Page 1

Hjemløs December • 4/2012

Ensom og udsat Palle alene i verden Store mænd græder ikke Netværksvenner


Lad os mindske ensomheden Foto: Sonja Iskov

Hvis Palle er alene i verden, er han mere udsat for at få infektioner, ligesom kræft og hjertesygdomme også ser ud til at ramme ensomme mennesker hyppigere end folk, der har tætte relationer til andre mennesker. Vi har valgt at sætte fokus på ensomheden i decembernummeret af Hjemløs. For når julehyggen sætter ind hos alle dem, der har familier og venner at være sammen med, er det ekstra hårdt at være udenfor. Ser man på ensomhedsstatistikken, er det mændene, og oftest dem med kort eller ingen uddannelse, der ligger i top. Som chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen forklarer det inde i bladet har mænd ofte deres primære netværk på arbejdspladsen, og det kan hævne sig, den dag de mister arbejdet, bliver skilt eller af anden grund kommer ud i en krise. Mangelen på socialt netværk er en del af forklaringen på, at det er mændene, der topper ensomhedsstatistikkerne, mens kvinder i krise er bedre til at opbygge eller bruge det netværk, de allerede havde i forvejen i form af tættere relationer til familie og venner. Af Gitte Frydensbjerg Samtidig har mænd ofte sværere ved at søge hjælp i en krisesituation. Kønsforskeren Kenneth Reinicke Udviklingskonsulent forklarer det med den udbredte forestilling om, at ”rigtige mænd klarer sig selv”. Også den dag de har behov Missionen blandt for hjælp. Hjemløse Når det viser sig, at mellem 80 og 90 pct. af alle hjemløse er mænd, er der nok noget om snakken. Mange af de mænd, vi møder på vores forskellige herberger og væresteder i Missionen blandt Hjemløse, har en række komplekse problemstillinger, der netop handler om at være langt fra netværket på arbejdsmarkedet og om at ryge ud i et misbrug som reaktion på følelsen af at være ekskluderet fra det omgivende samfund. Man kan tale om en ”ny” fattigdom. For fattigdom er ikke kun økonomisk men også social og kulturel, fordi den ofte vil Når julehyggen sætter ind, er det indebære en eksklusion fra samfundslivet. I Missionen blandt Hjemløse arbejder vi for, at udsatte borekstra hårdt at være udenfor gere i højere grad bliver en del af samfundet. Derfor ser vi det som et lille skridt på vejen, at finansloven i år indeholder en socialpakke, der forbedrer indsatsen for udsatte grupper. Blandt andet er der afsat 180 mio. kr. årligt fra og med 2013 til forbedring af tandsundheden for økonomisk vanskeligt stillede. Et andet væsentligt initiativ i socialpakken er, at kommunerne får mulighed for at betale lejen for de borgere, der ellers står til at blive sat på gaden. Det afsættes der 7 mio. kr. til årligt. Men kampen mod fattigdom, hjemløshed og udsathed er også en ”værdikamp”, der handler om at bekæmpe ensomhed og isolation fra det omgivende samfund. Som generalsekretæren for BEDRE PSYKIATRI, Thorstein Theilgaard, skriver i sin klumme, kan tættere relationer til andre mennesker være med til at skabe recovery og handlekraft. Ved at inddrage borgernes netværk - og civilsamfundet ikke mindst - kan vi mindske ensomheden. Det er vores frivillige netværksordning et godt eksempel på. Som Marx, en tidligere beboer på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej, siger det inde i bladet om sin netværksven: ”Jeg er ligesom ikke helt alene, hvilket man ofte er i min situation”… Lad os arbejde på, at 2013 bliver året, hvor vi tager hånd om hinanden og mindsker ensomheden.

Rigtig glædelig jul!!

Hjemløs 22. årg. nr. 4, 2012

Missionen blandt Hjemløse Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Annette Wiborg www.deadlinepress.dk

Oplag: 3.700 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året

Forsidefoto: Peter Hove Olesen Layout og tryk: Grefta Tryk

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.


Palle alene i verden Ifølge OECD er danskerne verdens lykkeligste folk, men den seneste befolkningsundersøgelse fra PsykiatriFonden viser, at 22 pct. af danskerne savner nære relationer og føler sig alene i hverdagen – værst er det for dem med den korteste uddannelse Af Annette Wiborg – Foto Jakob Boserup

- Mange mænd er mere indadvendte og har dårligere sociale kompetencer end kvinder. Og mænd er historisk og kulturelt opdraget til selv at håndtere deres problemer. De bruger ikke deres netværk, så selv om de har mennesker omkring sig, lukker de sig ofte inde. Særlig når de har det svært… Sådan lød konklusionen fra direktøren for PsykiatriFonden, Vibe Klarup Voetmann , da PsykiatriFonden i oktober offentliggjorde en ny befolkningsundersøgelse på Verdens mentale Sundhedsdag. At vores mentale sundhed ikke lever op til forestillingen om danskerne som ”verdens Lykkeligste folk” viser en række tal fra undersøgelsen, der er foretaget blandt 3000 repræsentative danskere af analysefirmaet Cormark for PsykiatriFonden.

Godt hver 5. dansker svarer, at de ofte savner nære relationer, som de kan dele glæder og sorger med. Ca. hver 4. savner nogen, de kan deltage i sociale aktiviteter med, og 15 pct. savner at være en del af en familie i dagligdagen. 17 pct. svarer, at de føler sig alene i dagligdagen. Oplevelsen af ensomhed stiger med alderen. Mens 14 pct. af de 18-29-årige meget ofte eller ofte føler sig alene i hverdagen, stiger tallet jo ældre, vi bliver. 20 pct. eller hver 5. af de adspurgte føler sig meget ofte eller ofte alene i hverdagen. Deler man de adspurgte op i køn, er det mændene, der har det værst. 19 pct. af dem føler sig meget ofte eller ofte alene. Og 27 pct. af mændene mod 20 pct. af kvinderne oplever, at de fleste andre har et bedre socialt liv end dem selv. Med til billedet hører dog, at et lille flertal på 52 pct. aldrig føler sig alene.

Hjemløs nr. 4 2012

3


Vi er ikke ret gode til at fortælle andre, at vi føler os ensomme

Verdens lykkeligste? Det skulle man også tro efter den årligt tilbagevendende lykkeundersøgelse at dømme. Hvert år beder OECD sine 155 medlemslande om at stille 1.000 personer over 15 år spørgsmål som ”Er der noget, du nød at lave i går?”, ”Er der noget, du var stolt af?”, ”Blev du behandlet med respekt?” (2009) og ”Hvor glad var du i går? Hvor glad er du nu? Hvor glad er du for dit liv som helhed i disse dage?”. Sidstnævnte spørgsmål blev stillet i 2012, og endnu en gang toppede Danmark listen som ”verdens lykkeligste folk”. På en skala fra 1 til 10, lå vi lige under et 8-tal, skarpt forfulgt af finnerne og nordmændene. Men hvis lykke er oplevelsen af kontakt og fællesskab og at kunne dele sine tanker med andre, står det altså ikke så godt til.

22 pct. af danskerne savner nære relationer 24 pct. savner nogle at deltage i sociale relationer med 15 pct. savner familie i dagligdagen, og tallet stiger med alderen 19 pct. oplever meget ofte eller ofte nogen at være sammen med i helligdage og ferier 19 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne føler sig alene i dagligdagen 66 pct. af mændene og 51 pct. af kvinderne har aldrig fortalt om deres ensomhedsfølelse til nogen 17 pct. føler sig mindre alene på grund af sociale medier som facebook 27 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne tror, at de fleste har et bedre socialt liv end dem selv 62 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne oplever ensomhed som et tabu i samfundet. Kilde: Befolkningsundersøgelse om ensomhed i Danmark, analysefirmaet Cormark for PsykiatriFonden,, oktober 2012

Alenefølelse i hverdagen

4

Hjemløs nr. 4 2012

Værst for de kortuddannede For et år siden offentliggjorde PsykiatriFonden en anden undersøgelse, gennemført af analysefirmaet Cormark blandt 5000 danskere. Denne gang fordelt på køn, alder, geografi og uddannelsesniveau: ”Sker det, at du har en følelse af ensomhed?” blev de spurgt, og resultatet viste, at 14 pct. følte sig ensomme, at 20 pct. havde lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til, og at 20 pct. havde oplevet at håndtere svære følelser med et overforbrug af alkohol, overspisning eller spisevægring. Det fik formanden for PsykiatriFonden, Anne Lindhardt til at advare: - Det er vigtigt, at vi ikke sygeliggør ensomhed, stress eller lavt selvværd. Men hvis følelserne overtager kontrollen, og man prøver at dulme dem med forskellige former for misbrug, bør man søge råd og hjælp. Det handler om at gøre noget ved de underliggende personlige eller psykiske problemer. Også dengang viste undersøgelsen, at der er flere mænd end kvinder, der ofte eller jævnligt føler sig ensomme, og ensomhedsfølelsen er størst blandt henholdsvis de yngste (18-29 år) og de ældste (over 60 år). Men den viste også, at det især er mennesker med ingen eller en kort uddannelse, der føler sig ensomme. 16 pct. af de lavest uddannede føler sig ofte eller jævnligt ensomme, mens kun 10 pct. af de højtuddannede kender til følelsen. Samme mønster viste sig i de øvrige spørgsmål. Kvinder med lavt selvværd Det er også dem med den korteste uddannelse, der svarer ja til, at de oplever at reagere på svære følelser med et usundt forhold til mad eller alkohol. Blandt de kortuddannede oplevede 20 pct., at der er en sammenhæng, mod kun 17 pct. af dem med en høj uddannelse. Og igen er det 23 pct. af mændene mod 15 pct. af kvinderne, der kender til dét at dulme smerten med alkohol eller spisning. Sker det ofte, at du føler lavt selvværd eller at du ikke slår til? lød et tredje spørgsmål. Her kom kvinderne pludselig i overtal, hvor 25 pct. meget ofte eller jævnligt oplever lavt selvværd. Det samme er kun tilfældet for 13 pct. af mændene. Lavest er selvværdet hos de kortest uddannede – 22 pct. – hvor kun 16 pct. af de højtuddannede har lavt selvværd.

Åbenhed om alenefølelse


Anne Lindhardt, formand for PsykiatriFonden

Æresfølelsen får et knæk For formanden for PsykiatriFonden, Anne Lindhardt, er begrebet ”æresfølelse” central, når det handler om, hvordan man reagerer: - Det er ikke noget, vi taler så meget om, men jeg tror faktisk, at æresfølelsen er en vigtig del af mænds identitet. Derfor kan både skilsmisse og tabet af arbejde for nogle mænds vedkommende være starten på en social deroute. Hele grundlaget for deres tilværelse styrter sammen, og det påvirker deres humør og deres handlekraft. For langt de fleste er der tale om mentale sundhedsproblemer. Men nogle bliver så triste, at de ryger over grænsen til at få en psykisk sygdom, siger Anne Lindhardt, der bl.a. møder disse mænd gennem PsykiatriFondens anonyme Telefonrådgivning og som centerchef på Psykiatrisk Center København. - Det er de bristede drømme og følelsen af ikke at due til noget, som er helt grundlæggende. Bristede drømme Omkring en tredjedel af dem, der ringer til PsykiatriFondens Telefonrådgivning, er mænd. De ringer overvejende, fordi de er socialt ensomme og har behov for social kontakt og for, at der er nogle, der kan give dem ideer til, hvad de kan gøre. - En stor del af vores omsorgssystem er indrettet på kvinderne ved at være bygget op omkring følelser og relationer, hvor mænd nok har brug for noget, der er mere handleorienteret, og som giver mening, fordi det giver dem mulighed for at gøre noget.

Det er vigtigt, at vi ikke sygeliggør ensomhed, stress eller lavt selvværd. Men hvis følelserne overtager kontrollen, og man prøver at dulme dem med forskellige former for misbrug, bør man søge råd og hjælp

De har brug for at blive set som nogle, der kan yde noget meningsfuldt og dermed bevare selvværdet og æresfølelsen. Der skal være brug for dem! - Vi har alle brug for at føle, at vores liv har værdi, og at der er brug for os. Der er så mange opgaver i samfundet, man kan tage sig af, man skal bare guides de rigtige veje ind, siger Anne Lindhardt, der medgiver, at det kun gælder dem, der endnu ikke er røget helt ned ad stigen. - Det er noget med at få fat i problemstillingerne, før de udvikler sig meget alvorligt. Hvis der først er gået fem år med hjemløshed og alkoholisme, skal der meget mere støtte til. Det handler om at kunne fange folk, før de når til den store deroute. Tit er der tale om komplekse problemer, hvor det kan være svært at vide, hvad der kommer først, siger Anne Lindhardt og henviser til den undersøgelse, som forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Region Hovedstadens Psykiatri offentliggjorde sidste år. Den var baseret på registeroplysninger om 32.000 hjemløse gennem 11 år og viste, at godt 60 pct. af de hjemløse havde diagnosen psykisk sygdom eller misbrug. Ca. 10 pct. havde en dobbeltdiagnose med både psykisk sygdom og misbrug.

Det er de bristede drømme og følelsen af ikke at due til noget, som er helt grundlæggende

Ensomhed er tabu Tilbage til den seneste befolkningsundersøgelse fra PsykiatriFonden. Den viser nemlig, at ikke alene er ensomhedsfølelsen udbredt. Den er også et tabu. Vi er ikke ret gode til at fortælle andre, at vi føler os ensomme. Det gælder især for mænd: 66 pct. af mændene og 51 pct. af kvinderne svarer nej til, at de er åbne omkring deres alene-følelse. Og 62 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne oplever, at ensomhed er et tabu - noget, man ikke taler højt om. Palle føler sig alene i verden.

PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation (NGO), der arbejder målrettet for at gøre det mere accepteret at have en psykisk sygdom i Danmark. Ensomhed er en af PsykiatriFondens indsatsområder, og Verdens Mentale Sundhedsdag var startskuddet til kampagnen ”ensomdig”, der kørte hele oktober måned. Et andet initiativ, som kører hele året, er PsykiatriFondens Telefonrådgivning. Ca. 10.000 mennesker ringer årligt til tlf.39252525 for at få konkret rådgivning om psykisk sygdom. Men følelsen af ensomhed går igen i mange af opkaldene, oplyser lederen af telefonrådgivningen, Charlotte Grønbech. www.PsykiatriFonden.dk

Hjemløs nr. 4 2012

5


Store mænd græder ikke Især mændene rammes hårdt af ensomhed, fordi de er dårlige til at bede om hjælp, og vi skal finde nye veje til at hjælpe dem, siger chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen

Af Annette Wiborg

Mænds primære netværk findes på arbejdspladsen. Det hævner sig den dag, mændene mister arbejdet eller af anden grund kommer ud i en krise. Chefpsykolog Svend Aage Madsen har i mange år haft specielt fokus på mændene, både i sin forskning i mænds sundhed og deres rolle i familien, og gennem sit arbejde med de psykologiske aspekter af mande- og farrollen. Han er ikke overrasket over, at mænd topper i statistikkerne, når det gælder antallet af personer, der bliver hjemløse, bliver misbrugere eller lider af ensomhed. - Når mænd udgør 80 pct. af de hjemløse, er det udtryk for de samme mekanismer, som vi iagttager, når mænd går på pension eller af anden grund mister deres arbejde. De har mistet de faste strukturer og det sociale netværk, som ellers altid har været der, når de mødte på arbejde om morgenen. De har ikke fundet det nødvendigt at gå ud og opsøge andre sociale netværk og holde dem ved lige, for arbejdspladsen og kollegerne var der jo bare. Det betyder, at den dag, de bliver skilt eller mister arbejdet, har de ingen at gå til, siger Svend Aage Madsen: Kvinder har netværk - Når kvinder kommer i krise, har de masser af andre typer netværk: familie og gode veninderelationer. De er meget bedre til at opbygge netværk, der kan støtte dem, også uden for ar-

6

Mænds psykiske symptomer kan være ret udadvendte, og symptomet på, at de er depressive, kan være, at de trækker sig fra andre og reagerer med vrede

Hjemløs nr. 4 2012

bejdet. Derfor ser vi også, at det efter en skilsmisse helt åbenlyst er kvinderne, der klarer sig bedst. Det er som regel også kvinderne, der får børnene og af naturlige grunde så også den fælles bolig. Nogle mænd skal til at oparbejde helt nye rutiner efter en skilsmisse: købe ind, lave mad og skabe rammer, hvor de kan have deres børn på besøg. Det kan være svært, også for dem, der trods alt har et hjem, men ellers lever tæt på hjemløseadfærden, siger han og peger på, at mange udsatte mænd har behov for træning i, hvordan man får en almindelig hverdag til at fungere. Vrede og afvisning Mangelen på socialt netværk som følge af arbejdsløshed, pensionering, skilsmisse, misbrug m.v. er ofte baggrunden for, at mændene topper i ensomhedsstatistikkerne. - Alkoholmisbruget kan skyldes, at de er begyndt at drikke, efter at være blevet skilt eller blevet arbejdsløse. Eller de er måske blevet skilt eller er blevet sagt op, netop som følge af misbruget. Vi ved i hvert fald, at mænd har tre gange så hyppige misbrugsdiagnoser, mens dobbelt så mange kvinder som mænd får diagnosen ”depression”. Det er udtryk for, at vi i sundhedsvæsenet ikke er særlig gode til at opdage, når mænd har psykiske problemer. Vi har tendens til mere at se på adfærden end på de problemer, der ligger bag, siger Svend Aage Madsen og fortsætter: - Når mænd kommer i vanskelige situationer, reagerer mange af dem med at trække sig fra relationerne til andre, også til de nærmeste, samtidig med at de benægter, at der er noget galt. Dermed bliver de sværere at nå med hjælp. Det kan sagtens være, at den mandlige misbruger har en depression, men vi ser mere på det de gør – på misbruget - end på, hvordan de har det. Vi ser på adfærden som voldelige, hjemløse, alkoholikere osv., og den hjælp, vi giver, er derfor ofte rettet mod symptomerne på, hvordan de har det, frem for på, hvordan de rent faktisk har det. Kvinder derimod får i højere grad hjælp, der er rettet mod, hvordan de har det, når de fx behandles for depression, og det har stor betydning for, hvor relevant hjælpen bliver. En mand, der får hjælp til at holde op med at drikke, får ikke nødvendigvis løst sine underliggende problemer.


Vi har tendens til mere at se på adfærden end på de problemer, der ligger bag

Store mænd græder ikke, og det lægger et pres på mændene, siger Svend Aage Madsen.

Jeg klarer mig selv Det handler blandt andet om de sociale normer: - Store mænd græder ikke, og det lægger et pres på mændene. Der er stadig en forventning om, at mænd skal være stærke og klare sig selv, og det gør det svært for dem at bede om hjælp, mener Svend Aage Madsen, der møder mændene som klinik- og forskningschef på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet: - Hjælpen fra sundhedsvæsenet er i høj grad baseret på, at man er god til at åbne op. Mænds psykiske symptomer kan være ret udadvendte, og symptomet på, at de er depressive, kan være, at de trækker sig fra andre og reagerer med vrede. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, når det handler om at få hjælp. Vi er bedre til at hjælpe dem, der græder, for dem synes vi, det er synd for. Derfor er der stærkt behov for, at vi sundhedsprofessionelle finder nye veje til at nærme os mænds indre tilstande.

Styrkens bagside At mænd ikke er gode til at forholde sig til, hvordan de har det, er dog ikke noget nyt, påpeger han: - Sådan har det været i tusindvis af år. Og det har der været god grund til. Når mænd har skullet i marken eller i krig, har det ikke været funktionelt at fortælle, hvordan de havde det. Derfor er mænd aldrig blevet gode til at åbne op. Men det har da også mange fordele: Da Titanic gik ned, var det jo en kæmpe fordel, at der var nogle, der trodsede frygten og blev oppe på dækket for at hjælpe andre i bådene, frem for at tænke over, om de blev våde om tæerne! Det er den styrke, vi i dag ser bagdelene af, siger Svend Aage Madsen og slutter: - De afledte effekter er, at mænd generelt ikke er gode til at søge hjælp, og at vi derfor er alt for længe om at opdage problemerne. Vi ser dem først den dag, de reagerer med en uhensigtsmæssig adfærd på skilsmissen, arbejdsløsheden eller hvad årsagen nu er til, at de er røget ud i en krise.

Hjemløs nr. 4 2012

7


Det perfekte match På besøg hos Heidi og Marx, der til januar kan fejre et-årsdag som netværksvenner. Venskabet er blevet en succes, fordi de fra start af har været enige om, hvad de kan forvente af hinanden

Af Maren Urban Swart

For seks år siden gik Marx konkurs og blev efterfølgende skilt og besluttede sig for at sælge alt, hvad han ejede og havde. I 2011 rejste han til Jamaica, hvor han ville afslutte sin tilværelse, men en ven kom ham til undsætning. - Han opdagede, hvor depressiv jeg var, og han sørgede for, at jeg kom i forbindelse med Den Danske Ambassade, så jeg kunne komme hjem. Da jeg landede i Kastrup Lufthavn, kom jeg direkte på psykiatrisk afdeling på Amager, fortæller 58-årige Marx Berthelsen. Efter 14 dage på Digevej blev han udskrevet i december sidste år og flyttede ud på Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Men det stod hurtigt klart for ham, at det ikke var et sted, hvor han kunne finde sig til rette. - Der var alt for meget larm, og det var umuligt for mig at få sovet, forklarer Marx, der hurtigt besluttede sig for at søge efter egen bolig.

Sommetider har jeg behov for at snakke med en udenfor systemet, og med Heidi kan jeg snakke om alt. Jeg er ligesom ikke helt alene, hvilket man ofte er i min situation

Samtidigt med at Marx gik med planer om at flytte, så Heidi Gøtze en annonce i Hus Forbi, hvor Missionen blandt Hjemløse efterlyste netværksvenner. Jeg har i mange år gerne villet lave frivilligt arbejde og syntes, at det så interessant ud. Til daglig arbejder jeg med unge, misbrug og psykiatri, og jeg ville gerne nå en anden målgruppe, så de unge havde et frirum, og jeg ikke uden for arbejdstid troppede op et sted, hvor de var, fortæller 45-årige Heidi Gøtze. Tilbage til start I januar blev de to koblet sammen og mødte for første gang hinanden sammen med netværksordningens projektmedarbejder fra Missionen blandt Hjemløse. Formålet var at se, om de passede sammen. Det stod hurtigt klart, at de var det rette match: - Vi blev hurtigt enige om, hvor tit og hvordan vi skulle ses. Og så kom det hele lidt gelinde. En betingelse for mig var, at jeg ikke ville overrendes og være tvunget til, at vi skulle snakke sammen hver dag, forklarer Marx.

8

Hjemløs nr. 4 2012

Første gang Heidi og Marx mødtes uden for Kollegiet var på en cafe, hvor snakken gik uafbrudt i tre timer. - Vi blev nødt til at starte helt fra bunden af: Hvor er du født, hvordan var din barndom, hvor mange søskende har du? Det er rart som voksen igen at opleve det at lære nye mennesker at kende fra bunden af, påpeger Heidi. Kontakt til omverdenen For Marx har venskabet med Heidi været en kontakt til omverdenen i en by, hvor han ikke har noget netværk. - Jeg kender ikke så mange i København og har ikke noget familie omkring mig. Jeg har boet mange år i Norge, og det har betydet, at jeg ikke har holdt kontakten til mine venner ved lige, siger Marx og forklarer, at han aldrig har haft brug for mange venner, fordi hans arbejde har fyldt meget af hans tid. - Jeg har ikke svært ved at komme i kontakt med andre, men jeg har ikke behov for at have venner, der kontakter mig hver dag. Efter alt hvad der er sket og de problemer, jeg har haft, har jeg ikke lyst til at opsøge nogen. Men sommetider har jeg behov for at snakke med en udenfor systemet, og med Heidi kan jeg snakke om alt. Jeg er ligesom ikke helt alene, hvilket man ofte er i min situation, fortæller Marx. Drømmer om et job Listen over ting, som de to skal lave sammen, er lang, men for Marx har det skortet på det psykiske og fysiske helbred. Derfor er det ikke blevet til de store gåture, men en masse tedrikning og biografoplevelser.


Arkivfoto. Luffe og Michael er nogle af de mange andre venner i netværksordningen under Missionen blandt Hjemløse

- Vi har bl.a. set ”Den skaldede frisør”, ”Hvidsten Gruppen” og den nye af James Bond. Jeg kan huske, at du første gang blev rystet over, hvor meget jeg græd, griner Heidi til Marx. Når Marx ikke er sammen med Heidi, bruger han tiden på at høre radio og er på nettet i jagten på ideer til, hvordan han skal komme videre med sit liv: - Jeg vil gerne have et job og tilbage til slagterfaget, men det er svært, fordi jeg har været væk i så mange år, forklarer Marx, der både er uddannet slagter og ejendomsmægler. Hans drøm er ikke kun at finde et arbejde, men også at pakke flyttekasserne og rykke til Fyn. - Odense har altid været min drømmeby - jeg har boet der og taget uddannelse der. Jeg føler mig hjemme i Odense, men det gør jeg ikke på Sjælland, må jeg erkende, fortæller Marx. Ærlighed og tillid i højsæde Flytter Marx til Fyn, betyder det en afsked med Sjælland, men ikke med Heidi. - Hvis Marx flytter til Fyn, er det ikke ”farvel og kan du have et godt liv!”. Jeg vil stadig gerne fortsætte med at være venner, siger Heidi, der kun har positive ting at sige om deres venskab og vil anbefale andre at melde sig som frivillig. - Det handler om at mærke efter, hvordan den anden har det, så man ikke mosler ind over den andens dørtærskel, men er der på de betingelser, som den anden finder passende. Marx har haft et fantastisk spændende liv, og det er nemt at finde noget at snakke om. Samtidig er han meget åben om, hvordan han har det og ærlig om de ting i hans liv, der har været svære, forklarer Heidi.

For Marx har det været vigtigt, at Heidi har haft forståelse for, hvornår han har haft brug for at være alene, og hvornår han har haft energien til at lave noget. Tillid er også en afgørende faktor. - Jeg ved, at jeg kan stole på Heidi, og at hun ikke siger noget videre, forklarer han. Inden året er omme, har de to netværksvenner bl.a. planer om at komme en tur i Tivoli og i biografen og se ”De urørlige”, hvor Heidi måske endnu engang vil lade tårerne trille ved siden af sin nye ven.

Netværksordningen Netværksordningen har til formål at støtte tidligere hjemløse, der flytter i egen bolig. Det er en projektmedarbejder i Missionen blandt Hjemløse der står for at koble beboere og netværksvenner. For at blive frivillig netværksven skal man være over 25 år, være robust og stabil, og ikke mindst have et ønske om at gøre en forskel. Som frivillig skal man igennem et introforløb, inden man starter som netværksven, og der er løbende opkvalificerende kurser bl.a. om rollen som frivillig, førstehjælp og konflikthåndtering. Har du spørgsmål kontakt projektmedarbejder i Missionen blandt Hjemløse Rikke Prip Estrup på rpe@hjemlos.dk.

Hjemløs nr. 4 2012

9


Mellem 80 og 90 pct. af hjemløse er mænd

Tag kønsbrillerne på Mange mænd har svært ved at bede om hjælp og gemmer sig bag en maske af stolthed og ensom styrke, siger kønsforsker, der står bag ny bog om drenge og mænd i krise

Af Annette Wiborg – foto Jakob Boserup og Poul Erik Nikander Frandsen

Fra de halvvoksne drenge med stort fravær på de tekniske skoler til de hjemvendte soldater og de ældre mænd, der håndterer deres krise ved at medicinere sig selv med alkohol. De er svære at nå, fordi mange mænd har en opfattelse af, at det vigtigt at klare sig selv, og de vil i hvert fald ikke ind i noget, der bare lugter af samtaleterapi og roden rundt i fortiden. Det er ellers ikke, fordi de ikke har brug for hjælp:

10

Hjemløs nr. 4 2012

• 80 pct. af de mennesker, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd • Mellem 80 og 90 pct. af hjemløse er mænd. • Mænd begår tre gange så ofte selvmord som kvinder. • Mænd har ofte sværere ved at acceptere en periode som arbejdsløse. • Mænd oplever ofte hårdere sociale derouter i forbindelse med skilsmisser • Det er ofte mere problematisk for mænd at omstille sig fra at være i erhvervsarbejde til at gå på pension


Drenge og mænd i krise Tallene fremgår af en ny bog med titlen ”Drenge og mænd i krise – perspektiver og indsatsområder”, som udkom i november. Her beskriver kønsforskeren, cand.scient.soc. Kenneth Reinicke, der er lektor på Roskilde Universitet, hvordan vi må rette søgelyset på kønnet, hvis vi vil undgå, at mænd ryger alt for langt ud i en social deroute. Men er drenge og mænd i større krise end før? - Det kan man ikke sige noget generelt om. Kønnene begynder at ligne hinanden, og mange mænd har aldrig haft det så godt som nu, hvor deres handlerum – ligesom kvindernes – er blevet større. Men noget tyder på, at der er en vis gruppe drenge og mænd, der har det sværere i dag end for 10-15 år siden. Det hænger bl.a. sammen med kravene på arbejdsmarkedet, som går ud på, at vi skal uddanne os mere og mere. Før kunne de hoppe ud af skolen og blive arbejdsdreng og regne med at blive i firmaet mange år frem som ufaglært. I dag ryger mange jobs ud af landet, og det rammer især drengene og de ufaglærte mænd. Samtidig ser vi, at den sociale deroute – fra at have været velfungerende familiefar i parcelhuset til fraskilt og arbejdsløs – er hårdere for mænd, siger Kenneth Reinicke. Ensom styrke - Forestillingen om, hvad mænd kan, bør og skal, lever stadigvæk, selvom der selvfølgelig er opbrud også her. Mange mænd gemmer sig bag en ”maske af stolthed og ensom styrke”, som en amerikansk psykoanalytiker udtrykker det, og det hænger sammen med, at de er opdraget til ikke at række hånden ud efter hjælp. Forestillingen om, at ”rigtige mænd klarer det selv”, hersker stadigvæk. Det ved vi bl.a. fra jobcentrene og de praktiserende læger, som oplever, at det er svært at få mændene til at møde op til samtaler. - Det er klart, at det er nemmere at få mænd til at gå til fysioterapeut end til psykolog. Mange løber skrigende bort, hvis de fornemmer, at der er nogen, der vil ind og rode i deres fortid og deres traumer. Derfor er det vigtigt at tænke på, hvordan man henvender sig til mænd, og hvordan man konkret syr diverse tilbud sammen. Det er vigtigt, at man får formuleret sig, så det bliver legitimt for mændene at forholde sig til det. Fx noget så banalt som at huske også at skrive mandens navn på kuverten til det nybagte forældrepar, eller passe på med ikke at ryge ud i et alt for fagligt og følelsesfuldt ordvalg og finde på nogle mere aktivitetsprægede tilbud, som lægger op til konkret handling fra mændenes side.

Kenneth Reinicke, lektor på Roskilde Universitet

Det er vigtigt at tænke på, hvordan man henvender sig til mænd, og hvordan man konkret syr diverse tilbud sammen

Sårbare og udsatte Behandlingssystemet har ikke taget højde for, hvad det er for særegne ligestillingsproblematikker, mænd har, mener Kenneth Reinicke: - Vi må blive bedre til at spørge os selv, hvordan vi når dem og fastholder dem, og hvordan vi uddanner frontpersonalet både blandt de professionelle og de frivillige til at forstå det. Her har kønnet været meget overset, siger Kenneth Reinicke, der samtidig peger på, at vi selvfølgelig også skal tage højde for klassetilhørsforhold og etnicitet. Det hele er ikke køn! I det hele taget er der meget at vinde, hvis vi bliver bedre til at inddrage kønsaspektet, siger han og slutter: - Vi ser jo, at der er stor forskel på, hvordan kvinder og mænd håndterer krise og ensomhed. Groft sagt er det et stort problem, at mange drenge og mænd ikke socialiseres til at bearbejde deres fortid, tale om deres følelser og række hånden ud efter hjælp. For ofte er det for sent, når de endelig får gjort det. Jeg er sikker på, at man kan styrke behandlingssystemets evne til at fange og forstå de sårbare og udsatte mænds behov. Men vi skal udfordre dem, uden at krænke dem!

Hjemløs nr. 4 2012

11


De pårørende skal inddrages Inddragelse af pårørende kan være med til at få psykisk syge ud af deres ensomhed og isolation og hjælpe dem til at komme sig, skriver generalsekretæren for BEDRE PSYKIATRI

Af Thorstein Theilgaard – generalsekretær for BEDRE PSYKIATRI, Landsforeningen for Pårørende

Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller afbrudt uddannelse. Vrangforestillinger om andre mennesker som følge af deres symptomer. Medicin, der kan virke sløvende og fratage én initiativet. Dette er alle faktorer, der er medvirkende til, at en del psykisk syge i dag lever i en eller anden form for ensomhed og isolation. En af mulighederne for at bryde dette er i højere grad at inddrage de pårørende. Det kan både være med til at få den syge ud af sin ensomhed og isolation, men også være med til at hjælpe den syge til recovery og til en bedre behandling. Det er vigtigt at påpege, at begrebet pårørende her skal forstås i ordets bredeste forstand. For det er ikke kun den nærmeste familie, der kan udgøre et netværk og anses som værende pårørende. Også en god ven, en lærer eller en nabo kan være pårørende. En undersøgelse viser, at 37 pct. af den danske befolkning ser sig selv som pårørende til en psykisk syg, hvilket svarer til omkring 1,5 mio. mennesker. Der er flere aspekter af pårørendeinddragelse og grunde til at se de pårørende som en ressource. Et af dem er, at de pårørende er vidensbærere i forhold til den syge. Ud over at være fx mødre, fædre, søstre eller venner optræder de pårørende også som vidensbærere i forhold til den syges historie, personlighed og håb for fremtiden. Ofte er de også bindeleddet mellem behandlingen og den indsats, der ligger på det sociale område i tiden efter behandlingen. Derfor er det vigtigt at inddrage og sikre dem i det efterfølgende forløb. Mange pårørende bruger mange ressourcer på at hjælpe den syge og er en uvurderlig støtte. En undersøgelse, foretaget af BEDRE PSYKAITRI, viser, at mere end hver tredje pårørende bruger over 1000 kr. om måneden på at hjælpe den syge. Det kan være hjælp til at fylde køleskabet op, betale regninger eller andre praktiske gøremål, som den syge ikke selv har overskud til. En anden undersøgelse viser, at en ud af fem pårørende bruger mere end 24 timer om ugen på at hjælpe og støtte deres syge pårørende. Et tredje aspekt er, at selve det at have en relation til andre, kan medføre øget selvtilfredshed og øget håb om forandring. Ved at være en del af et netværk eller være sammen med andre, bliver den syges sociale kompetencer sat i spil. Det at skabe relationer

12

Hjemløs nr. 4 2012

til andre mennesker kan være en del af en vejen mod recovery og kan skabe handlekraft. Undersøgelser viser også, at det at have en pårørende som et fast socialt holdepunkt kan gøre vejen til recovery kortere. Endelig er der er en stor samfundsmæssig gevinst ved at inddrage de pårørende: En dansk cost-benefit-analyse, lavet af BEDRE PSYKAITRI og CBS, dokumenterer, at forøget inddragelse af pårørende i behandlingen af psykisk syge kan give en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 mia. kroner. Alene det offentlige sparer over 1,2 mia. kroner. Det er især besparelser i førtidspension og sengedage, der kan bidrage positivt. Ligeledes viste en Cochrane undersøgelse fra 2012, at inddragelse af pårørende i behandlingen af psykisk syge reducerer risikoen for tilbagefald med 45 pct., risikoen for genindlæggelse med 22 pct. og øger samarbejdsviljen i forhold til medicin med 40 pct. Ligesom den amerikanske psykiater William R. McFarlane har fundet, at en hensigtsmæssig kombineret inddragelse af pårørende og medicin nedsætter tilbagefaldsrisikoen til 9 pct.

Det at skabe relationer til andre mennesker kan være en del af en vejen mod recovery og kan skabe handlekraft

På baggrund af disse tal er det åbenlyst, at de pårørende bør have en plads i behandlingen og inddrages i højere grad. De pårørende kan sammen med en succesfuld lægelig behandling sikre, at den enkelte kommer sig hurtigere og får et mere stabilt behandlingsforløb. De pårørende er også nøglen til at stoppe den ensomhed og isolation som mange oplever. Det er de pårørende, der kan tage den syge en tur i biografen, eller bare gå en tur. Det er også de pårørende, der kan tage med til lægen, kommunen eller andre steder, hvor det kan være svært at komme alene, når man er i et sygdomsforløb. Derfor skal det ankendes, at pårørende inddragelse har en positiv virkning, og at de i højere grad skal inddrages i alle aspekter af den syges liv for at sikre livskvalitet og bedre behandling, til gavn for den syge, de pårørende og for samfundet.


KORT NYT

- fra vores egen verden

Hjemløsedag med sol og godt humør I strålende sol på FN's Internationale Fattigdomsdag den 17.oktober blev Nytorv i det indre København forvandlet til en markedsplads med boder, underholdning og oplysning. I år var temaet”Udenlandske Hjemløse”, og Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, og Robert Olsen, forstander for Kofoed Skole, talte over temaet ud fra henholdsvis et europæisk og nationalt perspektiv. Hjemløseprisen gik i år til Den sorte Gryde, som er et spisested for hjemløse og socialt udsatte i København. Udover taler og prisuddeling var der forskellige former for musikalsk underholdning. Hjemløsekoret bød op til fællessang, og Peter Philipsen med Kim Larsen Jam spillede op til dans. Den nye danske band Folkeklubben afsluttede dagen med en række samfundssatiriske sange. Hjemløsedagen er arrangeret af Missionen blandt Hjemløse i samarbejde med ni andre organisationer, der til daglig arbejder med hjemløse og socialt udsatte. Hver organisation havde deres egen bod, og vi serverede varm suppe, kaffe og delte soveposer og tøj ud til de hjemløse, der var mødt op på dagen. Derudover informerede vi om vores arbejde, og det var også muligt at møde flere af vores frivillige, bl.a. én af vore frivillige massører, der gav massage til alle, som havde behov. Vi ses igen til Hjemløsedagen d. 17. oktober 2013. -Gf og - Rb

Bliv frivillig Missionen blandt Hjemløse har brug for frivillige, så brænder du for frivilligt socialt arbejde på hjemløseområdet, er det måske noget for dig? Gennem de sidste 100 år har frivillige været en central drivkraft i vores arbejde, og det gælder også i dag, hvor både ansatte og frivillige er en del af Missionen blandt Hjemløse og dens virksomhed.

Der er mange muligheder for at engagere sig frivilligt i vores organisation: Er du interesseret i at opbygge en tæt relation til en hjemløs - eller tidligere hjemløs - kan du blive frivillig besøgseller netværksven. Det kan du læse mere om i artiklen om netværksvenner side 8-9. Er du mere interesseret i motion, kan du engagere dig i fodboldtræning og løb, eller du kan blive tilknyttet som "ad hoc frivillig", hvor du tilbyder din hjælp i forbindelse med højtider, større fester og arrangementer. Vi engagerer også fagprofessionelle frivillige i vores arbejde. Det kan være frivillige med viden inden for økonomi, jura, lægeeller tandlægevidenskab, eller med faglige baggrunde som massører, frisører eller fodterapeuter. Er du uddannet inden for jura, økonomi eller lignende, og har du lyst til at bruge din profession i arbejdet med hjemløse og andre socialt udsatte borgere, er det måske dig, der skal være vores nye frivillige gældsrådgiver? Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk eller ring til os på 3616 1113. -Rb Hjemløs nr. 4 2012

13


KORT NYT

- fra vores egen verden

Jul i Missionen blandt Hjemløse For mange socialt udsatte og hjemløse er julen en ekstra svær tid, der minder dem om, at der måske ikke er nogen familie at fejre højtiden med. I Missionen blandt Hjemløse holder vi derfor hvert år jul for de hjemløse og socialt udsatte på vore forskellige institutioner og væresteder. I løbet af december vil der på Missionen blandt Hjemløses væresteder være forskellige julearrangementer. Det gælder på Projekt Offside, hvor julemiddagen for brugerne bliver holdt den 5. december, hvor der bliver serveret en klassisk økologisk julemenu. Også på værestederne Amadeus og Pegasus er brugerne inviteret til lækker julemiddag med steg, and, brune kartofler og hvad dertil hører. RG60 fejrer i år jul for beboere og brugere med julepynt og julehygge i december måned, og den 24. december vil RG60 for tredje år i træk holde juleaften med god mad, juletræ og julehygge. Også på Kollegiet er der travlt i julemåneden. Her er blandt andet juleudflugt til Tivoli og julemarkeder, samt julebanko og Luciaoptog med personalet. I december måned vil der blive arrangeret en stor traditionel julemiddag for beboerne med personalet og frivillige, og juleaftensdag fejres med gløgg og æbleskiver med personalet, mens beboerne selv planlægger og holder juleaften.

Julefrokost på Oslobåden Igen i år har DFDS inviteret hjemløse og brugere af Missionen blandt Hjemløses væresteder og institutioner til en traditionel julefrokost ombord på Oslobåden i Nordhavn. De to foregående år har DFDS inviteret på en imponerende julebuffet med alt, hvad hjertet begærer - fra flæskesteg og brunede kartofler til sild og snaps. Rygtet om den imponerende julefrokost har bredt sig i organisationen, og mange brugere glæder sig til det storslåede arrangement, som i år løber af stablen den 20. december. De to sidste år har været store succeser med både mandelgaver, live musik og god julestemning. Det er DFDS’ personale, som har taget initiativet til julefrokosten, og de arbejder gratis på dagen og er med til at give beboerne og brugerne i Missionen blandt Hjemløse en god oplevelse i julemåneden. -Rb 14

Hjemløs nr. 4 2012

Café Klare, som er Missionen blandt Hjemløses eneste tilbud udelukkende for kvinder, holder juleaften for de besøgende. I år vil der være ekstraordinært åbent juleaften fra klokken 19. På natcaféen vil aftenen bestå af julehygge og lidt let julemad. Café Klare holder også et lille nytårsarrangement med lækker mad til brugere. Hvert år bliver der på Mændenes Hjem fejret juleaften for brugere, frivillige og personalet. Dagen begynder med en hyggelig julebrunch og i løbet af dagen serveret gløgg og æbleskiver til brugerne. Klokken 17 starter den store julemiddag, som har alt fra and og steg til risalamande på menuen. Til julemiddagen kommer der mellem 150-200 mennesker, og der er julegaver til alle. -Rb


Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk

Café Klare Lyrskovgade 2, 2. 1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3616 1113.

Kollektdag 13. januar Missionen blandt Hjemløse har kollektdag den første søndag efter Helligtrekonger. I 2013 falder kollektdagen d. 13. januar. De bidrag, der den dag lægges i kirkens indsamlingsbøsser, går til at hjælpe hjemløse og udsatte på Missionen blandt Hjemløses herberger og væresteder. Det er bl.a. gadehjemløse, sindslidende, narkomaner og alkoholikere, som får husly, et måltid mad eller en varm kop kaffe på herbergerne. Vi modtager bidrag på vores konto i Danske Bank, reg.nr. 9570, kontonr. 9001859. På www.hjemlos.dk er der forslag til en kort tekst, der kan læses op ved gudstjenesten.

Træk støtten fra Bidrag til velgørende foreninger kan trækkes fra i skat, og Missionen blandt Hjemløse indberetter dit gavebidrag, så du automatisk får fradrag. Beløbet fremgår af din årsopgørelse. Du skal bare huske at opgive dit CPR-nummer til os til brug for vores indberetning til SKAT. Ligningslovens § 8A er blevet ændret, så du fra og med skatteåret 2012 kan få fradrag for de bidrag, du i løbet af året indbetaler til Missionen blandt Hjemløse - og evt. andre godkendte organisationer - fra den første krone og op til 14.500 kroner. Kravet om et mindstebeløb på 500 kr. i gave til hver af de foreninger, man måtte yde bidrag til, er altså afskaffet. Det samme gælder reglen om, at de første 500 kr. af årets samlede gaver til velgørende foreninger ikke er fradragsberettigede. Ændringerne trådte i kraft pr. 1. januar 2012.


Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMP ID-nr.: 42676

Du skal da ikke sidde alene juleaften Ensomheden og smerten ved ikke at kunne dele en oplevelse med en fortrolig kan være en bestanddel i livet, eller noget, der kommer i forlængelse af andre tab. Tabet af helbred, livspartner eller social status kan føre til isolation og ensomhed. Men der er nogle dage, der betyder mere end andre. ”Du skal da ikke sidde alene juleaften” er derfor en sætning, der kan høres overalt i vores samfund. Mange familier har store puslespil, der skal sikre, at alt går efter tur, og ingen skal sidde alene. Jul handler om glæde. De fleste af os forbinder juleglæde med mange gode oplevelser i familiens skød. Vi kan forbinde juleglæde med optakt til fest, hvor huset pyntes op, og den traditionsrige mad forberedes. Og med oplevelsen af at tænde lys og skabe samvær og nærvær. Men i Missionen blandt Hjemløse bliver vi hvert år mindet om, at sådan er julen langtfra for alle. Desværre. Julen kan også minde os om alt det, vi ikke har. Mange af de mennesker, vi hjælper og møder i vores daglige arbejde, oplever at være udenfor. De er ikke en del af en familie eller et nært fællesskab. De er ensomme. I Missionen blandt Hjemløse rækker vi en hånd ud til mennesker, så de ikke er alene. Vi inviterer til julefest med mad og samvær, hvor man kan komme, som man er. Også den dag handler det om den juleglæde, man oplever, når man føler sig set og værdsat. En værdi, der er bærende i vore frivillige besøgs- og netværksprojekter året rundt Her i juletiden er der heldigvis mange, der rækker hånden ud for at hjælpe, men vi beder om, at man også husker på at hjælpe, når julen er overstået. For hjemløshed og ensomhed er et problem året rundt. Derfor stor tak til alle jer, der er der for de hjemløse gennem året som medarbejdere, som frivillige og som bidragydere. Glædelig jul. Vi håber, at I også vil følge og støtte vores arbejde i det kommende år. Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

7

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4030S(2011.02)393

.

.

Øre

,

Hjemlos december 2012  

magasinet Hjemlos december 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you