Page 1


Forvaltere af den Solbeskinnede Virkelighed - en messe til det skabte Forord v. komponist Christian Hildebrandt

En messekomposition er kirkemusikkens svar på en symfoni. Et musikværk i syv satser som følger højmessens liturgi i en stor, sammenhængende kunstnerisk form. “Forvaltere af den Solbeskinnede Virkelighed” er en ny dansk messe, som fortæller en historie om menneskets forhold til virkeligheden, om vores vilkår i verden og om vores ansvar for den. Historien er vævet ind i højmessens traditionelle form, fornyende men også bevidst og i dialog med traditionen. Værket trækker tråde til den store kirkemusikalske tradition for messekomposition, men er alligevel helt anderledes end nogen tidligere messekomposition. Ursula Andkjær Olsens nye messetekst er på en gang overraskende og nyskabende i kirkelig sammenhæng og samtidig refererende til såvel højmessens liturgi som centrale temaer i bibelske fortællinger. Ordene blander et nyt poetisk sprog med brudstykker fra den latinske messe, og det høres i musikken, som både er iørefaldende melodisk og komplekst flerstemmig. Sådan bliver der i værket en spænding mellem det oe frapperende nye og det helt traditionelle. Spændingen viser sig dog som en indbyrdes rummelighed i det nye og det gamle, som gør de to ord-verdener uløseligt forbundne – ligesom fortidens, nutidens og fremtidens mennesker alle er uløseligt forbundne som beboere i den verden, vi overtager fra hinanden.


PROGRAM Af hensyn til et sammenhængende forløb beder vi om, at eventuelt bifald først finder sted til sidst

Forvaltere af den Solbeskinnede Virkelighed - en messe til det skabte 1. Introitus Sol- og månebeskinnede, som åbner brystet for alt og lukker det igen, jeg skal forvalte dig, jeg synger: Jeg skal se eer dig.

2. Kyrie Jeg synger KYRIE, jeg synger KYRIE, CHRISTE ELEISON, gamle ord på nye, synger, skinner, nyere læber gamle ord på nyere, nyere læber skinner, med havet der stiger i halsen, syng til mig, med luen der brænder i næsen. Syng til mig, jeg skal se eer den solbeskinnede. Jeg synger KYRIE, CHRISTE ELEISON.


3. Gloria

Jeg synger, jeg synger, tørre læber, jeg synger GLORIA, GLORIA IN EXELCIS DEO, stemmen brænder, tørre læber jeg synger ord som glatter læberne glatte som blommer, ord som skal vokse ligesom den solbeskinnede som skal vokse ligesom ord, skal stige som havene og synke ned i virkeligheden er mærkelige blommer. Jeg synger GLORIA. Dine aast bør være som glatte, bløde, dine frugter skinner, dine dyr, deres knogler bliver glatte som læber, dråber, dine mennesker, deres læber bliver blommer. Dine dråber bør være glatte, bløde, din jord er mørk, dine ord er gamle og nye, dine fisk bør være ligeså mange som vandets læber, dine fugle med glatte næb og jeg synger GLORIA.


Fællessalme DDS 721 (synges stående): 1 Frydeligt med jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: Frostens tid er omme! Land og hav og lundens træ'r herligt prydes ernt og nær. Nye skabningsunder! Kra på ny vort legem får, lægt er nu vort hjertesår i de glade stunder.

3 Hvor dog Gud er god og viis! Hvor er verden fager! Hvor dog alt til Herrens pris ånd og tanke drager! Han har stort og småt på jord, urten, som på marken gror, form og farve givet. Eer nat vi dagen nu hilse vil med frejdig hu, takke Gud for livet.

2 Jordens rige blomsterpragt, skovens grønne smykke, fuglesangens tryllemagt fylder os med lykke. Havets storme raser ud, luen hærges ej af slud, duggens perler rene samler solens stråleglans i en dejlig perlekrans rundt på græs og grene.

Morten Børup omkr. 1500. 1577. Frederik Moth 1895. Mel.: Piae cantiones 1582

Tre læsninger ”Forvaltningstanken” 1 Mos 2, 4b-9+15 ”Regnbuen: Guds og menneskers fællesskab” 1 Mos 9, 8-3 ”Lær af himlens fugle” Matt 6, 24-34


4. Credo Her er den solbeskinnede, jeg står på den sol- og månebeskinnede med dens aast som glatte dråber der drypper ned mellem fingrene. Jeg synger lige op til den der skinner. Jeg tror, at den der glatter læberne ud er den der glatter den sol- og månebeskinnedes glatte blommer ud så alting skinner. Jeg synger CREDO.

Den apostolske trosbekendelse (synges stående af alle) Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.


Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen. Tre Refleksioner ”Forvaltningstanken” ”Regnbuen: Guds og menneskers fællesskab” ”Lær af himlens fugle” Bøn Fællessalme 20 v. 1-3 (synges stående): 1 Jeg ser dit kunstværk, store Gud, du er alvis, almægtig, al verden blev jo ved dit bud af intet vid og prægtig; men dette store alt i omkreds og gestalt er dog i sjælens øje slet mod dig, som ene skabte det.

3 Jeg ser en jord, en grundfæst bold, i dette store runde, fyldt op med forråd tusindfold for alle liv og munde. Din rundhed gav mig mer, end jeg fornøden ser, men var al jorden skabt for mig, jeg var dog arm foruden dig.

2 Jeg ser det vidtudstrakte rum, den cirkled himmelbue, dens lamper uden tal og sum i ubegreben lue. Mit syn forlyster nok ved dejlig stjerneflok; men sjælen venter sikkerlig sin himmelglans og sol i dig.

Sl 73,25 Ambrosius Stub 1754-1758. Mel.: Sperontes 1736. (Freylinghausen)


Præfation

5. Sanctus & Benedictus Jeg ser på den solbeskinnede med mine øjne: skinnende, gennemsigtig, skinnende. Jeg synger SANCTUS, SANCTUS, SANCTUS. Jeg ser, jeg synger skinnende, gennemsigtig, skinnende. Jeg synger PLENI SUNT CAELI ET TERRA GLORIA TUA. Jeg synger virkeligheden er fuld og solbeskinnet, månebeskinnet, solbeskinnet Jeg synger BENEDICTUS, UI VENIT IN NOMINE DOMINI. Jeg synger kom! Jeg synger lige op. Himlen er sort, blå, grå, grøn, gul, rød. Virkeligheden er stigende hav, vi er forvalterne, af virkeligheden er flammende lu, vi er forvalterne, af virkeligheden er glatte blommer, mange væsner med vinger, vi er forvalterne. Jeg synger lige op. Jeg synger lige op, gamle og nye ord som glatte dråber, i flammende rødt, hav, som rækker op eer sort, blå, grå, grøn, gul, rød, frygtelig rød, som rækker op.

Indstielsesord Fadervor


6. Agnus Dei Jeg synger AGNUS DEI. Jeg synger gamle og nye ord som balsam mod tørre læber, jord, jeg synger AGNUS DEI, UI TOLLIS PECCATA MUNDI, MISERERE NOBIS, DONA NOBIS PACEM. Gør mine knogler glatte, glatte som blommer, dråber, blommer gør mine øjne sorte, blå, grå, grønne, gule, røde, frygteligt røde, så de kan se den solbeskinnede i øjnene. Lad hjertet stige med havene. Naderuddeling hvorunder der synges Fællessalme DDS 561 1 Jeg kender et land, hvor håret ej gråner, og tid har ej tand, hvor solen ej brænder, og bølgen ej slår, hvor høsten omfavner den blomstrende vår, hvor aften og morgen går altid i dans med middagens glans.

3 Forjættede land! Du hilses i morgenens spejlklare strand, når barnet mon skue din skygge fuldskøn og drømmer, du findes, hvor skoven er grøn, hvor barnet kan dele med blomster og siv sit smil og sit liv.

2 O dejlige land, hvor glasset ej rinder med tårer som sand, hvor intet man savner, som ønske er værd, hvor det ikkun fattes, som smertede her! Hvert menneske søger med længsel i bryst din smilende kyst.

4 O flygtige drøm om evigheds-øen i tidernes strøm, om templet for glæden i tårernes dal, om halvgudelivet i dødningesal! Med dig fra de fleste henfarer på stand de levendes land.


5 O skuffende drøm! Du skinnende boble på tidernes strøm! Forgæves dig skjalden med mund og med pen af glimrende skygger vil skabe igen. Når skyggen er ligest, da hulker de små, som stirrer derpå.

10 Letvingede håb! Gudbroder, genfødt i den hellige dåb! For rejserne mange til landet bag hav, for tidender gode, for trøsten, du gav, lad så mig dig takke, at glæde jeg ser, når håb er ej mer!

6 Fortryllende drøm om evigheds-perlen i tidernes strøm! Du gækker de arme, der søger omsonst, hvad hjertet begærer, i billed og kunst, så varigst de kalder, hvad sikkert forgår som timer og år.

11 O kærlighed selv, du rolige kilde for kræfternes elv! Han kalder dig Fader, som løser vort bånd, al livskraft i sjælen er gnist af din Ånd, dit rige er der, hvor man død byder trods, det komme til os!

7 O kærligheds Ånd! Lad barnlig mig kysse din strålende hånd, som rækker fra Himlen til jorderigs muld og rører vort øje med fingre som guld, så blålig sig hæver bag buldrende strand det dejlige land!

12 Vor Fader så huld! Du gerne vil trone i templet af muld, som Ånden opbygger i Midlerens navn, med rygende alter i menneskefavn, med himmellys-bolig af gnisten i løn til dig og din Søn.

8 O himmelske navn, som åbner for vores din hellige favn, så Ånden, usmittet, kan røre ved støv og levendegøre det visnede løv! O, lad mig nedknæle så dybt i mit ler, at Gud mig kun ser!

13 O kristelighed! Du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved, hvad svagt vi kun skimter, mens øjet er blåt, det lever dog i os, det føler vi godt: Mit land, siger Livet, er Himmel og jord, hvor kærlighed bor.

9 O vidunder-tro, som slår over dybet den hvælvede bro, der isgangen trodser i buldrende strand fra dødningehjem til de levendes land! Sid lavere hos mig, du højbårne gæst, det huer dig bedst!

N.F.S. Grundtvig 1824. Jf. nr. 321. Mel.: Otto Mortensen 1982.


Velsignelse

7. Exitus Sol- og månebeskinnede, som åbner brystet for alt og lukker det igen, vi skal forvalte dig, vi synger: vi skal se eer dig, vi skal se eer de glatte blommer, vi skal se eer havene, som stiger i halsen, gamle og nye ord som bløde dråber vi skal se eer de solbeskinnede, sol- og månebeskinnede synligheder og usynligheder, vi skal se eer luen som brænder i næsen.


Medvirkende Liturg Gunnar Bach Pedersen Læsninger & Refleksioner Hanne E. Schmidt Birgitte Jeppesen Peter Hjort Det Unge Vokalensemble Clara Cecilie omsen, Caroline Greiffenberg, Carina Høedt & Katherine Ines Pitarch - sopran Annemette Riis-Hansen, Dagmar Holm Grønlykke, Mette Marie Birkedal omsen & Simone Lehun Nørgaard - alt Jeppe Dalskov Frederiksen, Lauritz Jakob omsen & Niels Madsen - tenor David Andreas ielke, Jens Henrik Hertz, Kasper Borchersen & Kristoffer Raasted - bas Musikere Klaus Bjørn Olsen & Jesper Sode-Larsen, trompeter Martin Boensvang & Ian Price, tromboner Karsten Jensen, orgel Dirigent Egil Kolind Tak til Folkekirkens Udviklingsfond Københavns Musikudvalg Dansk Organist og Kantor Samfund

Concert Programme 24 March 2011  

Concert programme from the first performance of "Forvaltere af den Solbeskinnede Virkelighed" in Enghave Kirke 24 March 2011.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you