Page 1

TEMI-NYT

Månedsblad for medarbejdere i Teknik og Miljø

Nr. 150 / 2012

Opslagstavlen Fra BUM til HOD Det bevidste valg Kulturprojekt i Drift Hvad er du god til? Leder i bevægelse Velfærdsteknologi Den gode præsentation En god dag på kontoret Ringmærkning af børn og fugle Udgivelse

Ansvarshavende redaktør

TEMI-NYT udgives på Intranettet som e-magasin, hver måned, undtagen juli.

Direktør Eva Kanstrup

Deadline for indlæg til næste nummer er Redaktion

20. april og indlæg sendes til admto

Tove Overgaard, admto og Susanne Frederiksen admsf på skift hver anden måned .

Næste TEMI-NYT udkomme sidst i april

Redaktør af dette nummer er Susanne Frederiksen


Ledere i bevægelse - Lederudviklingsforløb i Teknik og Miljø Af Eva Kanstrup Direktør i Teknik og Miljø

2. Hvordan skaber vi en kultur i TM, hvor vi er mere modige og tør gå nye veje?

I forbindelse med organisationstilpasningen i Teknik og Miljø blev det påpeget fra jer medarbejdere, at der var behov for i Teknik og Miljø, at ledelsen blev bedre til at samarbejde på tværs af afdelinger og teams for at eliminere snitfladeproblematikker, og for at sikre at vores opgaveløsning bliver koordineret på tværs og altid tænkt ind i en helhed.

3. Hvordan skaber vi fuldt ejerskab til strategien i TM?

Derfor er et af fokusområderne i lederudviklingsforløbet ”ledere i bevægelse” også blevet samarbejde på tværs af opgaveområder og samarbejdet i ledergruppen.

Bedre til samarbejde på tværs For at blive bedre til at samarbejde på tværs har vi valgt at arbejde med tre aktuelle udviklingsopgaver i Teknik og Miljø i tre tværgående ledergrupper. Arbejdet med de tre udviklingsopgaver skal sikre at vi fortsat er på forkant med udviklingen i Teknik og Miljø.

De tværgående udviklingsopgaver 1. Hvor og hvordan kan inddragelse af frivillige/borgere i vores opgaveløsning i TM skabe merværdi?

2

Hans Eghøj fortæller her om den tværgående udviklingsopgave om innovation ”Innovation bliver ofte udpeget som svaret på de mange store udfordringer som vores omverden byder os i det daglige uanset om vi taler om besparelser, digitalisering, eller nye måder at arbejde på. Det kan også være svært at finde rum til det midt i den daglige drift, hvor der hele tiden ligger en ny ansøgning eller en anden presserende opgave og venter. Det er en kendsgerning at de virksomheder der i dag har succes og overlever, ofte er de virksomheder som bevidst afsætter tid til innovation. Nogle virksomheder bryster sig f.eks. af at der er afsættes 5 - 10 procent af medarbejdernes arbejdstid til at arbejde med innovation. Det bliver måske ikke helt tilfældet i Teknik og Miljø, men det er en kendsgerning at det er nødvendigt og at vi skal afsætte tid til at innovere, for at bestå i fremtiden. Hans Meinhardt, Steen Brokær og jeg har TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


fået til opgave i forbindelse med ”Ledere i bevægelse”, at undersøge mulighederne for at udvikle en model for at arbejde med innovation i Teknik og Miljø. Med vores forskellige baggrunde, erfaring og placering i Teknik og Miljø er vi kommet rigtig godt i gang med opgaven, og vi har allerede planlagt forløbet som skal afsluttes i uge 35. Vi ser frem til at inddrage rigtig mange gode medarbejdere i Teknik og Miljø, som vi ved ligger inde med gode ideer eller som tør stille spørgsmål til den måde som vi faktisk arbejder på”.

Lederevaluering i 2012 Det er vigtigt at ledere og chefer får mulighed for at måle på deres bevægelse i løbet af lederudviklingsforløbet. Og at I som medarbejdere får mulighed for at bedømme om der sker en positiv udvikling med fokus på de ledelseskompetencer, hvor I påpegede i ”det oplyste grundlag”, at der var plads til forbedring. Der vil blive foretaget en første lederevaluering her i april, hvor mange af jer vil blive inddraget , efterfulgt af en ny evaluering om ca. ét år for at måle effekten af lederudviklingsforløbet, og den enkelte leders arbejde med egen lederudvikling.

Se beskrivelsen af alle tre tværgående udviklingsopgaver på Intra.

Jeg ønsker alle medarbejdere i Teknik og Miljø en rigtig god påske. Eva

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

3


Velfærdsteknologi Af Ingelise Thune Kommunale Ejendomme

Som bygherrerådgiver i Kommunale Ejendomme må man gå efter de politiske signaler, og det betyder, at man skal være helt fremme i skoene i forhold til velfærdsteknologi. Ordet velfærdsteknologi er ved at være lidt slidt, og hvis der virkelig skal skubbes til udviklingen på området må der tages chancer. Det er en balancegang at anvende nyt teknologi i nybyggeri og de første løsninger er ikke altid de bedste, der må udvikles, og det har vi alle et ansvar for.

sker at bremse denne udvikling, så der må satses politisk og erhvervsmæssigt, hvis fremtidens mål om bedre og billigere velfærd skal opnås. Vaskerobot i Lind Et konkret eksempel er muligheden for at etablere en vaskerobot på Lind Pleje- og Aktivitetscenter. Robotten kommer fra østen, den er yderst behagelig at bade i, den er rimelig simpel i sin opbygning, men der er stadig plads til forbedringer.

Vi har været i Horsens for at afprøve robotten, som siden den ankom til Danmark, er blevet ombygget i forhold til Investering i ny teknologi størrelse, sikkerhed for bruger og arJeg prøver her at forklare, at det at inve- bejdsforhold for personale. stere i nyt teknologi efterfølgende kræver endnu flere resurser, for at det bliver til en succes. Der skal uddannes personale, ændres arbejdsgange og det kan være et langt sejt træk på en etableret institution, hvorimod det på en ny institution kan være lettere. Det betyder også, at man i fremtiden bliver nødt til at tænke bredere, når der ansættes personale til institutionerne. De ældre bremser ikke udviklingen Jeg arbejder med Lind Pleje- og Aktivitetscenter, hvor der klart er ønske om at anvende alt det nye velfærdsteknologi som plejer fremad. Nye rapporter viser tydeligt, at det ikke er de ældre, der øn-

4

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


Badekabine

I forbindelse med planlægningen af Fuglsang Sø Centret har vi haft et samarbejde med Teknologisk Institut for at finde frem til de virkelige udfordringer i forbindelse med teknologi.

Ja her ligger jeg så … i en vaskerobot ..skønt! Vær ikke bange for fremtiden, den er spændende, udfordrende og anderledes. Jeg drømte om at der også kunne ske andre ting i robotten … som en foryngelseskur

Optimering i administrationen Det har vist sig, at en optimering i administrationen i forhold til IT løsninger kan give den største gevinst. Logistik i forhold til håndtering af medicin, bestilling og modtagelse af varer kan betyde yderligere rationaliseringer, som i den sidste ende kan bruges til bedre velfærd for brugerne. Så…velfærdsteknologi drejer sig om at finde rigtige og brugbare løsninger og samtidig skubbe til udviklingen, og ikke være bange for at tage begrænsede chancer. Og…på IT siden ligger der et stort potentiale for lettere og hurtigere at håndtere de administrative arbejdsopgaver.

….i disse tider hvor den evige ungdom fylder så meget

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

5


En god dag p Af Lise Kjær Poulsen Natur og Grønne områder

I skrivende stund er arealer på Præstbjerg Naturcenter, i Troldtoft Krat ved Vind, og på bakkeøen Yllebjerg nord for Hodsager såleFor nylig var der personalemøde i Center for des gået op i røg. Og det er ikke slut endnu. natur, miljø og byggeri. Mødets måske vig- Så længe vejrudsigten lover tørt vejr med tigste punkt var ”trivsel og arbejdsglæde”. moderat vind, skal endnu nogle arealer brændes af inden 1. april, som er fristen for Hvert team skulle fremføre deres trivselshiafbrænding. storie. Der kom mange gode forslag frem, alle gode bud på, hvad der gør ”en god dag Gammel plejemetode på kontoret”. Afbrænding er en af de ældste plejemeto-

Sæson for hedeafbrænding

der på hedearealer, idet metoden har været brugt i mange tusinde år. Det betyder, at hedens planter er tilpasset afbrændingen. Nogle af hedeplanternes frø er endda afhængig af en varmepåvirkning i form af brand, før de er i stand til at spire.

For naturplejeteamet i NGO har der den seneste tid været tale om op til flere gode dage på kontoret. Det er nemlig sæson for at brænde hede af. Den indre pyroman er igen blevet vakt til live, og iført gasbrænder og branddaskere gik det lystigt ud over Således kan man se, at lyngen og andre stepperne. planter spirer allerede få måneder efter et område har været brændt. Ilden er samti-

6

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


dig med til at fjerne kvælstof fra området, og bidrager dermed til det næringsfattige miljø, der er så vigtigt for bl.a. lyngen.

Gik du glip af noget? Skulle nogle være i tvivl, så er der tale om ”en god dag på kontoret”, når den står på hedeafbrænding. Så sidder du nu tilbage med følelsen af at være gået glip af noget, så fortvivl ikke. Næste år skal der med garanti brændes af igen.

på kontoret

Da ilden jo også skal slukkes igen, kunne de mest ihærdige måske få en branddasker i hånden, med mulighed for selv at prøve kræfter med ilden. Vi må jo alle gøre, hvad vi kan for at bidrage til opretholdelse af trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen.

Ilden er slukket og en flok glade medarbejdere går hjemad

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

7


Den gode præsentation Af Søren Brandt Natur og Grønne områder

Livet er for kort til dårlige præsentationer. Hvadenten de er store og uoverskuelige eller bare kedelige, er de ødelæggende for tilhørernes opmærksomhed. Og dermed er de spild af både din og dine tilhøreres tid, fordi udbyttet ikke bliver, hvad det burde være. Derfor: • Tænk på, hvad du vil sige - sådan helt mundtligt - til dine tilhørere. Hvad skal de have fået at vide, når du er færdig? Hvad er hovedbudskabet? • Tænk på, hvordan du vil sige det. Hvilket indtryk skal de have fået af dig og dit emne? • Tænk på, hvilken afstand du vil have mellem dig selv og dine tilhørere. Er du højt hævet over dem som repræsentant for Sandheden - eller vil du tale lige ud til dem for at overbevise dem? • Tænk på de gode - rigtig, rigtig gode - præsentationer, du selv har hørt. Er det taleren eller hans dias, du husker? Hvad kan du lære af det? Derefter bruger du PowerPoint på den rigtige måde, nemlig til at vise alt det, du i praksis ikke kan udtrykke mundtligt, eller som det er helt centralt at få banket fast: En disposition for hele fremlæggelsen, en synliggørelse af strukturen (afsnitsoverskrifter), de centrale fænomener eller begreber i fremlæggelsen, enkelte udvalgte diagrammer.

8

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


10 tips til den gode Powerpoint præsentation • Følg 7 ± 2 reglen på en sådan måde, • Beregn ca. ét minut til hver slide i at der kun er ca. 7 ord på en linje og præsentationen. En præsentation på højst 7 linjer på et slide. Brug gerne 15 minutter kan typisk have 15 - 18 animationen til at bringe tekstlinjer slides med få animationer. ind fra venstre (som er læseretnin• Begræns brugen af animationer gen). kommer ting flyvende fra alle verdenshjørner er der risiko for, at del- • Tabeller må kun være max. 4 ræktagerne sidder og tænker på, hvor ker og 4 kolonner. Hvis du bruger en større tabel (f.eks. fra en publikation) næste ting kommer fra i stedet for at skal du indramme de værdier, som høre, hvad du siger. er interessante. • Slides læses i ”F - form” ved første • Hvis du ønsker at vise video, så husk øjekast. Det betyder, at tilhørerne at overføre videofilen til den comførst ser overskrift og dernæst det puter præsentationen skal vises fra som er i højre side og i midten af bilsammen med power point-filen. ledet. • Vælg tekstfarve og baggrund, så du får god kontrast. Det bedste er faktisk sort tekst på hvid baggrund. Undgå gul tekst - den giver meget dårlig kontrast. Pas også på med grønt på rødt og omvendt pga. evt. farveblinde tilhørere.

• Du må aldrig læse den tekst op, der er skrevet på slidet - gør du det, risikerer du at præsentationen bliver en ægte ”killer”. • Husk at tale til tilhørerne og ikke til skærmen.

• Det er vigtigt, at teksten bliver så stor, at den faktisk kan læses - brug derfor som minimum fontstørrelse 20 for den mindste tekst og brug en skrifttype uden fødder f.eks. Verdana eller Arial.

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

9


Gamle kort - Hvad kan du finde? Af Mie Dahl Kort og Gis

Når du anvender GeoMedia har du mulighed for at hente to forskellige typer gamle kort op, sammen med vores grundkort, matrikel eller natur data. De to typer er: • Historisk 1842-1899 • Historisk 1900-1960

hjemmeside, er der lidt forskelligt. På intranettet er det muligt at finde link til KMS under Teknik og miljø > Hvor finder jeg? > kort på web.

Danmark før og nu. Her kan man finde en adresse eller et stednavn, samt vælge hvilken type kort man ønsker at se og sammenligne med de nyeste.

KMS matrikel Her er det muligt at finde et nuværende matrikelkort og få oplysninger om den enkelte matrikel samt åbne et historisk matrikelkort for samme område.

Historisk 1842-1899

KMS matrikel kort

Flyfotoarkivet Historisk 1900-1960

Det er også muligt at finde forskellige typer gamle kort på nettet. Specielt på KMS’s

10

Det er også muligt at finde gamle flyfoto på inttranettet. Linket hertil findes ligeledes på intranettet under Teknik og miljø > Hvor finder jeg? > kort på web. TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


Her kan du enten søge på en adresse, eller zoome ind på et område. Når du har fundet det ønskede område. kan du se hvilket luftfotos der er tilgængelige – og derefter vælge hvilken du ønsker at se.

Danmark før og nu

KMS matrikelkort

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

11


Det bevidste valg Af Nina Hagelskær, fælles AMR Drift

spekulere over det. Er det en god dag? Eller skal det blive det?

I jagten på en velfungerende virksomhed, et godt arbejdsmiljø og ikke mindst glade og ligevægtige ansatte, bliver der som regel fokuseret på virksomhedens indsats. Her er det dog, at vi som medarbejdere og kolleger skal være bevidste om, at den største indsats skal komme fra os selv!

Positiv indstilling

Det starter i virkeligheden allerede når vi står op. Her tager vi valget - uden at

12

Det handler om at have en positiv indstilling til tingene. Det betyder alt for en selv, familien og arbejdspladsen. Ved Drift har vi gennem vores kulturprojekt arbejdet med dette. Vi kalder det i daglig tale for at spille på grøn eller rød bane. Pludselig er det blevet mere legalt at påtale overfor hinanden, når man bare er for meget.

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


At sige til hinanden: ”Nå, du har nok en dårlig dag i dag, hva?” Det får hurtigt paraderne op. Men at sige: ”Grøn bane, grøn bane” eller: ”Nå, du spiller nok rød bane i dag!”, det får ikke blodtrykket til at stige så hurtigt ☺ Der åbnes nemlig straks op for en lille ventil og budskabet bliver modtaget bedre - faktisk ofte endda med et lille smil. Så er det ok at bringe emnet på banen.

Det smitter som en forkølelse At være positiv er som en forkølelse eller influenza, det smitter!! Mød andre med smil og imødekommenhed. Se muligheder i stedet for begrænsninger. Det skaber resultater på alle fronter, især personligt. Det er nemlig noget, man kan lære med tiden.

omgivelserne ☺ Du vil ikke være i tvivl.

Overlevelse Mens jeg skriver dette, får jeg tanken om vores ur instinkter. Overlevelse – mennesker kan meget mere end de er klar over. Nogle ting handler man automatisk på, andre ting kan man påvirke ved at være bevidst om det.

Spil med på grøn bane I Drift vil vi gerne dele ud af vores egne erfaringer, så vi opfodrer til at spille med på grøn bane. Selvfølgelig ser man også rødt ind imellem. Kunsten er, ikke at blive i det forum længere end højest nødvendigt. Så start nu, smil til verden!

Så lad os ikke bare lange ud efter firmaet, men påtage os det ansvar vi har hele tiden. Hele dagen fra vi står op til vi går i seng. Ikke bare på jobbet. Hvis nogen af jer har været til foredrag med Chris Mcdonald så snakker han faktisk også om det.

Du vil ikke være i tvivl Det ligger i vores gener – det vi har med fra far og mor. Og sorry folkens, desværre ligger det ligesom med karaktererne i folkeskolen og alt andet. Nogle kommer meget let til det. Andre skal kæmpe med næb og kløer hele tiden. Men en ting er sikkert, når det lykkes, er der respons tilbage fra TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

13


Ringmærkning af fugle og børn ved

Løvbakke Naturcenter Af Karen-Louise Smidth Natur og Grønne områder

år siden opfandt systemet med at registrere fuglene med en ring om benet, er vi mennesker nu blevet Mere end 150 børn og voksne duk- meget klogere på, hvor de tager kede op og var med til forårsfugle- hen. Det er stadig en gåde at løse arrangement med ringmærkning af med hensyn til, hvordan trækfugfugle og ”ringmærkning” af børn, lene finder vej. rede- og æggeværksted, fugleløb Styr på børnene og andre fugle aktiviteter De mange børn på arrangementet Løvbakke Naturcenters nye faciliblev også fanget i et stort net på teter med asfaltsti, udstilling, opden store legeplads. De blev ligeholdsrum og tarzanbane er taget som de rigtige fugle målt og vejet i brug og på denne dag, lørdag 10 og fik ring på – før de blev sluppet marts, handlede det om forårets fri igen. fugle. På ringen om armen kunne der Må jeg røre? også stå navn og telefonnummer, Hvilken slags fugl er det? Er den hvilket flere forældre satte pris på, tam eller vild? Er det en hun eller så de kunne genfinde deres undhan? Slipper du den fri igen? Det slupne børn. var nogle af de mange spørgsmål, ringmærker Jens Muff fik, da han i Æg og reder løbet af et par timer en forårsdag Forme, farver, størrelser, faconer ved Løvbakke Naturcenter fangede og materialer er alt sammen noget, 29 småfugle i net. Fuglene blev man kan tale om og tænke over, registreret, fik en ring på og blev når man ser naturens bud på, hvorsluppet fri igen. Mange børn og dan fuglenes æg og deres reder voksne fik et indblik i, hvordan man ser ud. Hvad enten man var til de arbejder i felten, når man skal for- helt naturtro kopi-kreationer eller ske i, hvor fuglene flyver hen, når man hellere ville eksperimentere de ikke er i Danmark. med mere kunstneristiske udgaver af reder og æg, så kunne man med I gamle dage vidste man ikke, hvor ståltråd, mos, pil og ler lave den fuglene tog hen om vinteren – men rede eller de æg, man selv kunne fordi en dansk skolelærer for 100 lide. Nogle lavede for eksempel bit-

14

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


tesmå kolibriæg på størrelse med en Mange mennesker – Store arranpinocchiokugle og andre ”lerklumgementer per” næsten som et strudseæg. Med de fine nye faciliteter på Løvbakke Naturcenter er der mange Flyvetur rundt på ny asfaltsti muligheder for bevægelse, oplevelDen nye asfaltsti på 1,7 km tæt ved ser og læring. naturcentret bliver flittigt brugt af mange forskellige mennesker. Stien Et kort over nærområdet med akbruges både af forskellige handicap- tivitetsmulighederne tydeligt margrupper, folk på rulleski, rulleskøjter keret og en beskrivelse at muligheog løbehjul, mødregrupper på tur derne var med til at give folk et godt med barnevogne og af børn, der overblik og gøre dem mere selvkøskal lære at cykle på et sikkert sted, rende under sådan et arrangement. løbere, hundeluftere og mange Løvbakkerne har mange potentialer flere. Denne lørdag eftermiddag blev stien brugt til et fugle-temaløb og vil kunne udvikles endnu mere og i fremtiden vil den(ne lille) nemt med overnatningsmuligheder, dyrehold, arrangementsudvikling og nye farbare sti i naturen kunne bruges selvkørende aktivitetsmuligheder.… på endnu flere måder.

Kyllingerne i skoven I den nye udstilling ”Skovens Hemmeligheder” er der også mulighed for at slå sig ned i varmen og spise madpakken. Her fik alle de børn, der ikke syntes, at det var nok at røre en lille musvit på brystet med en finger, mulighed for at komme helt tæt på andre levende fugle. 12 små daggamle hønekyllinger blev klappet og Næste arrangement i Løvbakkerne løftet meget forsigtigt. En far havde er 22. april kl. 14-16: De vilde og en sjov dialog med sin datter, mens de tamme rovfugle ved Løvbakke hun sad med en lille kylling i skødet. Naturcenter. ”Nå, Emma, hvem tror du kom først Falkoner Frank Skaarup viser sine hønen eller ægget? falke frem og en ugle får serveret sin ynglingsspise – en lille mus… ”Først ned af en bakke”? ”Nej først her på Jorden”. Se i øvrigt på ”Ud På Tur i Herning ”Det tror jeg, at kyllingen gjorde”. Kommune” Fotos: Ole Jørgensen TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

15


Pust nyt liv i sundhedsarbejdet Dialogmøde om forebyggelse af stress Af Søren Brandt Natur og Grønne områder

stress situationer jo faktisk er nedarvet.

Gode KRAM-vaner

Hele forvaltningen var inviteret til fælles- Vi kan nærme os den sunde livsstil ved at samling i kantinen til en peptalk om kost, have gode KRAM-vaner (sund Kost, bemotion og stress. grænsede mængder af Røg og Alkohol og en del Motion). Dette giver statistisk Rikke Line Klockars-Jensen fra Dansk Fir- set 14 års længere levetid uden sygdom. maidræts Forbund lagde hårdt ud med Det er ikke nogen videnskab at ”kramme” strækøvelser, hvor vores tanker blev nulstil- og det er bedre med små skridt i den rigtilet ved hjælp af små hop på stedet, og spe- ge retning end drastiske ændringer fra den kulationer om ventende mails blev sendt ene dag til den anden – tit er det enkle livsud i verdensrummet. stilsændringer, der kan have en stor effekt.

Tilbage til urmennesket For at forstå vores adfærd måtte vi helt tilbage i fortiden og kigge på urmennesket, der efter at have flygtet fra en angribende løve, havde et stort behov for fedt og sukker til kroppen. Det vil sige, at vores trang til det fede og det søde i forbindelse med

Fuldkorn, fuldkorn og fuldkorn Og hvad skal vi spise til fuldkorn, fuldkorn og fuldkorn – se efter disse mærker:

Se hele præsentationen fra dialogmødet

16

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


For at skærpe lysten til fuldkorn, er det en rigtig god idé at spise før du handler ind - så bliver du ikke så let fristet til at købe slik og chips.

Hvorfor har meget slik mange forskellige farver?

streret med en lille film om en trappe på en S-togstation, der var lavet om til klavertangenter, der gav lyd fra sig, når man trådte på trinene - ud over rigtig sjove scener betød det også, at 66 % flere brugte trappen frem for rulletrappen.

Det er fordi producenterne ved, at vi gerne Til sidst blev det hele koblet sammen med forskellig viden om stress – desværre var tivil smage på det hele. den ved at være gået, så det blev den hurEn undersøgelse viste et 65 % større indtag, tige gennemgang. hvis der ikke kun var en farve slik men mange forskellige farver. Der er nok en tendens Skæbnen ville, at der var bagt lækker fødtil, at vi i en stresset hverdag laver pauserne selsdagskage da NGOerne kom tilbage, den til en fest med en sodavands- og kagekultur smagte dejligt og så cyklede vi ekstra stærkt hjem. (det er jo nedarvet).

Forandringscyklus Men der skal motion til – mindst 30 minutter om dagen. Her blev vi præsenteret for en forandringscyklus (se næste side). Sæt realistiske mål. Køb af udstyr eller påklædning kan være en motivationsfaktor og spændende omgivelser både ude og inde giver større lyst til motion. Det duer ikke med et kælderlokale uden vinduer! Dette blev illuTEMI-NYT nr. 150 marts 2012

17


18

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

19


Fra BUM til HOD (Helhedsorienteret drift) Af Peter Dalsgaard Afdelingsleder i Drift

ser, både vores egne og hos de private entreprenører, der står for ca. 30 pct. af vores grønne entrepriser. Vores medarbejdere er De seneste 10 år har vi arbejdet med BUM- med til audit, de føler ejerskab og kommer modellen. Den fungerede godt, når man med ideer til, hvad der kan forbedres, og skulle holde styr på omkostningerne, men det fører til handling. den var meget ensidig - Vi havde brug for en ny model, og HOD var rigtig for os. En af for- Medarbejderkulturen delene ved HOD er nemlig, at man arbejder Vi har arbejdet meget med medarbejdermed flere bundlinjer. kulturen og spurgt ind til, hvad der er det gode liv i Herning, og hvordan vi kan bidrage Udlicitering som læringsredskab til det. Vi har givet medarbejdernes basale Desuden ønskede vi, inden for vores ker- kundskaber et løft, så de efterfølgende får neopgaver, at anvende udlicitering som læ- mere ud af at deltage i faglige kurser. ringsredskab, dvs. benchmark og vi er med åbent sind gået ind i samarbejdet med pri- Vision 2012 vate aktører. For at inddrage vores medarbejdere har vi i vores arbejde med DRIFT´s Vision 2020 Borgermålinger også lavet en delvision, Vision 2012, hvor For øjeblikket arbejder vi med borgermå- alle medarbejdere bliver grundigt informelinger, hvor vi undersøger borgernes til- ret om, hvad der foregår, og hvad de kan fredshed på den leverede driftsydelse. Vi bidrage med i 2012. I alt skal der arbejdes vil i dialog med bl.a. borgerforeninger og med 7 strategispor i 2012. idrætsklubber. For os i DRIFT har HOD givet mere arbejdsNyt kvalitetskoncept glæde. I løbet af 2012 og 2013 udruller vi et nyt kvalitetskoncept til samtlige driftsentrepri-

20

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


Kort nyt fra RådhusMED Af Pernille Rohde Natur og Grønne områder

ning af resultatet, som bliver præsenteret for RådhusMED.

Lidt om APV i Teknik og Miljø

Fokuspunkter for 2012 og 2013

Arbejdsmiljøgruppen var inviteret med til mødet i RådhusMED i anledning af den årlige arbejdsmiljødrøftelse og for at give en status på den igangværende rundering.

RådhusMED og arbejdsmiljøgruppen blev enige om, at fokuspunkterne for 2012/2013 skal være: • Trivsel og arbejdsglæde i samarbejde med den gruppe, der arbejder med trivsel og arbejdsglæde.

Det er lovpligtigt at gennemføre en APV hvert 3. år. APV’en anno 2012 klares ved en runde• Sundhed fortsætter vi med at have fokus ring med hensyn til det fysiske arbejdsmiljø. på. I TM er det normalt en elektronisk APV, vi laver, og den er rettet til, så den passer til TMs • Mobning vil også blive et fokusområde i personale. perioden. Arbejdsmiljøgruppen Mette Bøgvad, Tove Overgaard samt Gitte Østergaard kommer rundt og tage en snak med samtlige medarbejdere i TM vedrørende arbejdsklima med hensyn til støj, indeklima, varme, kulde, lys samt indstilling af stole, borde og skærm.

Arbejdsmiljøgruppen vil desuden overveje at tage spørgsmål om langtidsfriske med i trivselsmålingen.

AMG har sammenfattet nogle anbefalinger til de enkelte medarbejdergrupper, fx eftersyn af redningsveste, brug af sikkerhedstøj, kursus i brug af waders osv. Anbefalingerne gives til afdelingsledere og medarbejdere, når runderingerne er afsluttet. Udover APVen så vil den obligatoriske trivselsmåling blive gennemført i september 2012 med fokus på sundhed trivsel og arbejdsglæde. Når trivselsmålingen er afsluttet, 29 marts fik Enghavevejs besøg af Arbejdsmiljøgruppen med vil der blive lavet en sammenfatorange blik og sikkerhedsudstyret i orden.

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

21


Kulturproj

- Ny metode til arbe

Af Peter Dalsgaard Afdelingsleder i Drift

Det har medført, at vi pt. er i gang med at arbejde med APV - udvikling.

Målet er: I forbindelse med den omfattende I 2010 fik vi lavet den første kulturmåling i kulturproces i DRIFT ønskes udviklet en ny meDRIFT. tode til at foretage arbejdspladsvurderinger. Der bliver lavet en ny måling i september 2012, Et værktøj der i højere grad end hidtil skal kvahvor det bliver spændende at se, om vi har flytlificere vurderingen af det psykiske arbejdstet os i den retning, som vi ønsker. miljø i forhold til mere relevante modeller for I 2011 har vi afholdt i alt 4 kurser med alle dette område, samtidig med at dataindsamlinvores medarbejdere i DRIFT. Fokus har været gen udvikles til at åbne op for flere og mere de gode historier om DRIFT og Herning Kom- interessante betragtninger. mune samt hvad vi kan lære af dem, grøn og Værktøjet skal være e-vidensbaseret med udrød bane, kontrolcirklen, hvornår er noget et gangspunkt i positiv psykologi herunder anervilkår, hvornår har jeg indflydelse og endelig kendt forskning og valide modeller for psykisk hvornår har jeg kontrol. arbejdsmiljø. I forbindelse med vores kulturprojekt i DRIFT, Kulturprocessen har indtil nu været rigtig herunder kommende kulturmåling, synes jeg spændende og udviklende, og vil fortsætte i det kunne være interessant, om vi kunne koble årene fremover. APV og kulturmålingen sammen.

Der er ingen tvivl om, hvem der kan se meningen med det hele på denne tegning, og dermed er med til at gøre en forskel.

22

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


jekt i Drift

ejdspladsvurdering

Kulturm책ling i 2010

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

23


Hvad er du god til? Lidt om positiv psykologi Positiv Psykologi kan også forbedre omgangstonen og samarbejdsrelationerne. Det skal siges, at der også er nogle, der synes , at det ”Vær nu lidt positiv, ikke?” er sikkert den tanke udelukkende at fokusere på det positive, kan du får, når ægtefællen endnu engang afviser et blive en slags eskapisme, hvor man udsætter af dine gode forslag, som f.eks. hvordan I kun- det at forholde sig til tydelige problemer. ne indrette kælderrummet med et billardbord, eller måske den med at have et par kammera- På den anden side kan du også glemme de gode ting, hvis du giver de negative ting for ter med på campingturen. meget plads og tid. Det er nok bedst at finde Selvhjælpsbøger som ”Lev dig lykkelig” har din egen balance. efterhånden gjort Positiv Psykologi udbredt. Martin Seligman startede den i USA i 90’erne Med lidt øvelse, kan du øge fokus på de gode (se Ebbe Lavendts hjemmeside: www.positiv- ting i dit liv, både på arbejde og hjemme. Prøv psykologi.dk), og den er blevet ret populær. at gennemgå listerne her. Notér dine dyder og Den bruges tit i virksomhedsledelse for at for- styrker: Hvad er du god til? Hvad prioriterer du ny og løfte virksomhedskulturen, f.eks. i triv- hos andre? Hvad er vigtigt for dig? selsarbejdet. Prøv så et par af øvelserne og se, om de holder Af Eric Farley Miljø og Klima

hvad de lover. Og vær nu lidt positiv, ikke?

• Kortlæg dine egne fremtrædende karakterstyrker. Effekten af dette er øget livsglæde og færre depressive symptomer i seks måneder. • Benyt dine karakteristiske styrker i hverdagen på nye måder. Effekten af dette er det samme som ovenfor nævnt. • Nedskriv tre gode gerninger, samt hvad du formoder var årsag til, at du gjorde denne gerning. Gør dette hver aften i en uge. Effekten vil være øget livsglæde og færre depressive symptomer i seks måneder. • Nedskriv et takkebrev til en person, som har betydet meget for dig, men som du aldrig har givet et ordentligt tak. Derefter skal du opsøge denne person og læse brevet højt. Effekten af dette er positive ændringer i en måned.

24

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012


Tværgående chefopgaver Af Mette Bøgvad Beredskabschef

drede forhold efter organisationstilpasningen - APV på en ny måde.

Så er turen kommet til mig, som rosinen i • Oplæg til RådhusMED om, hvad vi kan foreslå, at de tager fat på i deres årlige pølseenden. arbejdsmiljødrøftelse. Jeg vil i denne artikel beskrive min tværgående chefopgave - arbejdsmiljø på tværs i • Forberedelse af en trivselsmåling i efteråret sammen med gruppen for trivsel og Teknik og Miljø. arbejdsglæde. Jeg har fået fornøjelsen at stå i spidsen for arbejdsmiljøet på Rådhuset og Enghavevej. Det er vigtigt for gruppen, at medarbejderTil dette arbejde har vi nedsat en arbejds- ne er klar over, hvem de kan gå til med formiljøgruppe, bestående af Tove Brandt skellige problemer, store som små. Overgaard, Gitte Østergaard og Mette BøgSamtidig har vi også et ønske om at være vad. Med denne sammensætning er begge proaktive i den udstrækning, det kan lade arbejdspladser repræsenteret. sig gøre. Som noget af det første har vi udarbejdet Du kan bl.a. finde oplysninger omkring aren plan for arbejdsmiljøgruppens arbejde i bejdsmiljø på intranettet under den gule 2012, og vi har alle 3 været på arbejdsmiljøsikkerhedshjelm. uddannelse for at få genopfrisket og ajourført vores viden på området. Vi forventer også, at du retter en henvendelse til os om eventuelle uhensigtsmæsVi brugte blandt andet kursusdagene til at sigheder på din arbejdsplads, så vi forhålave et årshjul over, hvad vi skal arbejde bentlig kan tage tingene i opløbet og undgå, med og hvornår: at det bliver til et stort problem. • Arbejdsmiljøet skal være synligt. • De 2 arbejdsmiljørepræsentanter skal også være synlige. • Kortlægning af medarbejderes arbejdsopgaver uden for huset, hvor vi også har ansvaret for arbejdsmiljøet i for eksempel vandløb, landbrug, vej og så videre. • Rundering til de enkelte arbejdspladser for de medarbejdere, som har fået ænTEMI-NYT nr. 150 marts 2012

25


Opslag nyt l ti o r t n I

em t s y s s g n reri t s i g e r s tid

kale 1 o l s u s r u k 9.00 i IT5 1 . lokale 1 s 8 u . l s k r u k T - 9.00 i I 2. april 5 1 g . lokale 1 s a 8 u . d l s n k r u k Ma T - 9.00 i I 3. april 5 1 . g slokale 2 8 a u . l s d k r s r u k Ti T I i 4. april 5 - 9.00 1 . g 8 a . B1.01 l d s k e l n a O k o l l i i r 0 11. ap .15 - 9.0 8 . l k Onsdag 12. april g a d s Tor

Møde

r og a

ktivite ter i a p

Onsda g 11 ril . Ch Torsd ag 1 e 2. D fmøde Tirsda ire g 1 7. T ktionsmød Onsda ekn e g 18 . Af ik- og Miljø Torsd d ag 1 u 9. D elingsleder dvalgsmød Mand møde e irektio ag 2 n 3 s . Bu Mand møde d ag 2 3. F getkonfere Onsda agli nce g 25 .. Ch g Café om D Torsd ag 2 e en ad 6. D fmøde minis trative irektio nsmø analy se de

26

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

• •

• K


gstavlen Fratræ

delse • He r nrik T a ng L udgan gen a auridsen fr f mar ts må atræder sin Jette ned stillin Kathr g i Bra ine Kr nd & i s t e nsen, Erik K Redni arup s Kort o ng me toppe g Gis d stopp r pr. 1 Kent B er pr. . april yrialse 25. m n har arts opsag t sin s tilling i NGO pr. 1. april

Årets forvaltningsarrangement

1. juni 2012

(eftermiddag og aften)

Sæt x i din kalender Nærmere info følger

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012

27

TEMI-NYT nr. 150 marts 2012  

Månedsblad for medarbejdere i Teknik og Miljø

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you