IDRÆTTEN FÅR SIT EGET KRAFTCENTER

Sport og idræt – det hører da mest fritiden til.

Sådan var det engang. Klublivet samlede medlemmer og frivillige om deres respektive sportsgrene, kommunerne sørgede for faciliteterne, og sådan fungerede dét.

Og sådan fungerer det heldigvis stadig, men billedet af sport og idræt i Danmark er blevet voldsomt mere mangfoldigt.

Måske begyndte det med EM ’92 i fodbold, måske med den mere formelle inddragelse af motion og bevægelse i forebyggelsesindsatsen omkring årtusindskiftet. Måske fordi idrætten bruges til så meget andet end lige til holdsport. Eller måske vi tænker mere og mere i at dyrke os selv om individer end som holdspillere. Derfor tilsynekomsten af fitnesscentre, den personlige coach og så fremdeles.

Sport og idræt i Danmark er vokset. Blevet mere mangfoldig. Og blevet langt mere spændende.

Skal blive en kraft

I disse måneder lanceres foreningen Idrætsplatformen Danmark, der skal medvirke til at skabe overblik over det alt sammen – ja, ikke blot skabe overblik, men blive en kraft, der forener frivillige, kommercielle og offentlige aktører af alle slags. Her skal prøves idéer af, udveksles erfaring, vindes indsigt – med det samlede formål at gøre os alle bedre.

Idémanden er Henrik H. Brandt, der i snart en generation har beskæftiget sig professionelt med idræt – først som sportsjournalist, siden som direktør for Idrættens Analyseinstitut (Idan), som han var med til at bygge op fra 2005. Det giver ham både en analytisk og iagttagende tilgang. Hertil kommer en levende interesse for især atletik og fodbold med dét forenings- og bestyrelsesarbejde, der nemt kan følge med. I dag er han dog ikke længere aktiv i atletik, men derimod som træner og leder i den lokale fodboldklub.

Idrætsplatformen skal skabe en form for brancheidentitet og udvikle og dygtiggøre alle os, der virker for sport og idræt – professionelle såvel som frivillige.

AF ADAM PADE · FOTO: LARS KRABBE

Ud over at være på banen, har det altid interesseret ham, hvad der foregår omkring den.

Siden 2018 har han drevet sin egen konsulentvirksomhed – under navnet Idkon – herunder som facilitator for konferencer og netværksdannelse.

Synlighed, kompetencer og samarbejde

Idrætsplatformen har som formål at styrke idrættens kvalitet og betydning for den enkelte og for samfundet, og vejen dertil går om ad et samlende forum for synlighed, kompetenceudvikling og samarbejde. Kanalerne er lige fra store konferencer og små ”meet-ups” til netværksgrupper – gerne på tværs af lokalområder og idrætsgrene. Dermed bliver Idrætsplatformen et anliggende for os alle – også for dem, der er dagligt ansvarlige for faciliteterne, for det er jo ikke mindst her, tingene sker.

Herudover skal Idrætsplatformen altså gribe ud efter den stigende professionalisering: Involverer vi ikke de nye aktører – eller finder beskæftigelse til dem, der uddanner sig på højt plan – risikerer vi at miste dem, og fragmenteringen bliver fuldkommen. Det er spild af talent, der kunne komme bredden, idéudviklingen og engagementet til gode.

Henrik H. Brandt har prøvet idéen af på et bredt felt af spillere, der har nikket anerkendende.

Bruges på nye måder

»Vi ser idræt blive brugt på nye måder. Som et element i det offentliges sundhedsplaner. Som en måde at engagere mennesker på, der måske har en diagnose eller befinder sig på kanten i samfundet. Sideløbende oplever vi nye udbydere. Cykelhandleren, der gennemfører sin egen fællestræning. Plejehjem, der vil aktivere borgerne på en anden måde. Der er sket en eksplosion i antallet af aktører,

og der sker en tiltagende professionalisering. Det er tydeligt, at idræt er blevet til en sektor – en branche,« konstaterer Henrik H. Brandt, der for så vidt gerne sammenligner sports- og idrætssektoren med branchegrene som turisme og hotel- og restaurant. »Man kan godt sige, vi savner en brancheidentitet,« som han udtrykker det.

Rent organisatorisk bliver Idrætsplatformen en forening, man kan melde sig ind i. Medlemmer kan være lige fra personlige trænere eller rådgivere til elitesportsfolk, fra halinspektører til frivillige og professionelle trænere, start-ups, sociale aktører, studerende, leverandører og så fremdeles.

Opgaverne

Der henstår tre centrale opgaver, opregner Henrik H. Brandt:

Forudsætningen for, at man kan bruge hinanden, er synlighed. Der skal tegnes et klarere billede af branchen og dens mangfoldighed af aktører. Dernæst skal der ses på, hvordan vi bliver dygtigere – både som frivillige, som professionelle og som dem, der skaber rammerne. Og så skal der altså være mødesteder: Hver især sidder man typisk i sin egen boble; de bobler skal åbnes op, pointerer Henrik H. Brandt.

Han ser ingen modsætning til eksempelvis Idrætsmødet i Aalborg, der ser ud til at blive en institution – tværtimod. »Der er ingen, der taber på Idrætsplatformen. Tværtimod bliver den en supplerende kanal, der gør alle parter stærkere,« lyder det. n

Der er sket en eksplosion i antallet af aktører, og der sker en tiltagende professionalisering. Det er tydeligt, at idræt er blevet til en sektor – en branche. – Henrik H. Brandt