Issuu on Google+

Hjemløs Oktober • 2/2008

Psykiatri Psykisk syge strander på herbergerne side 3 Offside - et lyspunkt på Nørrebro side 8 Recovery - med håbet i centrum side 10

Hjemløs nr. 2 2008

1


Foto: karen pedersen

De mest udsatte

Af Robert Olsen forstander Mændenes Hjem

Psykisk syge bor ikke længere på store institutioner; de bor i boligområder blandt alle andre og skal skabe sig et ”normalt” liv med familie, arbejde, fritidsaktiviteter osv. Men integrationen af psykisk syge i samfundet er ikke lykkedes for alle. For en sårbar gruppe blandt de psykisk syge har ”frisætningen” fra institutionerne betydet, at de i stedet for at få mulighed for at realisere et eget liv er havnet i desintegration med hjemløshed, misbrug og kriminalitet som følge. Antallet af psykisk syge hjemløse er højt, og mange er ubehandlede for deres psykiske lidelse. Flere psykisk syge får også misbrugsproblemer. Kriminaliteten blandt psykisk syge stiger, og fængsels­personalets organisationer melder om flere psykisk syge indsatte. Psykisk syge er en sårbar gruppe blandt de hjemløse. Sårbarheden gør det svært for dem at klare sig ikke blot i hjemløsemiljøerne, men også i det øvrige samfund med dets snævre rammer for ud­foldelse og opfattelse af normalitet. Mange psykisk syge hjemløse oplever at være udenfor; deres ander­ledeshed gør dem meget synlige og derfor Psykiatrien bliver nedpriori­ ekstremt udsatte i det offentlige rum. teret, for at regionerne ­ Psykiatrien er ikke prioritet. Pengene pumpes kan opfylde de løfter, ind i hospitalssektoren, men ikke til psykiatrisk regeringen har givet på behandling. Regeringens fokus har været på den fx kræftbehandlingen. somatiske behandling; på at få behandlings­ garantier på de mest prestigefyldte områder, fx kræftbehandlingen. Psykiatrien bliver nedpriori­ teret, for at regionerne kan opfylde de løfter, regeringen har givet på fx kræftbehandlingen. Der er heller ikke ressourcer til at skabe de bomuligheder og tiltag, som er nødvendige, for at ­psykisk syge kan blive integreret på en tilfredsstillende måde i de lokale boligområder. De fleste psykisk syge hjemløse er i en eller anden form for kontakt med de sociale myndigheder eller psykiatriske afdelinger. Her ligger muligheder for intervention og for derigennem at forebygge hjemløshed. De konkrete forebyggende løsninger kan fx være tidlig og vedholdende indsats i eget hjem og mere fleksible psykiatriske afdelinger med et helhedssyn på mennesket. Løsningen må ikke ligge i at skabe nye institutioner for psykisk syge, eller at psykisk syge havner i andre institutioner, fx i herberger og fængsler. Robert Olsen er medforfatter til bogen Socialpsykiatri, der udkommer på Akademisk Forlag i november.

Hjemløs

18. årg. nr. 2, 2008

2

Missionen blandt Hjemløse Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Hjemløs nr. 2 2008

Redaktion: Jacob Ørum (ansvar) Karen Pedersen (DJ) Forsidefoto: BAM / Mikkel Østergaard Design og tryk: Datagraf A/S

Oplag: 3.200 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 3-4 gange om året. Abonnement er gratis - kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker i hoved­ stadsområdet.


Hver tredje af de hjemløse, der flytter ind på herbergerne, er også psykisk syg.

Psykisk syge hjemløse strander på herbergerne Mange hjemløse er ikke ”bare” hjemløse, som mangler et sted at bo. De er også psykisk syge. Ofte havner de på forsorgshjem og herberger, fordi der ikke er andre tilbud til dem.

Af Karen Pedersen, journalist • Foto: Daniel Greniman

Per er hjemløs og bor på forsorgshjem et sted i Danmark. Han er også psykotisk i perioder og har et heftigt hashmis­ brug, der gør, at han tit kommer i karambolage med de an­ dre beboere. Medarbejderne har svært ved at håndtere Pers situation og vil gerne hjælpe ham videre – men hvorhen? Næsten hver tredje hjemløse på landets herberger og forsorgshjem (boformer) for hjemløse har også en ­psykisk sygdom. Det viser en rapport fra SFI, Det Nationale Forsknings­center for Velfærd, fra sidste år. Ofte havner psykisk syge hjemløse på boformerne, fordi der ikke er andre tilbud. Men boformerne er ikke beregnet til dem, og personalet her er ikke uddannet til at tage sig

af de svære problemer, der ofte følger med det at have en sindslidelse. - Det er en svær problemstilling. Det er oftest dem, der ikke har fået en diagnose, svingdørsbeboerne, som er ­sværest at håndtere og skaber mest uro. De beboere, der har en diagnose, går det som regel bedre med, fordi de får m ­ edicin og er inde i et behandlingsforløb, siger ­Thomas Søndberg, landsformand for Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark. Han understreger, at problemet med psykisk syge misbrugere er mest massivt i hovedstaden og de store byer.


Fylder på forsorgshjemmene Problemet med psykisk syge på herberger er ikke nyt. Nog­ le havner her, fordi de bliver smidt ud af deres lejlighed. Nogle kommer fra gaden, eller fordi de bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital – eller selv forlader hospitalet – uden at have et sted at bo. - Der har altid været psykisk syge på forsorgshjemmene. For 20 år tilbage blev folk også udskrevet til gaden. Men jeg oplever, at problemet er vokset stille og roligt, siger Arne Jakobsen, forstander for Kollegiet på Gl. Køge Lande­ vej under Missionen blandt Hjemløse. Eller i hvert fald fylder det mere, uddyber han. - Måske fordi vi som medarbejdere er blevet dygtigere til at se det. Også fordi der bliver stillet større krav til os. ­Samfundet har mål og ambitioner for den enkelte. ­I dag skal alle have handleplaner, tidligere fik man bare et ­værelse, hvor man passede sig selv. Robert Olsen, forstander på Missionens andet bosted, Mændenes Hjem på Vesterbro i København, er enig. De psykisk syge fylder i hverdagen, og problemet er kom­ plekst, påpeger han. - At hver tredje er psykisk syg passer meget godt med det, vi oplever. Og ofte griber problemerne ind i hinanden. Mange af de psykisk syge hjemløse, vi møder i det op­ søgende arbejde og på herberget, er også misbrugere. Brandslukning Netop den gruppe med både psykisk sygdom og misbrug, såkaldte dobbeltdiagnoser, falder ofte ”mellem to stole”, siger Thomas Søndberg fra boformernes landsorganisation: - De, der kommer på boformerne, er de mest udsatte, som ofte har svære problemer, tit både psykisk sygdom og misbrug. Det kan være svært at sige, hvad der kom først: Er det misbruget, som udløser sygdommen, eller omvendt. De bliver let kastebold i systemet, og så strander de ofte hos os. Det er en megasvær opgave, som let bliver brandslukning. Og det kræver et højt fagligt beredskab. Hjemløse-boformerne er generelt blevet bedre til at tage sig af de psykisk syge hjemløse. Men de kan blive endnu dygtigere, mener Thomas Søndberg: - Vi kan blive bedre til at dokumentere de forandringer, der sker, når brugerne er på boformerne. Hvordan går det, hvis de kommer i medicinsk behandling eller får stillet en diagnose? Og bedre til at lære af det. På den måde kan vi også øge kvaliteten af vores tilbud. Det største problem er, at boformerne ofte ikke har nogen steder at sende beboerne videre til. - Vi er gode til at afklare og udrede beboernes problemer. Men ofte er der brug for så specielle tilbud, at de ikke findes, eller også er der utrolig lang ventetid. Så opstår der et vacuum.

4

Hjemløs nr. 2 2008

Vi kan jo ikke bare smide folk på gaden, og så strander de hos os, siger Thomas Søndberg.

Det er ikke vores opgave at be­ handle, men der mangler steder at henvise til. Der må de gode viljer stå sammen. Arne Jakobsen, Kollegiet Gl. Køge Landevej

Arne Jakobsen efterlyser også flere specialiserede tilbud: - Det er ikke optimalt, at psykisk syge bor på boformer for hjemløse mellem alle andre. Men det er det apparat, vi har. Det er ikke vores opgave at behandle, men der mangler steder at henvise til. Der må de gode viljer stå sammen. Der er brug for steder, som både tager sig af det ene og det andet problem. Flere tilbud, hvor man tænker helheds­ orienteret. Og så er der behov for mere samarbejde mellem boformerne og distriktspsykiatrien.

Kommunerne skal være mere opsøgende Det er kommunerne, der skal henvise til og give tilbud om Psykisk syge hjemløse SFI kortlagde i 2007 hjemløsheden i Danmark. Kortlægningen viste, at • Der er 5.253 hjemløse i Danmark (i optællingsugen). • 30 pct. af dem har en psykisk sygdom • 69 pct. har et misbrug af alkohol og/eller stoffer • For 22 pct. er psykisk sygdom en væsentlig årsag til, at de er blevet hjemløse • 2.269 opholder sig på forsorgshjem, herberger og natvarmestuer • 3 ud af 5 befinder sig i hovedstadsområdet Kilde: Hjemløshed i Danmark 2007. SFI, ­Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Psykiatriske sengepladser • Antallet af sengepladser på de psykiatriske ho­ spitaler er skåret meget ned i de seneste godt 20 år. Fra 16.000 midt i 80´erne til ca. 3400 sengepladser i dag. • Antallet af indlæggelser har stort set været uforandret i samme periode. Det vil sige, at patienterne i dag er indlagt i kortere tid. Kilde: Danmarks Statistik


Sundhedsarbejdere på gaden Flere steder i landet er social- og sundhedsarbejderne allerede rykket ud på gaden.

Københavns Kommune har fx etableret et opsøgende sund­ hedsteam, der opsøger de mest udsatte hjemløse. Et tilbud, som Kollegiet på Gl. Køge Landevej er glade for. - Det gør vi meget brug af. Der går ikke en uge, hvor vi ikke er i kontakt med sundhedsteamet. Før havde vi kun den praktiserende læge eller indlæggelse på røde ­papirer (tvangsindlæggelse, red.), når det var alvorligt. ­Med sundhedsteamet har vi fået flere strenge at spille på, siger forstander Arne Jakobsen. Mændenes Hjem laver også selv opsøgende arbejde og kommer i kontakt med mange psykisk syge hjem­ løse ad den vej. Medarbejderne arbejder sammen med distrikts­psykiatrien om at hjælpe videre til de rette bo- og behandlings­tilbud. Mændenes Hjem har også et mindre bofællesskab beregnet til hjemløse, som både er psykisk syge og har et misbrug.

Fra hospital til bocenter Sengepladserne på de psykiatriske hospitaler er skåret voldsomt ned. I stedet er der etableret flere socialpsykiatriske bocentre. Men de er ikke tidssvarende, lyder kritikken. Fra 16.000 til 3400. Antallet af sengepladser på de psykia­ triske hospitaler er faldet drastisk i de seneste godt 20 år. Ofte får de nedlagte sengepladser ”skylden” for, at mange psykisk syge havner på forsorgshjemmene. Men helt så simpelt forholder det sig ikke, mener Merete Nordentoft, psykiater og overlæge på Bispebjerg Hospital. - Det handler ikke bare om, at der er nedlagt senge­ pladser. Jeg er faktisk ikke så sikker på, at problemet (med psykisk syge på forsorgshjemmene, red.) er blevet værre i nyere tid. Samtidig med, at der er nedlagt senge­pladser, er der oprettet bocentre, hvor mange psykisk syge bor. - Jeg oplever sjældent, at vi udskriver folk til gaden. Men jeg ved godt, at nogle havner på forsorgshjem, og det er utilfredsstillende. Det er ikke en god måde at bo på. Det kan vi gøre bedre – fx ved at have et opsøgende team, der følger med. Erfaringer viser, at det hjælper at tilbyde en bolig og et opsøgende team, som hjælper til i boligen, siger Merete Nordentoft.

Foto: Thomas Nielsen/Scanpix

bolig og behandling til hjemløse. I samarbejde med region­ erne, som har ansvaret for de psykiatriske hospitaler. Og psykisk syge hjemløse er ikke for godt stillet, indrømmer Tove Larsen, formand for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg. - Der er blevet nedlagt mange sengepladser. I stedet har vi fået distriktspsykiatrien, men der hører de hjemløse psykisk syge ikke til. De er lidt i et tomrum. Der er ikke så mange tilbud, hvor de også kan bo, siger hun og fortsætter: - Hvis det skal blive bedre, må vi have et tættere samar­ bejde og mere opsøgende arbejde. Det er vigtigt, at kom­ munernes sundhedspersonale er opsøgende og kommer folk i møde, der hvor de er – blandt andet på forsorgshjem­ mene. Og så er der brug for mere faguddannet personale. Det er et generelt problem, at der er mangel på psykiatere.

folk bliver udskrevet, eller selv forlader de psykiatriske afdelinger, uden at have et sted at bo. - Så sent som her til morgen, stod vi med en kvinde, som var udskrevet til gaden. Hun var psykotisk, og det gav en del konflikter med de andre beboere, for­tæller forstander Robert Olsen. - Vi kan ikke se bort fra, at det har konsekvenser, at der er nedlagt mange tusinde sengepladser. Godt nok er der er opret­ tet bocentre for psykisk syge, men det rejser en anden diskus­ sion – om kvaliteten af de steder, siger han. - Mange af bocentrene er ombyggede psykiatriske hospitaler eller plejehjem, som stadig ”lugter langt væk af institution” – med lange gange osv. Det er nogle forfærdelige signaler vi sen­ der, når vi lader unge psykisk syge flytte ind på sådan et sted: ”Værsgo, nu parkerer vi dig her resten af dit liv.” Både fagfolk og de pårørendes organisationer har råbt op om det, for at gøre politikerne er opmærksomme på det. Her er der virkelig brug for at gøre noget.

Så er du parkeret På Mændenes Hjem oplever medarbejderne jævnligt, at Hjemløs nr. 2 2008

5


Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

- Der er lang vej, før psykisk sygdom holder op med at være belagt med tabu, siger Özlem Sara Cekic, socialordfører for SF.

Psykisk sygdom

- svært at snakke om, svært at finde penge til En af de mest aktive politikere i debatten om forholdene for psykisk syge er Özlem Sara Cekic. Hun er tidligere sygeplejerske i psykiatrien og nu socialordfører for SF. Vi har mødt hende på Christiansborg til en snak om de udfordringer, psykiatrien står over for. Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

Du har sagt, at politikerne ikke prioriterer psykisk syge, fordi der ”ikke er stemmer i dem”. Hvorfor tror du det er sådan? - En undersøgelse fra landsforeningen Bedre Psykiatri viser, at 34 pct. af danskerne opfatter sig som pårørende til en psykisk syg. Det må jo også gælde for os i Folketinget, så man skulle tro, der ville være større forståelse. Når personer som Poul Nyrup eller Mogens Lykketoft står frem og fortæller om at være pårørende, rykker det me­ get ved holdningerne både i befolkningen og på Christians­ borg. Men der er lang vej, før psykisk sygdom holder op med at være tabubelagt. Samtidig er psykisk syge ikke ”resultatsikre patienter” – det er ikke til at vide, om en behandling virker. Derfor passer psykisk sygdom ikke ind i den effektivitetsstyring og måle- og tælle-tankegang, som sygehusvæsenet og så meget andet styres efter i disse år. 6

Hjemløs nr. 2 2008

Hvorfor tror, du psykisk sygdom er tabubelagt? - Jeg tror, det hænger sammen med skyld og skam. Jeg er selv pårørende og ved, at patienterne ofte er meget bange for omgivelsernes reaktion. Med psykiske sygdomme er der en tendens til, at man leder efter skyld. Det er hårdt nok i forvejen at være på­ rørende til en, som er syg, og det bliver ekstra svært at kapere, hvis man føler, at omgivelserne stiller spørgsmål til en som forælder eller ægtefælle. Derfor siger pårørende det ofte ikke højt. Det samme tabu gælder ikke for somatiske sygdomme (legemlige sygdomme, red.). Et andet element er, at psykisk syge ikke selv slår i bor­ det, men ofte lukker sig inde med sygdommen. Hvad er dine egne oplevelser som sygeplejerske i psykiatrien? - Tre ud af fire psykiatriske sengepladser er nedlagt over de


sidste ca. 20 år. Aftalen var, at der samtidig skulle op­rettes flere socialpsykiatriske tilbud – det skete bare ikke med samme hastighed, som pladserne nedlagdes. Sengene på psykiatriske afdelinger belægges i dag efter, hvem som sidst har været psykotisk. Jeg har været vidne til, at overlægen måtte udskrive en patient til ingenting. Det var 36 timer siden, han havde været psykotisk, men pladsen måtte overlades til en, som var psykotisk for 24 timer siden. De patienter kan ikke i længden holde næsen oven vande, og nogle ender faktisk med at blive hjemløse. Der er mange ”svingdørspatienter” i sygehusvæsenet. Mange bliver sendt hjem uden at være klar til det og uden ordent­ lig støtte derhjemme. Når distrikts­psykiatrien lukker kl. 15 og de opsøgende psykoseteam kl. 18, har de ingen steder at vende sig.

Hvad med de mange psykisk syge, som ikke bliver indlagt? - Jeg oplever, at midtergruppen bliver større. Det er bl.a. folk med angst eller tvangshandlinger, men som ikke har psykoser. De ender ofte på førtidspension, fordi de mangler behandlingstilbud. Det rummelige arbejdsmarked har aldrig eksisteret for psykisk syge, som det gør for mennesker med fysiske handi­cap. Vi er berøringsangst, og mange tror, at hvis man er psykisk syg, så er man også kriminel, eller at en psykisk syg kollega er skrøbelig som glas. I øjeblikket er der ingen mentorordninger, og der mangler formidling af viden, så arbejdspladserne kan lære at rumme psykisk syge. Vi mangler en ordentlig arbejds­ markedsindsats for denne gruppe. ”Alle i arbejde” er næsten blevet tidens mantra. Men hvad med dem, der er for syge til at arbejde? - Det er enormt vigtigt, at psykisk syge får mulighed for selv at blive klar til at komme videre. Hvis det går for stærkt, op­lever de nederlag og risikerer at blive endnu sygere. Derfor mener jeg også, at forslaget om, at psykisk syge, som er på førtidspension, skal have revurderet pensionen efter tre år (forslag stillet af regeringen og støttet af Det Radikale Venstre, red.) er helt ude i hampen. Loven giver allerede i dag mulighed for en pause i førtidspensionen, mens man finder ud af, om man er klar til et arbejde. Det er hårdt at komme på førtidspension. Man skal igennem et uendeligt antal jobprøvninger mv. Med en treårs-frist hængende over hovedet vil mange psykisk syge blive tvunget til at spille mere syge, end de er, for at undgå at skulle igennem hele møllen en gang til. Jeg støtter i stedet det forslag, som er stillet af Danske Handicaporganisationer, om en rehabiliteringsydelse, indtil der sker en afklaring af den syges tilstand. Det vil i

det mindste give en økonomisk stabilitet; økonomien er et stort problem for mange. Endelig skal vi blive bedre til at hjælpe dem, som er i ”gråzonen”. Det vil sige dem, som er for syge til at ar­ bejde, men for raske til at få førtidspension. Det er en stor gruppe, der desværre ofte er mål for nedskæringer, fordi den ikke er politisk stærk.

Hvordan kan forholdene for psykisk syge blive bedre? - Fordi psykisk syge ikke er en politisk stærk gruppe, er det vigtigt, at organisationer som Missionen blandt Hjemløse ­fungerer som talerør for dem. I skal råbe op og være de ud­ sattes stemme. I skal også være bedre til at bruge medierne, for I har en fantastisk sag og masser af konkrete personlige historier. Medierne giver magt, men ansvaret er i sidste ende politisk. Her skal man være klar over, at politikerne ikke ved ret meget om psykisk sygdom. Det er også en af grundene til, at området efter min mening diskrimineres økonomisk. Hvor de somatiske sygdomme er på Finansloven, hen­vises psykiske sygdomme til satspuljeforhandlingerne, uden at der kommer ret meget ud af det. Det kunne man ikke forestille sig om kræftbehandlingen.

Psykisk sygdom ... Psykisk sygdom er mere udbredt, end man sæd­ vanligvis tror. Mindst 200.000 danskere lider til enhver tid af depression, mindst 200.000 af angst og 200.000 af misbrug. Omkring 40.000 er ramt af svære psykoser og ca. 50.000 lider af demens. Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. ... koster dyrt Psykiske lidelser koster samfundet dyrt. De samlede direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med psykiske lidelser er beregnet til ca. 30 milliar­ der kr. Det er langt mere end nogen anden sygdom. Alligevel kniber det med at skaffe penge på Finans­ loven til psykiatrien. Regioner og amter har flere gange krævet flere penge til behandling af angst, depression, tvangstanker, udgående behandling til skizofrene mv. Men kravene er for det meste blevet ekspederet videre til Folketingets satspuljeforhand­ linger, uden den store effekt. Endnu er der heller ikke behandlingsgaranti for psykisk syge, ligesom der er for nogle fysiske sygdomme. Kilde: Psykiatrifonden og Dagens Medicin 6. juni 2008.

Hjemløs nr. 2 2008

7


Offside

- et lyspunkt i hverdagen Projekt Offside er et populært være- og aktivitetssted for psykisk syge. Men fordi Københavns Kommune skal spare, er stedet truet af lukning. Missionen blandt Hjemløse arbejder nu sammen med Offside om at bevare værestedet i en ny organisation.

Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse • Foto: Projekt Offside

- Offside er mit netværk i det daglige. Selvom jeg bor i en stor andelsforening, er det tit svært at lære folk at kende. Sådan er det ikke her. Vi laver og oplever en masse sam­ men. Alt fra pileflet og juledekorationer til fælles udflugter til Louisiana og Arken, hvor jeg efterhånden har lært en masse om kunst. Sådan siger Bodil, som kommer i Cafe Offside næsten hver dag. Offside er et tilbud til mennesker med sindsli­ delse. Ud over cafeen på Nørrebro har Offside et gartneri, som ligger i Sengeløse syd for København. Bodil hørte om Projekt Offside, da hun var indlagt på psykiatrisk afdeling for ti år siden, og hun er kommet her lige siden. - Da jeg kom ud fra afdelingen, var jeg flere gange forbi, men turde ikke helt gå indenfor. En dag tog jeg mod til mig og fandt ud af, at det ikke er så unormalt at være unor­ mal. I Offside mødte jeg mange andre i samme situation. Jeg følte mig accepteret med det samme og fandt tryghed og gode venner, fortæller hun. Bodil deltager bl.a. i Offsides syværksted og computer­ undervisning, hun strikker ivrigt og tager med på udflugter. Hun har lige været på hygiejnekursus, så hun kan hjælpe til i køkkenet et par gange om ugen. Desuden er hun Offsides uofficielle fotograf.

Offside på forkant Det sidste år har Bodil også været særdeles aktiv i kampen for at bevare Offside. Socialforvaltningen i Københavns Kommune skal spare 60 mio. kroner i 2009, og som en del af spareforslaget har 8

Hjemløs nr. 2 2008

forvaltningen foreslået at opsige driftsaftalen med Offside. Det er brugere og medarbejdere naturligvis kede af. Og i Missionen blandt Hjemløse synes vi også, at det er en forkert beslutning. Offside indeholder utrolig meget godt, og langt de fleste af brugerne har ikke andre steder at gå hen. Det er mennesker, som hverken har tilknytning til ud­ dannelse, arbejde eller almindelige fritidstilbud. I Offside får de mulighed for at bruge deres personlige ressourcer, udvikle nye færdigheder og indgå i sociale netværk. Projekt Offside arbejder løbende sammen med Missio­ nen blandt Hjemløse. Blandt andet holder vi sammen hver uge korsang i Offsides lokaler. Derfor kender vi Projekt

Projekt Offside Offside er et tilbud til socialt udsatte, 90 pct af brugerne er mennesker med en sindslidelse. Der er ca. 100 brugere om måneden. I caféen på Nørrebro kan man købe et billigt måltid mad og deltage i forskellige aktiviteter. En del af brugerne arbejder som frivillige i caféen og i køkkenet. Andre er aktive i det økologiske gartneri. Hver morgen bliver de hentet på Nørrebro i Offsi­ des lille bus og kørt til Sengeløse. Mange af afgrøderne fra gartneriet bruges i caféen.

· ·· · ·

Læs mere på www.projektoffside.dk


foto: Offside

Offside fejrede 20 års fødselsdag i september. Her er der fest i ­gartneriet.

Offside og ved, at der er et meget velfungerende bruger­ demokrati, hvor mange er med til at foreslå og organisere aktiviteterne. Anerkendelse og tanken om recovery (at det er muligt at komme sig efter en psykisk sygdom) har været grundlag for Offsides aktiviteter siden starten i 1988. Netop deltagelse og demokrati er sammen med recovery hovedpunkter i Københavns Kommunes nye psykiatriplan fra sommeren 2008 og kommunens brugerpolitik fra april. Så Offside er på mange måder på forkant med den faglige udvikling og burde være et populært projekt på rådhuset.

Missionen og Offside går sammen For at bevare Projekt Offside har Missionen blandt Hjem­ løse og Offside sammen præcenteret kommunen for et forslag om, at Offside fremover bliver en del af Missionen

blandt Hjemløse. Det vil betyde, at kommunen kan spare nogle penge på administrationen i Offside. Og det vil betyde, at Offside og Missionens nuværende væresteder, Pegasus og Amadeus i Københavns sydvestkvarter, kan udvikle fælles aktiviteter, inspirere og lære af hinanden. Fx er det tanken, at flere væresteder skal kunne bruge Offsides gartneri. Og i Missionen blandt Hjemløse kan vi lære af Offsides brugerdemokrati. Heldigvis møder vi stor forståelse for behovet for at bevare Offside, både i forvaltningen og blandt politikere. I det netop indgåede budgetforlig ser det ud til, at Offside bevares. Men intet er helt sikkert, før budgettet er endelig vedtaget medio oktober. Vi krydser fingre for, at det lykkes at bevare Offside – og for at en engageret gruppe af bru­ gere, frivillige og medarbejdere om kort tid bliver en del af Missionen blandt Hjemløse.

Poul Nyrup i brechen for Offside Brugerne i Offside har kæmpet hårdt for at bevare deres sted. Da Bodil (tv i billedet) i sommer læste i avisen, at Poul Nyrup Rasmussen ville arbejde for psykisk syge, når han stopper i Europa-Parlamentet, skrev hun et brev til ham og forklarede, at Offside var i fare for at blive sparet bort. En måned senere kom Poul Nyrup på besøg i værestedet for at møde bru­ gere og medarbejdere. Efter besøget har Poul Nyrup sammen med Offside og Missionen blandt Hjemløse skrevet under på et brev til de københavnske politikere om, hvorfor det vil være en forkert beslutning at lukke Offside.

Hjemløs nr. 2 2008

9


Recovery:

Med håbet i centrum

Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

Foto: Nana reimers/Scanpix

En gang psykisk syg – altid psykisk syg. Sådan var det en­ gang. I dag viser forskning, at en sindslidelse ikke behøver at være kronisk, men at det er muligt at ”komme sig” efter en alvorlig psykisk sygdom. Deraf begrebet recovery. Recovery er ikke en teori, metode eller behandlingsform. Det er en måde at forstå sygdom og helbredelsesproces. Forskning på området viser, at en række faktorer er centrale i forhold til at understøtte og fremme menneskers proces med at komme sig fra en sindslidelse. Det drejer sig både om faktorer hos personen selv, faktorer i omgivelserne og om samspillet mellem personen og omgivelserne. Det handler fx om meningsfuldt arbejde, egen indsats, sociale relationer, hurtig hjælp og støtte i sygdomsperioder. Om at blive set som et menneske med mange forskellige facetter, talenter og muligheder. Og at holde fast i håbet og perspek­ tivet om, at det er muligt at komme sig.

10

Hjemløs nr. 2 2008

Håbet om et bedre liv Håbet er centralt for recovery. Den norske psykolog Arnhild Lauveng er aktuel med bogen ­”I morgen var jeg altid en løve”, der handler om hendes eget liv som psykisk syg. Som 17-årig blev hun erklæret uhelbredeligt skizofren og tilbragte de næste ti år af sit liv på psykiatriske afdelinger. I dag er hun rask og arbejder som psykolog. Om håbets betydning for sin egen helbredelse siger Arn­ hild Lauveng (i et interview i Politiken den 9. september): ”Undervejs var der mange der sagde til mig, at de ikke ville give mig ”falsk” håb. Men den logik har jeg aldrig forstået. Skulle det virkelig være farligere med falsk håb end med ”falsk håbløshed”? (…) bare der er en kvart promilles chance for at blive rask, så er det da der, man skal fokusere. Håb er enormt vigtigt. Hvorfor i alverden skulle jeg arbejde hårdt for noget, som på forhånd bliver anset for umuligt?” Arnhild Lauveng mener, at psykiatrien kan behandle folk meget bedre. I stedet for at fokusere på alt det, psykisk syge ikke kan, skal man se det som en udfordring at lære patienterne det, de har allersværest ved, mener hun: ”Vi skal lære at gøre op med negativitet og stigmatisering, som gør psykisk syge endnu sygere. Vi skal gøre op med håbløs­ heden. Der er ingen, som ville byde en kræft- eller hjerte­ patient de samme vilkår, som vi byder psykisk syge. Der er


Det er muligt at komme sig – og komme videre efter en alvorlig psykisk sygdom. Recovery hedder begrebet, der har bredt sig i arbejdet med psykisk syge.

ingen, der ville drømme om at tage håbet fra dem.” At Arnhild selv blev rask tilskriver hun flere ting: Støtte fra familien, sin egen stædighed, og møder med professio­ nelle, som viste hende tillid og troede på hende.

Recovery i praksis Recovery-tankegangen er efterhånden udbredt herhjemme. I 2001 opfordrede Folketinget til, at psykiatrien arbejder recovery-orienteret. Store dele af socialpsykiatrien har taget mulighederne i recovery til sig. Behandlingspsykiatien har været lidt mere skeptisk. Århus Kommune er formentlig den kommune, som er længst fremme med recovery. Hele kommunens psy­ kosociale indsats er recovery-orienteret. Kommunen har etableret ”Huset for recovery og inklusion” og har lavet en såkaldt masterplan for arbejdet. Man arbejder med otte hovedpunkter, som giver at godt billede af, hvad recoveryorientering betyder: • At styrke brugernes indflydelse på alle niveauer (empowerment) • At støtte brugerne til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier • At støtte brugerne og de nære pårørende til at bevare kontakt • At støtte brugerne og de nære pårørende til at genopbygge brudte kontakter • At give brugerne adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare et job • At give brugerne adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at blive ligeværdige medborgere • At brugerne oplever sammenhæng og kontinuitet i alle indsatser • At brugerne mødes af kompetente medarbejdere, der arbejder med udgangspunkt i vidensbaserede metoder og processer. Brugerindflydelse En af vejene til recovery er at sikre psykiatribrugere indflydelse og adgang til at komme til orde igennem et velfungerende bruger- og beboerdemokrati. Her er Dan­ mark faktisk et foregangsland. Vi har lang tradition for brugerinddragelse både blandt hjemløse, der har deres egen

landsorganisation SAND, og blandt psykiatribrugere, der er organiseret i landsforeningen LAP. Samtidig har en række sociale væresteder som bl.a. Pro­ jekt Offside (se artiklen side 8, red.) gennem mange år haft velfungerende brugerdemokratier, hvor brugerne er med til at planlægge og udvikle værestedets aktiviteter og rammer.

Netværk til et bedre liv Støtte fra netværk og pårørende er de vigtigste faktorer for succesfuld recovery, viser undersøgelser. Mange mennesker med en sindslidende har et spinkelt eller slet ikke noget netværk. Psykisk syge er ofte socialt ­isolerede, hvilket har stor betydning for deres følelses­ mæssige velvære. Her har de socialpsykiatriske væresteder og bosteder en vigtig opgave, fordi de ofte kan fungere som en form for kompensation for brugernes manglende netværk. Det er ekstra vigtigt, at disse steder tænker i recovery-orientering og støtter brugerne i at fastholde deres eksisterende netværk og opbygge nye kontakter. Ligeledes er det vigtigt at indrette uddannelses- og ar­ bejdspladser, som kan rumme flere af de bedst fungerende mennesker med sindslidelser. Væk med tabuerne Endelig er det vigtigt at arbejde for at fjerne de tabuer, der omgiver sindslidelser. En af grundene til, at psykisk syge ofte bliver isoleret, er, at omgivelserne er meget i tvivl om, hvordan de skal håndtere kontakten. Mange tror, at psykisk syge skal omgås som var de skabt af porcelæn. Derfor kan det være svært at finde plads på arbejdsmarkedet eller i personlige netværk. Både syge, pårørende og kolleger oplever dette problem som stort og efterlyser mere oplysning om psykisk sygdom generelt. Her er det værd at nævne, at der er gode erfaringer med oplysning særlig målrettet børn og unge. Børns møde med mennesker, der er kommet videre efter en sindslidelse, har betydet, at deres syn på psykisk syge bliver langt mere positivt og mindre fordømmende.

Hjemløs nr. 2 2008

11


D an n i e t h . o g Ra s m us fo r an M æ n d en es Hjem

På ”fixeruten”

Brobyggerne fra Mændenes Hjem

Der er langt fra Somalia eller Pakistan til Vesterbro. Brobyggerne fra ­Mændenes Hjem arbejder på gaden med udsatte stofmisbrugere med ­anden etnisk baggrund. Mange af dem er kørt ud på et sidespor i forhold til det ­danske hjælpesystem.

Af Karen Pedersen, journalist • Foto: Karen Pedersen

Bagsiden af Hovedbanegården. Også kaldet pillebørsen. På fortovet langs den grå mur skifter stoffer og penge hænder dagen igennem. Misbrugere sælger deres metadon, og ældre damer deres nervemedicin. Aftagerne er (lejligheds)misbrugere, der ikke skilter med misbruget som mange andre her i kvarteret. Vi er i Reventlowsgade i København. Her i området mel­ lem Hovedbanen og Mændenes Hjem i Lille Istedgade arbejder Rasmus Koberg Christiansen og Dannie Hansen. De er ansat i Mændenes Hjems Brobyggerprojekt, der er et tilbud til ”kaotiske stofmisbrugere med anden etnisk bag­ grund end dansk”. En gruppe, der er blevet mere og mere synlige i gadebilledet i de senere år. Rasmus og Dannie har base i et lille interimistisk lokale i kælderen under Hovedbanen, men tilbringer det meste af tiden på gaden. De skal være der, når folk har brug for dem. Brobyggernes arbejde er – som navnet siger – at 12

Hjemløs nr. 2 2008

bygge bro mellem misbrugerne og de sociale tilbud. At yde hjælp i en kaotisk hverdag, hvor stofferne har taget magten. Det kan handle om hjælp til bolig, til møder med kommu­ nen, til medicin eller behandling – kontakt til ”systemet” i det hele taget. For mange misbrugere er den ringe eller ikke eksisterende.

3 overdoser på 4 dage Den første, der melder sig på mobilen her til morgen, er en samarbejdspartner fra Øresundsambulatoriet. Det er en del af Sankt Hans Hospital, der tager sig af ambulant behand­ ling af stofmisbrugere, som også er psykisk syge. Opringningen handler om Naem, en gammel kending, som bliver psykotisk, når han er på kokain. Han har en behandlingsdom og var derfor indlagt på Sankt Hans. Nu er han udskrevet – tilsyneladende til gaden. - I torsdags mødte vi ham pludselig på gaden. Han


M in d esten en

p å H a lmto r ve t

I sn ak p å ga d en fortalte, at han havde det godt. En halv time efter lå han nede på Maria Kirkeplads med en OD (overdosis, red.). Dem har han haft tre af siden i torsdags, fortæller Rasmus og tager sig til hovedet. Brobyggernes arbejde er nu at få fat i sagsbehandleren i kommunen og forsøge at få Naem indstillet til det socialpsy­ kiatriske bofællesskab på Mændenes Hjem. Han er skrevet op på et herberg, men her er ikke plads før om et halvt år.

Kender ikke koderne Naem kommer fra Pakistan, men har boet i Danmark i mange år. Han har været dansk gift og har børn. Som mange andre indvandrere har han haft en kiosk. Det var vist nok i bag­lokalet her, han begyndte at eksperimentere med stoffer. Da konen skred, havnede Naem på gaden. Rasmus og Dannie mødte ham første gang på Mændenes Hjem, hvor de begge har arbejdet i flere år. Ligesom de fleste misbrugere har Naem mange proble­ mer, der griber ind i hinanden, og ikke særlig god kontakt til det sociale system. De udenlandske stofmisbrugere har ofte svært ved at tage imod hjælp og svært ved at forstå tilbuddene. Rasmus: - Danskerne kan ”koderne”. De har ikke lavet andet hele livet end at snakke pædagoger og sagsbehandlere efter munden, det er de etniske stofmisbrugere ekstremt dårlige til. Dannie: - Ofte kan systemet heller ikke læse deres ”ko­ der”. Der brobygger vi også. Vi er tit med til møder for at være med til at ”afkode” samtalerne. Parallelsamfund for de svageste Halmtorvet. Fancy cafeer på rad. Mondænt at se på, men stadig tilholdssted for mange narkomaner. Her foregår mange hash-handler.

Henne ved den lille mindesten for døde stofmisbrugere, hænger nogle stykker fra gaden ud på bænken. Rasmus og Dannie stopper og slår en sludder af. Området her er lidt en ”mellemvare” mellem det ”bløde” pillemisbrugsmiljø ved Hovedbanen og det hårde stofmiljø længere nede, omkring Mændenes Hjem. De hårde stofmisbrugere er for det meste på kokain og heroin. Kokainen gør, at de ofte er speedede og somme tider vågne i flere dage i træk. Nogle bliver psykotiske. Det kræver mange penge, 2-3000 kr. om dagen, at holde fixet ved lige. ­Pengene skaffer de ved kriminalitet, så mange ryger ud og ind ad fængslerne. Næsten alle misbrugerne er på kontanthjælp og hører til i matchgruppe 5. Det vil sige, at jobcentrene ikke skønner de kan komme i aktivering. Men hver tredje måned skal de møde op til en samtale. En samtale, som ofte ikke bliver til noget. Misbrugerne udebliver ofte, gang på gang. Med det resultat, at kommunen til sidst stopper kontanthjælpen, og nogle gange kræver, at misbrugeren skal gå i behandling for at få den ”åbnet” igen. Det har alvorlige konsekvenser, påpeger brobyggerne. For det første skal misbrugerne så skaffe endnu flere penge ved kriminalitet. For det andet ryger de på gaden. Mange får nemlig automatisk trukket penge til husleje fra kontant­ hjælpen. Det samme gælder penge til mad. Rasmus: - Når man stopper kontanthjælpen, kapper man hele livlinen til normalsamfundet. Vi skal væk fra det sanktioneringshelvede. Det hjælper ikke at sige: ”Hvis du ikke gør sådan og sådan” – for det GØR de ikke. I stedet kører vi folk ud på et sidespor og laver et parallelsamfund for de allerdårligste.

Risifrutti med urin Hjælpesystemet bliver nødt til i højere grad at tage højde Hjemløs nr. 2 2008

13


for stofmisbrugernes kaotiske liv og møde dem på deres beting­elser på gaden, mener brobyggerne. Dannie: - Rådgivningscentrene kunne fx være mere opsøgende. Der er de rigtig gode på Øresundsambulatoriet. Hvis brugerne ikke kommer til dem (og får deres medicin, red.), så cykler de ud. De gør et stort arbejde. En specialenhed til at tage sig af de mest udsatte i matchgruppe 5, er et andet forslag. Dannie: - Det er vigtigt, at de i hvert fald ikke mister forsørgelsesgrundlaget. Og de skal mødes af mennesker, der er uddannet til at tage sig af dem. Mange jobafklaringer er i dag lagt ud til private aktører, som ikke har erfaringer overhovedet med de her mennesker. Rasmus: - Mange af dem kommer aldrig i arbejde og bliver gode lønmodtagere. Mange burde på pension, men de formår ikke at stille op til det, der skal til (for at blive afklaret til førtidspension, red.): gå til lægeundersøgelser, komme i afklaringsforløb … De er for dårlige til at klare de krav, vi ellers stiller til de dårligste borgere! - Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvor dårlige de egentlig er. De snyder ad h … til. Godt med barbersprit og en pæn jakke på, inden de skal til samtale. Men hjemme på værelset på herberget svæver bananfluerne rundt om ti tomme bøtter risifrutti (risdessert, red.) med urin i.

Kæphest: døgnbehandling Få af de udenlandske stofmisbrugere kommer i døgn­ behandling for deres misbrug. Også her kunne man med fordel tænke anderledes, mener brobyggerne. Rasmus: - Hele det danske hjælpe- og behandlingssystem handler meget om at arbejde med sig selv og sine følelser osv. Det er vores brugere ofte meget dårlige til. Nogle behand­ lingssteder er heldigvis begyndt at slække lidt på det.

b a g h ave ” ” I kke i m in 14

Hjemløs nr. 2 2008

Brobyggerprojektet • Brobyggerprojektet har udspring i Mændenes Hjem • Der er to medarbejdere i projektet • Projektet henvender sig til hårdt belastede stofmisbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. • Brobyggerne er i kontakt med ca. 110 af de anslåede 200 misbrugere i målgruppen. • Projektet forsøger at bygge bro mellem gaden og de sociale tilbud, der er til målgruppen. • Brobyggerprojektet løber i tre år (2007-2009) og finansieres af Indenrigsministeriets Vester­ bropulje. Læs mere på www.maendeneshjem.dk

- Vi skal også have slukket for den der ”båndoptager”: ”Du skal ikke gå i behandling for andres skyld, men for dig selv”. Dannie: - Man kunne godt være mere ”large” med at sende folk i døgnbehandling. Det vigtigste er ikke, hvorfor de kommer i behandling, men at de kommer af sted og får prøvet det. Om det så er for deres mors eller børns skyld. Rasmus: - Det er en af vores kæpheste! Det kan godt være, at det ikke lykkes i første hug – det gør det jo heller ikke for mange danskere – men misbrugerne skal introdu­ ceres til det. Vide, hvad det handler om, når de står sam­ men med de andre nede på Maria Kirkeplads og snakken går. – Døgnbehandling er selvfølgelig ikke løsningen for alle, men det er én blandt mange muligheder.

Ikke i min baghave Abel Cathrinesgade. Tomme andelslejligheder med til salg-skilte. Høje hegn og pigtråd ind til de steder, hvor der bor nogen. Her oser af ”ikke i min baghave”. Rundt om hjørnet sidder en ung fyr på en trappe, han snakker med et par betjente. ”Hvad laver du Hissam? Vi er på Mændenes Hjem, hvis du får brug for hjælp”, råber Rasmus over gaden. Rasmus: - Vi fatter ikke, at der ikke for længst er etableret fixerum (hvor stofmisbrugere kan tage deres stoffer under hygiejniske forhold, red.). Beboerne her i området er meget trætte af situationen. Forståeligt nok. Det er blandt andet derfor, vi er sat i søen. Desværre kan folk ikke rigtig se, at der sker noget. Når en misbruger forsvinder fra gaden, kommer en ny til. Dannie: - Mange af de nye stofmisbrugere, der kommer til, har anden etnisk baggrund. Det er en stor udfordring, hvordan vi integrerer dem i hjælpesystemet, og indretter sy­ stemet til dem. – Det er også noget af det, vi råber op om! Navnene på stofmisbrugerne er opdigtede


siden sidst

af Jacob Ørum

Foto: Karen Pedersen

Hjemløsedag på Rådhuspladsen

Foto: Kollegiet

Fra Hjemløsedagen sidste år: Skuespilleren Anne Marie Helger lagde vej forbi. Hun var i festskrud syet af hjemløseavisen Hus Forbi.

Beboere fra Kollegiet i arbejdspraktik Fra august til december 2008 holder konsulentvirksom­ heden Refleks et såkaldt afklaringsforløb for beboere på Kollegiet Gl. Køge Landevej. De beboere, som er parat til det, får tilbud om at komme i arbejdspraktik i en virksomhed. I august var fire beboere i praktik på Kavli A/S, der ligger i Hvidovre og bl.a. producerer saftevand, soya og kulør til sovs. Kavli er ejet af Kavli-fonden, som bl.a. støtter sociale projekter. De er derfor særligt indstillede på at åbne dørene og tag imod beboerne, som for nogens vedkom­ mende har været uden for arbejdsmarkedet i næsten ti år, og som ofte har udfordringer med alkoholmisbrug. Foreløbig har projektet været en succes. En beboer er blevet fastansat i fleksjob i Kavli, mens to efter praktik­ ken er blevet tilknyttet et vikarbureau.

Igen i år er der Hjemløsedag på Rådhuspladsen i København den 17. oktober. Hjemløsedagen holdes på FN’s internationale fattigdomsdag og sætter fokus på hjemløse og deres forhold. Der bliver musik og boder med mad og information. Desuden ud­deles årets hjemløsepris. Mange organi­ sationer og projekter for hjemløse og socialt udsatte deltager, så pladsen er fuld af boder og mennesker.

Årsrapport fra Rådet for Socialt Udsatte Den 15. august præsenterede Rådet for Socialt Udsatte deres årsrapport ved en pressekonference på Mændenes Hjem. En af konklusionerne i rapporten er, at socialt ud­ sattes helbredssituation er alarmerende ringe. Den er ikke blot meget ringere end for normalbefolkningen, det står også værre til, end det gjorde i 2005. Samtidig kritiserer Rådet, at kvalitetsreformen helt glemmer de udsatte, men alene fokuserer på velfærden for de brede grupper. Se mere på www.udsatte.dk

Nyt Frivilligråd Velfærdsminister Karen Jespersen har udpeget et nyt Frivilligråd til at fortsætte, hvor Rådet for Frivilligt ­Socialt Arbejde slap i foråret. Rådet skal rådgive vel­ færdsministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Formand for Frivilligrådet er Susanne Larsen, ad­ ministrerende direktør i SAS Danmark og bl.a. ambas­ sadør for ASF-Dansk Folkehjælp og bestyrelsesmedlem i CARE Danmark. Læs mere på www.frivilligraadet.dk. Hjemløs nr. 2 2008

15


Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby ID-nr: 47375

Returneres ved varig adresseændring

En LAP fra grøftekanten Af Steen Moestrup LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere • Foto: Carsten Kreutzmann

[ KOMMENTAR ]

Grøftekanten er et godt sted at finde sin føde eller et tilskud til den. Hvis ikke det var fordi, verden forurener den med sit massive behov for travlhed og stress. Hurtige biler og mennesker, der farer af sted, fordi de skal nå et eller andet, ikke særligt væsentligt. Bilosen sætter også sine begrænsninger for, at man kan bruge grøftekanten som grøntsagsbed. Mange steder kan man dog finde grønne urter: mælke­ bøtter, brændenælder, vejbred, skvalderkål m.fl. Tygget rå giver de en masse vitaminer og mineraler, og faktisk indeholder de også en ret god kombination af plantefedt, kulhydrater og protein. Ikke mindst giver de én energi til at komme videre i tilværelsen. Psykisk sygdom eller psykiske ubalancer, som jeg fore­ trækker at kalde det, kan være en årsag til, at man ender som hjemløs, eller ligefrem foretrækker at være hjemløs. Psykisk sygdom handler meget om stress af den ene el­ ler anden karakter, både indre stress på grund af forkert ernæring og ydre stress. Ofte handler det om at få krav og

 sykisk sygdom handler meget P om stress af den ene eller anden karakter. ønsker afstemt og finde den vej rundt i samfundet, som passer til en. Et kaotisk indre er ofte det første tegn på, at man er ude af balance. Det betyder ofte, at man ikke magter at holde et hjem. Der opstår let uvenskab, konflikter med eller angst for naboerne. Overblikket over økonomien går fløjten. Hjemmet er ikke længere en base, hvor man føler sig tryg. Er der kaos i ens omgivelser, bliver der let endnu mere kaos i ens indre. En del vælger selv at blive hjemløse, fordi det faktisk bedre matcher deres behov for altid at have nogle menne­ sker at snakke med, frem for at sidde alene i en lejlighed.

Andre fordi det er en enkel livsform, hvor dagen og vejen helt naturligt fastholder én i nuet. Vejen kan også være stedet, hvor man nemt slipper væk fra de nære relationer, som giver en problemer i hverdagen, fordi man ikke lige er som de andre. Der mangler i den grad alternative boformer for men­ nesker, der er anderledes, eller bare ikke føler, det er rigtigt at bo under former, som er typiske i det danske samfund. I København kniber det netop nu med at finde bygge­ grunde til boliger for psykiatribrugere; selvom pengene til projekterne er bevilget. Det burde være nemmere i dag at finde egnede grunde, for borgerne er generelt blevet mere tolerante over for psy­ kisk syge. Det oplevede vi, da vi i LAP var på bustur rundt i landet og besøgte en lang række større byer. Vi gik rundt med løbesedler og talte med folk. 80 pct., oplevede vi, tog positivt imod os, når vi fortalte, at vi var psykiatribrugere. Og mennesker ligesom alle andre, der blot i perioder havde særlige behov. Det kunne fx være særlig kost.


Hjemløs 2 - 2008