Issuu on Google+


1845 Den næstældste søn Edvard, sekondløjtnant ved dragonerne i Vordingborg dør af tyfus

Juli 1850 Den næstyngste søn Gustav, elev på landkadetak ademiet dør af tyfus

September 1850

1859

Den ældste søn Boe Schau, kaptajn i artilleriet falder under slaget ved Mysunde i treårskrigen

den yngste søn, Valdemar, premiereløjtnant ved 2. artilleriregiment i Rendsborg dør af tyfus

Januar 1851 den fjerde søn Harald dør på et lazaret i Slesvig, dels af mén fra Fredericiaslaget, dels af mén, der har relation til tyfus


Hun havde en klar forstand, en livlig og omfattende interesse stor Arbejdslyst og Udholdenhed, hun bar sine Sorger med en mægtig Sjælestyrke … …aldrig hørte man en Klage over de Ofre, der krævedes af hende….


…De myldrede op af jorden foran os ......Hvor mange af disse tapre soldater vil være i live, når solen næste gang går ned?.. …lidt efter kom granaten farende i luften med hæsblæsende hast, hvæsende i en urimelig grådig ild... …mangen kammerat har vædet jorden med sit blod… ….. langs væggene stod bårerne, endnu våde af blod.... ..Lægerne tørrede deres knive...


Brev fra Hilmar Finnsen til sin kone, d. 19. april:

”Emil Schau…, blev, idet han hæderligt førte sit Kompagni fra dets Plads yderst paa højre Fløj i Løbegravene imellem No 10 og Sundet tilbage til Brohovedet, saaret i Foden, og da han tiltrods for sit saar, støttet paa en af sine Soldater var naaet hen til Broen, ramtes han af en Kugle i den højre Side af underlivet, der øjeblikkeligt dræbte ham. Hans stakkels Kone og smaa Børn; han stakkels gamle Moder, der allerede har bragt saa mange saadanne Ofre! Gud give dem Styrke til at bære dette store Tab!” Inge Adriansen: Krig og kærlighed i 1864, Historisk Samfund for Als og Sundeved 1998, s. 101


Dorthea modtog meldingen om, at den sidste søn Ernst var taget til fange: ”Er min søn Ernst fangen, saa er han saaret og det ikke lidt” E. Schau, en stabsofficer i 1864, København 1925


”Til min elskede Friede! Før kampen for fædrelandet sender jeg Dig, Elskede! min inderligste Hilsen og takker Gud for al den Lykke han har skjænket mig i Dig og de velsignede Børn. Til Moder min Kjærligste Tak for al hendes Kjærlighed. Gud holde sin Haand over Eder! Skulde jeg falde, haaber jeg på den Barmhjertiges Naade, at vi engang maa samles i Salighed. Din Ernst” E. Schau, en stabsofficer i 1864,

København 1925


”Min Inderligt elskede Friede! Igaar var jeg for udmattet til at sende Dig et Par trøstende Ord, men i dag, da jeg har fået lidt Søvn, føler jeg Kraft til at skrive. Endnu er man ikke aldeles på det Rene med Saarets Beskaffenhed, hvorvidt en Amputation vil blive nødvendig, men vi ville haabe det Bedste. Har I nogen Efterretninger fra Emil? Han var den Dag meget udsat for at blive taget til fange. Jeg er underbragt i Johanitterriddernes Lazareth paa Bellevue (ved Flensborg) med udmærket Pleie. Tusind kjærlige Hilsener fra Din Ernst” E. Schau, en stabsofficer i 1864, København 1925


Du veed hvor svært det er for mig at skrive til dig, min elskede dyrebare Søn! …Jeg kan ikke ofte nok sige Dig, at Du er mit kjæreste her paa Jorden og at Jeg ikke kan tænke mig Livet uden Dig. Kuglerne kunne ikke ramme Dig, de ville respektere den, der er Gjenstand for en elsket Kones og en gammel Moders Kjærlighed og derfor haaber jeg fuldt og fast vi ses igjen glade og tilfredse, takkende Gud, der holdt sin beskyttende Haand over Dit og Din Broders Liv og Lemmer; men alligevel er øjeblikket svært at gjennemløbe, og havde jeg ikke Din elskelige kone og de søde velsignede Børn, jeg holdt ikke dette qvalfulde Liv ud…


Dorthea og de syv sønner