Page 1

1

Jeg fik penge for at gå i kirke!

Et brag af en »Fest i det blå«

2011 · Nr. 1

Hvordan er jeg havnet i Lem

uset S

sognebladet for højmark og lem


2

efterĂĽrs sĂŚsonen godt igang


Et brag af en »Fest i det blå« ”Fest i det blå” blev afholdt fredag d. 27. august. Kl. 16.00 åbnede telt og boder på stadion, og fodboldkampene blev fløjtet i gang. Snart startede årets gadekamp. Der var 6 tilmeldte hold, men allerede uger forinden var der gang i kampen om trofæet på 6940.dk. De forsvarende mestre ”Bakkedraget” lagde udfordrende beskeder ind på siden, og selvfølgelig blev der reageret på disse. Hvilke discipliner, der skulle kæmpes i blev holdt meget hemmelig, da der ikke skulle være mulighed for at smugtræne. I år skulle holdene blandt andet flytte en rundballe på tid, flå en fisk, flytte vand med sugerør mm. Men for at kunne sige, at man havde gennemført alle discipliner, skulle der digtes et vers om Lem by, på melodien til ”Jeg tænder på dig” af Jacob Sveistrup. Tanken bag dette var, at det kunne gå hen og blive Lems slagsang. Der kom flere gode vers - nogle var dog nemmere

at synge end andre! Lørdag aften ved festen i hallen blev de forskellige vers sunget – til megen morskab. Årets vinder af gadekampen blev ”Bækbo”, som nu har fjernet stenen fra sidste års vinder ”Bakkedraget”. Fredag aften var ”børnenes aften.” Der blev hygget om børnene, spillet omvendt banko, leget på redskaber mm. Alt i alt en rigtig god start på årets ”Fest i det blå”. Lørdag morgen var der inviteret til morgenkaffe i teltet. Ikke mindre end 77 morgenfriske mødte op til det fælles morgenbord. Derefter startede de forskellige aktiviteter og boder igen på stadion. Senere blev der kørt stærkt i industrikvarteret i Lem, nemlig en afdeling af DM i rally. Mange fandt vej til industrikvarteret i Lem, og det er virkelig positivt, at der nu igen har været rally i Lem. Om aftenen var der fest. Og der blev festet! Den gode stemning blev lagt lige fra starten, og der blev serveret rigtig god mad fra Hallens køkken. Efter maden blev der spillet op til dans, og der blev virkelig danset. Hele aftenen var dansegulvet fyldt af danseglade mennesker og stemningen var i top. Det var en helt igennem perfekt afslutning på en fantastisk weekend med ”Fest i det blå”. HUSK også at sætte x i kalenderen: Lørdag d. 9. april 2011, hvor der er revy med spisning samt liveband i Lem hallen.

3


4

Suset

Ansvarlig for bladet er Højmark Sogneforening, Lem Borger- & Håndværkerfore­ning og menighedsrådene for Lem og Højmark kirker. De bærer også omkostningerne ved udgivelse og distribution af bladet. Der optages ingen annoncer i bladet. Hensigten med bladet er, at det skal fyldes med beskrivelser af alle de ting, der er sket, samt de ting, der sker og er planlagt i nærmeste fremtid i dette levende sogn. Vi har det ønske, at så mange forskellige personer som muligt yder deres bidrag til sognebladet ved indlevering af artikler til en af redaktørerne. Derfor - har du gode forslag til stof til bladet, så kontakt én af redaktørerne: Vibeke Green: vibekegreen@gmail.com Mary Ølgaard: mjkr@it.dk Frist for indsendelse af stof: Mandag d. 24. januar 2011

DET SKER I DECEMBER

Lem Borger- og Håndværkerforening har en travl måned. Den 28.november tændes det store juletræ på torvet og den smukke belysning i gaderne. Børnene synes det er rigtig sjovt at finde julemanden. Han sover måske på loftet i Smedenes Hus. Spændende om han i år har slikposer med. Det næste der sker, er det store Julebanko i Lem Hallen tirsdag den 7.december. Takket være de mange lokale sponsorer er der rigtig mange præmier. Juleoptoget foregår i år søndag den 19.december. Med Ringkøbinggarden i spidsen kører julemanden i hestevogn med alle nisserne. Det plejer at være rigtig hyggeligt, hvor mange møder op og butikkerne har åbent, så der er rigtig liv i gaden. Spejderne sælger juletræer m.v.

6. klasses minigolfbane

SE:

www.6940.dk www.højmarkweb.dk

Højmark skoles 6. klasse har lavet en minigolfbane med 18 huller på samlingsstedet i Højmark, i naturmaterialer, med gl. terasse og lidt nedløbsrør mv.. De har også lavet en flot informationsfolder med billeder og forklaringer til banen og beskrivelse af reglerne, samt et scorekort. Har man lyst til at prøve banen, kan man låne køller og golfkugler på skolen, hvis man evt. har et arrangement, eller andet man lige vil have et slag minigolf til. Nuværende banerekord indehaves af Rasmus Nygaard Jensen og er på 44 slag. Højmark skolen havde i ugen op til efterårsferien en meget aktiv førstehjælpsuge, billeder kan se på skolens hjemmeside. - www.hoejmarkskole.skoleintra.dk


Børn og jul

5

Igen i år er der julegudstjenester for børn i alle aldre. Se gudstjenestelisten. Passer du dit barn hjemme, er du meget velkommen til at tage dit barn ved hånden og deltage i en gudstjeneste, der passer til jer. Er du forælder eller bedsteforælder til et barn, der deltager sammen med en dagplejemor eller børnehave, og har lyst til at være med til gudstjeneste sammen med dit barn, så er du velkommen! Eller har du bare lyst til at se, hvad der sker: Så kom endelig! Hanne Byskov

Vi synger julen ind Julesange skal der til – så også i år vil vi gerne indbyde til en hyggelig sangaften i Kirkehuset under kyndig ledelse af Else Agerskov ved klaveret og Johannes Kirk som forsanger. Vi skal synge gamle og nye julesange – og på et tidspunkt selvfølgelig også have kaffe og brød. Vel mødt til sangaften torsdag den 2. december kl. 19.30 i Kirkehuset på St. Kjærgaardsvej 2. Menighedsrådet i Lem


6

Hvordan er jeg havnet i Lem På opfordring er jeg blevet bedt om at lave et indlæg til sognebladet ”SUSET”. En artikel i Ringkøbing-Skjern Dagblad om en periode i mit liv, har gjort nogle Lem-borgere opmærksom på, at jeg nu også bor her. Hvorfor er jeg havnet her i centrum af Danmarks mest omfangsrige kommune ?

mente, at de kunne jo skabe for megen uro på en mandsdomineret arbejdsplads til søs.

I en alder af 44 år blev jeg ansat som stewardesse (kahytsjomfru) i Mærsk-flåden. Jeg var jo ikke nogen vår-hare, hvilket begrænsede min tiltrækningskraft. Historien om sømænd og kvinder i en hver havn er I 5 år har jeg boet her, ret ubemærket. Læsekredsen i 1980erne stærkt overdrevet, hvorimod kammeratjeg er i, kender mig selvfølgelig. Der fik jeg øgenav- skab og loyalitet er dominerende kvaliteter. net ” a dowterkoun”, så var tilhørsforholdet placeret. Ikke fordi jeg er gift med Timm, lægen, men fordi Mit kendskab til det våde element var en opvækst jeg bor i lægeboligen. Det lever både Timm og jeg ved Vesterhavet og adskillige kanoture i Sverige, så godt med. jeg havde meget at lære. F.eks. hedder det ikke” altanen på 4. sal” på et skib, men 4. dæk. Ofte var I et tilbageblik kan jeg nu se, at når nyt skal ske i mit jeg dagens morsomme indslag om bord, på grund liv, sætter jeg min bolig til salg, og så får en spirende af min uvidenhed. ide grobund. Flyvfisk kendte jeg kun fra ”Rasmus Klump”, og de Det har ikke gjort mig var ikke, som jeg troede, fugle der var kommet for rig på mammon, men langt til havs. Jeg vandt dog mine kollegers respekt det har givet mig et på et punkt. Jeg blev aldrig søsyg, uanset hvor hårdt rigt, indholdsrigt og vejret kunne være. varieret liv. Min første hyre var på en Super-tanker. I 3 mdr. var jeg ikke i land. Man skal kunne holde sig selv ud, for På et tidspunkt i mit at kunne leve i så isoleret et samfund. Skibet var simliv, hvor min forsør- pelthen for stor til de fleste havne. I den Persiske golf gerpligt for min søn oplevede jeg for første gang, hvad mørklægning er. var ved nærme sig Jeg satte sorte gardiner op på hele skibet. Det var sin afslutning, forlod en trykkende fornemmelse, som kun kendes af endnu jeg mit gode trygge ældre en jeg. Det var i 1987 under Iran-Irak-krigen. job. Jeg forpagtede På en anden hyre havde jeg en cykel om bord, og i en restaurant i et tu- et halvt år cyklede jeg rundt i Nord-Europa. En dag i ristområde i Midtjyl- Norge og den næste dag i Irland eller Frankrig. land. Claus og jeg fik problemer med det offentlige, På min sidste hyre kom jeg jorden rundt. Fra Korea til som havde svært ved at forstå, at han var blevet Mellem-østen og Europa. Over Atlanten til USA. Op udeboende på samme adresse. Uddannelses-støtten ad Mississippi og videre til Texas. Gennem Panama udeblev indtil man accepterede at moderen var flyttet til Australien, og tilbage til USA. Så var de 6 mdr. fra barnet, og ikke omvendt. gået, og jeg vendte igen næsen hjemad. Min karriere som krokone blev kort. Det var for slid- Hjemme i Danmark havde jeg sagt min fremleje op. somt med en arbejdstid på 16-18 timer i døgnet. Jeg Jeg ville afprøve, om jeg kunne leve uden fast tilhørstog hjem igen, solgte huset og fik en fremleje i Århus. sted. Det var en fejl. Blot et lille hummer ville være lykke for mig. Jeg var jo hjemløs, og alt var opmagaJeg tog på højskole i Hirtshals, og mens jeg cyklede sineret. Grænsen var nået. rundt i Vendsyssel tog en ungdomsdrøm form. Jeg ville jo gerne have i både pose og sæk. For mig Som ung ville jeg være radiotelegrafist, men unge betød det både have og havet. kvinder havde svært ved af få uddannelsen. Man


Derfor købte jeg mig ind i et kollektiv, så der var nogen til at passe haven, mens jeg var på havet, og det fungerede fint.

Jeg ville gerne vestpå. Der er det til at ånde, vidt udsyn og højt til loftet. Jens er nem at flytte med, så blot det ikke blev helt ude i den stride blæst gik det an.

Skæbnen er man ikke herre over. En dag kom Jens, min mand, i vejen. Jeg er af den opfattelse at samliv er mere end 1-2 mdr. om året, og dermed fik 3 år som ”sømand” sin ende. Endnu engang ændrede livet sig. Efter en omvej i villa, købte vi en gammel gård med 10 tdr. land, pragtfuld beliggende i en ådal ved Egtved. For Jens blev det med slid , for at modernisere, og jeg blev fåreavler i det små. Der gik 11 år inden vi løb træt. At være ”landmand” var en stor udfordring, både fysisk men dog især alle de blanketter det offentlige kræver, selv for så lille et sted.

Det skulle være et sted, der var nem at komme fra. Vi var jo ikke ny længere, så hvis køre kortet røg, når vi blev 70, var jernbanen et godt alternativ. I Ringkøbing var det for dyrt at købe, og Skjern ligner en mini-udgave af Esbjerg, hvor jeg er vokset op. Men Lem, det var lige tilpas, og så var der familie i omegnen.

Nu skulle det være rent afslapning.

Livet er, hvor man sætter sig selv i livet.

Nu er vi her. Jens har sit golf og sin musikundervisning. Jeg min læsekreds, store have, petangue og VUC-undervisning om vinteren. Jeg tror vi bliver længe. Der er ikke energi til de store udfordringer mere.

Af: Inga Thøstesen

Zumba feberen er over os Zumba er rykket ud i hallerne i Højmark og Lem til STOR fornøjelse for rigtig mange danseglade – energifyldte og læringsbegærlige kvinder i alle aldre. Vi var ikke helt sikre på, at der ville være basis nok til hold i tre foreninger, så vi slog os sammen til at lave to hold i ugen – og hvilken succes!!! Zumba stammer fra syd Amerika og ophavsmanden til denne form for motion hedder Alberto ”Beto” Perez. Han er oprindelig danse/aerobic instruktør, men en dag havde han glemt sin sædvanlige musik og måtte derfor tage, hvad han havde ude i bilen. Det blev starten på Zumba. Han elskede den latin amerikanske musik og sammen med de trin, han havde lært såsom salsa, merengue, cumbia, cha cha cha, etc. Det blev alt sammen til Zumba. Det er også kaldt: ”fitness i forklædning” – det er en blanding af dans og

aerobic, sat sammen til noget livsglad musik. Det er nemme koreografier, så alle kan deltage, få sved på panden og få pulsen op. Du behøver ikke være gymnast eller danser for at deltage. Det er nærmest som at være til fest – man bliver glad og ”høj” af at være med. Har du endnu ikke prøvet Zumba? – så kan du stadig nå at være med til festen, og det er skam både for mænd og kvinder!!! 5 instruktører fra området har taget Zumba certificeringskurset –Josianne Lønberg Kirk, Annika Gran, Jette Lydersen, Eva Stensig, Vibeke Green og deles om undervisningen på ugentlige træninger. Holdene er i samarbejde mellem Højmark/Lem og Stauning/Dejbjerg. Zumba er i Lem om tirsdagen fra 20-21, og i Højmark torsdage fra 17-18.

7


8

Lucia og korsang 3. s. i advent Dette års søde minikonfirmandpigerne afslutter undervisningsforløbet med luciaoptog 3. søndag i advent – den 12. december. Derudover synger de ”Nu tændes 1000 julelys” og deltager i gudstjenesterne med læsninger mm. Udover minikonfirmand-pigerne,

vil kirkernes lille kor under ledelse af Pia Bak også synge et par sange – og så er der selvfølgelig fællessalmer. Det bliver derfor to stemningsfulde gudstjenester i kirkerne. I Lem er det kl. 17.00 og i Højmark kl. 19.00. Alle er velkomne!


Gud og spaghetti

9

Næste børnegudstjeneste med efterfølgende spisning er i Højmark tirsdag den 25. februar kl. 17.30. (Bemærk venligst, at vi begynder ½ time senere end vanligt.) Tema: Skabelse. Det lille kor vil medvirke. Efter gudstjenesten er der spaghetti og kødsovs i forsamlingshuset. Husk venligst tilmelding – og gerne i god tid – hos Hanne på byskov@os.dk eller 97343029. Pia Bak og Hanne Byskov

Gud og gule ærter Vi gentager succes´en fra sidste år og byder i den kolde februar måned omkring kyndelmisse-tid til lidt at varme os på, nemlig: Gudstjeneste, gule ærter med alt dertilhørende og sluttelig sang under ledelse af Inge Dorthe Kaasgaard. Det er tirsdag den 8. februar. Notér datoen. Vi begynder i Højmark kirke med gudstjeneste kl. 11, derpå går vi i Forsamlingshuset til Jans gode mad og sluttelig synger vi til kaffen, som menighedsrådet gerne vil give. Pris for maden er kr. 100 pr. person, som betales på dagen. Tilmelding er nødvendig. Ring eller mail derfor til præsten på tlf. 97343029 eller byskov@os.dk. Drikkevarer til maden kan købes. Hanne Byskov

Jan laver i år igen gule ærter med medister og flæsk


10

Jeg fik penge for at gå i kirke! Den 7. oktober var vi, menighedsrådet, til stiftsmøde i Ribe. Et arrangement der bliver holdt hvert år for alle menighedsrådsmedlemmer i Ribe Stift med foredrag og gudstjeneste i Ribe Domkirke. I år sagde vores biskop, Elisabeth Dons Chris­tensen, at vi skulle sørge for at få nogle flere til at gå i kirke! Hvordan får man lige folk til at gå i kirke? Det sagde hun ikke noget om. Jeg har tænkt lidt over det, fordi jeg også syntes, det er en skam, der ikke kommer flere i kirke. Jeg går gerne i kirke. Hvordan fik jeg begyndt at gå i kirke? Ja jeg fik jo penge for det i starten, idet jeg var ansat ved kirken og indimellem havde kirketjenesten om søndagen. Dér fandt jeg ud af, hvor givende det er at sidde i kirken en lille times tid i ro og fred, synge de gode salmer og høre en god prædiken. Ren afstresning og refleksion over livet. Det ville jo imidlertid nok blive lidt dyrt at betale alle folk for at gå i kirke, så vi må prøve at sige: Kom dog indenfor og se og hør, hvad der foregår! Mange takker nej og siger: Vi tror ikke på Gud! Nogle siger: Hvad vil naboen ikke tænke?

Jeg går i kirke, men så store ord som at sige, at jeg tror på Gud, ved jeg ikke, om jeg tør tage i min mund. Men jeg ved, hvad jeg tror på. Jeg tror, at hver aften, når jeg går i min seng, så er der en ny dag, når jeg vågner med lys, sol og skyer eller regn. En dag med glæder og udfordringer. Jeg tror på, at hvert forår, når jeg sår nogle frø i jorden, så kommer der planter, som jeg kan høste eller glædes ved. Der er ting der trods alt ikke kan styres af mennesker. Hvad angår dét, naboen tænker om mig, det er jeg ligeglad med. Jeg er måske det, man kalder kultur-kristen, for jeg mener kristendomen har en stor betydning for os. Den er med til at binde os sammen, og vi skal værne om vores religion, ellers bliver vi rodløse og nemme at løbe over ende af andre religioner. Det er da en fantastisk tanke at sidde i kirken og tænke på, at dér har folk samledes i 2000 år om det samme. Så er det da også et plus, at vi har en dygtig og initiativrig præst, der virkelig er værd at gå efter, og som fortjener al den opbakning, vi kan give. Venlig hilsen Eva Rahbek

Det moderne menneske ved ikke, hvad kernen i kristendommen er. Derfor er vi ved at miste orienteringsevnen, når det drejer sig om anstændighed og moral. Kathrine Lilleør, sognepræst, i Morgenavisen Jyllandsposten


11

LUKKET OG SLUKKET

SUSETS ”redaktør” har fulgt med i frisør Peter Nielsens afslutning på et langt liv som frisør i Lem.

Hvor mange år har du boet i Lem, og flyttede du til Lem for at starte som frisør? Vi har boet i Lem siden 1967, og samme år startede jeg som selvstændig frisør. Jeg kan huske, at min allerførste kunde var Finn Hansen. Siden 1967 har jeg naturligvis haft flere generationer af kunder, og jeg har klippet mange af de for længst afdøde borgere, f.eks. Søren Smed, Laurids o æ møl`, Claus Jensen og mange flere. Hvad har været det bedste ved at være frisør? Det bedste har været alle de dejlige kunder. Jeg har haft mange positive oplevelser og er kommet til at kende mange af mine kunder rigtig godt, og snakken er altid gået godt indenfor de 4 vægge. Var det anderledes i starten end det er nu. Anderledes og anderledes - - nej, der er ikke de store variationer i klipninger. Moden skifter jo af og til fra kort til langt, og det med permanent og

farvning har jeg aldrig givet mig af med. Jeg gik på nogle kurser de først 10 år, men ellers synes jeg ikke at have haft brug for det. Du har klippet både børn og voksne – har du også haft kvinder som kunder? Det er ganske få kvinder jeg har klippet. Nu har du efter mange år som frisør lukket og slukket - - bogstaveligt, for du har fjernet bygningen, hvor salonen lå. Hvad vil du nu beskæftige dig med? Ja, det er lidt vemodigt, men jeg er glad for, at jeg selv har taget beslutningen om at gå på pension. Tiden - Det bliver ikke noget problem. Anna Grethe er også stoppet på arbejdsmarkedet efter mere end 40 år i Ringkjøbing Bank. Vi tager på nogle rejser, vi spiller begge to golf, og jeg går på jagt og fisker lidt, og så har vi jo også vore børnebørn, som vi kan få lidt mere tid til nu. Af: Mary Ølgaard


12

SOGNEFORENINGENS Jeg er blevet bedt om at skrive noget i anledning af sogneforeningens jubilæum, og da jeg ikke har flere sider til rådighed i sognebladet, vil jeg koncentrere Suset fra fortiden om de første år. Den 4. november 2010 er det 25 år siden, at ”Sønder Lem Sogneforening-Højmark”, blev dannet, med det brede formål at fremme udvikling og trivsel for egnen og dens beboere. Tanken om at få etableret en sogneforening havde ligget og ulmet længe, men da teknisk udvalg bad Højmark forsamlingshus` bestyrelse om at kalde sammen til et borgermøde, hvor der skulle stemmes om, en cykelsti langs Adelvej skulle placeres på nord eller syd siden, fandt vi, at det møde, som var den 11.sept., også kunne bruges til at få nedsat et udvalg til at lave vedtægter til en ny forening. Af ovenstående er det allerede klart, at vi havde brug for en sogneforening til at varetage kontakten til og kommunikationen med kommunen, men indad til i sognet havde vi også brug for et samlende organ. Vi var jo ansvarlige mennesker og havde vænnet os til hver især at vogte og værne om vort område, uden at have ret mange tanker for andre. Vi manglede at erkende, at vi blev stærke, hvis vi lagde kræfterne sammen. Det lykkedes at gøre sogneforeningen til den paraply hvorunder al aktivitet udfoldede sig. Sogneforeningen blandede sig med en vis pli i alt, hvad der rørte sig. Den kultur der her blev skabt, må vi først og fremmest takke vor energiske, visionære og karismatiske formand for. Vi kaldte, lidt drillende Peder for ”Højmarks borgmester”. Det passede meget godt til virkeligheden, og den slags drillerier havde Peder ikke noget imod. Peder Aarup blev siddende som formand til efteråret 1992, og det føltes som en selvfølge, at han efterfølgende blev udnævnt til æresmedlem af foreningen. Ret hurtigt de første år krøb flere og flere aktiviteter ind under paraplyen. Sdr. Lem ungdomsforening blev nedlagt og blev et arrangementsudvalg, lokalarkivet, aftenhøj- skolen og et sogneblad blev udvalg i foreningen, og så nedsatte sogneforeningen et aktivitetsudvalg, som bl.a. har jule-belysning, flag-allè og

25

ÅRS JUBILÆUM

sommerfest på samvittigheden. Ellers var slutningen af 80 og de første år af 90 præget af ”KulturCenterHøjmark” tanken, hvor vi havde allieret os med arkitekt Anne Marie Hindhede om at lave en samlet plan for hele centret: skole, lederbolig, forsamlingshus, hal og alder-domshjem samt ældreboliger. De tanker der i den forbindelse blev tænkt er alle på en eller anden måde blevet til virkelighed. Det var turbulente år, som der kunne skrives mange historier om. Den mest grænseoverskridende var, da en stor del af Højmark`s unge og ældre var husbesættere. En søndag besatte vi lederboligen for at presse på for at få lov at bruge huset til at passe børn i. Der blev muret en døråbning til inde i huset, og ellers pillede vi lidt i haven. Alt sammen til ære for TV-MidtVest. Der skete ingen uoprettelig skade. Alt blev reetableret efter at kameraerne var slukket. Der er ingen af os, der har gjort os i faget siden. Men huset er jo, som alle ved ”Højmark Børnehus” i dag. Sogneforeningen kom flyvende fra start og har for mig at se kunnet holde tempoet i alle årene, og vi er i dag i den lykkelige situation, at der er rigtig mange uhyre dygtige folk i aldersgruppen plus minus 40 år, men opgaverne er også vanskeligere, end de nogensinde har været. Brugsen er væk, hvilket først og fremmest er et stort tab på det sociale område, skolen er konstant under pres, og Højmark`s hundrede år gamle status som kulturel højborg er alvorlig truet, der er blevet bedre faciliteter andre steder. Før kørte man til Højmark af kulturelle årsager, og fordi vi var foran, i dag er det på grund af Karin og Jan`s renommè. ”Kamp må der til skal livet gro”. Vi er vant til at sætte os mål og gennemføre vore planer. Så jeg er sikker på, at sogneforeningen også i fremtiden kommer til at lægge navn til mange sejre. Hermed tillykke til os alle med ”Sdr. Lem sogneforening-Højmark”s 25 års jubilæum. Af: Kurt Johansen


Nye minikonfirmander studerer kirken i alle krogene

Kirkelige handlinger Døbte 01.08 Oscar Bjerregaard Mikkelsen 01.08 Alexander Maabjerg 22.08 Jesper Black Olesen 29.08 Emilie Hammelsvang Lauridsen 05.09 Marc Friis Pedersen 10.10 Niklas Munkholm Hildebrandt

13

Viede

25.09 Mette Rasmussen f. Jeppesen og Brian Rasmussen

Bisatte/begravede:

23.09 Poul Rysholt Poulsen 17.08 Hans Refstrup Pedersen 30.09 Keld Langkjær 06.10 Nanna Franziska Jansen 16.10 Rasmus Wissing Andersen

Kirkeligt Samfund Tirsdag den 7. dec. kl. 19.30. Grønnegade 21, Ringkøbing. Sognepræst Jacob Sandal Husby taler over emnet: ”Krig og kristendom – hvordan forholder vi os til det?” Tirsdag den 11. jan 2011 Kl. 19.00; Gudstjeneste i Højmark kirke ved provst Lone Hvejsel Kl. 20.00; Foredrag i Højmark Forsamlingshus ved Asger Baunsbak Jensen: ”Hvad er det blevet af den folkelige Grundtvig i dagens Danmark? Tirsdag den 8. feb. kl. 19.30. Grønnegade 21, Ringkøbing. Sognepræst: Lisbeth Filtenborg: ”Om 7 bibelske kvinder i lyst og nød.” Ved evt. spørgsmål i forb. med Kirkeligt Samfunds arrangementer, så kontakt Steffen Qvortrup, tlf. 97311921 Flittig konfirmand med slikkepind i munden

Konfirmand i præstekjole


14

Nye alterbægre

til Højmark kirke

Menighedsrådet i Højmark har hos guldsmed, Andreas Exner, i Ringkøbing, bestilt nye smukke sølv-alterbægre til kirken. Bægerne er klar til indvielse i forbindelse med gudstjenesten 1. søndag i advent kl. 9.00. Normalt har vi ikke altergang i forbindelse med 9-gudstjenester, men denne søndag gør vi en undtagelse, for bægrene skal selvfølgelig både ses og bruges af menigheden. Om fremstillingen af alterbægrene fortæller Andreas Exner selv: ”Alterbægrene sammensættes af en fod og selve bægeret. Alterbægrets fod trykkes op på en såkaldt trykbænk over en hård skabelon. (Ligesom, når man laver lampeskærme eller andre hylstre i

metal.) Selve bægeret smedes op over et kugleformet jern, eller også bliver det i andre tilfælde trykket op, ligesom foden. Det var hér nødvendigt at lave bægrenes fod i et lidt kraftigt materiale, da stilken er lidt tynd under bægeret. Jeg synes, det er vigtigt, at alterbægrene ligner en lille alterkalk, og derfor fik de denne form. Efter smedningen og optrykningen loddes de to dele sammen og poleres. Til sidst forgyldes bægrene med en lys forgyldning. Jeg holder så meget af, at forgyldningen får en lidt ”silkemat” overflade, så bægrene har fået en svag eftermattering indvendigt med en rund messingbørste. Jeg vil gerne sige menighedsrådet tak for en dejlig og spændende opgave, som jeg synes, vi har løst fint sammen.” Andreas Exner www.andreasexner.dk

Farvel til en ærværdig gammel dame Søndag den 30. januar tager vi afsked med en 79-årig trofast dame – vores gamle orgel i Lem kirke. Det vil vi gerne markere ved gudstjenesten kl. 10.30. I ugen umiddelbart derefter afmonteres de piber fra orgelet, der skal genbruges, og der installeres et låneorgel i kirken, så vi fortsat kan holde gudstjenester med orgelmusik til salmesangen. Kirken kan således bruges hele foråret med låneorglet, og konfirmationen vil også kunne foregå i Lem kirke. Byggeriet af det nye orgel – med brug af nogle af de gamle piber - sker på orgelfabrikken i Aabenraa. Først i uge 35 vil man starte med montage af det nye orgel i kirken, og efter uge 45 vil det nye orgel kunne tages i brug. Det glæder vi os meget

til, og vi vil selvfølgelig omtale det her i sognebladet og markere det med en gudstjeneste. Menighedsrådet havde planer om en indvendig renovering af kirken i forbindelse med orgelarbejdet. Der var udarbejdet et meget spændende renoveringsprojekt, som var forelagt provstiet. Desværre er den nuværende økonomiske situation årsag til, at renoveringsprojektet er udsat på ubestemt tid. Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi kan alligevel glæde os over, at vi nu kan gå i gang med orgelprojektet. Det bliver meget spændende at følge med i det arbejde og ikke mindst spændende at høre det nye orgel. Lem Sydsogns Menighedsråd


Vestjysk Kirkehøjskole - Info… Teologi for alle. Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole 2011: ”Verdensbilledet i forandring.” Kirkehøjskolen mødes følgende lørdage i Skjern Kirkehus kl. 09.00 – 11. 30. Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet. Vi begynder med morgensang. Kaffe medbringer man selv. Tilmelding er ikke nødvendig. Pris: 75,- pr. gang. Foredragene er arrangeret i samarbejde med Ringkøbing – Skjern Folkeuniversitet. 15. januar 2011, kl. 09.00 – 11.30: Forelæser lektor, ph.d. ved Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, Hans Vium Mikkelsen: ” Skrftssyn til syn? Om sammenhængen mellem skriftsyn og verdensbillede.” 5. februar 2011, kl. 09.00 – 11.30: Forelæser professor, dr. theol. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Hans Jørgen Lundager Jensen: ”Hellige ting og hellige ord i Det gamle Testamente – og nu.” Vestjysk Kirkehøjskole et samarbejde mellem Ringkøbing og Skjern Provstier.

Plejehjemsgudstjenester på Rosenlunden i Lem Der er med få undtagelser gudstjenester hver 14. dag – i lige uger – torsdage kl. 14.45 Uge

Dato

Præst

48

2. december

Hanne Byskov

50

16. december

Anette Madsen

52

Onsdag 23. dec. 14.30 julegudstj. m. efterflg. kaffe

Hanne Byskov

2

13. januar

Annette Madsen

4

27. januar

Hanne Byskov

6

10. februar

?

8

24. februar

?

10

10. marts

Hanne Byskov

Kirkerne Sognepræst: Hanne Byskov Øster Lemvej 2 6940 Lem St. Tlf. 97 34 30 29 E-mail: byskov@os.dk Træffes alle dage i præstegården i Højmark undt. mandage, samt i Kirkehuset i Lem, St. Kjærgårdsvej 2, torsdage kl. 16.00-17.00 Graver i Højmark: Kjeld Graversen Kirkegårdskontoret Adelvej 23A Tlf. 97 34 30 56 Kontortid tirsdag-fredag kl. 9.00-9.30 Graver i Lem Sydsogn: Sabine Mogensen Graverhuset på Lem Sydsogns Kirkegård Tlf. 97 34 25 25 Træffes hverdage kl. 9.00-16.00 Fridag mandag Hjemmeside: www.soenderlem-sogn.dk Kirkestof bedes leveret til: Hanne Byskov Øster Lemvej 2 6940 Lem St.

15


Dato:

Dag:

Højmark

Lem

Velling

Ølstrup

NOVEMBEr

16

28.

1. søn. i advent

9.00 HB 1

10.30 HB

9.00 AM

10.30 AM

9.00 HB

19.30 AM

14.00 AM

December   5. 8. 12.

2. søn. i advent Julegudstj. Børnehuset

10.30 HB 9.30 HB

-

-

-

3. søn. i advent

19.00 HB 2

17.00 HB 2

10.30 HB

-

9.45 HB

15.

Julegudstj. dagplejen

-

-

19.

4. søn. i advent

-

9.00 AM

-

21.

Julegudstj. Troldehuset

-

10.00 HB

-

-

22.

Julegudstj. for Højmark skole

8.20 HB

-

-

-

22.

Julegudstj. for Lem skole de mindste

-

9.15 HB

-

-

22.

Julegudstj. for Lem skole de største

-

10.15 HB

-

-

24.

Juleaften

16.00 HB

15.00 HB

16.30 AM

25.

Juledag

10.30 HB

9.00 HB

10.30 AM

26.

2. juledag

9.00 AM

-

-

10.30 AM

  1.

Nytårsdag

17.00 HB 3

15.30 HB 3

-

14.00 AM

  2.

Helligtrekonger

  9.

1. søn e H3KG

9.00 AM

16.

2. søn e H3KG

14.00 HB 4

23.

3. søn e H3KG

10.30 HB

30.

4. søn e H3KG

10.30 AM

15.00 AM 9.00 AM

JANUAR -

10.30 HB

9.00 HB

10.30 HB

10.30 AM 9.00 HB

9.00 HB 4

10.30 AM

-

10.30 HB 5

9.00 HB

19.00 HB 6

-

-

9.00 AM

FEBRUAR Kyndelmisse

6.

5.s.e.H3KG

10.30 HB

8.

Gud og gule ærter

11.00 HB

13.

sidste søn e H3KG

20.

Septuagesima

25.

Børnegudstj.

17.30 HB

27.

Seksagesima

10.30 HB

9.00 AM

19.00 HB 10.30 HB -

-

9.00 HB

-

-

9.00 HB -

9.00 HB

10.30 HB

10.30 HB

9.00 LH

10.30 AM 9.00 AM

MARTS 6.

DEC.

JAN. FEBRUAR

9.00 HB 4

1 Alterbægre indviges 2 lucia v. minikonf. og lille kor medvirker 3 Indsamling til Bibelselskabet 4 kirkekaffe 5 Afsked med orgel 6 Konfirmander medvirker HB: H  anne Byskov AM: A  nette Madsen LH: Lone Hvejsel

-

Noter

gudstjenester

Fastelavn

Team Lynderup · 97 17 34 08

2.

SUSET | September-Februar 2011  

Sognebladet "SUSET"

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you