Page 4

4

Suset

Ansvarlig for bladet er Højmark Sogneforening, Lem Borger- & Håndværkerfore­ning og menighedsrådene for Lem og Højmark kirker. De bærer også omkostningerne ved udgivelse og distribution af bladet. Der optages ingen annoncer i bladet. Hensigten med bladet er, at det skal fyldes med beskrivelser af alle de ting, der er sket, samt de ting, der sker og er planlagt i nærmeste fremtid i dette levende sogn. Vi har det ønske, at så mange forskellige personer som muligt yder deres bidrag til sognebladet ved indlevering af artikler til en af redaktørerne. Derfor - har du gode forslag til stof til bladet, så kontakt én af redaktørerne: Vibeke Green: vibekegreen@gmail.com Mary Ølgaard: mjkr@it.dk Frist for indsendelse af stof: D. 15. oktober 2010

Sogneforeningen www.højmarkweb.dk Tag et kik ind på www.højmarkweb.dk Siden bliver løbende opdateret med informationer om hvad der sker i sognet. Læs her bla. referaterne fra bestyrelsesmøderne i Sogneforeningen. Vil du have nyhederne lige ned i din mailboks, kan du tilmelde dig Højmark Nyt på adressen højmark.nyt@gmail.dk. Der er pt mere end 200 adresser tilmeldt og nyhedsmailen er således blevet en velfungerende »opslagstavlen«. Du kan også tilmelde dig sms service. Send en sms til 29683238 med dit navn og angivelse af at du gerne vil meldes til. Efterfølgende vil du få en sms ved arrangementer og lignende.

6940.dk – information og

profilering i ét

Har du set at 6940-området har fået en fælles hjemmeside? Hjemmeside-adressen er nem at huske – www.6940. dk. Med 6940.dk kan du nemt holde dig opdateret om kommende aktiviteter i området. Idéen med hjemmesiden er at slå to fluer med ét smæk. Den skal både udgøre en fælles informationsportal, for alle os der bor i 6940-området (Lem og Højmark), og samtidig sørge for at markedsføre området udadtil, som et dynamisk- og attraktivt bo- og arbejdssted. ”6940.dk samler information om aktiviteter i området og gør det nemmere for os der bor her fordi vi kan finde al information ét sted. Samtidig profilerer vi området udadtil, som et sted med en bred vifte af fritids- og kulturaktiviteter, og er forhåbentlig med til at gøre bosætning mere attraktivt”, siger Annika Gran, initiativtager og en af drivkraftene bag hjemmesiden.

Stor lokal opbakning 6940.dk-teamet er meget glade for den store opbakning man har oplevet fra fonde, erhverv, foreninger og privatpersoner i området. For eksempel har den største forening i området, Lem Boldklub, valgt fremover at bruge 6940. dk som sin egen hjemmeside. Lem Hallen har taget den samme beslutning. ”På denne måde kan vi udnytte fordelen ved at være mange”, siger Annika Gran. Hun fortsætter: ”Jeg håber at flere foreninger, både i Lem og Højmark, vil bruge 6940.dk som en mulighed for en billigere og nemmere hjemmesideløsning for sin forening. Alle forventes at have en hjemmeside i dag, men det er ikke alle foreninger der har økonomien, erfaringerne eller tiden til at oprette og frem for alt opdatere en hjemmeside. 6940. dk gør det muligt at få en foreningsside på nettet, både hurtigt og billigt. Det er nemlig helt gratis for foreninger!” Annika Gran håber samtidig på at alle større og mindre erhverv i området, vil være med til at bakke op om satsningen. ”Det er vigtigt at vise at vi står sammen, og at vi er stolte over vores område.”, siger Annika Gran.

Nye funktioner Lige nu arbejder 6940-teamet på at få mere indhold, funktioner og flere foreninger, erhverv, institutioner og fonde på siden. En funktion man overvejer, er en køb/salg/bytte-funktion, hvor brugerne selv kan taste ind om de vil købe, sælge eller bytte en vare. Har du flere idéer til indhold eller information om en kommende aktivitet i området? Send en e-mail til web@6940. dk. Foreninger og erhverv er også meget velkomne at kontakte 6940.dk-teamet for at gøre sine forening eller erhverv synligt på 6940.dk.

SUSET | September-November 2010  

Sognebladet "SUSET"

SUSET | September-November 2010  

Sognebladet "SUSET"

Advertisement