Issuu on Google+

it,medie

& industri

149

virksomheder ho lder de ansatte uden for overenskomsten Side 10-13

Nr. 1  2014

6 HK’ere finder nyt job gennem HK 8 Bløde værdier bliver også belønnet 14 Samarbejde på tværs af Europas grænser it, medie & industri | 1


it,medie

& industri Udgives af: HK it, medie & industri Hovedstaden Svend Aukens Plads 11 2300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dk www.imi.hk.dk Oplag: 17.500 Faglig afdeling Tlf. 33 30 29 45 Medlemsservice/kontingent Tlf. 33 30 29 31 Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingent Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 A-kassen · Tlf. 70 10 67 89 Telefontider: Mandag - torsdag kl. 8-17 Fredag kl. 8-16 A-kassens Jobformidling Tlf. 33 30 29 39 Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning) Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 it, medie & industri Udkommer næste gang 22. marts 2014 Deadline 14. februar 2014 Ansv.: Ulla Jeppesen Journalist: Kirsten Magelund (DJ) Foto: Sonja Iskov Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76 Tryk: ColorPrint Skrift: Clearview

Forsiden: Lise Berg Hansen og Birgit Tscherning søger job og bruger HK’s Formidlingsværksted på Svend Aukens Plads 11. Foto: Sonja Iskov

Nu skal vores krav på dagsordenen Industriens overenskomstforhandlinger indledtes 7. januar, og samme dag markerede HK/Privat sine krav med bannere og uddeling af materiale på Rådhuspladsen over for Industriens Hus, hvor forhandlerne mødtes. Markeringen var primært rettet mod Dansk Industri, men den var også en påmindelse til CO-industris forhandlere, Dansk Metals Claus Jensen og 3F’s Mads Andersen, om at huske HK/Privats overenskomstkrav. CO-industri har nemlig – ligesom tidligere år – afvist at lade HK/Privat deltage i det snævre forhandlingsudvalg, selvom HK/Privat ellers repræsenterer langt de fleste funktionærer i CO-industri. »Tryghed gennem uddannelse« og »Overenskomst til alle« er overskrifterne på HK/Privats mange krav, herunder også kravet om fjernelse af 50 %-reglen. I HK it, medie & industri vil vi gøre vores til, at der bliver holdt et skarpt fokus på dette krav under forhandlingerne. Et stort antal medlemmer er afskåret fra en række af de goder, som en overenskomst indebærer. Mange af dem arbejder i virksomheder, der er medlemmer af en arbejds­ giverforening, som har indgået overenskomst med HK, men hvor 50 %-reglen forhindrer, at overenskomsten bliver sat i kraft for de administrative HK-funktionærer. Det er rent hykleri, når arbejdsgiverne på den ene side hylder den danske model, men på den anden side aktivt forhindrer HK-ansatte i at blive omfattet af overenskomsten. Endnu mere hyklerisk er det, når vi taler om store velrenommerede virksomheder, som ellers ynder at fremhæve deres sociale og samfundsmæssige ansvarlighed. Og dobbeltmoralsk kan man vel godt kalde det, når virksomheder, der har overenskomst med nogle HK-ansatte som eksempelvis grafiske medarbejdere og laboranter, nægter en anden gruppe HK-ansatte overenskomst. Men OK 2014 handler om andet end 50 %-reglen. I HK it, medie & industri var vi stærkt utilfredse med den funktionslønsbestemmelse, som kom ind i mange overenskomster ved OK 2012. Vores utilfredshed er vokset i takt med, at vi har set, hvordan arbejds­ givere opsiger flekstidsaftaler og presser medarbejdere over på funktionsløn og længere ­arbejdstid. Derfor må og skal vi have strammet op på reglerne, så ingen mod deres vilje kan tvinges på funktionsløn. Mange medlemmer arbejder på skiftehold og andre ubekvemme arbejdstider, og det slider på både helbred og familieliv. Flere lønkroner hjælper ikke – kun en markant nedsættelse af arbejdstiden og mere direkte indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden vil for alvor forbedre skifteholdsarbejdernes vilkår. Arbejdsgiverne har aldrig foræret os noget af egen fri vilje. De gør det kun, når de er udsat for et tilstrækkeligt pres. HK it, medie & industri vil gøre sit til at lægge dette pres, men vi kan kun gøre det sammen med aktive medlemmer, klubber og tillidsvalgte. Heldigvis rummer fagforeningen mange idérige og kreative medlemmer, så sammen skal vi nok få sat vores krav på dagsordenen. Ulla Jeppesen 01uj@hk.dk


6

INDHOLD ARTIKLER 4 HK’S NYE VISUELLE IDENTITIET. Grafisk Kommunikation havde i december inviteret kommunikationsbureauet & Co. til at vise sit arbejde med HK’s nye visuelle identitet. 6 HK’ERE FINDER NYT JOB GENNEM HK. Virksomheder og jobsøgende bliver matchet med hjælp fra jobkonsulenterne Lone Værnskjold og Janne Storm.

8

8  BLØDE VÆRDIER BLIVER OGSÅ BELØNNET. Evnen til at lytte og indleve sig i andres situation giver gode resultater i både lønforhandlinger, og når der skal løses konflikter. Det har fællestillidsmand på CMC Biologics Carsten Sveigaard erfaret. 10 HVER TIENDE HOLDES UDEN FOR OVERENSKOMSTEN. 149 virksomheder inden for HK it, medie & industris område er organiseret i arbejdsgiverforening, men holder de ansatte uden for overenskomsten. 14 SAMARBEJDER PÅ TVÆRS AF EUROPAS GRÆNSER. Lisbeth Sneistrup Kejlberg, som er ansat på Nilfisk-Advance, og Jannie Jensen fra Dyrup PPG Industries er med i hver deres europæiske samarbejdsudvalg.

14

16 GRIB INITIATIVET. Kontorfunktionærer bør selv tage initiativ til at oprette europæiske samarbejdsudvalg, anbefaler faglig chef i HK IMI Peter Jacques Jensen. 17  FRA FLEKSTID TIL FUNKTIONSLØN. Overenskomsten er en rammeaftale, som bliver fyldt ud ved lokale forhandlinger på virksomhederne. Men er det godt eller skidt, spørger faglig medarbejder i HK it, medie & industri, Mia Kambskard.

BAGSIDEN FAGLIG IDENTITET BINDER OS SAMMEN. Branchesektionernes faglige arbejde er knyttet til afdelingerne lokalt – og sådan skal det blive ved med at være. Det mener trykker Olaf Christensen, som er ny formand for branchesektion It, medie & kommunikation.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved­staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu­strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 23 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.


– HK’s hovedbestyrelse besluttede at holde den blå farve over hele linjen. Farvevalget går nu fra cyan over diverse nuancer til himmelblå. Som komplementærfarver har vi gul og magenta og dertil en blågrøn, sagde grafisk designer fra & Co., Sanne Frank.

Et blik ind bag tilblivelsen af HK’s

nye visuelle identitet Grafisk Kommunikation havde i december indkaldt til fyraftensmøde i HK Hovedstaden, hvor kommunikationsbureauet & Co. tog tilhørerne med på en rejse gennem HK’s visuelle historie frem til organisationens nye Corporate Visual Identity Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

HK’s nye visuelle identitet blev offentliggjort i november måned sidste år. Startskuddet til projektet lød for over et år siden, hvor reklame- og kommunikationsbureauet & Co. fik til opgave at revitalisere HK’s udtryk. – Projektet begyndte med, at vi dels dykkede ned i hvilket konkurrencefelt, HK befinder sig indenfor. Her i blandt de gule, hvor HK har en viden og en erfaring, som de gule aldrig kan hamle op med. Dels, hvilke behov medlemmerne giver udtryk for, indledte projektleder Thomas Christenson, som sammen med sin kollega, grafisk designer Sanne Frank, stod for 4 | it, medie & industri

aftenens indblik i arbejdet med HK’s nye identitet, brand og kommunikationsplatform. – Vi har også nærlæst HK’s medlemsundersøgelse og talt med afdelinger, sektorer, bestyrelser og rigtig mange medlemmer, sagde Thomas Christenson.

Fokus, interesse og energi Som udgangspunkt valgte & Co. hvad der skulle være i fokus for HK’s kommunikation med medlemmerne specifikt og omverdenen generelt. Altså hvilken historie, det var væsentligt at begynde fortællingen om HK med: – Historien spænder fra den klassiske arbejdskampplads, hvor arbejdsgiveren er den onde kapitalist, og arbejdstageren skal

have hjælp af helten HK, som sikrer de ansatte deres rettigheder, skitserede Thomas Christenson. Fra begyndelsen af den industrielle revolution bevægede han sig op til nutidens digitale revolution, hvor arbejdsgiverne med et fingerknips kan flytte arbejdspladser fra et land til et andet. Til en tid hvor muligheden for, at virksomheden flytter bogholderiet til Polen er reel, og hvor ehandel har ændret butiksansattes vilkår. Hvilket blandt andet betyder, at de ansatte skal udvikle deres faglige kompetencer konstant. – Så vi ser nu en ny og mere nuanceret kampplads, hvor effektivisering, automatisering og globalisering er nøgleordene. Derfor kommer fokus, energi og interesse


til at ligge i kampen for nye arbejdspladser, nævnte Thomas Christenson.

Sammen er du stærkere Digitaliseringen og automatiseringen ska­ber grundlæggende ændringer på arbejdsmarkedet, og reklamebureauet konkluderede, at den nye tids opgave for HK er blevet »at støtte medlemmet i at hjælpe både sig selv og hinanden«. – Budskabet er, at du som medlem af HK bliver en del af et værdifuldt fagligt netværk, der styrker og udvikler dig i dit arbejdsliv. For når du er sammen med andre, er du stærkere, og det siger vi med sætningen: Sammen er du stærkere, sagde Thomas Christenson. Han nævnte, at der dog hos & CO. havde været diskussion af sætningen – om hvorvidt den er grammatisk korrekt og overhovedet kunne anvendes. Konklusionen blev, at det kan den.

logoer, og en gennemgang af disse viste, at de spændte over et temmelig bredt farvespektrum. Dernæst foreslog bureauet, at der fremover kun skulle være ét samlet logo med én fælles farve – og at de gennemgående nøgleord for organisationen skulle være: Enkel, stærk og tilgængelig. Selve det nye logo, hvor H og K står op ad hinanden, udgør ifølge den grafiske designer en stærk form, som skal symbolisere organisationens styrke.

»Små hjælpere« Hvad angår billedstilen, så er tanken ifølge den grafiske designer, at fotografier skal kunne optræde som et modspil til den kølige farveholdning:

– Vi er først lige begyndt at arbejde med billedstilen, men det er vigtigt for os at få noget varme ind som kontrast til den blå farveholdning, sagde Sanne Frank. Men et billedelement, som allerede er udarbejdet, er de »små hjælpere«. De er ifølge & Co. symboler på kompetencer, arbejdsfunktioner, netværk, omsorg og støtte – og så er de medformidlere af HK’s budskaber. – Vi har taget et hav af fotografier af »små hjælpere« og lagt dem ind i en billedbank, hvorfra de kan anvendes til hvad som helst, nævnte projektleder Thomas Christenson. Bureauet har også fremstillet tv-spot og film for HK, som er at finde på Youtube. Søg på: HK Sammen er du stærkere. 

Det samlede visuelle udtryk HK’s nye visuelle identitet skal understøtte, at HK fremstår som en frisk, enkel, let tilgængelig og imødekommende organisation, der er til for medlemmet. Elementerne, som reklamebureauet har udarbejdet, er: Farveholdning, powerpoint, brochurer, annoncer, online banner, tv-spot og HK’s nye logo. Grafisk designer Sanne Frank gjorde rede for, hvordan forarbejdet til det nye logo er foregået: – På Arbejdermuseet fandt vi alle tidligere logoer fra HK’s mere end hundredeårige historie. Vi scannede logoerne ind og rensede dem op, sagde hun. Reklamebureauet samlede derudover en oversigt over alle sektorer og afdelingers

– Hvis man vil vise, at HK er en organisation i forandring, så må man også vise det visuelt, sagde Thomas Christenson, som er projektleder i kommunikationsbureauet & Co. it, medie & industri | 5


HK’ere finder nyt job gennem HK’s jobformidling Via HK’s egen jobformidling bliver HK’ere og virksomheder matchet med hjælp fra ­jobkonsulenterne Janne Storm og Lone Værnskjold Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

At være en ud af fire udvalgte ansøgere er langt sjovere end at være én ud af en bunke på 200 ansøgninger. Det fremhæver Janne Storm og Lone Værnskjold, som begge er jobkonsulenter i HK’s egen jobformidling. – Vi formidler job på gammeldags vis, hvor vi taler med arbejdsgiverne om, hvilken type medarbejder de gerne vil have, og hvilke kompetencer jobbet kræver. Dernæst gennemgår vi CV’erne i vores Jobbank og matcher dem med virksomhedens krav. Endelig henvender vi os til de udvalgte jobsøgende medlemmer, præsenterer jobbet for dem og spørger, om de vil søge det – og det er helt frivilligt, om de vælger at gøre det, siger Janne Storm.

CV’et er alfa og omega Jobsøgende medlemmer kan komme i kontakt med HK’s jobformidling både på telefon, via e-mail og ved at møde personligt op i HK Hovedstaden – og man kan lægge sit CV ind i HK’s Jobbank. – Det absolut allervigtigste er, at man udfylder sit CV til punkt og prikke. Det gælder eksempelvis, hvilke it-systemer og grafiske programmer man kender til, hvilke certifikater man har, og hvilke maskiner man kan arbejde på. Altså, at CV’et bliver så fyldestgørende som muligt med ens arbejdserfaring, uddannelse, kurser og kompetencer, understreger Lone Værnskjold. CV’et lægger man ind i HK’s Jobbank ved at logge ind på mitHK og enten udfylde en fast skabelon på siden eller selv udforme

Lise Berg Hansen og Birgit Tscherning er jobsøgere i HK’s Formidlingsværksted. 6 | it, medie & industri


Hjælp både virksomheden og en HK’er Arbejder man i en virksomhed, som søger nye medarbejdere inden for HK-området, kan man hjælpe både arbejdspladsen og andre HK’ere ved at oplyse om HK’s Jobformidling.

– Vi hjælper både HK’ere, som er i arbejde, og ledige HK’ere med at finde job. Så tillidsrepræsentanter, kolleger på arbejdspladserne og virksomhederne kan med fordel henvende sig til os, når der er behov for ny arbejdskraft, opfordrer Janne Storm og Lone Værnskjold fra HK’s jobformidling i HK Hovedstaden.

det. Man har også mulighed for at overføre sit CV fra Jobnet til HK’s Jobbank. – Men CV’et fra Jobnet kan til tider være lidt tyndt, så man kan med fordel selv sørge for at skrive så meget som overhovedet muligt ind hos os, så vi har alle væsentlige oplysninger at arbejde med, når vi søger efter kandidater til de ledige stillinger, som vi får ind, anbefaler Janne Storm.

Den rette person til det rette job Især små og mellemstore virksomheder har ifølge jobkonsulenterne hverken tid eller penge til hele rekrutteringsprocessen. De afholder sig derfor fra at slå stillingerne op offentligt – netop for at undgå

Kom med i Jobbanken Både HK’ere i arbejde og jobsøgende medlemmer er med i HK’s Jobbank. Via mithk.dk kan man enten selv oprette sit CV eller importere et fra Jobnet. Kontakt Jobformidlingen gennem HK it, medie & industri. Læs mere på hk.dk/jobformidling

Tager virksomheden kontakt, så finder HK egnede kandidater fra Jobbanken og matcher dem med virksomhedens krav til kvalifikationer. Kontakt HK’s jobformidling enten ved at møde frem i HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København, ringe på tlf. 3330 2939, eller ved at sende en mail til: hovedstaden-jobformidling@hk.dk

at modtage ansøgninger i en mængde, der er umulig at håndtere. – Arbejdsgiveren kan så i stedet kontakte vores jobformidling, hvor vi finder omkring fem kandidater frem og beder dem om at skrive i deres ansøgning til virksomheden, at de er formidlet gennem HK. Samtidig modtager arbejdsgiveren navnene på de pågældende ansøgere, beskriver Lone Værnskjold. Undervejs i processen er jobkonsulenterne i løbende kontakt med både arbejdsgiveren og jobsøgerne. – Dialogen fortsætter, indtil det rette match er fundet. Arbejdsgiverens gevinst er kvit og frit at få den rette medarbejder, mens vores gevinst er, at det er et HK-medlem, som får jobbet, siger Janne Storm.

det, hvor man udarbejder sit eget materiale, og hvor man danner netværk med andre jobsøgere. Formidlingsværkstedet stiller computere til rådighed for jobsøgerne, som også kan hente råd hos og blive vejledt af jobkonsulenterne om at skrive CV og ansøgninger. – I værkstedet sparrer medlemmerne med hinanden og danner netværk. Flere bliver endda ved med at ses, også efter at de er kommet i arbejde, siger Janne Storm.

HK’s formidlingsværksted

Tog opgaven op

At formidle job handler grundlæggende om at få folk i arbejde, men en vægtig del af denne opgave ligger også i at gøre jobsøgerne parate til nye udfordringer. Det kan eksempelvis være at se på, om der er behov for efteruddannelse eller specifikke kurser – og for opsagte, kan det være en fordel så tidligt som muligt i opsigelsesperioden at deltage i HK KvikStart. – Vi klæder jobsøgerne på, bygger dem op og gør dem klar til det nye job – og vi råder og vejleder undervejs. I den proces er vores formidlingsværksted et vigtigt redskab, påpeger Lone Værnskjold. For den helt nye og »grønne« jobsøger kan formidlingsværkstedet være både ste-

Både Janne Storm og Lone Værnskjold har tidligere været ansat hos den statslige arbejdsformidling, mens der endnu reelt blev formidlet job via match mellem virksomhed og borger. Men i 1999 blev Jobnet etableret, og i 2006 blev det givet frit, at også andre aktører – herunder a-kasser – kunne formidle arbejde. – Den opgave ville vi gerne løse, og vi tog udfordringen op her i HK. Vi er tættere på både medlemmerne og arbejdsgiverne, hvor de faglige afdelinger kan give os viden om virksomhederne – og vi er tæt på medlemmerne, så vi har basis for at skabe det bedst mulige match mellem virksomhed og jobsøger, siger Lone Værnskjold.  it, medie & industri | 7


Bløde værdier bliver også belønnet Evnen til at lytte og indleve sig i andres situation er væsentlig for at opnå gode resultater både i lønforhandlinger, og når der skal løses konflikter. Det mener Carsten Sveigaard, som er fællestillidsmand på CMC Biologics Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Siden 2005 har Carsten Sveigaard været fællestillidsrepræsentant for 80 ansatte fra hele LO-området på CMC Biologics i Søborg. En virksomhed, der er leverandør af proteiner til medicinalbranchen over hele verden, og som beskæftiger cirka 180 i Danmark. Basis for Carsten Sveigaards virke som tillidsvalgt blev lagt med fagbevægelsens grundkurser sidst i 1980’erne, hvor det drejede sig om håndgribelige og målbare emner som forhandlingsteknik, lønaftaler og overenskomster. Senere, efter at han i 2005 blev fællestillidsmand for de cirka 80 fastansatte fra hele LO-området, har han også deltaget i en lang række såkaldt bløde kurser i Fagbevægelsens Interne Uddannelsessystem. – De fleste kurser, jeg har deltaget i, har været på LO-skolen – også for at komme lidt ud af den hjemlige HK-andedam. Mit valg af kurser har primært været drevet af interesse, og jeg har fået en viden, som kan bruges bredt såvel på arbejdspladsen som i privatlivet. Det har været kurser om mobning, om at håndtere konflikter, om den svære samtale og om mennesketyper. Ja, også et kursus i mindfulness er det blevet til, så jeg har vist været hele raden af bløde kurser rundt, siger han.

Konduite og empati Carsten Sveigaard indrømmer blankt, at han hverken anser sig selv for at være betonforhandler eller den stiveste i paragraffer. Men hans erfaring er, at man også kan komme langt ved at udvise snarrådighed og empati både under forhandlinger og med at løse konflikter. 8 | it, medie & industri


– Det burde være obligatorisk for alle tillidsrepræsentanter at deltage i kurser i empati, for at være i stand til at sætte sig ind i andre menneskers situation, siger Carsten Sveigaard.

– Kurserne styrer meget den måde, som jeg er tillidsrepræsentant på. Selvfølgelig har jeg en personlighed, men man kan sige, at jeg er stammen og kurserne er grenene – og jeg har en goodwill, som jeg kan bruge under forhandlingerne med ledelsen, som også er lydhøre over for argumenter som prisstigninger i forbindelse med lønforhandlinger, siger han.

Award-system Inden lønforhandlinger er de ansatte blevet målt på et sæt af egenskaber som relaterer sig til virksomhedens værdier – og på performance, det vil sige, hvordan man præsterer og udfører sit arbejde. – En af de hårde værdier er eksempelvis, om man overholder deadline og leverer til tiden. Det vejer tungt, for vi kan først sende en faktura til kunden, når rapporten ligger klar – og vi bliver betalt for, hvad vi leverer, understreger Carsten Sveigaard. Ledelsens udspil er oftest, at de ansatte skal belønnes ud fra såkaldt high performance og extreme performance, som er de to højeste vurderingsgrupper, efter amerikansk forbillede. – Selv om vi godt ved, at vi er rigtig gode til det, vi laver, så fungerer det amerikanske award-system knap så godt her. Det kolliderer med den danske kultur og vores modvilje mod at stille os op på sejrsskamlen for at blive belønnet som månedens medarbejder. Vi er mere drevet af en fællesskabsfølelse og fokuseret på at blive

belønnet som team – på at dele anerkendelsen som gruppe.

Belønner bløde værdier De såkaldt bløde værdier er også med som en del af skabelonen over performance, som virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanterne har forhandlet sig frem til. – Vi har en template – eller oversigt – over, hvordan vi vurderer folk. Ledelsen har præsenteret den for os, og jeg har så at sige finjusteret den sammen med ledelsen, siger Carsten Sveigaard. Sidste og forrige år blev resultatet af lønforhandlingerne tre procent, og af dem blev der hvert år lagt en halv procent til side til at belønne mere bløde værdier. – Den enkelte afdelingsleder kunne så selv beslutte, hvordan man ville honorere eksempelvis One-team-spilleren – den kollega, som holder sammen på og får en gruppe til at fungere. Et år gik den halve procent primært til de ældre, som sætter de nye ind i gruppens arbejde. Så alle burde have fået nu, vurderer han. Ud over de regulære lønreguleringer har virksomheden et system, der, når en delproduktion bliver gennemført uden afvigelser, udløser et kendeligt beløb til CMC Biologics personaleforening. – Vi har en særdeles aktiv personaleforening, som afholder sociale arrangementer to gange om måneden, så på den måde kommer bonussen alle til gode, betoner Carsten Sveigaard. 

Om FIU Fagbevægelsens Interne Uddannelser, FIU, er LO-forbundenes fælles kursussystem. Det tilbyder uddannelse for tillidsvalgte og fagligt aktive i fagbevægelsen. Gennem fagforeningen bliver der betalt for kurset samt for kost og logi. Alle kurser, som modtager penge fra fonden, skal opfylde to mål: For det første skal kurserne give kursisterne mulighed for at få viden, færdigheder og holdninger, så man kan tage aktivt del i udviklings- og beslutningsprocesser på arbejdspladserne og i de faglige organisationer. For det andet skal kurserne motivere til at man engagerer sig i fagbevægelsens politiske, sociale og kulturelle virksomhed. 

Se mere på HK’s hjemmeside under > Karriere > Kurser i HK eller på fiu.dk

it, medie & industri | 9


Hver tiende bliver holdt uden for

overenskomstens goder I HK it, medie & industri er hvert tiende medlem afskåret fra adgang til de goder, som overenskomsten indebærer, selvom virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening. Det gælder blandt andre de 149 virksomheder, hvis navne er offentliggjort på de næste sider >>> Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov Arkivfoto: Lars Wittrock

HK it, medie & industri offentliggør navnene på 149 af de største private virksomheder, som holder de administrative HK-funktionærer uden for overenskomsten. Alle 149 virksomheder i hovedstadsområdet er organiseret i en arbejdsgiverforening, som har aftalt overenskomst med HK for funktionærområdet. Men ifølge 50 procentreglen gælder overenskomsten først, når mere end halvdelen af de administrative er medlem af HK. Formand for HK it, medie og industri Ulla Jeppesen vurderer, at årsagen til, at arbejdsgiverne indgår overenskomst med fagforeningen, må være, at det er en klar fordel, at man dermed bliver omfattet af et 10 | it, medie & industri

sæt spilleregler, som regulerer forholdene på arbejdspladsen. – Man kan så undre sig over, at arbejdsgiverforeningerne ikke gør mere ud af at forklare medlemsvirksomhederne nytteværdien af at have en overenskomst med os – og at den mest indflydelsesrige arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri, som ellers hylder den danske forhandlingsmodel, stritter så hårdnakket imod at fjerne 50 procent-reglen, bemærker hun.

valg og forhandle kollektivt skal respekteres«. En tilsvarende passus finder man i Rockwools rapport om virksomhedens sociale ansvar, men ingen af virksomhederne har ønsket at indgå overenskomst med HK. – Når man kommer helt tæt på de virkelige forhold på virksomhedernes danske arbejdspladser, ser vilkårene noget anderledes ud for de ansatte, end alle de pæne ord antyder, pointerer hun.

Virksomhedens sociale ansvar

Når repræsentanter for fagforeningen foreslår arbejdsgiverne at indgå en overenskomst, er svaret fra arbejdsgivernes side ifølge Ulla Jeppesen ofte, at det er helt unødvendigt med en overenskomst, fordi medarbejderne også uden en sådan får alle de goder, som overenskomsten foreskriver.

Ulla Jeppesen fremhæver også, at velrenommerede virksomheder som eksempelvis Rockwool koncernen og entreprenørvirksomheden NCC er kendt for at påtage sig et socialt ansvar. Således skriver NCC i sin Code of Conduct: »De ansattes ret til at organisere sig i fagforeninger efter eget

Med eller uden overenskomst


Medarbejdere inde og ude På en række store virksomheder i hovedstadsområdet er der overenskomst for nogle grupper af HK’ere, eksempelvis laboranter eller trykkere, men ikke for administrative HK-funktionærer:

Det betyder en overenskomst i kroner og øre Er din bruttoløn f.eks. 25.000 kr. om måneden kan en funktionæroverenskomst på industriens område betyde: ƒƒ Pension på 8 procent, betalt af arbejdsgiver  2.182 kr. ƒƒ Fritvalgskonto  250 kr. ƒƒ Feriefridage  480 kr. ƒƒ Hver måned i alt  2.912 kr.

Ekstra goder i overenskomsten:

– Når vi gennemgår medlemmers individuelle ansættelseskontrakter, ser vi ofte, at for eksempel barselsregler, løn og pension langt fra lever op til, hvad man ville have krav på, hvis man var omfattet af en overenskomst, siger ­formand for HK it, medie & industri Ulla Jeppesen.

– Hvis, det er tilfældet, hvad er så lige problemet i at tage skridtet fuldt ud og give HK-funktionærerne papir på overenskomsten, spørger hun retorisk. – Når vi gennemgår medlemmernes ansættelseskontrakter, og når vi indsamler data til den årlige lønstatistik, ser vi at medlemmer uden overenskomst har markant ringere vilkår omkring for eksempel barsel, løn og pension end medlemmer, som er omfattet af en overenskomst. Ansættelseskontrakter, som bygger på individuelle aftaler, betyder også, at arbejdsgiverne har lettere ved at presse medarbejderne til at acceptere forringelser af de aftalte vilkår. En kollektiv overenskomst er det bedste værn mod det, understreger Ulla Jeppesen.

H Lundbeck A/S Leo Pharma A/S Haldor Topsøe A/S Alk-Abello A/S Co-Ro Food A/S Dyrup A/S Chr. Hansen A/S Dako Denmark A/S Axellus A/S Foss Analytical A/S Xellia Pharmaceuticals Aps Nestle Danmark A/S Origio A/S RGS 90 A/S Tesa A/S Wunderman A/S British American Tobacco A/S BASF A/S Hempel A/S BBDO I/S Heidelberg International Ltd. A/S Bong Danmark A/S Jobzonen A/S DDB Copenhagen A/S Per Aarsleff A/S Esselte Aps NNE Pharmaplan A/S Papyro-Tex A/S Brenntag Nordic A/S

Over halvdelen organiseret Hvis man som administrativ HK-funktionær gerne vil være omfattet af overenskomsten på lige fod med andre HK-faggrupper på sin arbejdsplads – eller bare i det hele taget have mulighed for at blive omfattet af en overenskomst – anbefaler Ulla Jeppesen følgende: Dels at opfordre sine kolleger til at blive medlem af HK, dels at kontakte fagforeningen, når man vurderer, at man er tilstrækkeligt mange til at opfylde 50 procent-reglen: – På nogle arbejdspladser er det tys, tys at tale om fagforeningen, så mange ved

måske ikke en gang, hvor – eller om – den nærmeste kollega er fagligt organiseret. Fra fagforeningens side kender vi antallet af organiserede HK-funktionærer på de enkelte arbejdspladser, men vi kender jo ikke det samlede antal ansatte, som arbejder på HK’s område. Det vil derfor være til stor hjælp, hvis medlemmerne også selv kontakter fagforeningen, når antallet af organiserede på arbejdspladsen er nået over mindst halvdelen af de ansatte HK-funktionærer, siger hun. 

ƒƒ ƒƒ ƒƒ ƒƒ

Ret til barns første sygedag Fuld løn under barsel Ret til uddannelse Mulighed for at vælge en tillidsrepræsentant

Sådan får man overenskomst Når mindst 50 procent af de ansatte, som arbejder på HK’s område på virksomheden er medlem af HK, kan HK kræve overenskomst. Arbejdsgiveren kan naturligvis også frivilligt vælge at tiltræde en overenskomst, der giver de kontoransatte de samme rettigheder som andre personalegrupper på virksomheden.

Det kan I selv gøre Tal med dine kolleger om, hvad I oplever på arbejdspladsen, hvilke bekymringer I har, hvilke ønsker I har, og hvad I sammen kan gøre. Tal også om medlemskabet af HK. Ring til faglig afdeling på tlf. 3330 2945, hvis mere end halvdelen af jer, der arbejder på HK-området, er HK-medlemmer. Så klarer HK it, medie & industri resten.

Bag om 50 %-reglen Den såkaldte 50 procent-regel er en bestemmelse, der fastslår, at overenskomsten kun kan gøres gældende, hvis HK kan dokumentere, at forbundet organiserer mindst halvdelen af de ansatte HK-funktionærer på en specifik virksomhed. Reglen har sine rødder helt tilbage i Septemberforliget af 1899 – den første hovedaftale mellem DA og LO. Heri blev det blandt andet slået fast, at arbejdsledere ikke kunne være med i de samme organisationer som de øvrige ansatte. Siden er det synspunkt blevet fastholdt, at funktionærerne som helhed måtte anses som sådanne betroede medarbejdere. /Kilde: Faos, HK og 50 %-reglen

it, medie & industri | 11


Disse

149

virksomheder vil ikke give deres medarbejdere overenskomst!

I hovedstadsområdet bliver hvert tiende HK-medlem på det private arbejdsmarked holdt uden for overenskomsterne. De er ansat på en af de 149 virksomheder, som listes op her. Alle disse virksomheder er medlem af en arbejdsgiverforening

Virksomhed BY

Virksomhed BY

1508.DK A/S

København K

Dansac A/S

Fredensborg

Accelink Denmark A/S

Birkerød

Dansk Varme Service A/S

Hillerød

Accoat A/S

Kvistgård

Dell A/S

København S

Agco Danmark A/S

Hvidovre

Din Hvidevareservice Aps

Hvidovre

Allerød Autolakering Aps

Allerød

Dr. Oetker Danmark A/S

Glostrup

Alpha Electric A/S

Ølstykke

DUBA-B8 A/S Salgskontor

Søborg

Alstom Danmark A/S

Brøndby

Duferco Danish Steel A/S

Frederiksværk

Ambu A/S

Ballerup

Dunlop Hiflex A/S

Brøndby

Assa Abloy Entrance Systems Denmark A/S

Herlev

Dupont Nutrition Biosciences Aps

København K

Atak A/S

København Ø

Egmont Administration A/S

København K

Autodania Bilcenter A/S

Valby

Ejvind Larsen & Søn Af 2012 Aps

Helsingør

Barslund A/S

Kvistgård

EMC Computer Systems Danmark A/S

Nærum

BASF A/S

København S

Energisol Aps

Frederikssund

BASF Coatings Services

København S

Era Biler A/S

Hillerød

Bavarian Nordic A/S

Kvistgård

Erik Bagger A/S

Herlev

Beauvais Foods A/S

Taastrup

Falsing VVS A/S

Gentofte

Beck & Jørgensen A/S

Søborg

Finlow VVS A/S

Kastrup

Benny Djarlo Automobiler A/S

Nivå

FL Smidth & Co. A/S

Valby

Birkerød Bilforum Aps

Birkerød

FL Smidth A/S

Valby

Bjarne Pape A/S

Kastrup

Foss A/S

Hillerød

BK Medical Aps

Herlev

Fritz Hansen A/S

Allerød

BMW Danmark A/S

København Sv

G V L Entreprise A/S

Farum

Brenntag Nordic A/S

Ballerup

G. Tscherning A/S

Hedehusene

Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S Nærum

Gerresheimer Vaerloese A/S

Værløse

Brüel & Kjær Vibro A/S

Nærum

GN Netcom A/S

Ballerup

BSP Europe A/S

Hørsholm

GN Otometrics A/S

Taastrup

Carmo A/S

Espergærde

GN Resound A/S

Ballerup

Chr. Hansen Holding A/S

Hørsholm

Greentech Energy Systems A/S

København K

Clear Channel Danmark A/S

København K

Grundfos A/S

Farum

Cloetta Danmark Aps

Brøndby

Heka Dental A/S

Ishøj

Coloplast A/S

Humlebæk

Henrik Larsen Biler A/S

Albertslund

Contex A/S

Allerød

Hoffmann A/S

Glostrup

Corona Packaging A/S

Ishøj

Høje Taastrup Fjernvarme A.M.B.A.

Taastrup

Creuna Danmark A/S

København K

Haas-Meincke A/S

Skovlunde

Dameca A/S

Rødovre

Icopal Entreprise A/S Herlev

Herlev

Danfiber A/S

Søborg

Idealcombi A/S

Hvidovre

12 | it, medie & industri


Virksomhed BY

Virksomhed BY

Interroll-Joki A/S

Hvidovre

Schlæger A/S

Skovlunde

J. H. Auto A/S

Ishøj

Schneider Electric Danmark A/S

Herlev

J. Jensen Materieludlejning A/S

Lynge

Semler Gruppen A/S

Brøndby

Jensen Denmark A/S

Rønne

Semler Retail A/S

Herlev

Johnson Controls Gws Denmark Aps

Albertslund

Semler Services A/S

Brøndby

Juul & Nielsen A/S

Glostrup

Semler Services A/S

Glostrup

K W Bruun Import A/S

Glostrup

SF Film A/S

København S

Kjærgaarden Auto A/S Nissan Ølstykke

Hillerød

Siemens A/S

Ballerup

Know-How Data A/S

Taastrup

Simcorp A/S

København S

Københavns Ortopædiske Håndskomageri Aps

Valby

Skandiaweb A/S

København Ø

Leif M Jensen A/S

Glostrup

Skandinavisk Logistik A/S

Glostrup

Lindab A/S

Hvidovre

Skandinavisk Motor Co. A/S

Brøndby

Lyngsø Marine A/S

Hørsholm

Spamfighter Aps

Brønshøj

Malerfirmaet Hardi Aps

Hvidovre

SSAB Svensk Stål A/S

Brøndby

Merco Print A/S

Albertslund

Stelton A/S

København K

Metro Therm A/S

Helsinge

Strandmøllen A/S

Klampenborg

Microsoft Development Center Copenhagen Aps

Vedbæk

Sydkystens Bil Center A/S

Ishøj

Mikkelsen Electronics A/S

Farum

Terma A/S

Herlev

MJK Automation Aps

Nærum

Toyota Danmark A/S

Herlev

MLA-Gruppen A/S

København N

Toyota Material Handling Danmark A/S

Slangerup

MMC Danmark A/S

Glostrup

Trelleborg Sealing Solutions Helsingor A/S

Helsingør

Mogens Elmer A/S

Kastrup

Trevi Foundations Denmark A/S

København S

Mogens Fog A/S

Birkerød

Ulstrup Plast A/S

Lynge

Momondo A/S

København K

Unomedical A/S

Birkerød

Mountain Top Industries Aps

Frederikssund

Valtech A/S

København K

MT Højgaard A/S

Søborg

Vangsgaard A/S

Måløv

MT Højgaard A/S

Søborg

Via Biler A/S

Valby

NCC Construction Danmark A/S

Søborg

VVS-Installatør Leon Petersen A/S

Ishøj

NCC Construction Danmark A/S, Region Øst

Skovlunde

Washtec A/S

Hedehusene

Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen

Lynge

Welltec A/S

Allerød

NKT Photonics A/S

Birkerød

Nordic Sugar A/S Hovedkontor

København K

Nordisk Kellogg Aps

Glostrup

Oticon A/S

Smørum

Oticon A/S

Ballerup

Pack Tech A/S

Herlev

Pitney Bowes Management Services Denmark A/S Brøndby Pitzner Materiel A/S

Hedehusene

Pon Equipment A/S

Brøndby

Pon Power A/S

Ballerup

R. Neubert & Søn A/S

Vanløse

Riemann A/S

Hillerød

Robotek Gruppen A/S

Birkerød

Rockwool A/S

Hedehusene

Rockwool International A/S

Hedehusene

Scan Jour A/S

Frederiksberg

Scania Danmark A/S Distributør

Ishøj

Alle skal da have

100% ov erenskomst

HK it, medie & industri forhandler i øjeblikket med enkelte af de ovennævnte virksomheder om at indgå overenskomst.

it, medie & industri | 13


Samarbejder på tværs af Europas grænser Både Nilfisk-Advance og Dyrup PPG Industries er verdensomspændende koncerner med engelsk som koncernsprog og med et samarbejdsudvalg for de europæiske ansatte. To af de tillidsvalgte fortæller, hvad samarbejdsudvalget kan bruges til

Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Kontorfunktionær og tillidsrepræsentant Lisbeth Sneistrup Kejlberg og hendes kolleger har altid talt engelsk til dagligt på Nilfisk-Advance i Brøndby. Al virksomhedens it-udstyr som eksempelvis officepakken er også på engelsk. Ligeledes er virksomhedens intranet, hvor blandt andet koncernchefens artikler bliver publiceret på engelsk, mens de nationale og lokale sites har en underside på nationalsproget. – Et fælles sprog fremmer kommunikationen mellem landene. I vores fælles mailboks er alt også på engelsk. Her i Brøndby har vi kolleger fra hele verden, så vi taler engelsk, for at de også kan være med, siger Lisbeth Sneistrup Kejlberg, som nu på ottende år er med i koncernens europæiske samarbejdsudvalg (ESU).

Globale værdier

– ESU har også den fordel, at vi kan sammenligne nationale vilkår, og det giver en større indsigt i, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen rundt omkring, siger Lisbeth Sneistrup Kejlberg.

14 | it, medie & industri

Brøndby-sitet er hovedkontor for en multikulturel koncern, der producerer støvsugere fra familie- til industristørrelse, feje- og rengøringsmaskiner samt højtryksrensere, og som spænder fra USA og Latinamerika i vest til Kina i øst, fra Skandinavien i nord til Sydafrika i syd. Lisbeth Sneistrup Kejlberg karakteriserer Nilfisk-Advance som en global virksomhed med fælles værdier og visioner. Hvor spørgsmålene, der bliver rejst i ESU, også bliver ført videre til de respektive nationale samarbejdsudvalg. – Vores ESU er så at sige en stor fælles front. Vi har 100 procent anonymitet og tillid til hinanden. Det, vi taler om, bliver


Danske Dyrup blev amerikansk For to år siden blev Dyrup opkøbt af amerikanske PPG Industries, som er verdens førende producent af maling

inden for mødets rammer, hvor vi udelukkende er ansatte til stede, siger Lisbeth Sneistrup Kejlberg. Hun mener, at møderne er til fordel for både de ansatte og for virksomheden: – Som ansatte lærer vi hinanden bedre at kende og får indsigt i, hvad der sker rundt på fabrikkerne lokalt, ligesom vi samarbejder landene imellem om bedre dynamik i produktions- og salgs-flow. ESU er også til benefit for virksomheden, hvis man gerne vil have en mere ensartet virksomhed ­worldwide.

Tolke flyves ind ESU-mødet afholdes hvert år i Danmark, hvor alle medlemmer kommer fra de forskellige lande. – Vi anvender de samme tolke hvert år, så de er inde i produkterne og i, hvad der sker i virksomheden. De oversætter, så alle deltagere frit kan tale på hver deres nationalsprog, beretter Lisbeth Sneistrup Kejlberg. Ved mødets begyndelse er koncernchefen til stede for at informere om fremtidsudsigter og tiltag for virksomheden – og sidst på mødet besvarer han spørgsmål fra de ansatte. Her er også chefen for den globale HR-funktion, kaldet People & performance, til stede for at tage referat. – Det bevirker, at der er ganske kort vej fra vores møde til den øverste chef og vicecheferne og tilbage til medarbejderne igen. Samtidig sender ledelsen vores spørgsmål videre i koncernen til afdelingslederne for at høre, om eventuelle problemer er løst, og om der er gennemført forbedringer, siger Lisbeth Sneistrup Kejlberg. 

Koncernen har produktionssites over hele verden, heraf 45 sites i Europa hvor et af sitene ligger i Søborg. PPG Europa har omkring 12.000 ansatte, og koncernsproget er engelsk. Men på SharePoint, der er koncernens intranet, bliver al information fra ESU oversat til de nationale sprog, så referater, dagsordner, korrespondance og præsentationer fra ledelsen ligger på 13 sprog. – Når vi henvender os ud af huset, taler vi oftest engelsk, og hvor der er behov, bliver ansatte tilbudt sprogkursus, siger laborant Jannie Jensen, som selv er i gang med engelsk på tredje sæson.

Viden giver styrke Jannie Jensen er ansat på 16. år, har været tillidsrepræsentant i 13 år og de seneste tre år også fællestillidsrepræsentant for 75 kolleger fra både 3F, Metal og HK-laboranterne. Derudover er hun medarbejdervalgt i Dyrups bestyrelse, og for to år siden valgte virksomhedens danske samarbejdsudvalg hende til Dyrup PPG Industries europæiske samarbejdsudvalg (ESU), som blev dannet i 2009. – To måneder efter at Dyrup var blevet opkøbt, blev jeg inviteret til et møde i Select Committee i Amsterdam for at berette om hvilken type virksomhed, Dyrup var. Det lå lidt i luften, at spørgsmålet var, hvad resten af koncernen kunne forvente fra det her nyligt opkøbte firma – om vi mon ville tage arbejdspladser fra de eksisterende sites i Europa, erindrer Jannie Jensen. Hun pointerer, at det er en fordel for hende som fællestillidsrepræsentant at vide, hvad der foregår på europæisk plan. – I forhandlinger er viden en styrke, og da jeg ud over at være med i ESU også sidder i Dyrups bestyrelse, får jeg derved den samme viden som ledelsen på lokalt plan – og den viden gør det vanskeligt at løbe om hjørner med mig.

– Selvom hvert land er omfattet af nationale aftaler, regler eller love, kan vi være med til at forbedre arbejdsvilkårene for hinanden, siger Jannie Jensen, som er fællestillidsrepræsentant på Dyrup/PPG Industries i Danmark.

Europæisk netværk I alt 27 kolleger fra PPG Industries sites, fra 13 lande i Europa er repræsenteret i ESU – og mødet med de nye kolleger har ført til et større kendskab til både nationale kulturer og fagforeningstraditioner – og til et netværk på tværs af grænserne. – Hvis en produktion skal flyttes, kan jeg ringe til eksempelvis en portugisisk kollega for at høre, hvordan situationen er – og da der skulle lukkes et laboratorium i Tyskland, ringede en kollega derfra og informerede mig om det. Når man først har mødt hinanden ansigt til ansigt, bliver det langt lettere at tage telefonen og kontakte hinanden om forskellige spørgsmål, fremhæver Jannie Jensen. Hun nævner også, at koncernens Share Service inden for HR er blevet flyttet til Tjekkiet – som et delt center på europæisk plan. – Vi er inde over ved ændringer og omstruktureringer i Europa, så ESU og Select Committee er et indflydelsesrigt organ, hvor vi også mødes med den europæiske ledelse for virksomheden og bliver informeret om den aktuelle situation og planer for fremtiden, siger Jannie Jensen.  it, medie & industri | 15


Grib initiativet Under halvdelen af de virksomheder, som kan oprette et samarbejdsudvalg på europæisk plan, har et sådant. Derfor bør kontorfunktionærer selv tage initiativet, anbefaler faglig chef i HK it, medie & industri Peter Jacques Jensen Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Kaster man et blik ud over danske virksomheder med et europæisk samarbejdsudvalg, falder det i øjnene, at kontorfunktionærer er markant underrepræsenteret i udvalgene. Det påpeger Peter Jacques Jensen, som er faglig chef i HK it, medie & industri. – Forklaringen på, at det forholder sig sådan, er ganske enkel. Det hænger sammen med, at det faglige forbund, som tager initiativet til at forhandle med virksomheden om en aftale om et Europæisk Samarbejdsudvalg (ESU), samtidigt vil

være det forbund, der kommer til at lede forhandlingerne med virksomheden om en ESU-aftale, vurderer han. Dermed er dét eller de pågældende forbund, som ifølge Peter Jacques Jensen typisk er timelønnedes organisationer, opmærksomme på, at egne medlemmer bliver repræsenteret i udvalgene og »glemmer« andre faggrupper såsom kontorfunktionærer.

Høst fordelen Peter Jacques Jensen anslår også, at under halvdelen af de virksomheder, som har mulighed for at oprette et ESU, reelt har et sådant. Derfor foreslår han, at gruppen af kontorfunktionærer selv griber initiativet. – Jeg tænker på, hvad der mon ville ske, hvis funktionærgruppen på en given virksomhed selv satte processen hen mod et ESU i værk. Kontorfunktionærerne har i flere konkrete tilfælde en enestående chance for at være dem, der rykker først, og dermed også for at høste fordelen ved at indtage retten til at forhandle vilkårene for udvalget, fremhæver han. Forud for at en multinational virksomhed kan sætte en proces frem mod et ESU i værk, skal antallet af arbejdstagere afklares, nævner Peter Jacques Jensen. Således skal virksomheden eller koncernen have 1.000 ansatte i mindst to EU-lande (plus EØS: Norge, Island og Liechtenstein) – med mindst 150 ansatte i hvert land og med aktiviteter i mindst to af de lande, som er omfattet af reglerne.

Formålet med et Europæisk samarbejds­ udvalg (ESU) ESU-møderne i en given koncern skal forbedre de ansattes ret både til at blive informeret og hørt om centrale og vigtige områder inden for koncernen som eksempelvis: ƒƒKoncernens økonomiske og finansielle situation ƒƒPlaner for investeringer ƒƒForventet udvikling af salg ƒƒBeskæftigelsen ƒƒÆndringer i organisationen ƒƒNye arbejdsmetoder ƒƒPlaner om at flytte produktion ƒƒFusioner ƒƒNedskæringer eller lukninger af afdelinger ƒƒMasseafskedigelser

– Først rejser man kravet over for virksomheden, derpå nedsætter man et særligt forhandlingsudvalg, som så forhandler sig frem til en aftale om ESU, og endelig vælger man så – blandt de tillidsvalgte på virksomheden – medlemmerne til udvalget, skitserer Peter Jacques Jensen. 

Kontakt Peter Jacques Jensen i HK it, medie & industri for at høre nærmere om europæiske samarbejdsudvalg.

16 | it, medie & industri


– Velorganiserede medlemmer og tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne er en forudsætning for at skabe holdbare resultater i de lokale forhandlinger om løn og arbejdstid, pointerer faglig medarbejder i HK it, medie & industri Mia Kambskard.

Fra flekstid til funktionsløn Overenskomsten er en rammeaftale, som bliver fyldt ud ved lokale forhandlinger på virksomhederne. Men er det godt eller skidt, spørger faglig medarbejder i HK it, medie & industri Mia Kambskard Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

Overenskomsten er en rammeaftale, som bliver fyldt ud ved lokale forhandlinger på virksomhederne. Men er det nu også altid til gavn for de ansatte? Det spørgsmål stiller faglig medarbejder i HK it, medie & industri, Mia Kambskard. Hun ser blandt andet en tendens i tiden til, at kollektive aftaler mere og mere bliver afløst af en individuel aftale mellem den enkelte og virksomheden. Eksempelvis bliver flekstidsaftaler sagt op og erstattet af aftaler om funktionsløn, hvor lønnen for hver enkelt bliver aftalt direkte mellem arbejdsgiveren og den enkelte – og hvor lønforhold bliver vurderet og eventuelt reguleret individuelt en gang om året. – Fredspligten træder i kraft, så snart overenskomsten som rammeaftale er på

plads. Derefter går forhandlingerne om de lokale aftaler om løn og arbejdstid i gang – og når virksomhedens ledelse opsiger en flekstidsaftale, så er det selvfølgelig for at sætte noget andet i stedet, siger Mia Kambskard, som understreger, at fredspligten indebærer, at ingen må nedlægge arbejdet i perioden, hvor overenskomsten er i kraft.

Det udviklende arbejde – Velorganiserede medlemmer og tillidsrepræsentanter er de afgørende faktorer for at gennemføre lokale forhandlinger til alles tilfredshed. Men noget tyder på, at der er en udbredt konsensus om, at »vi alle er i samme båd«. Konsensus-ånden ligger som en tung dyne hen over mange arbejdspladser, hvilket gør det vanskeligt for tillidsrepræsentanterne at stille op som modvægt over for stigende krav om for eksempel

funktionsløn og mere arbejdstid, fremhæver hun. Ifølge Mia Kambskard lægger fællesfølelsen også et slør over grundlæggende mod­ sætninger mellem virksomhedens ledelse og de ansatte: At arbejdsgiveren vil have så meget tid som muligt ud af arbejdskraften, mens de ansatte vil have så meget tid som muligt til sig selv. Samtidig er begrebet »det udviklende arbejde« blevet grundfæstet på de fleste virksomheder – og det at være målorienteret er trådt i stedet for at være tidsorienteret. – For at modvirke denne tendens har HK Privat til de kommende overenskomstforhandlinger stillet krav om større indflydelse til medarbejderne i forhold til egen arbejdstid og tilrettelæggelses af arbejdet, og om at det skal være muligt for den enkelte at opsige en aftale om funktionsløn, fortæller Mia Kambskard.  it, medie & industri | 17


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Generalforsamling i HK it, medie & industri Hovedstaden Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i HK it, medie & industri Hovedstaden i henhold til § 16 i love for HKafdelinger og afdelingssektorer under HK Danmark Generalforsamlingen holdes tirsdag den 4. marts 2014 kl. 17.00 i HK-Huset, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Vedtagelse af forretningsorden 3. Valg af stemmeudvalg 4. Beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg 7. Eventuelt Udførlig dagsorden samt skriftlig beretning vil kunne ses på afdelingens hjemmeside fra den 10. februar. Efter generalforsamlingen inviterer afdelingen på middag i kantinen på 6. sal. Ønsker du at spise med, skal du tilmelde dig via mithk.dk eller sende en mail med navn, fødselsdag og eventuel arbejdsplads til imi@hk.dk På bestyrelsens vegne, Ulla Jeppesen Formand.

Grafisk Teknikerklub Faglig orientering og bowling for grafiske teknikere 22. marts 2014 Har du lyst til at være sammen med gamle og nye kolleger til nogle hyggelige timer i Rødovre Bowlinghal i Rødovre Centrum. Vi starter kl. 15.00, hvor Grafisk Teknikerklubs formand Brian Christiansen giver en aktuel faglig orientering, inden vi laver hold og bliver udstyret med sko. Derefter bowler vi fra kl. 16-18, hvorefter vi spiser husets buffet med en øl, vin eller vand. Ønsker du ikke at bowle, men kun at deltage i det øvrige arrangement, skal det oplyses ved tilmelding, som sker til Conni Eriksen på mail: conni@brnet.dk eller på tlf. 2940 6034. Pris 200 kr., som skal indbetales på konto 5323-0314487 (husk at angive dit navn) senest den 28. februar. 18 | it, medie & industri

HK Classic Fyraftensmøder Alle arrangementer holdes i HK, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S. Fremtidens arbejdsmarked Hør direktør Claus Kjeldsen fra Institut for Fremtidsforskning fortælle om, hvordan arbejdsmarkedet bliver, når det gælder: • Fremtidens kompetencer: Hvilke kompetencer er truet af automatisering? Og hvilke kompetencer bliver efterspurgt i fremtiden? • Fremtidens arbejdsplads: Hvor og hvordan? Work/life balance? • Hvordan vil acceleration og kompleksitet ændre fremtidens arbejdsmarked, så vi får flere karrierer i løbet af et arbejdsliv og livslang læring? Tirsdag 25. februar. Tilmelding senest 18. februar. Sig fra og kom til Karina Drøcker Hansen fortæller om, hvordan du får balance i din kommunikation. Du kender sikkert følelsen af i bagklogskabens klare lys at tænke: »Jeg skulle bare have sagt … «. Næste gang skulle du gerne tænke: »Den sad. Jeg fik sagt, hvad jeg ville!« Foredraget giver dig inspiration til, hvordan du kommunikerer med kant og karisma – første gang. • Ordet ‘nej’ kan være positivt og udviklende • Sig farvel til egne begrænsninger • Mod, magt og mentale muskler • Slå dig løs, og få selvtillid • Din mening er lige så meget værd • At turde er dit livs bedste investering. Du får nogle bud på, hvordan du kommer i balance i din kommunikation med andre mennesker. Vi skal opføre os ordentligt, men du skal ikke finde dig i verbale bøllebank! Mandag 10. marts. Tilmelding senest 3. marts. Employability Har du styr på dine kompetencer? Henning Jørgensen skaber overblik over regler, rammer og muligheder, uanset om du er ledig, fritstillet eller blot søger nye græsgange. • Hvordan kan du styrke din ‘profil’ med efteruddannelse og kurser? • Hvordan ser dine kvalifikationer ud i forhold til det som arbejdsgiverne efterspørger? • Hvor kan du finde relevant opkvalificering? Hvad koster det? Hvor lang tid tager det? Tirsdag 8. april. Tilmelding senest 1. april.

Se flere fyraftensmøder på imi.hk.dk


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER 

Typografernes Seniorklub

Bogbindernes Seniorklub

Foråret 2014

Ordinær generalforsamling

• Onsdag 12/2 kl. 11.00: Medlemsmøde! Peter Abrahamsen underholder. Det bliver garanteret godt. • Onsdag 12/3 kl. 11.00: Medlemsmøde. Nina Raaschous JAZZ kvartet vil underholde os med PH’s liv og levned samt give prøver på hans viser. PH er stadig aktuel, især hans ironiske tilgang til hverdagens små problemer og især dansk politik. • Onsdag 9/4 kl. 11.00: Foreningens ordinære generalforsamling! Mød op og gør din indflydelse gældende. • Onsdag 14/5 kl. 11.00: Medlemsmøde. Et medlem fra den traditionsrige familie Stephansen vil komme og fortælle om Dyrehavsbakkens historie og familiens indflydelse på samme. • Tirsdag 10/6: Bakketuren. Foreningens traditionsrige tur udi den grønne skov gentages! Billetter købes på møderne i april og maj måned. Pris 150 kr. for medlemmer, ledsagere 200 kr.

Tirsdag den 4. marts 2014 kl. 10.30 i Cirkel Ordenen, Falkoner Alle 96, Frederiksberg

Alle ordinære medlemsmøder afholdes på Damhuskroen, indgang fra Auroravej.

Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledige www.apfel-hk.dk

Husk! Ved indbetaling til solidaritetsfonden, angiv navn og adresse.

Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30, kl. 10.00. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangsgade 28.

Formand: Erik Eriksen, 3887 8639, erikoggusta@live.dk Næstformand: Bjarne Olsen, 4116 9820, bjolsen@webspeed.dk Kasserer: Flemming Larsen, 3555 3084, flaben@gmail.dk Sekretær: Erling Schrøder, 38 89 10 06, beer@live.dk Hjemmeside: www.typografernes-seniorklub.dk

Dagsorden ifølge lovene. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal afleveres senest den 21. februar 2014. På bestyrelsens vegne, Flemming Nielsen.

APFEL

26. februar 26. marts

Vor Frue Kirke Orlogsmuseet

Afdelingens ledighedstal 2013

Sept/okt

Funktionærer

Antal

Pct.

Antal

Pct.

168

4,4

155

3,9

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter)

22

4,3

17

3,3

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere)

45

4,7

43

4,6

162

9,6

145

8,8

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter)

52

4,1

45

3,5

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter)

20

6,4

19

6,2

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere)

38

1,3

41

1,4

507

4,4

465

4,0

Bogbindere

14

6,5

14

6,5

Grafisk trykkere

27

6,6

31

7,6

Serigrafer

25

46,3

17

34,7

1

2,0

1

2,0

67

9,2

63

8,7

574

4,7

528

4,3

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter)

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp’ere)

Total funktionærer

November

Timelønnede

Trykkeriarbejdere Total timelønnede Total afdelingen

it, medie & industri | 19


Faglig identitet binder os sammen Mange års erfaring som tillidsmand i avisbranchen er fundamentet for Olaf Christensen, som for nylig blev valgt til formand for branchesektionen It, Medie & Kommunikation Tekst: Kirsten Magelund Foto: Sonja Iskov

En stærk faglig identitet er det fælles træk hos faggrupperne, som udgør den landsdækkende branchesektion It, Medie & Kommunikation (ITMK), hvor Olaf Christensen for nyligt blev valgt til formand. ITMK består af it-ansatte, grafiske funktionærer og kontoransatte på avistrykkerier samt trykkere, trykkeriarbejdere, bogbinderassistenter, digitalprint-operatører og serigrafer. – I branchesektionen har vi fokus på lønog arbejdsforhold – og vi støtter tillidsrepræsentanterne i deres arbejde, både når det drejer sig om overenskomsten, og når det går ud på at organisere kollegerne på arbejdspladsen, siger Olaf Christensen, som har været tillidsrepræsentant siden slutningen af 1980’erne. Han er trykker og arbejder på skiftehold på Trykkompagniet i Hvidovre, hvor han også er tillidsrepræsentant for sine kolleger. Derudover er han valgt ind i HK It, medie & industris bestyrelse.

Faget i fokus En af fællesnævnerne for medlemmerne af ITMK er en stærk faglig identitet. – Det er vigtigt at have et godt kendskab både til arbejdspladsen, tillidsrepræsentanterne og til overenskomsten. Den er omdrejningspunktet, når branchesektionen organiserer medlemmer, og basis for medlemmernes stærke faglige identitet, siger Olaf Christensen. En anden fællesnævner er, at fagene er trængte:

– Det ligger os meget på sinde at bevare branchesektionernes demokratiske struktur fremover. En struktur, som i øvrigt også betyder, at det faglige arbejde er knyttet til afdelingerne lokalt rundt i landet, påpeger formand for ITMK Olaf Christensen.

– Medlemmerne mærker krisen på egen krop. Avisbranchen er presset i både oplag og sidetal, hvilket betyder årligt tilbagevendende nedskæringer for både kontorfunktionærer og trykkere, både traditionelle grafiske virksomheder og reklamebureauer har skåret ned under krisen, og it-folkene – senest på KMD – har været og ér gennem markante fyringsrunder i disse år.

Debat om struktur Frem til HK Privat’s kongres i 2015 er der fra sektorens side lagt op til en debat om branchestruktur, hvor spørgsmålet er rejst om, hvorvidt branchesektionerne skal afløses af mere løse netværk.

– Fra ITMK’s side har vi tænkt os at være særdeles aktive i den debat. Vi vil blandt andet pege på, at branchesektionerne, som vi kender dem nu, er demokratisk forankrede, og at det er skrevet ind i lovene, hvordan vi skal vælges, og hvordan reglerne er for den måde, vi kan arbejde på. Som et eksempel på, hvordan netværk fungerer inden for branchesektionen, nævner han, at ITMK blandt andet omfatter Grafisk Tekniker Netværk. – Arbejdet med netværket er sat i gang af den demokratisk valgte bestyrelse for branchesektionen, og siden hen er styregruppen for netværket blevet valgt blandt de kolleger, som er med i det, siger Olaf Christensen. 

www.imi.hk.dk | imi@hk.dk | 3330 2945


Hk imi 0114 web