Issuu on Google+

Hjemløs December • 4/2013

Udenlandske hjemløse i København Fem ministre har sagt nej til at Københavns kommune må hjælpe Sociale organisationer i dialog med socialministeren I London skal alle have tag over hovedet


Vort ønske til det nye år: Foto: Jacob Boserup

Af Gitte Frydensbjerg Sekretariatsleder Missionen blandt Hjemløse

Vi har valgt at sætte fokus på udenlandske hjemløse i decembernummeret af Hjemløs. For mens julehyggen for alvor er ved at sætte ind over det ganske land, så er der en gruppe af mennesker, vi ikke må hjælpe. Det er de udenlandske hjemløse uden cpr-nummer i Danmark. Det drejer sig om en gruppe af få hundrede mennesker, og vi møder dem her op imod jul på gaderne i København. Nogle ernærer sig ved at spille julemusik på Strøget, tigge eller samle flasker. Andre ser man på byggepladser eller i desperate forsøg på at finde et arbejde. Et fællestegn for - stort set - alle er, at de er kommet til Danmark med drømmen om en bedre tilværelse. Som socialborgmester Mikkel Warming anslår inde i bladet er 80 % af de hjemløse migranter arbejdssøgende, mens de resterende 20 % har massive sociale problemer. Det hårde liv på gaden gør dog, at vejen fra arbejdssøgende til socialt udsat er meget kort. Som lovgivningen hidtidig har været fortolket af vores politikere, så har vi ikke mulighed for at hjælpe gruppen af de allermest udsatte udenlandske hjemløse. Den eneste mulighed vi har, er at etablere et nødherberg i de kolde vintermåneder. Det har vi igen i år gjort i samarbejde med Folkekirken på Vesterbro. 1. december slog vi dørene op i Bavnehøj Kirke i København SV, og allerede nu er der fuldt hus. Hver aften kl. 23 står forfrosne mennesker i kø til kirken. Vi tilbyder dem kaffe, te og suppe, og de overnatter på kirkegulvet på tynde underlag med et tæppe over sig. Næste morgen bliver de igen sendt ud i vinterkulden. Tilbuddet er et lavtærskeltilbud, der tilbyder de udenlandske borgere ly for natten, men ingen anden form for hjælp. Det betyder, at gruppen af de allermest udsatte ikke får den hjælp de har brug for, og det er med til at forværre deres situation dag for dag. Derfor er Missionen blandt Hjemløse sammen med fem andre organisationer gået i dialog med socialminister Annette Vilhelmsen i forhold til, hvordan vi på en bedre måde kan hjælpe de allermest udsatte udenlandske hjemløse. Vi har dels sendt hende et brev, som I kan læse uddrag af på næste side, og vi har mødtes med hende. Vores hovedbudskab er, at der er behov for et skærmet tilbud til de allermest sårbare migranter hele året rundt i København. Det skal være et tilbud, der rummer en bedre og mere målrettet faglig kvalitet end nødherberget, og som kan være med til at stabilisere de kriseramte EU-borgere - så de kan blive sendt hjem, hvis det er det, de skal. Vores ønske ligger fint i forlængelse af det - snart mangeårige - ønske fra Københavns socialpolitikere om få etableret et transitrum til de udenlandske hjemløse, hvilket I også kan læse om inde i bladet. Fra politisk hold virker det som om, at argumentet om ikke at hjælpe de udenlandske hjemløse handler om, at hvis vi ikke hjælper, så kommer der ikke flere hertil. Det er ikke, hvad vi oplever på gaderne i København. Ved ikke at hjælpe disse mennesker er vi tværtimod med til at fastholde dem i hjemløs- og udsathed, samt en massiv social deroute, og det mener vi ikke er rimeligt - hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk. Derimod bør vi lade os inspirere af den praksis, som vi bl.a. ser i London, som I kan læse om i Ellen Otzens artikel inde i bladet. Her hjælper man borgere – uden at skele til nationalitet og baggrund. ”Alle har ret til at et tag over hovedet”, udtaler Adam Rees fra den sociale organisation St. Mungos. Det handler ikke bare om solidaritet, socialt ansvar og næstekærlighed – men også om sund fornuft. I Missionen blandt Hjemløse vil vi arbejde på, at 2014 bliver året, hvor vi får lov til at hjælpe gruppen af de allermest udsatte udenlandske hjemløse. Rigtig glædelig jul!

Hjemløs 23. årg. nr. 4, 2013

Missionen blandt Hjemløse Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Følg os på facebook

Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Mikkel Skov Petersen

ISSN: 1903-2803

Forsidefoto: Brian Berg/Monsun

Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.

Layout og tryk: Grefta Tryk

For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Oplag: 3.700

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.


Giv os nu lov til at hjælpe I september i år rettede seks sociale organisationer i et brev henvendelse til socialminister Annette Vilhelmsen. Brevets ærinde er at præsentere vores bud på, hvad der skal og kan gøres for hjemløse migranter i København. Brevet resulterede i et møde med ministeren i november, hvor der blev aftalt at fortsætte dialogen. Se uddrag af brevet og vore fire konkrete anbefalinger nedenfor.

Bag henvendelsen står en række private og kirkelige organisaoner. Fælles for os er mange års faglig erfaring med at arbejde med hjemløse og socialt udsae mennesker. Vi oplever alle et sgende antal hjemløse EU-borgere med massive psykologiske, misbrugsmæssige og sociale problemer på gaden. Det er ikke muligt at sige præcist hvor mange det drejer sig om, men det er ikke et overvældende antal. Der er behov for et specialiseret lbud, og en særlig faglig, professionel indsats overfor denne specifikke målgruppe.

Vi har de seneste 4 år – som eneste offentlige støe l denne målgruppe - ha mulighed for i november/december måned at søge den såkaldte nødovernatningspulje. Vi må på baggrund af vores erfaringer sige, at puljen i dens nuværende form ikke gør det muligt for os at nå gruppen af de allermest sårbare migranter. Puljens fokus, deadline og begrænsninger i forhold bl.a. dækning af lønudgier betyder, at der hverken kan sikres ro eller medarbejderressourcer l at tage hånd om netop denne målgruppe. Sammen med puljens dsmæssige begrænsning (1 . april) umuliggør det et længerevarende, professionelt og fagligt velkvalificeret stykke socialt arbejde.

Vi mener, det er helt nødvendigt med en bedre faglig kvalitet og målreethed i indsatsen over for de allermest sårbare EU-migranter. Derfor har vi formuleret fire anbefalinger l, hvordan vi mener det fremdige arbejde med målgruppen bør udvikles. Disse anbefalinger ser vi frem l at drøe på et møde. 1. Det skal være muligt at anvende offentlige midler l særligt sårbare hjemløse EU-migranter 2. De særligt sårbare hjemløse EU-migranter skal sikres en professionel og koordineret indsats 3. De særligt sårbare hjemløse EU-migranter skal have mulighed for adgang l basal hjælp 4. De særligt sårbare hjemløse EU-migranter skal sikres en god hjemrejse.

Der er behov for en bedre indsats Vi mener, at der er et markant behov for mere holdbare løsninger for gruppen af allermest udsae og hjemløse EU-borgere. Vi taler ikke om en kæmpe gruppe arbejdssøgende migranter, som skal have fri adgang l alle lbud. Vi taler derimod om en mindre gruppe, der med en overkommelig og målreet professionel indsats kan hjælpes videre. Resultatet af ikke at hjælpe dem ses tydeligt på gaden. Problemet forsvinder ikke af sig selv – det bliver kun større med stor menneskelig lidelse l følge.

Hjemløs nr. 4 2013

3


Frivillige i køkkenet på Café Grace. I alt 40 frivillige driver caféen.

Samson, Nicki og Argentina trak nitten i nat Da det var sommer overnattede et stort antal jobsøgende migranter i parker og baggårde på Indre Nørrebro. Nu er det ved at blive koldt, og mange af migranterne er stadig i byen, på jagt efter et arbejde – og et varmt sted at sove i nat.

Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg/Monsun

Det er torsdag morgen kl. 6.30 på Indre Nørrebro i København. Natten til i går bød på den første nattefrost; her til morgen viser temperaturen tre grader. I Stengade ligger Kirkens Korshærs natvarmestue. Indenfor er lyset blevet tændt, og de overnattende er begyndt at få øjne. Udenfor i mørket ved Folkets Park står Samson og Nicki med talrige plasticposer med deres ejendele. De venter på, at varmestuen åbner, så de kan komme betragtning til en soveplads den følgende nat. I sommers var Folkets Park hver nat sovesal for mindst det samme antal mennesker, som der sov indenfor i varmestuen. Denne novembermorgen er Samson og Nicki de eneste i parken. Oprindelig stammer Samson og Nicki fra henholdsvis Ghana og Nigeria, men er kommet til København via ophold i Spanien. Samson fortæller, at han har EU-pas. Han har boet i Spanien i 13 år, og er ankommet til København for 10 dage siden. Han søger arbejde indenfor hotel- og restaurationsbranchen, men det 4

Hjemløs nr. 4 2013

er svært at finde noget. Han synes alligevel godt om København, også på trods af kulden. Samsons mobiltelefon ringer, og han går afsides for at tale i telefon. Lodtrækning om 35 sovepladser Klokken otte trækker varmestuens personale lod mellem de fremmødte, der ønsker en af varmestuens 35 sovepladser den følgende nat. Når de 35 heldige er fundet, må resten belave sig på at finde en anden løsning for natten. Den Kolde Næse på Amager har yderligere 20 pladser, og om et par uger åbner Nattely i Bavnehøj Kirke med 35 pladser mere. Resten er henvist til at tilbringe natten på gaden, og i nat var det bl.a. Samsons lod. Han sov »et andet sted« fortæller han. Nicki fra Nigeria har sovet på en station. Han sover ikke så meget, når han tilbringer natten sådan et sted, fortæller han. Nicki har opholdstilladelse i Spanien og dermed EU. Før krisen havde han arbejde i Spanien, men det er slut nu, og derfor er han søgt til København, for at forsøge at »make a living«. Han har opholdstilladelse i Spanien og dermed EU. Før krisen havde han arbejde i Spanien, men det er slut nu, og derfor er han


søgt til København, for at forsøge at »make a living«. I Nigeria gør regeringen ikke nok for at skabe jobs, mener han. Derimod hedder det sig, at der er jobs i EU, og han havde også hørt om Danmark, før han kom til Europa, fortæller han. Han har hørt der er jobs her. Der er rart i København, og folk er rare. Han synes dog heller ikke, at den danske regering gør nok for at skabe jobs. Det er svært at finde noget, og så er det svært at »make a living«. Morgenmad på Café Grace På varmestuens dør hænger et skilt, der på adskillige sprog kundgør, at alt er optaget. På trappestenen foran døren sidder Argentina, hendes mand og deres teenagedatter. De er fra Rumænien, og taler kun lidt engelsk og tysk. Argentina ler begejstret hver gang det lykkes at skabe forståelse ved hjælp af sprogbrokkerne. Gloserne rækker ikke til at klarlægge, hvor længe de har opholdt sig i København. Deres ansigter synes dog bekendte fra nabolagets gadebillede. Familien lever af at samle flasker, fortæller de. Nu venter de, ligesom Samson og Nicki, på at der skal trækkes lod om sovepladserne til den følgende nat. Hvis ikke de er heldige, så må de sove ude. Argentinas mand peger på trappestenen de sidder på, og viser derefter med grimasser og fagter, at hans ryg smerter. Lidt over klokken otte møder vi Argentina og familien igen. Denne gang til morgenmad på Café Grace i Baggensensgade, to gader fra varmestuen i Stengade. Hver eneste plads i Café Grace beskedne lokaler er optaget denne morgen. Café Grace er drevet af Blå Kors i samarbejde med Kristuskirken. Her holder ca. 40 frivillige i caféen, inklusive de der laver hjemmeside etc., åbent fra 8-11 om formiddagen. Formålet med caféen er at skabe en rolig og tryg ramme om dét, der også blandt hjemløse er dagens vigtigste måltid. Her kommer mennesker fra adskillige kontinenter og adskillige europæiske lande. De to store grupper er afrikanere og rumænere. De ældre rumænere samler flasker og skralder, dvs. finder genbrugelige sager, som de sender til Rumænien med henblik på salg. Først krydsede de Middelhavet, siden Alperne Afrikanerne og rumænerne under 50 år er jobsøgende. Caféens frivillige giver de jobsøgende råd, hjælper dem med at skrive deres cv, og tager eventuelt kontakt til mulige arbejdsgivere på de jobsøgendes vegne. En del får arbejde, men det er især svært for de unge rumænere. Arbejdsgiverne gør det klart, at de ikke er interesseret i rumænsk arbejdskraft. Mange af de afrikanske migranter kommer ligesom Samson og Nicki fra Spanien eller Italien, hvor de har ophold. Mange havde arbejde dér indtil den økonomiske krise satte ind, og er nu søgt mod nye arbejdsmarkeder længere mod Nord. Først

En del får arbejde, men det er især svært for de unge rumænere. Arbejdsgiverne gør det klart, at de ikke er interesseret i rumænsk arbejdskraft.

krydsede de Middelhavet i jagten på et bedre liv, og nu har de krydset Alperne i samme jagt. På tværs af nationaliteter spiser de besøgende morgenmad, drikker kaffe og snakker på Café Grace. Nogle har fået en nats søvn i varmestuen i Stengade eller på Den Kolde Næse på Sundholm. Mange ligesom Argentina og co. kommer fra gaden. Mellem 50 og 70 mennesker kommer forbi Grace hver dag, og når det bliver rigtigt koldt op mod 100 om dagen, vurderer lederen af Café Grace, Sofie Weinreich. Hun anslår at der er mellem 500 og 700 hjemløse migranter i København. Københavns Kommune støtter sig til en redegørelse fra Projekt Udenfor, og anslår, at der er ca. 500 om året, og at der på en given dag i sommer var ca. 150 hjemløse udlændinge i byen. Ingen kender dog det præcise tal, og det skifter desuden med årstiderne og år for år. Tidligere år har der været nødherberg i Kristuskirken umiddelbart ved siden Café Grace. Det er ikke sikkert, at nødherberget åbner i igen år. Der stilles høje krav til brandsikkerhed, de samme som til hoteller, fortæller Sofie. Der er sendt en ansøgning om økonomisk støtte af sted til Socialministeriets nødpulje, der blev udmeldt i starten af november, men der er endnu ikke kommet svar. Sidste vinter tilbød nattelyet i Kristuskirken 45 sovepladser. Når kaffen er drukket, morgenmaden fortæret og lemmerne er blevet varme, så kalder en ny arbejdsdag for de hjemløse cafégæster. Nogle skal ud og søge arbejde, mens andre skal ud og forsøge at tjene lidt penge på flasker, eller hvad der kan opstøves af værdier i baggårdenes skralderum.

Lidt over klokken otte møder vi Argentina og familien igen. Denne gang på Café Grace i Baggensensgade, to gader fra varmestuen i Stengade. Hjemløs nr. 4 2013

5


»Det er ligegyldigt hvor du kommer fra - alle skal hjælpes med tag over hovedet« Også i millionbyen London stiger antallet af hjemløse migranter. Her forsøger man at skaffe alle tag over hovedet. Af Ellen Otzen. Foto: Kristian Buus

Suppen er sat over, og tekopperne står på rad og række. Det er frokosttid hos North London Action for the Homeless (NLAH), og der er fyldt op langs bordene i det højloftede lokale. I et hjørne står en gammel trillebør fyldt med friske grøntsager. doneret af supermarkeder og butikker i området. Der dufter af koriander og løg. Køkkenpersonalet har travlt, for omtrent 70 hjemløse er mødt op i dag. De heldige iblandt dem har fået midlertidigt ophold på herberg, men mange overnatter stadig på gaden. London har i de sidste par år set en voldsom stigning af såkaldte “rough sleepers”, dvs. folk der sover på gaden. Tallet er steget med 13 pct. i løbet af 2012/13, ifølge St. Mungos, en NGO der har hjulpet hjemløse i den britiske hovedstad siden 1969. Året før steg tallet med 43 pct. Og det kan mærkes hos NLAH, hvor der er fuldt hus, de to dage om ugen organisationen serverer mad, fortæller Mike Tomes, stedets daglige leder. “For mange hjemløse er det eneste sociale samlingspunkt at sidde og drikke stærk øl i en eller anden park. Vi vil gerne give dem et trygt sted, hvor de kan samles over god mad, uden at det involverer selvdestruktive elementer som druk og stoffer,” siger Tomes. - For mange af de polske indvandrere er det gået fint – men en lille procentdel har ikke klaret sig så godt. Det begynder typisk med at de bliver udsat for en arbejdsulykke. Hvis de så ikke er forsikrede, kan de ikke betale husleje, og ryger på gaden. De begynder måske at drikke. Deres situation kan pludselig gå voldsomt ned af bakke i løbet af et par uger, siger Tomes. ‘Alle skal hjælpes’ På landsplan af antallet af hjemløse steget med 31 pct. siden 2011, oplyser St. Mungos. Det er der flere årsager til: Dels har David Camerons regering skåret i statslige boligtilskud til arbejdsløse. Huslejen i London stiger næsten 5 pct. hvert år, og hvis du er arbejdsløs og bor til leje privat, kan det være meget vanskeligt at få til at løbe rundt. Dels har den globale finanskrise bragt flere indvandrere til byen. Og det er ikke længere kun po6

Hjemløs nr. 4 2013

lakker og rumænere, men også portugisere, italienere og spaniere der ender på gaden i London, efterhånden som krisen også er taget til i Sydeuropa. St. Mungos vurderer at ca. 400-600 sover på gaden hver nat i London. Og ca. 50 pct. er udlændinge. - Har man opholdstilladelse til at bo i Storbritannien og ret til offentlige ydelser, bliver man hjulpet ind på et nødherberg eller en anden form for midlertidig bolig, fortæller Adam Rees fra St. Mungos. Der er i London flere opsøgende programmer rettet mod hjemløse bl.a kampagnen “No Second Night Out”, startet af borgmester Boris Johnson. Programmet giver – via forskellige organisationer som fx St. Mungos – midlertidig hjælp til de, der sover på gaden for første gang. Selv om St. Mungos også får hjælp fra private sponsorer, kommer 90 pct. af organisationens midler fra offentlige kasser. Det gælder de fleste britiske NGO’er, der hjælper hjemløse. I modsætning til Danmark, bliver man som hjemløs ikke afvist hvis man ikke har et cpr-nummer, fastslår han. - Vi har et ansvar for enhver der sover på gaden. Det er ligegyldigt hvor du kommer fra, og hvad du er berettiget til af det offentlige – alle skal hjælpes med tag over hovedet. Men det er klart, at hvis du er her illegalt, kan det tage lidt længere tid for

Med udvidelsen af EU i 2004 er mange øst-europæere, især polakker, taget til London i håb om at finde arbejde som håndværkere osv. I 2006 var 10 pct. af klientellet hos NLAH polakker. Nu udgør de omtrent en tredjedel af de hjemløse der kommer der.


Det er frokosttid hos North London Action for the Homeless, hvor 70 hjemløse har indfundet sig.

os at finde overnatning, og der er ganske enkelt færre muligheder, siger Adam Rees. Jakubs* historie For 53-årige Jakub har London ikke helt været det mekka, han håbede at finde, da han flyttede hertil fra Polen i 2005. Han var netop blevet skilt, men havde erfaring både som boksetræner og murerarbejdsmand. England bød på bedre muligheder end hjemlandet. Han fandt hurtigt et sted at bo og i starten var der arbejde nok. Men Jakubs engelskkundskaber er begrænsede, og finanskrisen har betydet færre jobmuligheder i byggebranchen i de seneste par år. Ofte havde han ikke penge til at betale huslejen for det værelse han lejede, og i perioder boede han i en besat ejendom Da han på et tidspunkt kom i klammeri med en anden polak, og brækkede armen, var han ude af stand til at arbejde i en længere periode. For halvandet år siden røg han på gaden, og tilbragte næsten et år i et lille skur, han selv byggede i et industriområde. Rotter og ræve var hans hyppigste gæster. Nogle gange måtte han tigge på gaden for at få noget at spise. - Jeg købte et lille gasblus som jeg varmede mig ved. Jeg sov elendigt. Gik i supermarkedet når jeg vågnede for at få varmen, siger Jakub. Alligevel formåede han at bevare en vis værdighed. “Man kunne ikke se på ham, at han var hjemløs, siger Jakubs ven Tony. “Han sørgede for at komme i bad så tit han kunne, i svømmehaller og sportscentre, og var altid velsoigneret”.

Vi har et ansvar for enhver der sover på gaden. Det er ligegyldigt hvor du kommer fra, og hvad du er berettiget til af det offentlige – alle skal hjælpes med tag over hovedet.

De mange kampe i bokseringen har gjort Jakubs næse skæv, men hans øjne er klare, og man kan se på hans hud at han hverken ryger eller drikker. - Nogle gange overvejede jeg at tage tilbage til Polen. Jeg har følt mig knust i perioder. Men jeg synes alligevel der er flere muligheder her i London. - Jeg har også været hjemløs i Polen, og der er der meget lidt hjælp fra de offentlige instanser. Jeg er i kontakt med min datter, men ellers er Polen et lukket kapitel for mig. En engelsk ven, der kendte systemet, hjalp ham med at komme på venteliste til et nødherberg, hvor han nu bor, mens han venter på at få sin egen lejlighed gennem kommunen. - Jeg er glad for at have tag over hovedet, men der er ikke meget privatliv der hvor jeg bor nu. Folk larmer, drikker og tager stoffer. Det bryder jeg mig ikke om, siger Jakub stilfærdigt. - Jeg har brug for ro, et sted hvor jeg kan koncentrere mig”. *navnet er ændret af redaktionen Hjemløs nr. 4 2013

7


Alle ministrene har sagt nej Københavns Kommune har de seneste seks år, forsøgt at få lov til at hjælpe hjemløse migranter i København. Hver gang har svaret været ”Nej”. For afgående socialborgmester Mikkel Warming handler det grundlæggende om medmenneskelighed – uanset om man kalder det solidaritet, socialt ansvar eller næstekærlighed.

8

Hjemløs nr. 4 2013


Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg/Monsun

Fra nytår kan Mikkel Warming kalde sig forhenværende socialborgmester efter otte år på posten. De seneste seks år har en bestemt korrespondance været et årligt tilbagevendende fænomen: Københavns Kommunes anmodninger til Socialministeriet, om at få lov at hjælpe byens udenlandske hjemløse. Projekt Udenfor anslår, at der på årsplan kommer ca. 500 hjemløse migranter til København. I snit er der ca. 200 i byen på en given dag, flest om sommeren, men de sidste par vintre har der opholdt ca. 100-130 hjemløse migranter i København. Årligt tilbagevendende brevveksling Så vidt den afgående socialborgmester Mikkel Warming erindrer, så var Karen Jespersen den første socialminister, der i 2008 modtog en henvendelse vedrørende hjemløse migranter i Hovedstaden. Siden har Karen Ellemann, Benedikte Kiær, Karen Hækkerup og senest Annette Vilhelmsen, modtaget en anmodning fra Københavns socialforvaltning. Hvert eneste år har svaret fra Christiansborg slet og ret ”Nej”. Den typiske begrundelse har været, at hvis vi gør mere for migranterne, så kommer der flere hertil, siger Mikkel Warming - Svaret har været, at vi »ikke skal være Europas varmestue«. Problemet er bare, at der jo er kommet flere hjemløse migranter, også selvom vi ikke har gjort noget, konstaterer Mikkel Warming. I stedet henviser skiftende ministre til løsninger på EU-niveau, og udfordringen med hjemløse migranter, er da også et fænomen, der går igen i de fleste europæiske storbyer. En løsning kunne være fælles EU-regler, der som minimum sikrer mennesker tag over hovedet, uanset hvor de kommer fra. Desværre går den danske regerings bekymring tilsyneladende igen i de øvrige europæiske metropoler: - Alle er bange for at trække de fattige til sig, siger Mikkel Warming. Antallet af migranter fra især Østeuropa begyndte at stige allerede før finanskrisen, og siden er der kommet arbejdssøgende afrikanere til, som har haft arbejde i Sydeuropa indtil krisen satte ind. Migrationen afspejler således bl.a. globalisering og fattigdomsproblematikker andre steder. Transitrum og billigt hostel Mikkel Warming anslår, at 80 pct. af de hjemløse migranter i København er arbejdssøgende, mens de resterende 20 pct. døjer med bl.a. psykiske lidelser og misbrug. Den store bekymring hos bl.a. Socialforvaltningen er, at der er en kort stige fra de 80 til de 20 pct. Sagt på en anden måde, så er de arbejdssøgende migranter i overhængende risiko for at lande i gruppen af særligt udsatte hjemløse. Siden 2010 har socialforvaltningens henvendelser til ministeriet haft et såkaldt transitrum for hjemløse migranter som omdrejningspunkt. Transitrummet skal dække de grundlæggende behov, mad, bad, varme og sundhed, men også rådgivning om og motivation til at tage hjem. Her henviser Mikkel Warming bl.a. til Kirkens Korshærs rådgivningstilbud Kompasset som inspiration. Forslaget om Transitrummet er målrettet til de 20 pct. De 80

Svaret har været, at vi »ikke skal være Europas varmestue«. Problemet er bare, at der jo er kommet flere hjemløse migranter, også selvom vi ikke har gjort noget.

pct. skal i stedet sikres billig indkvartering, mener den afgående socialborgmester. - De arbejdssøgende migranter skal ikke bo på herberg. I stedet skal vi sørge for at der er en slags superbilligt hostel (vandrerhjem, red.), hvor man kan bo, mens man søger arbejde i København, mener Mikkel Warming, og understreger at dette er hans eget forslag, og ikke kommunens officielle politik. Endnu altså. Det handler om medmenneskelighed Socialminister Annette Vilhelmsens svar på årets henvendelse fra socialudvalget, var det samme som de tidligere år: ”Nej”. - Christiansborg holder sig for ørene, mener Mikkel Warming, og fortsætter: - Tallene for hvor mange udenlandske hjemløse, der er i byen, går op og ned fra år til år, men der er generelt kommet flere til byen siden 2007. Det her er ikke et problem, der bare går væk af sig selv. Men når Christiansborg så kategorisk siger nej, hvorfor så blive ved med at henvende sig? - Det handler primært om medmenneskelige hensyn. Jeg kalder det solidaritet, mens andre kalder det socialt ansvar eller næstekærlighed. Der er helt enkelt en gruppe mennesker, der har brug for vores hjælp og støtte.

I et svar til Mikkel Warming og socialudvalget fra 5. december i år, skriver Annette Vilhelmsen som begrundelse for afvisningen af København Kommunes ønsker: Etableringen af transitrum for udenlandske hjemløse uden lovligt ophold eller særlige sociale tilbud til udenlandske prostituerede uden lovligt ophold vil betyde en udvidelse af målgruppen for tilbud efter serviceloven, og jeg mener ikke, at en sådan udvidelse af vores sociallovgivning er løsningen på problem-stillingerne vedrørende udenlandske hjemløse og udenlandske prostituerede. Socialministeren skriver videre: Langsigtede løsninger vedrørende migrationsstigningen blandt udsatte grupper skal dog først og fremmest findes på EU-niveau gennem blandt andet dialog og videndeling om, hvordan socialt udsathed kan forebygges. Danmark spiller en aktiv rolle på europæisk niveau i forhold til at udveksle viden og erfaring, der kan påvirke den sociale udvikling positivt.

Hjemløs nr. 4 2013

9


10

Hjemløs nr. 4 2013


Næstformanden for socialudvalget giver ikke op Selvom skiftende socialministre har vendt tommelfingrene ned for kommunens ønske om et transitrum til hjemløse migranter, så giver Sisse Marie Welling ikke op. Hun mener ikke, det hjælper at vende ryggen til. Af Mikkel Skov Petersen

- Alle i København kan jo se problemet med deres egne øjne, siger Sisse Marie Behrendt Welling om byens hjemløse migranter. - På et eller andet tidspunkt bliver politikken ændret. Som det er nu, så vender Christiansborg ryggen til et kæmpe problem: At der er ikke-statsborgere, der sover i parker og på gader og stræder, og som vi ikke må hjælpe. Welling er næstformand for socialudvalget på Københavns Rådhus for SF, og var initiativtager til årets henvendelse til Socialministeriet, om muligheden for at få lov til at etablere et såkaldt transitrum til de hjemløse migranter. Transitrummet skal have til formål at stabilisere og udrede migranter med misbrugs- eller helbredsproblemer, samt yde rådgivning og hjælp til hjemrejse. Transitrummet har været kommunal politik siden 2010, og på trods af årlige afvisninger af Kommunens ønske fra skiftende ministre, så er Sisse Marie Welling optimist: - Jeg tror det bliver muligt, siger Sisse Marie Welling. - Kampen for fixerum var lang og sej, men det lykkedes som bekendt til sidst. Så vi giver ikke op.

- Det er mennesker, der har forladt deres hjem af nød, og der er ingen grund til at tro, at der ikke også om 10 år vil komme arbejdssøgende migranter fra Afrika, der håber at finde arbejde i Europa. - Derfor tror jeg heller ikke på strategien med at vende ryggen til det problem, som alle i byen kan se. Jeg håber rigtigt meget, at der kommer debat, og så tror jeg, det bliver muligt at hjælpe på et tidspunkt, selvom jeg selvfølgelig ikke kan sige hvornår.

Antallet er ikke vigtigt - Holdningen på Christiansborg er, at hvis vi vender ryggen til, så kommer der ikke flere hjemløse udlændinge hertil. Det er et mærkeligt argument, synes jeg. Det handler jo slet og ret om, at folk ikke skal fryse ihjel. - Det er også for nemt at sparke bolden til hjørne i EU. Vi må forholde os, til de mennesker der er her nu. Der er uklarhed om de præcise tal for hjemløse migranter i København. Sisse Marie Welling mener ikke, at det er så vigtigt om det er 500, som Projekt Udenfor anslår, eller 700. - Det centrale er, at vi får lov til at hjælpe dem, der nu engang er her. At vi får mulighed for at stabilisere og hjælpe dem hjem. - Det er et hårdt liv, at leve på gaden, så selv om du kommer hertil som arbejdssøgende, så kan vejen til misbrug og sygdom være kort. Vi vil gerne kunne gøre noget for dem, herunder informere om rettigheder og muligheder i de tre måneder hvor de er på turistvisum, og hvor de godt må søge arbejde. Det kan være rigtigt svært for dem at gennemskue det danske system, fortæller hun. Baggrunden for stigningen i antallet af arbejdsøgende migranter i de danske byer, skal findes syd for Alperne hvor finanskrisen har kostet mange ufaglærte og løsarbejder-jobs. Derfor søger arbejdskraften hen hvor der er håb om arbejde, og det tror Sisse Marie ikke ændrer sig foreløbig.

Hjemløs nr. 4 2013

11


Når drømmen om et bedre liv tager ophold i byens parker Af Maj Kastanje, medarbejder i ”Kompasset” - Kirkens Korshærs rådgivningscenter for hjemløse migranter, tidligere opsøgende gadeplansmedarbejder

Udenlandske hjemløse eller hjemløse migranter har de seneste år fyldt en del i debatten på hjemløseområdet – særligt i de større byer og i særdeleshed i København. Debatten er præget af mange misforståelser - bl.a. får man via medierne jævnligt indtryk af at der er en invasion af hjemløse på vej mod Danmark. Sandheden er, at der er tale om et ret overskueligt antal på nogle få hundrede. En endnu større misforståelse er, at alle de hjemløse migranter skulle opholde sig ulovligt i Danmark. Faktisk er det sådan, at langt de fleste af dem er EU-borgere, som i kraft af den frie bevægelighed er kommet til Danmark for at søge arbejde, ganske som mange danskere rejste ud – f.eks. til USA – for mange år siden. Langt den største del af de hjemløse migranter tilhører denne gruppe af arbejdssøgende. De er her lovligt og det er indenfor lovens rammer ikke muligt at udvise EU-borgere fra Danmark med mindre de har begået alvorlig kriminalitet. En mindre gruppe af migranterne er i en anden situation. Det er de sårbare, misbrugende eller psykisk syge hjemløse migranter. De drømmer måske om at etablere sig her og arbejde, men de bruger det meste af deres energi på blot at overleve. Jeg har selv arbejdet intensivt med begge grupper – og der er mange verdener til forskel. Men de har også det til fælles, at manglende politisk vilje afskærer dem fra den hjælp de har brug for – derfor lever de under kummerlige betingelser i vores byer. De som ikke får plads på de ganske få overnatningssteder drevet af bl.a. Kirkens Korshær, sover ude: i parker, forladte bygninger, legehuse og cykelskure, og de må forrette alle private gøremål i fuld offentlighed. Elendigheden springer de omgivende borgere i øjnene og minder os om, at verden er større end Danmark og

12

2012 Hjemløs nr. 4 2013

at turen til rendestenen er kortere end vi tror. Og dén angst får mange til at rette skytset mod de hjemløse – frem for deres levekår. Jeg har for nyligt læst en biografi om den danskfødte fotograf og sociale reformator Jacob A. Riis, som i 1870erne begyndte at dokumentere de kummerlige forhold for immigranterne i New York. Han fremhævede dengang boligforholdene og levekårene som årsag til immigranternes dårligdomme – ikke at de var moralsk underlegne som mennesker eller race. Riis’ holdning vakte stor opstandelse og debat, men lagde ikke desto mindre grunden for omfattende sociale reformer og sanering af lejekasernerne på Manhattan. Somme tider er debatten i dag ikke stort anderledes end dengang for snart 140 år siden: parallellerne er simpelthen slående, når jeg i den offentlige debat hører de hjemløse migran-

Når et menneske overnatter i en privat baggård, er det fordi der er den bedste af de muligheder han har til rådighed – ikke fordi han trives godt med det eller det er en del af hans ’natur’.

ter blive beskyldt for at være uhumske af natur, når de forsøger at overleve på gaden. Når politikere fra både højre og venstre foreslår ´løsninger’ som at stresse migranterne ved at smide dem væk fra deres sovesteder i parkerne, og udskrive bøder til de, der overlever ved at spille musik udenfor Netto. Så kan de lære det. Som om deres adfærd skulle være noget nedarvet genetisk eller kulturelt, uafhængigt af de sociale forhold de lever under. Det er min erfaring, at det enkelte menneske altid vælger den bedste at de forhåndenværende muligheder – både når det gælder store og små spørgsmål. Når et menneske overnatter i en privat baggård, er det fordi der er den bedste af de muligheder han har til rådighed – ikke fordi han trives godt med det eller det er en del af hans ’natur’. Hvis vi vil gøre noget for at afhjælpe elendigheden (eller få ham væk fra vores åsyn) må vi derfor se på, hvordan vi kan tilvejebringe andre og bedre muligheder. Der er en iboende kraft i ethvert menneske som byder os at gøre hvad vi kan, for at skabe os et bedre liv. Det var den kraft som førte immigranter til Amerika og som fører nutidens migranter til København og alle andre europæiske storbyer. Det er de mest modige som vælger at rejse ud, væk fra elendige fremtidsmuligheder i deres hjemlande. Deres håb om at finde en fremtid, hvor de kan forsørge dem selv og give deres børn bedre muligheder end de selv havde, holder dem oppe og giver dem styrke – selv når de må sove i en baggård og bliver råbt efter, når de samler flasker for at overleve.


KORT NYT

- fra vores egen verden

Nødherberget Nattely slår dørene op igen Endnu en vinter nærmer sig, og kulden viser tænder. Mens de fleste mennesker trækker indenfor i varmen, så er det langt sværere for de udenlandske hjemløse, der ikke må opholde sig på de danske herberg, at undslippe kulden. Derfor har de sociale hjælpeorganisationer gennem en årrække åbnet vinternødherberg i København, hvor alle er velkomne uanset om de har dansk cprnummer.’ Missionen blandt Hjemløse er endnu en gang gået sammen med Folkekirken på Vesterbro om at åbne nødherberget Nattely i Bavnehøj Kirke. Nattely er et lavtærskeltilbud, og her er alle velkomne. Nattely slår dørene op den 1. december 2013 og har åbent hver nat fra kl. 23.00-8.00 frem til den 31. marts 2014. Bliv frivillig nattevagt i Nattely For at kunne holde nødherberget åbent har vi behov for frivillige ildsjæle, som har lyst til at tage en vagt eller tre i kirken. Hvis du vil være med til at sikre tag over hovedet for udenlandske hjemløse, så kontakt Anita Rohwer på telefon 21 64 77 21 eller mail aro@km.dk.

Vi bringer en rettelse: I seneste nummer af Hjemløs bragte vi en kort nyhed om stofindtagelsesrummet på Vesterbro. Desværre sneg der sig en uheldig formulering ind, da vi skrev: ”Med et dygtig personale er det lykkedes at redde 30 mennesker fra at dø af overdosis (…)” Mændenes Hjem har efterfølgende gjort os opmærksom på, at fordi man indtager en overdosis, betyder det ikke nødvendigvis at overdoseringen har dødelig udgang. Man ved kort sagt ikke om overdoseringerne i Stofindtagelsesrummet ville have haft en fatal udgang, hvis ikke der var blevet grebet ind. Mændenes Hjem påpeger, at der i litteraturen om stofindtagelsesrum nævnes, at det kun er en ud af 20 overdoser, som ville have haft dødelig udgang. Vi beklager fejlen!

Juleafslutning for Missionens seje frivillige Den 10. december fejrede Missionen vores mange frivilliges store indsats med en juleafslutning på Mændenes Hjem. Her fortalte forstander Ivan Christensen om herbergets vigtige arbejde på Indre Vesterbro. Aftenen sluttede af med hygge og snak på Café Mandela. Et stort tak og en rigtig glædelig jul ønsker vi alle de frivillige i Missionen blandt Hjemløse, der hver dag gør en forskel for Københavns hjemløse og socialt udsatte borgere.

Hjemløs nr. 4 2013

13


KORT NYT

- fra vores egen verden

Kommunalvalg hos Missionen blandt Hjemløse I forbindelse med det netop overståede kommunalvalg afholdt Missionen blandt Hjemløse en række paneldebatter på vores institutioner og væresteder. Formålet paneldebatterne var bl.a. at øge stemmeprocenten blandt hjemløse og socialt udsatte. En undersøgelse har vist, at kun hver tredje kontanthjælpsmodtager stemte ved kommunalvalget i 2009. Op til dette kommunalvalg har der derfor været mange kampagner og tiltag for at nå ud til denne vælgergruppe. Missionen blandt Hjemløse afholdt tre paneldebatter med hver deres socialpolitiske fokus. På værestedet Pegasus mødte ca. 35 brugere og andre interesserede op for at deltage i politisk debat om socialpsykiatrien. Efter en times debat og mange indlæg fra det spørgelystne publikum blev der serveret lækker tre retters menu. På Kollegiet løb debatarrangementet af stablen under stormen d. 28. oktober. Mange beboere var mødt op og havde forberedt spørgsmål hjemmefra, og enkelte naboer trodsede endda vejret for at deltage i debatten, der havde overskriften ’de fysiske rammer’(se evt. sidste nummer af Hjemløs). Den sidste debat blev holdt på Café Klare, natcaféen for kvinder. På trods af afbud fra et par af politikerne, så blev det et spændende arrangement. Mange af de fremmødte kvinder stilede spørgsmål, og fortalte deres egne historier om, hvordan de var havnet på Café Klare, mens politikerne til gengæld lovede kvinderne en rundtur på Rådhuset med tilhørende rådhuspandekager.

Under den samme himmel I den nye dokumentarfilm ”Under den samme himmel” kommer vi helt tæt på de mennesker, som søger til Europa i et håb om en bedre tilværelse. Det er mennesker, som i et desperat forsøg på et bedre liv, forlader familie og det afrikanske kontinent for at tage den farlige rejse til Europa som bådflygtninge. Instruktøren Ditte Haarløv Johnson har optaget filmen på tre steder, som hvert især viser en del af rejsen nord på. Vi møder både en ung billedkunstner i kystbyen Nouadhibou i det nordvestafrikanske Mauretanien og en gruppe asylansøgere i Italien, og endelig tilbage i København møder vi dem som er nået frem til målet, men hvor lykken langt fra er fundet. Filmen havde præmier på Hjemløsedagen d. 17. oktober og er også blev vist som en del af CPH:DOX-festivallen.

Jul i Missionen blandt Hjemløse For de fleste danskere er julen fyldt med traditioner, julefrokoster og familiesammenkomster, men mange hjemløse og socialt udsatte har ikke et sted at fejre julen. Missionen blandt Hjemløse har i løbet af årene fået opbygget en række traditioner, så også vores brugere kan tage del i julens glæder. Den 17. december er brugerne af Missionen blandt Hjemløses institutioner og væresteder inviteret til julefrokost ombord på DFDS’s skib Pearl Seaways. Arrangementet har været et højdepunkt i Missionen blandt Hjemløses kalender de sidste tre år, og kan efterhånden kaldes en god tradition. Allerede nu er 300 tilmeldt julefrokosten med lækker mad og live musik. Udover de forskellige julearrangementer og traditioner der eksisterer på værestederne og institutionerne i løbet af december, så fejrer tre af vores tilbud juleaften den 24. december. På Café Klare er kvinderne inviteret til juleaften, mens RG60 holder jul for de unge hjemløse. På Mændenes Hjem holdes der stor juleaften, hvor alle er velkomne, og her samles normalt mellem 150-200 mennesker. 14

Hjemløs nr. 4 2013


Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk

Café Klare Lyrskovgade 2, 2. 1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.

Giv en gave med et brev

Følgende regler gælder for skattefradraget: • Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år(!)

Med et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulighed for bedre at planlægge arbejdet og budgettere længere ud i fremtiden. Dermed bliver det nemmere at etablere nye tilbud til hjemløse og udsatte.

• For indtægter under 100.000 kroner kan fradrages op til 15.000 kroner pr. år.

Et gavebrev er en erklæring om, at du i 10 år giver et årligt beløb til Missionen blandt Hjemløse.

• Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis eller helårligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjemløses sekretariat.

• For indtægter over 100.000 kroner kan højst fradrages 15 pct. af årsindkomsten.

Kontakt sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanket med vejledning om regler og vilkår for gavebrevet. Du finder SKATs pjece om gaver og gavebreve på www.skat.dk. Vi indberetter beløbet til SKAT, hvorefter det vil fremgå af din selvangivelse.

Træk støtten fra Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Du kan fx lave en bankoverførelse til reg.nr. 9570 kontonr. 9001859 eller gironummer 9001859. Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk. Eller kontakt os på tlf. 3616 1113


Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMP 42676

Han lagdes i et krybberum - Guds engle sang med fryd derom, DDS 104,3

»For der var ikke plads i herberget« Jesus blev født i en stald i Betlehem. For der var ikke var plads på herberget. Mange var på rejse, da de romerske magthavere havde beordret, at folket skulle tælles. Og før cpr-numrenes tid betød det, at man skulle gå til den by, slægten kom fra. Også i dag er der mennesker, der bliver afvist ved herberget, og henvist til at søge ly for natten i skure, opgange og porte. I dag og i denne vinter er det ikke på grund af pladsmangel, men på grund af statens regler. I de danske byer støder vi på stadig flere hjemløse fra andre lande. I København alene menes der at være hver dag at befinde sig 150 udlændinge uden tag over hovedet, indtægt og sociale netværk. Herbergerne er lukket land for disse mennesker. Nu står vinteren og julen for døren, og snart kan det være livstruende at sove under åben himmel. Derfor organiserer Missionen blandt Hjemløse igen i år sammen med Folkekirken på Vesterbro et nødherberg i Bavnehøj Kirke. Det er den hjælp, som vi på nuværende tidspunkt har mulighed for at give vore medmennesker uden dansk cpr-nummer. Når man ser julekalendere, julekrybber mm, så bliver evangeliets fortælling om fødslen i krybben nær-

mest til et glansbillede. Og selv om kirken har god arkitektur, og der er dejligt varmt, så er der ikke noget idyllisk over hverken at føde i en stald, eller sove på et kirkegulv. I Missionen blandt Hjemløse ville vi gerne kunne gøre mere for de allermest udsatte udlændinge med misbrug eller psykisk eller somatisk sygdom. Så mens vi med hjælp fra mange frivillige nattevagter hjælper, kæmper vi samtidig for et politisk kurskifte. Både organiseringen af nødherberget og den fortsatte dialog med politikerne om vilkårene for udenlandske hjemløse, kræver store ressourcer. Missionen blandt Hjemløse takker derfor, for al den støtte vi har modtaget i årets løb. Støtten fra enkeltpersoner, menigheder, virksomheder og fonde er forudsætningen for, at vi kan forsøge at efterleve julens glædelige budskab, og gøre vores til, at ingen skal være nødt til at sove ude i kulden. Glædelig jul Hanne Thomsen Bestyrelsesformand, Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

7

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4030S(2011.02)393

.

.

Øre

,


Hjemløs