Issuu on Google+

Spurven sidder stum bag kvist Tekst: Jeppe Aakjær 1906 Melodi: Thorvald Aagaard 1915 Sats: Christian Hildebrandt 2012

q=56 Spur-ven sid - der stum bag kvist, så -mænd om ej det

fy - ger!

Kål-gård pi - len

° # & œœ œ œœ œ œœ œœ œœ œœ œœ™ œ œ œœ œ œ œœ J œ

S A

Spur Spur -

stum bag kvist, så -mænd stum bag kvist, om

det det

fy - ger! fy - ger!

œœ œœ œœ #œœ nœœ # œœ n œœ œ Kål-gård pi - len Kål - gård -

œœ œ œœ œ œœ œ œœ œ œœ œ œœ

œœ

? # œœ

T B

ven, ven,

ven

stum,

nor - den - blæ - stens

så - mænd om ej det

by

-

ger.

Lul - lul

fy - ger!

pi - ber trist, pi - len trist, for

œ œ œ #œœ nœ #œœbnœœ œœ œ

¢ Spur -

pi - ber trist for

Kål-gård pi - len

rok - ken går

pi - ber trist,

støt

i

mo - ders

7

° # & œœ œ œœ œœ nord

-

blæ

-

blæ - stens stens

œ

? # œ˙ ¢ blæst,

stu

œœ œ œœ

e,

œœ

œœ œ œœ œ

œ œ œ œ œ œ

by

-

ger.

Lul - lul

rok - ken går

mo

by

-

ger.

Lul - lul

rok

støt

i

œœ

œœ

œœ œ

œœ

b œœ

Lul - lul

rok

ken går

støt

i

œœ œ œœ by

-

œœ

og

-

jo

ger.

œœ

me - re

vin - den slår, des

œœ œ œœ #œœ

œœ nœœ œœ œ

-

ken

-

mer får

ar - nen

-

lu

ders

-

e.

12

° #œ & nœ œ œœ stu - e, mo - ders stu - e,

og og

jo

me - re me - re

œ bœ œ œ œ œ ? # œœ œ nœ nœ bœ

vin - den slår, vin - den slår,

œ œ œ œ #œ

œœ œ œ #œœ œ mer mer får

ar - nen ar - nen

-

ders

stu

3. Far har røgtet Kvæget ind, med Halmen tættet Karmen, gnedet Grisens blanke Skind, at den må holde Varmen. Lul, — lul! Rokken går! Far mod Stuen stiler, Mor en Bugt på Tråden slår, ser op på Far og smiler.

-

e,

mer

får

lu lu

-

e. e.

œ œ œœ œ nœ

œ œ œ œ œ

ar

lu

¢ mo

œœ œ œ œ

-

7. Far ta'r ned så tung en Bog, med Gud han hvisker sammen, famler lidt ved Spændets Krog og lukker med et: Amen! Lul, — lul! Rokken går, Ensomheden synger, Mulmet tæt om Taget står, og Sneen går i Dynger.

www.christianhildebrandt.dk - Christian Hildebrandt 2012

nen

-

e.

8. Her ved Moders gamle Rok hun lærte mig at stave, synge om „den hvide Flok“ og „al hans Nådegave“ Lul, — lul! Rokken står! Men dens Nyn og Sange vemodsfuldt mod Hjertet går, når Kvældene bli'r lange.


Spurven sidder stum bag kvist