Page 3

3

kridtet løbeskoene og stillede op til løbet lørdag formiddag. De 45 løbere fordelte sig i tre kategorier 3, 5 og 10 km. Humøret var i top, og pulsen vist også, da løberne vendte retur til målområdet. Kl 12.00 gik årets Højmark Le Mans i gang – en disciplin for de rigtigt hårde halse. 10 hold stillede op med toptunede havetraktorer - alle hold kampklare og parate til en dyst på 2,4 timer. Der var benzinos og støv i luften, og kørerne sparede hverken på egne eller havetraktorernes kræfter. Der blev kæmpet hårdt og uden nåde til løbet efter 2,4 timer blev flaget af, og Team LaDa kunne kåres som vinder. Samtidig med motion og Le Mans var der forskellige aktiviteter på festival pladsen. Man kunne for eksempel prøve lykken i Sogneforeningens lykkehjul, teste skydeevnerne i skydeteltet eller gætte med i hønseskidningskonkurrencen – hvis man da ikke bare valgte at sætte sig ned og nyde vejret og en pølse fra pølseboden. Lørdag aften var der feststemning i teltet. De rødternede duge kom på bordene, og der blev dækket op til grisefest med helstegt pattegris, oksesteg og et stort salatbord. Traditionen tro var det også lørdag aften, at årets Højmarkbo blev kåret. Det blev i år Kjeld Graversen for sin store indsats for børnene og de ældre i Højmark , og fordi han via sit arbejde med gamle danske husdyrracer er med til at sætte focus på Højmark. Et stort tillykke til Kjeld. Efter maden blev det tid til cirkusakrobaten Abdul Hantouts forrygende show, hvor han gøglede, klovnede og lavede akrobatik med børn og barnlige sjæle, der fik rørt både krop og lattermuskler. af Jette Sandager Nielsen

alle billederne fra sommerfesten kan ses på www.picasaweb.google.com/vibekegreen

SUSET | September-November 2010  

Sognebladet "SUSET"

SUSET | September-November 2010  

Sognebladet "SUSET"

Advertisement