Issuu on Google+

Masterplan og visionsoplĂŚg for

V E J L E LY S T B Ă… D E H AV N Marts 2009

1


Ve j l e c e n t r u m Ådalen

Masterplan og Visionsoplæg for Vejle Lystbådehavn udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S. I samarbejde med Vejle Kommune, NIRAS og Lundgaard og Tranberg Arkitekter.

Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA

2


INDHOLD

Skyttehus Odden Erhvervshavn

Ve j l e F j o r d B r o e n

Ve j l e F j o r d

Metode + Idégrundlag Indledning.................................................. s. 5 ‘Vejle Modellen’.......................................... s. 7 Mål og visioner........................................... s. 9 Idégrundlag................................................ s. 11 Masterplan Helhedsplan............................................... s. 15 Planudsnit.................................................. s. 17 Principsnit.................................................. s. 21 Parkering og vejadgange........................... s. 27 Promenadeforløb....................................... s. 31 Byrum......................................................... s. 35 Søsporten.................................................. s. 39 Funktioner i stueplan.................................. s. 43 Arealopgørelse........................................... s. 45 Økonomiske oversigter.............................. s. 47 Anlægsfaser Anlægsfase 1............................................. s. 53 Anlægsfase 2............................................. s. 55 Anlægsfase 3............................................. s. 57 Anlægsfase 4............................................. s. 59

Ve j l e Ly s t b å d e h a v n

Proces + Baggrund Registrering af eksisterende forhold.......... s. 63 Søsporten - behov og visioner................... s. 67 Analyse - fastlæggelse af retningslinier..... s. 71 Forløb i proces........................................... s. 75 2 udviklingscenarier................................... s. 79 Debat - nøgletemaer og udbytte................ s. 81 Sammenfatning af debat............................ s. 83

3


‘Muligheden for at dyrke fritidsinteresser og sport er noget, danskerne vægter højest ved udviklingen af havneområderne. Rekreativ havnekultur som f.eks grønne områder, grillpladser, badeanstalter og sport er omtrent ligeså efterspurgt som boliger. I de mindre byer er ønsket om rekreativ havnekultur en smule større end ønsket om boliger‘ Kilde: Bygningskultur Danmark, Omnibus undersøgelse, 2007.

4

Metode + Idégrundlag


INDLEDNING Siden efteråret 2007 har Vejle Kommune arbejdet med udviklingsplaner for den yderste del af Nordkajen, hvor Vejle Lystbådehavn ligger i dag. Ønsket er, at man i dette område skaber fremtidens maritime aktivitetscenter sammen med et nyt byområde og en aktiv erhvershavn, der fortsat kan udvikles. Det er et mål for udviklingsplanerne, at der etableres en attraktiv forbindelse mellem Vejle by og fjord, sådan at Vejle by får en stærkere, rekreativ kontakt til fjorden. Udviklingsplanerne har fra start været præget af en tæt dialog med eksisterende og kommende brugere på havnen. Denne dialog har hjulpet til at danne et billede af de muligheder, der skal være til stede for at sikre en god havneomdannelse. For at få det bedst mulige ud af områdets attraktive beliggenhed og mange muligheder har en åben og kreativ debat været nødvendig. Der er som inspiration til debatten løbende udarbejdet skitser for området. På grundlag af dette forarbejde er der udarbejdet et endeligt visionsoplæg samt en masterplan for området.

Metode + Idégrundlag

5


9 0 0 .0 0 0 da ns k e r e øns k e r a t dy r k e f r it ids int e r e s s e r på v a nde t En undersøgelse foretaget af Danboat og Gallup viser, at 900.000 danskere ønsker at dyrke fritidsinteresser på vandet. Det svarer til, at ca. 1/6 af Danmarks befolkning, som ikke i dag har tilknytning til vandet, har et ønske om at sejle kajak, robåd, sejlbåd eller lignende.

6

Metode + Idégrundlag


‘VEJLE MODELLEN’ Den gode havneomddanelse Vejle Lystbådehavn er allerede i dag et område præget af stor aktivitet og en række meget forskellige aktører.

BRUGER / SØSPORT Traditioner Klubtyper Behov Visioner

NATUR & MILJØFORVALTNING

Diagrammerne til venstre viser grupperinger af hovedaktører omkring udviklingsarbejde med havneomdannelse af Vejle Lystbådehavn. Gennem forståelse af aktørernes fokusområder dannes et samlet grundlag for målsætninger og retningslinjer i udviklingsarbejdet.

Miljøtekniske forhold

Interview og tæt dialog med grupperne har løbende givet et evalueringsgrundlag og viden om indholdet i en havneomdannelse med gode rammer for det eksisterende liv i havnen - søsporten - og gode rammer for et attraktivt byområde med boliger, erhverv og publikumsorienterede funktioner.

VEJLE LYSTBÅDEHAVN

ERHVERVSHAVN / VIRKSOMHEDER PÅ HAVNEN VEJLE KOMMUNE Virksomhedens størrelse Aktiviteter Tilknytning og brug af havn

Turisme Økonomiske hensyn Almene bymæssige interesser Andet

Dansk Sejlunion beskriver i deres nye publikation om havneomddannelser, at man vil anbefale landets kommuner, at der i procesarbejdet hentes inspiration fra ’ Vejle Modellen’: ’’En model, hvor søsporten har været inddraget i dialogen fra et tidligt stadie i udviklingsarbejdet. Dermed inddrages eksisterende brugere i en havneomdannelse, hvor de som søsport i høj grad er en forudsætning for liv og dermed et succeskriterie.’’

Metode + Idégrundlag

7


Vejles placering ved vandet udnyttes til at skabe et attraktivt og rekreativt opholdssted for hele byen.

8

Metode + IdĂŠgrundlag


MÅL OG VISIONER

Skabe et unikt møde mellem Vejle by, havn og fjord Skabe fremtidens lystbådehavn som hjemsted for mange maritime aktiviteter Skabe en miljømæssig og funktionelt velfungerende helhed mellem erhvervs- og trafikhavn, lystbådehavn og det nye byområde Skabe et nyt sted i byen, hvor et attraktivt byliv kan udfolde sig ved vandet Åbne for byggemuligheder med mange forskellige anvendelser: Ervherv, boliger, offentlig og privat service, foreningshjemsteder, ’skæve’ anvendelser m.v.

Metode + Idégrundlag

9


Det gode havneområde byder på mulighder for mange slags havneliv - handel, caféer, ophold og aktiviteter.

10

Metode + Idégrundlag


IDÉGRUNDLAG

Udnytte ’hjørnet’ yderst på Nordkajen Skabe steder for sol, udsigter, læ og havneliv Den grønne kile skaber kontakt til byen Det tætte naboskab til trafikhavnen skal og kan udvikles som en kvalitet - og ikke et ’problem’! En videreudvikling langs Nordkajen holdes åben

Metode + Idégrundlag

11


Visualisering - Den nye havnefront på Havneøen ud mod lystbådehavnen.

12

Masterplan


MASTERPLAN Helhedsplan Planudsnit Principsnit Parkering og vejadgange Byrum og promenadeforløb Søsporten Funktioner i stueplan Arealopgørelse Økonomiske oversigter

Masterplan

13


Ved B

ølge

n

Bølgen

Dyrsk

ueve

Multiplads

tsvej

Dykkerklub

P

Trailerrampe P Kahy

Kajakklub

Roklub

Parkbebyggelse

j

Promenade v. Bølgen

Motorbåds- og Sejlklub

Vinteropbevaring

Legeplads Bro

P

Kanalen Servicebygning

Stran

dgad

e

Kanalhuse Mastehus

Kanalhuse

Bro

Jolleplads og rampe

P

Servicekaj

Vandtrappe “Havnetorv”

P

Svajebassin Havneøen Kanten

Multiplads

Gæstekaj Gæstekaj

Fyr / rampe

Langelinie

14a s t e r p l a n - V e j l e L y s t b å d e h a v n M


MASTERPLAN Den nye bydel har en enestående placering i mødet mellem by og fjord. Helhedsplanen viser en opbygning med helt nye rammer for søsporten og to nye bykvarterer, som samlet åbner for mange funktioner og aktiviteter.

Med til lystbådehavnen hører et velfungerende serviceområde med servicekaj og vinteropbevaringsplads. Denne lægges længst mod vest i området, hvor den samtidig fungerer som bufferzone imod erhvervshavnens aktiviteter.

Hele området ligger åbent for offentlig adgang for at udvikle attraktive torve og promenader, som kan understøtte, at den nye bydel bliver et helt særligt sted i Vejles møde med vandet.

Den nye bydel Den nye bydel er opdelt i to meget forskellige og hver for sig attraktive bykvarterer – Kanalbyen og Øen.

Søporte n Søsportens forskeillige aktiviteter samles med tæt intern kontakt og en placering direkte til fjorden. Den nye disponering af rammerne for søsporten giver klubberne mulighed for at imødekomme en generel vækst og udvikling.

I Kanalkvarteret vil det sydvendte kanalmiljø, der åbner sig mod fjorden og som skaber forbindelse ind til byen, være en særlig attraktion med et solrigt og læbeskyttet lokalmiljø med gode muligheder for cafeer, restaurationsliv, udendørs opholdssteder mv. Kanalen skaber også en tæt sammenhæng imellem søsportsaktiviteterne og bylivet.

I grænsen mod hovedsejlrenden ind til erhvervshavnen etableres en særlig Langeliniekaj, som bl.a. giver mulighed for besøgende gæstefartøjer af forskellig størrelse. Centralt i forhold til den nye lystbådehavns landfæste placeres klubområdet, hvor de enkelte foreninger kan etablere deres fremtidige bygningsfaciliteter, passende sikret i forhold til høje vandstande mv. Her er der også mulighed for en modernisering og ombygning af den hidtidige kombinerede ro- / kano- og kajakklub og placering af et flydende klubhus for kajaksporten.

Økvarteret får sin helt særlige karakter både med en placering omgivet af kanaler og med et særligt havnetorv, som skaber et enestående byrum, som åbner sig imod fjorden og ind mod Vejles byfront i vest. Også her er der mulighed for at udveksle et byliv med et attraktivt lokalmiljø. Mod syd afsluttes øen af en særlig bebyggelse, som skal udformes med særlig miljømæssig hensyntagen til at skabe en afskærmning i forhold til evt. miljøgener for den sydforliggende erhvervshavn.

Masterplan

15


Roklub

Parkhuse / Boliger

Multiplads ølge

n

Parkhuse / Boliger

Ved B

Sti til park Dyrsk

ueve

j

Kajakklub Promenade

Hævet gårdrum

Klub terasse P Havnefront / Erhverv / Café / butik mm.

Opbevaringsskure / ‘mødepladser’

P

Lille plads

P Havnefront

Trailer rampe Promenade Vinteropbevaring

P

P Kanalhuse / Boliger

Klub terasse Havnefront / Erhverv / Café / butik mm.

Bådpladser

Plads

Kanalhuse / Boliger

P

Havnefront

Kanalhuse / Boliger

Jolleplads Mole Toilet

Kanalhuse / Boliger

Priv. bådpladser

Hævet gårdrum

P Kanalhuse / Erhverv

Kanalhuse / Boliger

Jollerampe/ Kran Oplukkelig bro

‘Vandlegeplads’

Hævet gårdrum

Promenade Stran dga

de

16

Gæstepladser

Lille plads

Havneøen / Boliger P

Sejlklub / Motorbådsklub

Legeplads Bro

Kanal Lille plads

Havneplads P

Kanal

Priv. bådpladser

P

P

Dykkerklub / Havnekontor

P

Havneøen / Boliger

Lille plads Havneøen / Boliger


Modelfotos - Vejle LystbĂĽdehavn. Ă˜verst th. Den nye bydel set fra mole. Nederst tv. Parkbebyggelse set fra park. Nederst mf. havnefront ved kanal. Nederst th. Vestbro over kanal.

17


P P

Opbevaringsskure / Vinteropbevaring ‘mødepladser’

Kanalhuse / Boliger

P P

Jolleplads

Kanal Priv. bådpladser

Lille plads

Lille plads

Jollerampe/ Kran

Kanalhuse / Boliger

Hævet gårdrum

Oplukkelig bro

P Passage

P Kanalhuse / Erhverv

P

Passage Hævet gårdrum

Kanal

P

Passage Mastehus

Bro Klargøringsplads / Optag

Havneøen / Boliger

P

Passage

Havneøen / Boliger

dgad

P

e

Promenade

Vandtrappe Servicekaj

Lille plads

Passage

Havneøen / Boliger

Stran

‘Vandlegeplads’

Passage Havnetorvet P Hævet gårdrum

Passage

Svajebassin Gæstepladser / Store både ‘Kanten’ / Erhverv / Café / butik mm.

Pavillion / Servicebygning Havnefront

18

Mole


Modelfotos - Vejle Lystbådehavn. Øverst th. Den nye bydel set fra svajebassin. Nederst tv. Kanalhuse og trailerrampe. Nederst mf. havnefront ved kanalhuse moed svajebassin. Nederst th. Havnetorv på havneøen.

19


20

Masterplan


BYGNINGSHØJDER OG PRINCIPSNIT

Respekt for den historiske bymidte som eksisterende ’skyline’ i Vejle. Højt byggeri (mellem 4 og 8 etager) på ’Kanten’ af havneøen, hvor bebyggelsen har funktion af støjskærm mod erhvervshavnens aktiviteter

Modelfotos - Vejle Lystbådehavn. Visualisering af kanalhusene langs den mindre kanal mellem svajebassinet og den store kanal med havnefronten. Det illustreres hvordan boligbebyggelserne har private ‘vandterasser’ / bådpladser langs den ene side af kanalen og hvordan den anden side af kanalen er præget af en bred promenade for gående, cyklister og til ophold af uformel karakter.

Vejle Lystbådehavn, den nye bydel, fremstår med varieret byggeri - også i højden. En middelhøjde på 4 etager på havneøen, betyder byggeri mellem 2 og 6 etager Priotering af læ og sol i byrum sikres med mellemrum i bebyggelserne og ved generelt lavere (maks. 3 etager) byggeri i disse områder. Parkering - størstedelen skjult under hævet de gårdrum på havneøen og ved parbebyggelse

Masterplan

21


De hævede gårdrum, som dækker over de store parkeringsarealer, vil fungere som fælles opholdsrum for de omkringliggenede bebyggelser. Gårdrummene er samlet i en åben forbindelse, men deres udformning med beplantning og funktioner, vil give individuelle karaktertræk.

22

Masterplan


P R I N C I P S N I T I H AV N E Ø E N Illustration af bygningshøjder og sammenhænge mellem havnetorv, vejforløb og parkering i konstruktion / hævet gårdrum.

Parkering i kontruktion / hævet gårdrum

Kanal

Kanalhuse

Havnetorv

Havneøen

Havnefront

Masterplan

23


Store, brede promenadeforløb giver mulighed for, at havnefronten kan rumme rekreativ aktivitet af forskellig - formel og uformel - karakter.

24

Masterplan


PRINCIPSNIT VED KANAL Illustration af bygningshøjder og sammenhænge mellem kanal, havnefront og parkering i kontruktion / hævede gårdrum.

Kanalkvarteret

Kanalhuse

Havnefront

Parkering i konstruktion / hævet gårdrum

Kanal

Masterplan

25


Disponeringen af trafikken i området skal sikre et levende bykvarter, hvor der er optimale muligheder for et godt samspil mellem gående, cykelende og kørende trafik

26

Masterplan


PA R K E R I N G O G V E J A D G A N G E

Et vejsystem med god plads til både gående, cyklister og kørende trafik Kørende trafik som sivetrafik. Promenadeforløb som gang- og cykelforbindelse gennem hele området Al parkering på terræn af miljøtekniske hensyn Korte gåafstande mellem p-pladser og ’mål’ dvs. bolig, caféer, klubber etc. Vinteropbevaringspladsen som spidsbelastningsplads i sommerhalvåret

Masterplan

27


n

Ved B

ølge

145 parkeringspladser

Dyrs

kuev

ej

10 parkeringspladser 60 parkeringspladser 370 parkeringspladser 22 parkeringspladser

Kahy

tsvej

105 parkeringspladser

55 parkeringspladser

Stran

dgad

e

242 parkeringspladser

40 parkeringspladser

35 parkeringspladser

65 parkeringspladser

Fig. 01 - diagrammatisk oversigt for parkering og vejadgang pĂĽ vejle LystbĂĽdehavn

28

Masterplan


PA R K E R I N G O G V E J A D G A N G E Parkering og adgangsveje Den nye bydel udformes med et vejsystem, hvor den kørende trafik er baseret på sivetrafik, som gør den kørende trafik til en attraktiv del af bylivet i området. Planen rummer mulighed for i detailplanlægningen at afveje, hvor meget kørsel i området der vil kunne accepteres.

indrettes til parkering.

Den intensive arealudnyttelse forudsætter, at der i den videre detailplanlægning er meget fokus på at sikre den fornødne parkeringskapacitet.

Det er vigtigt, at disse pladser for en dels vedkommende står til rådighed for en fælles udnyttelse i området for at skabe grundlag for en nødvendig flersidig udnyttelse af parkeringskapaciteten.

Parkeringsprincip Hovedprincippet er, at de nye bolig- og erhvervsbebyggelser alle har underetager, der i fuldt omfang

Fig. 01 - Parkering Signatur Hovedvej

Gårdrum mellem bebyggelserne er hævet og dækker over store samlede parkeringsarealer. Al parkering placeres således på terræn – dvs. uden risiko for oversvømmelser i forbindelse med højvande.

I gaderne etableres der som en del af det planlagte byliv kantstensparkeringer på udvalgte områder. Søsporten sikres en parkering, der dækker hverdagssituationen med parkeringsmuligheder tæt på klubområdet. Det sikres at et normalt aktivitetsniveau på havnen kan parkeringsbetjenes med en højere standard.

Sivegade / Kørsel til parkering i konstruktion Vendeplads Begrænset kørsel - kun med særlig tillladelse

Tæt på søsportens klubhusområder etableres der pladser, som i princippet forbeholdes klubberne, men som kan disponeres af øvrige anvendelser.

parkering i konstruktion Parkering på terræn Parkering på gade

Endelig er den planlagte vinteropbevaringsplads central for løsning af parkeringsbelastningen i området. Her tænkes primært på

sommersituationen, hvor mange udefra vil komme og besøge området. Den samlede parkeringskapacitet på vinteropbevaringspladsen om sommeren er foreløbig vurderet til minimum 300 pladser.

ParkeringsbehovͲbolig/erhverv/søsport ParkeringspladserͲtotal,vinter ParkeringspladserͲtotal,sommer*

865 854 1154

ParkeringͲBolig/erhverv Etagearealm² ParkeringsbehovͲanslået1plads/75m² Parkeringikonstruktion Parkeringigade Parkeringiterrræn Parkeringtotal

58079,5 774 452 95 105 652

ParkeringͲSøsport Etagearealm² ParkeringsbehovͲanslået1plads/50m² Parkeringvedklubområder Parkeringpåmole Parkeringklargøringsplads ParkeringͲvinteropbevaring,vinter Parkeringtotal

4509,5 90 32 55 40 75 202

*ParkeringͲvinteropbevaring,sommer ParkeringͲvinteropbevaring,vinter

Masterplan

300 75

29


Et sammenhÌngende forløb med promenader og større og mindre pladser skaber positive rammer for byliv med ophold af forskellig karakter.

30

Masterplan


PROMENADEFORLØB

Sammenhængende promenadeforløb skal sikre offentlig tilgengængelighed i hele området og ved vandet Promenadeforløb udformes med stor variation i bredde og byinventar Promenadeforløbene skal skabe sammenhæng mellem områdets mange forskellige større og mindre byrum og pladsdannelser

Masterplan

31


Promenade ved Bølgen

Klubøen Kanten / Vinteropbevaring Kanal / Havnefront

Havnetorvet

Fyr / Multipladsen

Langelinie Fig. 02 - diagrammatisk oversigt for promenadeforløb på Vejle Lystbådehavn

32

Masterplan


PROMENADEFORLØB Promenadeforløb ved vandkanten Ønsket om at skabe et nyt sted i Vejle, hvor et attraktivt byliv kan udfolde sig ved vandet sikres i høj grad ved et veldisponeret promenadeforløb. Et promenadeforløb skal fungere som det overordnede bindeled i området og muliggøre fuld offentlig tilgængelighed samt skabe sammenhæng mellem rækken af større og mindre byrum og pladsdannelser. Promenadeforløbet har forbindelse til promenaden ved Bølgen samt med en åbning for - over tid - at koble sig på en evt. promenade langs Nordkajen mod vest. Gennem området strækker sig promenadeforløbet sig langs hele kanten af kanalen og Havneøen. Derved er der offentlig tilgængelighed ved vand overalt i området og der skabes mulighed for mange former for aktiviteter og ophold langs vandkanten. Fig. 02 - Promenadeforløb Signatur Offentlig promenade / Hovedstrøg Øvrige gang- og cykelstier Fremtidig promenade langs Nordkajen

Promenadeforløbene på Vejle Lystbådehavn udformes ikke som et ensartet træk, men med variation i bredde og byinventar. Dog er der langs attrative vandkanter en ’hovedfærdselsåre’ på min. 8 meters bredde. Herved opnås mulighed for både at have gående sideløbende med cyklende færdsel overalt på bilfri strækninger. Promenadeforløbet går ikke direkte gennem de primære boligområder. Det er tilsigtigt at skabe områder med semiprivate arealer i tæt tilknyning til boligerne - dog uden, at den nye bydel privatiseres. Derfor er de hævede gårdrum på Havneøen og ved Parkbebyggelsen udformet som store offenlige, åbne pladser med direkte forbindelse til henholdsvis Fjordparken og Hanetorvet. Til de mere ’private gårdrum’ mellem boligbebyggelserne er der åbne passager, der også vil sikre mulighed for offentlig færdsel.

Søsportens aktiviteter og de centrale byrum – Havnefronten og Havnetorvet – er altsammen en naturligdel af promenadeforløbet. Færdselåre for gående og cyklister Promenaden på et havneområde er vigtigt – den er mål for ture og oplevelser. En måde at opleve havne- og bylivet i området.

Masterplan

33


Byrum med forskellig størrelse og karakter muliggør den nødvendige forskellighed for at sikre en alsidig anvendelse og en levende og sammensat bydel.

34

Masterplan


BYRUM

Stor variation i typen af byrum skal skabe rammer for forskellige former for havne- og byliv Byrum og pladsdannelser skal sikre mulighed for ophold ved vandet for hele Vejle Byrum skal vĂŚre i lĂŚ og sol og med udsigt Der skal skabes forskellige mindre pladsdannelser med mulighed for mange former for aktivitet - legeplads, skate, boldspil, petanque etc. Variationen i byrummenes udformning skal give mulighed for forskellige former for ophold

Masterplan

35


Kanal - Havnefront med publikumsorienterede funktioner

Udsigt / Multiplads

Havnetorv / udsigter og publikumsorienterede funktioner

Udsigt / Langelinie Fig. 03 - diagrammatisk oversigt for byrum p책 Vejle Lystb책dehavn

36

Masterplan


BYRUM Et nyt sted i byen Vejle Lystbådehavn skal være et nyt rekreativt område for hele byen. Et sted, hvor der i sammenhæng med nye bebyggelser, skabes steder for et by- og havneliv med pladser i læ og sol med attraktive udsigter.

der til ophold i læ og sol overalt i området.

Den nye bydel disponeres med to centrale byrum – Havnefronten og Havneøen. Langs kanalen og på Havneøen findes en række mindre pladsdannelser på udvalgte steder med god sol og udsigtsmulighed.

Med en række af væsensforskellige byrum og pladsdannelser skabes mulighed for forskellige former for ophold og begivenheder. Havnetorvet kan eks. bruges til større begivenheder – stævner, filmforevisning etc., mens Havnfronten er oplagt som rammen om mindre arrangementer som eksempelvis markedsdage.

De centrale byrum Havnefronten strækker langs kanalen sig som en del af promenadeforløbet. Her er læ, aften- og eftermiddagssol og tilknytning til søsporten i form af den tætte placering ved klubberne, bådpladser og aktivitet ved trailerrampen. En indretning med publikumsorienterede funktioner i stueplan på bebyggelsen langs Havnefronten giver mulighed at skabe et område præget af caféliv, gallerier og mindre butikker.

De to multipladser - ved klubområdet og som afslutning af molen i øst - skaber rum for søsportens aktiviteter og mulighed for rekreativt ophold direkte ved vandet.

Havnetorvet karakteriseres af den store sydvestvendte vandtrappe med udsigt til aktiviteterne i bl.a. svajebassinet og ved servicekajen. På Havnetorvet er der god sol dagen i gennem og ved vandtrappen læ. En række mindre pladsdannelser på Havneøen og ved Parkbebyggelsen giver mulighed for finde ste-

Masterplan

37


Søsporten spænder bredt og har i høj grad en særegen kvalitet i kraft af, det er muligt at forene konkurrence, socialt samvær og sund livstil på tværs af køn og alder. Med mange klubber repræsenteret på havnen findes et solidt grundlag for et stærkt og alsidigt maritimt kraftcenter.

38

Masterplan


SØSPORTEN

Nye rammer for søsporten skal muliggøre for vækst og udvikling Samling af søsportens aktiviteter skal skabe rammer for et regionalt maritimt kraftcenter Klubber skal placeres samlet og i tæt tilknytning til vandet

Masterplan

39


Kajakklub

Roklub

Rampe - Robåde Motorbådsklub / Sejlklub / Dykkerklub / Servicebygning / øvr. klubber Vinteropbevaring / Opbevaringsskure

Trailerrampe Gæstekaj Jolleplads Jollerampe

‘Vandlegeplads’

Servicekaj / Mastekran / Mastehus Gæstekaj / St. både

Gæstekaj / St. både

Fig. 04 - diagrammatisk oversigt for disponering for søsporten på Vejle Lystbådehavn

40

Masterplan

Multiplads v. stævner m.m.

Jollerampe


SØSPORTEN Et maritimt kraftcenter En del af udviklingsplanerne for Vejle Lystbådehavn er ønsket om, at der skabes nye og bedre rammer for søsporten – at skabe et maritimt kraftcenter. En fysisk samling af de mange eksisterende aktiviteter på havnen vil muliggøre en synergi klubberne imellem og formentlig over tid også generere nye aktiviteter indenfor søsporten. Et attraktivt havneliv - en velfungerende havn - skabes ved at give søsporten gode vilkår for deres daglige aktiviteter og for fremtidig vækst og udvikling.

stehus er primært forbeholdt aktiviteter med relation til køl- og motorbåde. Vinteropbevaringsarealet opdeles af mindre opbevaringsskure omkring ’mødesteder’. Her vil beplantning og bænke skabe små ’lunde’ til ophold i arbejdet med forårsklargøringen. I sommerhalvåret opdeler disse lunde den store flade og sikrer, at dette område ikke bliver en stor uattraktiv flade. De mange besøgende med trailerbåde serviceres ad trailerrampen i vest enden af kanalen. Herfra kan trailerbåde søsættes. Parkering på vinteropbevaringspladsen.

Rammer for søsporten Klubberne samles i den nordøstlige del af den nye bydel – herved opnås en nødvendig tæt tilknytning til vandet samt gode rammer for klubbernes aktiviteter.

Fig. 04 - Søsporten Signatur Rampeanlæg Klub- og Serviceområder m.v. Forbindelser mellem div. funktionsområder

Klubberne indgår som en del af livet i området, men på egne vilkår med mulighed for at have aktiviteter, der både larmer og fylder. De to multipladser – ved roklubben og i øst enden af molen – giver alle brugere af området mulighed for rekreativt ophold ved vandet, men ved stævner kan disse områder inddrages til oplagsplads mm. Vinteropbevaringen og den nye servicekaj med ma-

Masterplan

41


Fig. 05 - diagrammatisk oversigt for funktioner i sturplan p책 Vejle Lystb책dehavn

42

Masterplan


FUNKTIONER I STUEPLAN Et sammensat byområde Det er en del af visionsgrundlaget for udviklingsplanerne for Vejle Lystbådehavn, at ’’der åbnes for byggemuligheder med forskellig anvendelser: Erhverv, boliger, offentlig og privat service, foreningshjemsteder, ’skæve’ anvendelser m.v. ’’. Således viser Fig. 05 - ’disponeringen for funktioner i stueplan’, hvordan den nye bydel er sammensat med to primære boligområder, en samling af søsporten og en koncentration af erhverv og publikumsorienterede funktioner i stueplan ved Havnetorvet og Havnefronten. Herved er stueplan i områdets bebyggelse overalt i funktionsmæssig sammenhæng med omgivelserne - promeadeforløb, de centrale byrum, pladsdannelserne og de mere private områder ved de hævede gårdrum.

Fig. 05 Funktioner i stueplan Signatur Søsport Erhverv, daglig- og udvalgsvarer, pladskrævende varegrupper, publikumsorienterede funktioner såsom galleri, udstillinger, café, restaurantion, havnefunktioner m.m. Erhverv / Bolig

Masterplan

43


V

I V IV

V II III

Fig. 06 - diagrammatisk oversigt over delområder og bygningshøjder på Vejle Lystbådehavn

44

Masterplan

V


AREALOPGØRELSE

Signatur - Fig. 06 Delområder I - Parkbebyggelse Middelhøjde 4 etager, område, henvendt til grønningen og kanalen II - Havneøen Middelhøjde 4 etager, område mellem kanal og erhvervshavnen III - Kanten Middelhøjde 6 etager, område med tæt placering til erhvervshavn IV - Kanalen Middelhøjde 4 etager, område mellem kanal og vinteropbevaringen V - Søsporten Maksimal højde 2 etager, områder forbeholdt Søsportens aktiviteter VI - Multipladsen Opfyldningsområde. Rekreative formål - ingen bebyggelse.

Arealopgørelse og etagearealer Etagearealer er beregnet med udgangspunkt i bebyggelsernes grundareal og med en anbefalet middelhøjde - se principsnit s. 20 -23.

VejleLystbådehavnͲområdettotal Grundareal Etageareal Bebyggelsesprocent

m² 84.300,00 62.589,00 74%

Undtaget i den samlede arealopgørelse er småhusbebyggelse på mindre end 35 m². Det gælder bl. a. for pavillioner på havnefornten ved Kanal, opbevaringsskure på vinteropbevaring og toiletbygninger på molen.

Delområde1Ͳ Grundareal EtagearealͲmiddelhøjde4etager Bebyggelsesprocent

m² 16.941,50 15.078,00 89%

Delområde2ͲHavneøen Grundareal EtagearealͲmiddelhøjde4etager Bebyggelsesprocent

m² 19.788,50 22.562,00 114%

Delområde3ͲKanten Grundareal EtagearealͲmiddelhøjde6etager Bebyggelsesprocent

m² 10.161,50 15.435,00 152%

Delområde4ͲKanalen Grundareal EtagearealͲmiddelhøjde4etager Bebyggelsesprocent

m² 3.842,00 5.110,00 133%

Delområde5ͲSøsporten Grundareal EtagearealͲmaksimalhøjde2 Bebyggelsesprocent Delområde6ͲOpfyldning Grundareal

m² 33.566,50 4.404,00 13% m² 4.509,50

Masterplan

45


Fig. 07 Økonomi havnebydele - Signatur: Spuns - Hård kant Stensætning mm. overdækket af brodæk - blød kant Variabel - mulighed for begge løsninger

L E

K T

F

K1

K6 K7

G

K8

D H

J1

J

Bro

bro /

K9 mole

K3 K10 K11 J4

C1 C

Køre

J3

M

A

J2

K2

N R

B Servic

ekaj

A

Q P

P

Havn

eø / O

O

K5 Mole

K4 O1 Fig. 07 - Illustration til økonomisk oversigt - havnebydele

46

pfyld

ning


Ø K O N O M I S K O V E R S I G T - H AV N E B Y D E L E Antal enheder

Enhedspris kr.

Havneområde

Strækning

Bebyggelse

Mod

A-B

Bolværk med stenskråning

lbm

50

15.000

~ 700

land

B-C

Servicekaj excl udstyr

lbm

70

20.000

1.400

Kanal Havneø

I ALT

Enhed

Pris 1000 kr.

Pris i alt 1000 kr.

Bemærkninger

Nyt bolværk

C1,D,E,F

Skråning med lavbro

lbm

220

7.000

1.500

F-G-H

Skråning med lavbro evt. bolværk

lbm

85

10.000

~ 800

Incl. jollefaciliteter

H-J-K-L

Halvø med stenskråning u/broer

lbm

180

3.000

~ 500

Incl. jollefaciliteter

C-S

Tunnelrør. Rørgennemføring

stk.

1

500.000

500

H-M

Vejbro. Oplukkelig

lbm

30

75.000

2.200

7.600

Pælebro med fag

C-J

Uddybning til opfyldning

m

40

1.200

1.200

Uddybning -2,0, evt. mellemdeponering

3

R-S

Vejtilslutninger. Skøn

200.000

200

S-T.M

Stålspunsvægge m/beklædning

lbm

250

25.000

6.300

M-N-O

Stenskråning med bådebro

lbm

150

10.000

1.500

Evt. lavt bolværk. Høj kvalitet

O-P-Q

Stålspunsvæg med flydebro/?

lbm

200

25.000

5.300

Excl. flydebro

Q-R

Vandtrappe, alt incl.

lbm

70

27.000

1.900

15.200

M-O-Q

Opfyldning incl. reguleringer

m

3

40.000

50

2.000

2.000

Kanal og Havneø

-

-

26.000

2.000

2.000

-

-

30.000

Evt. fjernelse af brokker m.v. Skøn Diverse uforudseelige udgifter ca. 25% I ALT anlægsudgifter excl. moms og byggemodning

-

Fast rør ca. ?

-

-

Indbygget i spunsvæg Delvis fra uddybning (?)

7.000 35.000

Usikkerhed, skøn + 20%

47


Fig. 08 Økonomi havneanlæg - Signatur: Spuns - Hård kant Stensætning mm. overdækket af brodæk - blød kant Variabel - mulighed for begge løsninger

L K T

E F

K1

K6 K7

G

K8

D H

J1

J

Bro

bro /

K9 mole

K3 3 K10 K11 J4

C1 C

Køre

J3

M

A

J2

K2

N R

B Servic

ekaj

A

Q P

P

Havn

eø / O

O

K5 Mole

K4 O1 Fig. 08 - Illustration til økonomisk oversigt - havneanlæg

48

pfyyld ning


Ø K O N O M I S K O V E R S I G T - H AV N E A N L Æ G Havneområde

Strækning

Bebyggelse

Lystbåde-

O-O1

Kørebro, ej dæmning. B = 6,0 m

lbm

290

32.000

~ 9.300

havn

K1-K2

Dæmning ej kørebro. B = 6,0 m

lbm

300

20.000

6.000

Antal enheder

Enhedspris kr.

Pris 1000 kr.

K3-K4

Bro m/flagevæg/spunsvæg

lbm

210

20.000

4.200

J1-J4

Bådebroer, som flydebroer

lbm

560

10.000

5.600

K6-K10

Bådebro, for motorbåde

lbm

200

8.000

1.600

-

Uddybninger, delvis skøn

m

3

40.000

40

1.600

-

Opfyldning i Havneø Skråningsbeskyttelse

m lbm

3

40.000 250

30 4.000

1.200 ~ 1.000

-

I ALT

Enhed

-

Fjernelse af eksisterende broanlæg. Delvis skøn Udbygget lystbådehavn Diverse uforudseelige udgifter ca. 25%

I ALT anlægsudgifter excl. moms

Pris i alt 1000 kr.

Bemærkninger

Jbt. bro som følge af blød bund Dæmning på blød bund 19.500

Bolværk for opfyldning (Havneø) Incl. el, vand, fortøjninger

7.200

Mindre betonflydebroer Til opfyldning i Havneø Til klapplads og Havneø

3.800 1.500

-

-

-

-

32.000 8.000 40.000

Usikkerhed, skøn + 25%

49


Visualisering - Havnetorvet på havneøen. Den store, centrale plads karakteriseres af den sydvestvendte vandtrappe, hvorfra der er god udsigt til erhvervshavnen og aktiviteter i svajebassinet. Det illustreres også hvordan de omkringliggende bebyggelser med store trappeforløb har en åben forbindelse til de bagvedliggende hævede gårdrum.

50

Anlægsfaser


A N L Æ G S FA S E R Anlægsfase 1 Anlægsfase 2 Anlægsfase 3 Anlægsfase 4

Anlægsfaser

51


Evt. påbegynde anlægsarbejde med flydende klubhus Dyrsk

ueve

j

Roklub / Kajakklub

Midlertidig placering for Marine Service Opfyldning til fremtidigt klubområde Ny vinteropbevaringsplads Stran

Bro - sikrer overgang mellem klubber og L broanlæg

Ny Kanal

dgad

e

K

M Børresen Bådværft J Motorbådsklub / Restaurant Ny Service kaj

Havnekontor mm. I Sejlklub / Restaurant

Etablering af ‘Havneøen’ - med så vidt mulig bevaring af eksisterende forhold og funktioner - bygnigner, klubber, veje og parkering.

F

D

52

Anlægsfaser

Depot Etape I - Nye broanlæg / Uddybning af havnebassin

C

Fig. 09 - 1. Anlægsfase

H G

B


1 . A N L Æ G S FA S E - C A . 1 8 M D R . 1. Anlægsfase: Første anlægsfase er præget af de indledende jordarbejder samt 1. etape af nye havneanlæg. Der udføres udgravnings- og opfyldningsarbejde, der vil etablere kanalen, havneøen og en udbygning til klubområdet. Havneanlægsarbejderne i denne fase vil give mulighed for bådpladser og sideløbende udskiftning af eksisterende broanlæg.

Fig. 09 1. Anlægsfase Signatur Opfyldninger Udgravninger Uddybning af havnebassin, 1. del Nye broanlæg, 1. Etape Ny Vinteropbevaringsplads Midlertidig placering for ex. byggeri Byggeri, der fjernes

Bygninger: De eksisterende funktioner i området bevares så vidt muligt uændret, således er det kun Marine Service der i forbindelse med udgravning af kanalen midlertidigt må placeres nordligere i området – se illustration.

Erstatningspladser etableres i det nye østlige havnebassin. Servicekajen (A) flyttes og etableres permanent på sin nye placering vest for svajebassinet – se illustration. Bådoptag og kraner placeres også ved denne nye servicekaj. Den nye vinteropbevaringsplads er med sin nuværende belægning mulig at tage i brug uden større ændringer. 1. etape af de nye broanlæg opføres med start på en del af den ny hovedmole samt 4 nye broer. Det er muligt allerede i 1. anlægsfase at åbne for en vækst i havnenskapaciteten og en forøgelse i antallet af pladser for større både. Havnebassinets østlige del udgraves og muliggør pladsflytning for bl.a. større både til dette område.

Færdsel med stianlæg, vejanlæg og parkeringspladser ændres ikke i denne fase. Der etableres en dæmning i øst over Strandgade samt en bro over den nye kanal, sådan at færdsel mellem klubbernes bygninger og broanlæg forsat er uhindret. Lystbådehavnen: Hovedparten af de eksisterende broanlæg bevares. I forbindelse med opfyldningsarbejde på Havneøens syd- og østlige side vil bro E skulle nedlægges og bro B, C og D vil blive forkortet med enkelte pladser.

Anlægsfaser

53


Ny vejforbindelse Renovering af klubhus til Roklub

Ny bebyggelse langs havnefronten ved kanal - Publikumsorienterede funktioner i stueplan.

Dyrsk

ueve j

Nyt flydende klubhus - Kajakklub Nyt klubområde med klubhuse til Sejlklub, dykkerklub og Motorbådsklub Nye Broanlæg - 2. Etape / uddybning af havnebassin / servicebygninger på broanlæg

Stran

dgad

e

M Mastehus / Boatjumble

Service bygning / masteskur ved Service Kaj Ny bebyggelse langs sydlig kant af Havneøen. Etablering af pladsdannelse - ‘Havnetorv’ med vandtrappe og udsigt til erhvervshavn / fjord. Etablering af kajkanter til promenade og ophold.

G

B C D

Fig. 10 - 2. Anlægsfase

54

Anlægsfaser

H


2 . A N L Æ G S FA S E - C A . 1 8 M D R . 2.Anlægsfase: Den første nye bebyggelse vil kunne påbegyndes med nye klubfaciliteter, ’Havnefront-husene’ langs kanalen og et markant erhvervsbyggeri, der i naboskabet med erhvervshavnen vil tegne området samt have støjdæmpende funktion. I lystbådehavnen etableres ny hovedmole samt hovedparten af de nye broanlæg. Området vil allerede nu fungere som et homogent, rekreativt område med pladsdannelser, promenader

Fig. 10 2. Anlægsfase

og havnefront til brug for hele Vejle by. Bygninger: De eksisterende funktioner ændres mere markant i denne fase, hvor sejlklubben som den første kan flyttes til de nye lokaler på klubområdet. Efterfølgende vil havnekontor, motorbådsklub og nye servicebygninger også samles på klubområdet og fungere i samspil med roklub og kajakklub udgøre et fælles Søsportsområde. Belægning og pladsdannelsen ’Havnetorvet’ på Havneøen påbegyndes i den sydlige del, hvor også den første byggegrund etableres. Nyt byggeri opføres på ’Kanten’ – Havneøens sydligste del.

Signatur Ny bebyggelse Renovering af eksis. byggeri Belægninger, pladser mv. Kaj kanter Uddybning af havnebassin, 2. del Nye broanlæg, 2. Etape Nye vejanlæg

Promenaden langs kanalens østligste del etableres i sammenhæng med klubområdet. Dette område udgør hermed første etape af den nye havnefront. Området tilføres ny bebyggelse med publikumsorienterede funktioner i stueplan og mulighed for boligbebyggelse på de øvrige etager. På den sydlige del af Havneøen opføres et erhvervsbyggeri med publikumsorienterede funktioner i stueplan. Belægning og beplantning ved vinteropbevaring og servicekaj færdiggøres. Masteskur opføres som en multifunktionel havnebygning ved servicekajen – en

bygning, der har værksteds- og opbevaringsmæssig funktion, men som også kan bruges til stævnehus / boatjumble. På vinteropbevaringspladsen kan der opføres mindre opbevaringsskure. Færdsel og parkering på Havneøen er endnu ikke inddraget i udviklingsarbejdet. Nye vejanlæg og parkeringsområde etableres og forbinder klubområdet og havnefronten med Dyrskuevej samt Ved Bølgen. Lystbådehavnen: I 2. etape for lystbådehavnen afsluttes arbejdet med størsteparten af det nye havneanlæg med moler og broer. Den nye hovedmole færdiggøres sammen med nye broanlæg i den nordlige del af havnebassinet. Med en udgravning af denne del af bassinet står dette område færdigt og klar til ibrugtagning. Den sydlige mole – Langelinie – påbegyndes med 1. del. Ejere af småbåde / trailerbåde - motorsejlere mfl. fra oplandet - vil kunne søsætte disse fra den nye bedding i bunden af kanalen. Trailerparkering i forbindelse med vinteropbevaringen. Mange af de eksisterende broer vil i denne fase være udskiftet, men i den inderste del vil flere stadig kunne anvendes. Bro B, C, D, G, H og M vil helt eller delvist være i brug. De første bådpladser ved kanalen kan etableres.

Anlægsfaser

55


Bearbejning af udeområder på land ved Klubber - Et campusområde til brug ved stævner til telte, bådopbevaring etc. Dyrsk

ueve

j

Boligbebyggelse på Havneøen - forskellige bebyggelser samlet på hævet gårdrum med parkeringsfunktion.

Stran

dgad

e

Fig. 11 - 3. Anlægsfase

56

Anlægsfaser

Udskiftning af de sidste eksisterende broanlæg samt færdiggørelse af Sydmolen - således fremstår Havneomdannelsen af Vejle Lystbådehavnen afsluttet.

Bearbejdning af belægning på område med jorddepot - jollerampe, græsarealer og trappeanlæg giver et opholdsområde med mulighed for rekreation og anvendelse ved stævner etc.


3 . A N L Æ G S FA S E - C A . 1 8 M D R . 3. Anlægsfase Denne anlægsfase er præget af den nye bebyggelse på Havneøen. Vejle Lystbådehavn med de eksisterende forhold er fuldstændigt ændret og den nye lystbådehavn kan stå færdig med klubområde, havneanlæg og bedre rekreative arealer. Bygninger: Havneøens nordlige del bebygges med bolig- og erhvervsbebyggelse. Bygningerne er forskellige og strukturen er sammensat, men de er samlet på et hævet gårdrum, som dækker over et stort fælles parkeringsområde i terræn.

F i g . 11 3 . A n l æ g s f a s e Signatur Ny bebyggelse Belægninger, pladser mv. Kajkanter Nye broanlæg, 3. etape

Således vil selve områderne mellem boligbebyggelserne forekomme bilfrie og med store sammenhængende gård- og parklignende udendørsopholdsarealer. Området forbindes til ’land’ med yderligere en bro, sådan at området også vil opleves som fuldt ud offentligt tilgængeligt. Lystbådehavnen: Den nye lystbådehavn er med etablering af sidste del af Langelinie og udskiftning af de resterende broer færdiganlagt. Rekreative arealer ved roklubben samt på jorddepotet bearbejdes med beplanting og belægning, sådan at disse områder kan være attraktive offentlige opholdarealer og anvendelige udeområder i forbindelse med stævner.

Anlægsfaser

57


Bearbejdning af fjordparken - et rekreativt område mellem gymnasiets boldbaner, boligområderne Østerbro, Bølgen og fjorden. Funktionelt med gang- og cykelforbindelse mellem midtby og fjordpromenade.

Dyrsk ueve j

Ny vejforbindelse

Stran dgad

e

Bebyggelse 3. etape: - Boligbebyggelse ved Fjordparken på hævet gårdrum i sammenhæng med bebyggelse ved ’Havnefronten’. - Langs Kanalen opføres primært boliger. - Ved ’havnefronten’ bebyggelse med publikumsorienterede funktioner.

Fig. 12 - 4. Anlægsfase

58


4 . A N L Æ G S FA S E - C A . 1 8 M D R . 4. Anlægsfase: Byudviklingen fuldføres med denne sidste etape for ny bebyggelse med kanalhuse, bygninger ved havnefronten og ud mod fjordparken. Områdets infrastruktur etableres endeligt med yderligere en ny vejforbindelse. Lystbådehavnen har mulighed for yderligere kapacitetsudvidelse med bådpladser i kanal. Fjordparken bearbejdes, så den forbedres som rekreativ offentlig bypark og grøn fobindelse mellem fjord og indre by. Bygninger: Bolig- og erhvervsbyggeri langs kanal med mulighed for bådpladser i direkte tilknytning til bebyggelserne. Fig. 12 4. Anlægsfase Signatur

Publikumsorienterede funktioner i stueplan på byggeri, som fungerer i sammenhæng med boligbyggeri mod fjordparken via et hævet gårdrum med fælles parkeringsanlæg.

Ny bebyggelse Belægninger, pladser mv. Kajkanter Nye vejanlæg

59


Visualisering - mellem bygningerne på havnetorvet. Havnetorvets store åbne plads opdeles med træer og forskellige typer af belægning.

60

Proces + Baggrund


PROCES + BAGGRUND Registrering af eksisterende forhold Søsporten - behov og visioner Analyse - fastlæggelse af retningslinier Forløb i proces 2 udviklingscenarier Debat - nøgletemaer og udbytte Sammenfatning af debat

Proces + Baggrund

61


Roklub / Kajakklub

Marine Service / Bådimport

Motorbådsklub / Res.

Havnekontor

Res. Estakaden Sejlklub Børresens Bådværft Service Kaj

Fig. 13 - Eksisterende forhold

62

Proces + Baggrund


REGISTRERING Ve j l e Ly s t b å d e a h a v n - U d v i k l i n g s o m r å d e t i d a g

68.020 m2

Lystbådehavnens nuværende landareal (opmålt) En moderniseret lystbådehavns landareal (skøn) En moderniseret og udvidet lystbådehavns landareal (skøn)

4 46.030 m2 25.000 5. m2 35.000 00 m2 33.000 - 44.000 m2

Areal til nyt byområde

Fig. 13 Eksisterende forhold Signatur Havnerelaterede bygninger

2. 120 m2

Havnerelaterede anlæg

1. 125 m2

Erhvervsbyggeri inkl. udearealer

5. 510 m2

Vej og parkeringsarealer

11. 240 m2

Vinteropbevaring

21. 950 m2

Stålpladeopbevaringsareal

12. 400 m2

Grønne områder / restarealer

13. 575 m2

Udviklingsområdet total

68. 020 m2

Havnebassin - vandareal

66.800 m2

Ve j l e Ly s t b å d e h a v n - r e g i s t r e r i n g af eksisterende forhold Registreringen er foretaget på grundlag af opmålinger på digitalt kortgrundlag sammenholdt med en løbende fotoregistrering påbegyndt november 2007. Vejle Lystbådehavn indeholder de elementære funktioner som forudsætning for en fungerende havn. Havnen fremstår dog ikke tidssvarende, såvel som bygninger fremstår nedslidte og i en generel dårlig stand. Broanlæg m.m. vil ikke kunne imødekomme den almindelige udvikling inden for havneanlæg med større både og den generelle tilvækst, der registreres på landsplan. Kajakklub og roklub forekommer noget klemte i deres nuværende faciliteter og vil ligeledes have vanskeligt ved at imødekomme en naturlig vækst og udvikling.

Proces + Baggrund

63


Fotoregistrering nov. 2007 - udsigt til erhvervshavn / vinteropbevaring

64

Proces + Baggrund


REGISTRERING

Fotoregistrering nov. 2007 - restaurant / havnekonrtor / vĂŚrft / vinteroptag

Proces + Baggrund

65


Med mange klubber repræsenteret på havnen findes et solidt grundlag for et stærkt og alsidigt maritimt kraftcenter. Fælles for roklub, kajakklub og dykkerklub er behovet for indendørs opbevaring af udstyr.

66

Proces + Baggrund


SØSPORTEN - BEHOV OG VISIONER Ve j l e K a j a k k l u b

Ve j l e R o k l u b

Dykkerklubben Nuser

Klubbens karakter: 250 medlemmer – fordelt på ungdoms-, senior- og eliteafdeling.

Klubbens karakter: Helårligt aktiv klub med 230 medlemmer – primært i aldersgruppen + 30. Gruppen af aktive pensionister er forsat stigende.

Klubbens karakter: Klubben har 150 medlemmer – heraf ca. 20 unge - dermed er klubben regionens største dykkerklub. Aktiviteter hele året – dykkersæson fra maj til oktober. Klubben har et tæt samarbejde med Ungdomsklubben og Museet.

Helårligt aktiv klub i kraftig vækst med venteliste og forventning om at kunne fordoble medlemstallet hvis de fysiske rammer blev mere attraktive. Klubben har udviklingsplaner om at blive et regionalt kraftcenter for sporten. Klubbens arealbehov: Indendørs areal: I alt 950 m2. Heraf: 500m2 bådopbevaring / opholdsrum 200 m2 / Motionsrum 100 m2 / omklædning 150 m2 Udendørs areal / div. anlæg: 50 m2 terrasse / 400 m2 bådklargøring og rampeanlæg. 50 stk, parkeringspladser. Særligt: Klubbens årlige stævner tiltrækker ca. 300 deltagere, der kommer med eget udstyr samt hjælpere / familie. Dette forhold stiller krav til parkering, udstyrsopbevaring samt mulighed for overnatning.

Klubben oplever en vækst på 2-3 % p.a. og vil med rammer for en ungdomsafdeling (plads til kaproningsbåde) forvente en yderligere vækst. Klubbens arealbehov: Indendørs / bygning: I alt 500 m2 bygning. Heraf 300 m2 Bådhal (med min. 4 m loftshøjde) / 200 m2 klublokale med motionsrum og omklædning. Udendørs / div. anlæg: Ca. 500 m2 bådklargøring og rampeanlæg. 50 parkeringspladser. Særligt: Maraton- og distancestævner arrangeres i klubbens regi med års mellemrum. Disse stævner stiller store krav til parkering, udstyrsopbevaring samt overnatningsmulighed for stævnedeltagere og hjælpere. Det er tradition mellem roklubber, at man kan tilbyde overnatning til roende gæster – denne tradition er det klubbens ønske at kunne imødekomme.

Klubbens arealbehov: Indendørs areal: I alt 265 m2. Heraf: 100 m2 garage til div. udstyr / 30 m2 værksted / 30 m2 kompressor rum / 15 depot-kontor / 15m2 Flaskerum / 75m2 medlemslokale. Udendørs areal / div. anlæg: Skylle- og tørreplads til div. udstyr. Bedre udendørs rekreative anlæg vil blive værdsat. 20 parkeringspladser. Særligt: Mange af klubbens aktiviteter på land er støjende – eks. rengøring af udstyr og flaskeopfyldning. Klubben ønsker sig et vrag på fjorden.

Proces + Baggrund

67


Sejlklubben og motorbĂĽdsklubben er begge traditionsrige klubber, der danner rammerne om en meget bred medlemsgruppe med mange forskellige aktiviteter - fra fĂŚlles morgenkaffe til stĂŚvner.

68

Proces + Baggrund


SØSPORTEN - BEHOV OG VISIONER Ve j l e M o t o r b å d s k l u b & Sejlklubben Neptun Klubbernes karakter: Klubberne har henholdvis 700 (motorbådsklubben) og 780 medlemmer (sejlbådsklubben). Mangel på bådpl adser på l and og i vand En undersøgelse, hvori 69 lystbådehavne indgår, viser, at ventelisterne til en bådplads er stigende og flere steder er op til 10-15 år. Det skyldes, at der fortsat kommer flere og større både til, som skaber behov for udvidelser af havnene.

De er klubber med helårligt, aktivt foreningsliv primært med medlemmer i aldersgruppen +30 idet jollesejladsen er flyttet og de yngre motorbådssejlere er uden medlemskab og kommer med ’trailerbåde’.

Undersøgelsen viser, at 1/3 af havnene har konkrete udvidelsesplaner med tilsammen 1.750 nye pladser. Det kan dog langt fra opfylde behovet, som for de 69 havne er 7.000 pladser. Yderligere 30 af de 69 havne har da også et ønske om på længere sigt at udvide havnen med ekstra pladser.

Klubbernes aktiviteter sker i et dagligt foreningsliv mm. For sejlklubbens vedkommende endvidere stævner, kapsejladser og ture i ind- og udland.

Blandt de 69 havne har knap 40 % samtidig ikke tilstrækkelig plads til opbevaring af bådene på land om vinteren. Ca. 40 % har kun knebent plads til bådene, mens de resterende knap 30 % har god plads til vinteropbevaring af både.

Det er sejlklubbens ønske, at kunne øge omfanget og niveauet af stævner til internationalt niveau - eks. Kieler Voche.

De ca. 40 % af havnene, der ikke har plads til opbevaring af bådene, mangler areal på land til opbevaring af i alt knap 1.900 både.

Klubbernes arealbehov: Indendørs / bygning: Ca. 100 – 200 m2 klublokale – funktionsmæssigt tilsvarende de nuværende faciliteter. Dertil ca. 800 m2 uisoleret værksteds- og masteopbevaringshal.

Kilde: Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

kran samt slæbested med god plads til ’trailerbåde’ – min. 100 m2 til parkeringsareal. Øvrige parkeringsbehov er tilsvarende 25 % af antallet af bådpladser. Særligt: Klubberne ser gerne et klubhus i en form for fællesskab og i tæt tilknytning til deres respektive restauranter. Klubberne anbefaler et generelt løft af lystbådehavnen som gæstehavn – både hvad angår bade-, toilet- og opholdsfaciliteter. Dette vil også være til glæde for klubben i stævnesammenhænge.

Udendørs / div. anlæg: Vinteropbevaring i tilknytning til havnebassinet. Udvidelse af kapacitet med ca. 200 stk. +40ft bådpladser / Dybgang op til 3,5 m. Selvbetjent maste-

Proces + Baggrund

69


‘Fjordpark’ Ve j l e c e n t r u m

Østerbrogade

Ve j l e Ly s t b å d e h a v n ‘Det Nye Sted’ Skyttehus Odden Promenade F ig .1 4 O v e ro rd n e d e t ræ k o g f o rb in d e ls e r Forbindelse mellem fjord og by via grøn kile

Stra

Hav

nep

rom

To l d b o d v e j

Fig. 14 - Analysediagram med overordnede træk og forbindelser

70

Proces + Baggrund

ndg

ena

ade

den

Hovedfærdselsåre til Vejle Lystbådehavn forsat ad Strandgade Promanadeforløb langs vandkanten mod fjorden. Over tid også gerne langs erhvervshavnens nordkaj


A N A LY S E - FA S T L Æ G G E L S E A F R E T N I N G S L I N I E R

Fi g . 1 5 Kl i m a for h o l d Vandkanten mod fjord i læ, men i skygge. Der skal skabes områder med eftermiddags- og aftensol med andre udsigter

Læ / Skygge

Vind

Vindpåvirkning kraftigst fra vest. Lægivende foranstaltninger skal sikres i disse områder

Eft

erm

i

gs dda

g - o

en aft

sol

Det suværene udsigtspunkt

Fig. 15 - Analysediagram med klimaforhold

Proces + Baggrund

71


Grønt åbent område F ig . 1 6 In t e re s s e r i o m rå d e t

Åben og god forbindelse fra by til fjord

M ø d e m e l l e m B y / Va n d

Rekreativt område som overgang mellem fjord og by Sikring af erhvervshavnens aktiviteter og vækstmuligheder

Erhvervshavnens aktiviteter

Fig. 16 - Analysediagram med interesser i området

72

Proces + Baggrund


A N A LY S E - FA S T L Æ G G E L S E A F R E T N I N G S L I N I E R

M ø d e m e l l e m B y o g Va n d / g r ø n t å b e n t o m r å d e : ‘Fjordpark’ - en rekreativ forbindelse mellem by og vand Fi g . 1 7 Hå n d te r i ng a f n a b o s k a b e r

’Fjordpark’ som rekreativ forbindelse til centrum Kørende trafik via Strandgade som hidtil Bebyggelse med funktion af støjskærm på nordkajen sikrer et positivt samspil med erhvervshavnen.

Støjafskærmning Sikrer mulighed for ny bebyggelse i samspil med ervervshavnens aktiviteter Overordnede retningslinier for byudviklingsområdet

boskaber

- Håndtering af na-

Fig. 17 - Analysediagram med håndtering af naboskaber

Proces + Baggrund

73


november 2007

januar 2008

febuar 2008

marts 2008

april 2008

Fase 1 16.11 Registrering af eksisterende forhold 19.11 Interview af Lantmännen Mills 20.11 Interview af Natur - og Miljøforvaltningen Interview af Faxe kalk 22.11 Inerview af Charles Petersen A/S 23.11 Interview af Ib Andresen Industries A/S Inerview af Søsporten v. talsmand Preben Werther

74

Proces + Baggrund

04.01 Idéoplæg med 3 planer

19.02 Visionplæg 1. udkast

12.03 Orienteringsmøde med Søsporten v. talsmand Preben Werther 27.03 Drøftelse af viosionsoplæg med Søsporten

07.04 Økonomiudvalgsmøde 22.04 Dialogmøde med Dykkerklubben Nuser Dialogmøde med Vejle Kajakklub 23.04 Dialogmøde med Vejle Motorbådsklub & Sejlklubben Neptun Dialogmøde med Vejle Roklub


FORLØB I PROCES juni 2008

august 2008

september 2008

oktober 2008

Fase 2 04.06 Opsamling på Fase 1

19.08 Byrådsmøde

02.09 Styregruppemøde

22.08 Intern Workshop

08.09. Orienteringsmøde med Søsporten

november 2008

Fase 3 06.10 Styregruppemøde

19.11 Temamøde Evaluering af visionsoplæg og grundlag for endelige masterplan

18.09 Borgermøde 27.09 Workshop

Proces + Baggrund

75


Perspektivskitse: Udviklingsscenarie A - Kanalby

76

Proces + Baggrund


2 UDVIKLINGSCENARIER Debat som grundlag for proces For at få det bedst mulige ud af områdets attraktive beliggenhed og mange muligheder har en åben og kreativ debat været nødvendig. Der er som inspiration til debatten løbende udarbejdet skitser for området. På grundlag af dette forarbejde er der udarbejdet et endeligt visionsoplæg samt en masterplan for området. Oplæg til debat Arbejdet peger på, at især to skitser er interessante som udviklingsscenarier: 1. Kanalbyen 2. Øen Skitserne er meget forskellige, men arbejder begge med det samme sæt af muligheder og udfordringer for udviklingsområdet. Således gælder det for begge skitser, at det er en klar forudsætning for udviklingsarbejdet, at den nye bydel respekterer det tætte naboskab til trafikhavnen og de særlige miljøforhold, der præger denne. Det er i begge scenarier væsentligt, at det ny byområde bliver et attraktivt sted for hele Vejle og skaber en god kontakt mellem by og fjord. Ligeledes har det været vigtigt, at søsportens klubber har attraktive placeringsmuligheder samt gode rammer for fremtidig vækst.

Udviklingsscenarie med Kanalby I Kanalbyen er havnen bygget op omkring en bropier, hvor der bliver kørselsmulighed og korttidsparkering i forbindelse med af- og pålæsning af grej til bådene. Yderst på broen bliver der et udsigtspunkt. Klubhusområdet bliver krumtappen i områdets liv og starten på kanalen, hvor den sydvendte kajkant vil danne rammen om en ny havnepromenade. Jolleplads og klubhusterrasser vil således skabe et intensivt maritimt liv i samspil med det nye byliv på området. For at åbne for attraktive sammenhænge imellem det nye byområde og vandet skal den nye kanal skabe forbindelse til en vinteropbevaringsplads, der flyttes til den indre del af arealet. I forbindelse med klubhusområdet indrettes et nødvendigt antal parkeringspladser. Planen viser også, hvordan Vejle kan få en kvalitet som gæstehavn. Ideen er, at der opbygges en Langeliniekaj, hvor mange forskellige størrelser af gæstende fartøjer lægges til direkte ved det attraktive promenademiljø. Klubområdets tætte placering til den nye fjordpark giver foreningerne gode muligheder for at bruge dette rekreative areal både i hverdagen og i forbindelse med større arrangementer, kapsejladser mv.

Proces + Baggrund

77


Perspektivskitse: Udviklingsscenarie B - Ă˜en

78

Proces + Baggrund


2 UDVIKLINGSCENARIER Udviklingsscenarie med Øen Dette forslag tager udgangspunkt i idéen om at skabe et udviklingsområde, der ligger som ø i Skyttehusbugten. Fjordparken og en mindre kanal skaber en tydelig overgang til det nye byområde.

De nødvendige parkeringsarealer indrettes dels på øerne og dels som langtidsparkeringsarealer på vinteropbevaringspladsen. Parkering i forbindelse med bebyggelse sker i de hævede gårdrum mellem husene.

Bebyggelsen på øen er i sin struktur sammenlignelig med den, vi kender fra middelhavsbyerne. Her er ikke lige vejforløb, men skift mellem smalle gader og mange gårdrum, der tilsammen danner en særlig atmosfære. Hele bebyggelsen samles om et stort pladsrum, hvorfra udsigten til både Vejle indre by og fjorden er fri. I dette forslag er havnen bygget op om den idé, at de fremtidige klubhusfaciliteter placeres på små øer centralt i havnebassinet og med direkte kontakt til fjorden. Øernes tætte kontakt til både havneanlæg og vandet vil give mulighed for en intensiv maritim stemning i de enkelte foreninger. Øerne ligger som to store opholdsarealer på den kørebro, der fungerer som rygrad i det nye havnebassin. Også på øen indrettes der en særlig gæstekaj i den sydlige del af området, og vinteropbevaringsarealet placeres i den vestlige del af området.

Proces + Baggrund

79


Spørgsmål til debat En ny bydel - til hvem? En passende blanding af forskellige grupper af mennesker og typer af funktioner skaber den gode, levende bydel. Hvem skal bo i det nye område - og er der synspunkter på, hvilke funktioner, der vil passe godt ind?

Hvor højt og hvor tæt? Hvad er det for en type ny bydel? Er det højhusfrizone eller er det netop stedet for det store’landmark’, der kan markere Vejle - og være portal mellem by og fjord?

80

Proces + Baggrund

Byliv og byrum? Skal der være et centralt byrum eller flere mindre ‘aktivtetscentre’? Kan og skal Søsporten danne rammen for bylivet / livet i området?

Hvordan kommer man derud? Adgangen til det nye område skal være attraktiv for alle - bilister, cyklister og gående. Hvordan sikres adgangen bedst muligt bl.a. i sammenhæng med erhvervsaktiviteter bag Nordkajen?

Er der sikret de optimale rammer for søsporten? Hvad skal der til for at sikre, at Vejle kan blive et ’Søsportens Kraftcenter’? Et sted hvor maritime aktiviteter er en vigtig del af byens firtidsliv - både i hverdagen og til store årlige begivenheder, stævner m.v.?


D E B AT

- NØGLETEMAER OG UDBYTTE

Forløb og udbytte Udbyttet har generelt været stort af de enkelte debatmøder. En positiv stemning og en åbenhed over for afprøvning af alle muligheder har hjulpet til løbende at kvalificere udviklingsarbejdet frem mod en endelig helhedsplan. Udviklingsplanerne er skabt på grundlag af tæt dialog samt afholdelse af flere debatmøder. Indledningsvis et aftenmøde med havneområdets eksisterende brugere og efterfølgende ved borgermøde og en heldagsworkshop i Økolariet. Debatten har eksempelvis været understøttet af et åbent modelværksted i Økolariet lørdag d. 27. september 2008. Her var muligt at afprøve alle idéer straks.

Proces + Baggrund

81


Signaturforklaring: Angivelser af bebyggelseshøjder: 1: max 2 etager 2: middelhøjde 2 etager 3: middelhøjde 3 etager 4: middelhøjde 5 etager

Kobling til fremtidig udviklingsområde Etape 2018 eller tidligere

Bebyggelse i parklignene område: punkthuse eller tilsvarende evt. højt hus mod nw.

Kobling til vejadgang ved Bølgen

Udformning af Kanal med mulighed for drejning af forløb

God forbindelse til promenade ved Bølgen

Publikumsrettede faciliteter (butik, restaurant, cafe, udstilling mv.v)

3

Mulighed for genbrug af eksisterende broanlæg - evt. i en periode

Etablering af mulighed for flydende klubhuse

Nuv. kystlinie

Mulighed for at minimere udgravning ved flytning af kørebro og samling af broanlæg i et sydvendt bassin?

2 Evt. fortsættelse af kanal 1 1

2 3

4

4

Placering for ny servicekaj og trailerrampe m.v.

Mulighed for kanal

Bebyggelsesstruktur med 82 reference til ømodel

Etablering af ‘Havnepladsen’ som i Ø-model: Den store plads med udsigt og mulighed for kulturbygger m.v. Fremtidigt byggeri - evt. forbeholdt til ‘særlige’ funktioner

Vejforløb - tilpasset Strandgades linære forløb

Mulighed for at minimere længde på Langelinje

Bebyggelse til kanten af eksisterende kystlinje - med mulighed for opfyldning hvor bådebroer er pt.

Evt. opfyld - Rekreativt område med havnefunktioner f.eks. restaurant, multianvendeligt areal (stævner m.v.)


S A M M E N FAT N I N G A F D E B AT

Sammenfatning af debat Efter hvert debatmøde - workshop, åbent værksted, styregruppemøde og borgermøde - er der blevet udarbejdet et tegniongsmateriale i form af et rettelsesark som det vist på s. 78. Disse har fungeret som memo til den videre bearbejdning af planerne frem mod den endelige masterplan. Illustrationen s. 78 viser således en opsummering på workshopmøde afholdt d. 5. oktober 2008. Som underlag ses den valgte plan, hvorpå rettelser og memo er markeret til den videre proces.

Proces + Baggrund

83


84


Masterplan for Vejle Lystbådehavn