Page 1

PĂŚre

Posten

August 2019 nr. 56 - 15. Ă…rgang Medlemsblad for Hestens Venner - foreningen med aktiviteter for alle heste


Redaktionen har ordet / af Bjarne Lambrecht Sørensen Tak til alle som deltog ved Hyggeweekenden hos Dorthe og jeg, det var en dejlig weekend med godt vejr. Dejligt at se mange nye ansigter til vores arrangement. Vi håber på en god sensommer, så vi kan få en god og flot tur til Kilden i Store Bøgeskove med efterfølgende grill. Husk at melde jer til. Deadline for stof til næste blad, som udkommer i november er d. 20. oktober 2019

Bjarne Lambrecht Sørensen Mail: bjarne@hestens-venner.dk Munke Bjergbyvej 53, 4180 Sorø tlf.: 20922075

Indholdsfortegnelse Side: 3 5 6 8 10 18 20 22

Indhold: Formanden har ordet Hurtige tilmeldinger - Orienterings arr. 2019 Skovtur til Kilden i Store Bøgeskov Orienteringsridning/kørsel i Bidstrup Skov ved Hvalsø En lidt for spændende ferietur Deltagere ved Hyggeweekend Kommentarer fra Foreningens hjemmeside og Facebook vedr. Hyggeweekenden Køb, salg og bytte

Forsidebillede: Margit Mortensen og fjordhesten Lotus med ferieoppakning. Foto:

Lone Wunsch 2


Formanden har ordet / af Lone Wunsch Sommerens sidste måned er allerede begyndt, og vi kan se tilbage på endnu en vellykket Hyggeweekend hos Dorthe og Bjarne på Munke Bjergbyvej, hvor hele Familien Sørensen igen i år var i aktion både på agility banen og i køkkenet. Folk i alle aldre fik en positiv oplevelse med heste og ponyer på agility banen lørdag eftermiddag, og mange hyggede sig med frit at kunne bruge banen, da konkurrencerne var slut. Frederik og Monique hyggede sig med at ride banen forlæns og baglæns og på tværs i flere omgange med fjordhestene Lotus og Fie.

Frederik på Fie og Monique på Lotus på vej gennem vandforhindringen.

Vejret har været helt perfekt på Hyggeweekenden i år. De andre år har vi, hvis vejret var rigtig solrigt, kæmpet med insekter eller med let regn og blæst. I år udeblev både regnen og insekterne. Det var et sjældent godt vejr. På turen fra marken hos Søs og Rune og ud til Dorte og Bjarne mødte vi heller ikke lige så mange insekter, som vi har gjort tidligere år, når solen skinnede på os. Det var en dejlig tur både om lørdagen og sandelig også om søndagen. Tak til Søs og Rune for lån af deres mark hvor bilerne og trailerne kunne holde hen over weekenden

Næste arrangement bliver Skovtur til Kilden i Store Bøgeskov, hvor vi skal spise vores madpakker på græs arealet med udsigt over Gyrstinge Fortsættes Sø. Sidste år måtte turen aflyses på grund af varmen, så i år

Lone Wunsch Mail: lone@hestens-venner.dk Svennerupvej 9, 4683 Rønnede tlf.: 2284 4204

3


Fortsat krydser vi fingre for knap så varmt vejr og håber samtidig på tørvejr. Heldigvis har Jette sagt ja til, at vi atter en gang må låne et foldareal til parkering samt hendes lade til aftenens grill hygge. Læs yderligere info på side 6. Søndagen op til efterårsferien holder vi traditionen tro orienteringskørsel og ridning i Bidstrup Skovene ved Hvalsø. Vi håber, at det danske vejr ikke byder på alt for meget regn forud for arrangementet, således at ridestien med sikkerhed kan benyttes. Der er fantastisk flot på ridestien, der bugter sig op og ned mellem træerne. Alternativ rute bliver taget i brug, hvis ridestien viser sig at være for blød på selve dagen. Hestevogne kører hele turen på fast vej uanset vejret. Bestyrelsen har vedtaget et loft på 45 ekvipager af hensyn til, at alle skal kunne være på parkeringspladsen. Loftet blev nået allerede i slutningen af marts 2019, og der blev oprettet venteliste allerede i april. Vi glæder os til at ser jer alle sammen til en dejlig dag i den flotte efterårsskov. Læs yderligere info på side 8.

Steen Andersen ved Orienteringsarrangement 2018 Foto: Jim Nielsen 4


Hurtige tilmeldinger - Orienteringsarr. 2019 / af Lone Wunsch Rekorden af tilmeldinger blev slået allerede i marts 2019 Tidligere år har der været fyldt op på deltagerlisten til orienterings arrangementet for kørende og ridende I Bidstrup Skovene ved Hvalsø allerede i april/maj. I år blev loftet for antal deltagende ekvipager nået allerede i marts måned, hvilket må siges at være rekord-hurtigt. Der er oprettet en venteliste, man kan blive skrevet på, så man kan blive ringet op i tilfælde af afbud.

Bestyrelsen har vedtaget et loft på 45 deltagende ekvipager af hensyn til pladsen på p-pladsen. Aicha Andersen: "Hurra! jeg nåede lige at få en plads til orienteringsarr. søndag d. 13. oktober 2019 i Bidstrup Skovene ved Hvalsø" Fotos: Bjarne Sørensen

5


Skovtur til Kilden i Store Bøgeskov Tid: Sted: Medbring:

Lørdag d. 21. september kl. 10.30 (køre/ride klar kl. 11) Jette Hansen, Ordrupvej 54, 4370 Store Merløse Madpakke til frokost, kød + tilbehør til aftensmaden. (vi opstiller grill om aftenen) Pris: 80 kr. pr. ekvipage (brugerbetaling til Sorø Akademis Skove) Passagerer på hestevogne betaler 30 kr. Tilmelding: senest d. 15. september til Lone Wunsch tlf. 2284 4204 (bedst efter kl.17) mail: lw@kwplan.dk Arrangementet er for ridende og kørende og de, der vil nyde en køretur som passager. Lørdag d. 21. september krydser vi fingre for godt sommervejr. Vi mødes kl. 10. 30, hvor vi spænder hestene for vognene, og lægger sadel på de heste, man har valgt at ride. Familie og venner til rytterne kan evt. få plads på en vogn. Det er Lone, der holder styr på vognpladserne. Derfor er det vigtigt at meddele Lone, hvor mange man møder op. Kl. 11.00 regner vi med at være klar til afgang med kurs mod Store Bøgeskov, som ligger på den modsatte side af Gyrstinge Sø. Når vi starter fra Jette Hansen, Ordrupvej 54, 4370 Store Merløse, vil vi kunne se ud over søen over til Kilden i Store Bøgeskov, hvor vi holder frokost. Turen til Kilden er ca. 7 km, når man tager den korteste vej gennem Store Bøgeskov. Hvis stemningen er til det, og vejret er med os, bliver turen i Store Bøgeskov forlænget med 4 – 5 km, inden vi tager frokosten ved Kilden. Under opholdet ved Kilden vil det være muligt for hestene at græsse lidt. MEN det skal lige oplyses, at der er ingen indhegning på græsarealet. Kilden er et historisk sted. En underjordisk kilde har sit udspring ved kanten af Gyrstinge Sø. Mange er blevet døbt ved Kilden, og der foregår stadig dåb på stedet, ligesom nogle folk vælger at blive viet på det naturskønne sted, som Kilden er.

6


Efter et par timers ophold ved Kilden pakker vi sammen, og turen går tilbage via de små hyggelige veje til Jette Hansen, hvor der vil være opsat grill. Der vil være mulighed for at få hestene på fold. Der kan blive lavet mindre folde efter behov. Foreningen er vært med en øl/vand til aftensmaden. Hermed har vi lagt op til et skovtursarrangement, hvor man kan vælge at deltage på flere niveauer. Tilmeld hvad du/I har lyst og tid til at deltage i.

Turen til Kilden går gennem Store Bøgeskov Foto: Lone Wunsch Vejforklaring: Jette Hansen, Ordrupvej 54, 4370 Store Merløse bor ca. 4 km syd-vest fra St. Merløse. Kør ad landevejen mellem Ringsted og St. Merløse. 2 km syd for St. Merløse drejes ad Ordrupvej, herefter køres gennem Ordrup By ud til skoven = ca. 1.4 km i alt. Jette's hus ligger på højre hånd lige før skoven. (Kører man efter Kraks Vejviser, kommer man ud på flere småveje fra modsatte side af skoven.)

7


Orienteringsridning/kørsel i Bidstrup Skov ved Hvalsø Tid: Sted:

Søndag d. 13. oktober kl. 11.00 (briefing) Mødested ved Avnstrup centeret, Bidstrup Skovene ved Hvalsø, (I Ny Tolstrup drejes ad Avnstrupvej) Pris: 75 kr. pr. ekvipage. Passagerer kører gratis. Medlemmer af Hestens Venner: 50 kr. pr. ekvipage Tilmelding: Senest d. 6. oktober til Lone Wunsch tlf. 2284 4204 (bedst efter kl.17) mail: lw@kwplan.dk. Tilmeldingen gælder også passagerer og her vil ”først til mølle” princippet blive brugt. OBS: Der er loft på 45 ekvipager, og der er oprettet en venteliste således, at man kan blive ringet op ved afbud fra tilmeldte ekvipager.

Alle kan deltage Man møder kl. 11 til briefing ved sekretariatet. Forud for dette skal man skal have meldt til start, og her får man udleveret en startliste med starttider. Ryttere rider i hold 2-3-stykker sammen. Ingen rider alene. Holdene sendes af sted med ca. 5 minutters mellemrum og følger ridestien. Ruten ca. 8,5 km. Ridestien er afmærket med hvide hestesko på træerne. På ruten vil der hænge poster med opgaver, der skal løses. Hvis man overser en post, mister man de point, som opgaven giver. Man skal være opmærksom på sten og grene, der kan ligge på ridestien. I perioder med regn kan ridestien være blød. Ved tilmelding oplyses hvem man gerne vil ride sammen med. Kørende sendes af sted med 5 minutters mellemrum og følger en rute, der er angivet på et kort, som udleveres på dagen. Derfor skal der være mindst en person på vognen foruden kusken. Der må være lige så mange passagerer på vognen, som kusken tillader, der er plads til. På ruten vil der hænge poster med opgaver, der skal løses. Hvis man overser en post, mister man de point, som opgaven giver. Passagerer. Hvis man ikke selv har mulighed for at møde op med en hest, så vil 8


der være plads på en hestevogn. Kuskene vil sikkert gerne have så mange som muligt med på vognen til at hjælpe med at løse opgaverne. Det er gratis at køre med som passager på en vogn, da alle point går til kusken. Tilmelding senest d. 6. oktober 2019 til Lone Wunsch tlf. 22 84 42 04 (bedst efter kl. 17.00) Tilmeldingen gælder også passagerer og her vil ”først til mølle” princippet blive brugt. Pris: 75 kr. pr. ekvipage. Passagerer kører gratis. Pris for medlemmer af Hestens Venner: 50 kr. pr. ekvipage.

Hestens Venner byder alle hesteracer velkommen på dagen. Der er igen i år vedtaget et loft på antal deltagende ekvipager ved orienterings ridning og kørsel i Bidstrup Skovene, som i år holdes søndag d. 13. oktober 2019. Allerede i marts måned var der ankommet så mange tilmeldinger, at loftet på 45 ekvipager blev nået. Der er som tidligere år oprettet en venteliste, man kan blive skrevet på således, at man kan blive ringet op i tilfælde af afbud fra tilmeldte ekvipager.

Kristian Wunsch med vogn og Klaus Wunsch på hest ved levende post (2018). Foto: Bjarne L. Sørensen 9


En lidt for spændende ferietur / tekst af Anette Rath / fotos : Lone Wunsch Vanen tro samledes feriefolket til årets ferietur til hest/vogn. I år var det en lille samlet flok i 3 vogne, der begav sig afsted på de danske landeveje. Lone og Klaus havde valgt at tage Fie med i år, da Fie har langt flere trækkrafter i sig end Donna, og da vores ellers så trofaste Hanne Kjærbølling desværre ikke kunne tage med i år, måtte der jo findes en hest, der ikke skulle skubbes op af alle bakkerne på vejen, så derfor faldt valget på Fie. Margit havde valgt at tage Lotus for maratonvognen, hvilket viste sig at være et godt valg, da de to fjord hopper blev slyngveninder. Anette og shetlandsponyen Sam kom med en halvfærdig firhjulet vogn i år i stedet for den vanlige sulky. Naturligvis var der medbragt ekstra skruer i tilfældet af....... Men alderen sætter jo sit præg, og man bliver mere magelig anlagt, så en halvfærdig firhjulet var at foretrække på en længere tur. Det så faktisk ud som om, Sam havde væsentlig lettere ved at trække den 4-hjulede frem for sulkyen. Tanja lagde hus til startstedet, som vi takker for. Heldigvis for det, for der mangler et ”øje” på min vognstang til hintertøjet, og Tanja ville høre sin bror, om han kunne svejse et på.

Margit med fjordhesten Lotus forrest, Klaus med fjordhesten Fie og Anette med shetlandsponyen Sam bagerst.

Afgang fra Kirke Såby torsdag kl. 13 og mod Tadre mølle. Der er jo tradition for, at det er noget af det vigtigste på ruten, at nå kaffebordet på Tadre inden lukketid kl. 16, og det gjorde vi naturligvis. Hestene blev hegnet, og vi nød det gode selskab, synet af de gumlende heste, vores kaffe og den obligatoriske kage. Senere på aftenen fik vi grillet og drukket lidt vin. 10


Sam sørgede venligt for, at Lone og Klaus kom så tidligt op, at de kunne nyde morgensolen klokken 4, da han havde beslutte sig for, at gå på damebesøg hos Lotus. Det var der egentlig ikke noget problem i bortset fra, at Lotus kun havde en enkelt tråd på hegnet, som Sam blot ville skubbe til side for at gå på eventyr. Så Lone og Klaus satte flere tråde på, mens Anette sov videre, uvidende om, hendes ponys underholdningsprogram til turen var planlagt. Efter morgenmaden blev hestene spændt for, og så var det Fies tur til at sætte liv i de gamle klude for at gøre turen ekstra indholdsrig. Vi holdt i udkørslen og ventede på fri bane. Et stort landbrugsredskab spærrede hele kørebanen, og vi måtte vente på fri bane. Klaus gav tegn, vi kunne sætte igang. Fies tålmodighed rakte dog ikke, da hun ville forsøge at snige sig udenom Lotus. Det måtte hun naturligvis ikke, og så blev damen hoppe fornærmet og begyndte at bakke. Lone anviste et lille rap på hendes numse, og straks måtte Fie vise sin utilfredshed ved at bakke hurtigt samtidig med en drejning, der fik hende til at stå, så hun stod i den forkerte retning i forhold til vognen, mens Lone røg ud mod højre. Ganske tæt på en grøft på 1,5 meter. Sam og Anette havde skyndt sig at trække væk fra den bakkende vogn, og Lotus vendte om og kom tilbage. Fie blev stoppet af Lone og Klaus i fællesskab, mens de to andre firbenede bare stod ganske stille og kiggede på alt postyret. Da vi fik spændt Fie fra vognen, var det forreste af vognen ret medtaget, og der måtte ringes efter forstærkning, så den nybagte far Kristian måtte komme og rette vognen op til fordel for babysavl og bleskift. Ærlig talt troede jeg ikke, at vognen nogensinde ville komme til at køre igen, men det gjorde den heldigvis.

Det kraftige jern var blevet bøjet og drejet meget skævt i forskellig retning. Vognstænger og forhjul stod 45° skævt i forhold til hinanden. Der skulle hamres, bankes, skæres og svejses, inden vognen kunne køres ligeud igen. Fortsættes 11


Fortsat

Ekstra forstærkninger svejses på hvor jernet havde være bøjet

Turen videre fik da også sat lidt ekstra spænding på oplevelserne. Over jernbanen i Kirke Eskildstrup synes Lotus pludselig ikke, at hun havde trådt på skinner før, hvilket absolut ikke passer. Fie gik roligt over, og Lotus valgte at følge efter, imens Sam valgte at forsøge at gå LANGS skinnerne, og heldigvis fik Klaus et godt tag i hovedtøjet og trak ham over. Endnu en jernbaneoverskæring skulle passeres i Store Merløse, og her standsede hestene heldigvis ikke op. Der var dog lige det ved det, at denne overskæring ikke var helt som andre. Den ringer 2 gange, blinker 3 gange, og SÅ sænker bommene ned ret hurtigt. Jeg sad i vognen og mærkede bommen stryge ned over min hestehale, og Klaus mærkede bommen på sin skulder. Vi kiggede bare på hinanden og tænkte på, hvad der dog kunne have været sket, hvis Sam blot havde været et sekund langsommere. Da vi jo skulle have været kørt efter morgenmaden, men på grund af uheldet med Lones vogn tidligere på dagen nu først kom afsted ved aftensmads tid, landede vi først meget sent hos vores værtspar Søs og Rune i Ringsted. Vi fik dog alligevel både grillet hygget og snakket, men det var meget trætte feriefolk, der krøb i soveposerne den nat. 12


Vi har slået lejr på marken hos Søs og Rune, hvor vi venter på de andre fra Hestens Venner, som vi skal følges med på Hyggeweekenden Næste morgen var der weekendtur med Hestens Venner. Vi skulle mødes på den mark hos Søs og Rune, hvor vi havde overnattet i vores telte, og herfra skulle vi følges hjem til Dorthe og Bjarne.

På vej til Hyggeweekend Der var ikke så mange vogne og ryttere på turen om formiddagen med Hestens Venner, men agility hos Dorthe og Bjarne om eftermiddagen samlede mange. Klaus skulle vist vise sig og klarede agilitybanen i rent bak gear. Han ville dog også gerne se banen fra den rigtige vinkel, og lånte Lotus af Margit. Sam, Fie og Lotus gik på samme fold uden problemer....troede jeg, for trods 4 strømførende tråde forlod Sam folden og gik ind på teltpladsen for at tjekke, om hans mor havde lidt hestebolcher i lommen, så han måtte på fold med dyrehegn omkring , og SÅ blev han inde. Fortsættes 13


Fortsat Mine børnebørn Hailey og Kaela deltog for første gang i agility med deres mini shetlandspony, og de havde det rigtig sjovt. De er ret utilfredse med, at det først gentages om 1 år. De havde hygget sig max.

Hailey med sin pony på agilitybanens bro Jeg fik mange gode råd til at gøre min hestevogn helt færdig, og både Kristian og Jesper hjalp mig med at få stillet bremsen rigtigt. Verner kom med rigtig mange gode ideer til både seletøj og overdækning. Dejligt at være i en forening, hvor der er så meget hjælpsomhed. Selvom vi ikke var så mange til morgenmad i år, fik vi vanen tro hyggen i top, og vi fik hilst på nye medlemmer. Velkommen til dem. Søndag formiddag gik turen tilbage til marken hos Søs og Rune, hvor biler og trailere holdt parkeret fra dagen før. Vi skulle have kurs mod næste overnatning hos Jytte (Hanne Jensens mor), som vi også havde fornøjelsen af at besøge for 2 år siden, så for ikke at skulle spænde hestene fra vognen i kort tid, imens vi skulle sige ”tak for denne gang” og spise den traditionelle is, så fik vi is leveret til vognen i forbifarten. Det viste sig at være ret heldigt, da vi den dag kørte langt, og alle var blevet lidt sultne i mellemtiden, så isen og müslibar fra Lone fik energien lidt op. Hanne Jensen havde haft travlt, ligesom sidst vi besøgte Jytte, så der var både sat hegn og vand til hestene, men da Sam jo havde fået smag for at gå ud af indhegningen måtte mor være kreativ og lavede en lille fold med mange tråde til ham. Vi hyggede med grill, vin og Bailey til kaffen og fyldte køkkenet med opvask. Jytte og Hanne er altid selskabelige, og der blev grinet rigtig meget den aften. Trætte krøb vi i soveposerne. 14


Jeg vidste dog, jeg lige måtte tjekke udbryderkongen et par gange i løbet af natten og var ude med lommelygten et par gange. Jeg følte jeg lige var faldet i søvn, da Hanne kaldte på mig udenfor. Klokke var 5, og Sam stod på et ikke indhegnet stykke græs. Da jeg hørte det, kom jeg i en fart ud af soveposen, og luksusteltet har åbenbart indlagt bruser, for da jeg ramte teltdugen, stod der en kaskade af iskoldt kondensvand ned over mig og min madras. Men ud kom jeg relativt hurtigt. Hanne holdt Sam, mens jeg trak hegn, som var det hegnet omkring Vester Fængsel. Jeg manglede lige at stramme den sidste tråd helt op, da Hanne slap Sam, og i samme sekund viste han os, hvor og hvor let det var at komme ud fra folden, så det endte med at Hannes heste blev boligløse allerede kl. 5.15, og Sam kom i isolationscelle i en boks. Det var ment som en straf, men han hyggede sig og syntes, det var spændende. Heldigvis taler vi hestefolk jo sammen, og jeg havde fået nogle gode råd til at håndtere flugtfanger, og det skulle jo afprøves senere. Ved morgenbordet talte vi om, at ruten måtte lægges om, da det ikke var forsvarligt at tage Sam med ud til spejderhytten pga. indhegningen. Gode råd var dyre, og Jytte indbød os til at blive endnu en nat og straks, tog vi hende på ordet, det var en god løsning, og der er rigtig hyggeligt hos Jytte og Hanne. Hestene havde jo derfor en såkaldt fridag, og vi have masser af tid til rådighed, og det gik så ud over stakkels Maja (Hannes fjordhest), som blev spændt for, så vi kunne køre en hyggelig formiddagstur. Maja så nu ikke ud som om, hun havde noget imod det.

Hanne gav køretur med fjordhesten Maja 15

Fortsættes


Fortsat Dagen før havde vi gået tur i skoven og fået omkring et par hundrede myggestik hver, så da vi om eftermiddagen gik en lille tur med hestene, fik vi nok lige så mange myggestik som dagen før. Hanne Kjærbølling, som var med på tur sidste år, kom med dejlig hjemmelavet mad til os og fik fortalt om alle vores dramatiske oplevelser til gengæld. Natten nærmede sig og hegnet blev sikret endnu mere. Sams man, pandelok, grime og fluemaske var pakket ind med strømførende hegn. Så kunne han lærer det, kunne han. Jeg sad i camouflage telt i næsten 3 timer uden, der skete noget. Til sidst fik jeg alligevel lagt mig og få øjeblikke efter, hørte jeg en hest, der forsøgte, om hegnet holdt. Det gjorde det. Sam blev pænt inde hele natten.

Sam med 4 dobbelt el-hegn og strømførende frisure. Vi måtte op kl. 5 for at komme hjemad, så Hanne kunne hjælpe med at lægge sele på Fie. Turen sluttede ved startstedet, hvor Tanja stod klar med islagkage. Vi lånte fold til Fie og Lotus, imens Sam blev sat i en boks, imens vi hyggede os et par timer med frokosten, chokolade og Tanjas islagkage.

16


Sam i boks-arrest hos Tanja Trods alle de ”spændende” udfordringer på turen, glæder vi os alligevel til at komme afsted igen til næste år. (p.s. strømførende pigtrådshegn købes )

Anette med Sam for vognen 17


Deltagere ved Hyggeweekend

Den ridende klasse. Bageste række: Lisbeth, Jana, Monique, Frederik, Janni, Klaus, Jesper Forreste række: Anja, Freja, Margit, Kristine.

Den trækkende klasse. Bageste række: Tanja, Anette, Jesper, Margit, Lisbeth, Janni, Kristine, Helene, Ditte. Forreste række: Kaela, Hailey, Anja, Monique, Camilla, Lone, Frederik, Jana, Helena 18


19


Kommentarer fra Foreningens hjemmeside og Facebook vedr. Hyggeweekenden Lene Delany: Vi vil gerne sige tak for i går. Pigerne har allerede spurgt hvornår vi kan tage afsted igen De elskede det hele, at lege med hestene, maden, at fodre kaninerne, popcorn og de søde piger og drenge der legede med dem

Jannie Winther: Tak for en super hyggelig weekend lære jer at kende ses igen til oktober

skønt at

Lone Wunsch: DE GJORDE DET IGEN! Tak til Dorthe og Bjarne for en fantastisk vellykket hyggeweekend med agility. Det er atter en gang lykkes jer at give både store og små, unge som gamle deltagere en positiv oplevelse, som vil blive husket rigtig længe.

Lisbeth Lyngsaa Larsen: Tak for hyggeligt selskab

20

fed weekend


21


Køb, salg og bytte Flot og velholdt westernsaddel sælges. Størrelse og mærke ukendt. Pris 2.200,- Bud modtages. Verner Muhlig Gl. Skovvej 85, Holbæk Tlf.: 59183671/40813671

22


Hestedoktoren Hvalsøvej 298 4360 Kirke Eskilstrup CVR: 30017978 Tlf.: +45 5916 2160 Fax: +45 5916 2260

E-mail: info@hestedoktoren.dk Hjemmeside: www.hestedoktoren.dk Telefontid for dyrlæger: Alle hverdage mellem 8:00 - 9:00 Tidsbestilling: Alle hverdage mellem 8:00 - 12:00 Efter kl. 16:00 viderestilles til vagthavende dyrlæge.

23


www.HESTENS-VENNER.dk Bestyrelsen Formand: Lone Wunsch Svennerupvej 9, 4683 Rønnede

lone@hestens-venner.dk tlf. 2284 4204

Næstformand: Kristian Wunsch Gyvelvej 2, 4690 Haslev

kristian@hestens-venner.dk tlf. 2133 1381

Kasserer, redaktør og hjemmeside: Bjarne L. Sørensen bjarne@hestens-venner.dk Munke Bjergbyvej 53, 4180 Sorø tlf. 2092 2075 Sekretær: Heidi Adsbøl Pedersen Landevejen 119, 4060 Kirke Såby

heidi@hestens-venner.dk tlf. 2024 1368

Øvrige bestyrelse: Inger Sørensen Mogenstrupvej 13, 4420 Regstrup

inger@hestens-venner.dk tlf. 2584 9099

Suppleanter: Verner Muhlig Gl. Skovvej 85, Søby, 4300 Holbæk

verner@hestens-venner.dk tlf. 5918 3671 / 4081 3671

Hanne Jensen Stestrupvej 234, 4370 St. Merløse

hanne@hestens-venner.dk tlf. 2860 4659

Bliv medlem i Hestens Venner Indmeldelse kan ske via vores hjemmeside: www.hestens-venner.dk eller direkte til kassereren. Årligt medlemskab koster 150,- kr. , og du vil: • få medlemsbladet Pære Posten tilsendt pr. brev.

Pære Posten udkommer 4 gange årligt. • opnå rabat på diverse arrangementer afholdt af

Hestens Venner • stå først i køen til at deltage i arrangementer,

hvor der er deltagerloft. 24

Profile for Bjarne Sørensen

Pære Posten nr. 56  

Medlemsblad for Hestens Venner

Pære Posten nr. 56  

Medlemsblad for Hestens Venner

Advertisement