Issuu on Google+

Hjemløs December • 4/2009

Gældsrådgivningen rykker En ildsjæl takker af Nødherberg åbner igen

3 side 6 side 14 side

Hjemløs nr. 4 2009

1


Et juleønske

Af Jacob Ørum Kommunikations- og indsamlingschef Missionen blandt Hjemløse

Hjemløs

19. årg. nr. 4, 2009

2

Otte kommuner i Danmark er gået i gang med at udmønte regeringens hjemløsestrategi. En strategi, som der sidste år blev afsat penge til på Folketingets satspulje. København er en af de kommuner, der skal være med til at føre strategien ud i livet. I Missionen blandt Hjemløse forsøger vi i samarbejde med kommunen at etablere nye ”særboliger” til hjemløse, som har boet på herberg i længere tid. Det skal være boliger, hvor der er mulighed for en omfattende bostøtte i Opholdet på herberg skal helst den første tid. Og hvor medarbejdervære af kortere varighed – en tid til støtten langsomt kan udfases, efterhånden som behovet mindskes. at finde fodfæstet igen og få styr Og det skal være boliger, som muligpå sit liv. Derfor er det vigtigt at gør et tæt fællesskab mellem beboerne. Boligerne skal ligge tæt ved hinanden og etablere nye boformer, hvor trygheden og fællesskabet fortsat er i have fælleslokaler, så der både er mulighed for at nyde at have sit eget sted at højsædet. bo og at deltage i fællesskabet. For nogle hjemløse er tiden på herberg en tryg tid. På herberget er der et sikkert tag over hovedet og hjælp til dagligdags problemer. Men først og fremmest er der et fællesskab og et værn mod den isolation og ensomhed, som er for mange er det værste ved hjemløsheden. Vi ser måske tydeligst glæden ved fællesskabet, når vi sammen fejrer jul på herberger og væresteder. Glæden ved at være sammen med nogen til jul efter alt for mange år alene. Det fællesskab kan være svært at forlade. Men opholdet på herberget skal helst være af kortere varighed – en tid til at finde fodfæstet igen og få styr på sit liv, inden man på ny prøver at stå på egne ben. Derfor er det vigtigt at etablere nye boformer, hvor trygheden og fællesskabet fortsat er i højsædet, når man er flyttet fra herberget. Og hvor man støttes af medarbejdere, frivillige og de øvrige beboere, mens man gradvis vænner sig til igen at tage det fulde ansvar for sit liv. Erfaringer fra Danmark og udlandet tyder på, at ”særboliger” med støtte i hverdagen både giver god trivsel for beboerne og øger chancen for at fastholde egen bolig. Derfor er vores juleønske i år, at vi i løbet af 2010 kan åbne de første særboliger.

Missionen blandt Hjemløse Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Hjemløs nr. 4 2009

Redaktion: Jacob Ørum (ansvar) Karen Pedersen (DJ) Forsidefoto: Gert Jensen / Polfoto Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S – trykt CO2 neutralt

Oplag: 3.800 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året. Abonnement er gratis - kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.


Fo

to

:F

in

n

Fr

an

DS

en

/P

ol

Fo

to

Stor søgning til gældsrådgivning Gæld kan være en hindring for at få et sted at bo og komme på fode igen efter en periode som hjemløs. Mange hjemløse har helt mistet overblikket over deres økonomi, men erfaringer fra Missionen blandt Hjemløses gældsrådgivning viser, at det nytter at tage fat om nældens rod. Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

Det er nemt at sætte sig i gæld, men ofte svært at komme ud af gælden igen. Fem organisationer, som siden foråret har drevet gældsrådgivninger for socialt udsatte med støtte fra Indenrigs- og Socialministeriets Gældsrådgivningspulje, oplever, at helt almindelige danskere bestormer rådgivningerne. - Vores målgruppe er egentlig personer med misbrugsproblemer, psykiske lidelser og på overførselsindkomst. Men der henvender sig i lige så høj grad almindelige danskere, velfungerende personer, siger socialrådgiver Eva Tetzlaff fra Settlementets Rådgivning i København til avisen Urban. Også Den Sociale Retshjælp i Århus oplever en kæmpe efterspørgsel efter gældsrådgivning.

- Vi bliver bombarderet med henvendelser fra helt normale, ressourcestærke danskere, fortæller formand Sandy Madar.

Gældsrådgivning på Kollegiet Når ”helt almindelige” danskere så nemt kommer i gæld, er det ikke så underligt, at udsatte og hjemløse også ofte har store gældsproblemer. I 2009 har Missionen blandt Hjemløse og Kollegiet Gl. Køge Landevej i fællesskab tilbudt Kollegiets beboere gældsrådgivning i trygge rammer i huset. En ud af tre har taget imod tilbuddet, og det er flere end forventet. - Vi er overraskede over, at så mange gerne vil have hjælp med deres gæld, siger Per Tørner, som står for Kollegiets Hjemløs nr. 4 2009

3


gældsrådgivning. - Gæld er jo et stort tabu for de fleste, og for mange er det pinligt at komme med en posefuld uåbnede breve og fortælle, at de ikke har styr på deres økonomi. Andre har bare smidt brevene ud, efterhånden som de kom ind ad døren. - For mange er det lidt ligesom at gå til tandlægen. Det er svært at få sig taget sammen og gør ondt, mens man er der – men det er nødvendigt, og som regel rart bagefter. I hvert fald når der er gået lidt. Så er der nemlig én ting mindre at bekymre sig om.

I gældsrådgivningen får beboerne derfor hjælp til at indgå aftaler med deres kreditorer. - De fleste banker, teleselskaber og inkassofirmaer kan godt regne ud, at det er bedre at få et lille beløb end ikke at få noget som helst. Derfor kan jeg ofte overtale dem til fx at give afkald på renter og gebyrer, hvis de til gengæld begynder at få afdrag på en gæld, der måske ikke er blevet betalt på i fem år. Måske reducerer det gælden til en tredjedel – og så er det pludselig ikke længere så urealistisk, at beboeren kan betale den.

Bondefanget på gaden Beboerne har flere slags gæld, til boligselskaber, DSB, børnepenge … og til kosttilskud! - Vi undrede os først over, at en del af vores beboere har gæld til forhandlere af kosttilskud. Men det skyldes tilsyneladende, at de sælgere, som bl.a. står ved S-togsstationer og

Egen bolig kræver styr på gælden SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har undersøgt, hvordan det går beboere, der flytter fra en boform. Rapporten ”Ud af hjemløshed? Om livet efter ophold på en institution for hjemløse” (2005) viser bl.a., at gæld til især det offentlige er en stærk hæmsko for at komme ud af hjemløshed. Den konklusion understøttes af erfaringerne fra Kollegiet. - Hvis der er styr på økonomien, er der også større chance for, at man kan fastholde egen bolig og job, siger Johnny Hedegaard, som støtter en gruppe tidligere beboere, der er flyttet fra Kollegiet til egne boliger i Glumsøparken i Brønshøj. Derfor er det vigtigt, at der er styr på økonomien – i praksis som regel gælden – før beboerne flytter fra Kollegiet. Missionen blandt Hjemløse søger nu Socialministeriet om støtte til at forlænge gældsrådgivningsprojektet og håber på længere sigt at kunne gøre rådgivningen permanent.

Gæld er jo et stort tabu for de fleste, og for mange er det pinligt at komme med en posefuld uåbnede breve og fortælle, at de ikke har styr på deres økonomi. Per Tørner, rådgiver, Kollegiet

uddeler gratis prøver på kosttilskud, mod at man tegner et abonnement, får honorar efter, hvor mange aftaler de indgår. Derfor er de ligeglade med, at de overtaler en hjemløs til at skrive under – de skal bare have flest mulige kundeaftaler i hus. Mange beboere har desuden gæld til flere forskellige mobiltelefonselskaber – igen fordi de på gaden bliver tilbudt abonnementer til 1 kr., siger Per Tørner

Får kontakt til kreditorerne Tanken bag gældsrådgivningen er at motivere beboerne til at komme ud af gælden og give dem overblikket over deres økonomi tilbage. Den personlige økonomi sætter rammerne for fremtiden – fx kan gæld til boligorganisationer forhindre, at man i fremtiden kan få sin egen bolig. Og en gæld, som er vokset eksplosivt gennem strafrenter og inkassogebyrer under et par års nedtur, kan være helt umulig at få has på, når man er klar til at komme på fode igen og måske får et job. - Vi ser flere eksempler på, at det i princippet ikke kan betale sig for en beboer at få et job. Kreditorerne har så meget til gode, at der kun bliver det minimale overlevelsesbeløb (ca. 5.000 kr. om måneden efter boligomkostninger, red.) tilbage hver måned. Nogle gange kan man regne ud, at beboeren vil nå til pensionsalderen uden at få en krone mere ud af at gå på arbejde. Så giver det mere mening at samle flasker, siger Per Tørner. 4

Hjemløs nr. 4 2009

Hjælp til økonomien i fare

Kollegiet på Gl. Køge Landevej har i mange år haft et såkaldt Interessekontor, hvor beboere og tidligere beboere kan få hjælp til at administrere deres økonomi, så de fx er sikre på, at der bliver betalt husleje og andre faste udgifter til tiden hver måned. Med nyt og mere ”administrativt besværligt” regelsæt fra Københavns Kommune er det tvivlsomt, om Interessekontoret kan fortsætte i sin nuværende form. Kollegiets bestyrelse vil fortsat gerne kunne tilbyde beboerne hjælp til økonomi, og vil i den kommende tid i dialog med Københavns Kommune forsøge at finde en form, som både lever op til de nye regler om forvaltning af beboernes penge, og som udvider ordningen til et fast tilbud til alle beboere og udflyttere.


Missionen mener

INGEN grænser for renter Danmark har i modsætning til en del af vore nabolande ingen grænse for, hvor store renter man må kræve for udlån og ved køb på afbetaling. Af Jacob Ørum

Når man er bagud med huslejen eller mangler penge til julegaver til børnene, er et ”hurtiglån” eller køb på afbetaling en nem løsning. Men det kan blive en dyr fornøjelse. I Danmark er der nemlig ikke grænser for, hvor store renter, en långiver må tage. Her i december tager virksomheder som D:E:R og L’easy næsten 40 % i årlige omkostninger for et lån på 5.000 kr. over 24 mdr., mens kortfristede sms-lån kan have omkostningsprocenter på mange tusinde. Hvis man fx står og mangler penge til huslejen – og låner dem som et en-måneds sms-lån, kan et lån på 1.000 kr. i løbet af et år nemt komme til at koste 6.-7.000 kr. i renter og gebyrer. Socialdemokraterne stillede tidligere i år et lovforslag om et loft for renten på bl.a. sms-lån, men forslaget fik ikke støtte af regeringen og Dansk Folkeparti. Daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (C) sagde ved folketingsbehandlingen, at: ”et loft over ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.) kan medføre, at låneselskaberne ikke længere vil låne penge ud til visse grupper, fordi de ikke får afdækket den risiko, som en høj ÅOP typisk skal sikre. På den måde vil der være forbrugere, som i dag kan få et lån med en forholdsvis høj rente, som fremover slet ikke kan få et lån hos de etablerede selskaber. Disse forbrugere bliver så presset ud på det grå lånemarked, som vi har meget svært ved at beskytte dem i forhold til.” Det svarer lidt til at sige, at organiseret kriminalitet er meget bedre end uorganiseret kriminalitet. De private lånehajer har ikke lov til at indrykke landsdækkende annoncer i gratisaviserne, og konsekvensen af de højtforrentede sms-lån er i længden, at flere mennesker ender på det grå lånemarked. Man kunne godt mistænke ministeren for at tænke mere på bankerne end på de udsatte borgere.

Renter gennem tiden

Efter mosaisk ret (jødisk lov) var det ulovligt at tage renter af landsmænd. Oprindeligt kun af ubemidlede, men senere blev forbuddet udvidet til alle. Romerne regulerede renten ved lovgivning. Efter den østromerske kejser Justinians (525-67) lovgivning måtte købmænd tage 8 % om året, personer af den højeste rangklasse 4 %, og andre 6 %. I Middelalderen blev det helt forbudt at tage renter af lån. I begyndelsen kun for gejstlige, men på koncilet i Vienne i 1311 blev dem, der bedrev åger, truet med bl.a. udelukkelse fra nadveren og tab af retten til at blive begravet i indviet jord. I Danmark bestod forbuddet mod åger til reformationen i 1536. Her blev det ifølge Christian d. 3.s lovgivning erklæret for usømmeligt og ukristeligt at tage renter, men alligevel tilladt at kræve 5 % rente om året af lån i form af penge, korn eller andet. Det blev forhøjet til 6 % ved Christian 5.s Danske Lov (1683) som formelt set endnu er i kraft. I praksis har man i dag opgivet at fastsætte en fast grænse for, hvornår der er tale om åger. Men åger er ulovligt ifølge Straffeloven og kan straffes med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. I særlige tilfælde med fængsel i op til 6 år. Kilde: Wikipedia

Hjemløs nr. 4 2009

5


Jul med det hele På Missionens herberger og væresteder fejres julen med fuld harpemusik. Også mange andre steder i byen er der julearrangementer for hjemløse. Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

- Vi syntes, at det var for trist at sidde alene. Derfor besluttede vi at undersøge, om der var andre, der ville være med til at fejre juleaften. Morten og Birger har hængt opslag op på Kollegiet Gl. Køge Landevej. Foreløbig har 10 beboere meldt sig til, men det bliver nok omkring 20, som fejrer juleaften med and, flæskesteg og rødkål på Kollegiet. De to initiativtagere har talt med de handlende i nærområdet, og Netto har lovet at give ænderne. Den lokale kioskejer ville i første omgang give nogle kasser øl, men det sagde Morten og Birger nej tak til.

Morten (tv.) og Birger har taget initiativ til at holde juleaften med and og ”det hele” for beboerne på Kollegiet.

- Det skal ikke være sådan en drukfest. Folk kan selv tage drikkevarer med, men vi vil have en stille og rolig, hyggelig aften. Så kioskejeren har nu i stedet lovet et tilskud til maden.

Missionen bakker op Missionen blandt Hjemløse støtter også julearrangementet. Som bestyrelsesformand Hanne Thomsen siger: - Vi vil meget gerne støtte de aktiviteter, beboerne selv arrangerer. Mange hjemløse har ingen eller kun ganske lidt kontakt til forældre, børn eller øvrige slægtninge, og for dem kan julen være en trist tid. Derfor er det dejligt at se, når beboerne

6

Hjemløs nr. 4 2009

i en næstekærlig ånd gør noget for hinanden. Det vil vi gerne bakke op om. Missionen blandt Hjemløse hjælper desuden med at overtale fonde og virksomheder til at sponsorere små julegaver til beboerne.

”Ikke så slemme endda” Birger og Morten er overraskede over, at mange af de lokale virksomheder, de spørger om støtte til julefesten, ikke ved, at Kollegiet er et hjemløseherberg. - Mange tror, at det er et kollegium for unge, griner Morten. - Så selvom vi lige har haft storbrand på Kollegiet og i den forbindelse var på landsdækkende tv hele dagen, ved folk ikke, at det er et herberg. Det må være en kompliment for et herberg, at naboerne ikke er klar over, at her bor 148 hjemløse mænd. Så er vi måske ikke så ”slemme”, som vi går og tror til daglig. På Kollegiet er der også julebrunch for alle beboere den 24. december, så alle dem, som skal til juleaften hos familie eller venner ude i byen, får mulighed for at ønske hinanden glædelig jul.

Åbne døre mange steder

Hjemløse kommer normalt ikke på restaurant så tit. Men siden kokken Søren Gericke i 2004 under stor mediebevågenhed holdt jul for hjemløse på restaurant Grisobasovitz på Christianshavn, har flere cafeer og restauranter åbnet deres døre ved juletide. Også i denne december er der julearrangementer flere steder. Desuden holder mange sociale organisationer juleaften og serverer mad i julen. På www. hjemlos.dk findes en oversigt over juletilbud for hjemløse og udsatte i Københavnsområdet.


Jul i værestederne Også på resten af Missionens herberger og væresteder er der juleplaner. Mændenes Hjem fejrer igen i år juleaften for beboerne, og der er åbent hele døgnet hele julen. Værestedet Amadeus holder julefrokost 1. juledag og på Pegasus er der julefrokost 2. juledag. - De fleste har et sted at være selve juleaften. Men tiden kan føles lang fra juleaften, og til året starter igen efter nytår. Så med den sene julefrokost bryder vi de mange dage lidt op, og sætter lidt humør i juleferien, siger Charlotte Rathje fra Pegasus. - Vi hygger med god julemad tilberedt i det nye køkken, vi har fået bygget i løbet af sommeren. Og vi er temmelig sikre på at her bliver stuvende fuldt. Værestederne holder desuden samvær om juleaktiviteter i løbet af december. I Projekt Offsides café har man siden november hygget med at lave juleting i systuen og lave adventsdekorationer med ting hentet i det økologiske gartneri.

Julehygge på Kollegiet

lone har strikket seks kilo varmt tøj til hjemløse Tekst og foto Andreas Hansen

Der er gang i både strikkepindene og snakketøjet, når Lone Pedersen opholder sig i Mødestedet eller i Frivilligcenteret i Helsinge. To en halv månedens flid med strikkepindene har resulteret i seks kilo huer, vanter og sokker mv. til hjemløse og socialt udsatte. Reden og Mændenes Hjem i København har fået en del af de rare sager, så brugere og beboere her er lidt bedre klædt på til vinteren. Og lokalt gør strikketøjet god gavn, bl.a. på krisecentrene i Frederiksværk og Hillerød. Garnet, som Lone Pedersen og de øvrige flittige ”varmestuestrikkere” i Helsinge og andre steder i landet bruger, bliver foræret til foreningen Rokken.dk. Foreningen sørger også for at fordele det færdige hjemmestrik. Har du garn tilovers eller selv lyst til at blive varmestuestrikker, så kontakt Rokken.dk Lone Hansen (siddende) og Tove Henriksen fra foreningen Rokken.dk.

Hjemløs nr. 4 2009

7


”Vi skal være rummelige” Rummelighed og respekt har været en rød tråd for forstander Arne Jacobsen i de 35 år, han har arbejdet på Kollegiet på Gl. Køge Landevej. For alle mennesker er forskellige – og det bør også afspejle sig i samfundets tilgang til hjemløse, mener han.

Foto: Holger HenrikSen

Af Karen Pedersen

Kalenderen skriver 1994. Det murrer i krogene på Koladministrere deres økonomi, som souschef og siden 1989 legiet på Gl. Køge Landevej. Politikerne i Københavns som forstander. Nu er tiden inde til at trække sig tilbage. Kommune har besluttet, at prisen for at bo på forsorgshjem Og derfor også til et blik på årene, der gik. skal reguleres, så den svarer til prisen på et lejet værelse. Et avantgardested Beboerne skal ikke få lyst til at blive hængende for længe. 35 år er længe – hvad har været din drivkraft? Med kort varsel får beboerne på Kollegiet at vide, at deres - Det har egentlig ikke været så bevidst et valg, at jeg husleje skal stige fra 1100 til 1800 kr. om måneden, og så skulle blive her, men jeg kan godt lide de mennesker, der går de i betalingsboycot. Da Kollegiet efterfølgende skal bor her. Ikke at vi altid er pot og pande, vi kan sagtens være genforhandle sin status i forhold til kommunen, stiller uenige. Men jeg tilstræber dialog og harmoni. socialborgmesteren spørgsmålstegn ved, om bostedet lever op til Bistandslovens regler, hun mener, at folk bor der for Hvad var dit første indtryk længe. Enden bliver et tillæg til af Kollegiet? den eksisterende driftsoverens- Det var faktisk lidt af et komst. Kollegiet bliver omdanDet enkelte menneskeliv ”avantgardested” dengang, på net til to enheder, et herberg, er så komplekst, at der grund af frihedsgraderne. Beboerhvor man kan komme direkte ikke er en facitliste. ne betalte husleje på månedsbasis, ind fra gaden, og et bofællesskab andre steder var det typisk fra dag for folk, der har brug for læntil dag. Man kunne bo her ubegerevarende ophold, men stadig grænset, man måtte have besøg på værelserne, og der var med streg under ”midlertidigt”. Sådan fungerer det stadig. et meget liberalt forhold til alkohol. Specielt det var uhørt - En meget god ”redning”, siger Arne Jacobsen, forstanandre steder, hvor man blev kropsvisiteret. Konsulentholdet der på Kollegiet indtil den 1. december. Han fremhæver fra Socialstyrelsen (som førte tilsyn med stedet, red.) tog sig selv episoden som ”den største succes over for samfundet” i til hovedet over de frie forhold, men det var et vilkår, som de år, han har været på Kollegiet. jeg gik med på fra begyndelsen. Og det er ikke så få. Arne Jacobsen satte sine ben på - Jeg synes, at den frie tilgang har været en styrke. Vi har Kollegiet første gang for 35 år siden som værnepligtig – og ikke regler om det ene og det andet. Selvfølgelig opstår der blev hængende. Han har været ansat som fritidsmedarproblemer, og beboerne beder nogle gange selv om regler bejder, i Interessekontoret, der hjælper beboerne med at 8

Hjemløs nr. 4 2009


På svampetur med Kollegiet sidst i 90’erne. To kendere forsøger med næsen at bestemme et fund.

og konsekvens. Men det enkelte menneskeliv er så komplekst, at der ikke er en facitliste. Det ville heller ikke tiltale mig, jeg tror mere på en fortløbende dialog om regler kontra værdistyring. I dag er Kollegiet vel det, man vil kalde en værdistyret virksomhed.

Hjælp med respekt Hvad har været dine værdier? - At hjælpe beboerne med respekt og give accept, selvom vi måske ikke kan acceptere, det de gør, og så prøve at korrigere ud fra kristne grundværdier. - Jeg har ”sloges” for at give mulighed for rummelighed både mellem beboere og mellem medarbejdere og beboere. Den rummelighed skal være der. Kollegiet er den sidste mulighed for mange mennesker, så vi må prøve med dialog at gøre os så rummelige som muligt, det skal gerne være en sjældenhed, at nogle bliver sagt op herfra. Karantæne bruger vi ikke, men det er da hændt, at nogen ikke kunne være her. Man skal have en adfærd, så andre kan holde ud at bo sammen med én. Hvilke fingeraftryk har du ellers sat? - Mit største fingeraftryk er nok Kollegiets interessekontor, hvor jeg først var ansat. Det blev oprettet i 1976 som et tilbud til beboerne om hjælp til at administrere deres økonomi, søge bolig osv. Mange er jo misbrugere; når der er penge, får den hele armen, og resten af måneden låner de sig frem. Kontoret eksisterer endnu, og mange af dem, som

Foto: ko

llegiet

er flyttet fra Kollegiet, kommer stadig og får hjælp med det økonomiske. Det er et tilbud, man ikke har ret mange andre steder.

Kun for mænd Har beboergruppen ændret sig gennem årene? - Ja, men det er sket glidende, så man lægger ikke så meget mærke til det. For 35 år siden var den typiske beboer en midaldrende alkoholiker, dansker. I dag har en ud af tre beboere en anden etnisk baggrund end dansk. De fleste har et misbrug af en art, men der er ingen ”hard core misbrugere”, det er ikke forsvarligt, når der ikke er medarbejdere døgnet rundt. Der bor stadig kun mænd på Kollegiet, har du aldrig tænkt på at lave om på det? - At Kollegiet er et mandested er historisk betinget. Set udefra er det jo meget gammeldags, og egentlig synes jeg også, at der skulle kunne bo kvinder her. Jeg tror fx, at omgangsformen ville blive bedre af det, men jeg tror også, at det ville give flere udfordringer. Helt konkret mener jeg, at toilet- og badeforholdene er for dårlige for kvinder. Vi havde faktisk en vejledende afstemning i beboerrådet på et tidspunkt, og her var der et lille flertal for, at Kollegiet kun skulle være for mænd. ”Kvinderne har ødelagt nok, endelig har vi fået vores eget sted”, mente nogle. - Noget, jeg til gengæld har opdyrket meget, er, at beboerne skal have mulighed for at have kontakt til deres børn. Da jeg begyndte, var det helt uhørt. I dag er Hjemløs nr. 4 2009

9


giet

Foto: kolle

Sankthansaften på stranden ved Liseleje (ca.1986). Kollegiet lejede i en årrække et sommerhus der. Arne Jacobsen i baggrunden med sangbogen.

Kollegiet er den sidste mulighed for mange mennesker, så vi må prøve med dialog at gøre os så rummelige som muligt. der en del, som har børn i weekenden. Medarbejderne opfordrer til, at beboerne kan bruge de små ”samkvemslejligheder”, på Kollegiet.

Stadig lige mange hjemløse Du har også fulgt den socialpolitiske udvikling i 35 år, hvordan ser du den? - Når det gælder om at italesætte området, er der sket en enorm udvikling. Det apparat, der tager sig af hjemløse er vokset, men jeg synes ikke, at de hjemløse altid får det udbytte ud af det, som man kunne ønske sig. Hvorfor ikke? - Det skyldes mange ting. For det første handler hjemløshed ikke kun om mursten og bolig. De fleste er ikke hjemløse på grund af boligmangel, men på grund af isolation og ensomhed, de kommer måske ind i dårlig cirkel med misbrug osv. - Der er kommet flere medarbejdere på området, men også flere centrale direktiver. Vi skal lave opholdsplaner, beskrive, evaluere, have miljøledelse … en masse gode ting, men det betyder, at den frie metode får mindre og mindre plads, fordi der er mere og mere andet, der fylder i en socialarbejders hverdag. Det fylder for meget og hjælper ikke umiddelbart den enkelte hjemløse. 10

Hjemløs nr. 4 2009

Et mere råt samfund - Jeg synes også, at der er sket en normændring i samfundet, det er blevet mere råt og liberalt. Det er godt for mange mennesker – dem, der flyder ovenpå – men der er stadig for mange, der falder af i svinget. Selvom mange kommer ud af hjemløshed, og der er mere social støtte på mange fronter, så er tilgangen til området stor. Det er komplekst, men jeg undrer mig over, at der stadig bliver ved med at være lige mange hjemløse (ca. 5000, jf. den seneste hjemløsetælling fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, red.). Politikerne har et mål om, at hjemløsheden skal være afskaffet i 2015. Og har lavet en strategi for det. Det er en god ambition, men det koster. Er det også en realistisk ambition? - Nej, men uden ambition går det ikke. Uanset al politisk velvilje vil hjemløseområdet altid være et appendiks til, hvordan samfundet i øvrigt fungerer. Man kan ikke købe sig til at alle skal have et godt liv – også selvom vi ”kan købe hele verden” som jeg lidt frit vil citere en toneangivende politiker for at sige. - I 70’erne var det primære mål, at ingen skulle være på gaden. Bare folk havde tag over hovedet, så var det næsten godt nok. I dag skal vi have handleplaner og individuel service. Man kan komme meget langt med hver enkelt, men man skal være bevidst om, at en stor del skal serviceres resten af livet. Man skal ikke tro, at hvis folk først får en lejlighed, så går det af sig selv. Hvis ensomheden bliver for tyngende, går det ned ad bakke igen. Det kræver store ressourcer fra samfundet, hvis alle fx skal have en særbolig. - Jeg synes også, man skal være opmærksom på, at det


giet

Kollegiet med Arne Jacobsen i spidsen inviterede i mange år andre herberger til fodboldturnering.

Foto: kolle

ikke altid er beboernes ambitioner, ofte er det personalet og samfundet, der har ambitionerne på deres vegne. Der er flere beboere på Kollegiet, som vi endnu ikke har motiveret til noget andet end at bo her. En del har været her i mere end otte år – fordi de hellere vil bo her end ud og have deres eget. Det må vi ikke være stolte af udadtil. Når vi laver aftaler med kommunen, bliver det accepteret, men ikke fremhævet som en kvalitet ved stedet. Ser du det som en kvalitet? - Jeg synes, at samfundet skal have ambitioner. Og det er godt, at der udvikles så mange forskellige særboliger som muligt – jeg har selv været med til at pege på, at vores nabogrund fik 10 skæve huse. Men det er ikke nødvendigvis lykken at komme til at bo selv. Man skal ønske det og turde det. Flere af beboerne i vores bofællesskab tør ikke. Og jeg synes, at deres forhold er for dårlige. Samfundet burde tilbyde nogle bedre fysiske rammer til dem. Værelserne på Kollegiet er 8 m2, og beboerne deler bad og toilet. De forhold er slet ikke fulgt med tiden.

Bevar nysgerrigheden Du har også været engageret i hjemløsearbejdet i EU, hvorfor det? - Jeg er af natur en nysgerrig person. Det er nok det, der har gjort det sjovt at være med i de ti år, jeg har været med i FEANTSA (EU-paraplyorganisation på hjemløseområdet, red.). Jeg interesserer mig for socialpolitik, og hvad der sker rundt om i andre lande. Måske har andre nogle modeller, som vi kan lære af. Vi har jo tit den opfattelse i Danmark, at vi er smørhullet, og at ingen når os socialpolitisk til

sokkeholderne. Personligt har jeg mest brugt det europæiske samarbejde til at reflektere. Hvordan ser du udfordringerne på hjemløseområdet lige nu? - Jeg synes, det er en udfordring at få etableret nogle flere kollektive boenheder med støtte. Det ser jeg som en vej til at bringe hjemløsheden ned. Men man skal passe på med at tro, at man har fundet en model, som er god til flertallet. Det er vigtigt, at der er en fortsat nysgerrighed og en kreativ interesse for området.

Jeg synes, det er en udfordring at få etableret nogle flere kollektive boenheder med støtte. Det ser jeg som en vej til at bringe hjemløsheden ned. Og hvordan skal du bruge din egen nysgerrighed fremover? - At jeg holder op som forstander betyder jo ikke, at jeg skifter personlighed. Socialpolitik vil fortsat have min store interesse. Jeg skal ud og se mere af verden. Jeg skal læse bøger, passe hus og have, nyde naturen og dyrke fotografering. Der skal nok blive fuldt booket. Jeg har det dobbelt med at holde op på Kollegiet, men glæder mig til at blive fri for ansvaret som leder – og til ikke kun at se mit hjem i de mørke timer i vinterhalvåret.

Hjemløs nr. 4 2009

11


En IldSJæl går på efterløn Den 30. november stoppede Arne Jacobsen efter 35 års arbejde med hjemløse mænd på Kollegiet. De seneste 20 år som forstander. Arne Jacobsen har i alle årene været dybt engageret i arbejdet med hjemløse. Arbejdet med at ændre Kollegiet fra en § 110- til § 107-boform (midlertidig til længerevarende boform, red.), udvikling af cafevirksomhed, Missionen blandt Hjemløse, skæve boliger på nabogrunden, udviklingen af Herbergs-center Nord er opgaver, som Arne har lagt mange timer i at få til at fungere. Arne Jacobsen har været facilitator til mange initiativer og udviklinger, som har været af betydning både for Kollegiet og for hjemløseområdet i det hele taget. Inden det blev ”in” med brugerindflydelse og hjemløseaviser, har Kollegiet i årevis haft et velfungerende beboerdemokrati og en populær kollegie-avis. Og inden Ombold og Matchbold (gadefodbold for hjemløs, red.) så dagens lys, inviterede Arne de københavnske hjemløse til foldboldturneringer på Kollegiet. Men hans største idrætspassion er cykling. På cykel har han givet mange beboere og kollegaer baghjul. Arne Jacobsen har også præget og engageret sig på hjemløseområdet i international sammenhæng. I en årrække var han de danske NGO-organisationers repræsentant i den europæiske hjemløseorganisation FEANTSA. I oktober i år holdt FEANTSA sin årlige konference med besøg på blandt andet Kollegiet. Arne Jacobsen nyder fortsat stor respekt blandt sine lederkolleger på hjemløseområdet både for sin faglige viden og sine sociale og organisatoriske evner. På vegne af hele Missionen blandt Hjemløse vil jeg gerne takke Arne for hans store indsats. Robert Olsen, forstander Mændenes Hjem

Velkommen til Nikolaj Fra den 1. december hedder forstanderen på Kollegiet Nikolaj Olsen. Nikolaj Olsen kommer fra en stilling som souschef for Hjemløseafdelingen på Nordsjællands Misbrugscenter. Han er uddannet socialpædagog og har en lang og bred erfaring på hjemløseområdet, også fra tidligere ansættelser på Svendebjerggård og Herberget i Hillerødgade. Nikolaj var til ansættelsessamtale på Kollegiet den 20. oktober, mens det stadig røg ud af hjørnet af bygningen efter branden samme morgen. Det skræmte ham ikke specielt. - Jeg tænkte, at når medarbejdere og bestyrelse kunne holde ansættelsessamtaler med godt humør, selvom der var brand få timer før, måtte det være et sjovt sted at arbejde. Det vidner om et vist overskud. Blandt Nikolajs første opgaver bliver – ud over den travle hverdag blandt Kollegiets 148 beboere – at håndtere Kollegiets deltagelse i den københavnske del af regeringens hjemløsestrategi. Vi vil gerne byde Nikolaj velkommen på Kollegiet og i Missionen blandt Hjemløse. - jor 12

Hjemløs nr. 4 2009


19 ”hjemløse” efter brand på Kollegiet

Ingen kom alvorligt til skade, men 19 beboere måtte genhuses, og flere har mistet alle deres ting efter branden på Kollegiet på Gl. Køge Landevej i oktober. Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

Den 20. oktober omkring kl. 5 om morgenen blev beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej vækket af brandalarmen. Der var opstået brand på et af beboernes værelser, og ilden bredte sig til hurtigt til gardiner og træværk. Beboerne evakuerede selv etagen, og da brandvæsenet kom, fik de på kort tid branden under kontrol. Etagen blev temmelig røg- og vandskadet, og nogle værelser udbrændte. - Først og fremmest er vi glade for, at ingen kom alvorligt til skade, siger Kollegiets forstander Arne Jacobsen. - Vi kan se, at ilden næsten har fået fat i taget over etagen. Hvis det var sket, var hele blokken nok udbrændt. Nu drejer det sig heldigvis ”kun” om en enkelt etage. Tre beboere blev kørt til observation og behandling for røgforgiftning, alle tre var udskrevet dagen efter.

Har mistet alle ejendele Flere beboere mistede alle deres ting ved branden. Selvom Kollegiet har brandalarmer, og beboerne derfor evakuerede sig selv, var brandvæsenet nødt til at slå en række døre til værelserne ind for at sikre sig, at ingen var fanget af ilden. Dermed blev en del beboeres ting temmelig røgskadede, selvom de ikke direkte brændte. - Kollegiet har en forsikring mod brand, men de færreste beboere har en indboforsikring. Og nogle få har faktisk mistet næsten alt, hvad de ejer, fortæller Arne Jacobsen.

19 beboere blev hjemløse igen ved branden. De har fået tøj fra Kollegiets lager og hjælp til at søge kommunen om støtte til at købe de mest basale nødvendigheder. Beboerne er genhuset midlertidigt, bl.a. i Kollegiets ”samkvemsboliger”, små lejligheder som beboerne kan låne, når de f.eks. har besøg af deres børn. Missionen blandt Hjemløse undersøger i øjeblikket, om det er muligt at tegne en forsikring, som også dækker beboernes ejendele. Desværre sker det ofte, at beboerne rammes hårdt ved brande på forsorgshjem og herberger, fordi de ikke er forsikret. Hvis Kollegiet kan finde en brugbar forsikringsløsning, har Københavns Kommune vist interesse for at udbrede den til alle herberger i kommunen.

Tak for hjælpen

Alle på Kollegiet er glade for den store opbakning i forbindelse med branden. Mændenes Hjem og Sundholm tilbød at hjælpe med værelser og tøj til de berørte beboere, og Sydhavn Sogn skrev og fortalte, at de vil lade deres næste kollekt gå til Kollegiets beboere. Tak for hjælpen og alle de gode tanker.

Hjemløs nr. 4 2009

13


NødhErbErG for østeuropæere åbner igen Igen i år er Missionen blandt Hjemløse med til at drive nødherberg for udenlandske hjemløse, som ikke må opholde sig på de danske herberger. Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

350 mennesker fik sidste vinter hjælp i nødherberget for østeuropæere. Og med 2.066 registrerede overnatninger i januar-marts 2009 var herberget ”en nødvendig succes”. Nødherberget blev etableret, fordi udenlandske hjemløse, primært østeuropæere, ikke må benytte danske væresteder og herberger, der får støtte fra det offentlige. Hvis herbergerne lukker østeuropæerne ind, risikerer de at miste statsstøtten. Sådan var det sidste vinter, og sådan er det stadig. I Missionen blandt Hjemløse vil vi fortsat ikke se på, at mennesker risikerer at gå til grunde på gaden. Derfor driver vi igen i år, sammen med en række andre organisationer i foreningen Natnød, et nødherberg. I år har foreningen lånt kælderen under Samuelskirken i Thorsgade på Nørrebro

og skaffet fondsmidler til at ansætte en tværgående koordinator, så der altid er en ansat til stede. Ellers bemandes natherberget af frivillige, og der er brug for flere hænder (se annonce). Nødherberget åbner til januar og holder åbent hver nat fra 23 til kl. 8 næste morgen. De overnattende får tilbudt en madras på gulvet, suppe, brød og varm kaffe samt en bid brød om morgenen, inden de igen skal ud på gader og stræder. Organisationerne bag nødherberget er ud over Missionen blandt Hjemløse: De hjemløses landsorganiation SAND, Projekt UDENFOR, Kirkens Korshær, Kofoeds Kælder og Domkirkens Sociale Arbejde. Missionen blandt Hjemløse står for at holde natherberget åbent hver torsdag.

hvem er østeuropæerne?

14

Hjemløs nr. 4 2009

De fleste fortæller historier om ikke at blive regnet for rigtige mennesker i Danmark, når de ikke bidrager gennem arbejde. Om ikke at kunne få hjælp nogen steder, og om at være udenfor, fordi man ikke taler sproget. Andre har været hjemløse hele deres liv. Det kan være romaer, som måske teknisk set er fra Rumænien, men har migreret gennem det meste af Europa. Eller sindslidende som knap ved, hvilket land de er endt i.

MoDelFoto: Holger HenrikSen

På en høring om østeuropæiske migranter arrangeret af Kirkens Korshær i november fortalte Helle Stenum, forsker ved Ålborg Universitet, om de livshistorier, hun har indsamlet gennem interview med nødherbergets brugere. Det er historier om håb, knuste drømme og jagten på et bedre liv, når der ikke er noget at vende tilbage til i hjemlandet. Mange østeuropæere er kommet til Danmark som billig arbejdskraft under det danske byggeboom, hvor de har bidraget til den danske velfærd. Men nu, hvor der ikke længere er mangel på arbejdskraft, har østeuropæerne ingen rettigheder. De har ikke ret til sygesikring, de må ikke opholde sig i Danmark mere end seks måneder, og de har ikke ret til hjælp fra det offentlige, hvis de ikke kan forsørge sig selv. Mange har arbejdet sort for danske arbejdsgivere og har derfor ikke papir på, at de har optjent ret til sociale ydelser i Danmark. Og de har heller ikke mulighed for at få hjælp på offentligt støttede herberger.


bliv frivillig i nødherberget Vil du giVe tre nætter af dit liV for måske at redde andres? Misssionen blandt Hjemløse driver nødherberget på Nørrebro hver torsdag nat fra januar til marts. Vi søger frivillige, som vil give en hånd med. En vagt går fra kl. 22.30 til 08. Som frivillig møder du kl. 22.30, sætter kaffe og suppe over og forbereder natten. Kl. 23 åbnes dørene for de hjemløse, som måske får en kort snak, mens de får varmen og gør sig klar til natten. Omkring midnat går de hjemløse til ro, og de frivillige kan få en lur, læse en bog eller se fjernsyn i et tilstødende lokale. Kl. 7.00 vækkes de sovende, og de får morgenmad og mulighed for et bad, inden de ca. kl. 8.00 bliver lukket ud på gaden igen, og nødherberget gøres klar til at indtage sin normale funktion som social café. Du kan melde dig til en eller flere vagter i perioden. Der er altid tre på vagt sammen. Vi forventer af dig, at du er mødestabil, omsorgsfuld og fordomsfri. Du skal helst tale en smule engelsk. Kontakt Missionen blandt Hjemløse på 3616 1113 eller jor@hjemlos.dk. Hvis du ikke kan torsdag nat, men gerne vil hjælpe, sætter vi dig gerne i kontakt med en af de andre organisationer bag nødherberget.

Ingen ude i kulden Foreningen Natnød, som står bag nødherberget, får i år en håndsrækning fra to politikere. Folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil og medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Anne Vang (begge S), har oprettet en hjemmeside, hvor de samler penge ind til natherberget. - Vi synes det er både vanvittigt og fuldstændig uacceptabelt, at Danmark efterlader forhutlede mennesker på gaden til at dø. Ude i kulden, siger de to og lover, at de vil lægge pres på regeringen for at ændre lovgivningen.

- Værestederne skal have mulighed for at hjælpe de østeuropæiske hjemløse og handlede kvinder. Men indtil regeringen giver efter for det pres, må vi skride til handling, så mennesker ikke dør på gaden. Læs mere på www.ingenudenikulden.dk

Hjemløs nr. 2 2009

15


Foto: larS Møller / ScanPix

Mændenes hjem 100 år I marts 2009 fylder Mændenes Hjem 100 år. I et århundrede har herberget ligget i ”orkanens øje” på Vesterbro, og behovet for Mændenes Hjem er stadig stort. Samtidig har Mændenes Hjem 50-års jubilæum i bygningen på Lille Istedgade 2. De mange år har sat deres præg på bygningen, og især er badeværelserne, som er fra starten af 70´erne, er efterhånden meget nedslidte. Derfor vil Missionen blandt Hjemløse gerne fejre jubilæet ved at kunne tilbyde beboerne på Mændenes Hjem nye og tidssvarende badefaciliteter. Vi har sendt ansøgninger til fonde og puljer, og vi håber, at det vil lykkes at skaffe penge til tre flotte nye badeværelser.

Det er også muligt at støtte badeværelsesprojektet på konto 5371-0319660. Spørgsmål kan rettes til forstander Robert Olsen på Mændenes Hjem, tlf. 3324 3904 eller til kommunikationschef Jacob Ørum hos Missionen blandt Hjemløse, tlf. 3616 1113. I anledning af jubilæet kommer de to næste numre af Hjemløs til at handle om Mændenes Hjems historie, nutid og fremtid. Det næste ”almindelige” nummer af Hjemløs udkommer derfor først til juni. - jor

bosted for unge åbner igen Efter en lang ombygning åbner tilbuddet for unge hjemløse, Rådmandsgade 60, igen midt i december. - Vi er nu så langt, at de første beboere kan fejre jul i Rådmandsgade 60, siger Anders Sørensen, som er formand for partnerskabet bag tilbuddet. - Det har været en lang proces, men nu er lokalerne endelig i en stand, hvor de understøtter det sociale arbejde og de unges egne aktiviteter. I løbet af foråret 2010 holder vi officiel indvielse. Det skal beboerne selv være med til at stå for.

16

Hjemløs nr. 4 2009

Rådmandsgade 60 drives af Missionen blandt Hjemløse og Askovgården. Ombygningen er støttet af Københavns Kommune, OAK Foundation og FOGfonden og omfatter fuld istandsættelse med bl.a. nye køkkener og toiletter. På længere sigt er der også planer om at købe minibus, så beboerne kan komme rundt til aktiviteter forskellige steder i byen. Læs mere på www.hjemlos.dk - jor


KOrT NYT De Rodløse Fotograf Helga Theilgaard har lavet fotoudstillingen ”De Rodløse” med rå og upolerede billeder af hjemløse. Formålet med udstillingen er at sætte fokus på hjemløses liv og levevilkår og dermed mindske afstanden mellem os som mennesker. Når man går igennem byen, slår man ofte øjnene ned ved mødet med en hjemløs. Vil han tigge? Er det uhøfligt at kigge på ham i hans udsatte situation? Med fotoudstillingen bliver det muligt at stoppe op, kigge nærmere og måske få et glimt af mennesket lige bag fotografens emne. At se mennesket lige foran os.

Missionen blandt Hjemløse indgår som partner i projektet ”De Rodløse”. Udstillingen bliver vist på Kgs. Nytorv i København fra slutningen af januar og senere i Odense, Århus og Aalborg. Sammen med udstillingen kommer der også en fotobog. Læs mere på www.helgatheilgaard.dk og www.rodloese.dk - jor

Ingen plan for vaccine til hjemløse

Endnu flere sættes på gaden

Mange hjemløse er i risikogruppen for at blive rigtig syge og dø på gaden af Influenza A (H1N1), fordi deres sundhedstilstand ofte er ringere end gennemsnittets. Sundhedsstyrelsen erkender, at hjemløse kan få brug for at blive H1N1-vaccineret, men har ikke lavet nogen særlig plan for, hvordan de hjemløse skal have vaccinen. Det er op til den enkelte selv at gå til lægen og blive vaccineret, men ofte er det svært for en hjemløs at søge lægehjælp på eget initiativ. Rådet for Socialt Udsatte taler i øjeblikket med Københavns Kommune om, hvordan man bedst muligt når ud til de hjemløse.

Flere end nogensinde sættes ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale husleje. Boligselskaber melder om 30-40 procent over niveauet fra sidste år, hvor regeringen ellers gav kommunerne nye redskaber til at hjælpe lejere, der var plaget af gæld. I hele 2008 satte et af landets største boligselskaber, KAB, 277 familier på gaden. Efter de første 10 måneder af 2009 har KAB sat 288 familier på gaden. - Det er dybt bekymrende og en ulyksagelig samfundsudvikling. Hver gang, vi er nødt til at sætte en familie på gaden, er det en tragedie. Men når lejerne ikke kan betale, er vi desværre nødt til det, siger Gert Nielsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening. Tal fra Domstolsstyrelsen bekræfter, at flere og flere danskere bliver sat på gaden. I første halvår af 2009 blev 11.246 sat ud af deres private hjem mod 20.622 for hele sidste år. Antallet af udsættelser er steget voldsomt de seneste år. Ifølge SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er 25 pct. af dem, der sættes på gaden, stadig hjemløse 12 måneder senere.

Kilde: Avisen.dk

- kap

Kilde: Ritzau

- jor

Hjemløs nr. 4 2009

17


KOrT NYT Skæbnefællesskaber ”Min drøm er bare at have det rigtig godt og at have ro i hovedet. Og så flytter jeg sammen med Jens. Ham skal jeg giftes med. Jeg har ellers aldrig tænkt, at jeg skulle giftes, men det skal jeg.” Lone er vokset op i et hjem med tomme ølflasker og fyldte askebægre, og både hun og hendes tre søskende fik misbrugsproblemer. I dag lever hun med det faste fortsæt, at hendes tre børn skal have det bedre, end hun selv har haft det. Lone er en af de fem personer, der fortæller sin historie i bogen ”På den anden side”. De er vokset op uden af kende hinanden, men de har et skæbnefællesskab. Alle har været udsat for svigt og krænkelser, da de var børn, og alle har måttet betale med kaotiske liv, i perioder som hjemløse, hvor de har boet på Blå Kors Pensionat i Tåstrup. I dag er de alle på vej mod en lysere og bedre tilværelse. Jette Hvidtfeldt og Henrik Appel Esbensen. På den anden side – beretninger fra virkeligheden. 199, 95 kr. Udkom på Forlaget Sohn den 4. december. - kap

Stor søgning til julehjælp Mange danske familier er så økonomisk trængte, at de ikke kan få julen til at hænge sammen uden at få en julehjælpspakke. Og søgningen til hjælpen er stigende, lyder det samstemmende fra flere af de humanitære organisationer, der deler julehjælp ud til svært stillede familier i Danmark. ASF-Dansk Folkehjælp hjalp sidste år 430 familier eller enlige forsørgere med en julehjælpepakke. I år havde 800 familier søgt om hjælp 10 dage før ansøgningsfristens udløb. Også Frelsens Hær, som sidste år gav julehjælp til omkring 6.000 familier, mærker det stigende pres på deres kontorer rundt om i landet. - Det her er tegn på, at en grim ulighed er ved at bide sig fast i samfundet. Julehjælpskrisen skyldes nedsatte sociale ydelser fra regeringen, loft på kontanthjælp og den begrænsede varighed af sygedagpenge, siger Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen (S) til Kristeligt Dagblad. Kilde: Avisen.dk

- kap

18

Hjemløs nr. 4 2009

Europæisk fattigdomsår 2010 EU har besluttet, at 2010 er Europæisk År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse. Danmark offentliggjorde i november sit aktivitetsprogram i den anledning. Programmet har bredt fokus på de faktorer, der har betydning for social udstødelse: Beskæftigelse, sundhed, uddannelse, integration og det sociale område. Frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner og kommuner kan også byde ind med og søge om penge til aktiviteter i løbet af 2010. Læs mere på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside www.ism.dk - kap


her finder du Missionen blandt hjemløse Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113

Missionen blandt HjemProjekt Offside løse kommer gerne ud og Prinsesse Charlottes Gade 28 holder foredrag om hjem2200 København N løshed og socialt udsatte Tlf. 3535 7344 mv. Kontakt sekretariatet www.projektoffside.dk på 3616 1113.

Foto: ScanPix

Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk

www.hjemlos.dk

Kollektdag første søndag efter helligtrekonger Missionen blandt Hjemløse har kollektdag første søndag efter helligtrekonger søndag den 10. januar 2010. Vi håber, at mange menigheder vil betænke vores sociale og diakonale arbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt udsatte mennesker. Kollekt modtages med tak på girokonto 900-1859. På www.hjemlos.dk findes forslag til en kort tekst til oplæsning i forbindelse med kollekten.

Helligtrekonger (den 6. januar) markerer julens afslutning. Det var den dag, kongerne endelig nåede frem til Jesusbarnet.

Støtte til Missionen blandt hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst opnå fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er blevet nemmere at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Hjemløs nr. 4 2009

19


Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby POST DANMARK Magasinpost UMM ID-nr: 42676

hjælp os at hjælpe Julen er for de fleste af os en tid med vores kære. En tid i familiens skød, hvor vi nyder fællesskabet og samværet med dem, vi holder af. Som hjemløs er man ofte alene i julen. Selvom man måske ikke er sulten og på gaden, sætter julen ekstra fokus på, at man ikke har familie eller netværk. Derfor kan julen godt være en trist tid for mange.Vi er glade for, at så mange restauranter, caféer og organisationer i løbet af december byder på julemiddag for hjemløse, så ingen er sultne i julen. Men det er lige så vigtigt at huske, at alle har behov for at være sammen med nogen. Behov for at høre til et sted. Det forsøger medarbejderne på Missionen blandt Hjemløses herberger og væresteder at hjælpe med både sommer og vinter. Det ligeværdige møde mellem mennesker kommer måske allermest synligt til udtryk i det frivillige arbejde. Jeg vil gerne sige en særlig tak til alle de frivillige besøgsog netværksvenner samt frivillige i nødherberget for østeuropæiske hjemløse. Jeres hjælp bidrager til, at nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark føler sig mindre udenfor. Det har stor betydning.

Jeg vil også gerne takke alle de bidragsydere, som gennem små og store bidrag har støttet vores arbejde i 2009. Én har valgt at donere hele sin udbetaling af Særlig Pension, andre har bidraget med tøj, mad eller et fast månedligt pengebidrag. Både for det praktiske arbejde, for beboere, brugere, frivillige og ansatte er disse bidrag af enorm betydning. Det varmede også utroligt, da Sydhavn Sogn i anledning af branden på Kollegiet sendte besked om, at de tænkte på beboerne og ville lade kirkens næste kollekt gå til de ramte beboere. Ikke alle ønsker tak for deres bidrag eller indsats. Nogle bidrager endda anonymt til hjemløsearbejdet. Men alligevel vil vi gerne sige tak. Jeres støtte betyder mere, end I aner. Med ønsket om en glædelig jul. Hanne Thomsen Formand, Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

7

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.

Kroner

Øre

.

.

Betalingsdato

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2008.11 DB 485-26428

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

.

.

Øre

,


Hjemløs 4 - 2009