Issuu on Google+

Februar  2011  

SKIFERIE TOP 7

Det skal du opleve på skiferien!

Over  hvad  du  skal  lave  i  din  ferie   hvis  du  ikke  skal  på  skiferie!  

Bliv    

Bloddoner  

Månedens Singler  

Dobbelt  op  på  lækkerbiksner  denne  gang!  

+

ANMELDELSER  /  SJOVE  CITATER  /  FRIDAS  KLUMME  /     GALLA  /  EVALUERING/  STUDIETURE/  &  MEGET  MERE    


Forsidefoto: Mathias Gregersen & Kasper Lyngsie 3.z 


I N D H O L D   INTERVIEWS   7  

Foie  Gras  &  Lektielæsning  

22  

Fredagsbarcrewet    

 

 

 

ARTIKLER  

11

4  

3.G  –  Hvor  er  I?  

9    

Evaluering?  Delvist  enig  

10    

HG  –  Et  borgerligt  gymnasium?  

11  

Giv  blod  og  bliv  glad!  

16  

Galla  –  set  indefra  

26  

Skiferie  –  Les  Arcs  

  SJOV,  FIS  &  BALLADE    

19

5  

Johnnys  Vinkel  

16  

Gallakåringer  

19  

Berlinerdagbog    

22  

Fridas  klumme  

23    

Månedens  singler  

24  

Kyssemuren  

25  

Top  7  

27  

Studieture  2011  

  ANMELDELSER  

25

12    

Kaspers  Kokkehuer  

13  

Amtsfest  

14  

Skifest  &  Fredagsbar  

17  

Anmeldelse  af  Prindsen  

2  


I N T R O  

 

Cirkus  AT  

REDAKTIONEN  

 

I  år  skrives  endnu  et  kapitel  i  historien  om  AT,  Almen   Studieforberedelse.  En  historie,  der  er  kort,  men  samtidig   omdiskuteret  i  en  grad,  så  nogen  i   Undervisningsministeriet  på  et  tidspunkt  må  have  fået   kaffen  galt  i  halsen.  Indførelsen  af  A-­‐niveau-­‐faget,  AT,   finder  vi  i  2007,  hvor  første  emne  lød  ”Krig,  teknologi  og   medier”,  og  hvor  de  første  tegn  på  modvilje  så  småt   begyndte  at  vise  sig.  Herfra  har  stormen  kun  taget  til  i   styrke,  senest  med  markante  ændringer  for  både   nuværende  og  kommende  3.g’ere.  Rygterne  har  svirret  i   lang  tid,  om  hvorvidt  kravet  om  deltagelse  af  fag  fra  to  af  de   tre  hovedområder  skulle  droppes,  og  det  rygte  er  nu  blevet   bekræftet.  Umiddelbart  en  lettelse  af  opgaven  for  de   kommende  studenter,  men  hvor  meget  hjælper  det,  når   lærerne  stadig  har  holdninger  i  øst  og  vest  om  synopser,  

Journalister  &  Skribenter   Frida  Thorup  Schmidt  2.d   Iben  Christine  Grundtvig  1.c   Johanne  Eeg  Pedersen  1.u   Julie  Elgaard  3.u   Kasper  Lyngsie  3.z   Katrine  Risum  Hansen  3.x   Kim  Mi  Vo  2.u   Mathias  Gregersen  3.z   Melanie  Weische  Eriksen  1.c   Oliver  Morten  Jensen  2.u   Pernille  Kvistgaard  Olesen  3.c   Rikke  Dyrmose  Vad  2.u  

tværfaglighed,  metoder  og  så  videre?  Derudover  har  de  nye  

Sofie  Holm  Schønherr  3.z  

1.g’ere  At  (bemærk  det  lille  t)  på  B-­‐niveau.  Forvirringen  i  

Sofie  Rohde  Andersen  3.x  

Cirkus  AT  er  således  fortsat  konstant,  da  Lectio  på   udleveringsdagen  for  årets  eksaminationsemne  beretter   om  ”At-­‐opgaveudlevering  (3.g)”.  På  B-­‐niveau?  Nej,  vel…   Positivt  er  det  dog  at  se,  at  skolens  Pædagogiske  Udvalg  på  

Trine  Mose  Hansen  3.u  

Fotografer   Luna  Kirstine  Secher  2.u  

falderebet  har  taget  et  glimrende  initiativ  til  at  forsøge  at  

Korrektur  

slå  fast  for  3.g’erne,  hvad  rammerne  for  AT  er.  Om  de  nye  

Oliver  Morten  Jensen  2.u  

fagkombinationer,  fokus  på  progressionsplaner  og  ikke   mindst  studierapporten,  som  indtil  nu  ikke  har  raget   størstedelen  af  eleverne  en  høstblomst,  så  kan  være   behjælpelige  tiltag  i  retning  mod  en  vellykket  eksamen  til   sommer  –  det  må  tiden  vise.   Herfra  er  dommen  imidlertid  klar:  Hvis  AT-­‐kisten  ikke   allerede  er  lagt  i  jorden,  så  har  den  i  år  i  hvert  fald  fået   banket  endnu  et  syvtommersøm  solidt  i  det  tunge,  tunge   låg.         mg  

3  

Layouter   Julie  Elgaard  3.u  

Tegner   Julie  Egelund  Andersen  1.y  


1 2 3

 

L E A K S  

3.g  –  HVOR  ER  I?   3.g’erne  har,  så  længe   gymnasiet  har  stået,  haft   traditionen  om  de  særlige   siddepladser  i  skolens   kantine,  men  der  bliver   slækket  mere  og  mere  på   dette  privilegium.  Er  det  ved   at  uddø?   AF  Kasper  Lyngsie  

Himmelev  Gymnasium  er  med   sin  åbning  i  1980  et   gymnasium  med  en  del  tid  på   bagen,  og  dette  har  da  også  sat   sine  spor.  Her  tænkes  der  ikke   på  fysiske  skader,  men   derimod  på  de  mange   traditioner,  der  er  pålagt   eleverne.  Dette  er  privilegier,   eleverne  har  til  opgave  at   efterleve  for  at  bevare  de   mange  stolte  traditioner.  En  af   de  mest  tydelige  og  stolte   traditioner  på  vores   gymnasium  er   kantineopdelingen.  Kantinen   er  opdelt  i  1.  g’ere,  2.  g’ere,   HF’erne  og  vigtigst  af  alt  er  3.   g’ernes  område.  Uden  for   skolen  går  det  ene  rygte  efter   det  andet  om  forfærdelige  ting   der  er  sket  med  den  lille  blege  

førsteårselev,  som  ikke  har   siden.  Der  var  tomt  i  3.g-­‐ respekteret  3.g’ernes  område.   området  og  fyldt  i  de  andres   3.g’erne  har  altså  altid  gjort   områder.  Nogle  få  dumdristige   meget  ud  af  at  optegne  denne   1.g’ere  bevægede  sig  så  ind  på   grænse,  men  meget  lader  til  at   en  af  siddepladserne  langs   nutidens  3.g’ere  forsømmer   væggen.  Mange  af  de  få   dette  ved  simpelthen  ikke  at   tilstedeværende  3.g’ere  gik  i   være  der.  I  næsten  hvert   oprør,  men  de  måtte  til  sidst   eneste  frikvarter  er  mindst  2   droppe  udsmidningen  på  grund   af  de  lange  borde  ledige  hos   af  meningsløsheden  med  al  den   3.g’erne.  Nogle  3.g’ere  har   spildplads.  Dette  er  et   udtalt,  at  grunden  til  at  de  ikke   klokkeklart  brud  på  gymnasiets   er  i  kantinen  i   stolte  traditioner.   frikvartererne   At  vi  ikke     er,  at  der  er  for   Skal  disse   er  der,   trængt.  Dette   traditioner   skyldes   kunne  skyldes  at   opretholdes,  er  det   primært   s tøjen   f ra   3.g’ernes  område   op  til  eleverne  og  i   ligger  lige  ud  for   alle  menneskerne.   særdeleshed   Der   e r   t it   l idt   f or   den  velbesøgte   3.g’erne.  Skal  den   kantine,  som  har   crowded.  Ellers   gode   et  noget  specielt   fejler  det  skam  intet   kantinestemning   og  kaotisk  kø-­‐ -­‐  Frederik  Tangbæk  3.k   genoptages,  kræver   system.   det  tilstedeværelse,   Forsømmelsen  er  beklagelig,   og  noget  kan  da  også  gøres  for   da  der  er  en  fed  stemning,  de   at  tillokke  de  dovne  i   sjældne  gange  3.g’erne  er   hjemstavnene.  STØJ  om   samlet,  da  man  som  3.g’er  har   fredagen  er  et  godt  eksempel   gået  3  år  sammen  og  derfor   på  dette.  Musikken  lader  til  at   kender  mange  af  hinanden.     tillokke  de  fleste  3.g’ere,  hvilket   Værst  er  det  dog,  hvis  grænsen   bevirker  en  god  og  festlig   overtrædes  af  en  under-­‐age.   kantinestemning.                 Dette  skete  for  nogle  måneder  

Jeg  tror,  at  grunden  til  at  vores  klasse  ikke  gider  sidde  dernede  er,  fordi  der  er   så  trængt  ved  3.g’erne…  og  så  er  det  bare  hyggeligt  at  sidde  i  klasselokalet  og   snakke,  hvor  der  ikke  er  så  meget  larm  

           -­‐  Maja  Hjort  3.y  

Du  ved,  du  er  fra  Himmelev,  når  ...     • Du  omtaler  elever  fra  Amtet  og  Katten  som  “hippier”   • De  eneste  gymnasiefester,  du  kommer  til,  er  Himmelevfesterne   • Størstedelen  af  dem,  du  har  været  sammen  med,  er  fra  Himmelev   • Folk  synes,  du  er  snobbet,  fordi  du  går  på  Himmelev   • Du  synes,  at  The  Voice  stadig  er  in  

4  


3 1 2

V I N K L E N  

l e k n i V s y n n h o J Skolekultur  kræver   vedligeholdelse   På  personaleseminaret  i  Mala-­‐ ga  i  november  2010  blev  for-­‐ skellige  emner  af  strategisk   betydning  for  Himmelev  Gym-­‐ nasium  drøftet.  På  baggrund  af   tilbagemeldingerne  fra  perso-­‐ naleseminaret  har  skolens  le-­‐ delse  med  opbakning  fra  be-­‐ styrelsen  udvalgt  områder,  der   skal  stilles  skarpt  på  i  den   kommende  tid.   Det  område,  der  samler  størst   opmærksomhed  og  samtidig   er  mest  komplekst,  er   spørgsmålet  om,  hvorle-­‐ des  vi  styrker  rammerne   for  undervisningen,  så-­‐ ledes  at  vilkårene  for   elevernes  faglige  og   personlige  udvikling   bliver  optimale.  Det   er  et  udviklingsar-­‐ bejde,  som  ikke  ba-­‐ re  finder  sted  ude  i   klasselokalerne,  

men  starter  mere  overordnet   med  at  arbejde  på  at  fremme   en  fælles  skolekultur,  der  byg-­‐ ger  på  skolens  værdier  og  un-­‐ derstøtter  skolens  vision.   Det  er  jo  ikke  fordi  skolekultu-­‐ ren  er  ikke-­‐eksisterende,  men   der  er  tydeligvis  et  behov  for  at   afstemme  opfattelse  af  og  for-­‐ ventninger  til  skolekulturen,   og  hvordan  den  konkret  kom-­‐ mer  til  udtryk  i  forskellige   sammenhænge.  Det  kan  dreje   sig  om  omgangsformer  i  og   uden  for  undervisningen,  klas-­‐ serumskultur,  aktiv  deltagelse   i  undervisningen  –  herunder   fremmøde  og  opgaveafleve-­‐ ring,  men  skolekultur  handler   også  om  at  skabe  et  fagligt  in-­‐ spirerende  læringsmiljø,  hvor   lærere  og  elever  er  aktive  spil-­‐ lere.   Vi  tager  så  småt  hul  på  skole-­‐ kulturarbejdet  her  i  februar,   hvor  en  arbejdsgruppe  fast-­‐ lægger  rammerne  for  en  pro-­‐ ces,  hvor  det  naturligvis  bliver  

sær-­‐ deles   vigtigt  at   inddrage  jer   elever,  så  I  får  mu-­‐ lighed  for  at  sætte  jeres   præg  på  arbejdet.  Resultaterne   af  den  elevtilfredshedsunder-­‐ søgelse,  som  blev  gennemført  i   oktober  2010,  vil  snart  blive   offentliggjort,  og  vil  blive  ind-­‐ draget  i  skolekulturarbejdet.   På  den  måde  har  rigtig  mange   af  jer  allerede  bidraget,  men   det  bliver  helt  sikkert  nødven-­‐ digt  at  få  uddybet  disse  elev-­‐ tilbagemeldinger  ved  at  invol-­‐ vere  helst  en  del  af  jer  i  det   fortsatte  arbejde  i  de  kom-­‐ mende  måneder.   Selvom  vi  således  sætter  fokus   på  skolekulturen  i  dette  forår,   så  er  jeg  overbevist  om,  at  sko-­‐ lekulturarbejdet  ikke  slutter   her,  men  snarere  er  et  tilbage-­‐ vendende  tema,  vi  skal  se   nærmere  på  med  jævne  mel-­‐ lemrum  i  årene  fremover.  

gsmål r ø p s e m r a v d n a r b Redaktions Er  AT  et  kommunikations-­‐ mæssigt  selvmål?     Nu  er  spørgsmålet  ikke  helt   præcist  formuleret.  Tænkes   der  på  formuleringen  af  årets   eksamensopgave  i  AT  eller   kommunikationen  mellem  de   involverede  lærere  i  et  AT-­‐

5

forløb?  Uanset  om  det  er  det   ene  eller  det  andet  –  eller  må-­‐ ske  noget  helt  tredje  –  så  synes   jeg  ikke,  selvmål  er  en  passen-­‐ de  karakteristik.  Jeg  vil  snare-­‐ re  kalde  det  en  redning  på   målstregen.  Fik  jeg  svaret  på   spørgsmålet  eller  bare  sparket   det  til  hjørne?  


1 2 3

V I N K L E N  

R e d a k t io n e n s b ra n d v a rm e sp ø rg sm å l Mange   elever   tjekker   ikke   informationer  på   Lectio,  andet  end  lektier.   Burde  noget  ikke  ændres?     Jeg  har  indtryk  af,  at  en  del   elever  har  fundet  ud  af,  at   Lectio  kan  anvendes  til  meget   mere  end  at  tjekke  lektier.  For   at  få  de  sidste  med  har  jeg  i   løbet  af  de  seneste  måneder   benyttet  Lectio  til  at  orientere   om  så  væsentlige  forhold  som   vintertrafikken  og  dens  

På ��en  skala  fra  0  –  90,   vil  jeg  vurdere  den   øjeblikkelige  situation   (primo  februar)  på  Himmelev   Gymnasium  til  75.   Det  er  især  vores   orienteringsaften  i  slutningen   af  januar,  som  jeg  er  meget   tilfreds  med.  Det  var  glædeligt,   at  arrangementet  var  så   velbesøgt,  som  tilfældet  var,  og   at  elever  og  ansatte  mødte  så   talstærkt  op  for  i   fællesskab  og  med  stort   engagement  at  vise   skolen  frem  for   kommende   elever  og  deres   forældre.  Det  er   bestemt  ikke  

betydning  for  skoledagens   gennemførelse.  Jeg  håber  på,  at   det  stille  og  roligt  går  op  for   alle,  at  man  får  et informationsmæssigt   efterslæb,  hvis  ikke  man  holder   sig  opdateret  på  Lectio.         Vinterferien  nærmer  sig.   Kommer  vi  til  at  se  dig  på  de   sorte  pister?     Jeg  skal  faktisk  efter  mange  års   pause  på  skiferie  igen  –  og  det   glæder  jeg  mig  meget  til.  Det   bliver  imidlertid  ikke  på  de   sorte  pister,  man  vil  få  mig  se  i  

vinterferien,  men  hold  øje   med  børnebakken  og   varmestugan.     Er  det  blot  et  spørgsmål  om   tid,  før  Johnny  Vinkel  ender   som  look-­‐a-­‐like  til   morgensamling?     Det  skulle  ikke  undre  mig.   Spørgsmålet  er  blot,  om  det  er   muligt  at  finde  en  kendis,  der   til  forveksling  ligner  mig,  og   som  ikke  bliver  fornærmet   over  at  blive  konfronteret   med  den  kendsgerning.

det  værste  udgangspunkt  for   den  skolekulturdebat,  vi  skal   have  her  i  foråret.   Det  trækker  ned,  at  vi  på  trods   af  henstillinger,  advarsler  og   gode  råd  må  konstatere,  at   nogle  (læs:  for  mange)  af  vores   elever  bliver  ved  med  at   forsømme  i  et  omfang,  så  de   bliver  henvist  til  at  aflægge  

prøve  i  alle  fag  og  får  frataget   deres  SU.  Det  er  trist  for  den   enkelte  elev,  der  rammes  af   sanktionen,  men   forsømmelighed  har  også  en   betydning  for  det  arbejde,  der   foregår  ude  i  klasserne,  som   påvirkes  negativt  af  elevernes   manglende  tilstedeværelse.   Heldigvis  er  der  rigtig  mange,   der  passer  deres   skolearbejde   tilfredsstillende  –   det  vil  jeg   vælge  at   glæde  mig   over.  

6


1 2 3

L E A K S  

Foie gras og lektielæsning De  spiser  frølår  og  parterer   gæs  og  så  drikker  de  rødvin   og  demonstrerer.  De  franske   gymnasieelever  lever  et  liv   1600  km  herfra,  men  hvor   anderledes  er  den  franske   ungdom  og  det  franske   gymnasium  fra  det  danske?    

og  opfører  sig  meget  respekt-­‐ fuldt,  når  man  er  i  skole.”  Så   læreren  er,  måske  i  modsæt-­‐ ning  til  Danmark,  en  autori-­‐ tet?  ”Helt  klart.  For  eksempel   siger  man  ikke  læreren  imod,   hvis  han/hun  beder  én  om  at  tie   stille,  man  siger  bare  undskyld   uden  yderligere  diskussion.”      

AF  Iben  Christine  Grundtvig  

Le Lycée

                      Simone Neel Kristensen 17 år. Udvekslingsstuderende.   Skoledagen  starter  typisk  kl.   8.00  og  slutter  mellem  16.00-­‐ 18.00.  Sådan  ser  skoledagen  i   hvert  fald  ud  for  Simone  Neel   Kristensen,  der  nu  på  5.  måned   er  udvekslingsstuderende  i  Vic   le  Comte  i  Midtfrankrig.  Hun   bor  hos  det  unge  par  mademo-­‐ iselle  Geraud  og  monsieur  Mi-­‐ chon,  der  har  budt  hende  vel-­‐ kommen  i  deres  familie.     For  Simone  Kristensen  har  der   været  end  del  forskelle  i  kultu-­‐ ren  at  skulle  vende  sig  til.  Den   franske  skole  adskiller  sig  på   flere  måder  fra  den,  hun  er   vant  til  i  Danmark.  ”I  Frankrig   tiltaler  man  læreren  med  ’De’  

7  

Det  franske  gymnasium  kal-­‐ des  ”Le  Lycée.”  Her  studerer   de  unge,  som  i  Danmark,  i  tre   år.  Det  sidste  år  på  ”Le  Lycée”   afsluttes  med  studentereksa-­‐ men  ”le  baccalaureat”,  som   skal  bestås,  hvis  man  ønsker  at   læse  videre  på  universitetet.     På  ”Le  Lyceé”  går  de  franske   gymnasieelever  typisk  i  skole   ca.  30-­‐35  timer  om  ugen.  Ud-­‐ over  skoletiden  består  meget   af  elevernes  fritid  af  lektielæs-­‐ ning:  Det  kender  Simone  N.   Kristensen  også  til:  ”Der  er   egentlig  ikke  synderligt  mange   opgaveafleveringer;  til  gengæld   er  der  meget  lektielæsning  og   3-­‐4  test  om  ugen.”       Når  man  spørger  Simone  N.   Kristensen,  om  hvorfor  hun   valgte  at  tage  af  sted  på  ud-­‐ veksling  og  ikke  mindst  hvor-­‐ for  det  netop  blev  Frankrig,   hun  valgte,  er  svaret  klart:  ”Jeg   elsker  at  rejse,  det  var  nok  der-­‐ for  det  endte  med  udveksling.   Og  hvorfor  det  blev  Frankrig?  –   Ja  jeg  har  jo  altid  elsket  Frank-­‐ rig,  og  jeg  ville  gerne  lære  kul-­‐ turen  bedre  at  kende.”  Og  Si-­‐ mone  N.  Kristensen  har  da  hel-­‐

ler  ikke  noget  at  fortryde,  for   som  hun  siger,  så  har  Frankrig   alt:  ”  De  varme  store  strande,  de   frodige  landskaber,  vinmarker-­‐ ne,  bjergene  og  sneen.  Derfor   rejser  de  ikke  så  meget.  De  har   alt.”      

De tre m’er Udover  det  fantastiske  sprog,   den  franske  mentalitet  og  na-­‐ turen,  så  har  Frankrig  noget   Danmark  ikke  kan  gøre  helt   ligeså  godt.  Nemlig  det  der  be-­‐ tyder  allermest  for  Simone  Ne-­‐ el  Kristensen;  De  tre  uundvær-­‐ lige  m’er.  Mad,  mode  og  musik.   Frankrig  har  rigeligt  af  det  he-­‐ le.  Paris  er  et  mekka  af  mode,   musik  i  butikker  såvel  som  på   gaderne  og  i  hjemmene,  og  det   vigtigste  af  det  hele:  det,  der   forener  franskmændene  -­‐  ma-­‐ den.  ”Aftensmaden  og  maden  i   det  hele  taget  er  familiens  hol-­‐ depunkt  og  meget  vigtigt”  siger   Simone  N.  Kristensen  og  for-­‐ tæller,  at  hun  da  også  har  prø-­‐ vet  at  partere  gæs  og  lave  foie   gras,  hvortil  hun  tilføjer:  ”Man   tilbereder  maden  sammen,  og   det  er  her  familien  snakker  og   udveksler  oplevelser.”  

 

Det  er  ikke  kun  maden,  der  ad-­‐ skiller  sig  fra  den  danske;  også   i  skolen  findes  en  anden  men-­‐ talitet  blandt  de  studeren-­‐ de.  ”De  er  meget  mere  strikse.   Både  når  det  gælder  lektielæs-­‐ ning  og  deltagelse  i  timerne.”   Selvom  de  studerende  går  me-­‐ get  op  i  deres  uddannelse,  er   skolen  meget  


4 6 5

 

L E A K S   dags.  ”Hernede  bruger  vi  stort   set  ikke  computere.  Skolen  har   godt  nok  et  computerrum,  men   det  bruges  ikke  særlig  tit,  og   man  må  ikke  have  sin  egen  med   i  timerne”  fortæller  Simone  N.   K.  Det  betyder,  at  alle  noter  og   opgaver  skrives  i  hånden.    Hun   fortæller  også,  at  der  ikke  er  så   meget  fokus  på  ekstraunder-­‐ visning,  og  at  der  langt  fra  er   den  samme  hjælp  som  i  Dan-­‐ mark:  ”Der  er  ikke  meget  hjælp   at  hente,  hvis  man  f.eks.  er  ord-­‐ blind.”      

Demonstrationer, strejker... SKRALD Men  hvor  franskmændene  mu-­‐ ligvis  mangler  en  smule  hand-­‐ lekraft,  når  det  kommer  til  de   bogligt  svage,  ja  så  mangler  de   til  gengæld  intet,  når  det   kommer  til  demonstrationsvil-­‐ jen!  Franskmændene  er  kendt   for  ikke  at  være  bange  for  at   smide  arbejdstøjet,  når  der  er   noget,  de  er  utilfredse  med.  Det   seneste  eksempel  er  de  mange   demonstrationer  mod  hævelse   af  pensionsalderen,  der  i  okto-­‐

ber  fyldte  mediebilledet,  både  i   Frankrig  og  herhjemme.  Det   var  noget,  der  berørte  alle   franskmænd.  Simone  Neel  Kri-­‐ stensen  kunne  også  se  sig  selv   indblandet  i  affæren.  ”Jeg  del-­‐ tog  i  en  del  demonstrationer,   både  med  min  familie  og  mine   venner  og  veninder.”  Flere   gymnasier  blev  blokeret,  og   landet  var  plaget  af  store  strej-­‐ ker.  ”Flere  byer  flød  med  skrald,   lærerne  mødte  ikke  op  og  toge-­‐ ne  kørte  kun  sjældent.”  Fortæl-­‐ ler  Simone  N.  Kristensen.   Trods  modstanden  vandt  rege-­‐ ringen.  Pensionsalderen  sæt-­‐ tes  gradvist  op  fra  60  år  til  62   år  i  2018.    

Når alt kommer til alt

Selvfølgelig  er  der  forskel.  I   Frankrig  kysser  de  på  kind,  i   Danmark  giver  vi  hånd.  I   Frankrig  spiser  de  frølår,  i   Danmark  foretrækker  vi  frika-­‐ deller.  Men  selvom  sproget  lig-­‐ ger  langt  fra  det  danske,  og   mentaliteten  er  en  anden,  er   der  da  også  fællestræk  mellem   de  danske  unge  og  de  franske.   Sport,  musik  og  dans  er  vigtige  

Jørn  Wiese  i  2.b:  ”Det  med  Zarah,  det  var  frækt.”   Prior,  2.b:  ”Søren,  har  vi  ikke  snart  fri?   Jeg  har  en  aftale  med  en  tis’kone.”  

Lærer  Elisabeth  i  2.b:  ”Skal  vi  ikke  række  hånden   op  i  timerne  ligesom  på  film?”   Jonas:  ”I  de  film,  jeg  ser,  er  de  alle  sammen  nøgne.”  

Louise  ”Amilie”  (Asmild)  Oddershede  1.c:”Det   er  mega  nice  at  være  i  europa-­‐klassen,  for  så   kommer  man  til  Afrika”.   Indsendt  af  Ditte  Mollerup  og  Camilla  Nordby     1.c  -­‐  nu  de  glade  vindere  af  et  gavekort  til  kanti-­‐ nen  på  50  kr.!  

Frankrig

Beliggenhed:  Det  vestlige  Cen-­‐ traleuropa   Areal:  543.965  kva-­‐ dratkilometer   Befolkningsantal:  Ca.  60  millio-­‐ ner.     Nationaldag:  14.  juli   Kendt  for:  Eiffeltårnet  og  ba-­‐ guettes.  

Morten,  2.b,  i  biologi:  ”Skal  vi  så  vise   vores  klunker  nu?”  

2.b,  Daniella  til  Aldin:  ”Åbn  lige  døren.”   Aldin:  ”Hallo,  ligner  jeg  din  personlige   serberslave  eller  hvad?”  

VINDER-­‐CITAT:  

elementer  i  de  studerendes  fri-­‐ tid,  og  venner  og  fester  fylder   mindst  ligeså  meget  som  i   Danmark,  fortæller  Simone  Ne-­‐ el  Kristensen.  ”At  rejse  som  ud-­‐ vekslingsstuderende  har  jeg  ik-­‐ ke  fortrudt  et  sekund.  Det  er  så   sjovt  at  opleve  en  ny  kultur  og   på  den  måde  kunne  se  anderle-­‐ des  på  den  danske.”  Men  hvil-­‐ ken  kultur  foretrækker   hun?  ”Uf,  den  er  svær.  Jeg  kan   godt  lide  begge  kulturer,  men   jeg  har  ingen  yndlings”  Mødet   med  den  franske  kultur  har  og-­‐ så  betydet  noget  for  Simone   Neel  Kristensens  nationalfølel-­‐ se:”  Samtidig  med  at  jeg  nu  fø-­‐ ler  mig  lidt  fransk,  så  føler  jeg   mig  også  endnu  mere  dansk!”    

Engelsk  i  2.b  med  Elisabeth:  ”Morten,   du  går  sammen  med  Malthe.”   Morten:  ”Jamen,  jeg  vil  gerne  have  en   dreng.”  


1 2 3

L E A K S  

 

Evaluering?  Delvist  enig   Udfyldning  og  gennemgang   er  overstået  på  under  en   lektion,  men  spørgsmålet  er,   om  den  årlige  evaluering  af   undervisningen  har  nogen   mærkbar  effekt  eller  bare   fungerer  som  en   bureaukratisk  hurdle  for   lærerne.  Flere  udelader   sågar  evalueringen,  selvom   skolens  interne  regler   AF  Mathias  Gregersen  3.z  

Alle  elever  har  været  turen   igennem.  Et  stykke  inde  i  hvert   nyt  skoleår  foretages  der   evalueringer  af   undervisningen,  læreren  og   klassestemningen  generelt.   Sagen  er  i  og  for  sig  gammel,   men  det  er  i  virkeligheden  nu,   eleverne  finder  ud  af,  om  deres   afgivne  besvarelser  før  jul  har   ændret  ved  noget.  Det  er  nu,   lærerne  skal  have  tilpasset  sig  i   forhold  til  elevernes   tilbagemeldinger,  hvis  disse   har  været  nogenlunde   realistiske  og  sobre.  At  svarene   ofte  begrænser  sig  til   kategorien  enig/uenig,  giver   omvendt  anledning  til  at  stille   spørgsmålstegn  ved,  om   lærerne  overhovedet  har  noget   at  arbejde  med.       ”Er  stoffet  for  svært?”       Den  typiske  evaluering  består   af  en  række  spørgsmål   omhandlende  elevernes  og   lærernes  indsats  i  timerne,   hvor  der  kan  sættes  flueben   ved  graden  af  tilfredshed.   Kommentarfelterne  bruges   sparsomt,  hvilket  også  fremgår   af  lærernes  efterfølgende  

9  

gennemgang.  Netop   gennemgangen  af  elevernes   svar  burde  være  der,  hvor  der   sker  en  form  for  progression,   men  tendensen  er,  at  det  ikke   bliver  til  meget  mere  end   anerkendende  nik  og  trækken   på  skulderne.     Et  spørgsmål,  der  ofte  ses,  er,   om  stoffet  er  for  svært.   Indirekte  er  spørgsmålet  jo:   Skal  du  gå  her  i  klassen?  For   stoffet  må  nødvendigvis  være   pensum,  og  besvares   spørgsmålet  med  ja,  er  der  jo   ikke  meget  at  gøre  for  læreren,   for  Undervisningsministeriet   ville  nok  se  noget  skævt  til  én,   hvis  pågældende  ikke   gennemgik  pensum  –  sådan  er   loven  jo.  Spørgsmål  som  dette   kommer  man  dermed  ikke   meget  langt  med,  hvis  målet  er   at  forbedre  undervisningen.       To  retninger   Som  kontrast  til  den  grå   evalueringsmasse,  hvor  der   ikke  ses  mange  ændringer  som   resultat,  er  der  to  andre   retninger  at  gå:  At  lave   evalueringen  anderledes  eller   slet  ikke  at  lave  den.  Mulighed   nummer  to  eksisterer  i  og  for   sig  slet  ikke,  da  skolens  interne   regler  foreskriver,  at  lærerne   laver  evalueringer.   ”Vi  har  en  aftale  om,  at  der  skal   gennemføres  en  evaluering  på   alle  hold  inden  udgangen  af   oktober.  Evalueringen  skal   være  anonym,  men  skal  ellers   ikke  følge  en  bestemt   struktur”,  forklarer   rektor  Johnny  Vinkel,   der  samtidig  også  

slår  fast,  at  elever  naturligvis   ikke  kan  få  deres  ønsker   opfyldt  til  fulde,  fordi   bekendtgørelsen  for   undervisningen  skal  følges.   Alligevel  forsømmer  flere   lærere  at  lave  evalueringerne.   Dette  kan  skyldes  to  årsager:   Enten  synes  lærerne,  at  det  er   spild  af  tid,  eller  også  tør  de   ikke  evaluere  af  frygt  for   resultatet.  Begge  tilfælde  er   desværre  kendte  på  Himmelev   Gymnasium.  Man  kan   argumentere  for,  at   evalueringen  er  ligegyldig,  hvis   eleverne  ikke  har  noget  at   indvende  mod  undervisningen,   men  efterspørger  eleverne   ligefrem  en  evaluering,  som   viser  sig  ikke  at  komme  –  så   står  skolen  med  et  problem   grænsende  til  det  skandaløse.   Dette  er  desværre  virkelighed,   og  et  emne  der  bør  tages  til   efterretning  fra  ledelsens  side,   når  det  igen  bliver   evalueringstid  næste  efterår.   Ikke  blot  underminerer  det   elevernes  mulighed  for  at  have   indflydelse  på  undervisningen,   det  er  heller  ikke  en  situation,   nogen  lærer  bør  stå  i.   Hvis  der  ikke  sker  en  form  for   supervision,  der  samler  så   usikre  lærere  op,  så  ændrer   situationen  sig  aldrig  for  den…     à  Forsættes  på  næste  side        

 


1 2 3

   

L E A K S  

Himmelev  Gymnasium  –  Et  borgerligt  gymnasium?   AF  Melanie  Weische  1.c     &  Johanne  Pedersen  1.u  

Det  er  snart  umuligt  at  undgå   at  se  og  høre  noget  om  det   kommende  folketingsvalg.   Hver  gang  vi  tænder  for  tv’et,   er  der  altid  en  kommentar  til   de  seneste  politiske  nyheder.       Selvom  vi  først  lige  er  gået  ind  i   det  nye  år,  og  der  er  masser  af   tid  til  at  få  udskrevet   folketingsvalg,  kan  man   allerede  mærke,  at   valgkampagnen  er  i  gang.   Rygterne  siger,  at  det   kommende  valg  bliver   udskrevet  i  starten  af  april.     I  løbet  af  de  sidste  par  uger,  har   vi  på  HimmeLeaks  foretaget  en   meningsmåling  i  form  af  et   spørgeskema  på  lectio.   Meningsmålingen  handler  om,   hvad  gymnasiets  elever  ville   stemme  ved  det  kommende   folketingsvalg.  Selvom   Socialistisk  Folkeparti  (SF)   normalt  kendetegnes,  som  et   parti  med  unge  som   kernevælgere,  var  det  altså   ikke  dem  som  løb  med  sejren.   Det  viser  sig  faktisk,  at   Himmelev  Gymnasium  med   21,3  %  af  stemmerne  er  et   liberalt  gymnasium.     …  pågældende  person,  og  så     bliver  det  nogle  lange  år  på  et   gymnasium,  hvor  fællesskabet   gerne  skulle  være  i  højsædet.     Evaluering  af  evalueringen   Den  anden  retning,  og  klart   den  som  er  ønskværdig,  er,  at   der  gøres  mere  ud  af   evalueringerne.  Der  findes   eksempler  på  lærere,  der  

Hvad  skal  jeg  egentlig   stemme,  når  det  kommer  til   stykket?     Mange  unge  er  i  dag  i  tvivl  om,   hvad  de  skal  stemme.   Meningsmålingen  viser,  at   16,2  %  ville  stemme  blankt  til   et  folketingsvalg.  Det  er   bemærkelsesværdigt,  at  der  på   et  gymnasium,  er  så  mange   unge,  der  ikke  kan  tage  stilling   til,  hvem  de  ser  som  den   kommende  regering.  Hvad  skal   vi  stille  op  med  dem,  som  står   uafklaret  tilbage?     Der  har  længe  foregået   paneldebatter  med   ungdomspartierne  på  Roskilde   Katedralskole,  og  efter  nytår  er   25,0%  

21,3%  

20,0%   15,0%  

Roskilde  Gymnasium  (Amtet)   også  kommet  med  på  den  nye   trend.  Nu  mangler  vi  bare  os   fra  Himmelev.  Paneldebatter   på  Himmelev  Gymnasium  ville   bestemt  være  en  god  ting,  til   dem  som  har  svært  ved  at  tage   stilling.  Måske  ville  de  blive   mere  afklaret,  hvis  de  fik   muligheden  for  at  opleve  en   politisk  debat,  som  også   vedrører  unge.     Dette  er  ikke  en  opfordring  til,   at  vi  alle  skal  være  politisk   aktive,  men  der  en  ting,  som  vi   gerne  vil  fastslå;  det  er  vigtigt   at  have  en  holdning  til   samfundet  og  dets  struktur,  da   det  jo  faktisk  er  vores  fremtid,   det  drejer  sig  om.  

19,4%   16,2%  

13,4%   9,9%  

10,0%   5,0%  

4,0%  

5,1%   5,1%  

3,6%   0,0%   0,8%  

0,0%  

1,2%  

Hvem  vil  du  stemme  på  til  det  kommende  Folketingsvalg?  (også  hvis   du  ikke  er  over  18)  

dropper  anonymiteten  for   simpelthen  at  kunne  målrette   timerne  mere  efter  de  enkelte   elever  –  og  det  virker.  Tiltag   som  dette  bør  der  i  langt   højere  grad  kigges  på  som   alternativ  til  den  simple   vurdering  af  de  forskellige   parters  indsatser  og   doseringen  af  arbejdsformer.   Grundlæggende  virker  det  som  

om,  at  evalueringskulturen  på   Himmelev  Gymnasium   trænger  til  en  grundig   evaluering,  for  i  sidste  ende   kan  hele  formålet  med   gymnasiet  koges  ned  til  den   undervisning,  som  lærerne   giver  eleverne  –  og  kan  den   ikke  forbedres  ved  hjælp  af   evalueringer,  må  det  siges  at   være  en  falliterklæring.  


1 2 3

A R T I K E L  

 

Giv  blod  og  bliv  glad!   Hvornår  har  du  sidst  reddet   et  andet  menneske?  Det   havde  vi  aldrig,  indtil  vi   valgte  at  blive  bloddonorer.   AF  Anna  Tveit  &  Signe  W.   Hasler,  2.z   Hvorfor?   Skal  du  ikke  være  bloddonor?   Det  var  et  spørgsmål  jeg,  Signe,   pludselig  fik.  Det  havde  jeg   egentligt  aldrig  tænkt  over,   mest  af  alt  fordi  jeg  troede,   man  skulle  være  18  år.  Det   skal  man  ikke,  man  skal   åbenbart  kun  være  17  år.  Jeg   meldte  mig  til  på   www.givblod.dk,  og  de  ringede   et  par  dage  senere.   Jeg,  Anna,  har  længe  gerne   villet  være  bloddonor,  men  da   jeg  har  astma,  troede  jeg  ikke,   det  var  muligt.  Jeg  ringede   alligevel  til  Blodbanken,  og  jeg   fandt  ud  af,  at  astma  ikke  var   nogen  hindring.     Et  par  dage  efter  du  har  meldt   dig  til,  ringer  Blodbanken  til   dig,  og  du  får  en  tid  til   blodprøvetagning.       Hvordan?   I  efteråret  havde  vi  som   bekendt  to  fridage,  da  lærerne   var  på  deres  Malaga-­‐tur.  Den   ene  af  dagene  var  jeg,  Signe,   oppe  at  få  taget  blodprøver,  og   det  var  noget,  der  gjorde  mig   overraskende  glad!  Normalt   forbinder  jeg  ikke  blodprøver   med  noget  behageligt   overhoved,  men  det  var  en  helt   anden  oplevelse  end  ellers.  For  

11  

det  første  fandt  jeg  ud  af,  at  det   opdelt  i  dets  tre  bestanddele,   ikke  var  ubehageligt  eller   som  gik  til  tre  forskellige   gjorde  ondt.  Og  det,  der  gjorde   personer.     mig  rigtig  glad,  var,  at  en  dame   Efter  donationen  får  man   kom  over  og  sagde:  ”Er  det  en   chokolade  og  drikkelse  efter   ny  bloddonor  vi  har  her?”,  mens   eget  valg.   hun  smilede  stort.  ”Det  er  det”     kunne  jeg  glad  sige.  Det  var   Hvis  du  vil  vide  mere  og  evt.   virkelig  dejligt  at  se,  hvor   tilmelde  dig,  så  gå  ind  på:   meget  andre  værdsætter  det,   www.givblod.dk  eller   man  gør.   www.blivdonor.dk     Da  jeg,  Anna,  blev  modtaget  i     Blodbanken,  skulle  jeg  først   Vi  synes,  det  er  en  rigtig  god   ind  og  snakke  med  sekretæren.   idé  at  blive  donor,  da  det  ikke   På  forhånd  havde  jeg  udfyldt  et   kræver  meget  af  dig,  men   spørgeskema  angående  mit   hjælper  utrolig  mange.   helbred.  Nogle  af   Samtidig  får  man  også  en  rigtig   spørgsmålene  var  ret   god  følelse  efter  og  som  bonus:   mærkelige:  ”Har  du  nogensinde   slik!  Og  husk,  det  er  ikke   haft  seksuel  omgang  med  en   bindende,  man  kan  ALTID   biseksuel  mand?”  Og  ”Opholdt   melde  fra,  hvis  man  fortryder.   du  dig  i  England  i  mere  end  3   Men  vi  synes  bestemt,  I  skal   måneder  mellem  1989  og   overveje  det!   1992?”  Det  var  alligevel  en   FAKTA:   dejlig  modtagelse  man  fik,  og   man  gik  smilende  derfra.     - For  at  kunne  blive     bloddonor  skal  du  være   Den  første  tapning     min.  17  år  og  veje  over   Jeg,  Signe,  havde  glædet  mig   50  kg.   hele  dagen,  men  samtidig  var   - Du  skal  være  sund  og   jeg  også  meget  nervøs.  Hvad   rask.   nu  hvis  jeg  besvimede?  Eller   Hele  processen  tager  ca.   der  gik  noget  galt,  og  det  ville   20  min,  og  du  får  tappet   ende  med  et  blodbad?  Men  de   ca.  en  halv  liter  blod.   var  heldigvis  beroligende,  da   - Du  kan  give  blod  hver   jeg  endelig  kom  derop.  Først   tredje  måned.   skulle  jeg  ligge  og  slappe  lidt   - Dog  kan  du  komme  i   af,  og  så  begyndt  tapningen.   karantæne,  hvis  du  har   Mens  de  tappede  mig,  holdt   været  syg,  fået  en   Anna  mig  med  selskab.   piercing  eller  tatovering,   Bagefter  havde  jeg  en   været  gravid  osv.   fantastisk  følelse,  jeg  havde   måske  lige  hjulpet  tre     mennesker.  Sygeplejersken   fortalte  os,  at  blodet  blev  


1 2

 

A N M E L D E L S E  

Kaspers  Kokkehuer   Jeg  har  i  uge  5  med  undtagelse  af  mandag  d.  31.  smagt  og  bedømt  den  daglige  varme  ret  fra   Bonnas  Corner.  Nedenstående  er  en  bedømmelse  af  hver  af  retterne,  hvori  smagen,  prisen   og  kvaliteten  af  maden  vil  blive  taget  i  betragtning.   AF  Kasper  Lyngsie  3.z  

Tomatsuppe  -­‐  Tirsdag,  d.1/2.    

Den  kolde  og  triste  februar  måned  skulle  i  dag  skydes   i  gang  med  en  omgang  varm  suppe.  Den  dejlige   kombination  af  det  kolde  vejr  og  den  varme  suppe   kunne  vække  vinterferieminder  hos  mange  af  de   daglige  gæster  i  Bonnas  Corner.     Gitteret  gled  langsomt  op,  og  en  dejlig  duft  bredte  sig   derved  i  køen.  Der  var  ikke  længere  nogen  tvivl  for   dem,  som  ikke  havde  bestilt,  men  bare  skulle  tjekke,   om  det  var  noget  for  dem.  Duften  lokkede.  Til  den   flotte  røde  suppe  var  der  et  lille  lunt  flute,  og  man   kunne  hygge  sig  med  at  dyppe  det  i  suppen,  mens  den   stadig  var  for  varm.  Tomatsuppens  smag  var  okay,   men  beklageligvis  ikke  så  god  som  duften  lagde  op  til.   Glad  blev  man  dog,  da  pastaerne  viste  sig  i  det  røde.   Dejligt  med  lidt  bid  i  suppen  som  i  øvrigt  havde  en   god  konsistens.  Tomatsuppen  får  dog  ikke  mere  end   3  huer  på  trods  af  de  rosende  ord.  Sammenligner   man  denne  ret  med  mange  af  de  andre  varme  retter,   er  denne  ikke  én,  man  kan  blive  mæt  af,  hvilket  er   ærgerligt  da  den  varme  ret  jo  skal  dække  frokosten.  

   

Stegt  flæsk  -­‐  Onsdag,  d.2/2.    

Denne  onsdag  skulle  altså  byde  på  en  god  dansk   klassiker;  stegt  flæsk  med  kartofler  og  persillesovs.   Godt  duftede  det,  og  lækkert  så  det  ud.  Flæsket  var   dejlig  sprødt  og  saltet,  og  persillesovsen  sad  lige  i   skabet  med  hensyn  til  smag  og  konsistens.  Sådan!  Det   der  er  at  pege  på  må  så  være  kartoflerne.  Af  en  eller   anden  grund  havde  vores  kære  kantinepersonale   valgt  at  servere  to  forskellige  ovnkartofler,  med  og   uden  barbecuekrydderi.  Til  denne  klassiske  ret  ville   jeg  dog  have  foretrukket  de  klassiske  hvide  kogte   kartofler,  hvilket  også  havde  harmoneret  bedre  med   sovsen.  Alt  i  alt  ender  jeg  på  5  kokkehuer  for  en  god   frokost.  

Boller  i  karry  med  løse  ris  -­‐  torsdag,  d.3/2.    

Endnu  en  af  de  populære  retter  stod  på  menuen  i   denne  uge,  og  endnu  engang  måtte  elever  opleve  en   del  ventetid  for  at  få  noget  af  Bonnas  mad.  Retten  i  sig   selv  så  nu  ikke  særlig  god  ud,  og  forventninger  dalede   en  smule.  Men  disse  forventninger  skulle  altså  vise  sig   at  falde  endnu  længere.  Vi  starter  med  det  positive.   Risen  var  godt  kogt  og  havde  en  god  konsistent.  Mere   positivt  er  der  desværre  ikke  rigtigt  at  berette.  Sovsen   havde  en  lidt  for  tyk  konsistens  og  en  meget  kedelig   smag,  men  det  er  langt  fra  det  værste.  Boller  i  karry   hedder  retten  jo,  men  det  kan  vel  diskuteres  om  disse   små  melede  kugler  kan  gå  indenfor  denne  kategori.   Disse  melboller,  som  hører  hjemme  i  en  dårlig  optøet   oksekødssuppe,  har  ikke  meget  at  gøre  i  ens  frokost,   når  man  bestiller  boller  i  karry.  Denne  frokost  var  på   mange  måder  skuffende  og  kedelig,  og  jeg  ender  på  2   små  huer.    

 

Flæskestegssandwich  –     fredag,  d.4/2.     Den  normale  ribbenstegssandwich  til  18  kr.  var  denne   fredag  blevet  opgraderet  til  en  flæskestegssandwich   og  skulle  så  serveres  som  dagens  varme  ret  til  5  kr.   mere.  Det  var  i  denne  anledning  nemt  hurtigt  at  lave   en  sammenligning  med  den  normalt  udmærkede   sandwich  til  5  kr.  mindre.  De  5  kr.  ekstra  skulle  dog   vise  sig  at  være  det  hele  værd.  Smagen  var  næsten  som   ved  juleaften,  og  svinet,  rødkålen  og  de  syltede   agurker  var  sat  sammen  i  en  god,  stor  grovbolle.  Det   hele  bundet  sammen  af  en  passende  dosering  af  salt,   der  sammen  med  de,  i  dag,  sprøde  svær  løftede  retten   til  dens  rette  plads  et  godt  stykke  over  middelklassen.   Det  eneste  negative,  der  kan  siges  om  denne  ret,  er   den  smule  brusk,  som  var  i  bollen.  Dette  er  det  eneste,   som  trækker  retten  ned  fra  den  ellers  suveræne  6.  hue.      

12  


1 2 3

A N M E L D E L S E R    

Amtet-­‐fest,  fredag  d.  14.1   AF  Mathias  Gregersen  

★★★★★★ Der  blev  hvisket  i  krogene,  da   Facebook  som  sædvanligt   agerede  reklamesøjle  for   gymnasiefest  på  RG  –  for  hvad   er  lige  RG?  Lad  os  kalde  en   spade  for  en  spade  og  Roskilde   Gymnasium  for  Amtet,  for  så   ved  alle  gymnasieelever  uden   tvivl  hvad  og  hvem,  der   snakkes  om  –  og  har  man  sagt   Amtet,  må  man  også  sige  fest!   Fredag  d.  14.  januar  gik  det   atter  løs…     Undertegnede  og  venner  sneg   sig  rundt  langs  domkirken  kl.   22.15,  og  fandt  til  deres  store   overraskelse  indgangen  kø-­‐fri.   Aftenens  rygte  gik  på,  at  alle   Amtets  3.g-­‐piger  var  til   julefrokost  på  Gimle,  og  dette   kunne  hurtigt  bekræftes  i  og   med,  at  der  ærligt  talt  virkede   noget  mennesketomt   sammenlignet  med  tidligere   festlige  udskejelser  på   gymnasiet.  Man  har  som   bekendt  et  standpunkt  til  man   tager  et  nyt,  for  efter  at  have   nedsteget  de  obligatoriske   betontrapper,  eksploderede   stemningen,  da  vi  trådte  ind  i   det  nyindviede  loungeområde,   hvor  bar  og  dj  kombineret  med   åbne  sofagrupper  skaber  en   chill-­‐stemning,  som  kun  Amtet   kan  skabe  den.  Øllen  er  billig,   bartenderne  flinke,  rytmerne  

flyder  ud  af  højtalerne  –  var   det  ikke  fordi  man  kom  direkte   fra  vores  egen  Fredagsbar,   skulle  man  tro,  den  var  rykket   ind  i  Amtets  undergrund.  Der   er  drøn  på  drengen,  og  som  om   stemningen  ikke  er  afslappet   nok,  så  har  man  også  lige  valgt   at  placere  et  bordfodboldbord   i  hver  ende  af  loungen  –  et   logistisk  kaos,  men  for   Puttgarten  hvor  det  vidner  om   et  festudvalg,  der  er  koldt  i   røven  (på  den  fede  måde).  Der   skal  bare  være  stemning,  og   kræver  det,  at  folk  må  vente   lidt  ekstra  på  trapperne,  ja,  så   tager  vi  det  med.  Kræver  det   samtidig,  at  både  garderoben   og  de  eneste  toiletter  er   placeret  midt  i  det  hele,  så   bliver  det  straks  lidt  værre.   Garderoben  er  todelt  for  at   lette  trykket  lidt,  men   påvirkede  gymnasieelever  har   naturligt  nok  ikke  altid  øje  for   fordele  som  denne,  hvilket   resulterer  i  massiv  kø  det  ene   sted  og  tæt  på  arbejdsløshed   bag  disken  det  andet.     Forceres  trapperne  ovenpå   igen,  finder  man  den  reelle   fest.  Amtet  ligger  inde  med   intet  mindre  end  en  ideel   kantine  til  fest:  Stor  med   mulighed  for  kæmpedansegulv   kombineret  med  en   langsidebar,  hvor  der  er  plads   til  at  tage  imod  mange   bestillinger  fra  tørstige  unge.   Dette  er  vel  og  mærke  kun  en  

fordel,  hvis  kantinen  kan  fyldes   op.  Det  kunne  den  ikke  i  denne   omgang.  Få  borde  sporadisk   placeret  i  ingenmandsland  ved   siden  af  den  dansende  flok   skabte  et  tomrum,  der  var  til  at   tage  og  føle  på.  Rammerne  er  i   top,  det  kræver  bare,  at  flere   møder  op!     Aftenens  musik  blev  leveret   af  DJUNA  BARNES  –  med   svingende  kvalitet,  og  så   alligevel  ikke,  for   færdighedsmæssigt  var  det  en   klart  godkendt,  men  musikken   ændrede  sig  ikke  synderligt  fra   loungen.  Så  var  du  til  fest  og   dans  og  aktuelle  popnumre   (eller  bare  fra  Himmelev),  lod   festen  sig  meget  tilbage  at   ønske.  Her  kørte  Amtets  chill-­‐ style  en  anelse  af  sporet,  men   igen,  var  man  fra  Amtet  gik  det   måske  lige  i  hjertet  og   fødderne  –  danset  blev  der  i   hvert  fald.     Alt  i  alt  leverede  Amtet  endnu   en  gang  solid  festivitas  mere   hyggelig  end  nogensinde,  men   tidligere  tiders  maksimale   feststemning  ses  gerne  hevet   frem  af  gemmerne  næste  gang,   så  endnu  flere  mennesker   fremover  finder  vej  til  de   snørklede  gange,  toiletter  med   narko-­‐lys  og  den  generelle,   imødekommende  atmosfære  i   hjertet  af  Roskilde.  

Ng  i  3.x:  ”Kan  nogen  nævne  en  af  de  fire  kornsorter?  Ja,  Katrine?”   Katrine:  ”Mel!”  Klassen  flækker  af  grin.     Jonas,  2.b,  i  biologi  om  babyer:  ”Kan  de   kravle,  kan  de  avle.”  

13  


1 2 3

 

A N M E L D E L S E  

Skifest  på  Gimle

 

AF  Sofie  Rohde  Andersen  

★★★★★★ Skiferien  med  de   roskildegensiske  gymnasier  er   hvert  år  en  begivenhed,  som   får  mange  gymnasieelever  til   at  vente  i  spænding  i  flere   måneder,  og  en  begivenhed   som  aldrig  er  en  skuffelse,  men   derimod  altid  en  succes.  Lige   modsat  var  den  relaterende   skifest  på  Gimle.     Det  er  skirepræsentaterne,  der   hvert  år  samler  skiglade  unge   gymnasieelever  til  et  brag  af  en   fest,  men  desværre  levede  den   langt  fra  op  til  forventningerne   til  trods  for  den  store   tilslutning.     Skifesten  foregik  på  Gimle  d.   28-­‐01-­‐11  kl.  20:00,  og  lige  fra   jeg  ankom  kl.  20:40,  var  festen   på  ingen  måde  optimal.   Røgalarmen  var  gået  i  gang,  og   derfor  stod  rigtig  mange   menneske  ude  i  den  bidende   kulde  og  frøs.  Men  til  trods  for   dette  kunne  man  se,  at  

Fredagsbar,  d.  14.1   AF  Mathias  Gregersen  3.z  

★★★★★★ Thank  God,  It’s  Friday!  Endnu   en  gang  var  der  samling  i   kantinen  med  fadøl,  fed  musik   og  førfestlig  atmosfære.   Facebook  berettede  om  et   storslået  arrangement  –  der   blev  ikke  sparet  på  

skirepræsentanterne  havde   travlt  med  at  fjolle  rundt  uden   at  informere  gæsterne  om,   hvad  der  var  sket,  og  hvornår   dørene  igen  ville  blive  åbnet.   De  frysende  gæster  søgte   efterfølgende  ly  enten  på   Gimles  café  eller  på  InterPool.   Men  da  vi  endelig  fik  nys  om,   at  Gimle  genåbnede,  var  der   kaos  i  indgangen!  Der  stod   mange  mennesker  i  kø  for  at   komme  ind,  mens  der  i  døren   kun  stod  én  dørmand,  så  det   gik  langsomt  og  nogle  stod  og   ventede  i  helt  op  til  én  time.  Da   vi  endelig  kom  i  gennem  køen   og  ind  i  varmen,  kunne  vi  se,   hvilken  tilslutning  festen   havde  fået.  Gimle  var  stoppet   med  mennesker!  Det  lod  til  at   være  fedt  i  starten,  men  vi  følte   os  snart  snydt.  Dj’en  havde  sin   del  af  skylden  for  den   mislykkede  fest,  fordi  der   hverken  blev  spillet  pop-­‐  eller   rockmusik,  mens  der  derimod   kun  blev  spillet  musik,  som   nærmest  var  umuligt  at   hverken  danse  til  eller  synge   med  på.  Da  vi  ikke  kunne  

danse  til  musikken,  besluttede   vi  os  for  at  gå  op  i  baren  og   købe  en  drink.  Baren   fungerede  til  gengæld  uden   problemer  (HURRA),  men  så   opstod  der  et  andet  problem:   Hvor  er  bordene  og  stolene??!!   Ja,  der  var  så  få  borde  og  stole,   at  vi  lige  så  godt  kunne  opgive   forsøget  på  at  sidde  ned,  så  vi   endte  til  gengæld  med  at  stå  op   af  en  væg  i  hjørnet  af  Gimle  og   drikke  vores  drinks.   Senere  på  aftenen  skulle  den   spændende  lodtrækning  finde   sted  om  en  gratis  skiferie,   hvilket  var  super  fedt.  Hvad   mindre  fedt  var,  at  nogle  af  de   skirepræsentanter,  der  skulle   op  på  scenen  og  offentliggøre   resultatet,  mildt  sagt  var   hamrende  berusede  og  derfor   mistede  overblikket.    Jeg  vil   endda  gå  så  langt  at  sige,  at  de   var  deciderede  pinlige.    Efter   resultatet  var  blevet   offentliggjort,  ville  jeg  ikke   udsætte  mig  selv  for  mere  af   Gimles  kedsomhed,  så  jeg  tog   hjem  med  en  øv  fredag  aften  i   kufferten.  

tillægsordene,  og  der  blev   sågar  reklameret  med  en  mulig   overraskelse.  Overraskende   var  stemningen  ikke,  for  den   var  velkendt  –  ligeså  velkendt   som  den  er  skøn  og  afslappet.   En  Fredagsbar  pr.  usual,   stilren,  og  hvor  overraskelsen   bestod  af  en  deep  throath  af   banan-­‐konkurrence  –  sjovt   indslag,  men  ikke  noget  der   kunne  toppe  stemningen   sammenlignet  med  årets  

øvrige  begivenheder.  Når  alt   kommer  til  alt,  leverer  crewet   endnu  en  sikker  præstation,   endda  krydret  med  et  friskt   rygte  om,  at  øllet  sad  fast  i   trafikken  et  sted.  Øllet  var  der   dog,  og  blev  også  drukket  i   rigelige  mængder.  Når  selv   HHX-­‐elever  tropper  op,  vidner   det  om  et  populært  event,  som   de  fleste  nok  ville  ønske  sig   noget  oftere  –  måske  bortset  

14  


GALLAKAARING  

on B r s. M d an . Mr

d

Mr .

and

Mr s

. M a tc h

Fadime  3.k  &  Frederik  3.k  

Ro

c ou p le h s i l y l l – St o R ’ n ’ ck

Monica  3.d  &  Mathias  3.z  

Daniel  3.k  &  Caroline  3.k  

15  


1 2

 

G A L L A  

Galla  –  set  indefra   AF  Cecilie  Jacobsen  3.k  

Galla  er  noget,  som  vi  har  set  frem  til  og   ventet  på  siden,  at  vi  startede  på   Himmelev  Gymnasium,  men  pludselig  er   det  bare  overstået??  Hvad  skal  vi  nu   bryde  vores  hjerner  med  og  tænke  på?   Hvad  skal  vi  gå  op  i?     Galla  handler  om  smukke  kjoler,  fine  smokings,   limousiner  samt  flotte  frisurer,  men  ligger  der   ikke  andet  bag?  Jo,  3-­‐retters  menu,  god  vin  og   lanciers,  men  også  meget  andet.  Planlægning,   planlægning  og  atter  planlægning.  Det  tog   mange,  mange  timer  at  få  arrangeret  en   gallafest,  som  var  ”okay”  at  vise  frem.  Alt  dette   kan  I  takke  gallaudvalget  for,  men  selvfølgelig   også  rektor  og  skolens  økonomiske  støtte.     Time  efter  time  blev  brugt  for  at  skabe  den   perfekte  gallanight.  Heldigvis  blev  det  bedre   end  forventet,  men  hver  aften  måtte  man  også   gå  i  seng  med  ondt  i  maven  og  forstyrrende   tanker.  Hvordan  ville  resten  af  skolen  mon  tage   imod  denne  gallafest?  Var  alting  tilrettelagt   ordentligt?  Ville  alt  falde  tilbage  på   gallaudvalget?  Det  er  et  kæmpe  ansvar,  men   også  et  pres  at  stå  for  en  sådan  kæmpe  fest.  For   alting  skal  planlægges  ned  i  mindste  detalje.   Selvom  man  prøver  at  tilfredsstille  alle,  er  der   altid  nogle,  der  skal  brokke  sig.  ”Hvor  er   sovsen?”,  ”Hvorfor  koster  det  så  meget?”  ”Jeg   gider  ikke  med.”  –  Gallaudvalget  blev   bombarderet  af  diverse  kritiske  spørgsmål  og   kommentarer  på  Lectio,  men  til  dem  har  jeg   kun  tilbage  at  sige,  I  kunne  bare  have  meldt  jer   selv.  Heldigvis  blev  det  til  en  fantastisk  aften!   Og  alle  smilte,  var  glade  og  roste  aftenens   forløb.  

The Paradox Box Var  det  ikke  kedeligt  at  opfinde  den  første   telefon?   Synes  kannibaler,  at  klovne  smager  sjovt?   Hvis  politiet  arresterer  en  stum,  fortæller   de  ham  så,  at  han  har  ret  til  ikke  at  udtale   sig?    

Riddersalen  på  Restaurant  Prindsen  

Alle  havde  set  frem  til  denne  store  dag,  for  det   handler  jo  om  at  se  godt  ud.  Det  handler  om  at   overgå  hinanden  -­‐  at  vise  sig  frem.  Men  mest  af  alt   at  få  det  bedste  ud  af  det  hele.  Og  det  fik  vi!  Der   blev  festet  hele  natten  med  drinks  og  danse  på   dansegulvet.  Der  blev  scoret…  kysset  i  diverse   hjørner.  Der  blev  grint,  taget  billeder,  smilet,   drukket  shots  –  der  blev  snakket,  fortalt  og  nu   bliver  der  tænkt  tilbage  med  et  smil  på  læben.   Vores  gallaaften  vil  blive  husket  i  mange  år,  for   god  var  den  trods  alt.    

Må  man  godt  vedhæfte  en  fil,  når  man  mailer   til  en  indsat?   Kan  man  stole  på  statistikken,  som  siger,  at   83%  af  alle  statistikker  er  opdigtet?   Kan  man  sige  om  en  travl  bedemand,  at  han  er   inde  i  en  død  periode?  

16  


1 2

G A L L A  

Anmeldelse  af  den  traditionsfulde    

Gallamiddag  på  Prindsen   Her  følger  en  anmeldelse  af   gallaarrangementet  på  Hotel  Prindsen  i   Roskilde.  Bedømmelsen  er  foretaget  på   grundlag  af  det  betalte  beløb;  400,-­‐  pr.   kuvert.  Heri  indgik  en  3-­‐retters  menu,  en   velkomstdrink  samt  en  valgfri  drink.   AF  Kasper  Lyngsie  3.z  

Forret:  Lakse  cannelloni/  m.  karse,  frisk  ost   og  radiser     Denne  lille  appetitvækker  var  allerede  serveret,   da  man  trådte  ind  i  den  imponerende  sal.   Synsindtrykket  af  den  lille  lakserulle  med   tilhørende  flødeost  ved  siden  af  virkede  dog  lidt   tamt,  rammerne  taget  i  betragtning.  En  mere   klassisk  forret  end  laks  findes  vel  næppe,  og  man   havde  håbet  på  en  mere  flamboyant  start  på   menuen,  nu  det  var  gallafest,  men  det  fik  man   altså  ikke.  Det  var  så  udseendet,  men   forhåbentlig  talte  smagen  for  sig  selv  -­‐  det  gjorde   den  bare  ikke.  Smagen  var  ikke  decideret  dårlig,   men  langt  fra  noget  særligt,  og  den  stærke  smag   fra  radiser  passer  simpelthen  ikke  til  laks.  Retten   var  kedelig  og  ordinær  og  virkede  som  noget,   man  kunne  få  serveret  et  hvilket  som  helst  andet   sted.  Til  laksen  var  der  lagt  brød  på  bordene,   men  af  en  eller  anden  grund  fik  nogle  mørkt   brød,  hvilket  var  en  skam,  da  hvidt  brød  gør  sig   bedre  med  laks.  På  baggrund  af  ovenstående   ender  min  samlede  bedømmelse  på  2  huer.             Hovedret:  Helstegt  kalvetykstegsfilet/  m.   citronsmør,  savojkål  og  æbler  samt  pommes   duchesse.     Til  hovedretten  var  forventningerne  tårnhøje,  og   det  kunne  den  slet  ikke  leve  op  til.  Da  retten  kom  

17  

flyvende  ind  over  skulderen,  så  det  ellers  fint  og   velanrettet  ud,  men  man  syntes  hurtigt,  at  der   manglede  noget.  To  sekunder  senere  gik  det  op   for  én:  ”Hvor  er  sovsen?”  Af  grunde  som  guderne   måske  kender  til,  havde  Prindsen  valgt  at   udelade  sovs  og  i  stedet  vedlagt  noget  letfrossen   citronsmør.  Denne  alt  for  store  smørklat  skulle   altså  udfylde  sovsens  vanskelige  opgave  om  at   skabe  sammenhæng  mellem  de  forskellige   smagsindtryk.  En  umulig  opgave.  Kødet  var   dejligt  mørt,  ingen  tvivl  om  det,  men  der  var  intet   sammenspil  i   retten.   Citronsmørret   gik  ikke  til  kødet,   og  den  meget   pebrede  kålsalat   smagte  ikke  rigtig   af  andet  end   peber.  Den  lille   nydelige   kartoffelsouffle   faldt  nærmest  udenfor.  Der  var  ingen   andengangsservering  af  kød,  hvilket  var  en   skam,  eftersom  kødet  var  det  eneste  positive  i   retten.  Dette  resulterede  sammen  med  den  lille   forret  også  i,  at  man  ikke  blev  helt  mæt.  Godt  kød   kan  altså  ikke  stå  alene,  og  til  en  gallafest  var   denne  hovedret  meget  skuffende.  Jeg  ender  på  2   huer  efter  endnu  en  skuffende  oplevelse.   Vegetarretten:   Vegetarerne  fik  selvfølgelig  ikke  serveret  den   oprindelige  hovedret,  men  i  stedet  en  kedelig   vegetarlasagne  og  lidt  salat.  Nuvel,  det  er  måske   også  svært  at  give  god  særbehandling  til   vegetarer,  hvis  man  i  forvejen  ikke  præsenterer   en  videre  spændende  hovedret.  Personligt  synes   jeg  ikke,  man  kan  tillade  sig  stadig  at  kræve  400   kr.  af  vegetarerne  og  så  servere  dette.  Jeg  har   ikke  selv  lavet  en  yderligere  bedømmelse  af   vegetarretten,  da  jeg  jo  ikke  er  vegetar,  men  jeg  


4 3

 

G A L L A   sad  ved  siden  af  én,  og  meningen  var  klar:   Skuffende,  skuffende.   Dessert:  Mandelkage  med  æblekompot   m/rosiner  og  kanel  iscreme.     Endelig  lidt   afveksling  fra  en   ellers  helt  ordinær   menu.  En   velanrettet   dessert.  Der  var   masser  af  smag,  og   det  så  rigtigt  godt   ud.  Den  søde  smag   fra  mandelkagen   og  den  stærke   kanelsmag  fra  isen  blev  smeltet  sammen  på   ganske  fin  vis  af  rosinerne  og  æblekompotten.   Sjældent  får  man  serveret  kanelis  og  bliver  så   positivt  overrasket.  Kanelsmagen  passede  perfekt   til  lejligheden  og  bidrog  til  den  varme   julestemning.  En  rigtig  fin  og  lidt  speciel  dessert,   der  står  i  stor  kontrast  til  den  øvrige  del  af   menuen.  Retten  kommer  helt  op  på  5  huer  og  var   en  god  afslutning  på  en  ellers  skuffende  menu.   Service:       Lad  mig  indledningsvis  minde  om,  at  det  ikke  var   en  hvilken  som  helst  aften;  det  var  en  gallafest.  Til   en  gallafest  skal  der  kræses  om  én.  Tjenerne  skal   være  til  stede  og  behjælpelige  med  hvad  som  helst.   Derfor  har  jeg  i  denne  bedømmelse  af  Prindsens   service/betjening  været  meget  ærlig.  Den  ene  hue   er  givet  for  det  flotte  lokale,  der  trods  den  for  høje   temperatur  satte  en  hvis  galla-­‐stemning.  Ud  over   at  der  blev  serveret  for  én,  og  at  man  heldigvis   ikke  selv  skulle  bære  sin  tallerken  ud,  var  der   ingen  service  til  stede.  Lad  mig  først  dvæle  ved  det   dårlige  drikkevaresystem.  Til  en  gallafest  for  400   kr.  pr.  kuvert  burde  der  helt  klart  være  

drikkevarer  til  maden.  I  stedet  fik  man  én  valgfri   drikkevare,  man  selv  skulle  hente.  Tillad  mig  at   gentage:  Man  selv  skulle  hente!  Helt  ærligt,  det   er  altså  en  gallafest  det  her!  Der  var  stillet  en   lille  bar  op  uden  for  den  store  spisesal.  Her  var   der  tre  bartendere  til  at  betjene  alle  de  233   tørstige  gæster.  Efter  man  havde  stået  i  kø  i  godt   og  vel  et  kvarter,  blev  man  mødt  af  en  kæk,  ung   bartender.  ”Du  skal  selv  have  dit  glas  med  op,   hvis  du  skal  have  vin,  og  du  kan  ikke  hente  til   din  partner,  hun  skal  selv  komme  op.”  Gallafest   handler  om  elegance  og  galanthed,  og  så  skulle   man  selv  hente  drikkevarer  til  maden,  og  man   kunne  ikke  hente  til  sin  borddame,  eller  nogle   kunne  i  hvert  fald  ikke.  Helt  ærligt!  Hele  vejen   igennem  sad  man  med  en  følelse  af,  at  man  blev   behandlet  nedprioriteret  og  uvoksent  på  trods   af,  at  det  altså  var  en  gallafest.  Endnu  engang   skuffende,  og  servicen  fortjener  kun  én  hue.  Ikke   en  rød  reje  mere.                     Samlet  karakter:       Min  samlede  bedømmelse  af  arrangementet  på   Prindsen  får  2  små  huer.  Maden  levede  slet  ikke   op  til  den  høje  gallastandard,  som  var  sat  af  alle   de  flotte  unge  mennesker  og  ikke  mindst  prisen.   For  400,-­‐  pr.  kuvert  var  det  altså  en  meget  sølle   affære.  Det  positive  ved  arrangementet  var  det   gode  selskab  og  den  gode  stemning.  Altså  de  ting   Prindsen  ikke  stod  for.  Der  kan  vist  ikke  herske   nogen  tvivl  om,  at  de  på  Hotel  Prindsen  er  klar   over,  at  det  er  en  tradition  at  Himmelev-­‐ eleverne  kommer  til  gallamiddag  hvert  år.   Traditionen  er  således  den  eneste  grund  til  at   vende  tilbage  til  næste  år,  hvis  Prindsen  ikke   opper  sig  gevaldigt.  Jeg  kan  på  ingen  måde   anbefale  Prindsen  til  de  kommende   afgangselever  og  råder  dem  til  at  finde  et   alternativ,  hvor  pris  og  kvalitet  hænger  sammen.     Helt  igennem  en  skuffende  affære  på  en  ellers   rigtig  god  aften.  

Louise  ”Amilie”  (Asmild)  Oddershede  1.c:  ”Super  Bowl…  Det  er  jo  bowling”   2.b,  Aldin  til  Mads:  ”Mads,  du  kan  sgu  da  ikke  læse  med  den  store  næse!”                 Morten,  2.b,  i  psykologi:  ”Er  det  efter  man  har  revet,  at  man  bruser  op?”    

18  


1 2

BERLINER ”Der  Untergang”  blev  i  bogstaveligste  forstand  temaet  på  berlinturen.  Kaos,  ballade  og  billige   grin  fløj  om  sig  i  stride  strømme.  Til  trods  for  de  fulde  byture  havde  turen  også  et  fagligt  fokus   med  besøg  på  diverse  museer,  bygninger  og  Bundestag.  Men  når  Tagen  blev  til  Abend,  stod   den  på  berliner  bajer!   AF  Katrine  Risum  Hansen  3.x,  Sofie  Rohde  3.x  &   Julie  Elgaard  3.u    

Torsdag  d.  3/2    

Torsdag  tog  3.ux-­‐eleverne  af  sted  til  Berlin   sammen  med  de  friske  lærere  Søren  Kauffeldt   Larsen,  Peter  Weiss  Poulsen  samt  (til  de  mange   drenges  glæde)  Hanne  Strømgård  Knudsen  og   Julie  Felicia  Hyrdum.  Selvom  turen  havde  et   fagligt  fokus,  var  det  langt  fra  kun  eleverne,  som   gav  den  gas  med  cocktails,  men  alle  var  friske  og   med  på  den  værste.  Sjove  og  pinlige  historier   blev  der  nok  af.  Og  dette  er  Amalie  Vinther   Andersen  3.x  den  første  til  at  give  et  glimrende   billede  på.  Hun  havde  lige  sat  sig  helt  fremme  i   bussen  og  hiver  ivrigt  en  cola  op  af  tasken  og   åbner  den.  Herefter  bruser  den  op,  og  Amalie   spilder  over  det  hele.  Dette  var  til  stor  glæde  for   buschaufføren,  som  lige  akkurat  forinden  havde   fortalt  om  skraldespandene,  og  at  vi  skulle  passe   godt  på  bussen.  Efter  otte  timers  lang  bustur  var   alle  helt  smadrede,  og  til  deres  store   overraskelse  havde  de  selvfølgelig  fået  værelser   på  fjerde  sal  (uendelig  mange  trapper,  typisk!),   da  vi  ankom  til  hotellet.   Drengene  fra  3.u  valgt  dog  at  trodse  trætheden   og  tage  i  byen  den  første  aften.     Det  da  også  nævnes  at  x-­‐drengene  valgte  at  gå  i   bad  kl.  1  om  natten,  og  det  foregik  ikke  i  stilhed.    

19  

 

Fredag  d.  4/2   Fredag  morgen  skulle  x’erne  op,  før  solen  stod   op  (eller  det  føltes  i  hvert  fald  sådan),  og  besøge   Bundestag.  Da  de  endelig  fandt  frem  til  den  store   bygning  efter  en  lang  gåtur,  skulle  eleverne   igennem  en  lang  række  sikkerhedskontroller   (metaldetektorer,  kropsvisitering,  id-­‐ fremvisning,  og  ikke  mindst  gennemrodning  af   tasker  og  lommer.)  Men  til  Nikolaj  Christensens   (3x)  overraskelse,  viste  han  mere,  end  vagterne   lige  havde  forventet,  eftersom  hans  lynlås  ikke   var  lukket,  og  der  var  fri  udsigt  under   kropsvisiteringen,  hvilket  var  til  stor  latter  for   vagten.  Nikolaj  fik  sin  ungpigekulør  tilbage  i   kinderne  og  lynede  pinligt  sin  lynlås  op.  Herefter   fortsatte  rundvisningen  med  en  tysk  guide  med   en  meget  sjov  accent,  som  gjorde  rundturen  en   del  sjovere  end  forventet.  Derfor  var  det  alt   andet  end  lige  et  spændende  og  lærerigt  besøg  i   Bundestag.  Efterfølgende  skulle  eleverne  ud  i   grupper  i  hver  deres  område  i  Berlin  og  lave  en   komparativ  analyse  af  Berlins  indbyggere,  så  det   senere  hen  blev  muligt  at  sammenligne  berlinere   med  københavnere.  Her  fandt  de  fleste  grupper   ud  af,  hvor  lidt  samarbejdsvillige  tyskerne   egentlig  er;  mange  af  grupperne  fik  en  skideballe   uden  lige,  fordi  tyskerne  ikke  havde  lyst  til  at   udfylde  spørgeskemaer.    


4 3

L E A K S   For  U’ernes  vedkomne  afgik  bussen  Kl.9.00  fra   hotellet  med  en  folk  drenge  der  lugtede  af   diverse  alkoholiske  drikke  og  lumsk  tysk   stripbar.  Peter  Ravn  (3u)  havde  været  godt  fuld   dagen  før,  og  det  havde  resulteret  at  Peter  mødte   op  den  næste  morgen  i  en  eller  andens  tyskers   grå  damejakke.     U’erne  var  på  besøg  på  forskellige  museer.  Først   stod  det  på  Deutsches  Historisches  Museum,  som   udefra  var  meget  pænt,  men  mindre  spændende   inden  i.  Derefter  gik  turen  videre  til   DDRmuseum,  hvor  vi  alle  slog  os  løs  som  børn  i   en  slikbutik.  Her  var  det  nemlig  tilladt  at  pille,   trække,  sidde,  hive,  lugte,  og  rører  ved  ALT  hvad   du  kunne  få  fingrene  i!  De  stadig  påvirkede   drenge  valgte  at  låse  sig  inde  i  en  gammel  tysk   bil,  hvor  de  kunne  få  lov  til  at  lugte  og  sidde  ned.     Efter  en  velfortjent  frokost  kørte  bussen  til  Stasi-­‐ fængslet  Hohenschönhausen.  Hvor  det  stod  på   en  2  timers  lang  rundvisning.  Det  sjoveste  på   turen  var  da  eleverne  opdagede  den  store  lighed   i  mellem  Lære  Peter  og  en  tysk  stasi-­‐fange-­‐leder   afbillede  på  væggen.  Det  faglige  program  var   endelig  slut  og  turen  gik  tilbage  til  A&O  Hostel   Friedrichshain!       Fredag  aften  var  dog  en  større  succes  end  den   foregående.  Slavevodkaen  og  øllene  var  på  plads,   og  det  blev  til  fest  på  pigernes  værelse.  Amalie   Vinther  Andersen  (3x)  var  en  meget  tørstig  tøs,   og  dette  resulterede  i,  at  hun  hurtigt  blev  et   frækt  alkoholisk-­‐vilddyr  af  dimensioner.  Men   hun  var  langt  fra  den  eneste,  som  blev  meget  fuld   den  aften.  Sofie  Rohde  (3x)  valgte  at  tage  del  i   slavevodkaen,  og  de  to  vilddyr  blev  enige  om  at   kysse  foran  de  interesserede  og  fulde  drenge.   Derudover  opfangede  Sofie  Rohde  (3x)  ikke  de   mange  signaler,  som  de  andre  piger  sendte  til   hende,  om,  at  hun  havde  en  meget  kort  kjole  på,   og  dette  resulterede  i,  at  alle  x’erne  fik  et  godt   syn  af  hendes  frække  blonde  trusser.   Da  x'erne  havde  fået  tømt  deres  alkoholiserede   lager  på  værelset  og  var  blevet  mere  fulde,  end   hvad  godt  var,  tog  de  videre  ned  mod  en   cocktailbar  for  at  mødes  med  u-­‐klassen  (og  her   skal  det  lige  siges,  at  der  var  cocktails  til  3,5   euro)  Mange  drinks  senere  mente  tjenerne,  at  vi   larmede  for  meget,  og  at  vi  forstyrrede  de  andre   gæster,  og  dette  skabte  stor  irritation  for  de   mange  unge  mennesker.  Især  Nicolai  Haslund  

(3x)  følte  sig  fejlbehandlet,  og  derfor  valgte  han  i   fuldskab  at  skælde  tjeneren  ud  og  kalde  ham  en   kæmpe  idiot.  Denne  opførsel  fik  ingen  noget  godt   ud  af,  og  Haslund  blev  efterfølgende  smidt  ud  af   baren,  og  de  andre  valgte  at  bakke  op  om   Haslund  og  følge  trop.  Der  var  bare  et  mindre   problem……  Regningen.  Der  var  ikke  løbende   blevet  betalt  for  drinks,  så  det  endte  med  at   nogle  skred  uden  og  betale,  så  derfor  sad  nogle  få   tilbage  med  en  kæmperegning.  Men  den  enorme   dårlige  samvittighed  over  at  være  smuttet  uden   at  betale  har  eftersigende  sat  sig  dybt  i  nogle,  og   derfor  skulle  regningen  gerne  være  blevet  delt   op  og  retfærdigt  betalt.   Her  efter  blev  u-­‐klassen  splittet  for  alle  vinde.   Nogen  af  u-­‐pigerne  valgte  at  tage  med  u-­‐bahnen   til  et  kæmpe  diskotek  kaldet  Matrix.  Her  gav  de   den  gas  på  danse  gulvet,  og  Helene  Hedegaard   (3u)  blev  antastet  af  en  svedig  neger  tysker.  U-­‐ drengene  havde  også  prøvet  på  at  komme  ind  på   det  hippe  diskotek,  men  blev  smidt  væk  af   dørmændene  fordi  de  var  alt  for  fulde!     Resten  af  u-­‐pigerne  tog  videre  på  nogen  af  de   tyske  bare,  og  endte  på  en  cocktail  med  pels  på   vægge  –  typisk  tyskere!  Men  drinksne  var  gode   og  aftene  sluttede  først  ved  6-­‐tiden,  hvor  pigerne   besluttede  sig  for  at  prøve  og  finde  vej  hjem.   Camilla  Koch  (3u)  plejer  at  have  en  god  vejsans,   men  den  fejlede  for  den  fulde  pige.  Vejen  hjem   var  meget  længere  end   vejen  ud.  Men  pigerne   fandt  da   endelig  hjem   til  sidst.  Men   de  var  jo  slet   ikke  trætte   endnu;  Så   der  blev  sat  en   fest  i  gang  på   pigernes   værelse!  Fie   Ørking  og  Julie   Dankau  (3u)   underholdt  med  et   specielt  remix  af  ”Jeg   gir  dig  vibration.”   med  tilhørende  dans  og   beat.     Nicolai  Christensen  (3x)   synes  ikke   at  have  fået  nok,  så  han  spadserede  ivrigt  hen   mod  den  nærmeste  kiosk,  hvor  han  forsøgte  at   prutte  om  prisen  på  den  i  forvejen  billige  

20  


6 5

L E A K S  

 

slavevodka,  han  havde  fået  øje  på.  Dette   mislykkedes  til  stor  irritation  for  Nikolaj,  men   han  var  næppe  færdig  med  at  lave  underlige  ting   den  aften.  Da  han  endelig  mente,  at  han  havde   fået  nok  senere  på  aftenen,  tog  han  tilbage  til   vandrehjemmet  og  bankede  på  den  dør,  som  han   i  lang  tid  troede,  ville  føre  ham  ind  på  sit  værelse.   Efter  lang  tids  dørbanken  opdagede  han,  at  han   skulle  en  etage  højere  op.  (UPS  Nikolaj)  Men  til   sammenligning  var  det  dog  ikke  kun  Nikolaj,  som   havde  problemer  med  at  komme  ind  på  sit   værelse.  Anders  Kjærgaard  (3x)  prøvede   ihærdigt  flere  gange  at  køre  sit  kørekort  igennem   automaten  for  at  komme  ind,  dog  uden  resultat.   Dette  var  til  så  stor  latter  for  de  andre  (og   mindre  fulde?)  drenge,  så  de  valgte  at  optage  en   video  med  denne  episode.   Det  var  dog  ikke  kun  drengene,  som  fik  et  billigt   grin  den  aften.  Mie  Kjeldgaard  Nielsen  (3x)  og   Nicolai  Haslund  (3x)  bildte  en  hjemløs  ind,  at  de   var  blevet  gift  samme  aften.  Derefter  fik  de  ham   til  at  tage  et  billede  af  dem  sammen,  hvor   Haslund  kysser  Mie  på  kinden.  (Utroligt  at  en   hjemløs  kunne  bedre  engelsk  end  andre   civiliserede  tyskere.)  De  sidste  x'ere  som  stadig   var  i  byen,  mødte  lærerne  på  vej  hjem  mod   hotellet,  og  her  var  det  vist  ikke  kun  eleverne,   som  havde  været  ude  og  more  sig…    

Lørdag  d.  5/2  

Lørdag  morgen  vågnede  mange  op  med  kraftige   tømmermænd  og  sorte  huller  i  deres   hukommelser.     X’erne  skulle  ud  og  interviewe  en  tysker  omkring   deres  bolig-­‐  og  arbejdssituation.  Da  grupperne   kom  ud  i  de  forskellige  områder  af  Berlin,  blev   det  hurtigt  åbenlyst,  at  opgaven  ikke  var  nær  så   let,  som  den  lød.  Det  var  et  stort  problem  at  få   tyskerne  til  at  tale,  og  de  var  igen  ikke   samarbejdsvillige.  Nogle  grupper  måtte   utilfredse  opgive  at  få  et  interview  og  derfor   bruge  dagen  til  noget  knap  så  fagligt,  og  pigerne   var  bestemt  glade  for  shoppingcentrene!   U’erne  skulle  først  møde  kl.  12  pga.  lærernes   vilde  druktur.  I  blæsevejr  blev  klassen  vist  rundt   i  Berlin  af  Peter  Weiss.     I  modsætning  til  fredag  aften  var  alle  meget   trætte,  og  der  skulle  derfor  ikke  ske  de  store   udskejelser.  For  x’ernes  vedkommende  bød   aftenen  på  fællesspisning  på  en  italiensk  

21  

restaurant  tæt  på  vandrehjemmet  og  senere  på   en  nærliggende  coktailbar.  Selvfølgelig  stødte  vi   på  Hanne  Strømgård  og  Søren  Kauffeldt  på  vejen   hen  til  baren,  og  vi  fik  lokket  dem  med  på  en  lille   drink.  Da  de  farverige  drinks  og  de  store  øl  kom   på  bordene,  skulle  x’erne  prøve  kræfter  af  med   Søren,  og  derfor  begyndte  drengene  højlydt  at   synge:  ”Ka’  Søren,  ka’  Søren,  ka’  Søren  drikke  ud?   Og  på  imponerende  vis  tager  Søren  sin  halve  øl   og  bæller  den  uden  at  blinke.  Dette  skete  så   hurtigt,  at  man  næsten  skulle  tro,  at  han  gjorde   det  ofte.  Men  til  alles  skuffelse  sluttede  aftenen   tidligt  for  de  fleste,  mens  andre  tog  videre  på  en   anden  bar.  Senere  på  aftenen  havde  drengene  –   som  traditionen  tro  -­‐  crashed  pigernes  værelse,   og  det  var  et  kønt  syn,  der  ventede  på  pigernes   værelse  med  ostepops  i  gummistøvler,  trusser   overalt  og  ikke  mindst,  så  var  gulvet  blevet  lavet   om  til  et  lille  sjappebassin  af  øl.     Alle  U-­‐pigerne  besluttede  sig  for  at  tage  på   cocktailbaren  med  pels  på  væggene.  Da  alle  15   piger  trådte  ind  på  baren,  blev  barfolkene  sat  i   svig.  Pigerne  skulle  selvfølgelig  sidde  sammen  og   derfor  blev  der  nærmeste  rykket  om  på  alt   interiøret  og  folk  blev  smidt  væk  fra  deres   border.  Pigerne  satte  sig  til  rette  og  nød  godt  af   luksussen,  for  2  sekunder  senere  fik  alle  serveret   et  glas  champagne,  og  en  super  hyggelig  aften   blev  skålet  ind  med  manere!       Søndag-­‐morgen  var  alle  pakket  og  klar.  Foran  os   ventede  en  meget  lang  bustur,  men  humøret  var   stadig  højt,  hvilket  var  gældende  på  hele  turen.  

Vi  siger  tak  til  både  lærere  og   elever  for  en  rigtig  god  tur!    


1 2

 

L E A K S  

Fridas Klumme At  tænke  tanker     AF  Frida  Thorup  Schmidt  2.d    

Når  jeg  hører  om  ferie:     -­‐ Glæder  jeg  mig  til  London  i  uge  8.   Når  jeg  ser  noget  om  Egypten:   -­‐ Ville  jeg  ønske,  jeg  var  med  til  en   revolution.   Når  jeg  læser  om  sommerens  tendenser:     -­‐ Glæder  jeg  mig  til  InterRail  og   sommerferie.     Når  jeg  ser  på  min  festivalbillet:   -­‐ Glæder  jeg  mig  ufatteligt  til  ølbowling,   spas  og  løjer.   Når  jeg  kigger  ud  af  vinduet:   -­‐ Tænker  jeg  på  gummier  og  regnhat.   Når  jeg  tænder  min  computer:     -­‐ Er  det  blevet  en  dårlig  vane  at  logge  på   Face  som  det  første.  

5  hurtige  om  Fredagsbaren   Kenni  og  Gustav,  begge  3.x,  står  i  spidsen  for   dette  skoleårs  Fredagsbar.  Vi  har  på   HimmeLeaks  hørt  dem  lidt  om  tilværelsen   bag  bardisken.   AF  Mathias  Gregersen,  3.z       Hvordan  er  det  at  være  en  del  af   Fredagsbarcrewet?     Det  er  monsterfedt  at  være  en  del  af  crewet,  da  vi   har  et  godt  sammenhold.  Dog  er  der  også  en  del   arbejde  ved  at  være  i  crewet,  da  vi  skal  gøre  klar   inden  Fredagsbaren  ved  at  sætte  baren  og  borde   op.  Derefter  bruger  vi  hver  især  megen  tid  på  at   stå  bag  baren.  Efter  Fredagsbaren  skal  vi  rydde   op  efter  gæsterne  og  gøre  klar  til  at   rengøringspersonalet  kan  komme  til.     Har  I  gjort  nogle  tiltag  i  år  i  forhold  til  dem,   der  tidligere  har  stået  for  det?   Vi  har  lavet  færre  tiltag  siden  sidste  år  -­‐  den   største  forskel  er  selve  crewet,  som  er  det  

Når  jeg  ser  Paradise:   -­‐ Overvejer  jeg,  hvor  mit  liv  blev  af.   Når  jeg  drikker  kaffe:     -­‐ Bliver  jeg  nød  til  at  tænde  en  cigaret.     Når  jeg  hører  om  Veto-­‐koncerten  på  Gimle:   -­‐ For  jeg  lyst  til  at  synge  og  danse.   Når  jeg  hører  om  Integration  og   Identitetsdannelse:   -­‐ Tænker  jeg  på  SRO,  og  på  hvor  lidt  jeg  vil   have  den  tilbage.     Når  jeg  læser  om  afskaffelsen  af  efterløn,   startpakker  og  pointsystemer:   -­‐ Får  jeg  dårlig  samvittighed,  kvalme  og   ønsker  mig  en  smule  solidaritet  i   verdenen.     Når  jeg  kigger  på  mit  kørekort:     -­‐ Får  jeg  lyst  til  at  købe  en  Cadillac,  sol,   lange  dage,  vin  og  cigaretter,  god  musik,   strand  og  sommerfester.  

SEJESTE  Fredagsbarcrew  i  Himmelev   Gymnasiums  historie!     Har  I  tænkt  over,  hvordan  stafetten  gives   bedst  muligt  videre  til  næste  års  crew?   Fredagsbaren  vil  blive  givet  videre  til  nogen,  vi   ved,  har  lyst  til  at  stå  for  den.  På  den  måde  ved  vi,   at  Fredagsbaren  ender  i  gode  hænder,  så  der   stadig  kan  blive  afholdt  Fredagsbarer  det   kommende  år.       Er  der  flere  arrangementer  på  programmet  i   år?  I  så  fald,  kan  vi  så  forvente  noget  særligt?     Ja!    Der  kommer  helt  sikkert  flere  arrangementer   i  år  -­‐  vi  er  allerede  ved  at  planlægge  næste   Fredagsbar,  som  forventes  at  blive  afholdt  første   fredag  efter  vinterferien.  Vi  har  fået   henvendelser  fra  folk  om  forskellige   konkurrencer  og  andet,  som  vi  kan  afholde.  Vi   arbejder  på  ideerne,  så  vi  kan  få  lavet  en  super   fed  Fredagsbar!     Beskriv  en  Fredagsbar  med  tre  ord.   Kolde  Royal  fadøl,  hygge  og  vold  god  musik.    

22  


Månedens Singler

Jeanne  Knudsen    

Andreas  Hofman  Schmidt  

  Alder:  18  år   Klasse:  3x   Mobil:  21477931     Blondine  /  Brunette   Øjne  /  Smil   Røv  /  Bryster   Krøllet  hår  /  Glat  hår     Hvad  er  det  mest  romantiske  du  har  gjort  for  en   pige?   Gået  en  lang  tur  på  stranden  med  hende.     Hvordan  skal  den  første  date  være?   Den  skal  være  hyggelig,  stille  og  rolig.  En  date   hvor  vi  lærer  hinanden  at  kende,  måske  på  en   restaurant.     Beskriv  dig  selv  med  3  ord.   Det  er  sgu  svært...  Sød,  charmerende  og   romantisk!     Hvad  tænder  du  på?   …  Sofie  Schønherr!       AF  Sofie  Schønherr  3.z

23  

 

Alder:  17  år   Klasse:  2.a   Højde:  168  cm     Junkfood  /  Sushi   Brunetter  /  Blondiner   Nørdet  /  Poppet   Kasket  /  Hue   Scorer  /Scores  

  Hvad  er  det  første,  du  lægger  mærke  til  ved  en   dreng?   Smil  og  øjne.     Kan  du  bedste  lide  at  tage  i  byen,  eller  er  du  mere   til  privatfester/andet?   Jeg  elsker  at  tage  i  byen.  Jeg  er  tit  i  byen  i   Roskilde,  men  det  er  også  meget  nice  at  tage  til København en gang i mellem. Hvordan ville du charmere dig ind på en fyr? Først ville jeg prøve at få hans øjenkontakt og derefter smile til ham. Og så måske gå hen og snakke med ham, hvis han ikke tog initiativet til det. AF Sofie Rohde 3.x


1 2 3

 

L E A K S  

Himmelev-­‐kæresternes  tilholdssted:  Kyssemuren  

-­‐  en  mur  af  kærlighed  ...  og  krænkelse  af  blufærdighed   Du  kender  det  selv.  Klok-­‐ ken  er  11.55,  og  du  begiver   dig  fra  lilla/gul  hjemstavn   mod  kantinearealet  til  fro-­‐ kost,  men  mister  appetit-­‐ ten,  da  du  passerer  kysse-­‐ muren;  et  par  bestående  af   en  dreng  og  en  pige,  kræn-­‐ ker  den  generelle  blufær-­‐ dighed  og  rager  og  besavler   ihærdigt  på  hinanden  på   kyssemuren  ...   AF  Mi  Vo  2.u  

Flere  og  flere  på  Himmelev   Gymnasium  har  erfaret,  at  de   tiltrækkes  af  deres  medstude-­‐ rende,  og  flere  og  flere  danner   også  par  i  løbet  af  ingen  tid.  På   kryds  og  tværs  mellem  årgan-­‐ ge  og  studieretninger  finder  vi   par,  som  gennem  skolen  har   stiftet  nære  bekendtskaber  til   hinanden.  Nogle  par  er  resulta-­‐ ter  af  scoringer,  fra  bl.a.  Him-­‐ melevfester,  og  andre  baserer   sig  på  fundamental  romantik   som  gennemgående  øjenkon-­‐

takt.  Hvad  enten  det  er  det  ene   eller  det  anden,  giver  det  god   mening  at  dyrke  kærligheden   på  selv  samme  sted,  som  har   bragt  dem  sammen,  hvilket  og-­‐ så  er  fair  nok  -­‐  til  en  vis  grad.   Skolen  er  indrettet  således,  at   kantinearealet  er  opdelt  i  tre   arealer;  1.g’erne  længst  væk,   3.g’erne  er  placeret  nærmest   kantinen,  og  2.g’erne  lidt  nær-­‐ mere  end  1.g’erne,  men  under   lyse  forhold.  2.g’erne  har  dog   en  ulempe.  Vores  areal  er  nem-­‐ lig  afgrænset  af  kyssemuren,  og   dagligt  er  vi  nødsaget  til  at   skulle  beskue  Himmelev-­‐ kæresternes  intime  stunder  i   frikvarteret.  For  når  alt  er  sagt,   er  der  vel  en  mening  i,  at  par-­‐ rene  vælger  netop  kyssemuren   med  fri  udsigt  til  2.g’erne  -­‐  men   samtidig  tager  afstand  fra  re-­‐ sten  af  skolen,  men  hvorfor?   Jeg  har  opstillet  tre  hypoteser,   som  skyldes  kæresteparrenes   adfærd:   1. Muren  fungerer  som  balkon   mod  tilskuerrækken  

(2.g’erne),  som  er  under  de   lyseste  forhold.  Det  giver  en   følelse  a  la  Romeo  &  Julie   med  et  engageret  publikum   (trods  vi  viser  forargelse  og   ikke  sympati  for  jeres  kær-­‐ lighed)   2. Deres  krænkelse  af  blufær-­‐ dighed  og  savlen  på  hinan-­‐ den  er  et  symbol  for  deres   evigt  forseglede  kærlighed  –   indtil  om  en  måned.   3. Drengens  deltagen  skyldes,   at  han  vil  rodfæste  sit  ejer-­‐ skab  på  sin  kvinde  overfor   resten  af  skolen  –  parallelt   med  det  animalske  univers.     Forelskede  mennesker  er  som   opmærksomhedskrævende   dyr,  og  kærlighed  er  af  unæg-­‐ telig  størrelse.  Men  hvorvidt   denne  vulgære  kærlighed  skal   beskues  som  et  teaterpodie  er   en  anden  ting.     Jeg  er  hverken  konservativ,   pessimist  eller  kæresteløs.   Men  altså.  Give  me  a  break.  Jeg   har  ikke  et  enormt  behov  for  at   afbillede  et  savlende  par  til   frokost  ..  

Dem ser vi ved Kyssemuren…

Andreas  Hoffmann  3.x  &  Sara  Reinhold  Schou  Christensen  1.p   Katrine  Boas  3.k  &  Pelle  Imlau-­‐Jeppesen  3.y  som  har  dannet  et  lille  yn-­‐ digt  par  siden  2.g     Marcus  Sebastian  Oxe  2.b  &  Nanna  Verner  Poulsen  2.c  som  har  været   sammen  siden  folkeskolen.    

Dem ser vi nok snart ved Kyssemuren…

Mathias  Øllegaard  3.x  &  Tatjana  Moldrup  Nielsen  2.y  fik  kysset  til  den  seneste  Himmelevfest,  mon  vi   snart  ser  dem  ved  Kyssemuren  også?   Mathias  Smaakjær  og  Susan  Høgh  fra  1.w  har  en  lille-­‐putte-­‐flirt  kørende,  bliver  det  mon  til  mere?    

24  


L E A K S  

TOP 7

over hvad du skal lave hvis du i k k e skal på skiferie AF Trine Mose Hansen & Julie Elgaard 3.u

Skal du ikke på skiferie, så tag til Paris! Oplev Eiffeltårnet, spis nogen frøer og tal med fransk accent!

Med alt den fri tid skal du da selvfølgelig slå en eller en helt masse Guinness rekorder! Der er uendeligt mange muligheder!

Dine forældre er selvfølgelig også på skiferie, derfor skal du udnytte muligheden til at holde vild fest for alle andre som ikke er på skiferie!

25  

Hvor fjollet er det lige at bruge 2000 kr. på en skiferie, når man kan bruge dem på shopping??! Shop på livet løs for alle de penge som andre har spildt på skiferien!

4 3  

Var der ingen af de andre ting som fristede, så hold fast: Du skal bruge din tid på at stene på toilettet og gennemfører samtlige spil på din iPhone!

 

7

6 5

Hvem gider tage til Les Arcs når der er så mange andre fede franske steder?

Køb romkugler – bare fordi du har lyst og kan!

2

1

  Hold skiferie i din baghave. Sneen køber du på www.toys.brando .com - alt du skal gøre er at tilsætte en lille smule vand, og woops så har du hjemmelavet sne i din baghave


1 2

 

R E J S E R  

Skolernes skitur – Les Arcs! Ugen  som  500  sneliderlige  unge  mennesker   fra  Roskilde  har  set  frem  til,  nærmer  sig   med  hastige  skridt.  Temperaturen  er  under   frysepunktet,  stemningen  er  tæt  på  koge-­‐ punktet,  og  sneen  falder  tungt  i  de  franske   alper.   AF  Mathias  Davidsen  3.d  

Men  hvad  skal  der  egentlig  til  for  at  en  skitur  går   over  i  historiebøgerne  som  det  stærkeste,  men   mest  slørede  minde  fra  ens  gymnasietid?  Hvis  I   følger  denne  lille  guide  til  alt  andet  end  skiløb,   kan  det  ikke  gå  helt  galt.   Første  etape:  på  rejsen  er  busturen.  Traditionen   tro  kickstarter  turen  derned  ugen,  og  busturen   involverer  hård  fest  fra  bussen  triller  ud  af  Ros-­‐ kilde  fredag,  til  man  vælter  træt  og  fordrukken   ud  i  Les  Arcs  by  lørdag.  Det  er  derfor  vigtigt,  at   der  allerede  her  er  styr  på  de  forskellige  rekvisit-­‐ ter,  man  ikke  kan  feste  uden  -­‐  alkohol  og  musik.     Bitter  erfaring  har  vist  undertegnede,  at  blæren   når  bristepunktet  allerede  efter  5  øl,  og  det  er   bare  ikke  særligt  fedt  at  skulle  ned  og  lade  van-­‐ det  hvert  10.  minut  på  et  lille,  vakkelvornt  busto-­‐ ilet,  der  har  set  bedre  dage.  Bedste  råd  herfra  er   altså  at  medbringe  de  lidt  hårdere  varer  -­‐  men   kun  hvis  man  kan  kontrollere  sprut.  Man  bliver   hurtigt  upopulær  blandt  de  andre,  hvis  man   knækker  sig  i  bussens  midtergang  et  sted  i  Tysk-­‐ land.     Musikken  er  et  andet  punkt,  der  sikrer  en  under-­‐ holdende  bustur.  Selvom  det  uden  tvivl  kunne   gøre  busturen  endnu  bedre,  er  det  dog  ikke  mu-­‐ ligt  at  medbringe  de  store  PA-­‐højtalere  med  ind-­‐ bygget  forstærker  grundet  pladsmangel,  men   hvis  man  har  et  ordenligt  (læs:  spiller  højt!)  do-­‐ cking-­‐anlæg  til  iPod,  fungerer  det  glimrende.  Det   er  alligevel  et  must  at  have  noget  ordenligt  at   spille  musik  på,  når  man  varmer  op  på  hotellet   inden  byen,  så  I  kan  lige  så  godt  hive  noget  godt   med.       Bombs  &  Bleu:  Når  vi  kommer  til  færgen,  kan   man  lige  så  godt  fordrive  tiden  med  nogle  helt   basale  indkøb  -­‐  igen  er  alkohol  det  vigtigste.  Et   par  rammer  øl  er  selvfølgelig  basisvarer,  men   også  Jägermeister  er  nødvendigt,  da  man  ikke  

kan  købe  det  i  Les  Arcs,  og  en  skitur  ikke  er  en   skitur  uden  Jägerbombs!     Et  andet  nødvendigt  indkøb  er  også  minimum  en   flaske  af  det  finske  shot  Minttu,  et  mint  shot  med   en  alkoholprocent  på  50,  der  koster  på  den  billi-­‐ ge  side  af  80  kr.   Når  vi  er  kommet  frem,  har  dumpet  bagagen  på   værelset,  tjekket  inventarlisten  (ret  god  idé  at   gøre,  da  der  ofte  mangler  minimum  halvdelen  af   samtlige  køkkenting,  og  man  bliver  bonnet  for   det,  hvis  man  ikke  oplyser  det),  er  det  bedste   træk  at  gå  i  Sherpa  og  købe  forsyninger.  Hvis  alle   ens  dollars  er  gået  til  at  betale  turen,  og  man  er   på  røven,  er  de  eneste  ting,  der  egentlig  er  nød-­‐ vendige  på  indkøbslisten:  Kronenburg,  energi-­‐ drik,  Orangina,  frosne  Corden  Bleu  (næsten  lige   så  gode  som  Bonnas)  og  toiletpapir.  Har  man  råd   til  at  flotte  sig  lidt  og  går  ud  og  spiser,  er  SOS  Piz-­‐ za  helt  afgjort  et  besøg  værd.  Stedet  med  Frank-­‐ rigs  bedste  pizzaer  ligger  lige  ved  bunden  af  lif-­‐ ten  Villard.       3.  halvleg:  Efter  en  lang  dag  på  pisten  er  afterski   lige  så  naturligt  som  3.  halvleg  efter  serie  5  fod-­‐ bold.  Écart  holder  til  på  byens  største  bar,  Red   Hot  Saloon,  fra  kl.  15,  og  det  er  altid  et  besøg   værd.  Man  kan  få  en  kande  øl  +  en  bakke  krydre-­‐ de  kartofler  for  billige  penge,  og  jo  flere  der   kommer,  jo  sjovere  bliver  det..  Derfor,  lad  være   med  at  gå  hjem  og  chille,  men  kom  på  Red  Hot   Saloon  og  drik  øl.  Écarts  guider  vil  også  sørge  for   en  god  røvfuld  underholdning.     Red  Hot  Saloon  er  ikke  kun  afterski  -­‐  det  er  også   her,  det  sner  om  natten.  Billige  priser,  stort  dan-­‐ segulv  og  god  stemning  sikrer,  at  Red  Hot  Saloon   er  en  success  hver  aften,  på  trods  af  at  de  lukker   tidligt.  Når  Saloonen  så  lukker,  er  Apocalypse,  et   diskotek  i  mere  generel  forstand  vi  er  knyttet  til   igennem  Écart,  et  godt  bud  på,  hvor  aftenen  skal   slutte.  Hvis  man  bliver  træt  af  dans  og  bare  gerne   vil  drikke  nogle  øl  og  shots,  er  Benji’s  er  godt   bud.  Det  ligger  lige  ved  siden  af  Red  Hot  Saloon   på  “torvet”  i  Les  Arcs,  og  kører  billigere  priser   end  de  fleste  og  har  en  hyggelig  atmosfære.  Hvis   man  lægger  turen  forbi  Benji’s,  er  det  desuden  et   must  at  bestille  en  Yoda  i  baren.   Det  var  et  par  bud  på,  hvad  der  er  godt  at  vide,  og   hvilke  ting  man  aldrig  går  helt  galt  i  byen  med  i   Les  Arcs.  Vi  ses  til  sne,  skiløb  og  fest  i  uge  8!      


R E J S E R  

Studieture

2011 Hvem? Hvor? 1.p  +  2.x  –  Prag  

Must  Sees:   -­‐  Strahov-­‐stadion  (verdens   næststørste)   -­‐  Verdens  billigste  øl   -­‐  Prag-­‐skinken     Watch  Outs:   -­‐  Tycho  Brahes  tomme  grav   -­‐  Moldaufloden   -­‐  Skoda-­‐museerne  

1.q  +  2.d  –  Amsterdam   Must  Sees:   -­‐  Red  Light  District   -­‐  Van  Goghs  øre   -­‐  Tullipanland     Watch  Outs:   -­‐  Kanalrundfart  i  en  brandert   -­‐  Hashtåger   -­‐  Hashkager    

Hvad  glæder  du  dig  mest   til  på  studieturen?   ”Byturene,  oplevelserne,  kulturelle   forskellige,  stripbarer  og  det  at   leve  billigt”   -­‐  Andreas,  1.p ”Øl!  Det  skal  både  drikkes  og  ses   fremstillet.  Ellers  faciliteterne;  det  gule   marked,  bioremidering  og  tilbringe  tid   med  klassekammeraterne”    -­‐  Piger  fra  2.x  

”Nattelivet,  fællesskabet  i  klassen  og   kød  og  bajer!  Den  hollandske  kultur   +  søde  piger  med  træsko  og   tulipaner  i  håret”   -­‐  David,  2.d ”Drukturene  og  disko  på  hotel!”    -­‐  Laura,  1.q  

1.r  +  2.z  -­‐  Budapest   Must  Sees:   -­‐  Noget  fra  en  opstand   -­‐  Gullasch   -­‐  Samtale  på  ungarsk  (!)     Watch  Outs:     -­‐  Lommetyve!   -­‐  Ord  du  ikke  kan  udtale   -­‐  Lommetyve!  

27  

”De  varme  kilder,  bearbejdning  af   film  (eksamensprojekt)  og  det  at   mærke  kulturen”    -­‐  Ika,  1.r   ”Fester  hver  eneste  dag,  ud  at  opleve   byen,  fri  fra  skole  og  så  ellers  ud  og   møde/følge  en  eliteklasse”    -­‐  Lavdrim,  2.z  


R E J S E R   2.a  -­‐  Mallorca   Must  Sees:   -­‐  Stranden   -­‐  Michael  Laudrup   -­‐  Chicas     Watch  Outs:   -­‐  Vennen  med  solcreme,  når   du  sover   -­‐  Stenen  i  din  oliven-­‐tapas   -­‐  Chicas  kærester...      

2.b  –  Manchester   Must  Sees:   -­‐  Old  Trafford   -­‐  The  local  pub   -­‐  The  Gay  Village  

”En  uge  væk  fra  skolen,  men   samtidig  lave  noget  skolerelevant.   Ellers  det  at  sammenholdet  i  klassen   kan  styrkes”   -­‐  Belinda,  2.a    

”Barer  og  pubs,  opleve  timerne  i  en   anden  skoleklasse  og  til  Liverpool  for   at  se  byen  og  The  Beatles  Story   (museum)”   -­‐  Daniella,  2.b  

Watch  Outs:   -­‐  Gråvejr   -­‐  For  mange  pints   -­‐  Hooligans  

2.c  –  London   Must  Sees:   -­‐  London  Eye   -­‐  Voksfigurer   -­‐  Byen  fra  en  dobbeltdækker     Watch  Outs:   -­‐  Telefonboks-­‐prank   -­‐  Vagterne  ved  Buckingham   -­‐  Ham  der  Big  Ben      

”Drukturene,  det  sociale  og  det  at   komme  væk  fra  den  normale   hverdag”   -­‐  Pernille,  2.c  

 2.u  –  Athen  

Must  Sees:   -­‐  Ruiner   -­‐  Feta-­‐festivitas   -­‐  Poolen     Watch  Outs:   -­‐  Zeus   -­‐  Græsk  armsved   -­‐  Bankrådgivere    

 2.y  –  Slovenien  

Must  Sees:   -­‐  Drybstenshuler   -­‐  Alperne  på  ski   -­‐  Lars  Tyndskids  marker     Watch  Outs:   -­‐  Ingen  ved  det.

”Hygge  med  klassen,  det  faglige  og   seværdighederne  (!)  og  muligheden   for  at  kunne  styrke  det  sociale   samvær  i  klassen”   -­‐  Cathrine  og  Philip,  2.u  

”Riverrafting,  samværet  med   klassen,  druktur  og  det  at  komme   lidt  væk  fra  de  vante  omgivelser”     -­‐  Amalie,  2.y  

28  


L E A K S  

 

Inden  næste  HimmeLeaks!   To  do-­‐liste:   1)   Meld   tilbage   hvad   du   synes   om   bladet.   Enten   på   Facebook,   Lectio,   postkassen   ved   kontoret   eller   på   mailen:   Himmeleaks@hotmail.com  

2)  Stik  vennerne  og  smid  noget  sladder  i  postkassen.  Sørg   for  at  dit  ”offer”  er  indforstået  med  det.   3)  Indsend  gode   artikler,  citater  hørt  på  skolen  og  pinlige   historier  og  få  muligheden  for  at  vinde  et  gavekort  på  50   kr.  til  kantinen!   4)  Skriv  til  Mathias  3.z  på  Lectio,  hvis  du  kunne  tænke  dig   at   blive   en   del   af   redaktionen   på   næste   udgave   af   HimmeLeaks  Vi  tager  glædeligt  imod!    

  No  leaks  before  it  peaks.     Nyd  livet  så  længe!               //Redaktionen  

29  



HimmeLeaks 2