Page 8

8

Fra Højmark til Szczecin i Polen Efter 11 dejlige år i Højmark tog vi springet. I Højmark levede vi et trygt og aktivt liv, som vi værdsatte meget. Et tilbud om udstationering var det der skulle til, for at vi kunne lægge det bag os. Vi var alle enige, da tilbuddet kom. Alle havde vi lyst til at prøve nye veje. At det blev til Nato’s hovedkvarter i Szczecin i Polen talte både for og i mod. Stedet er ikke særlig eksotisk, men afstanden til Danmark er overkommelig. At sælge gården på Lambækvej var vemodigt - nu bor vi i en storby med 4-500.000 indbyggere – heldigvis i udkanten, hvor vi kan høre lærken højt på himlen. Huset er stort, men haven derimod er meget lille og børnenes trampolin fylder det meste! Opstarten var lige så vanskelig som forventet. Alt var nyt. Allan skulle finde vejen til arbejdet og vænne sig til kontorjobbet, børnene skulle finde nye venner og vænne sig til ny undervisningsform og jeg skulle finde mulighederne for indkøb, lære at finde rundt i byen – uha, hvor er jeg glad for at GPSén er opfundet – og, forsøge at få trådene til at hænge sammen. Skolen optager meget af børnenes tid. Hver dag fra 8-16. Skolen er international og har godt 100 elever fra mange forskellige lande. Al undervisning forgår på engelsk og de enkelte timer har en varighed af 80 minutter – det kræver stor koncentration. Heldigvis har skolen ansat en dansklærer, så den del får de også med. I dag går det strygende. Maria går nu i primary 3 som svarer til 2. klasse. Hun er glad for at gå i skole og taler så meget engelsk, at hun også gør det i søvne. Jakob går i middle 1 som svarer til 6. klasse og er blevet teenager. Han er faldet godt til og vil næste år konfirmeres her i Polen. Jonas var her det første år og gik i middle 3 som svarer til 8. klasse. Et meget lærerigt år for ham, men da han allerede var tilmeldt efterskole i 9. klasse og da han savnede det store fællesskab samt håndbolden gik

han på Balle Musik- og Idrætsefterskole og er i år på sportscollege i Ikast. Jeg har fået 4 års ”forældreorlov” og nu er 2 år allerede gået. Hvad er de brugt til? Nogle gange undres jeg selv. Jeg laver stadig lidt regnskab for et firma i Danmark, er med i forældrerådet på Szczecin International School, læser engelsk med elever fra Maria´s klasse og er med i Allied Ladies Club, hvor vi laver mange fælles arrangementer for alle nationaliteter. Dyrker meget sport. Meget tid bruger jeg i bilen. Trafikken kan være slem, men med en god lydbog bliver jeg ikke irriteret over tidsspildet. Arbejdet tager det meste af Allans tid, men han finder også tid til lidt jagt, motorcykel og golf. I mod forventning fik han en udsendelse til Afghanistan, hvor han kom hjem fra i juli. Han arbejdede heldigvis i hovedkvarteret Kabul hvor riffel er skiftet ud med computer. Mange har spurgt hvorfor vi ikke kom hjem til Danmark de 6 måneder Allan var udsendt. Hertil er der to væsentlige årsager: børnenes skole og ”her er alle i samme båd”. Der er 23 danskere ansat i hovedkvarteret her i Szczecin og heraf er 17 udsendt til Afghanistan. 17 danske familier er i samme situation som vi – vi støtter, hjælper og forstår hinanden. Ca. 35 børn af forskellige nationaliteter fra skolen har deres far i Afghanistan. At flytte fra trygge Danmark er en udfordring, men samtidig en kæmpe oplevelse. Polen er ikke så forskellig fra Danmark – lige bortset fra sproget, som ligger meget langt fra det danske og dermed ikke er så nemt at lære. Vores kontaktflader er af mange nationaliteter gennem skolen og Allans arbejde. Men selvfølgelig synes vi altid, at det er ekstra dejligt at få besøg fra Danmark. Mange har besøgt os og vi håber at få endnu flere besøg de næste par år. Familien Sander, Polen

SUSET | September-November 2010  

Sognebladet "SUSET"

SUSET | September-November 2010  

Sognebladet "SUSET"

Advertisement