Gerhard er død, men hans tanker lever Gerhard Stidsen er d. 18. maj 2009 afgået ved døden Af Hanne Thomsen, Missionen blandt Hjemløse & Arne Jacobsen, Kollegiet Gl. Køge Landevej
Gerhard Stidsen tiltrådte 1. januar 1962 som forstander for Mændenes Hjem og leder af Missionen blandt Hjemløse. Fra 1962-73 var han forstander for Mændenes Hjem og derefter forstander på Kollegiet Gl. Køge Landevej indtil 1989
I Gerhard Stidsens næsten 30 år som ”hjemløse-aktivist” var han en person, der formåede at sætte sine fingeraftryk og en person, der var på forkant med udviklingen af værdier, som i dag er blevet mere udbredte og anerkendte, i hvert fald her i kongeriget. Gerhard var ikke uddannet indenfor det sociale område. Han var oprindeligt møbelsnedker, men som aktiv kristen gled dette arbejde i baggrunden allerede i de yngre år, og han blev i stedet leder af sømandshjemmet i Rødvig på Stevns. I en alder af 35 år blev Gerhard i 1962 hentet (i dag hedder det headhuntet) til Mændenes Hjem som forstander. Gerhard havde på det tidspunkt næppe forestillet sig, at han skulle være forstander for et sted som Mændenes Hjem, midt i orkanens øje i det allerede dengang socialt set mest udfordrende kvarter i København. I de tidlige 60ere herskede der med nutidens øjne nærmest middelalderlige tilstande på de fleste hjemløseinstitutioner. De hjemløse var der ikke mange, der regnede med. De skulle helst holdes fra gaden, og så skulle de i øvrigt fortrænges fra bedsteborgernes bevidsthed. Der skulle ikke arbejdes for synliggørelse; mottoet var, ”den, der lever stille, lever bedst”. I dag er mottoet vel nærmest at ”den, der lever stille, bliver overset og dør”. Gerhard fortæller selv i en artikel i Hjemløs fra 2003, hvordan en medarbejder i Københavns Kommune forklarede, hvorfor Kommunen ikke i de tidlige 1960ere ville godkende opførelse af herberger med enkeltsengsværelser. Forklaringen var, at ”tre mænd aldrig kan enes om noget”. Underforstået at man betragtede alle hjemløse som potentielle kriminelle.
14
Hjemløs nr. 2 2009
Det er også i dag en fin balancegang både at kunne sætte temaer omkring hjemløse på dagsordenen, og at kunne bevare et nuanceret billede af hjemløse som ”rigtige mennesker” med håb og forestillinger som alle vi andre. Denne balancegang med udgangspunkt i det kristne menneskesyn – og specielt i beretningen om den barmhjertige samaritaner – formåede Gerhard at fastholde i sit arbejde. Gerhard ydede en utrolig arbejdsindsats både som forstander på Mændenes Hjem og på flere organisatoriske planer. Han var sekretær i Missionen blandt Hjemløse, og holdt op til 60 foredrag rundt omkring i landet hvert år samtidig med, at han var aktiv i de udvalg, der på landsplan arbejdede for at få moderniseret og udviklet området. På trods af de mange opgaver forfaldt Gerhards aldrig til overfladiskhed. Han var med i enhver detalje i institutionens dagligdag, og han bestræbte sig på i sit arbejde at opbygge et personligt forhold til hver enkelt hjemløs. Med udgangspunkt i arbejdet på Mændenes Hjem videreudviklede Gerhard sine tanker omkring hjemløsearbejdet, og efter et stort benarbejde fik han en aftale i stand med Københavns Kommune, så Missionen blandt Hjemløse i 1973 kunne overtage det økonomisk fallerede ”Københavns Ungdoms og Arbejderkollegium” på Gammel Køge Landevej. Kollegiet skulle fungere som hjemløseboform under et nyt værdisæt, hvor beboerne kunne have en mere værdig tilværelse end på de øvrige hjemløsetilbud. Det ville vel hedde empowerment i dag, men mødte modstand både fra Socialstyrelsens daværende ”konsulenthold”, Stidsens egne medarbejdere og endda fra de hjemløse selv. Stidsens værdisæt gav årsag til mange klager over, at de øvrige beboere (aldrig den utilfredse selv) nu kunne have gæster på værelset, spille musik etc. Gerhard Stidsen har sat sig spor, lokalt, hvor han har været tovholder, og i hele den måde, vi i dag ser på hjemløshed i Danmark. Vi vil savne Gerhard. Æret være hans minde!