrest), stor hippodrom/amfiteater til hestevæddeløb, atletikkonkurrencer og gladiatorkampe (i midten), stort palads til sig selv (ud mod havet) og selvfølgelig mesterværket: den kunstige havn med kæmpemoler, lystårn og et stort tempel til kejseren (bagerst). Illustration: Balage Bolough.

Af professor Todd Bolen, www.bibleplaces.com

Ifølge Josefus og Apostlenes Gerninger led Agrippa den Første en meget voldsom og brat død i Cæsarea i år 44 e.Kr. Detaljer i Josefus’ beretning peger på, at episoden fandt sted i byens amfiteater ved siden af det tempel, hvor kejseren blev tilbedt. Arkæologien kan hjælpe os med at forstå én af de mest ejendommelige beretninger

Herodes Agrippa I’s død er en af de få begivenheder, som er beskrevet både i Apostlenes Gerninger og hos den jødiske historieskriver Josefus. Lukas fortæller kortfattet, at Agrippa blev slået af en Herrens engel, mens han talte offentligt i Cæsarea ved Havet (ApG 12,19-23). Til gengæld angiver han den dybere årsag til kongens sygdom: Skaren hilste Herodes som en gud, og kongen tog passivt imod dens hyldest. Trods de mirakuløse elementer mener de fleste forskere, at beretningen i Apostlenes Gerninger i det store og hele er nøjagtig på grund af en parallel beretning hos Josefus (De jødiske antikviteter 19.8.2, §§ 343-50). De fleste forskere mener, at de to beretninger bygger på uafhængige kilder, og selv om de er enige på adskillige punkter, rummer Josefus’ længere beretning flere detaljer, blandt andet anledningen til hændelsen, stedet og dens følger.

i Apostlenes Gerninger, der har at gøre med en konges SAMMENLIGNING AF DE TO BERETNINGER trang til at ophøje sig selv til gud. www.bibelskarkaeologi.dk

Apostlenes Gerninger fortæller, at Herodes holdt talen i 3 TEL 2013/3


Cæsarea, og Josefus placerer den i teatret i Cæsarea. Apostlenes Gerninger siger ikke noget om, hvornår den fandt sted; men Josefus skriver, at den blev holdt først på dagen. Apostlenes Gerninger sætter episoden i forbindelse med en strid med folk i Tyrus og Sidon, men siger om den offentlige tale blot, at den fandt sted ‘på en fastsat dag’. Josefus fortæller, at Agrippa viste sig for folkeskaren på den anden dag af en fest til ære for kejseren. Begge kilder taler om Herodes’ klædning; men hvor Apostlenes Gerninger simpelthen siger, at han var iført ‘sit kongelige skrud’, beskriver Josefus klæderne som lavet ‘helt igennem af sølv, og når solens stråler ramte dem, var de så skinnende, at de spredte rædsel over dem, der så ufravendt på ham’. Josefus beretter, at folkeskaren hyldede Agrippa som en gud på grund af hans strålende klædning; men i Lukas’ korte beskrivelse ligger der måske blot det, at mængden gjorde det som reaktion, da de hørte Agrippas stemme. Men begge er enige om, at Agrippa accepterede folkets entusiastiske lovprisning og døde kort efter. Udgravninger i Cæsarea hjælper os til at rekonstruere denne begivenhed. Det er sandsynligt, at Agrippa I – som arvtager til

de fleste af sin bedstefar kong Herodes’ enorme besiddelser – bosatte sig i paladset i den sydlige ende af byen. Omkring en halv snes år senere boede Agrippas efterfølger, den romerske guvernør Felix, i samme palads (ApG 23,35). Så den morgen, hvor Agrippa blev slået af Herrens engel, forlod han formodentlig sit palads og begav sig hen til det planlagte sted for at tale til folket.

Herodes anlagde sit palads i byen på det mest utrolige sted: på et lille klippefremspring direkte ud i Middelhavet. De fleste dage om året kunne han her nyde en smuk solnedgang og en kølig brise. Men andre dage ville stærk vind og store bølger kræve sit af bygningsværket. Det var i øvrigt anlagt med en stor swimmingpool, der nu er i åben forbindelse med havet, foruden en mængde værelser og en stor, åben søjlehave. Foto: Morten Hørning Jensen.

Hvem var Herodes Agrippa I? Herodes Agrippa I var barnebarn af Herodes den Store. Han blev født år 10 f.Kr. og var søn af Aristobul, som sammen med broderen Alexander blev henrettet af deres far, Herodes, i år 7 f.Kr. Seks år gammel blev Agrippa sendt til Rom og vendte i år 23 e.Kr., forgældet og opgivende, tilbage til en omtumlet tilværelse. En tid var han bl.a. ansat som markedsforvalter hos sin onkel, Herodes Antipas, i Tiberias. Men pludselig vendte skæbnen for ham, da Caligula blev kejser i Rom (37-41 e.Kr.). Han gjorde Agrippa til landsfyrste over de nordlige områder, som Agrippas anden onkel Filip tidligere havde haft, og gav ham også kongetitel i år 37. I år 39 fik Agrippa udmanøvreret Herodes Antipas, så han overtog også dennes områder Galilæa og Peræa. Og da han i år 41 hjalp Claudius til kejsertronen i Rom, blev han belønnet med både Judæa, Samaria og Idumæa. Dermed var hele Herodes den Stores gamle rige samlet under én krone igen, hvilket altså var tilfældet fra år 41 og frem til Agrippas tidlige død i år 44 e.Kr. Kort over kong Agrippas rige, der i en kort årrække fra år 41-44 e.Kr. genforenede hele Herodes den Stores Israel under én krone.

4 TEL 2013/3

Selskab for Bibelsk Arkæologi


HVOR SKETE DET: TEATRET ELLER AMFITEATRET? Ifølge Josefus kom Agrippa til ‘teatret’, hvor han i den grad inspirerede den forsamlede skare, at han blev hyldet som en gud. På baggrund af denne information besøger mange turister i dag det herodianske teater, idet de forestiller sig, at begivenheden fandt sted på den halvcirkelformede underholdningsarena. Jeg tror imidlertid, at Josefus’ betegnelse af stedet var upræcis. En analyse af hans beretning tyder på, at det var amfiteatret og ikke teatret, der var stedet for Herodes’ offentlige tale. Det første fingerpeg, Josefus giver os, er tidspunktet på dagen. Han siger, at begivenheden indtraf ‘tidligt på dagen’. Iført en klædning lavet ‘helt af sølv’ blændede Agrippa folkeskaren, da hans klæder ‘blev oplyst af det første genskær af solens stråler på dem’. Imidlertid vender teatret mod vest. Hvis kongen sad på scenen, ville

Hvad er forskellen på hippodrom, amfiteater og stadion ? Selvom der har fundet store udgravninger sted i Cæsarea ved Havet siden 1950’erne, var det først i 1992, at udgraverne til deres egen overraskelse fandt en stor hippodrom helt ud til havet. Den var blevet bygget af Herodes den Store på én af de mest prominente pladser i byen, mellem hans palads og templet for Augustus. Med tiden blev den begravet i sand. En hippodrom blev primært brugt til hestevæddeløb (‘hippos’ betyder hest på græsk) og bestod af en aflang, afrundet bane med tilskuerrækker langs siderne. Nogle forskere mener dog, at gladiatorkampe og atletik også kunne finde sted i hippodromerne. Normalt foregik gladiatorkampe i et amfiteater, mens atletik var henlagt til et stadion. Et amfiteater var i sin grundform ovalt med sæder hele vejen rundt (‘amfi’ betyder rundt på græsk), mens et stadion bestod af en lang løbebane uden adskillelsen i midten. Selv om Herodes’ konstruktion i sin grundform må bestemmes som en hippodrom, kalder Josefus den flere steder for et amfiteater (f.eks. Antikvit. 15.9.6, § 341). Forskerne betegner den derfor oftest som et amfiteater. Det er også betegnelsen i denne artikel. Den var 300 meter lang og 50 meter bred, og dens tolv sæderækker kunne rumme ca. 9.500 tilskuere.

Dette luftfoto afslører Cæsareas storhed: Forrest ses fundamenterne til Herodes’ store bølgebryder-moler som skyggeaftryk i vandet. Templet stod på en hævet platform bag havnen mellem de to arme. Til højre for havnen ses den aflange plads, hvor hippodromen løb med sine 300 m langs vandet. Yderst til højre ses resterne af hhv. det fritstående teater og Herodes’ palads yderst mod vandet. Foto: © www.bibleplaces.com.

www.bibelskarkaeologi.dk

5 TEL 2013/3


solen ikke være nået op over tilskuerpladserne, der var anbragt i flere etager, før midt på formiddagen. Og hvis han talte fra tilskuerområdet, ville solen ikke kunne reflektere hans klæder før endnu senere på dagen. I modsætning hertil er amfiteatret en bred, men lavere bygning, og de tolv rækker med siddepladser ville ikke have blokeret for solen. Agrippa ville have kunnet tale til mængden fra den vestlige side af amfiteatret, hvor solen ville kunne reflektere hans klæder tidligt om formiddagen. VED EN FEST FOR KEJSEREN Den anden indikation af, at det var i amfiteatret, det skete, er lejligheden. Apostlenes Gerninger siger blot, at det skete på ‘en fastsat dag’, men Josefus skriver, at begivenheden indtraf på den anden dag af en fest til ære for kejseren, hvor en stor menneskemængde var forsamlet. Forskerne identificerer denne fest som enten en fest på årsdagen for byens grundlæggelse, den 5. marts i 44 e.Kr., eller en fejring af kejser Claudius’ fødselsdag den 1. august samme år. Den første fest var en videreførelse af en fest, som oprindelig blev organiseret af kong Herodes den

Dette luftfoto giver en god fornemmelse af, hvor imponerende teatret i Cæsarea var. De fleste teatre i Israel blev bygget ind i bjergsider, men Cæsareas var fritstående. Det kunne rumme ca. 4000 tilskuere. Foto: © www.bibleplaces.com.

Store i år 12 f.Kr. Den var formet efter de olympiske lege, men blev kaldt ‘Kejserens Lege’ (Den jødiske Krig, 1.21.8, § 415). Disse lege inkluderede sportskampe og hestevæddeløb (Antikvit. 16.5.1, §§ 136141) og blev afholdt i amfiteatret, ikke i teatret, som var beregnet til dramaforestillinger. Hvad den anden fest angår, kejserens fødselsdag, blev den også fejret med sport. Således er amfiteatret det mest sandsynlige sted for denne begivenhed. DOMMERSÆDET PÅ DET STORE STADION

Hippodromen (eller ”amfiteatret”, som Josefus kalder det) var 300 m langt, 50 m bredt og kunne rumme 9.500 tilskuere. Det var dermed klart den største offentlige bygning i Cæsarea. Foto: © www.bibleplaces.com.

6 TEL 2013/3

Et tredje forhold, der støtter denne forståelse, kan udledes af Josefus’ beretning om et sammenstød mellem statholderen Pilatus og en stor folkeskare en halv snes år tidligere (Den jødiske Krig, 2.9.3, § 172). Da den romerske guvernør lod standarter med kejserens billede føre til Jerusalem, rejste en stor delegation til Cæsarea for indtrængende at bede Pilatus om at fjerne disse stødende billeder. Selskab for Bibelsk Arkæologi


Josefus skriver, at ‘næste dag sad Pilatus i dommersædet på det store stadion’. Ordet for ‘stadion’ refererer mere naturligt til amfiteatret, især med det foranstillede ord ‘store’. Problemet er, at vi ikke har noget særskilt ‘stadion’ i Cæsarea, så Josefus må enten tænke på teatret eller på hippodromen (amfiteatret). Det er mest naturligt, at han tænker på det sidste. Et stadion lignede en hippodrom mere end et teater og var tillige større. Det er rimeligt at antage, at dommersædet (bema) befandt sig samme sted på Agrippas tid, og at han talte til mængden fra det sædvanlige sted. JOSEFUS ER IKKE ALTID PRÆCIS Endelig bør det bemærkes, at Josefus’ brug af termer, der betegner bygninger til underholdning, ofte er upræcis. Han hævder et sted, at Herodes byggede et teater og et amfiteater i Jerusalem (Antikvit. 15.8.1, § 268), og andre steder nævner han en hippodrom (Den jødiske Krig, 2.3.1, § 44; Antikvit. 17.10.2, § 255). Ingen af disse bygninger er blevet fundet i Jerusalem i dag, og de fleste forskere konkluderer, at der kun var én eller allerhøjst to, og at Josefus refererede til en og samme bygning med forskellige ord. Modellen ved Israel Museum (som tidligere var placeret ved Holyland Vest Hotel) har således kun rekonstrueret et teater og en hippodrom i byen. Hvis Josefus altså kunne omtale et amfiteater som en hippodrom i Jerusalem, kunne han også have identificeret et amfiteater som et teater i Cæsarea. Han synes at have begået netop denne fejltagelse, når han skriver, at sportsbegivenheder og hestevæddeløb fandt sted i Jerusalems teater (Antikvit. 15.8.1-4, §§ 269-85). Materialet synes således at pege på, at amfiteatret i Cæsarea var stedet, hvor Agrippa talte til folket og blev ramt af sin dødelige sygdom. Det var her, den romerske guvernørs bema befandt sig, og det var her, folkeskaren samledes for at høre Agrippas tale, inden dagens sportslege skulle begynde. I modsætning til teatret passer amfiteatrets design bedst til episoden med det blændende skær fra Agrippas klæder i den tidlige morgensols stråler.

SAMMENFATNING Amfiteatret (hippodromen) i Cæsarea har således dannet ramme omkring den begivenhed, hvor Agrippa den Første holdt en tale for folket iført klæder, der havde et blændende skær i morgensolen. Han blev hyldet som en gud, men faldt straks efter om og døde. Mange nye detaljer kan således føjes til Lukas’ beretning i ApG 12,19-23, der hjælper os til at fornemme spændingen mellem den jødiske dyrkelse af Gud alene og den græsk-romerske trang til at guddommeliggøre konger.

Oversættelse: Birger Petterson; bearbejdelse og sammenfatning: Carsten Vang; tekstbokse: Morten Hørning Jensen. Den oprindelige artikel med alle forfatterens fodnoter, der henviser til forskningslitteraturen, og med angivelse af Josefus’ græske tekst, kan læses på TELs hjemmeside.

Læs mere om Cæsarea ved Havet i TEL 1998/2 og 2000/4.

DYRKELSEN AF KEJSEREN SOM GUD Denne placering hjælper os også til at forstå, hvorfor folkeskaren kaldte Agrippa for ‘en gud’. Umiddelbart ved den nordlige ende af amfiteatret i Cæsarea lå det kejserlige tempel, der var centrum for dyrkelsen af kejseren og gudinden Roma. Skarerne, der hyldede Agrippa den dag, var helt fortrolige med den romerske praksis med at ære kejseren som en gud. Blot nogle få år tidligere havde Agrippas nære ven, kejser Caligula, forlangt at blive æret som en gud. Én måde, hvorpå Caligula signalerede sit ønske om tilbedelse, var ved sin klædedragt, idet han ofte klædte sig som guderne. Desværre for Agrippa var Israels Gud mindre villig til at se bort fra en sådan blasfemi hos en konge af jødisk herkomst, der regerede i det forjættede land. Kongen, der kaldte sig selv ‘den store’, erkendte, at hans straf var retfærdig – den intense smerte bragte åbenbart moralsk klarsyn – for ifølge Josefus erklærede han ironisk, at ‘jeg, som blev kaldt udødelig af jer, har nu fået en dødsdom’ (Antikvit. 19.8.2, § 347). www.bibelskarkaeologi.dk

7 TEL 2013/3


Det gamle Israel – et revolutionerende samfund

Af Nicolai Winther-Nielsen, lektor på Dansk Bibel-Institut

troværdighed. På MF og DBI følger vi nu i høj grad Bermans frugtbare tilgang som inspiration til at forstå GTs samfund og værdier på en helt ny måde.

Joshua Bermans bog Created Equal ET EGALITÆRT SAMFUND (‘Skabt lige’) fra 2008 skildrer, hvordan Mosebøgerne ser for sig et samfund, hvor alle borgere er skabt til et liv i lighed og frihed. Det er en af de vigtige nyansatser til at forstå det allerældste Israel som et samfund båret af principper, der ellers først slog igennem i Vesten for få århundreder siden.

I november 2009 sad Carsten Vang og jeg i en forelæsningssal i New Orleans og lyttede til fire førende forskere, som diskuterede en bog udgivet på et af de højt estimerede forlag, Oxford University Press. Imellem dem sad den yngre israelske forsker, Joshua Berman, fra Bar Ilan Universitetet og forsvarede Created Equal – Skabt lige –, som han havde udgivet året før. For os blev det starten på et venskab, som kulminerer med, at Joshua Berman skal tale ved en konference på Dansk BibelInstitut den 3. oktober i år. Diskussionen i panelet var ganske 8 TEL 2013/3

spændende. En af deltagerne var Norman Gottwald, som i 1979 forklarede Israels tilblivelse med, at fattige kana’anæere gjorde opgør mod de kana’anæiske byfyrsters undertrykkelse og formede et nyt stammeforbund, der blev til det folk, som Bibelen kalder for ‘Israel’. Denne politiske tolkning brugte den danske professor Niels Peter Lemche til at omdefinere Israels befolkning i kongetiden som kana’anæere. De fleste forskere fandt dog teorien lidt for politisk rød. Joshua Berman har imidlertid udnyttet Gottwalds ideer til at skabe en helt ny forståelse af det samfund, som skildres i Mosebøgerne. På konferencen hilste Gottwald selv Bermans nye tilgang velkommen, mens flere af de andre forskere kritiserede Berman for hans positive syn på Israels Gud og på Gammel Testamentes

Det spændende nye i Bermans tilgang er nemlig, at han forankrer den socialhistoriske tankegang i GT i forståelsen af mennesket som skabt af Gud. Han ser Israel som historiens første eksempel på et såkaldt egalitært samfund (dvs. samfund, hvor alle er lige). Selv om der er forskellige stænder, og alle i den forstand ikke er ens, så er der dog ingen politisk bestemt social klassedeling. Mennesker opfattes i stedet som frie og lige i deres forhold til Gud, fordi ethvert menneske er skabt. Tilgangen indebærer et fundamentalt opgør med den altdominerende feudale samfundsstruktur i hele den gamle Nærorient. For første gang står kongen og hans gud ikke længere øverst i en herskende klasse, som kan udbytte undersåtternes økonomiske ressourcer og arbejdskraft. NYE VÆRDIER Når grundværdierne således hindrer magthaverne i at berige sig på de svages og hjælpeløses bekostning, kan der formes en helt ny værdipolitik, som kan omdefinere hele magtstrukturen. Det får konsekvenser for den måde, som præster og levitter i Moseloven er tildelt magt på, fordi det er et teokrati, et samfund styret af Gud. Præsterne er her bare født til en opgave, de skal ikke købe sig til embede, Selskab for Bibelsk Arkæologi


og de får heller ingen privilegier. De skal alene kvalificere sig til deres opgaver gennem deres dannelse til at kunne vejlede og dømme ud fra loven. Præstestanden har da den største magt som formidlere af viden om Gud, men har samtidig den mindste økonomiske indflydelse (se faktaboks). Præster kan kun eje en smule græsareal, men skal ellers leve af tiende. Præsterne får en procentuel aflønning gennem tienden som modydelse for undervisningen og præstetjenesten, og når de ikke har økonomiske interesser, bliver fristelsen mindre til at tage imod bestikkelse. Desuden kan de som dømmende magt kun føre ‘ordets sværd’, og de må altid fungere sammen med en anden udøvende magt. Præstestanden er således ingen særklasse med uindskrænket magt. Dermed får standen en helt anden status end under det islamiske præstestyre i nutidens Iran. Præsterne råder heller ikke selv over templer og har ingen særlig økonomisk magt, som vi kender det fra oldtidens statstempler. KONGEN Det dybeste brud med samtiden sker i Femte Mosebogs syn på kongemagten. Israels brud med omverdenen indebærer, at kongen her ikke har nogen absolut magt, men i stedet er en konstitutionel konge. Han skal følge Moseloven helt bogstaveligt og skal vælges blandt folket. Der er ingen grundlov, som bestemmer, at hans søn skal være tronfølger. GT går det revolutionerende

Magtdelingen i Femte Mosebog ifølge Berman KONGEMAGTEN BEGRÆNSES • Kongen vælges blandt folket – han er i den forstand ikke andet end en bror (5 Mos 17,14-15) • Kongen må ikke skaffe sig mange heste (17,16-17) og spiller ingen rolle i kulten (12) • Kongen har ingen juridisk magt til at udstede dekreter om gældseftergivelse for skyldnere (15,2-7.12-18) og har intet ansvar for lovgivningen (16,18-22; 17,8-13.18-19) • Al krigsførelse er overladt til præsterne (20,2-10) på Guds ansvar (12,20.29) PRÆSTESKABETS MAGT STÆKKES • Præsterne sidder i højesteret (17,8-13; 19,17; 21,5) og er vogterne over loven (17,18) • Præsterne skal ikke lede gudstjenesten (bortset fra 26,5), men kommunikere Guds normer offentligt (31,913) til lovtroskab (27,9-10) • Præsterne har altid ansvar sammen med andre grupper: De dubleres af profeter (18,9-22) og skal styre sammen med dommere (17,9.12; 19,17), officerer (20,1-9) og ældste (31,9-10) • De lever af folkets tiender (12,12.18-19; 14,22-29; 16,11.14) og har ingen ejendom (18,2)

www.bibelskarkaeologi.dk

På denne facade til templet på Philae-øen ses farao stående yderst til højre foran to af Egyptens guder. Farao opfattes som et bindeled mellem folket og den åndelige verden, og samfundet er stærkt hierarkisk opbygget. Mosebøgerne lancerer et epokegørende nyt syn på forholdet mellem kongen, folket og Gud. © www.bibleplaces.com.

skridt videre at tilskrive alle i Israel kongeværdighed. Alle borgere, præster og konger er Guds tjenere efter den model, som udfoldes i 5 Mos 16-18. Ud fra denne samfundsteori kan der skabes en ret så moderne arbejdsetik. I det gamle Athen var demokrati begrænset til en mindre skare af velhavende mænd. De fattige og slaverne var født til fattige kår gennem en skæbne, der ikke kunne ændres – én gang slave, altid slave. Det er anderledes i Israel ud fra 5 Mos 15. Her er tankegangen, at Gud kan skænke overflod ved, at det skabte menneske kan udfolde sine evner; men den, som tjener meget, skal give desto mere rundhåndet. I Israel skal slaven sættes fri efter 7 år, så køberens investering i denne type arbejdskraft er begrænset ved lov, og slaven har endog krav på starthjælp. Denne nye socialetik begrundes med, at Israel selv er befriede slaver. NYT SKRIVESYSTEM Disse store samfundstanker bygger på en teknologisk revolution. I Israels omverden anvendes komplicerede skrivesystemer med tusindvis af tegn. Dermed har den statslige administration fuld kontrol over al information. Opfindelsen af alfabetet og den tidlige brug af det i Israel kan spores i udgravningerne (jf. nyhedsnotitsen på side 2). Berman ser alfabetet som en epokegørende teknologi, der muliggjorde uddannelse af masserne. Dermed skabes mulighed for et brud med det statslige vidensmonopol og den klassedeling, som det medfører. Den nye samfundsmodel er afhængig af, at det fundamentale undervisningsstof i Mosebøgerne, som er skrevet til støtte for familiefædre i opdragelsen af børnene og for levitternes undervisning ude i landsbyerne, bliver kommunikeret ud til alle. 9 TEL 2013/3


Ararat

– landet, hvor arken gik på grund

Af Jens Bruun Kofoed, lektor på Dansk BibelInstitut

URARTUS HISTORIE

århundrede f.Kr. Urartu voldte assyrerne store problemer,

Første gang vi støder på navnet Urartu, er i en beretning fra den assyriske kong Salmanassar I (ca. 1274 f.Kr.) om et felttog til området Urartu, der på dette tidspunkt bestod af otte selvstændige kongeriger omkring Vansøen (i det østlige Tyrkiet). I det 9. årh. begynder Urartu at optræde i de assyriske inskriptioner som en betegnelse for en centralt styret stat, og få årtier senere flyttede Sarduri I (834-828 f.Kr.) – den første store konge – hovedstaden til Tushpa, der er det samme som den moderne by Van ved Vansøen. I resten af det 9. årh. og frem til slutningen af det 8. årh. konsoliderede og udvidede de urartiske konger deres rige, så det under Sarduri II (763–735 f.Kr.) bestod af hele det nuværende østlige Tyrkiet, Armenien, det nordvestlige Iran og den nordligste del af Irak.

og på et tidspunkt måtte de for en stund slippe grebet om

POLITISK VAKUUM

Ararats land er dragende med sin ældgamle historie, smukke natur og ikke mindst forbindelse til Bibelens beretning om, hvor Noas ark strandede (1 Mos 8,4). Dertil kommer en mindre kendt, men vigtig ting: Dette land er identisk med riget Urartu, som havde sin storhedstid fra det 8. til det 6.

Israel mod syd. Her følger historien om Urartu og Ararats bjergland samt noget om arkens landingssted.

Noget af forklaringen på Urartus storhedstid i det 8. årh. var, at det nyassyriske rige befandt sig i en langvarig svaghedsperiode fra Salmanassar III’s død i 824 f.Kr. til Tiglat-Pileser III’s magtovertagelse i 744 f.Kr. Denne svaghedsperiode fik også Israel og Juda gavn af. F.eks. anklagede profeten Amos nordriget Israels overklassekvinder for at opføre sig som selvfede “Bashankøer på Samarias bjerg” ved at undertrykke de svage (Amos 4,1). Længere mod syd var det Esajas, der advarede kong Akaz mod at stole på politiske alliancer i en situation, hvor nordriget Israel og aramæerne fra Damaskus havde udnyttet det politiske vakuum til at udvide deres riger (Es 7-8). URARTUS FALD

Urartu var et stort kongerige mellem det 8. og det 6. årh. f.Kr. Det voldte assyrerne store vanskeligheder. © biblemapper.com.

10 TEL 2013/3

Først da assyrerkongen Tiglat-Pileser III kom til magten i 744 f.Kr., og kimmererne fra området nord for Kaukasus også begyndte at angribe Urartu, begyndte riget at svækkes. Det overlevede under en række svage konger i det 7. årh., men blev i kølvandet på medernes og babylonernes erobring af det nyassyriske rige i 612 erstattet af det armenske Orontidedynasti. I den tresprogede Behistun-inskription, som den persiske kong Dareios den Store (522-486 f.Kr.) lod indgravere omkring 520 f.Kr. efter sin sejr over armenierne, gengives det assyriske Urartu med Arminiya på gammelpersisk og med Harminuia på elamitisk. Urartu er således den historiske forløber for både det gamle og nuværende Armenien. Når Jer 51,27 nævner Ararat som et af de kongeriger, der skulle hævne babylonernes ødelæggelse af Jerusalem, må det enten referere til den sidste urartiske konge Rusa IV (595–585 f.Kr.) eller til en af de første armenske konger, som overtog kontrollen med området Urartu. Selskab for Bibelsk Arkæologi


Citadellet i Tushpa, hovedstaden i Urartu, var bygget på en stejl klippe tæt på Vansøen. Billedet er taget mod sydøst. © bibleplaces.com.

KONGEBORGEN I TUSHPA Der er fundet talrige rester af urartiske fæstninger i området; men den mest spektakulære af slagsen er uden tvivl “Van Kalesi” eller “Van Citadel” i hovedstaden

Tushpa. Citadellet er placeret på en klippetop ud til Vansøen. Klippeformationen består af en 80-100 meter lodret og uindtagelig klippevæg mod syd, og befæstningen af citadellet er derfor koncentreret om klippens vestlige, nordlige og østlige sider. Der kan i dag ses rester af de urartiske paladser, kongegrave, templer og fæstningsværker – herunder ikke mindst to voldgrave, der er hugget ud i klippen. På baggrund af inskriptioner, der fortæller om citadellets forrådskamre, og udgravninger af byen omkring citadellet i Van, anslås det, at der har boet op imod 50.000 mennesker i Tushpa, da byen var på sit højeste i det 8. årh. f.Kr.

Forkammeret i kong Argishti den Førstes grav. I de mange nicher blev urner og ofringer anbragt. Foto: Jens Bruun Kofoed.

ARGISHTIS GRAV INSKRIPTIONER

Inskription ved nedgangen til kong Argishtis grav. Urartu overtog kileskriften fra assyrerne, og kongerne i Urartu lod udhugge nogle af de mest omfattende kongelige inskriptioner, som er fundet i hele Nærorienten. Foto: Jens Bruun Kofoed.

Udover de mange andre materielle levn fra det gamle Urartu er der også fundet flere hundrede inskriptioner i området. De urartiske konger fulgte traditionen fra deres sydlige naboer og satte hyppigt steler op med lovprisninger af deres bygningsværker og militære sejre. Til forskel fra de assyriske af slagsen udmærker de urartiske sig dog ved ikke at indeholde samme frygtelige og blodige beskrivelser af militære slag som de assyriske. Det gælder også den urartiske billedkunst.

Mest spektakulære blandt de mange inskriptioner er de inskriptioner, som blev indgraveret på selve klippen i citadellet i Tushpa, og som for manges vedkommende stadig befinder sig in situ. Der er fundet både byggeinskriptioner, gravmæler og kongelige annaler indgraveret på klipperne. Kongerne har således i uhørt grad haft brug for at eksponere deres bedrifter og at mindes deres slægt ikke bare ude i landet, men også indenfor selve citadellet. Ved nedgangen til gravkomplekset for kong Argishti I (785-763 f.Kr.)

Urartu og Ararat Den semitiske sprogstamme, som hebraisk er en gren på, var oprindelig et konsonantsprog, og hvis man fjerner vokalerne fra navnene Urartu og Ararat, står man tilbage med den samme konsonanttekst, nemlig ’rrt. Urartu og Ararat er derfor to forskellige ”udtaler” af samme ord.

www.bibelskarkaeologi.dk

11 TEL 2013/3


den vestlige del af det moderne Armenien og førtes i akvædukter, der krydsede floden Hoshab, og som i lavtliggende områder var hævet til en højde af op til 15 meter. MENUAS KANAL

Urartiske rør af sten fra Erebuni og Teishebaini. Uratianerne skabte et omfattende overrislingssystem ved at lede vand frem til området omkring Vansøen. Et stenrør var typisk 1 m lang, 40 cm i omkreds og havde en indre diameter på 11 cm. © Gegman og Erebuni Museum.

finder vi således den største og mest omfattende klippeinskription i hele den gamle Orient. Den annalistiske (dvs. skrevet år for år) inskription er så omfattende, at man ved sin indtræden i gravkomplekset nærmest har foretaget en rejse gennem kongens bedrifter, inden man når frem til hans sidste hvilested. VANDSYSTEMER Urartu var helt afhængig af landbrug, og hele økonomien afhang derfor af muligheden for at skaffe vand til overrisling af markerne. En af forklaringerne på den

enhed og styrke, som Urartu opnåede i det 8. årh., er derfor, at de urartiske konger sørgede for at etablere et omfattende system af overrislingskanaler. På grund af disse kanaler blev Urartu selvforsynende med korn, ligesom det blev den største eksportør af vin i regionen. Overrislingssystemet blev hovedsageligt bygget af kongerne Ishpuini, Menua, Argishti I, Sarduri I og Rusa I, og store dele af dem er i dag, to et halv tusinde år senere, stadig i brug. Mest kendt er den 70 km lange Menuas Kanal, som ledte vand til hovedstaden Tushpa. Vandet blev hentet fra

En inskription, som er fundet ved kanalen, kundgør, at “ved guden Haldis kraft har kong Menua, Ishpuinis søn, bygget denne kanal … måtte enhver, som ødelægger denne kanal eller siger, ‘Jeg byggede denne kanal’, blive udslettet af guderne”. Det afskrækkede dog ikke den nyassyriske kong Sargon II fra at ødelægge kanalen i forbindelse med et felttog i 714 f.Kr.; men måske har urartianerne glædet sig over gudernes hævn, da Sargon nogle år senere blev dræbt i et slag mod kimmererne. I sine breve dokumenterede Sargon i øvrigt delvist kanalernes konstruktion. Han beskrev blandt andet brugen af underjordiske rør, som der senere er blevet fundet rester af i de urartiske byer Erebuni og Teishebaini, der ligger ved den nuværende by Jerevan i Armenien. TRADITIONER OM NOA For at vende tilbage til begyndelsen, så er Urartu også området, hvor Noas ark ifølge Bibelen strandede (1 Mos 8,4). Der er i området en lang række traditioner knyttet til fortællingen om Noa, og selvom det i dag primært er bjerget Ağrı på grænsen til Irak og Armenien, der benævnes Ararat, er der også andre traditioner om hvilket

Ararats Bjerg (Ağrı Dag) set fra syd. Flere kristne traditioner siger, at arken strandede på dette bjerg. © www.bibleplaces.com.

12 TEL 2013/3

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Urartu i Gammel Testamente Ararat = Urartu omtales yderligere to steder i Gammel Testamente. Urartu er det land, som Adrammelek og Sareser måtte flygte til, efter at de ifølge 2 Kong 19,37 havde slået assyrerkongen Sankerib ihjel på Judas konge Hizkijas tid. Urartu er også et af de lande, der ifølge Jer 51,27 skal straffe babylonerne for deres ødelæggelse af Jerusalem i 587 f.Kr.

bjerg, det drejede sig om. For eksempel siger muslimsk tradition, at arken strandede på bjerget Cudi ved den moderne by Cizre på grænsen til Syrien. Noas grav skulle ifølge traditionen også være lokaliseret i Cizre. En nærlæsning af den bibelske fortælling maner imidlertid til stor forsigtighed med hensyn til sådanne lokaliseringer. I den bibelske tekst står der, at arken landede på “Ararats bjerge”. Altså på et af bjergene i området Urartu. Med tanke på, hvor stort et område Urartu omfatter, og på hvor mange tusinde år, der er gået, siden vandfloden ifølge Bibelen fandt sted, er det urealistisk, at vi nogensinde finder resterne af arken. Mange af traditionerne og de sensationelle opdagelser har da også vist sig ikke at holde vand. Blot to eksempler. NOAS ANKERSTEN I området omkring landsbyen Arzap vest for byen Doğubayazıt er der fundet 11 sten, som er op til 3 meter høje, vejer op til flere tons, og har mellem 3 og 20 armenske kors indgraveret. Disse sten ligner ankre, som bl.a. er fundet i Nilen og ved Israels middelhavskyst. De har et menneskeskabt hul i toppen af stenen, der ved hjælp af reb eller kæder er blevet fastgjort til skibe for at fungere som drivankre. Disse drivankre er dog kun omkring 1 meter høje og vejer altså betydeligt mindre. Da de 11 Arzapsten er blevet fundet ca. 20 km fra Araratbjerget, er det blevet foreslået, at de er intet mindre end arkens drivankre. Det kan naturligvis som så meget andet ikke udelukkes. GEOLOGISKE UNDERSØGELSER Geologen Lorence Collins publicerede sammen med stenenes oprindelige opdager, David Fasold, i 1996 en analyse af stenene i Journal of Geoscience Education. Deres konklusion er, at mens stenene er den i området naturligt forekommende vulkanske klippeart andesit, så er denne klippeart nærmest ikke-eksisterende længere mod syd i Mesopotamien, dvs. landet mellem floderne Tigris og Eufrat. Hvis Noa, som de fleste antager, byggede arken i Mesopotamien, så ville han altså have skullet fragte alle disse tonstunge sten hele vejen fra Urartu til Mesopotamien for at kunne bruge dem som drivankre i arken. Det er ikke særlig sandsynligt. Da lignende sten er fundet i Armenien, er en anden funktion mere sandsynlig. Det er f.eks. blevet foreslået, at hullet symboliserer en drages øje, at stenene oprindeligt har været anvendt www.bibelskarkaeologi.dk

Ved landsbyen Arzap er der fundet 11 store sten med hul i toppen. Nogle har gættet på, at disse sten kunne være ankersten fra arken; men denne stenart forekommer ikke i Mesopotamien, hvor Noa byggede arken. Foto: Jens Bruun Kofoed.

kultisk, og at kristne armeniere senere har “afkultificeret” dem ved at indgravere kors på dem. En under alle omstændigheder mere sandsynlig forklaring, end at stenene skulle være blevet transporteret til Mesopotamien og brugt som ankersten. NOAS ARK Et af de omdiskuterede fund af Noas ark er den såkaldte Durupınar-struktur. Den blev opdaget af en lokal hyrde i 1948 og blev i 1959 bemærket af den tyrkiske pilot İlhan Durupınar, som fotograferede området for NATO. Den tyrkiske regering sendte i 1960 en ekspedition til strukturen, som efter to dages

De urartiske konger (udvalg) • • • • • •

Sarduri I (834–828 f.Kr.) Ishpuini (828–810 f.Kr.) Menua (810-785 f.Kr.) Argishti I (785–763 f.Kr.) Sarduri II (763–735 f.Kr.) Rusa I (735–714 f.Kr.)

13 TEL 2013/3


undersøgelser konkluderede, at stedet var uden arkæologiske rester. I 1985 lykkedes det den berømte “arkjæger” Ron Wyatt at få den tyrkiske regerings tilladelse til at foretage en række undersøgelser på stedet. På baggrund af disse undersøgelser har Wyatt efterfølgende overbevist mange om, at strukturen faktisk er resterne af Noas ark, som i forbindelse med et jordskælv er presset op til jordens overflade. For eksempel skulle prøver vise, at strukturen indeholder forstenet træ og ballastkugler af jern. Videnskabelige undersøgelser af de prøver, som Wyatt har taget, viser dog, at alt materialet er naturligt forekommende i regionen, og at der hverken er tale om forstenet træ eller forarbejdet metal. Den langt mere sandsynlige forklaring er derfor, at strukturens bådform er blevet skabt som et af naturens luner i forbindelse med et jordskælv eller jordskred. Tilbage står Ararats bjerg derfor som et stykke fantastisk natur, der giver os en stærk fornemmelse af det område, som Noas ark ifølge Bibelen strandede i, og som omkring 800 f.Kr. blev centrum for kongeriget Urartu. Og selvom Ararat udenfor 1 Mos 8 fører en perifer tilværelse i Gammel Testamente, så viser omtalen af Ararat i Jer 51,27, at Urartu var kendt af Israel, og at Guds almagt og planer for Israel også omfattede de fjerneste lande i israelitternes verdensbillede. Den ejendommelige Durupınar-formation er af nogle blevet tolket som resterne af et stort skib. Foto: Jens Bruun Kofoed.

Forfatteren foretog i juni 2013 en rejse til det østlige Tyrkiet.

SENSATIONELLE OPRØRSFUND FRA ÅR 70

KREATIVITET TIL TIDEN

Det sker en gang imellem, at arkæologer gør fund, der kan forbindes med bestemte begivenheder og bringer fortiden til live på en helt særlig måde. Vi ved fra den jødiske historieskriver Josefus, at Jerusalems indbyggere sultede frygteligt under romernes belejring af byen frem til ødelæggelsen i år 70, og at de, der havde noget mad, søgte at skjule det på hemmelige steder af frygt for både romerne og lederne af det jødiske oprør, der inddrog alt, de fandt. Ét af disse gemmesteder blev udgravet for nyligt ikke langt fra Grædemuren, lige under Robinsons Bue. Her fandt arkæologerne en olielampe og flere køkkenpotter, alle i næsten intakt stand. Måske har en mor søgt at skjule noget mad og måske sig selv og sine børn, mens krigen rasede et par meter over hende. En desperat situation!

Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

14 TEL 2013/3

Selskab for Bibelsk Arkæologi


ER DALMANUTA FUNDET? Desværre er det ikke altid, at vi har en præcis fornemmelse af, hvor et sted i Bibelen skal findes i dag. Ét af disse ”ukendte” steder er ”Dalmanuta”. Det nævnes kun i Markusevangeliet 8,10. Parallelstedet i Matthæusevangeliet nævner ”Magadan”, der heller ikke er kendt, men som har en sproglig lighed med Magdala, hvis placering vi kender. De to steder beskriver, hvordan Jesus kommer tilbage til det jødiske område omkring Kapernaum efter sit andet brødunder og straks mødes af kritiske farisæere. Den benediktinske munk, Bargil Pixner, har foreslået, at Dalmanuta lå der, hvor Tabgha-kirken ligger i dag. Det er én mulighed, men nye udgravninger giver nu én mere at vælge imellem. Undersøgelser af Ginosarsletten, der ligger ved Genesaret Søs nordvestlige side, har nemlig afsløret en stor, indtil nu ukendt, beboelse med lag fra det 3. årh. f.Kr. (hellenistisk tid) og frem til ca. det 6. årh. Udgraveren mener selv, at dette er et godt bud på ”Dalmanuta”, da det ikke er sandsynligt, at en så stor beboelse ikke skulle være nævnt i kilderne.

www.bibelskarkaeologi.dk

15 TEL 2013/3


Kong Davids palads fundet! Af lektor Carsten Vang, Menighedsfakultetet

sensationelle overskrift gemte sig,

”Paladset” ligger øverst i byen og dominerer hele byen alene ved sin størrelse. Det har dækket et areal på 900 m2, og en lang mur på 30 meters længde er afdækket. På indersiden af muren befandt sig lagerrum og værksteder, bl.a. et værksted for tilvirkningen af kobber og rum med rester af importerede alabastkrukker fra Egypten. Desværre har en langt senere tids installation ødelagt det meste af den store bygning.

at omridset af en bemærkelsesvær-

SENSATIONSMAGERI

Sådan lød overskriften i en pressemeddelelse i juli måned fra de to arkæologer, som har styret udgravningerne af Khirbet Qeiyafa. Bag den

dig stor bygning er kommet for dagens lys i byen.

EN MEGET VIGTIG BY Qeiyafa er et af de vigtigste arkæologiske steder for tiden til forståelsen af Davids kongedømme. Mens mange forskere har udtrykt stor skepsis over for Bibelens skildring af Davids rige, kan Qeiyafa bidrage til at ændre på denne opfattelse. Byen ligger på randen af Terebintedalen sydvest for Jerusalem og overvåger en af de vigtigste ruter fra kysten op i Bjerglandet. Den dannede en judæisk forpost mod de store filisterbyer mod vest. Fundene peger på, at den befæstede by kun eksisterede i en meget afgrænset periode omkring år 1000 f.Kr. Qeiyafa giver tydelige tegn på, at der var en stærk central myndighed i Judas område på kong Davids tid. Sådanne klare spor efter en central magt har manglet indtil nu; men Qeiyafa ændrer på en række områder forståelsen af Davids kongedømme og dets udstrækning.

Den fundne bygning er ganske enestående ved sin størrelse, og vi har næppe noget tilsvarende fra det 10. århundrede i Juda. Den føjer afgørende ny viden til vores forståelse af store kongelige bygninger fra begyndelsen af Kongetiden. Alligevel nærmer overskriftens ordlyd sig smagløst plattenslageri. For der er intet i den store bygning, som direkte forbinder den med kong David. At han undertiden skulle have overnattet i bygningen, som udgraverne påstår, ved vi intet om.

Det eneste, vi kan sige med rimelighed, er, at den imponerende bygning formentlig har været den lokale befalingsmands bolig. Den vidner om, at Qeiyafa har været en betydningsfuld by for kongen, hvor mange mænd har boet i en periode, og hvor betydelige ressourcer er blevet samlet. I forrådsbygningen er der fundet store mængder af forrådskar, som havde særlige fingeraftryk presset ind på hankene. Det har sikkert været krukker til opbevaring af skattebetalinger. Men at kalde bygningen for ”Davids palads” er vildledende og giver indtryk af, at man har fundet mere, end der er tilfældet. Denne overskrift tjener alene til at skabe sensation. Det burde en seriøs arkæolog holde sig for god til. ENDNU ÆLDRE? Dertil kommer, at Qeiyafa måske er endnu ældre end kong Davids tid. Andre forskere har peget på Sauls tid som den mest sandsynlige periode for byen. Men Saul har selvfølgelig ikke en så god presse som David.

ET PALADS? Denne sommers udgravninger er efter planen de sidste. Nøje planlagt til den allersidste dag på udgravningen kom meddelelsen om, at man nu havde fundet Davids palads og en stor lagerbygning i Qeiyafa.

Udgravningerne af Khirbet Qeiyafa i 2012 og 2013 har afdækket omridset af en meget stor bygning på toppen i byen. Murene i midten (omkring træet) stammer fra en byzantinsk installation (4.-6. årh. e.Kr.). © Sky View, Hebrew University og IAA.

Profile for bibelskarkaeologi

Tel2013-3_issuu  

Tel2013-3_issuu  

Profile for hojer88
Advertisement